Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net)"

Transkript

1 Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net) Emnet for dette foredrag er det nye Paulustolkning eller det nye Paulusperspektiv, som man også kalder det, og retfærdiggørelsen. Jeg bruger det nye Paulusperspektiv i det følgende. Som man godt kan høre, ligger der i selve udtrykket, at det er noget nyt i forhold til noget gammelt, og dette nye er så en helt anderledes måde at læse Paulus på. Jeg vil begynde med at beskrive oprindelsen til det nye Paulusperspektiv og nævne nogle navne og kort skitsere det fælles i dette nye perspektiv. Derefter vil jeg samle mig om én repræsentant, som er den mest kendte. Jeg vil gengive hans forståelse af retfærdiggørelse og kritisere hans forståelse. 1. Oprindelsen I 1977 udkommer der en bog af E. P. Sanders. Den hedder Paul and Palestinian Judaism. Det meste af bogen handler om det, vi kalder antik jødedom, dvs. jødedommen i de to sidste århundrede f. Kr. og i det første århundrede e.kr. Sanders analyserer antik jødedom og når frem til at jødedommen var en nådesreligion. Han samler sin forståelse i to udtryk. Han taler om indgang i pagten og om forbliven i pagten. Når det handler om indgang i pagten, sker det af nåde. Jøden bliver altså indlemmet i pagten med Gud af nåde. Det sker ved Guds suveræne udvælgelse. Når det handler om forbliven i pagten, så forbliver jøden i pagten ved sin lydighed. Jøden bevarer pagtforholdet ved at adlyde loven og ved at opfylde loven. Denne lydighed er jødens respons på Guds nådehandling. Disse to udtryk er nøglebegreberne. De formulerer, hvad der er essensen i antik jødedom Konsekvenser Og så sker der noget interessant, for Sanders udleder nogle konsekvenser af denne grundforståelse. For det første: Antik jødedom lærte ikke en gerningsretfærdighed. Jøderne mente ikke, at de kunne erhverve retfærdighed ved loven. Om det at erhverve retfærdighed bruger man ofte ordet legalisme. Legalisme står da for, at man på grund af sine egne anstrengelser skal erhverve retfærdighed. Sanders fastslår, at antik jødedom ikke er legalistisk. 1

2 For det andet: Vi skal gøre op med det gamle syn på jødedommen. Det gamle syn gik på, at jødedommen netop var legalistisk, og netop lærte, at man skulle erhverve retfærdighed ved at opfylde loven. For det tredje: Vi skal gøre op med den tidligere læsning af Paulus, for da læste man Paulus ud fra det gamle syn på jødedommen. Vi skal vi derfor læse Paulus på en helt ny måde. Vi får altså et nyt Paulusperspektiv. Vi standser op her og spørger: Har Sanders ret? Jeg er ikke ekspert på antik jødedom, men der er andre forskere, som kritiserer Sanders for at give et alt for ensidigt billede af antik jødedom. Men hvad der er mere vigtigt er, at Paulus skriver, at antik jødedom mente, at man skulle erhverve retfærdighed ved at opfylde loven. Rom 9,31 er tydelig: Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. Paulus er apostel, og ham tror jeg mere på end på Sanders. Det gamle Paulusperspektiv lærte med rette, at jødedommen var legalistisk og lærte frelse ved gerninger. Det gamle perspektiv lærte korrekt, at Paulus gjorde op med dette. Han kæmpede i en række af sine menigheder med jøder eller jødekristne, som mente, at man erhvervede frelse ved gerninger. Paulus slagord om, at vi ikke erklæres retfærdig på grund af lovgerninger men ved tro på Kristus, er netop et opgør med gerningsretfærdighed. Paulus syn på antik jødedom er et andet end Sanders De fælles elementer Sanders lægger grunden til det nye Paulusperspektiv. Hans forståelse af antik jødedom giver en helt ny læsning af Paulus, og Sanders bliver fulgt i sin forståelse af antik jødedom af mange. De vigtigste er James Dunn, som nok er mest kendt i mere faglige kredse, og så N.T. Wright som også hedder Tom Wright, som er den, der er mest kendt i mere brede kredse og også langt ind i evangelikale kredse. Både Dunn og Wright accepterer Sanders forståelse af antik jødedom, men de accepterer ikke Sanders egen tolkning af Paulus. Her kommer de med deres eget bidrag. Dunn og N. T. Wright er ikke enige i alt, og de følges af mange teologer, og det nye Paulusperspektiv er i dag langt fra en ensartet størrelse, men det fælles udgangspunkt er Sanders forståelse af antik jødedom og behovet for en ny forståelse. Udover dette kan man nævne tre elementer, som er fælles for det nye perspektiv. 2

3 Paulus skrifter ikke religion Som farisæer ærer og tjener han den ene sande Gud, og som kristen ærer og tjener han den samme Gud. Ved mødet med den opstandne på vejen mod Damaskus sker der ikke en omvendelse, men der sker en kaldelse. Paulus kaldes til en ny tjeneste. Paulus skrifter ikke religion, når han går fra jødedom til kristendom. 1 Vi standser op og spørger: Er det sandt? Svaret er klart. Det er det ikke. Her vil jeg blot pege på den ene kendsgerning, at Paulus forfulgte menigheden og dvs. Kristus. ApG 9,4: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Ingen kan bekæmpe Guds menighed og dermed bekæmpe Kristus og så samtid tjene Gud. Jesus siger: Ingen kommer til Faderen uden ved mig (Joh 14,6) Et forhold mellem jøder og hedninger eller jødekristne og hedningekristne Alt, hvad Paulus skriver om retfærdiggørelse på grund af lovgerninger eller ved tro, handler om forholdet mellem jøder og hedninger eller mellem jødekristne og hedningekristne. Retfærdiggørelse handler ikke om forholdet til Gud men om forholdet mellem jøder og hedninger. Vi standser op og spørger: Er det sandt? Svaret er igen klart. Det er det ikke. Når vi læser Romerbrevets første tre kapitler, er det tydeligt, at Paulus sætter retfærdiggørelse ind i en bestemt ramme. Han stiller menneskeheden over for Guds åbenbaring og Guds lov det være sig hedninger og jøder, og dermed stiller han dem over for Gud. Det handler om forholdet til Gud. Paulus påviser, at alle fejler og synder i forhold til Gud (Rom 3,9 og 3,19-20). Det handler om forholdet til Gud, og evangeliet om retfærdiggørelsen er da svaret på menneskets synd. Her befries mennesket fra synden og erklæres retfærdig af Gud. Det handler om forholdet til Gud. Så Paulus tale om retfærdiggørelse handler ikke om forholdet mellem jøder og hedninger, men om menneskers forhold til Gud. Det handler om frelse Lovgerninger er omskærelse, sabbat og ren/uren føde Når Paulus skriver om retfærdiggørelse på grund af lovgerninger, så refererer lovgerninger til tre ting. Lovgerninger er omskærelse, sabbat og Moselovens regler for ren og uren føde. Hverken mere eller mindre. Disse tre bruger jødekristne som nogle identitetsmarkører, der fortæller, hvem der tilhører Guds folk. Men de bliver ikke bare brugt som identitetsmarkører men også som en barriere, der holde hedningekristne borte, og som skal sikre jødernes eksklusive ret til at være Guds folk. Det 1 Wright, What, s

4 handler jo i det nye Paulusperspektiv om forholdet mellem jøder og hedninger. Vi standser igen op og spørger: Er det sandt, at lovgerninger er omskærelse, sabbat og regler for ren føde? Svaret er igen klart. Det er det ikke. Hvis vi igen bruger Romerbrevet og ser på, om lovgerninger er disse tre, så har vi en beskrivelse af jøderne i Rom 2,17-24, hvor Paulus hverken taler om omskærelse eller sabbat eller ren føde. Og når Paulus sammenfatter sin anklage i Rom 3,19, skriver han om alt, hvad loven siger. Rom 3,19: Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal stoppes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. Lovgerninger er alle lovens krav. Jeg har nævnt det fælles udgangspunkt i Sanders forståelse af antik jødedom og tre karakteristiske elementer i det nye Paulusperspektiv, og jeg finder ikke, at de holder. De nævnte elementer er forudsætningerne for det nye Paulusperspektivs lære om retfærdiggørelsen. Med andre ord: konstruktionen er bygget på sand, og den holder ikke hverken teologisk eller i livets storme. Og med den bagage, går jeg nu over til at beskrive en tolkning af retfærdiggørelse, som er meget udbredt i det nye perspektiv. 3. N. T. Wright (eller Tom Wright) om retfærdiggørelse Som repræsentant for det nye Paulusperspektiv vælger jeg N. T. Wright, fordi han er den bedst kendte i mere brede kristne kredse. Jeg vil beskrive hans forståelse af retfærdiggørelse og sammenligne den med en luthersk forståelse. Det følgende samler jeg om fire punkter, og i de fire punkter hakker jeg en forståelse af retfærdiggørelse ved tro over, og tager nogle aspekter hver for sig. Jeg benytter den samme metode under disse fire punkter. Jeg begynder med kort at skitsere en luthersk position, dernæst ser jeg på det nye Paulusperspektiv og til sidst på en nøgletekst eller nøgletekster hos Paulus Hvordan frelses vi? Det første punkt handler om, hvordan vi bliver frelst. Jeg begynder med en luthersk position. Her taler vi om, at loven er en tugtemester til Kristus. Ordet tugtemester er baseret på den tidligere danske oversættelse (DO 1948), hvor der i Gal 3,24 stod: Så at loven er blevet os en tugtemester til Kristus, for at vi skulle blive retfærdiggjorte af tro. 4

5 Loven er Guds lov. Den er som et spejl, der afslører vores synd. Denne afsløring af synd driver os ind i fortvivlelse, og denne fortvivlelse driver os til Kristus. Her findes tilgivelse og retfærdighed. Dette er i kort form den lutherske position. Vi ser på det nye Paulusperspektiv. N. T. Wright afviser eksplicit denne forståelse. 2 Han kalder den lutherske forståelse for dårlig teologi og dårlig tolkning. Nøgleteksten er Gal 3,23-24: Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive retfærdige af tro. Wright forstår troen objektivt, og troen svarer til Kristus. Moseloven hører til i en periode, der går fra Moses og til Kristus, og Moselovens opgave i denne mellemperiode er at holde Israel på plads og hindre det i at komme på afveje. 3 Loven var vores barnepige ( nanny ), vores babysitter ( babysitter ); loven var en slave, der skulle have opsyn med Israel, mens det var ungt og umodent, så at det kunne klare sig igennem, indtil Messias kom. 4 Vi går til Paulus. Når man læser den danske oversættelse til vers 24, virker det som om, at Wright har ret. Men den danske oversættelse er ikke korrekt. Følger vi den græske tekst og oversætter næsten ordret, så står der. Vers 24: Så at loven er blevet vores opdrager til Kristus, for at vi kunne blive erklæret retfærdige af tro. Ordet kom findes ikke i den græske tekst. Denne oversættelse svarer nogenlunde til den danske oversættelse fra Paulus skriver altså om, at loven er vores opdrager til Kristus. Når vi sætter dette ind i sammenhængen, bliver det klart, hvad Paulus mener. Han skriver om, at loven blev føjet til for overtrædelsernes skyld (vers 19). Loven virker overtrædelser af Guds lov ved at forvandle synd til overtrædelse. Han skriver, at Skriften, og her mener han loven, skulle indeslutte alt under synd (vers 22). Det handler om lovens anklage og dom over os mennesker, og det er denne anklage og dom, som lovens opdragelse til Kristus består i. Lovens anklage og dom fører et menneske til Kristus. 2 Wright, Justification, s.129. Wright beskriver den lutherske forståelse på denne måde: Loven var en hård tugtemester, der drev os til fortvivlelse over stadig at skulle opfylde dens krav, så at vi blev tvunget til at flygte til Kristus og finde en lettere vej, nemlig troen. 3 Wright, Justification, s Wright, Justification, s

6 Det er muligt, at det kommer til at lyde som et refræn, men det nye perspektiv tager fejl, hvad dette angår, og det gamle perspektiv, det lutherske, har ret. Det var det første punkt. Vi går videre til det andet punkt Hvad betyder retfærdighed og retfærdiggørelse? Det andet punkt handler om, hvad retfærdighed og retfærdiggørelse betyder. Vi skal se på nogle definitioner af nøgleordene. I en klassisk luthersk forståelse vil man sige, at retfærdighed er opfyldelse af loven. Loven er normen, og når man har opfyldt denne, er man retfærdig. Retfærdiggørelse betyder, at Gud erklærer et menneske retfærdig og tilgiver dets synd. Retfærdiggørelse er begge dele både en tilregnet retfærdighed og tilgivelse. Vi går til N. T. Wright. Han definerer de to begreber helt anderledes. Retfærdighed er medlemskab af Guds familie, menigheden. Retfærdiggørelse betyder, at Gud regner et menneske som tilhørende Guds familie. 5 Wright tilføjer, at retfærdiggørelse også implicerer tilgivelse, for når Gud konstaterer, at et menneske er medlem af Guds familie eller af pagten, betyder det også, at dette menneske er tilgivet. For den, der står i pagten, er tilgivet. Men dette er et sideelement. Hvis vi spørger ind til, hvordan Wright når frem til denne definition, kan man pege på tre faktorer. 1) Den første henter Wright hos Sanders. Sanders lærte, at antik jødedom var en nådesreligion, og man lærte ikke, at et menneske skulle erhverve retfærdighed. 6 Vi kommer da til Paulus med denne bagage og læser f.eks. Rom 3,20: For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham. Udsagnet kan da ikke betyde, at nogen vil forsøge at erhverve retfærdighed. Det har Sanders jo lært. Altså må de betyde noget andet. 2) Den anden faktor er, at løftet til Abraham spiller en totalt dominerende rolle hos Wright, og det væsentligste hos ham er, at løftet handler om, at der skabes én familie. 7 Vi skal derfor forstå retfærdiggørelsen ud fra dette løfte om én familie, der er Abrahams slægt. 5 Wright, What, s.119; ; 124 og Wright, What, s og Wright, What, s.121;

7 3) Den tredje faktor er, at alle udsagn om retfærdiggørelse handler om forholdet mellem jødekristne og hedningekristne. 8 De handler ikke om forholdet til Gud ikke i egentlig forstand men de handler om forholdet mellem jøder og hedninger. De handler netop om, hvordan der kan skabes en familie, som består af både jødekristne og hedningekristne. Når vi altså følger Sanders, når vi indser, at det handler om Abrahams løfte om, at der skal være én familie, og når vi ser, at teksterne handler om forholdet mellem jøder og hedninger, så må retfærdighed betyde medlemskab af Guds familie, og retfærdiggørelse må betyde, at Gud regner et menneske som medlem af sin familie. Dette er, hvad retfærdiggørelse betyder i Wright s forståelse, og når vi nu har forstået, hvad det betyder, så kan vi også forstå, hvad der er forkert ved at blive erklæret retfærdig på grund af lovgerninger. I det nye Paulusperspektiv har lovgerninger en helt bestemt betydning. Lovgerninger refererer til omskærelse, sabbat og Moselovens regler for ren og uren føde. 9 Meningen er da, at der er jøder, der bruger disse tre ting til at skabe en barriere mellem dem og hedningekristne. Den barriere skal sikre deres status som Guds folk. Den skal sikre deres eksklusivitet. Disse jøder forlanger da, at hedningekristne skal omskæres, begynde at holde sabbatten og følge de jødiske regler for føde, hvis de vil være medlem af Guds folk. Men da er det, at Paulus afviser dette. Omskærelse, sabbat og jødiske spiseregler er ikke Guds folks kendetegn, for det er troen, der er Guds folks kendetegn. 10 Troen er vores kendetegn. og derfor er det forkert at kræve, at hedningekristne skal opfylde disse krav for at kunne blive medlem af Guds familie. Det er jo det, det handler om. Det handler om én familie, Abrahams familie. Det handler om, at jødekristne og hedningekristne kan være én familie. Vi går nu vi til teksterne for at se, hvad retfærdighed og retfærdiggørelse betyder hos Paulus. Det er altafgørende for en sand forståelse af Paulus, at vi forstår ham ud fra hans egne forudsætninger. Paulus egne forudsætninger er den ramme, han sætter læren om retfærdiggørelse ind i, og den ramme finder vi i Romerbrevets tre første kapitler. I Rom 1,18-3,20 beskriver Paulus menneskeheden, og han sætter menneskeheden over for Guds lov (Rom 2,14-15; 2,17-24 og 3,19-20). Det er i den ramme, at vi kan forstå, hvad Paulus mener med ordene retfærdigt, 8 Wright, Justification, s Wright. Justification, s ; Wright, What, s.125 og

8 retfærdighed og retfærdiggørelse. I Rom 1,18-3,20 skriver Paulus om uretfærdighed, og det refererer til overtrædelse af Guds lov. Retfærdighed er da opfyldelse af Guds lov. Dette bekræftes når vi læser Rom 7,12: Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. Loven formulerer, hvad der er retfærdigt. Det retfærdige er opfyldelse af Guds lov. Dette bekræftes i Rom 10,5: Om den retfærdighed, som kommer fra loven, skriver Moses: Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem. Retfærdighed er opfyldelse af Guds bud. Rom 1,18-3,20 fortæller, at der lever masser af mennesker, der er ligeglade med Guds lov, og som lever i åbenlyst oprør imod den. Men Rom 1,18-3,20 viser også, at der lever masser af mennesker, der kæmper for at opfylde loven, for det er den eneste måde, et menneske kan leve op til loven på. For dem er loven vejen til retfærdighed, og de kæmper for at erhverve og vinde retfærdighed ved at opfylde loven. For retfærdighed er opfyldelse af Guds lov. Det er i denne ramme, at Paulus skriver om Israel i Rom 9,31: Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. Udsagnet handler om, at Israel forgæves forsøgte at erhverve retfærdighed. Bemærk hvad der står: Israel stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed. Loven var vejen til retfærdighed for dem. Eller Rom 10,5, som jeg allerede har citeret: Om den retfærdighed, som kommer fra loven, skriver Moses: Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem. Retfærdighed er opfyldelse af loven, og jøder og andre har forgæves forsøgt at erhverve retfærdighed og blive retfærdige ved at opfylde loven. Det er forgæves på grund af vores indbyggede syndighed. Og da kan vi spørge: hvad betyder retfærdiggørelse i denne ramme? Retfærdiggørelse betyder primært, at Gud erklærer, at den troende er retfærdig. Det verbum, Paulus bruger (dikaioō) betyder at erklære retfærdig. 11 Det har man oversat med at at retfærdiggøre eller at blive retfærdig og 11 I Rom 2,13 får vi en definition af, hvad verbet dikaioō betyder. Rom 2,13: For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige 8

9 en enkelt gang i med at erklære retfærdig i DO. Paulus sprogbrug bekræfter dette, for en del gange bruger han vendingen at tilregne retfærdighed eller at regne troen som retfærdighed om det samme (Rom 4,2-6). 12 Vendingen at tilregne nogen retfærdighed betyder jo, at Gud tilsiger, overfører, formidler eller tilregner den troende retfærdighed. Den troende får retfærdighed, og det er helt det samme som, at Gud erklærer, at et menneske er retfærdigt. Derved får dette menneske en status som retfærdigt. Vi konkluderer, at retfærdighed er opfyldelse af loven hos Paulus, og at han primært bruger retfærdiggørelse om at erklære den troende retfærdighed. Dvs. Gud erklærer, at den troende har opfyldt Guds lov. Retfærdiggørelse er også tilgivelse (Rom 4,6-8). Altså det nye perspektiv tager fejl; det gamle og lutherske er godt nok! 3.3. Spørgsmålet om en tilregnet retfærdighed Det tredje punkt handler om en tilregnet retfærdighed. Vi har allerede været inde på dette i det foregående punkt, men da diskussionen har været speciel intens omkring dette, tager jeg det som et selvstændigt punkt. Vi skal se nærmere på spørgsmålet om en tilregnet eller imputativ retfærdighed. I luthersk teologi lærer man en sådan tilregnet retfærdighed. Man taler om, at Kristus har opfyldt loven. Denne opfyldelse er hans retfærdighed, og denne retfærdighed tilregnes den troende. Vi taler om en fremmed nemlig Kristi egen retfærdighed, som tilsiges os. Vi går til N.T. Wright. Wright skriver, at retfærdighed er en juridisk term, som er taget fra domstolen. Wright giver en skitse af en jødisk ( Hebrew ) domstol: bedre oversat: vil blive erklæret retfærdige. Vi skal have fat i anden halvdel af verset. Her skriver Paulus om, hvad der sker på dommens dag. Han beskriver noget hypotetisk, for det vil ikke ske i virkeligheden. Han skriver om dem, der opfylder loven, og at de vil blive erklæret retfærdige. Vi taler om en deskriptiv retfærdiggørelse eller analytisk form for retfærdiggørelse. I dette hypotetiske tilfælde træder en person frem for Gud, han har opfyldt hele loven. Han er derfor retfærdig, og dette anerkender Gud. Han erklærer derfor, at han er retfærdig. Guds erklæring er blot en beskrivelse af, hvad han finder hos denne person. Derfor er der tale om en deskriptiv form for retfærdiggørelse. Pointet er, at verbet dikaioō betyder at erklære retfærdig, for Gud udtaler blot, hvad han ser i manden. Dette vers viser, at Paulus bruger verbet dikaioō i betydningen at erklære retfærdig. 12 I Rom 3,21-24 anvender Paulus Guds retfærdighed (Rom 3,21-22) og at erklære retfærdig (Rom 3,24) om samme sag. I Rom 4,2-6 bruger Paulus verbet at erklære retfærdig (dikaioō), at regne troen til retfærdighed (Rom 4,3 og 5) og at tilregne retfærdighed (Rom 4,6) om samme sag. 9

10 Dommeren sagsøger sagsøgte (bringer anklagen) (den anklagede) I den hebraiske domstol er der tre parter: dommeren, sagsøger og sagsøgte. Der er ingen anklager, men det er sagsøger mod sagsøgte, og dommeren afgør sagen. Hvad betyder retfærdighed i denne sammenhæng? Jo, dommeren er retfærdig, når han er upartisk, og han er retfærdig, når han straffer synd, og når han støtter den forsvarsløse. Sagsøger er retfærdig, når dommeren giver ham medhold i anklagen. Retfærdighed er da en kendelse, der lyder i domstolen. Den siger ikke noget om, at sagsøger er moralsk god, men blot at han har fået medhold i dommen. Sagsøgte er retfærdig, når dommeren giver ham medhold og dermed frifinder ham fra anklagen. Det betyder ikke, at han er et moralsk godt menneske, men at han er frifundet af dommeren. 13 I domstolens tekniske sprogbrug betyder retfærdig den status, man har, når domstolen dømmer til ens fordel. Intet mere, intet mindre. 14 Wright skriver da, at når vi bruges domstolssprogbrugen, så giver det ikke mening at sige, at dommeren tilregner, tildeler eller bibringer ( imputes, imparts, bequeaths, conveys ) eller på anden måde overfører sin retfærdighed til enten sagsøger eller sagsøgte. Retfærdighed er ikke et objekt, der kan bevæge sig tværs over retssalen. At forestille sig at den sagsøgte modtager dommerens retfærdighed er en sammenblanding af kategorier ( category mistake ). Sådan fungerer sproget ikke. 15 Dette er et hovedargument mod læren om en tilregnet retfærdighed. Wright beskriver en hebraisk domstol. Han giver eksempler fra GT, og eksemplerne er rigtige nok. Sådan fungerer en menneskelig domstol. Og det er netop pointet. Wright beskriver en menneskelig domstol, hvor et menneske er dommer, og i en menneskelig domstol overfører en dommer ikke sin retfærdighed til den sagsøgte. Sådan fungerer det ikke. Men når vi taler om retfærdiggørelse, taler vi om en guddommelig domstol, og det ligger helt uden for Wright s fantasi at forestille sig, at det foregår anderledes i en guddommelig domstol. Hvordan fungerer Guds domstol da? Går vi til Paulus, 13 Wright, What, s og Justification, s Wright, What, s.98 og Justification, s Wright, What, s

11 skriver han, at Gud netop tilregner sin egen retfærdighed til den sagsøgte. Det skal vi se nærmere på. Rom 1,16-17 kalder vi for Romerbrevets tema: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro som der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro. Paulus skriver om Guds retfærdighed, og med det mener han en retfærdighed fra Gud. Han skriver om en retfærdighed, der kommer fra Gud. Denne retfærdighed fra Gud åbenbares i evangeliet, den kommer i evangeliet, og den overføres til et menneske, når det modtager evangeliet i tro. Det er tolkningen, og hvad er så argumentet for denne? Det klassiske argument går tilbage til Luther, og i dette argument påpeger man, at der står to ting i vers 17. Det ene handler om, at Guds retfærdighed åbenbares i evangeliet, og det andet handler om, at den retfærdige skal leve af tro. Det to ting er bundet sammen med ordet som. Paulus sammenligner altså de to ting, og når de kan sammenlignes, så viser det, at de handler om det samme. Guds retfærdighed er da en retfærdighed, der kommer fra Gud, og som overføres til et menneske. Det viser den sidste sætning i verset, hvor Paulus skriver om, at den troende er retfærdig. Gud meddeler, overfører og tilregner altså sin egen retfærdighed, så at den troende er retfærdig. Det handler om at få en status som retfærdig. Det samme viser Paulus sprogbrug, for han bruger et græsk ord til at beskrive retfærdiggørelse, som bedst oversættes med at erklære retfærdig. Det græske ord er dikaioō. Det samme viser Paulus anvendelse af ordet at tilregne retfærdighed (Rom 4,6). Altså det nye perspektiv tager fejl; det gamle og lutherske er godt nok! 3.4. Frelse ved tro eller ved tro og gerninger Det fjerde og sidste punkt handler, om vi bliver frelst eller retfærdiggjort af tro eller af tro og gerninger. Amerikanerne har et udsagn, der lyder: Alle veje fører til Rom eller Geneve. Calvin er den store reformator i amerikansk sammenhæng, og han virkede i Geneve, og derfor nævner man Geneve. Vi er i en luthersk sammenhæng, så udsagnet lyder hos os: Alle veje fører til Rom eller Wittenberg (hvor Luther virkede) Rom står for en katolsk forståelse af retfærdiggørelse, og den går ud på, at vi bliver retfærdiggjort via en kombination af tro og gerning. Wittenberg står for en luthersk forståelse. I en luthersk 11

12 position lærer vi, at bliver frelst ved troen alene og uden gerninger. Troen skal ikke suppleres med noget, men det er troen alene, der modtager retfærdighed og frelse. Udsagnet er korrekt. Principielt set findes der kun to former for retfærdiggørelse. Enten retfærdiggøres vi ved tro plus noget mere, og det kan være gerninger, kærlighed, lydighed, troskab eller vores kristne liv. Eller vi retfærdiggøres ved tro alene og uden gerninger, kærlighed, lydighed, troskab og vores kristne liv. Med dette i baghovedet skal vi se på, om N. T. Wright er havnet i Rom eller Wittenberg. Møder vi en luthersk eller katolsk retfærdiggørelse? Der er ingen tvivl om svaret. N. T. Wright er havnet i Rom, og det er karakteristisk for det nye Paulusperspektiv. Det lærer en form for gerningsretfærdighed. I bogen Justification kommer N. T. Wright ind på dette spørgsmål. Han skriver med rette, at dommen på dommens dag er en dom efter gerninger (Rom 2,6ff), 16 og han skriver om, hvordan den fremtidige retfærdiggørelse kan forklares. Forklaringen er denne: 17 Dommen på den sidste dag vil virkelig reflektere det, som folk virkelig har gjort. ( The verdict of the last day will truly reflect what people have actually done ) Dommen vil altså reflektere afspejle vores liv. Det betyder, at vores liv tages med ind i Guds vurdering på dommens dag. Dommen vil altså være baseret på, hvordan vores liv har været. Hvordan skal dette liv så være, hvis vi skal retfærdiggøres på dommens dag? N.T. Wright beskriver først dette liv ved at citere Rom 2,7: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode Paulus skriver om dem, der søger efter herlighed, ære og uforgængelighed og gør det ved udholdende at gøre det gode. Han skriver, at det er et Åndsdrevet liv. 18 Altså har jeg søgt herlighed, ære og uforgængelighed, og har jeg vedholdende gjort det gode, da vil Gud retfærdiggøre mig på dommens dag. Dernæst giver N. T. Wright en karakteristik at det liv, der fører til den endelige retfærdiggørelse. Det er et liv, hvor Ånden virker i os, så vi mere og mere reflekterer Guds billede, så vi er Gud til behag, ærer hans navn og gør, hvad loven sigter det. Og så skriver han, og jeg citerer: 16 Wright, Justification, s.75 og Wright, Justification, s Wright, Justification, s

13 Det er det liv, for fører til den endelige dom: Godt, du gode og tro tjener. Det sidste er et citat fra Matt 25,21og 23. Hvem bliver da frelst på dommens dag ifølge N.T. Wright? Det gør den, der søger herlighed, ære og uforgængelighed der er udholdende i det gode der er en god og tro tjener Den endelige dom er altså baseret på vores kristne liv. N. T. Wright er kommet til Rom. Det er en katolsk forståelse, fordi troen alene ikke er nok, men den skal suppleres med et bestemt liv. Jeg gav tidligere udtryk for, at jeg mente, at det nye Paulusperspektiv var bygget på sand og ikke klippe, og at det ikke holder teologisk eller i livets storme. Det sidste er tydeligt her. Når frelse ikke længere er ved troen alene, forsvinder frelsevisheden. Hvordan og hvornår kan jeg sige, at jeg har gjort nok? Hvilen i Kristus forsvinder, for nu kan jeg ikke hvile i, hvad Jesus har gjort for mig. Det beror nu også på mig selv. Og så opstår faren for aktivisme. Vi går til Paulus. Han lærer, at vi frelses erklæres retfærdige ved troen alene, og han lærer om en dom efter gerninger (Rom 2,6ff). Det handler om den eskatologiske dom. Hvordan kan vi forene de to tankegange hos Paulus? 1) For det første lærer Paulus ikke bare, at vi erklæres retfærdige og får tilgivelse, når vi kommer til tro, men han lærer også, at vi erklæres retfærdige ved tro på dommens dag. Dette viser han i Gal 3,1-5, hvor han peger på, at galaterne begyndte med at høre i tro, og derved modtog de Ånden som et tegn på deres retfærdiggørelse. Men Paulus betoner stærkt, at galaterne også skal fortsætte med at høre i tro og derved fortsat modtage retfærdighed. De må ikke begynde i Ånd, og det er at høre evangeliet i tro, og så fortsætte i kød, og det er at gå over til lovgerninger. Også på dommens dag modtager vi retfærdighed ved tro. 2) For det andet skriver han i Gal 5,5, at vi venter retfærdigheden, og det refererer til, hvad der sker på dommens dag. DO er ukorrekt, og jeg gengiver min egen oversættelse: For vi venter ved Ånden af tro håbet, nemlig retfærdigheden Vi venter i tro på den endelige retfærdiggørelse på dommens dag. 13

14 3) For det tredje skal vi se på, hvem der er vores retfærdighed, og det er Kristus. Han har opfyldt Guds lov, og denne retfærdighed modtager vi i troen. Når Kristus er vor retfærdighed, og ikke noget andet, så er det en retfærdighed, vi modtager i troen. Når vores retfærdighed er en fremmed retfærdighed, så er det en retfærdighed vi modtager i troen og altid i troen. Denne retfærdighed kan ikke ændres eller suppleres eller forbedres. Vor retfærdighed er den samme, da vi kom til tro, som på dommens dag. 4) Hvorfor dømmes vi så efter gerninger? Svaret er da, at gerningerne er troens kendetegn. Gerningerne åbenbarer og viser, om troen er til stede, eller om vantroen er til stede. Dette er gerningernes funktion i dommen. Så på dommens dog modtager vi endeligt retfærdighed fra Gud, og vi modtager den i tro. Vi frelses da endeligt ved tro, som gerningerne bevidner. Vi taler om gerningernes evidentielle funktion. Det nye perspektiv tager fejl; det gamle er godt nok! Der er derfor ingen grund til at udskifte det gamle lutherske perspektiv med det nye! Torben Kjær Litteratur: Tom Wright: What St Paul Really Said, Lion Hudson 1997 N. T. Wright: Justification. God s Plan & God s Vision, IVP

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på. Jeg har sammen med LMs afdelingsstyrelse for Sønderjylland-Fyn, lavet et notat om de fem videoer som Tommy Gubi (TG) har lagt ud på You tube. I disse videoer henvender han sig bl.a. direkte til os i Luthersk

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Kristus loven og evangeliet

Kristus loven og evangeliet 9 TIL SABBATTEN 31. MAJ 2014 Kristus loven og evangeliet Ugens vers Introduktion For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. (Joh 1,17). Et hundrede år før Kristus skrev den

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel.

Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel. Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel. Af sognepræst Marianne Christiansen, Thisted. Der er tre tekster i gudstjenesten alle har de aspekter, der kunne belyses

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Tro med gerninger. Ugens vers. For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Tro med gerninger. Ugens vers. For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. 6 TIL SABBATTEN 8. NOVEMBER 2014 Tro med gerninger Ugens vers Introduktion For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. (Jak 2,26). Han var en fremgangsrig læge og forstander i

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

2. undervisningslektion på Bibellejr d. 13/2, 2011 Ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 75 minutter ialt

2. undervisningslektion på Bibellejr d. 13/2, 2011 Ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 75 minutter ialt 2. undervisningslektion på Bibellejr d. 13/2, 2011 Ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 75 minutter ialt Sang: Jesus, du har gjort mig fri (FS 111) [#1] Introduktion til tredje hovedafsnit, Rom 6-8: [#2]

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Kristen, discipel eller slave?". af Torben Søndergaard

Kristen, discipel eller slave?. af Torben Søndergaard Kristen, discipel eller slave?". af Torben Søndergaard Hvad er en kristen egentlig? Svaret på dette væsentlige spørgsmål afhænger desværre i dag meget af, hvem man spørger. I denne bog får du det bibelske

Læs mere

Bjergprædikenen. Ugens vers. Introduktion

Bjergprædikenen. Ugens vers. Introduktion 3 Bjergprædikenen TIL SABBATTEN 16. APRIL 2016 Ugens vers Introduktion Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed,

Læs mere

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år)

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-40 minutter Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Emne: Min plads i fællesskabet Primær tekst: Rom 12,3-8 Indledning: Tak fordi

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) 9 Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: Hvem er den største i Himmeriget? (Matt 18,1). Vi mennesker

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Rejs dig og gå! Tro og helbredelse

Rejs dig og gå! Tro og helbredelse 4 TIL SABBATTEN 23. APRIL 2016 Rejs dig og gå! Tro og helbredelse Ugens vers Introduktion Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? (Matt 9,5). Hvis du skulle

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS

SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS Bogens hvem, hvad, hvor: Titusbrevet er det næst sidste af Paulus breve. Han skrev det sammen med 1 Timotheusbrev for at styrke to af hans mest betroede medarbejdere

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29).

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). 11 Guds rige TIL SABBATTEN 13. JUNI 2015 Ugens vers Introduktion De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). Guds rige er et af hovedemnerne og af stor betydning

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV Bogens hvem, hvad, hvor: Johannes har sandsynligvis skrevet dette brev som et rundbrev til menighederne i Lilleasien, for at opmuntre dem til at fortsætte i

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

Kristus og loven i Bjergprædikenen

Kristus og loven i Bjergprædikenen 4 TIL SABBATTEN 26. APRIL 2014 Kristus og loven i Bjergprædikenen Ugens vers Introduktion Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Peter, tjener af Guds nåde

Peter, tjener af Guds nåde Peter, tjener af Guds nåde (Første Petersbrev: I) Gud bruger syndere Fra Peter... (Kap 1,1). Det er de første to ord i Første Petersbrev. I al deres enkelhed rummer de et befriende evangelium. Hvem er

Læs mere

Vedtægter Åbne Døre Danmark

Vedtægter Åbne Døre Danmark Postboks 1062 DK-7500 Holstebro Tlf. 9740 7781 Cvr. nr. 20503270 Vedtægter Åbne Døre Danmark A. Grundlæggende om foreningen Navn og hjemsted 1 Åbne Døre Danmark er en landsdækkende, fælleskirkelig, dansk

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Sønnen. Ugens vers. Introduktion

Sønnen. Ugens vers. Introduktion 2 Sønnen TIL SABBATTEN 12. JULI 2014 Ugens vers Introduktion For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. (Mark 10,45). Efter

Læs mere

Lærdomme fra Jobs Bog

Lærdomme fra Jobs Bog 14 Lærdomme fra Jobs Bog TIL SABBATTEN 31. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst,

Læs mere

Tilblivelsen af "Livet som kristen"

Tilblivelsen af Livet som kristen LIVET SOM KRISTEN Tilblivelsen af "Livet som kristen" I starten af september 2003 gik jeg en tur og bad. Jeg skulle tale i vores menighed den følgende søndag, men havde denne gang virkelig ingen ide om,

Læs mere

Fra Romerbrevets Budskab af C. O. Rosenius

Fra Romerbrevets Budskab af C. O. Rosenius Fra Romerbrevets Budskab af C. O. Rosenius Rom. 4, 9-10: Gælder da denne saligprisning de omskårne, eller gælder den også de uomskårne? Vi siger jo at troen blev regnet Abraham til retfærdighed. Hvordan

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe?

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe? Epistelprædiken 20. søndag efter Trinitatis Sankt Pauls Kirke Aarhus 2012-10-19 Rom 11,25-32 Inden oplæsning/kort introduktion: Gud ønsker at sige os noget i dag. Igennem Paulus. Jeg vil gerne forberede

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække

Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke Bededag fredag d. 1. maj 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 497: Jeg råber fast, o Herre (mel: Jeg ved, på hvem jeg bygger) DDS

Læs mere

UGE 9: LIVET I ÅNDEN FØR DU BEGYNDER. The Story of God er oversat fra engelsk og oprindelig udgivet af SOMA Communities i Seattle, USA.

UGE 9: LIVET I ÅNDEN FØR DU BEGYNDER. The Story of God er oversat fra engelsk og oprindelig udgivet af SOMA Communities i Seattle, USA. UGE 9: LIVET I ÅNDEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Åndelige discipliner (vandre i Ånden, bøn, Ordet, gavmildhed).

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 97 Åbningshistorie Spørgsmål, der skræmmer livet af mig: Hvilke film er det ok at se? Hvad er der galt med det tøj, jeg har på? Er der noget galt med min musik beskriver den ikke

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125 1 Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 1,1-14

Læs mere

Brevene i Det Nye Testamente

Brevene i Det Nye Testamente Brevene i Det Nye Testamente På Det Nye Testamentes tid var breve en vigtig kommunikationsform. At skrive breve var en måde at oprette eller vedligeholde en forbindelse på. Gennem et brev kunne man aflægge

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

Den sidste tids begivenheder

Den sidste tids begivenheder 11 Den sidste tids begivenheder TIL SABBATTEN 11. JUNI 2016 Ugens vers Introduktion Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes (Matt 23,12). Jesu genkomst er klimakset

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Tale i Engesvang d. 15/4-10

Tale i Engesvang d. 15/4-10 Tale i Engesvang d. 15/4-10 ved Daniel Præstholm (Voldsomt): Hvorfor lever I imod Guds ord? I handler efter jeres egen vilje og ikke efter vor Faders! Hvis I ikke begynder at fokusere på Kristus, som den,

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere