Charlotte Kjeldsen, Glenda Napier og Josefine Campbell Cleantech-styrkepositioner i Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Charlotte Kjeldsen, Glenda Napier og Josefine Campbell Cleantech-styrkepositioner i Region Syddanmark"

Transkript

1 1

2 Charlotte Kjeldsen, Glenda Napier og Josefine Campbell Cleantech-styrkepositioner i Region Syddanmark Analysen er lavet af et team i FORA bestående af Glenda Napier, Charlotte Kjeldsen og Josefine Campbell. Tobias Ritzau-Kjærulff og Tobias Christensen har bidraget med research, datakørsler og beregninger. Ekstern konsulent Henrik Grüttner, Syddansk Universitet har bidraget med ekspertviden inden for specifikke cleantech-erhverv. Analysen er afsluttet i juni 2009 og rapporten er færdiggjort i november

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Resumé af analyserne Kortlægning af cleantech-sektoren i Region Syddanmark - fase I samt Cleantech-styrkepositioner i Region Syddanmark - fase II og III... 5 Kapitel 1: Et Cleantech-Erhvervspotentiale... 7 Den globale cleantech udvikling... 7 Cleantech i Region Syddanmark... 8 En regional styrkepositionsanalyse... 8 De foreløbige resultater... 9 Struktur Kapitel 2: Definition af Cleantech Kategorisering af cleantech-erhverv Cleantech-områder Klima/Energi Vand Luft Jordforurening Kemikalier Råvarer og materialeforbrug Arealanvendelse og biodiversitet Affald Andet Kapitel 3: Analysedesign Analyseelementer Kategorisering af virksomheder inden for specifikke cleantech-erhverv Iværksætteraktivitet Videnmiljøer Den globale efterspørgsel Kapitel 4. Kategorisering af regionens cleantech erhverv Kategorisering af virksomheder inden for specifikke cleantech-erhvervsområder De modne og absolut førende De førende De eksportstærke De potentielle De spirende Opsummering Kapitel 5: Regionale cleantech-iværksættere Betydningen af cleantech-iværksættere i Region Syddanmark Nøgletal for regionens cleantech-iværksættere Cleantech som et væksterhverv

4 De regionale cleantech-iværksætterprofiler Arbejdsområder Primære og sekundære cleantech-profiler Teknologiske eller kommercielle Opsummering Kapitel 6: Cleantech Videnmiljøer Kortlægning af cleantech-relaterede videnmiljøer Forskningsinstitutter Vurdering af forskningsinstitutionerne GTS-institutter Vurdering af GTS-institutterne Netværk Netværk med fokus på miljøledelse Netværk med kommercialiseringsformål - eksport Oplysende netværk Udviklingsnetværk Vurdering af netværk Forskerparker Vurdering af forskerparkerne Omfanget af cleantech-videnmiljøernes fokus Cleantech videnmiljøer i verdensklasse? Samarbejde Innovationspotentiale Opsummering Kapitel 7: Den globale efterspørgsel på cleantech-markedet Den globale efterspørgsel Energi Vand Affald Investeringsvolumen indenfor cleantech Kapitel 8: Styrkepositioner i Region Syddanmark Kritisk masse af virksomheder og markeder Affald Vand Luftforurening Adgang til relevante videnmiljøer En fremtidig erhvervspolitisk satsning BILAG Bilag 1A: Samlet Analyse af Cleantech Bilag 1B: Metode Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse. Totaloptælling Bilag 4: Oversigt over cleantech-relaterede videnmiljøer Bilag 5: Interviewoversigt

5 Resumé af analyserne Kortlægning af cleantechsektoren i Region Syddanmark - fase I samt Cleantech-styrkepositioner i Region Syddanmark - fase II og III. Region Syddanmark har forudsætninger for en stærk, målrettet satsning indenfor cleantech-erhvervene. Allerede i dag har regionen opbygget en betydelig virksomhedsbase indenfor miljøteknologi, og står industrielt set stærkere end gennemsnitsregionen. Samtidig har Region Syddanmark mulighed for at skabe nye vækstområder i særligt lovende cleantech-nicher, som supplement til markederne for bl.a. vindenergi og biobrændsel, hvor regionen allerede har etableret erhvervsmæssige styrkepositioner. Billedet af en dynamisk cleantech-region underbygges af iværksætternes styrke. I forbindelse med undersøgelserne har FORA identificeret 23 iværksættere indenfor cleantech. Analysen viser også, at cleantech-vækstiværksætterne klarer sig markant bedre end regionens øvrige vækst-iværksættere. Således har cleantechvækstiværksætterne dobbelt så stor eksport, 43 procent større omsætning og flere ansatte end regionens øvrige vækstiværksættere. Cleantech-sektorens vækstrater gør den indlysende interessant i et erhvervspolitisk perspektiv. Samtidig er sektoren vanskelig at kortlægge, da arbejdet med løsninger, produkter og teknologier, som direkte og indirekte forbedrer miljøet, går på tværs af eksisterende industrier og brancher. De gængse brancheopgørelser fra Danmarks Statistik indfanger ikke sektoren, og ofte starter cleantech-satsningerne som sideaktiviteter i eksisterende virksomheder. For at indkredse cleantech-sektoren har FORA derfor valgt at kortlægge området gennem ekspertinterviews, spørgeskemaundersøgelser og den såkaldte snowball-metode, hvor cleantech-sektorens egne aktører vurderer, hvilke virksomheder som arbejder indenfor feltet. Ud fra disse tilgange har FORA i Region Syddanmark identificeret 164 virksomheder, der arbejder med cleantech. Tilsvarende er identificeret 42 cleantech-relaterede videnmiljøer, som er lokaliseret i regionen. Ved anvendelse af snowball-metoden er der risiko for, at mere kendte cleantech områder bliver overrepræsenteret i antal observationer, mens ukendte/mindre kendte bliver underrepræsenteret. Det således teoretisk muligt, at ikke alle cleantechvirksomheder inde for f.eks. cleantech-området som Arealanvendelse & biodiversitet er kommet med i indsamlingsprocessen, af den simple grund at kontaktpersonerne ikke har haft kendskab til virksomheder indenfor dette fagområde. En sådan bias i empirien skal selvfølgelig tages i betragtning i den samlede fortolkning i afdækning af cleantech-aktiviteter for et område og skal også gøre sig gældende ved fortolkning af analysens konklusioner. 5

6 Blandt virksomhederne vurderes det, at 55 pct. har cleantech som hovedforretning, mens de øvrige har det som en større eller mindre sideforretning. På landsplan er fordelingen 60-40, så det er ikke meget afvigende i regionen, men dog en påmindelse om, at der ved siden af fornyelse gennem cleantech-iværksættere er betydelige perspektiver i cleantech-intraprenørskab i de etablerede virksomheder. Cleantech-sektoren favner bredt, og erhvervspolitisk er det ikke meningsfuldt at satse på hele spektret. I forbindelse med analysen har FORA tager udgangspunkt i Region Syddanmarks potentialer indenfor 41 særskilte cleantech-erhverv fra vindenergi over luftrensning til bekæmpelse af olieforurening. De 164 virksomheder er placeret efter hovedaktivitet, og de i alt 15 underbrancher, hvor der er mindst fire selvstændige virksomheder, er analyseret nærmere. På denne baggrund er cleantech-brancherne i regionen beskrevet ud fra omsætning, eksport, job samt antal virksomheder, og analyserne er suppleret med vurderinger af de understøttende videnmiljøer samt beskrivelser af vækstpotentialerne på de enkelte erhvervsområder. Ud fra analyserne er de enkelte underbrancher vurderet på en skala fra 1 til 5, gående fra spirende til modne og absolut førende brancher. Som ventet er vindsektoren det klart mest udfoldede cleantech-erhverv i regionen. I den anden ende ses cleantech-erhverv, som er mindre udviklede, men hvor vækstperspektiverne kombineret med regionens forudsætninger kan begrunde en særlig indsats. I analysen identificeres genanvendelse af affald, spildevandsrensning og luftrensning som tre lovende områder. Mens vind, biomasse og bygninger allerede understøttes af regionens videnmiljøer, gælder det samme kun i begrænset omfang indenfor de mulige nye satsningsområder. Med FORAs analyser er skabt et grundlag for at vurdere cleantech-erhvervene i regionen, herunder eventuelt at udvælge områder for fremtidige satsninger i erhvervsstrategien. Ud fra disse valg kan supplerende analyser være kortlægning af regionens rammebetingelser holdt op mod rammebetingelser og best practice globalt indenfor de førende cleantech-klynger på området. 6

7 Kapitel 1: Et Cleantech-Erhvervspotentiale Nye løsninger på globale miljø- og klimamæssige udfordringer bliver en stadig større drivkraft for innovation i virksomheder. Den grønne økonomi er blevet et globalt fokusområde. Det skyldes ikke blot den miljømæssige dagsorden, men også det erhvervsøkonomiske potentiale i at være først på markedet inden for miljørigtige løsninger. Den globale cleantech udvikling Nye markeder etableres blandt andet som en respons til de miljø- og klimamæssige udfordringer verden står overfor. Fremskrivninger af cleantech-relaterede markeder vurderer, at markederne for miljømæssige produkter og services forventes at udgøre omkring 3.7 billioner danske kroner i Forventningerne til markedsudviklingen er med til at drive et større udbud af cleantechprodukter. Virksomheder over hele verden orienterer sig i stigende grad mod at finde løsninger på de menneskelige og miljømæssige udfordringer, der er opstået i kølvandet på forurening, vandmangel, øget energibehov og mangel på fossile brændstoffer, affaldshåndtering mv. Udviklingen af nye avancerede teknologier, som fx solcelleteknologier, hydroteknologier og nanoteknologier, muliggør udviklingen af nye løsninger og radikale innovationer. Virksomheder, der indgår i værdiskabelsen af disse nye løsninger, kaldes for cleantech-virksomheder. I takt med at området for cleantech udvikles og behovene forfines vil cleantechmarkedet divergere, og nye cleantech-områder vil etablere sig. Det betyder, at kompetenceniveauet blandt virksomhedsledere, investorer og videnmiljøer bliver højere og mere fokuseret, men også at der stilles højere krav til deres specifikke kompetenceområder. Der er fx stor forskel på at producere inden for solenergi og affaldshåndtering. Ligesom der er stor forskel på, hvilke vækstrater de forskellige områder spås. Særligt perspektivrigt vurderes cleantech-området for bæredygtig energi at være. Området vurderes at kunne udvikle sig med højere vækstrater end den samlede cleantech-sektor 2. Virksomheder fra alle brancher er i gang med at indse, at de kan gøre en forskel for miljøet ved at indføre mere energirigtige løsninger gennem en ansvarlig produktion. Over hele verden pågår derfor en gentænkning af virksomhedernes forretningsmodeller med henblik på at minimere fx CO ² udledning og forurening. At en virksomhed optimerer sin egen produktion i forhold til disse nye udfordringer gør ikke virksomheden til en cleantech-virksomhed, men det skaber et marked for cleantechvirksomhederne. Hensynet til miljø, sikring af fremtidens forsyning af ressourcer såsom rent vand og energi samt ønsket om at være først til at hente de kommercielle gevinster af innovationspotentialet i cleantech-markeder har gjort især udviklingen af teknologier til 1 Clean capital: Financing clean technology firms in the UK, Forum for the Future, Clean Edge Inc: Clean Energy Trends,

8 fremme af alternative energiformer til en væsentlig komponent i regeringers svar på den globale recession. Regeringer inkluderer grønne initiativer i redningspakker over hele verden i forsøget på at stimulere vækstskabelse. I Sydkorea er 69 pct. af midlerne til den sydkoreanske vækstpakke dedikeret grønne investeringer. I Kina er det 34 pct.. 3 Velhavere over hele verden modsvarer nationale investeringer i grønne teknologier i absolutte tal ved uafhængigt af den globale økonomiske krise at investere i miljøteknologier i milliardklassen 4. Udviklingen giver en indikation af, at markedet for miljøteknologiske løsninger vokser og det samme gør konkurrencen. Cleantech i Region Syddanmark Region Syddanmark har i sin nuværende væksthandlingsplan valgt at satse på energiområdet herunder mekatronik, offshore, energisystemer og gartneri. Men qua det store markedspotentiale, som cleantech-relaterede markeder forventes at bringe i fremtiden, er Region Syddanmark interesseret i at undersøge, hvorvidt deres nuværende fokus skal udvides til at omfatte hele cleantech-sektoren med en særskilt satsning i den nye erhvervsudviklingsstrategi i Derfor søger Region Syddanmark med denne analyse at vurdere, om der er andre områder i cleantech-sektoren, hvor regionen har nogle særlige erhvervsmæssige styrkepositioner og udviklingspotentialer. Identifikationen af styrkepositioner vil pege på, hvor regionen har et gunstigt udgangspunkt for at øge produktion, beskæftigelse og eksport i regionen. Region Syddanmark har en kritisk masse af virksomheder, som arbejder med cleantech 5. Således er fundamentet til stede for, at regionens virksomheder kan være med i den globale konkurrence på nicher inden for cleantech-området. Der er dog stor forskel på cleantech-markeder. Nogle markeder, fx vind, er i gang med at konsolidere sig, mens andre, fx affaldsdeponering, er i vækst. Et marked som solenergi er i særdeles stærk vækst og tiltrækker i disse år massive investeringer, fordi det kommercielle potentiale er tæt realiserbart. Markedets modningsgrad giver store forskelle i hvilke rammebetingelser, der er væsentlige i forhold til at innovere og skabe kommerciel værdi. En regional styrkepositionsanalyse For at kunne positionere sig regionalt, nationalt og internationalt er det væsentligt med en indsigt i hvilke specifikke cleantech-erhverv, som Region Syddanmark har særlige styrker indenfor. 3 HSBC: The Green Rebound, The Sunday Times Green Rich List, Jf. Kortlægning af cleantech-sektoren i Region Syddanmark, FORA (2009). 8

9 En styrkepositionsanalyse afhænger ikke alene af antallet af virksomheder og arbejdspladser. Samlet set skal tre betingelser skal være opfyldt for at et område kan identificeres som en ny erhvervsmæssig styrkeposition. 1. Mængde: Der skal være en kritisk masse af virksomheder, som allerede har skabt en stærk erhvervsposition indenfor det pågældende cleantech-område. 2. Viden: Der skal være en stærk videnbase 3. Marked: Det pågældende cleantech-område skal have et stort erhvervsmæssigt vækstpotentiale. Mængde refererer til en kritisk masse af virksomheder inden for særlige cleantechområder, herunder også en frugtbar pipeline af nye projekter og virksomheder. Viden refererer til et dynamisk regionalt kompetenceniveau inden for cleantech herunder videnmiljøer, forskning. Informationer herom vil blive holdt op imod en kvalitativ vurdering af markedet, det vil sige den globale efterspørgsel på markedet og teknologiens modningsniveau. En helhedsvurdering af disse tre kritiske komponenter fører til en samlet vurdering af, hvor Region Syddanmark har sine erhvervsmæssige styrkepositioner inden for cleantech. En viden regionen vil kunne bruge til at prioritere sin erhvervs- og innovationsstrategiske indsats fremover. Det vil kræve yderligere analyser at opnå viden om, hvordan regionen skaber de rammebetingelser, der har en positiv effekt på innovationspotentialet i de udvalgte cleantech-områder. 6 Grundet mangel på national og internationalt sammenlignelige data inden for cleantech, er det ikke muligt at vurdere, hvordan cleantech-virksomhederne i Region Syddanmark klarer sig i forhold til andre cleantech-virksomheder i andre danske såvel som udenlandske regioner i verden. De foreløbige resultater FORA har gennemført en kortlægning af cleantech-virksomheder i Region Syddanmark (Kortlægning af cleantech-sektoren i Region Syddanmark, refereret til som projektets fase 1). De foreløbige resulter peger på, at Region Syddanmark har ca. 160 cleantech virksomheder lokaliseret i regionen. Resultaterne i projektets fase 1 indikerer, at cleantech kan fungere som grundlag for en erhvervsmæssig styrkeposition i Region Syddanmark. 7 Analysen viste, at de syddanske cleantech-virksomheder er mere eksportintensive end erhvervslivet generelt i regionen de syddanske cleantech-virksomheder genererer 41 pct. af deres omsætning fra eksport, mens de syddanske virksomheder generelt kun genererer 23 pct. af omsætningen fra eksport. Overrepræsentationen af cleantechvirksomheder i regionen sammenholdt med, at virksomhederne har en relativt højere omsætning, beskæftigelse og eksport end virksomheder, der ikke har en cleantech- 6 Se bilag 1A for en nærmere beskrivelse af analysens samlede faser, herunder særligt kortlægning af de regionale rammebetingelser (fase 4) og peer reviews (fase 5). 7 Jf. Kortlægning af cleantech-sektoren i Region Syddanmark, FORA (2009). 9

10 profil, indikerer, at der i regionen er en kritisk masse af virksomheder, der arbejder med cleantech. Desuden indikerede analysen, at Region Syddanmark har en overrepræsentation af cleantech-virksomheder inden for særligt to cleantech-områder. 27 pct. af de danske cleantech-virksomheder inden for Vand ligger i Region Syddanmark. Det samme tal er 26 pct. inden for Råvare- og materialeforbrug. Desuden gav interviews med regionale eksperter inden for cleantech anledning til at konkludere, at der i regionen er en række unikke forudsætninger, der giver grobund for nye innovationer indenfor cleantech-områder og for fremvæksten af et dynamisk erhvervsmiljø. Nærværende rapport er en overbygning til fase 1, idet den udgør fase 2 og fase 3 af en række analyseprojekter, der skal belyse Region Syddanmarks erhvervsmæssige styrkepositioner inden for cleantech-området. På baggrund af de samlede analyser i faserne 1-3 tilvejebringes et faktabaseret beslutningsgrundlag til at vurdere, hvilke cleantech-erhverv, som Region Syddanmark potentielt kan gøre til selvstændige erhvervsmæssige indsatsområder. Ud fra en sådan prioritering kan der udarbejdes erhvervspolitiske strategier og initiativer til gavn for regionale cleantech-virksomheder og deres samlede innovationskapacitet (jf. fase 4-5 i projektet). Struktur Nærværende rapport er struktureret på følgende måde. Først defineres cleantech i kapital 2. I kapital 3 beskrives projekts analysedesign. I kapital 4 undersøges Region Syddanmarks aktiviteter indenfor cleantech-erhvervsområder baseret på en vurdering af regionens cleantech-virksomheder. I kapitel 5 undersøges regionens cleantechiværksættere. I kapital 6 kortlægges regionens cleantech-relaterede videnmiljøer. I kapitel 7 undersøges den globale efterspørgsel indenfor cleantech med det formål at sammenholde den globale efterspørgsel med den regionale cleantech-profil. I kapitel 8 opsummeres projektets konklusioner. 10

11 Kapitel 2: Definition af Cleantech Cleantech er et relativt nyt begrebsområde, der omslutter de nye typer af markeder, der opstår i takt med, at mere bæredygtige produktionsmetoder vokser frem. Helt overordnet defineres cleantech i denne rapport i overensstemmelse med fase 1 af analysen som værende 8 : Alle løsninger, produkter eller teknologier, der direkte forbedrer miljøet. Alle løsninger, produkter, teknologier eller rådgivning, som gennem bedre ressourceudnyttelse, optimering eller effektivisering af processer forbedrer miljøet. Cleantech-virksomheder kalder vi de virksomheder, der har cleantech som et forretningsmæssigt fokusområde og hvis sigte er at levere løsninger, der direkte forbedrer miljøet (såsom affaldssortering og vandrensningssystemer) eller indirekte forbedrer miljøet (eksempelvis vedvarende energi og optimering af ressourceforbrug). I disse virksomheder er cleantech således et strategisk valg, der ofte er en del af virksomhedens forretningsgrundlag, historie og identitet. Cleantech-begrebet er således bredt og begrænses ikke kun til én teknologi. Mange forskellige teknologier kan bruges til at udvikle cleantech-produkter og -løsninger, lige som cleantech berører flere forskellige erhvervsområder, fx mekatronik, fødevareproduktion, byggeri m.v. Endvidere kan nye og etablerede virksomheder fra vidt forskellige brancher etablere sig som eller udvikle sig til at blive en cleantechvirksomhed som overbygning til deres nuværende forretningsområder. At cleantech er bredt forankret i de fleste brancher, gør det vanskeligt at identificere virksomhederne. Det er ikke muligt at foretage en dækkende kortlægning af cleantechvirksomhederne ved hjælp af den eksisterende brancheopgørelse i Danmarks Statistik. Derfor er virksomhederne kortlagt ved brug af snowball-metoden, og herefter kategoriseret på baggrund af nedenstående cleantech-kategorisering. Kategorisering af cleantech-erhverv I tidligere analyser har FORA valgt at opdele cleantech i otte områder inklusiv: Energi/klima, Vand, Luftforurening, Jordforurening, Kemikalier, Råvarer og materialeforbrug, Arealanvendelse og biodiversitet og Affald. Disse otte cleantech-områder har FORA defineret på baggrund af Miljøministeriet s miljøteknologiske teknologier 9. 8 Jf. Kortlægning af cleantech-sektoren i Region Syddanmark, FORA (2009). 9 Miljøministeriet opererer med begrebet Miljøteknologi: Med miljøeffektiv teknologi forstås alle teknologier, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet. Det drejer sig både om teknologier til 11

12 For at tegne et mere retvisende og detaljeret billede af Region Syddanmarks erhvervsmæssige styrkepositioner er FORAs cleantech-områder yderligere operationaliseret i en række cleantech-undergrupperinger defineret med udgangspunkt i Cleantech Group LLC s definitioner. 10 Under dataindsamlingen blev tabellen endvidere udbygget med nogle få kategorier inklusiv Akut Forurening, da det viste sig at give et mere retvisende billede af de syddanske cleantech-virksomheders aktiviteter. På den baggrund fremkommer således FORA s 8 cleantech-områder, 13 underområder og 41 cleantech-erhvervsområder, som vises i kategoriseringen nedenfor, jf. tabel 1. begrænsning af forurening ved hjælp af rensning, om mere miljøvenlige produkter og produktionsprocesser, om mere effektiv ressource- og energihåndtering og om teknologiske systemer, som reducerer miljøpåvirkningen. Denne forståelse er i overensstemmelse med EU s og OECD s definition fra 2004 af Environmental Technology. Miljøeffektiv teknologi er fx vindmøller, røggasrensning, vandrensning, enzymer til dyrefoder og vaskepulver, biobrændstoffremstilling, energibesparende pumper, miljøvenlige erstatninger for phthalater, LED-trafiklys, effektive skibsmotorer, miljøvenlige lakseopdrætsanlæg og præcisions-sprøjteudstyr til landbruget. Miljøstyrelsen opererer med følgende kategorisering: Klimatilpasning, Støj, Grundvand/drikkevand, Affald, Arealanvendelse, Ressourceforbrug/ressourceoptimering, Kemikalier, Jordforurening, Luftforurening, Spildevand, Overfladevand, Transport, Reduktion af klimapåvirkning.. 10 I følge Cleantech Group LLC kan cleantech definers som følgenede industrier: Energy Generation (Wind, Solar, Hydro/Marine, Biofuels, Geothermal, Other), Energy Storage (Fuel Cells, Advanced Batteries, Hybrid Systems), Energy Infrastructure (Management, Transmission), Energy Efficiency (Lighting, Buildings, Glass, Other), Transportation (Vehicles, Logistics, Structures, Fuels), Water & Wastewater (Water Treatment, Water Conservation, Wastewater Treatment), Air & Environment (Cleanup/Safety, Emissions Control, Monitoring/Compliance Trading & Offsets), Materials (Nano, Bio, Chemical, Other), Manufacturing/Industrial (Advanced Packaging, Monitoring & Control, Smart Production), Agriculture (Natural Pesticides, Land Management, Aquaculture), Recycling & Waste (Recycling, Waste Treatment). Kilde: ) 12

13 Tabel 1: Definition af Cleantech-områder CLEANTECH OMRÅDER Energi/klima Vand Luftforurening Jordforurening Kemikalier Råvare- og materialeforbrug Arealanvendelse og biodiversitet Affald Andet UNDEROMRÅDER CLEANTECH ERHVERVSOMRÅDER 1 Vind 2 Sol Energiproduktion 3 Hydro/marine 4 Bio-brændsler 5 Geotermisk 6 Batterier Energilagring 7 Fuel cells 8 Styring Energi-infrastruktur 9 Transmission 10 Belysning Energieffektivitet 11 Bygninger 12 Glas 13 Køretøjer Transport 16 Brændsler 17 Vandbehandling Vand 18 Vandbesparelse 19 Spildevandsrensning 20 Rensning Luft 21 Målinger og analyser 22 Kontrol 23 Oprensning Jordforurening 24 Målinger og analyser 25 Kontrol 26 Nano Kemikalier 27 Bio 28 Kemiske 29 Avanceret pakning Produktion 30 Måling og kontrol 31 Smart produktion 32 Naturlige pesticider 33 Arealanvendelse Landbrug 34 Akvakultur 35 Affaldshåndtering 36 Smart produktion Affald og genanvendelse Støj 39 Diverse Akut forurening Logistik Genanvendelse Olie Strukturer Affaldsbehandling Kemikalier Kilde: FORA definition af Cleantech, 2009, på baggrund af Cleantech Group LLC liste over cleantechområder. 13

14 Cleantech-områder Region Syddanmarks cleantech-virksomheder vurderes på baggrund af overnævnte kategorisering. For at styrke forståelsen af de enkelte cleantech-områder og tilhørende erhvervsområder beskrives de yderligere nedenfor. Klima/Energi Klima/energi indeholder langt den største kategori af underområder og cleantecherhvervsområder. Den dækker både over vedvarende energiproduktion, infrastruktur, energieffektivitet og lagring, samt transport. Der redegøres for hvert af disse erhvervsområder i det følgende. Der er fem former for Energiproduktion : Kategorien Vind dækker over en lang række af aktiviteter knyttet til udvikling, etablering og drift af vindmøller, hvor nettet af underleverandører er betragteligt. Kategorien Sol omhandler solvarme og solceller og underleverandører til disse. Kategorien Hydro/marine handler om energi produceret ved bølgekraft eller tidevandskraft. Kategorien Bio-brændsler rummer virksomheder, der udvikler og sælger biogasanlæg, virksomheder som udvikler og sælger kedler til biomasse (træflis, træpiller e.l.), producenter af bio-brændsler f.eks. bio-diesel eller bioethanol, samt virksomheder, der leverer delkomponenter til disse anlæg. I kategorien Geotermisk er medtaget virksomheder, der arbejder med varmepumper og udnytter jordvarme eller luftvarme. Energilagring dækker over kategorien Batterier, som omhandler diverse nye tiltag til lagring af elektricitet på batterier, og Fuel cells, der omhandler brændselsceller d.v.s. katalytisk konvertering af kemisk bundet energi til elektrisk energi. Energi infrastruktur dækker over to erhvervsområder: Styring er kategorien for virksomheder, der har fokus på at styre og optimere energiforbrug. Distribution handler om transport af energi. Energieffektivitet indeholder tre erhvervsområder: Kategorien Belysning handler om energibesparelser i forbindelse med belysning. I kategorien Bygninger er samlet virksomheder, der bidrager til andre besparelser af energi i bygninger andet end belysning. Her findes leverandører af isoleringsmaterialer, ventilationsanlæg med energigenvinding, termostater samt rådgivere med speciale i energibesparelser i bygninger. Glas handler om virksomheder, der leverer energibesparelser i form af bedre vinduer eller glas til vinduer. Under Transport ligger kategorien Køretøjer, hvor der findes virksomheder, der bidrager til renere bil/lastbil-transport bl.a. ved at markedsføre katalysatorer og partikelfiltre. Logistik rummer virksomheder, der arbejder med at optimere transport gennem bedre logistik. Strukturer rummer virksomheder, der arbejder med at optimere transport gennem strukturelle tiltag f.eks. optimering af vejsystemer eller jernbane. Brændsler handler om virksomheder, der udvikler og markedsfører transportmidler der udnytter alternative brændsler f.eks. elektricitet, hydrogen eller gas. 14

15 De øvrige cleantech-områder, som præsenteres i det følgende er mindre omfattende end Klima/Energi. Vand Kategorien Vandbehandling omhandler virksomheder, der tilbyder diverse former for vandbehandling, f.eks. blødgøring eller udstyr til håndtering og behandling af vand. Vandbesparelser omhandler udstyr eller knowhow til vandbesparelser. Spildevandsrensning handler om virksomheder, der leverer samlede systemer eller komponenter til anlæg for spildevandsrensning. Luft Kategorien Luftrensning rummer virksomheder, der tilbyder forskellige former for filtrering til brug for luftrensning. Luftmåling rummer virksomheder, der tilbyder udstyr til måling af indholdsstoffer i luft. Luftkontrol handler om virksomheder, der tilbyder kontrolprogrammer i forbindelse med luftemissioner. Jordforurening Erhvervsområdet Jordrensning rummer virksomheder, der tilbyder forskellige former for oprensning af forurenet jord. Måling og analyser rummer derimod virksomheder, der tilbyder måle- og undersøgelsesprogrammer og analyser i forbindelse med forurenet jord. Kontrol handler om virksomheder, der tilbyder kontrolprogrammer i forbindelse med oprensning af forurenet jord. Kemikalier Tre kategorier relaterer sig til forskellige former for nye / miljøoptimerede materialer: Den første er Nano, som dækker over virksomheder, der udvikler eller markedsfører produkter og ydelser baseret på nano-teknologi. Den anden er Bio, der omfatter virksomheder, der udvikler eller markedsfører produkter og ydelser baseret på bioteknologi. Den sidste gruppe er Kemiske, der omfatter virksomheder der udvikler eller markedsfører produkter og ydelser baseret på kemiske processer eller produkter. Råvarer og materialeforbrug Området produktion dækker over tre erhvervsområder, der omhandler produkter og ydelser rettet mod optimering af andre virksomheders produkter eller produktion. Avanceret pakning gælder for virksomheder, der udvikler eller markedsfører produkter og ydelser indenfor området miljøoptimeret emballering og pakning. Kategorien Måling og kontrol omfatter virksomheder, der tilbyder ydelser relateret til måling og kontrol af emissioner fra virksomheder. Alt imens Smart produktion dækker over virksomheder, der tilbyder ydelser, der kan miljøoptimere andre virksomheders produktion. Arealanvendelse og biodiversitet Området dækker over flere landbrugserhverv. Naturlige pesticider handler om diverse naturlige plantebeskyttelsesmidler. Arealanvendelse handler om effektiv udnyttelse af landbrugsarealer. Akvakultur omhandler virksomheder, der leverer udstyr eller samlede anlæg til opdræt af fisk o.l. Affaldshåndtering omhandler de virksomheder, 15

16 der tilbyder udstyr til håndtering af landbrugets affalds- eller bi-produkter især gylle. Smart produktion er kategorien for virksomheder, der tilbyder løsninger til landbrug, som miljøoptimerer produktionen på forskellig måde. Affald Genanvendelse fokuserer på virksomheder, der arbejder med at nyttiggøre spild- og bi-produkter eller affald. Affaldsbehandling omfatter virksomheder, der leverer udstyr til håndtering og behandling eller deponering af affald. Andet Støj omhandler alle former for udstyr eller produkter, der medvirker til at nedbringe støj. Akut forurening er en kategori, som FORA har tilføjet. Her er angivet to erhvervsområder, der begge relaterer sig til forebyggelse eller bekæmpelse af akut opstået forurening eller spild. Det drejer sig om Olie, der fokuserer på oliespild i forbindelse med indvinding og transport af olie og Kemikalier, der handler om forebyggelse af spild af kemikalier i forbindelse med håndteringen ved transport eller ved oplagring i virksomheder. Derudover er der nogle virksomheder, der falder ud for alle kategorier, som er blevet placeret i denne kategori. 16

17 Kapitel 3: Analysedesign Analyseelementer Analyserne i nærværende rapport er struktureret over nedenstående fire analyseelementer: 1. Kategoriseringen af regionens virksomheder inden for specifikke cleantecherhverv (kapitel 4) 2. For at afdække mængde undersøges regionen cleantech-iværksætteraktivitet (kapitel 5) 3. For at undersøge den regionale cleantech viden kortlægges regionens cleantech videnmiljøer (kapitel 6) 4. Den globale efterspørgsel undersøges for at forstå markedet (kapitel 7) Kategorisering af virksomheder inden for specifikke cleantecherhverv I takt med at cleantech-markedet udvikler sig og nogle cleantech-områder oplever større teknologisk og kommerciel succes, øges behovet for at opnå viden om hvilke specifikke cleantech-erhvervsområder virksomhederne opererer indenfor. Som redegjort for er det ikke muligt at foretage en dækkende kortlægning af cleantech-virksomhederne ved hjælp af den eksisterende brancheopgørelse i Danmarks Statistik. Ved hjælp af snowball-metoden og herefter en ekspertvurdering af de enkelte virksomheder, er 164 cleantech-virksomheder blevet identificeret i Region Syddanmark. Undersøgelsens cleantech-virksomheder i Region Syddanmark er kategoriseret i otte cleantech-områder udviklet af FORA (jf. kapitel 2, tabel 1). Med henblik på at kunne lave en mere præcis kortlægning af hvilke underområder af cleantech-erhverv regionen har en styrkeposition, er alle identificerede virksomheder ydermere manuelt blevet rubriceret i forhold til 41 cleantech-områder. Denne del af analysen var ikke oprindeligt tænk ind som en del af projektet, men er gennemført da det vurderes at give en bedre indsigt i e regionale virksomhedsprofiler. Identificering af regionens virksomheder samt kategorisering er foretaget af Konsulent Henrik Grüttner, Institut for Kemi, Bio og Miljøteknologi, Syddansk Universitet. Beregninger af virksomhedernes volumen som beskæftigelse, eksport og omsætning er udregnet af Danmarks Statistik. Iværksætteraktivitet For at definere en erhvervsmæssig styrkeposition er det ikke tilstrækkeligt, at der er en kritisk masse af virksomheder. Det er tilsvarende nødvendigt at se på, om pipeline projekterne er til stede og om innovationskapaciteten er høj. Ellers vil erhvervsområdet ikke slå igennem som en styrkeposition på sigt. 17

18 Der er i nærværende analyse blevet iværksat en særskilt analyse for at identificere iværksættervirksomhederne ved brug af Danmarks Statistik og Henrik Grüttner. 11 Der er identificeret 23 iværksættere inden for cleantech-området Derudover er der igangsat en DEFGO spørgeskemaundersøgelse, hvori regionens iværksættervirksomheder selv har identificeret deres virksomhed som cleantechvirksomhed. Herefter er virksomheder yngre end 5 år kategoriseret som iværksættervirksomheder. På den baggrund er vi kommet frem til 41 iværksættervirksomheder. Vores vurdering er dog, at selektionen baseret på Danmarks Statistik formentlig er væsentlig mere nøjagtig i antal, jf. bilag 1B. På baggrund af kvantitative og kvalitative data foretages således en samlet vurdering af iværksætteraktiviteten indenfor cleantech i Region Syddanmark. Videnmiljøer En anden væsentlig dimension af vurderingen af en erhvervspolitisk styrkeposition er en vurdering af om virksomheder har adgang til et lokalt videnmiljø af høj international standard. Grunden til at et stærkt videnmiljø inden for cleantech i bred forstand er vigtigt, er at virksomhederne skal have adgang til state-of-the-art viden og til en veluddannet og kvalificeret arbejdsstyrke. Her er de regionalt placerede videninstitutioner vigtige. Derudover vil der omkring et højt profileret vidensmiljø typisk være en opmærksomhed om iværksættere og spinoffs og dermed også bedre muligheder for at tiltrække investeringer og kompetent rådgivning. Videnmiljøer, defineret som forskningsinstitutter, GTS-institutter, udviklingssamarbejder og forskerparker, der arbejder med cleantech, er kortlagt i nærværende analyse og vurderet i forhold til deres samarbejdsevne. Der identificeret samlet 42 videnmiljøer, jf. bilag 4 for oversigt over samlede cleantech-videnmiljøer. De regionale videnaktører er blevet identificeret via snowball-metode og gennem interviews med regionale aktører, jf. bilag 5 for interviewliste. På baggrund af en samlet analyse af regionens videnmiljøer inden for forskellige cleantech-områder gives en samlet vurdering af regionens videnmiljø. Den globale efterspørgsel For at undersøge hvorvidt et givent cleantech-område er perspektivrigt er det nødvendigt at hente oplysninger om, hvorvidt der er et marked for cleantech-området. På baggrund af tilgængelige datakilder er der lavet en undersøgelse af, hvilke af regionens cleantech-områder, der har globalt potentiale. 11 Registerdata fra Danmarks Statistik går kun til Det betyder, at der ikke er registerbaserede data på virksomheder startet i 2007 og I den registerbaserede analyse af iværksætterne er cleantechiværksættere blevet afgrænset til de virksomheder, der har eksisteret siden 2002 for at få et større sample. 18

19 Kapitel 4. Kategorisering af regionens cleantech erhverv Konklusioner Det vurderes, at Region Syddanmark har 164 cleantech-virksomheder. Regionen har en eksisterende kritisk masse af virksomheder indenfor cleantech-området Energi/Klima, hvor tre cleantech-erhvervsområder inklusiv Vind, Biobrændsel og Bygninger udgør særlige stærke positioner. Indenfor Bio (Kemikalier) er regionen særlig eksportstærk. Dertil indikerer kortlægningen, at der er cleantech-erhvervsområder hvor regionen har et cleantech potentiale. Billedet af regionens potentielle og spirende grupper af kritiske masser skal dog tegnes mere forsigtigt. Områderne Genanvendelse (Affald), Transmission (Energi/Klima), Glas (Energi/Klima), Affaldsbehandling (Affald), Spildevandsrensning (Vand), Rensning (Luftforurening), Vandbehandling (Vand), Avanceret pakning (Råvare- og materialeforbrug), Sol (Energi/Klima) og Målinger og analyser (Luftforurening) vurderes som potentielt spirende cleantech-områder i regionen. Er der så kritisk masse af virksomheder indenfor andre cleantech-områder end energi? Analysen indikerer, at der er grupper af spirende cleantech-områder som ikke udelukkende er energi-relaterede. Særligt områder Affald, Vand og Luftforurening består tilsyneladende af kritisk masse. I dette kapitel undersøges regionens cleantech-aktiviteter nærmere ved at se på i hvilke specifikke cleantech-erhvervsområder regionens cleantech-virksomheder har etableret styrkepositioner, og hvilke nye potentielle styrkepositioner, som er ved at forme sig. Kategoriseringen bygger på data fra 164 virksomheder. Disse virksomheder er indsamlet via projektets fase 1 og 2. Kategorisering af virksomheder inden for specifikke cleantecherhvervsområder Cleantech er et bredt erhvervsområde, der i høj grad bygger på eksisterende sektorer, hvortil der knyttes en mere miljørigtig teknologi, som kan forbedre og optimere brugen af ressourcer til fordel for miljøet. Som forklaret er den oprindelige kategorisering af otte cleantech-områder blevet underopdelt i 41 cleantech-erhvervsområder. Hvorvidt regionen har kritisk masse indenfor særlige cleantech-erhvervsområder vurderes på baggrund af antallet af 19

20 virksomheder i det pågældende cleantech-erhvervsområde samt virksomhedernes beskæftigelse, eksportandel og omsætning indenfor området, jf. figur 1a og 1b. Henrik Grüttner har vurderet, at der er 164 cleantech virksomheder i Region Syddanmark og kategoriseret disse i forhold til cleantech-erhvervene. FORA har efterfølgende inddelt virksomhederne i fem grupperinger afhængig af deres placering i forhold til eksport og omsætning. De fem grupper af cleantech-erhvervsområder består af henholdsvis: 1. De modne og absolut førende 2. De førende 3. De eksportstærke 4. De potentielle 5. De spirende Indenfor hver af de fem grupper af virksomheder er der ofte større virksomheder, som fungerer som lokomotiv og drivkraft for andre mindre virksomheder eksempelvis som underleverandører. 12 Kun erhvervsområder hvor mindst fire virksomheder er repræsenteret er medtaget i analysen. På denne baggrund viser analysen, at Region Syddanmark har eksisterende eller spirende kritisk masse i 15 af de 41 definerede cleantech-erhvervsområder. Det er første gang, at regionens cleantech-virksomheder kategoriseres i mere specifikke cleantech-erhverv, jf. figur 1b. Med forbehold for, at kortlægningen ikke er fuldstændig fyldestgørende, så tegner den et billede af, hvilke mere specifikke cleantech-erhverv regionen har kritisk masse indenfor. Figur 1a viser baggrundsdata for kortlægningen, dvs. antal virksomheder i gruppen, gruppens samlede omsætning, eksport, beskæftigelse og eksportandel. Indenfor de absolut førende områder som Vind bibringer kategoriseringen muligvis ikke så meget ny indsigt. Men for de områder, som vurderes som potentielle og spirende erhvervsmæssige områder, kan kategoriseringen bruges til at pejle i retning af, inden for hvilke områder virksomhederne befinder sig. På baggrund af figur 1b gennemgås de enkelte cleantech-erhverv i nedenstående. 12 Enkelte virksomheder kan være placeret indenfor flere cleantech-erhvervsområder samtidig. Dette har ikke nogen betydning for en vurdering af de enkelte cleantech-områder, men bevirker at det ikke er muligt at summere alle nøgletallene for de enkelte områder. 20

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark

Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Marts 2009 FORA Forord Regeringen med Miljøministeriet i spidsen lancerede i 2007 en handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Formålet

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Cleantech Investeringer

Cleantech Investeringer Cleantech Investeringer Click to edit Master title style v/ investeringschef Bjarne Henning Jensen Intellegent Biomasseanvendelse Bioenergiklynge Region Syddanmark VIP Workshop 4. februar 2008 Oversigt

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere