Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark"

Transkript

1 Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Marts 2009 FORA

2 Forord Regeringen med Miljøministeriet i spidsen lancerede i 2007 en handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Formålet med handlingsplanen er at løse en række vigtige miljøproblemer gennem teknologisk udvikling og innovation og samtidig medvirke til at skabe vækst i danske virksomheder og velstand i det danske samfund. Som led i udmøntningen af handlingsplanen vil Miljøministeriet udgive opgørelser af danske miljøvirksomheders produktion og eksport samt løbende vedligeholde en oversigt over danske miljøvirksomheders styrkepositioner. Miljøministeriet har bedt FORA om i samarbejde med Danmarks Statistik at udarbejde den første opgørelse, og komme med anbefalinger til, hvordan opgørelsen udarbejdes fremover. Det overordnede fokus for arbejdet har rettet sig mod de muligheder de eksisterende statistiske registre giver for at udarbejde opgørelser af danske miljøvirksomheders produktion og eksport og for at vedligeholde en oversigt over styrkepositioner. Resultatet peger på, at der er et grundlag for at beskrive danske miljøvirksomheders produktion og eksport, men at der endnu består en udfordring i at udarbejde en oversigt over styrkepositioner. Analysen er blevet til i et team i FORA bestående af Andreas Blohm Graversen, Sannie Fisker og Marie Degn Bertelsen. Marie Skjold-Jørgensen, David Boysen Jensen og Anders Munk Ebbesen har bidraget med research, dataindsamling og beregninger. Gennemgangen og afprøvningen af Danmarks Statistiks registre, som beskrives i rapportens del 2, er foretaget i samarbejde med Helle Månsson. Derudover har repræsentanter for erhvervslivet og andre videnspersoner bidraget med input til undersøgelsen. FORA er ansvarlig for rapportens konklusion og anbefalinger. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Del 1: Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark 4 Indledning... 5 Øget fokus på miljøteknologiske løsninger... 5 Analysens formål... 6 Analysens tilrettelæggelse... 7 Rapportens struktur... 7 Sammenfatning Indblik i den miljøteknologiske klynge Hvad er en miljøteknologisk virksomhed? Hvor stor er den miljøteknologiske klynge? Hvilke kendetegn har den miljøteknologiske klynge? Virksomhedernes størrelse Virksomhedernes branche Virksomhedernes kunder Virksomhedernes løsninger Hvordan udvikler den miljøteknologiske klynge sig? Benchmark af den miljøteknologiske klynge Er miljøeffektiv teknologi et attraktivt forretningsområde? Hvilke miljøområder udgør fundamentet i den danske miljøteknologiske klynge? De miljøteknologiske virksomheder har typisk fokus på mere end en miljøudfordring Klimaforandringer er det største område Stort fokus på råvare- og materialeforbrug Miljøområdernes eksportandel Udviklingen i de otte miljøområder

4 Indholdsfortegnelse Del 2: Metoder og erfaringer med kortlægning 30 Sammenfatning 31 Anbefalinger 32 Anbefaling 1: Årlig kortlægning hos Danmarks Statistik 32 Anbefaling 2: Det Miljøteknologiske Barometer 33 Det metodiske arbejde bag kortlægningen af den miljøteknologiske klynge 35 Definition af miljøeffektiv teknologi 36 Den miljøteknologiske værdikæde 37 Eksisterende tilgange til kortlægning af miljøteknologiske virksomheder 37 Erfaringer fra tidligere kortlægninger af den danske miljøteknologiske klynge 39 Varestatistikken som kortlægningsmetode 39 Undersøgelsesdesign 40 Internationalt benchmark 41 Beskrivelse af snowball-metode 42 Gennemgang af snowball-undersøgelsen 42 Udgangspunktet for nærværende kortlægning 43 Den endelige snowball-population 46 Evaluering af kilder til snowball 48 Gennemgang af registeroplysninger i Danmarks Statistik 49 Kobling mellem snowball og registeroplysninger i Danmarks Statistik 52 Sammenfald mellem varestatistikken og snowball-undersøgelsen 52 Registre der med fordel kan inddrages i fremtidige opgørelser 53 Internationalt benchmark af den miljøteknologiske klynge 54 Del 3: Henvisninger & bilag 57 Henvisninger Bilag 1: Metoder til kortlægning af miljøteknologi et internationalt perspektiv Bilag 2: Oversigt over varekategorier på OECD s liste over miljøvarer og danske virksomheders eksport inden for hver varekategori... 4

5 Del 1 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark 5

6 Indledning Øget fokus på miljøteknologiske løsninger De seneste års stigende fokus på verdens miljø- og klimaudfordringer har skærpet behovet for at udvikle miljøeffektive teknologier og løsninger. Befolkningsvækst og øget velstand påvirker miljøet og skaber pres på blandt andet vandressourcerne, adgang til jord, fossile brændstoffer og mineraler. Desuden er et stærkt stigende forbrug med til at skabe en lang række miljøudfordringer på områder som luftforurening, affald og sundhed. Forskere er enige om, at miljøet er under pres, og med en række af verdens topledere i spidsen er miljøet også kommet højt på den globale politiske dagsorden. De presserende globale miljøudfordringer åbner op for et helt nyt marked for miljøeffektive teknologier og løsninger, hvor en væsentlig drivkraft er ønsket om et renere miljø. Et eksempel på en miljømæssig udfordring, der kan løses gennem nye, innovative metoder og teknologier, er mangel på rent vand. I Danmark findes virksomheder som Aquaporin og Danfoss Aquaz, som udvikler membranteknologier, der effektivt renser vand til eksempelvis drikkevand. Membranteknologier har et betydeligt forretningspotentiale samtidig med, at teknologien kan bidrage til at imødekomme en væsentlig global udfordring: mangel på rent drikkevand. Det er et godt eksempel på, hvordan god forretning går hånd i hånd med håndtering af globale miljøudfordringer. Hensynet til et renere miljø er også blevet en væsentlig komponent i regeringers svar på den globale recession, vi nu oplever. Regeringer inkluderer grønne initiativer i redningspakker i forsøget på at stimulere økonomien og skabe vækst. I USA tales der om en ny energi-økonomi i forbindelse med en historisk stor vækstpakke. I Sydkorea er 69% af midlerne til en vækstpakke dedikeret grønne investeringer. I Kina er det 34%. 1 Private investorer over hele verden modsvarer nationale investeringer i grønne teknologier i absolutte tal ved uafhængigt af den globale økonomiske krise, at investere i miljøteknologier i milliardklassen. 2 Alt sammen giver det en indikation af, at markedet for miljøteknologiske løsninger vokser men det samme gør konkurrencen. Danmark står godt rustet til at være med i konkurrencen om at byde ind med innovative løsninger på verdens miljøudfordringer. Danske virksomheder har allerede i dag opbygget en række styrkepositioner inden for miljøområdet. Markedet ledes af en række store globale virksomheder, der rådgiver regeringen i spørgsmål om eksempelvis klimatopmødet COP15 og den fortsatte satsning på markeder for miljøteknologier, fx via erhvervsklimapanelet. Hvis danske miljøteknologiske virksomheder skal have større del i den globale vækst og opbygge en vedvarende styrkeposition på miljøområdet, må et væsentligt skridt være at implementere en erhvervsrettet miljøpolitik, der kan understøtte de danske miljøteknologiske virksomheder - og ikke mindst synliggøre eksisterende og potentielle styrkepositioner. Det kræver viden om de miljøteknologiske virksomheders præstationer, og det kræver viden om, hvorvidt de erhvervspolitiske rammer, der allerede eksisterer for miljøklyngen, er optimale eller kan forbedres. Ved at kortlægge den miljøteknologiske klynge og identificere de rammebetingelser, der påvirker præstationerne for de miljøteknologiske virksomheder kan der udvikles et faktabaseret grundlag for politikudvikling. Med et sådant grundlag vil der kunne iværksættes en målrettet og effektiv indsats for at styrke den danske miljøteknologiske klynge i den stadigt stigende globale konkurrence på området. 1 HSBC: The Green Rebound, The Sunday Times Green Rich List,

7 Indledning Stadig flere eksempler peger på, at det offentlige er en særdeles aktiv partner i konkurrencen på miljøområdet. Satsningen på nye miljøteknologier sker mange steder i verden i et forpligtende og strategisk samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. Der ses en udvikling mod, at erhvervslivets og myndighedernes interesser er sammenfaldende, og virksomhederne anerkender i stigende grad, at regulering kan være med til at skabe nye markeder. Et første skridt i at tilvejebringe den viden om miljøklyngen er at kortlægge de danske miljøteknologiske virksomheder og måle deres produktion og eksport. Det har været udgangspunktet for arbejdet i forbindelse med dette projekt. Alene i at kortlægge omfanget af miljøteknologiske virksomheder ligger en betydelig udfordring. Miljøteknologi er et bredt erhvervsområde, der omfatter mange aktiviteter, hvor der anvendes mange forskellige kompetencer, viden og teknologier. De miljøteknologiske virksomheder kan ikke umiddelbart identificeres ud fra eksisterende statistikker, så der må tænkes alternativt, hvis man ønsker at få et troværdigt og operationelt overblik over dette voksende område. Dette projekt tager det første spadestik. Analysens formål Hovedformålet med dette projekt er at kortlægge omfanget af danske miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport. Det har endvidere været analysens mål at pege på danske styrkepositioner inden for miljøeffektiv teknologi. Projektet skal samtidig lede frem til anbefalinger til, hvordan Miljøministeriet hvert år kan offentliggøre en opgørelse over danske miljøteknologiske virksomheders udvikling, deres produktion og eksport. Projektet angiver desuden rammerne for, hvordan den statistiske opgørelse kan kombineres med en evaluering af kritiske rammebetingelser for miljøteknologiske virksomheder. En sådan evaluering vil fremadrettet kunne give et unikt og opdateret beslutningsgrundlag for en prioritering af, hvilke forhold der kan forbedres for, at Danmark kan opretholde og udbygge sine miljøteknologiske styrkepositioner. Analysens tilrettelæggelse Der findes ingen entydig og alment anerkendt metode til at identificere og kortlægge omfanget af miljøteknologiske virksomheder. Udfordringen med at identificere omfanget af miljøteknologiske virksomheder udspringer af, at miljøklyngen ikke kan defineres på tilfredsstillende vis i den eksisterende brancheopgørelse, der anvendes af Danmarks Statistik og andre nationale statistikbureauer. Den eksisterende brancheinddeling tager nemlig ikke hensyn til virksomhedsaktivitetens betydning for miljøet. Projektet har derfor taget udgangspunkt i en snowball-teknik, hvor de miljøteknologiske virksomheder selv bliver inddraget i kortlægningen af den miljøteknologiske klynge. Derefter har FORA i 7

8 Indledning samarbejde med Danmarks Statistik gennemgået de officielle statistikregistre for oplysninger om de virksomheder, der er identificeret ved hjælp af snowball-teknikken. Baggrunden for dette arbejde har været at afgøre, om de eksisterende registeroplysninger kan afgrænse den miljøteknologiske klynge, når den først er kendt. Er det tilfældet, vil Danmarks Statistik fremover kunne følge den miljøteknologiske klynges produktion og eksport uden først at gennemføre en snowball-undersøgelse. Desuden vil det blive muligt at foretage internationale sammenligninger af den miljøteknologiske klynge, da Danmarks Statistiks registre følger internationale standarder. De internationale sammenligninger vil efterfølgende kunne give et grundlag for at udpege danske styrkepositioner inden for miljøeffektiv teknologi. Konklusionen på arbejdet er imidlertid, at den miljøteknologiske klynge ikke på tilfredsstillende vis kan afgrænses alene ud fra registeroplysninger hos Danmarks Statistik. Det betyder for det første, at fremtidige opgørelser må basere sig på survey af danske virksomheder, såfremt de skal være dækkende for hele den miljøteknologiske klynge. For det andet betyder det, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at udpege danske styrkepositioner inden for miljøeffektiv teknologi i nærværende rapport. Rapportens struktur Nærværende rapport har to dele. Hver del indledes med en kort sammenfatning og konklusion. I del 1 opgøres den miljøteknologiske klynges produktion og eksport. Opgørelsen sætter fokus på en række kendetegn ved den miljøteknologiske klynge. Heriblandt hvilke miljøudfordringer virksomhederne har fokus på, hvilke miljøteknologiske løsninger virksomhederne typisk udvikler, og hvilke sektorer de afsætter dem til. En opgørelse over, hvilke sektorer der aftager virksomhedernes services eller produkter, giver et grundlag for at se, hvor markedet er mest udviklet. Samtidig foretages der i del 1 et benchmark af den miljøteknologiske klynge i forhold til resten af dansk erhvervsliv. Fremtidig prioritering af midler til innovationsfremmende aktiviteter på området inden for eksempelvis forskning og udvikling eller nye former for innovationssamarbejde kan tage afsæt i nærværende analyse af den miljøteknologiske klynge. I del 2 beskrives FORA s anbefalinger til, hvordan Miljøstyrelsen kan tilvejebringe et fremadrettet faktabaseret beslutningsgrundlag for politikudvikling. Derudover beskrives den anvendte snowballteknik i detaljer samt det gennemførte arbejde med at vurdere muligheden for at afgrænse den miljøteknologiske klynge ved hjælp af Danmarks Statistiks registre. Projektet har ydermere vurderet en række andre kilders egnethed til at afgrænse den miljøteknologiske klynge. Resultatet heraf afrapporteres ligeledes i del 2. 8

9 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Sammenfatning Danske miljøeffektive teknologier har en høj konkurrencekraft på det globale marked. Den danske miljøteknologiske klynge eksporterer 40 procent af sine teknologier og løsninger. Industrivirksomheder inden for klyngen eksporterer 60 procent af sine teknologier og løsninger. Det er væsentligt mere end andre industrivirksomheder. Og eksportens andel af omsætningen har siden 2001 været stigende. Der er identificeret 720 virksomheder i Danmark, som udvikler og sælger miljøeffektive teknologier. Virksomhederne har godt fuldtidsbeskæftigede og omsætter for mere end 300 milliarder kroner. Den miljøteknologiske klynge er kendetegnet ved at have mange store virksomheder inden for særligt industri og forretningsservice. Virksomhederne afsætter primært sine produkter, tjenester og løsninger til energiforsyningssektoren, industrien, byggeriet og offentlige institutioner. De produkter, tjenester og løsninger, sektoren afsætter, har et højt videnindhold. Tæt ved 150 virksomheder sælger forskning og udvikling inden for miljøeffektiv teknologi. Viden er derfor et centralt konkurrenceparameter for den miljøteknologiske klynge. De miljøteknologiske virksomheder har fokus på en række forskellige miljøudfordringer. De udfordringer flest virksomheder fokuserer på, er klimaforandringer, vandforurening, luftforurening og råvare- og materialeforbrug. De virksomheder, der afsætter mest på eksportmarkederne, fokuserer typisk på at finde substitutter for problematiske kemikalier i produkter eller luftforurening. Men de, der har oplevet den største vækst i den udenlandske omsætning, fokuserer på vandforurening, affald eller klimaforandringer. 9

10 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Indblik i den miljøteknologiske klynge Miljøteknologi er et bredt erhvervsområde, der omfatter mange aktiviteter, og hvor der anvendes mange forskellige kompetencer, viden og teknologier. En miljøteknologisk virksomhed er derfor ikke ligetil at definere og afgrænse. Hvad er en miljøteknologisk virksomhed? I lighed med FORA s analyse fra 2006 skal en virksomhed i denne undersøgelse opfylde mindst et af følgende tre kriterier for at blive betegnet en miljøteknologisk virksomhed: Virksomheden udvikler og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som ved sin anvendelse direkte forbedrer miljøet (fx vedvarende energi og vandrensning) Virksomheden udvikler og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som gennem bedre ressourceudnyttelse forbedrer miljøet (fx lavenergi-vinduer og nye genanvendelsesteknologier) Virksomheden udvikler og sælger løsninger eller rådgivning, som gennem optimering og effektivisering af processer forbedrer miljøet (fx konsulentvirksomhed fra rådgivende ingeniører) Det er en relativ bred afgrænsning, som kan omfatte ganske mange virksomheder. Baggrunden for denne afgrænsning er, at virksomheder i alle dele af erhvervslivet kan basere deres forretningsmodel på et hensyn til miljøet og gør det. Også i brancher, der ikke traditionelt opfattes som en del af miljøområdet. Det første kriterium er forholdsvis entydigt. Det er derfor forholdsvist uproblematisk at afgøre, om en virksomhed falder ind under dette kriterium. De to efterfølgende kriterier er bredere og vanskeligere at håndtere. Her må en virksomheds værdigrundlag og forretningsmodel tages i betragtning for at afgøre, om den kan betegnes som en miljøteknologisk virksomhed. Indgår det i en virksomheds strategiske fokus at mindske belastningen af miljøet, når den udvikler nye produkter, services og teknologier, vil det alt andet lige føre til udviklingen af nye miljøeffektive løsninger, og en sådan virksomhed må betegnes som en miljøteknologisk virksomhed. Det gælder også i brancher, der ikke traditionelt opfattes som en del af miljøområdet. Det må afgrænsningen af miljøteknologisk virksomhed være åben overfor. 3 Gruppen af virksomheder, der ud fra ovenstående definition kan betegnes som miljøteknologiske virksomheder, omtales i det følgende som den miljøteknologiske klynge eller blot miljøklyngen. 3 Se afsnittet Definition af miljøeffektiv teknologi, side 32 for en nærmere diskussion af problematikken. 10

11 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Hvor stor er den miljøteknologiske klynge? Der er identificeret 720 virksomheder i Danmark, som udvikler og sælger miljøeffektive teknologier. Ifølge Danmarks Statistik havde virksomhederne i 2006 godt fuldtidsbeskæftigede og omsatte for mere end 300 milliarder kroner. 4 Virksomhederne eksporterede for 130 milliarder kroner, hvilket svarer til 40 procent af omsætningen, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1: Økonomiske nøgletal for miljøteknologiske virksomheder Antal fuldtidsansatte i Omsætning i mia. kr. 328 Eksport i mia. kr. 130 Eksportandel i procent a 40 Værditilvækst i mia. kr. 86 Værditilvækst per beskæftiget i 1000 kroner 705 Antal virksomheder b 720 Kilde: Egne beregninger på Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik Note: a Eksport sat i forhold til omsætning. b Nogle af de identificerede virksomheder er etableret senere end Deres virksomhedsdata indgår ikke i denne opgørelse. Anm.: De 720 virksomheder er kortlagt ved hjælp af en snowball-teknik kombineret med intensiv desk research (se rapportens del 2 for en nærmere gennemgang af datagrundlaget og forklaring af den anvendte metode.). Teknikken identificerer ikke med garanti alle miljøteknologiske virksomheder, da den baserer sig på information og vurderinger fra eksperter og virksomheder. Det skal opgørelsen ses i lyset af. Virksomhedernes beskæftigelse og omsætning er centrale mål for en klynges størrelse og økonomiske betydning. Omsætningen er et mål for virksomhedernes indtægter ved salg af produkter og tjenester og er et udtryk for, hvor meget deres teknologier er værd på markedet. Da virksomhederne selv har et forbrug i forbindelse med produktionen af sine varer og tjenester eksempelvis køb af komponenter til det færdige produkt er omsætningen imidlertid ikke et direkte mål for den merværdi, virksomhederne opnår ved deres salg. Derfor suppleres opgørelsen for den miljøteknologiske sektor med virksomhedernes værditilvækst. Værditilvæksten er et mål for forskellen mellem værdien af virksomhedernes produktion og deres forbrug i produktionen. De miljøteknologiske virksomheder skaber en værdiforøgelse i forbindelse med deres produktion af varer og tjenester på tæt ved 90 mia. kroner, hvilket svarer til godt kroner per fuldtidsansat. 5 I 2005 kortlagde FORA den miljøteknologiske klynge efter samme metode, som er anvendt i denne undersøgelse. Det var den første samlede kortlægning. Kortlægningen identificerede 420 miljøteknologiske virksomheder. Denne undersøgelse når frem til, at der er 720 miljøteknologiske virksomheder i Danmark. Det peger på en stor tilgang til klyngen. Boks 1.1 ser nærmere på denne tilgang er det seneste tilgængelige år i Danmarks Statistiks register, Generel firmastatistik. 5 Der indgår en række energiforsyningsselskaber i den miljøteknologiske sektor. De har en meget høj værditilvækst. Uden disse selskaber falder sektorens værditilvækst per fuldtidsansat med tæt ved kroner. 11

12 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Boks 1.1: Fra 420 til 720 miljøteknologiske virksomheder Siden 2005 har klima- og miljødagsordenen været i stor fremgang blandt både politikere og erhvervsledere. Der er næppe nogen tvivl om, at det har været medvirkende til at øge antallet af miljøteknologiske virksomheder. Tendensen ses også tydeligt i venturekapitalmarkedet, der de seneste år har investeret kraftigt i nye lovende miljøeffektive teknologier både i Danmark og resten af verden. 6 Det skaber grobund for etableringen af nye virksomheder. Samtidig styrker eksisterende virksomheder deres strategiske fokus på miljøteknologi. En del af forklaringen på den store fremgang siden 2005 skal dog også hentes i, at grundlaget for at gennemføre kortlægningen har været bedre. Det har været muligt at tage udgangspunkt i FORA s tidligere kortlægning og de kortlægninger og analyser, der er blevet foretaget af området siden FORA s første kortlægning. 7 Overordnet set kan der være tre grunde til forøgelsen i antallet af miljøteknologiske virksomheder: 1. Der er etableret nye miljøteknologiske virksomheder 2. Virksomheder har skiftet strategi siden Kortlægningen er mere dækkende denne gang Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvad vægtningen er mellem disse tre forklaringer. Efter en gennemgang af de nyidentificerede virksomheder er det vurderingen, at omtrent 20 procent er etableret efter 2005, procent har skiftet strategi til miljøteknologi siden , mens resten ikke blev identificeret i 2005-kortlægningen. Hvilke kendetegn har den miljøteknologiske klynge? Den miljøteknologiske klynge er kendetegnet ved at rumme mange store virksomheder inden for særligt industrien og forretningsservice. Sektoren afsætter primært sine produkter, tjenester og løsninger til energiforsyningssektoren, industrien, byggeriet og offentlige institutioner. De produkter og løsninger, klyngen afsætter, har et højt videnindhold. Det fremgår af nedenstående gennemgang af den miljøteknologiske klynge. 6 Se Vækstfonden, Se rapportens del 2 for en nærmere gennemgang. 8 I dette estimat indgår både reelt nye virksomheder, der ikke har eksisteret før, og juridisk nye virksomheder, som ikke er reelt nye. Det er naturligvis den første gruppe af nye virksomheder, der er interessant i denne sammenhæng. Det har dog ikke været muligt at udskille disse virksomheder i det anvendte datamateriale. En analyse fra Vækstfonden (2008) vurderer, at der er omtrent 60 nyopstartede miljøteknologiske virksomheder i Danmark, der er interessante for venturemarkedet. Det indikerer, at estimatet på 20 procent ikke er meget overvurderet. 12

13 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Virksomhedernes størrelse I sammenligning med erhvervslivet som helhed er der en betydelig overrepræsentation af store virksomheder blandt de miljøteknologiske virksomheder. Figur 1.1: Figur 1.1: Miljøteknologiske virksomheder fordelt på størrelse ansatte 6% 500+ ansatte 7% 0 ansatte 16% ansatte 15% ansatte 8% 1-9 ansatte 24% ansatte 13% ansatte 11% Kilde: Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik og snowball-undersøgelse, 2008, FORA Godt hver fjerde miljøteknologiske virksomheder har mere end 100 ansatte, jf. figur 1.1. I erhvervslivet som helhed har færre end én procent af virksomhederne mere end 100 ansatte. En af årsagerne er, at en række af Danmarks største industrikoncerner er i front på verdensmarkedet med at udvikle miljøeffektive teknologier. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at miljøteknologi har et stort fremtidigt globalt markedspotentiale 9 og fremadrettet vil kunne bidrage i særlig grad til virksomhedernes konkurrenceevne på det globale marked. Det kan være en af grundene til, at store virksomheder, der typisk er mere eksportintensive end små virksomheder, i højere grad vil orientere sig mod miljøeffektiv teknologi Vækstfonden (2008) anslår markedet for højteknologiske løsninger til at udgøre 1300 milliarder kroner i dag, og at det vil vokse med mellem fem og 15 procent om året de kommende år. Økonomi- og Erhvervsministieriet (2008) har gennemgået en lang række forecasts af klimateknologier og peger på, at løsninger til vand, energi og transport vil vokse med seks og 14 procent om året over de næste ti år. Forventningen er med andre ord, at markedet vil opleve en højere vækst end den samlede økonomi. 10 Det kan dog ikke udelukkes, at en del af forklaringen også skal hentes i metoden til kortlægningen af de miljøteknologiske virksomheder. Ved brug af snowball-metoden, der baserer sig på aktørernes kendskab til hinanden, vil større virksomheder formentlig blive udpeget oftere, end tilfældet er for små virksomheder. Denne usikkerhed vil dog have en lille betydning for opgørelsen af den miljøteknologiske klynges størrelse målt på beskæftigelse, omsætning og eksport. 13

14 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Virksomhedernes branche Den miljøteknologiske klynge er bredt forankret i det danske erhvervsliv. De miljøteknologiske virksomheder har deres ophav i en lang række forskellige brancher, hvilket også er baggrunden for, at den må kortlægges ved hjælp af snowball. Men miljøteknologiske virksomheder findes særligt inden for brancherne industri og finansiering- og forretningsservice, jf. figur 1.2. Inden for finansierings- og forretningsservice er det især rådgivningsvirksomheder og mere specifikt rådgivende ingeniører, som dominerer blandt de miljøteknologiske virksomheder. Af figuren neden for fremgår det, at syv ud af ti miljøteknologiske virksomheder placerer sig inden for de to brancher industri og finansierings- og forretningsservice. Målt på beskæftigelsen udgør de to brancher tæt ved tre fjerdedele af den miljøteknologiske klynge. Figur 1.2: Miljøteknologiske virksomheder fordelt på branche Beskæftigelse Virksomheder 18% 2% 1% 56% 29% 5% 1% 41% Offentlige og personlige tjenester Finansiering og forretningsservice 1% Transport, post og tele 8% Handel, hotel og restaurantion Bygge og anlæg 10% 4% 1% 16% 5% 2% Energi- og vandforsyning Industri Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Kilde: Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik og snowball-undersøgelse, 2008, FORA Målt på antallet af virksomheder er handel, hotel og restauration den tredjestørste branche inden for den miljøteknologiske klynge. Branchen er en samling af en lang række mindre brancher. De miljøteknologiske virksomheder inden for branchen udgøres hovedsageligt af engrosvirksomheder. En nærmere gennemgang af et udvalg af virksomhederne viser, at de typisk ikke er rene salgsvirksomheder, men også har en egen produktion eller udfører rådgivningsvirksomhed. Målt på beskæftigelse udgør branchen en noget mindre del af den miljøteknologiske klynge. Målt på antallet af virksomheder og beskæftigede, udgør energiforsyningssektoren kun en lille del af den miljøteknologiske sektor. Energiforsyningsvirksomhederne har imidlertid en meget høj omsætning og værditilvækst. I 2006 omsatte virksomhederne for 64 milliarder kroner, hvilket svarer til 20 procent af den samlede omsætning i den miljøteknologiske sektor. 14

15 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Virksomhedernes kunder Miljøteknologiske virksomheder er typisk industrivirksomheder, men er deres kunder også det? Mere end 200 virksomheder afsætter deres miljøeffektive teknologier til industrien. Målt på antallet af virksomheder, betyder det, at industrien er en af de største aftagende sektorer, jf. figur 1.3. Figur 1.3: Miljøteknologiske Figur 1.3 virksomheder fordelt på aftagende sektorer Energiforsyning Fremstillingsindustrien Offentlige institutioner i øvrigt Byggesektoren Vandforsyning, spildevandshåndtering og afløb Landbrugssektoren Affaldshåndtering og genindvinding Private husholdninger Transportsektoren Andre eller uoplyst Antal virksomheder Antal fuldtidsansatte i tusinde Kilde: Snowball-undersøgelse, 2008, FORA Anm.: En række af de identificerede virksomheder afsætter miljøeffektive teknologier til flere sektorer. Når det er tilfældet, er virksomheden Figur 1.4 og dens ansatte talt med inden for flere sektorer. Det betyder, at summen af virksomheder og antal fuldtidsansatte inden for de ni aftagende sektorer overstiger det samlede antal virksomheder, der beskæftiger sig med miljøeffektiv teknologi. Teknologiske komponenter Energiforsyningssektoren er kunde til flest miljøteknologiske virksomheder. Godt én ud af tre miljøteknologiske virksomheder Systemløsninger Rådgivning afsætter løsninger til energiforsyningssektoren. Men også offentlige institutioner og Forskning byggeriet og udvikling er kunder til mange miljøteknologiske virksomheder. Ikke-teknologiske komponenter Andet eller uoplyst Det synes derfor at være af særlig betydning for udviklingen i den miljøteknologiske sektor, hvordan 0 efterspørgselen efter miljøeffektive teknologier udvikler sig inden 0 10 for netop energiforsyning, industri, Antal virksomheder Antal fuldtidsansatte i tusinde byggeri og den offentlige sektor. At energiforsyningen er kunde for flest miljøteknologiske virksomheder betyder ikke nødvendigvis, at sektoren også er den største kunde. Det vil bero på, hvor meget sektoren aftager fra den enkelte virksomhed. Det ville naturligvis være interessant at kunne opgøre, hvor megen omsætning og beskæftigelse energiforsyningssektoren og de andre aftagende sektorer generer i de miljøteknologiske virksomheder. Det har imidlertid været vurderingen, at det ikke var muligt at indhente så detaljerede oplysninger fra virksomhederne i denne undersøgelse. Der er næppe tvivl om, at virksomhederne inden for energiforsyningssektoren er vigtige aktører for udviklingen af miljøeffektive teknologier. Ovenstående figur viser, at sektoren aftager miljøeffektive teknologier fra mange virksomheder. Samtidig søsætter virksomhederne selv i disse år en lang række tiltag for at opnå en renere energiforsyning. De investerer massivt i udviklingen af infrastrukturen for vedvarende energi og udvikler teknologier, der kan forøge energieffektiviteten for de eksisterende energikilder og nedbringe CO2-udslippet. 15

16 Figur 1.3 Miljøteknologiske virksomheders Energiforsyning Fremstillingsindustrien produktion og eksport i Danmark Offentlige institutioner i øvrigt Byggesektoren Vandforsyning, spildevandshåndtering og afløb Landbrugssektoren Affaldshåndtering og genindvinding Private husholdninger Transportsektoren Andre eller uoplyst Virksomhedernes løsninger Den globale udveksling af varer og tjenester baserer sig i stigende grad på viden. For at være Antal virksomheder Antal fuldtidsansatte i tusinde konkurrencedygtige på det globale marked må danske virksomheder være innovative og levere stadigt mere videnintensive produkter, tjenester og løsninger. Det gælder også for miljøteknologiske virksomheder. Figur 1.4 Figur 1.4: Miljøteknologiske virksomheder fordelt på løsninger Teknologiske komponenter Systemløsninger Rådgivning Forskning og udvikling Ikke-teknologiske komponenter Andet eller uoplyst Antal virksomheder Antal fuldtidsansatte i tusinde Kilde: Snowball-undersøgelse, 2008, FORA Anm.: En række af de identificerede virksomheder afsætter flere typer miljøeffektive teknologier. Når det er tilfældet, er virksomheden og dens ansatte talt med inden for flere typer af løsninger. Det betyder, at summen af virksomheder og antal fuldtidsansatte inden for de fem typer miljøeffektive løsninger overstiger det samlede antal virksomheder, der beskæftiger sig med miljøeffektiv teknologi. De miljøteknologiske virksomheder afsætter stort set udelukkende videnintensive produkter og tjenester, jf. figur 1.4. Mere end halvdelen af de miljøteknologiske virksomheder udvikler og sælger teknologiske komponenter og produkter. Tæt ved 300 virksomheder udvikler og sælger samlede systemløsninger, mens mere end 200 virksomheder udbyder rådgivning. Og tæt ved 150 virksomheder baserer en del af deres forretning på forskning og udvikling. Lavteknologi som et selvstændigt produkt udgør kun en lille del af virksomhedernes løsninger. Der tegnes med ovenstående figur et tydeligt billede af en videnintensiv klynge. Klyngen har derfor et godt udgangspunkt for at tage del i et globalt marked baseret på viden. De miljøteknologiske virksomheder eksporterer allerede i dag en stor del af deres produkter, tjenester og løsninger, jf. tabel 1.1 ovenfor. Om virksomhederne oplever en gunstig udvikling i deres forretning, siger de hidtidige tal dog ikke noget om. 16

17 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Hvordan udvikler den miljøteknologiske klynge sig? Den miljøteknologiske klynge har fra 2001 til 2006 oplevet en fremgang i omsætningen på ca. 35 procent, jf. figur 1.5. I samme periode har sektoren oplevet en fremgang i eksporten på tæt ved 50 procent. Eksportandelen har således været stigende. Det betyder, at sektorens salg i udlandet har oplevet større fremgang end salget i Danmark. Figur 1.5: Udvikling i økonomiske nøgletal for miljøteknologiske virksomheder fra 2001 til Indeksværdi Årstal Beskæftigelse Omsætning Eksport Værdivækst per beskæftiget Kilde: Egne beregninger på Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik Anm.: Energiforsyning er ikke inkluderet, da sektoren ikke indgår i Generel firmastatistik før Omsætning, eksport og værditilvækst per beskæftiget opgøres i nominel vækst. Kun virksomheder, der har været aktive i hele perioden fra 2001 til 2006, er medtaget i opgørelsen. Virksomhederne har samtidigt oplevet en stigning i værditilvækst per fuldtidsansatte der ofte anvendes som et mål for virksomhedernes produktivitet - på 30 procent. Klyngen har således oplevet en positiv udvikling på en række økonomiske nøgletal. Fremgangen har dog ikke omsat sig til flere arbejdspladser, idet klyngen har oplevet en mindre tilbagegang i beskæftigelsen. 17

18 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Benchmark af den miljøteknologiske klynge Om det samlede billede af udviklingen i den miljøteknologiske klynge er positivt, er vanskeligt at afgøre alene ud fra figur 1.5. Tilbagegang i beskæftigelsen kan være tegn på en udfordring. Men har resten af erhvervslivet oplevet en større tilbagegang, er det snarere tegn på det modsatte. Spørgsmålet er derfor, om miljøteknologiske virksomheder klarer sig bedre end andre virksomheder? For at finde svar på det spørgsmål, foretages der i dette afsnit et benchmark af de miljøteknologiske virksomheder med andre virksomheder inden for henholdsvis industri og forretningsservice der som sagt udgør langt hovedparten af den miljøteknologiske klynge. Benchmarkanalysen viser, at miljøteknologiske industrivirksomheder har oplevet en stærk fremgang på de fleste nøgletal i forhold til resten af industrien, jf. tabel 1.2. Beskæftigelsen er gået frem, mens hele branchen har oplevet en lille tilbagegang. Fremgangen i omsætning og eksport har været markant større end resten af industrien. De miljøteknologiske industrivirksomheder er også mere internationaliserede end resten af industrien. Målt ved værditilvækst per beskæftiget adskiller produktiviteten og produktivitetsfremgangen sig dog ikke fra resten af industrien. Tabel 1.2: Benchmark af økonomiske nøgletal for miljøteknologiske virksomheder inden for industri og forretningsservice Industri Forretningsservice Miljøteknologi I alt Miljøteknologi I alt Niveau 2006 Eksportandel af omsætning i procent 60,2 47,9 38,7 13,9 Værditilvækst per beskæftiget i 1000 kr Gennemsnitlig årlig vækst i procent Beskæftigelse 1,4-0,3-2,0-1,0 Omsætning 8,3 4,6 1,3 3,3 Eksport 10,6 4,6 0,9-0,9 Værditilvækst per beskæftiget 3,6 3,7 4,9 4,7 Kilde: Egne beregninger på Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik Anm.: Energiforsyning er ikke inkluderet, da sektoren ikke indgår i Generel firmastatistik før Vækst i omsætning, eksport og værditilvækst per beskæftiget opgøres i nominel vækst. Som grundlag for opgørelsen af vækst indgår kun virksomheder, der har været aktive i hele perioden fra 2001 til Virksomhederne inden for forretningsservice har ikke oplevet samme stærke fremgang. De miljøteknologiske forretningsservicevirksomheder adskiller sig ikke nævneværdigt fra resten af branchen. Målt på beskæftigelse og omsætning har udviklingen været lidt svagere end i resten af branchen, mens eksporten har udviklet sig mere positivt. I stedet adskiller de miljøteknologiske virksomheder inden for forretningsservice sig ved at have betydeligt flere internationale kunder end resten af branchen og ved at have en markant højere værditilvækst per beskæftiget. 18

19 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Benchmarket viser, at fremgangen i eksport og omsætning i den miljøteknologiske sektor primært har været drevet af miljøteknologiske virksomheder inden for industrien. Virksomhederne inden for forretningsservice har kun oplevet en svag fremgang. 11 Samme forskel ses på udviklingen i beskæftigelsen, hvor industrivirksomhederne har oplevet en fremgang, mens rådgivningsvirksomhederne har oplevet tilbagegang. Industrivirksomhederne er også markant mere eksportintensive end virksomhederne inden for forretningsservice. Kun målt på værditilvækst per beskæftiget adskiller disse virksomheder sig positivt fra industrivirksomhederne med en værditilvækst per beskæftiget, der er tæt ved kroner højere. Branche-benchmarket viser, at de miljøteknologiske virksomheder samlet set udgør et særligt internationaliseret erhvervsområde, hvor en stor del af omsætningen opnås ved salg til udenlandske kunder. Benchmarket understøtter samtidig billedet af, at miljøeffektiv teknologi er et særligt stærkt erhvervsområde inden for industrien, hvor fremgangen fra 2001 til 2006 har været anselig. Om erhvervsområdet kan karakteriseres som en decideret styrkeposition, kan tallene alene dog ikke give svar på, jf. boks 1.2. Boks 1.2: Hvad er en erhvervsmæssig styrkeposition? Bidrager den miljøteknologiske sektor i særlig grad til at vækst og velstand i Danmark? Og vil den gøre det i fremtiden? Det er spørgsmål, der ofte rejses, og som adskillige undersøgelser har bidraget til at belyse. Men en styrkeposition kan ikke fastlægges i absolut forstand. En eksisterende dansk styrkeposition vil være kendetegnet ved have en højere produktivitet, i forhold til den samlede produktivitet i Danmark end i udlandet. Der findes imidlertid ikke internationalt sammenlignelige data for den relative produktivitet for miljøteknologiske virksomheder. I rapportens del 2 belyses udfordringen med at oparbejde internationalt sammenlignelige data. Om en eksisterende erhvervsmæssig styrkeposition også vil være en styrkeposition i fremtiden er vanskelig at afgøre. Vurderingen af en fremtidig styrkeposition kan ikke basere sig på økonomiske nøgletal alene. I rapporten Miljøteknologiske styrkepositioner en erhvervsanalyse af klyngedannelse fra 2006 vurderer FORA fremtidige danske erhvervsmæssige styrker inden for tre miljøudfordringer ud fra tre centrale kriterier: Kritisk masse er der virksomheder og arbejdspladser nok til at udgøre en erhvervsmæssig styrkeposition? Viden er kvaliteten af viden på niveau med de bedste i verden? Potentiale er der et stort globalt marked for den pågældende miljøteknologi? FORA finder i rapporten frem til, at der i Danmark kan udvikles nye erhvervsmæssige styrkepositioner inden for vindenergi fra megamøller, vandrensning, industriel bioteknologi, biobrændsler og brændselsceller. 11 Da fremgangen er opgjort i nominelle priser, har rådgivningsvirksomhederne formodentlig oplevet en real tilbagegang. 19

20 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Er miljøeffektiv teknologi et attraktivt forretningsområde? Virksomhedernes samlede beskæftigelse og værdiskabelse kan ikke henføres til miljøeffektiv teknologi alene. Virksomhederne kan have flere forretningsområder eller produktlinier, hvoraf kun nogle vedrører miljøeffektiv teknologi. Det gælder særligt for virksomheder, der ikke er født som miljøteknologisk virksomhed, men strategisk har valgt at inddrage miljøhensyn i deres forretningsgrundlag, jf. boks 1.1. Fra det strategiske fokus på miljø er lagt, til hele virksomheden er omstillet til at inddrage miljøhensyn i alle processer og ydelser, vil der typisk gå en rum tid. Direkte adspurgt svarer 264 af virksomhederne i snowball-undersøgelsen, at miljøteknologi endnu kun udgør et sekundært forretningsområde i virksomhederne, mens 411 svarer, at det er det primære forretningsområde. 12 Da nærværende analyse kun kan basere sig på virksomhedernes samlede omsætning, beskæftigelse osv., kan betydningen af miljøeffektiv teknologi for virksomhedernes udvikling ikke entydigt afgøres ud fra ovenstående analyser. Når en række af de miljøteknologiske virksomheder har andre forretningsområder end miljøeffektiv teknologi, er det muligt, at væksten ligger inden for disse forretningsområder og ikke miljøeffektiv teknologi. Men kan den gode performance i den miljøteknologiske klynge så tilskrives miljøeffektiv teknologi? For at få et klarere billede af, om det er miljøeffektiv teknologi, der driver fremgangen for de miljøteknologiske virksomheder, deles den miljøteknologiske klynge i dette afsnit op i virksomheder med miljøteknologi som primær forretning (herefter kaldet primær-virksomheder) og virksomheder med miljøteknologi som sekundær forretning (herefter kaldet sekundær-virksomheder). Viser det sig, at det er miljøeffektiv teknologi, der driver fremgangen, vil virksomheder, der har miljøeffektiv teknologi som primær forretning, typisk opleve en mere gunstig udvikling end virksomheder med miljøteknologi som sekundær forretning. Analysen peger på, at miljøeffektiv teknologi er et attraktivt forretningsområde, der oplever markant fremgang. Målt på værditilvækst per beskæftigede er primær-virksomheder mere produktive end sekundær-virksomheder. Samtidig har primær-virksomhederne en langt højere andel udenlandske kunder end sekundær-virksomhederne, jf. tabel 1.3. Næsten 60 procent af salget i primær-virksomhederne lå i 2006 i udlandet. Det giver en indikation af, at danske miljøeffektive teknologier er meget konkurrencedygtige på det globale marked. 12 Miljøteknologi defineres som primært forretningsområde, når den bidrager til mere end halvdelen af beskæftigelsen eller omsætningen i en virksomhed. Nogle virksomheder har ikke besvaret spørgsmålene i spørgeskemaet. Derfor summer tallene ikke til

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

GRØN PRODUKTION I DANMARK

GRØN PRODUKTION I DANMARK GRØN PRODUKTION I DANMARK og dens betydning for dansk økonomi Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet November 212 Grøn produktion i Danmark Grøn produktion

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere