Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark"

Transkript

1 Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Marts 2009 FORA

2 Forord Regeringen med Miljøministeriet i spidsen lancerede i 2007 en handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Formålet med handlingsplanen er at løse en række vigtige miljøproblemer gennem teknologisk udvikling og innovation og samtidig medvirke til at skabe vækst i danske virksomheder og velstand i det danske samfund. Som led i udmøntningen af handlingsplanen vil Miljøministeriet udgive opgørelser af danske miljøvirksomheders produktion og eksport samt løbende vedligeholde en oversigt over danske miljøvirksomheders styrkepositioner. Miljøministeriet har bedt FORA om i samarbejde med Danmarks Statistik at udarbejde den første opgørelse, og komme med anbefalinger til, hvordan opgørelsen udarbejdes fremover. Det overordnede fokus for arbejdet har rettet sig mod de muligheder de eksisterende statistiske registre giver for at udarbejde opgørelser af danske miljøvirksomheders produktion og eksport og for at vedligeholde en oversigt over styrkepositioner. Resultatet peger på, at der er et grundlag for at beskrive danske miljøvirksomheders produktion og eksport, men at der endnu består en udfordring i at udarbejde en oversigt over styrkepositioner. Analysen er blevet til i et team i FORA bestående af Andreas Blohm Graversen, Sannie Fisker og Marie Degn Bertelsen. Marie Skjold-Jørgensen, David Boysen Jensen og Anders Munk Ebbesen har bidraget med research, dataindsamling og beregninger. Gennemgangen og afprøvningen af Danmarks Statistiks registre, som beskrives i rapportens del 2, er foretaget i samarbejde med Helle Månsson. Derudover har repræsentanter for erhvervslivet og andre videnspersoner bidraget med input til undersøgelsen. FORA er ansvarlig for rapportens konklusion og anbefalinger. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Del 1: Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark 4 Indledning... 5 Øget fokus på miljøteknologiske løsninger... 5 Analysens formål... 6 Analysens tilrettelæggelse... 7 Rapportens struktur... 7 Sammenfatning Indblik i den miljøteknologiske klynge Hvad er en miljøteknologisk virksomhed? Hvor stor er den miljøteknologiske klynge? Hvilke kendetegn har den miljøteknologiske klynge? Virksomhedernes størrelse Virksomhedernes branche Virksomhedernes kunder Virksomhedernes løsninger Hvordan udvikler den miljøteknologiske klynge sig? Benchmark af den miljøteknologiske klynge Er miljøeffektiv teknologi et attraktivt forretningsområde? Hvilke miljøområder udgør fundamentet i den danske miljøteknologiske klynge? De miljøteknologiske virksomheder har typisk fokus på mere end en miljøudfordring Klimaforandringer er det største område Stort fokus på råvare- og materialeforbrug Miljøområdernes eksportandel Udviklingen i de otte miljøområder

4 Indholdsfortegnelse Del 2: Metoder og erfaringer med kortlægning 30 Sammenfatning 31 Anbefalinger 32 Anbefaling 1: Årlig kortlægning hos Danmarks Statistik 32 Anbefaling 2: Det Miljøteknologiske Barometer 33 Det metodiske arbejde bag kortlægningen af den miljøteknologiske klynge 35 Definition af miljøeffektiv teknologi 36 Den miljøteknologiske værdikæde 37 Eksisterende tilgange til kortlægning af miljøteknologiske virksomheder 37 Erfaringer fra tidligere kortlægninger af den danske miljøteknologiske klynge 39 Varestatistikken som kortlægningsmetode 39 Undersøgelsesdesign 40 Internationalt benchmark 41 Beskrivelse af snowball-metode 42 Gennemgang af snowball-undersøgelsen 42 Udgangspunktet for nærværende kortlægning 43 Den endelige snowball-population 46 Evaluering af kilder til snowball 48 Gennemgang af registeroplysninger i Danmarks Statistik 49 Kobling mellem snowball og registeroplysninger i Danmarks Statistik 52 Sammenfald mellem varestatistikken og snowball-undersøgelsen 52 Registre der med fordel kan inddrages i fremtidige opgørelser 53 Internationalt benchmark af den miljøteknologiske klynge 54 Del 3: Henvisninger & bilag 57 Henvisninger Bilag 1: Metoder til kortlægning af miljøteknologi et internationalt perspektiv Bilag 2: Oversigt over varekategorier på OECD s liste over miljøvarer og danske virksomheders eksport inden for hver varekategori... 4

5 Del 1 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark 5

6 Indledning Øget fokus på miljøteknologiske løsninger De seneste års stigende fokus på verdens miljø- og klimaudfordringer har skærpet behovet for at udvikle miljøeffektive teknologier og løsninger. Befolkningsvækst og øget velstand påvirker miljøet og skaber pres på blandt andet vandressourcerne, adgang til jord, fossile brændstoffer og mineraler. Desuden er et stærkt stigende forbrug med til at skabe en lang række miljøudfordringer på områder som luftforurening, affald og sundhed. Forskere er enige om, at miljøet er under pres, og med en række af verdens topledere i spidsen er miljøet også kommet højt på den globale politiske dagsorden. De presserende globale miljøudfordringer åbner op for et helt nyt marked for miljøeffektive teknologier og løsninger, hvor en væsentlig drivkraft er ønsket om et renere miljø. Et eksempel på en miljømæssig udfordring, der kan løses gennem nye, innovative metoder og teknologier, er mangel på rent vand. I Danmark findes virksomheder som Aquaporin og Danfoss Aquaz, som udvikler membranteknologier, der effektivt renser vand til eksempelvis drikkevand. Membranteknologier har et betydeligt forretningspotentiale samtidig med, at teknologien kan bidrage til at imødekomme en væsentlig global udfordring: mangel på rent drikkevand. Det er et godt eksempel på, hvordan god forretning går hånd i hånd med håndtering af globale miljøudfordringer. Hensynet til et renere miljø er også blevet en væsentlig komponent i regeringers svar på den globale recession, vi nu oplever. Regeringer inkluderer grønne initiativer i redningspakker i forsøget på at stimulere økonomien og skabe vækst. I USA tales der om en ny energi-økonomi i forbindelse med en historisk stor vækstpakke. I Sydkorea er 69% af midlerne til en vækstpakke dedikeret grønne investeringer. I Kina er det 34%. 1 Private investorer over hele verden modsvarer nationale investeringer i grønne teknologier i absolutte tal ved uafhængigt af den globale økonomiske krise, at investere i miljøteknologier i milliardklassen. 2 Alt sammen giver det en indikation af, at markedet for miljøteknologiske løsninger vokser men det samme gør konkurrencen. Danmark står godt rustet til at være med i konkurrencen om at byde ind med innovative løsninger på verdens miljøudfordringer. Danske virksomheder har allerede i dag opbygget en række styrkepositioner inden for miljøområdet. Markedet ledes af en række store globale virksomheder, der rådgiver regeringen i spørgsmål om eksempelvis klimatopmødet COP15 og den fortsatte satsning på markeder for miljøteknologier, fx via erhvervsklimapanelet. Hvis danske miljøteknologiske virksomheder skal have større del i den globale vækst og opbygge en vedvarende styrkeposition på miljøområdet, må et væsentligt skridt være at implementere en erhvervsrettet miljøpolitik, der kan understøtte de danske miljøteknologiske virksomheder - og ikke mindst synliggøre eksisterende og potentielle styrkepositioner. Det kræver viden om de miljøteknologiske virksomheders præstationer, og det kræver viden om, hvorvidt de erhvervspolitiske rammer, der allerede eksisterer for miljøklyngen, er optimale eller kan forbedres. Ved at kortlægge den miljøteknologiske klynge og identificere de rammebetingelser, der påvirker præstationerne for de miljøteknologiske virksomheder kan der udvikles et faktabaseret grundlag for politikudvikling. Med et sådant grundlag vil der kunne iværksættes en målrettet og effektiv indsats for at styrke den danske miljøteknologiske klynge i den stadigt stigende globale konkurrence på området. 1 HSBC: The Green Rebound, The Sunday Times Green Rich List,

7 Indledning Stadig flere eksempler peger på, at det offentlige er en særdeles aktiv partner i konkurrencen på miljøområdet. Satsningen på nye miljøteknologier sker mange steder i verden i et forpligtende og strategisk samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. Der ses en udvikling mod, at erhvervslivets og myndighedernes interesser er sammenfaldende, og virksomhederne anerkender i stigende grad, at regulering kan være med til at skabe nye markeder. Et første skridt i at tilvejebringe den viden om miljøklyngen er at kortlægge de danske miljøteknologiske virksomheder og måle deres produktion og eksport. Det har været udgangspunktet for arbejdet i forbindelse med dette projekt. Alene i at kortlægge omfanget af miljøteknologiske virksomheder ligger en betydelig udfordring. Miljøteknologi er et bredt erhvervsområde, der omfatter mange aktiviteter, hvor der anvendes mange forskellige kompetencer, viden og teknologier. De miljøteknologiske virksomheder kan ikke umiddelbart identificeres ud fra eksisterende statistikker, så der må tænkes alternativt, hvis man ønsker at få et troværdigt og operationelt overblik over dette voksende område. Dette projekt tager det første spadestik. Analysens formål Hovedformålet med dette projekt er at kortlægge omfanget af danske miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport. Det har endvidere været analysens mål at pege på danske styrkepositioner inden for miljøeffektiv teknologi. Projektet skal samtidig lede frem til anbefalinger til, hvordan Miljøministeriet hvert år kan offentliggøre en opgørelse over danske miljøteknologiske virksomheders udvikling, deres produktion og eksport. Projektet angiver desuden rammerne for, hvordan den statistiske opgørelse kan kombineres med en evaluering af kritiske rammebetingelser for miljøteknologiske virksomheder. En sådan evaluering vil fremadrettet kunne give et unikt og opdateret beslutningsgrundlag for en prioritering af, hvilke forhold der kan forbedres for, at Danmark kan opretholde og udbygge sine miljøteknologiske styrkepositioner. Analysens tilrettelæggelse Der findes ingen entydig og alment anerkendt metode til at identificere og kortlægge omfanget af miljøteknologiske virksomheder. Udfordringen med at identificere omfanget af miljøteknologiske virksomheder udspringer af, at miljøklyngen ikke kan defineres på tilfredsstillende vis i den eksisterende brancheopgørelse, der anvendes af Danmarks Statistik og andre nationale statistikbureauer. Den eksisterende brancheinddeling tager nemlig ikke hensyn til virksomhedsaktivitetens betydning for miljøet. Projektet har derfor taget udgangspunkt i en snowball-teknik, hvor de miljøteknologiske virksomheder selv bliver inddraget i kortlægningen af den miljøteknologiske klynge. Derefter har FORA i 7

8 Indledning samarbejde med Danmarks Statistik gennemgået de officielle statistikregistre for oplysninger om de virksomheder, der er identificeret ved hjælp af snowball-teknikken. Baggrunden for dette arbejde har været at afgøre, om de eksisterende registeroplysninger kan afgrænse den miljøteknologiske klynge, når den først er kendt. Er det tilfældet, vil Danmarks Statistik fremover kunne følge den miljøteknologiske klynges produktion og eksport uden først at gennemføre en snowball-undersøgelse. Desuden vil det blive muligt at foretage internationale sammenligninger af den miljøteknologiske klynge, da Danmarks Statistiks registre følger internationale standarder. De internationale sammenligninger vil efterfølgende kunne give et grundlag for at udpege danske styrkepositioner inden for miljøeffektiv teknologi. Konklusionen på arbejdet er imidlertid, at den miljøteknologiske klynge ikke på tilfredsstillende vis kan afgrænses alene ud fra registeroplysninger hos Danmarks Statistik. Det betyder for det første, at fremtidige opgørelser må basere sig på survey af danske virksomheder, såfremt de skal være dækkende for hele den miljøteknologiske klynge. For det andet betyder det, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at udpege danske styrkepositioner inden for miljøeffektiv teknologi i nærværende rapport. Rapportens struktur Nærværende rapport har to dele. Hver del indledes med en kort sammenfatning og konklusion. I del 1 opgøres den miljøteknologiske klynges produktion og eksport. Opgørelsen sætter fokus på en række kendetegn ved den miljøteknologiske klynge. Heriblandt hvilke miljøudfordringer virksomhederne har fokus på, hvilke miljøteknologiske løsninger virksomhederne typisk udvikler, og hvilke sektorer de afsætter dem til. En opgørelse over, hvilke sektorer der aftager virksomhedernes services eller produkter, giver et grundlag for at se, hvor markedet er mest udviklet. Samtidig foretages der i del 1 et benchmark af den miljøteknologiske klynge i forhold til resten af dansk erhvervsliv. Fremtidig prioritering af midler til innovationsfremmende aktiviteter på området inden for eksempelvis forskning og udvikling eller nye former for innovationssamarbejde kan tage afsæt i nærværende analyse af den miljøteknologiske klynge. I del 2 beskrives FORA s anbefalinger til, hvordan Miljøstyrelsen kan tilvejebringe et fremadrettet faktabaseret beslutningsgrundlag for politikudvikling. Derudover beskrives den anvendte snowballteknik i detaljer samt det gennemførte arbejde med at vurdere muligheden for at afgrænse den miljøteknologiske klynge ved hjælp af Danmarks Statistiks registre. Projektet har ydermere vurderet en række andre kilders egnethed til at afgrænse den miljøteknologiske klynge. Resultatet heraf afrapporteres ligeledes i del 2. 8

9 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Sammenfatning Danske miljøeffektive teknologier har en høj konkurrencekraft på det globale marked. Den danske miljøteknologiske klynge eksporterer 40 procent af sine teknologier og løsninger. Industrivirksomheder inden for klyngen eksporterer 60 procent af sine teknologier og løsninger. Det er væsentligt mere end andre industrivirksomheder. Og eksportens andel af omsætningen har siden 2001 været stigende. Der er identificeret 720 virksomheder i Danmark, som udvikler og sælger miljøeffektive teknologier. Virksomhederne har godt fuldtidsbeskæftigede og omsætter for mere end 300 milliarder kroner. Den miljøteknologiske klynge er kendetegnet ved at have mange store virksomheder inden for særligt industri og forretningsservice. Virksomhederne afsætter primært sine produkter, tjenester og løsninger til energiforsyningssektoren, industrien, byggeriet og offentlige institutioner. De produkter, tjenester og løsninger, sektoren afsætter, har et højt videnindhold. Tæt ved 150 virksomheder sælger forskning og udvikling inden for miljøeffektiv teknologi. Viden er derfor et centralt konkurrenceparameter for den miljøteknologiske klynge. De miljøteknologiske virksomheder har fokus på en række forskellige miljøudfordringer. De udfordringer flest virksomheder fokuserer på, er klimaforandringer, vandforurening, luftforurening og råvare- og materialeforbrug. De virksomheder, der afsætter mest på eksportmarkederne, fokuserer typisk på at finde substitutter for problematiske kemikalier i produkter eller luftforurening. Men de, der har oplevet den største vækst i den udenlandske omsætning, fokuserer på vandforurening, affald eller klimaforandringer. 9

10 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Indblik i den miljøteknologiske klynge Miljøteknologi er et bredt erhvervsområde, der omfatter mange aktiviteter, og hvor der anvendes mange forskellige kompetencer, viden og teknologier. En miljøteknologisk virksomhed er derfor ikke ligetil at definere og afgrænse. Hvad er en miljøteknologisk virksomhed? I lighed med FORA s analyse fra 2006 skal en virksomhed i denne undersøgelse opfylde mindst et af følgende tre kriterier for at blive betegnet en miljøteknologisk virksomhed: Virksomheden udvikler og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som ved sin anvendelse direkte forbedrer miljøet (fx vedvarende energi og vandrensning) Virksomheden udvikler og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som gennem bedre ressourceudnyttelse forbedrer miljøet (fx lavenergi-vinduer og nye genanvendelsesteknologier) Virksomheden udvikler og sælger løsninger eller rådgivning, som gennem optimering og effektivisering af processer forbedrer miljøet (fx konsulentvirksomhed fra rådgivende ingeniører) Det er en relativ bred afgrænsning, som kan omfatte ganske mange virksomheder. Baggrunden for denne afgrænsning er, at virksomheder i alle dele af erhvervslivet kan basere deres forretningsmodel på et hensyn til miljøet og gør det. Også i brancher, der ikke traditionelt opfattes som en del af miljøområdet. Det første kriterium er forholdsvis entydigt. Det er derfor forholdsvist uproblematisk at afgøre, om en virksomhed falder ind under dette kriterium. De to efterfølgende kriterier er bredere og vanskeligere at håndtere. Her må en virksomheds værdigrundlag og forretningsmodel tages i betragtning for at afgøre, om den kan betegnes som en miljøteknologisk virksomhed. Indgår det i en virksomheds strategiske fokus at mindske belastningen af miljøet, når den udvikler nye produkter, services og teknologier, vil det alt andet lige føre til udviklingen af nye miljøeffektive løsninger, og en sådan virksomhed må betegnes som en miljøteknologisk virksomhed. Det gælder også i brancher, der ikke traditionelt opfattes som en del af miljøområdet. Det må afgrænsningen af miljøteknologisk virksomhed være åben overfor. 3 Gruppen af virksomheder, der ud fra ovenstående definition kan betegnes som miljøteknologiske virksomheder, omtales i det følgende som den miljøteknologiske klynge eller blot miljøklyngen. 3 Se afsnittet Definition af miljøeffektiv teknologi, side 32 for en nærmere diskussion af problematikken. 10

11 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Hvor stor er den miljøteknologiske klynge? Der er identificeret 720 virksomheder i Danmark, som udvikler og sælger miljøeffektive teknologier. Ifølge Danmarks Statistik havde virksomhederne i 2006 godt fuldtidsbeskæftigede og omsatte for mere end 300 milliarder kroner. 4 Virksomhederne eksporterede for 130 milliarder kroner, hvilket svarer til 40 procent af omsætningen, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1: Økonomiske nøgletal for miljøteknologiske virksomheder Antal fuldtidsansatte i Omsætning i mia. kr. 328 Eksport i mia. kr. 130 Eksportandel i procent a 40 Værditilvækst i mia. kr. 86 Værditilvækst per beskæftiget i 1000 kroner 705 Antal virksomheder b 720 Kilde: Egne beregninger på Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik Note: a Eksport sat i forhold til omsætning. b Nogle af de identificerede virksomheder er etableret senere end Deres virksomhedsdata indgår ikke i denne opgørelse. Anm.: De 720 virksomheder er kortlagt ved hjælp af en snowball-teknik kombineret med intensiv desk research (se rapportens del 2 for en nærmere gennemgang af datagrundlaget og forklaring af den anvendte metode.). Teknikken identificerer ikke med garanti alle miljøteknologiske virksomheder, da den baserer sig på information og vurderinger fra eksperter og virksomheder. Det skal opgørelsen ses i lyset af. Virksomhedernes beskæftigelse og omsætning er centrale mål for en klynges størrelse og økonomiske betydning. Omsætningen er et mål for virksomhedernes indtægter ved salg af produkter og tjenester og er et udtryk for, hvor meget deres teknologier er værd på markedet. Da virksomhederne selv har et forbrug i forbindelse med produktionen af sine varer og tjenester eksempelvis køb af komponenter til det færdige produkt er omsætningen imidlertid ikke et direkte mål for den merværdi, virksomhederne opnår ved deres salg. Derfor suppleres opgørelsen for den miljøteknologiske sektor med virksomhedernes værditilvækst. Værditilvæksten er et mål for forskellen mellem værdien af virksomhedernes produktion og deres forbrug i produktionen. De miljøteknologiske virksomheder skaber en værdiforøgelse i forbindelse med deres produktion af varer og tjenester på tæt ved 90 mia. kroner, hvilket svarer til godt kroner per fuldtidsansat. 5 I 2005 kortlagde FORA den miljøteknologiske klynge efter samme metode, som er anvendt i denne undersøgelse. Det var den første samlede kortlægning. Kortlægningen identificerede 420 miljøteknologiske virksomheder. Denne undersøgelse når frem til, at der er 720 miljøteknologiske virksomheder i Danmark. Det peger på en stor tilgang til klyngen. Boks 1.1 ser nærmere på denne tilgang er det seneste tilgængelige år i Danmarks Statistiks register, Generel firmastatistik. 5 Der indgår en række energiforsyningsselskaber i den miljøteknologiske sektor. De har en meget høj værditilvækst. Uden disse selskaber falder sektorens værditilvækst per fuldtidsansat med tæt ved kroner. 11

12 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Boks 1.1: Fra 420 til 720 miljøteknologiske virksomheder Siden 2005 har klima- og miljødagsordenen været i stor fremgang blandt både politikere og erhvervsledere. Der er næppe nogen tvivl om, at det har været medvirkende til at øge antallet af miljøteknologiske virksomheder. Tendensen ses også tydeligt i venturekapitalmarkedet, der de seneste år har investeret kraftigt i nye lovende miljøeffektive teknologier både i Danmark og resten af verden. 6 Det skaber grobund for etableringen af nye virksomheder. Samtidig styrker eksisterende virksomheder deres strategiske fokus på miljøteknologi. En del af forklaringen på den store fremgang siden 2005 skal dog også hentes i, at grundlaget for at gennemføre kortlægningen har været bedre. Det har været muligt at tage udgangspunkt i FORA s tidligere kortlægning og de kortlægninger og analyser, der er blevet foretaget af området siden FORA s første kortlægning. 7 Overordnet set kan der være tre grunde til forøgelsen i antallet af miljøteknologiske virksomheder: 1. Der er etableret nye miljøteknologiske virksomheder 2. Virksomheder har skiftet strategi siden Kortlægningen er mere dækkende denne gang Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvad vægtningen er mellem disse tre forklaringer. Efter en gennemgang af de nyidentificerede virksomheder er det vurderingen, at omtrent 20 procent er etableret efter 2005, procent har skiftet strategi til miljøteknologi siden , mens resten ikke blev identificeret i 2005-kortlægningen. Hvilke kendetegn har den miljøteknologiske klynge? Den miljøteknologiske klynge er kendetegnet ved at rumme mange store virksomheder inden for særligt industrien og forretningsservice. Sektoren afsætter primært sine produkter, tjenester og løsninger til energiforsyningssektoren, industrien, byggeriet og offentlige institutioner. De produkter og løsninger, klyngen afsætter, har et højt videnindhold. Det fremgår af nedenstående gennemgang af den miljøteknologiske klynge. 6 Se Vækstfonden, Se rapportens del 2 for en nærmere gennemgang. 8 I dette estimat indgår både reelt nye virksomheder, der ikke har eksisteret før, og juridisk nye virksomheder, som ikke er reelt nye. Det er naturligvis den første gruppe af nye virksomheder, der er interessant i denne sammenhæng. Det har dog ikke været muligt at udskille disse virksomheder i det anvendte datamateriale. En analyse fra Vækstfonden (2008) vurderer, at der er omtrent 60 nyopstartede miljøteknologiske virksomheder i Danmark, der er interessante for venturemarkedet. Det indikerer, at estimatet på 20 procent ikke er meget overvurderet. 12

13 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Virksomhedernes størrelse I sammenligning med erhvervslivet som helhed er der en betydelig overrepræsentation af store virksomheder blandt de miljøteknologiske virksomheder. Figur 1.1: Figur 1.1: Miljøteknologiske virksomheder fordelt på størrelse ansatte 6% 500+ ansatte 7% 0 ansatte 16% ansatte 15% ansatte 8% 1-9 ansatte 24% ansatte 13% ansatte 11% Kilde: Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik og snowball-undersøgelse, 2008, FORA Godt hver fjerde miljøteknologiske virksomheder har mere end 100 ansatte, jf. figur 1.1. I erhvervslivet som helhed har færre end én procent af virksomhederne mere end 100 ansatte. En af årsagerne er, at en række af Danmarks største industrikoncerner er i front på verdensmarkedet med at udvikle miljøeffektive teknologier. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at miljøteknologi har et stort fremtidigt globalt markedspotentiale 9 og fremadrettet vil kunne bidrage i særlig grad til virksomhedernes konkurrenceevne på det globale marked. Det kan være en af grundene til, at store virksomheder, der typisk er mere eksportintensive end små virksomheder, i højere grad vil orientere sig mod miljøeffektiv teknologi Vækstfonden (2008) anslår markedet for højteknologiske løsninger til at udgøre 1300 milliarder kroner i dag, og at det vil vokse med mellem fem og 15 procent om året de kommende år. Økonomi- og Erhvervsministieriet (2008) har gennemgået en lang række forecasts af klimateknologier og peger på, at løsninger til vand, energi og transport vil vokse med seks og 14 procent om året over de næste ti år. Forventningen er med andre ord, at markedet vil opleve en højere vækst end den samlede økonomi. 10 Det kan dog ikke udelukkes, at en del af forklaringen også skal hentes i metoden til kortlægningen af de miljøteknologiske virksomheder. Ved brug af snowball-metoden, der baserer sig på aktørernes kendskab til hinanden, vil større virksomheder formentlig blive udpeget oftere, end tilfældet er for små virksomheder. Denne usikkerhed vil dog have en lille betydning for opgørelsen af den miljøteknologiske klynges størrelse målt på beskæftigelse, omsætning og eksport. 13

14 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Virksomhedernes branche Den miljøteknologiske klynge er bredt forankret i det danske erhvervsliv. De miljøteknologiske virksomheder har deres ophav i en lang række forskellige brancher, hvilket også er baggrunden for, at den må kortlægges ved hjælp af snowball. Men miljøteknologiske virksomheder findes særligt inden for brancherne industri og finansiering- og forretningsservice, jf. figur 1.2. Inden for finansierings- og forretningsservice er det især rådgivningsvirksomheder og mere specifikt rådgivende ingeniører, som dominerer blandt de miljøteknologiske virksomheder. Af figuren neden for fremgår det, at syv ud af ti miljøteknologiske virksomheder placerer sig inden for de to brancher industri og finansierings- og forretningsservice. Målt på beskæftigelsen udgør de to brancher tæt ved tre fjerdedele af den miljøteknologiske klynge. Figur 1.2: Miljøteknologiske virksomheder fordelt på branche Beskæftigelse Virksomheder 18% 2% 1% 56% 29% 5% 1% 41% Offentlige og personlige tjenester Finansiering og forretningsservice 1% Transport, post og tele 8% Handel, hotel og restaurantion Bygge og anlæg 10% 4% 1% 16% 5% 2% Energi- og vandforsyning Industri Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Kilde: Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik og snowball-undersøgelse, 2008, FORA Målt på antallet af virksomheder er handel, hotel og restauration den tredjestørste branche inden for den miljøteknologiske klynge. Branchen er en samling af en lang række mindre brancher. De miljøteknologiske virksomheder inden for branchen udgøres hovedsageligt af engrosvirksomheder. En nærmere gennemgang af et udvalg af virksomhederne viser, at de typisk ikke er rene salgsvirksomheder, men også har en egen produktion eller udfører rådgivningsvirksomhed. Målt på beskæftigelse udgør branchen en noget mindre del af den miljøteknologiske klynge. Målt på antallet af virksomheder og beskæftigede, udgør energiforsyningssektoren kun en lille del af den miljøteknologiske sektor. Energiforsyningsvirksomhederne har imidlertid en meget høj omsætning og værditilvækst. I 2006 omsatte virksomhederne for 64 milliarder kroner, hvilket svarer til 20 procent af den samlede omsætning i den miljøteknologiske sektor. 14

15 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Virksomhedernes kunder Miljøteknologiske virksomheder er typisk industrivirksomheder, men er deres kunder også det? Mere end 200 virksomheder afsætter deres miljøeffektive teknologier til industrien. Målt på antallet af virksomheder, betyder det, at industrien er en af de største aftagende sektorer, jf. figur 1.3. Figur 1.3: Miljøteknologiske Figur 1.3 virksomheder fordelt på aftagende sektorer Energiforsyning Fremstillingsindustrien Offentlige institutioner i øvrigt Byggesektoren Vandforsyning, spildevandshåndtering og afløb Landbrugssektoren Affaldshåndtering og genindvinding Private husholdninger Transportsektoren Andre eller uoplyst Antal virksomheder Antal fuldtidsansatte i tusinde Kilde: Snowball-undersøgelse, 2008, FORA Anm.: En række af de identificerede virksomheder afsætter miljøeffektive teknologier til flere sektorer. Når det er tilfældet, er virksomheden Figur 1.4 og dens ansatte talt med inden for flere sektorer. Det betyder, at summen af virksomheder og antal fuldtidsansatte inden for de ni aftagende sektorer overstiger det samlede antal virksomheder, der beskæftiger sig med miljøeffektiv teknologi. Teknologiske komponenter Energiforsyningssektoren er kunde til flest miljøteknologiske virksomheder. Godt én ud af tre miljøteknologiske virksomheder Systemløsninger Rådgivning afsætter løsninger til energiforsyningssektoren. Men også offentlige institutioner og Forskning byggeriet og udvikling er kunder til mange miljøteknologiske virksomheder. Ikke-teknologiske komponenter Andet eller uoplyst Det synes derfor at være af særlig betydning for udviklingen i den miljøteknologiske sektor, hvordan 0 efterspørgselen efter miljøeffektive teknologier udvikler sig inden 0 10 for netop energiforsyning, industri, Antal virksomheder Antal fuldtidsansatte i tusinde byggeri og den offentlige sektor. At energiforsyningen er kunde for flest miljøteknologiske virksomheder betyder ikke nødvendigvis, at sektoren også er den største kunde. Det vil bero på, hvor meget sektoren aftager fra den enkelte virksomhed. Det ville naturligvis være interessant at kunne opgøre, hvor megen omsætning og beskæftigelse energiforsyningssektoren og de andre aftagende sektorer generer i de miljøteknologiske virksomheder. Det har imidlertid været vurderingen, at det ikke var muligt at indhente så detaljerede oplysninger fra virksomhederne i denne undersøgelse. Der er næppe tvivl om, at virksomhederne inden for energiforsyningssektoren er vigtige aktører for udviklingen af miljøeffektive teknologier. Ovenstående figur viser, at sektoren aftager miljøeffektive teknologier fra mange virksomheder. Samtidig søsætter virksomhederne selv i disse år en lang række tiltag for at opnå en renere energiforsyning. De investerer massivt i udviklingen af infrastrukturen for vedvarende energi og udvikler teknologier, der kan forøge energieffektiviteten for de eksisterende energikilder og nedbringe CO2-udslippet. 15

16 Figur 1.3 Miljøteknologiske virksomheders Energiforsyning Fremstillingsindustrien produktion og eksport i Danmark Offentlige institutioner i øvrigt Byggesektoren Vandforsyning, spildevandshåndtering og afløb Landbrugssektoren Affaldshåndtering og genindvinding Private husholdninger Transportsektoren Andre eller uoplyst Virksomhedernes løsninger Den globale udveksling af varer og tjenester baserer sig i stigende grad på viden. For at være Antal virksomheder Antal fuldtidsansatte i tusinde konkurrencedygtige på det globale marked må danske virksomheder være innovative og levere stadigt mere videnintensive produkter, tjenester og løsninger. Det gælder også for miljøteknologiske virksomheder. Figur 1.4 Figur 1.4: Miljøteknologiske virksomheder fordelt på løsninger Teknologiske komponenter Systemløsninger Rådgivning Forskning og udvikling Ikke-teknologiske komponenter Andet eller uoplyst Antal virksomheder Antal fuldtidsansatte i tusinde Kilde: Snowball-undersøgelse, 2008, FORA Anm.: En række af de identificerede virksomheder afsætter flere typer miljøeffektive teknologier. Når det er tilfældet, er virksomheden og dens ansatte talt med inden for flere typer af løsninger. Det betyder, at summen af virksomheder og antal fuldtidsansatte inden for de fem typer miljøeffektive løsninger overstiger det samlede antal virksomheder, der beskæftiger sig med miljøeffektiv teknologi. De miljøteknologiske virksomheder afsætter stort set udelukkende videnintensive produkter og tjenester, jf. figur 1.4. Mere end halvdelen af de miljøteknologiske virksomheder udvikler og sælger teknologiske komponenter og produkter. Tæt ved 300 virksomheder udvikler og sælger samlede systemløsninger, mens mere end 200 virksomheder udbyder rådgivning. Og tæt ved 150 virksomheder baserer en del af deres forretning på forskning og udvikling. Lavteknologi som et selvstændigt produkt udgør kun en lille del af virksomhedernes løsninger. Der tegnes med ovenstående figur et tydeligt billede af en videnintensiv klynge. Klyngen har derfor et godt udgangspunkt for at tage del i et globalt marked baseret på viden. De miljøteknologiske virksomheder eksporterer allerede i dag en stor del af deres produkter, tjenester og løsninger, jf. tabel 1.1 ovenfor. Om virksomhederne oplever en gunstig udvikling i deres forretning, siger de hidtidige tal dog ikke noget om. 16

17 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Hvordan udvikler den miljøteknologiske klynge sig? Den miljøteknologiske klynge har fra 2001 til 2006 oplevet en fremgang i omsætningen på ca. 35 procent, jf. figur 1.5. I samme periode har sektoren oplevet en fremgang i eksporten på tæt ved 50 procent. Eksportandelen har således været stigende. Det betyder, at sektorens salg i udlandet har oplevet større fremgang end salget i Danmark. Figur 1.5: Udvikling i økonomiske nøgletal for miljøteknologiske virksomheder fra 2001 til Indeksværdi Årstal Beskæftigelse Omsætning Eksport Værdivækst per beskæftiget Kilde: Egne beregninger på Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik Anm.: Energiforsyning er ikke inkluderet, da sektoren ikke indgår i Generel firmastatistik før Omsætning, eksport og værditilvækst per beskæftiget opgøres i nominel vækst. Kun virksomheder, der har været aktive i hele perioden fra 2001 til 2006, er medtaget i opgørelsen. Virksomhederne har samtidigt oplevet en stigning i værditilvækst per fuldtidsansatte der ofte anvendes som et mål for virksomhedernes produktivitet - på 30 procent. Klyngen har således oplevet en positiv udvikling på en række økonomiske nøgletal. Fremgangen har dog ikke omsat sig til flere arbejdspladser, idet klyngen har oplevet en mindre tilbagegang i beskæftigelsen. 17

18 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Benchmark af den miljøteknologiske klynge Om det samlede billede af udviklingen i den miljøteknologiske klynge er positivt, er vanskeligt at afgøre alene ud fra figur 1.5. Tilbagegang i beskæftigelsen kan være tegn på en udfordring. Men har resten af erhvervslivet oplevet en større tilbagegang, er det snarere tegn på det modsatte. Spørgsmålet er derfor, om miljøteknologiske virksomheder klarer sig bedre end andre virksomheder? For at finde svar på det spørgsmål, foretages der i dette afsnit et benchmark af de miljøteknologiske virksomheder med andre virksomheder inden for henholdsvis industri og forretningsservice der som sagt udgør langt hovedparten af den miljøteknologiske klynge. Benchmarkanalysen viser, at miljøteknologiske industrivirksomheder har oplevet en stærk fremgang på de fleste nøgletal i forhold til resten af industrien, jf. tabel 1.2. Beskæftigelsen er gået frem, mens hele branchen har oplevet en lille tilbagegang. Fremgangen i omsætning og eksport har været markant større end resten af industrien. De miljøteknologiske industrivirksomheder er også mere internationaliserede end resten af industrien. Målt ved værditilvækst per beskæftiget adskiller produktiviteten og produktivitetsfremgangen sig dog ikke fra resten af industrien. Tabel 1.2: Benchmark af økonomiske nøgletal for miljøteknologiske virksomheder inden for industri og forretningsservice Industri Forretningsservice Miljøteknologi I alt Miljøteknologi I alt Niveau 2006 Eksportandel af omsætning i procent 60,2 47,9 38,7 13,9 Værditilvækst per beskæftiget i 1000 kr Gennemsnitlig årlig vækst i procent Beskæftigelse 1,4-0,3-2,0-1,0 Omsætning 8,3 4,6 1,3 3,3 Eksport 10,6 4,6 0,9-0,9 Værditilvækst per beskæftiget 3,6 3,7 4,9 4,7 Kilde: Egne beregninger på Generel firmastatistik, 2006, Danmarks Statistik Anm.: Energiforsyning er ikke inkluderet, da sektoren ikke indgår i Generel firmastatistik før Vækst i omsætning, eksport og værditilvækst per beskæftiget opgøres i nominel vækst. Som grundlag for opgørelsen af vækst indgår kun virksomheder, der har været aktive i hele perioden fra 2001 til Virksomhederne inden for forretningsservice har ikke oplevet samme stærke fremgang. De miljøteknologiske forretningsservicevirksomheder adskiller sig ikke nævneværdigt fra resten af branchen. Målt på beskæftigelse og omsætning har udviklingen været lidt svagere end i resten af branchen, mens eksporten har udviklet sig mere positivt. I stedet adskiller de miljøteknologiske virksomheder inden for forretningsservice sig ved at have betydeligt flere internationale kunder end resten af branchen og ved at have en markant højere værditilvækst per beskæftiget. 18

19 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Benchmarket viser, at fremgangen i eksport og omsætning i den miljøteknologiske sektor primært har været drevet af miljøteknologiske virksomheder inden for industrien. Virksomhederne inden for forretningsservice har kun oplevet en svag fremgang. 11 Samme forskel ses på udviklingen i beskæftigelsen, hvor industrivirksomhederne har oplevet en fremgang, mens rådgivningsvirksomhederne har oplevet tilbagegang. Industrivirksomhederne er også markant mere eksportintensive end virksomhederne inden for forretningsservice. Kun målt på værditilvækst per beskæftiget adskiller disse virksomheder sig positivt fra industrivirksomhederne med en værditilvækst per beskæftiget, der er tæt ved kroner højere. Branche-benchmarket viser, at de miljøteknologiske virksomheder samlet set udgør et særligt internationaliseret erhvervsområde, hvor en stor del af omsætningen opnås ved salg til udenlandske kunder. Benchmarket understøtter samtidig billedet af, at miljøeffektiv teknologi er et særligt stærkt erhvervsområde inden for industrien, hvor fremgangen fra 2001 til 2006 har været anselig. Om erhvervsområdet kan karakteriseres som en decideret styrkeposition, kan tallene alene dog ikke give svar på, jf. boks 1.2. Boks 1.2: Hvad er en erhvervsmæssig styrkeposition? Bidrager den miljøteknologiske sektor i særlig grad til at vækst og velstand i Danmark? Og vil den gøre det i fremtiden? Det er spørgsmål, der ofte rejses, og som adskillige undersøgelser har bidraget til at belyse. Men en styrkeposition kan ikke fastlægges i absolut forstand. En eksisterende dansk styrkeposition vil være kendetegnet ved have en højere produktivitet, i forhold til den samlede produktivitet i Danmark end i udlandet. Der findes imidlertid ikke internationalt sammenlignelige data for den relative produktivitet for miljøteknologiske virksomheder. I rapportens del 2 belyses udfordringen med at oparbejde internationalt sammenlignelige data. Om en eksisterende erhvervsmæssig styrkeposition også vil være en styrkeposition i fremtiden er vanskelig at afgøre. Vurderingen af en fremtidig styrkeposition kan ikke basere sig på økonomiske nøgletal alene. I rapporten Miljøteknologiske styrkepositioner en erhvervsanalyse af klyngedannelse fra 2006 vurderer FORA fremtidige danske erhvervsmæssige styrker inden for tre miljøudfordringer ud fra tre centrale kriterier: Kritisk masse er der virksomheder og arbejdspladser nok til at udgøre en erhvervsmæssig styrkeposition? Viden er kvaliteten af viden på niveau med de bedste i verden? Potentiale er der et stort globalt marked for den pågældende miljøteknologi? FORA finder i rapporten frem til, at der i Danmark kan udvikles nye erhvervsmæssige styrkepositioner inden for vindenergi fra megamøller, vandrensning, industriel bioteknologi, biobrændsler og brændselsceller. 11 Da fremgangen er opgjort i nominelle priser, har rådgivningsvirksomhederne formodentlig oplevet en real tilbagegang. 19

20 Miljøteknologiske virksomheders produktion og eksport i Danmark Er miljøeffektiv teknologi et attraktivt forretningsområde? Virksomhedernes samlede beskæftigelse og værdiskabelse kan ikke henføres til miljøeffektiv teknologi alene. Virksomhederne kan have flere forretningsområder eller produktlinier, hvoraf kun nogle vedrører miljøeffektiv teknologi. Det gælder særligt for virksomheder, der ikke er født som miljøteknologisk virksomhed, men strategisk har valgt at inddrage miljøhensyn i deres forretningsgrundlag, jf. boks 1.1. Fra det strategiske fokus på miljø er lagt, til hele virksomheden er omstillet til at inddrage miljøhensyn i alle processer og ydelser, vil der typisk gå en rum tid. Direkte adspurgt svarer 264 af virksomhederne i snowball-undersøgelsen, at miljøteknologi endnu kun udgør et sekundært forretningsområde i virksomhederne, mens 411 svarer, at det er det primære forretningsområde. 12 Da nærværende analyse kun kan basere sig på virksomhedernes samlede omsætning, beskæftigelse osv., kan betydningen af miljøeffektiv teknologi for virksomhedernes udvikling ikke entydigt afgøres ud fra ovenstående analyser. Når en række af de miljøteknologiske virksomheder har andre forretningsområder end miljøeffektiv teknologi, er det muligt, at væksten ligger inden for disse forretningsområder og ikke miljøeffektiv teknologi. Men kan den gode performance i den miljøteknologiske klynge så tilskrives miljøeffektiv teknologi? For at få et klarere billede af, om det er miljøeffektiv teknologi, der driver fremgangen for de miljøteknologiske virksomheder, deles den miljøteknologiske klynge i dette afsnit op i virksomheder med miljøteknologi som primær forretning (herefter kaldet primær-virksomheder) og virksomheder med miljøteknologi som sekundær forretning (herefter kaldet sekundær-virksomheder). Viser det sig, at det er miljøeffektiv teknologi, der driver fremgangen, vil virksomheder, der har miljøeffektiv teknologi som primær forretning, typisk opleve en mere gunstig udvikling end virksomheder med miljøteknologi som sekundær forretning. Analysen peger på, at miljøeffektiv teknologi er et attraktivt forretningsområde, der oplever markant fremgang. Målt på værditilvækst per beskæftigede er primær-virksomheder mere produktive end sekundær-virksomheder. Samtidig har primær-virksomhederne en langt højere andel udenlandske kunder end sekundær-virksomhederne, jf. tabel 1.3. Næsten 60 procent af salget i primær-virksomhederne lå i 2006 i udlandet. Det giver en indikation af, at danske miljøeffektive teknologier er meget konkurrencedygtige på det globale marked. 12 Miljøteknologi defineres som primært forretningsområde, når den bidrager til mere end halvdelen af beskæftigelsen eller omsætningen i en virksomhed. Nogle virksomheder har ikke besvaret spørgsmålene i spørgeskemaet. Derfor summer tallene ikke til

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 1 INDHOLD 3 Forord 4 Eksportpiloter til mindre industrivirksomheder 4

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Baggrundsnotat 29. oktober 2015 Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Her kan I læse om Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling, som er temaet for Grøn Omstillingsfonds

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Dansk Erhverv og. Dialog mellem

Dansk Erhverv og. Dialog mellem Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 112 Offentligt Dialog mellem Dansk Erhverv og Folketingets Erhvervsudvalg Onsdag den 14. januar 2009 Velkommen Den finansielle krise, nye globale forhold og pres på

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

Mette Rose Skaksen. Hvad er vandsektoren værd? 02. dec. 10. Miljø- og sundhedspolitisk chef, DI. ATV konference 2. december 2011

Mette Rose Skaksen. Hvad er vandsektoren værd? 02. dec. 10. Miljø- og sundhedspolitisk chef, DI. ATV konference 2. december 2011 Mette Rose Miljø- og sundhedspolitisk chef, DI ATV konference 2. december 2011 Det globale vandmarked er stort og voksende Global Water Intelligence 2010: 2.000 mia. kr., 8 pct. vækst p.a. SAM, investeringsfond,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012 Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Eksport kan trække vækst i januar 2011

VÆKST BAROMETER. Eksport kan trække vækst i januar 2011 VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Eksport kan trække vækst i 2011 Eksporten har været i fremgang i Danmark som helhed, om end niveauet ikke er tilbage til før krisen. For Region Syddanmark ser 2011 også

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere