1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering"

Transkript

1 1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde fælleskommunalt om i de kommende år og indeholder eksempler på, hvordan vi kan gøre det. På det politiske dialogmøde den 7. april 2016 tager drøftelsen i mødets anden halvdel udgangspunkt i de fire temaer. På mødet vil deltagerne få nogle forskellige opgaver, som skal løses i samarbejde med kolleger fra kommunerne inden for egen klynge 1. Ved hvert bord vil der være en direktør, som har til opgave at lægge op til drøftelsen og være ordstyrer. Alle kommuneklynger har i februar 2016 givet skriftlige input til, hvilke temaer de ser som de væsentligste, for en ny version af det fælleskommunale rammepapir. Klyngernes tilbagemeldinger viste en række temaer, som er drøftet på et administrativt dialogmøde den 9. marts På dialogmødet kvalificerede de deltagende direktører og sundhedschefer temaerne, og der tegnede sig på mødet et billede af de følgende fire temaer. Mødets formål Formålet med det politiske dialogmøde er, at vi skal drøfte, hvad vi som kommuner i hovedstadsregionen kan, vil og gør sammen. Vi skal således fokusere på kommunernes egen banehalvdel og finde frem til, hvilke udfordringer vi som kommuner skal løse sammen i de kommende år, og hvordan vi vil gøre det. 1 Kommuneklyngerne er grupper af kommuner, som ligger i samme hospitals planlægningsområde: Nord (Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Allerød, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm), Midt (Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Rødovre, Gladsaxe, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte), Syd (Høje-Taastrup, Ishøj, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Tårnby, Dragør), Byen (København, Frederiksberg) og Bornholm (Bornholms Regionskommune).

2 Tema 1: Akutteams, akutpladser og midlertidige pladser til den ældre svækkede borger Mange kommuner har igennem de senere år udviklet forskellige former for akuttilbud og midlertidige pladser. Det kan være alt fra teams af sygeplejersker, der kører ud til borgerens eget hjem, til fysiske pladser, hvor borgeren kan overnatte. Målet med at oprette tilbuddene er primært at undgå at borgere bliver indlagt og genindlagt på hospital, hvis det kan undgås. Ligeledes er et formål at kunne hjemtage borgere, som er behandlet færdig på hospital. Derudover kan der være en sidegevinst ved at det mere specialiserede personale kan vejlede det almene personale i kommunens hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejecentre osv. Alle kommuner i hovedstadsregionen har en eller anden form for tilbud inden dette område. Der er dog ikke nogen fælles strategi for udviklingen, hvilket betyder, at området mange steder udvikler sig uensartet og ukoordineret mellem kommunerne. Der er således peget på bl.a. et potentiale i en fælles retning for udviklingen og i at sikre volumen i de mere specialiserede tilbud med henblik på faglig og økonomisk bæredygtighed. Derudover er et formål at stå stærkere i samarbejdet med regionen og de praktiserende læger om bl.a. lægefaglige betjening af kommunernes akuttilbud mv.. Figur 1: Hvordan kan vi samarbejde? Drive fælles tilbud på tværs af (mindre?) kommuner: Akutpladser, udgående teams, specialistfunktioner, midlertidige pladser Udvikle og implementere fælles definitioner af indholdet i akutfunktioner mv. Fælles kompetenceudvikling Fælles erfaringsudveksling Fælles kortlægning og analyser - fx af sammenhængen mellem midlertidige pladser og ventedage Borgercase: Carl får hjælp i et fælleskommunalt akuttilbud og undgår indlæggelse Carl har haft et langt arbejdsliv som værftsarbejder. Han har altid klaret sig selv. Men som følge af sit arbejde har han en række fysiske problemer knyttet til lunger og bevægeapparat. Derfor modtager han nu massiv hjælp fra kommunen til både personlig pleje og til praktisk hjælp. Under et af besøgene bemærker hjemmesygeplejersken, at Carl virker forvirret og mere træt, end han plejer at være. Hun tager derfor kontakt til en akutfunktion, som kommunen driver sammen med 3 andre kommuner. Det kommunale akutteam kommer hjem til Carl og tilser ham løbende. De kan komme på alle tider af døgnet, hvis enten Carl eller hjemmeplejen finder det nødvendigt. De samarbejder med Carls egen læge og deres indsats gør, at han kan blive i sin egen lejlighed. Hvis der sker forværring kan Carl komme ind på en akutplads i nabokommunen, hvor der er sygeplejefaglig kompetence døgnet rundt. På den måde undgår Carl i mange tilfælde at skulle indlægges på hospitalet. 2

3 Tema 2: Øget samarbejde om borgeren med kronisk sygdom Borgerne lever stadigt længere, og samtidig stiger antallet af borgere med kroniske sygdomme også. Således lever cirka halvdelen af befolkningen, der er mellem år, med en kronisk sygdom. For de +75 årige er andelen endnu højere. Kommunerne i hovedstadsregionen har i det tidligere rammepapir siden 2013 sammen haft fokus på at implementere forløbsprogrammer for borgere med kroniske sygdomme. Kommunerne er kommet rigtig langt på bl.a. diabetes-, KOL- og kræftområdet. Det er imidlertid fortsat en udfordring at få især mindre ressourcestærke borgere til at starte og gennemføre forløbene, samt at få kvalitetssikret tilbuddene systematisk. Samtidig står kommunerne over for at skulle udrulle telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med kroniske sygdomme. Telemedicinsk hjemmemonitorering er et vigtigt led i at sætte borgeren i centrum og indrette behandling og monitorering efter borgeren i hans eller hendes eget hjem. Et øget kommunalt fokus må forventes at fungere som vigtig forudsætning for et styrket samarbejdet med almen praksis og hospitalerne om tidlig opsporing og ensartet henvisning af borgere til tilbuddene. Hvordan kan vi samarbejde? Fælles udvikling og drift af indsatser rettet mod særlige grupper, f.eks. mænd, borgere med anden etnisk baggrund, erhvervsaktive borgere osv. Udvikling af fælles kvalitetsstandarder for fx henvisning, opsporing, lige behandling Fælles holdning til, hvordan telemedicinske tilbud anvendes Fælles udvikling og afprøvning af teleløsninger (også lavpraktiske videomøder mv.) Borgercase: Jens bliver fastholdt i et forløb for modne mænd med KOL Jens er kontoruddannet og har altid arbejdet i den samme speditørvirksomhed. Han har nu fået stillet diagnosen KOL og lægen har henvist ham til et tilbud om rygestop i kommunen. Jens dukker dog aldrig op, og tager heller ikke den medicin lægen har udskrevet, fordi han synes, den er for dyr. Om vinteren bliver Jens indlagt med lungebetændelse, og hans KOL er nu svært forværret. Jens får efter udskrivning en KOL-kuffert med hjem hvor lægen på hospitalet kan følge med i hans tilstand. Jens bliver også tilbudt en plads i et fælleskommunalt forløbsprogram for borgere med KOL. Jens er i starten skeptisk over at skulle deltage i forløbet, men bliver overrasket over, at han kan komme på et herrehold med andre modne mænd. Forløbet giver Jens en forståelse af sin sygdom og en tro på, at han kan komme videre i livet på trods af en kronisk sygdom. Jens er sygemeldt fra sit arbejde i perioden, men hans største ønske er at komme tilbage. Jobcentret tager derfor fat i Jens, hans praktiserende læge, en kommunal medarbejder på KOL-forløbsprogrammet og Jens arbejdsplads med henblik på at aftale et forløb. Lidt efter lidt vender Jens tilbage til sit arbejde. 3

4 Tema 3: Styrkelse af samarbejdet om især yngre borgere med demens Demens er en sygdom i fremmarch og i takt med at vi lever længere vil demens komme til at fylde mere og mere i kommunernes arbejde. Videnscenter for Demens anslår, at antallet af borgere med demens vil stige med 48 % frem mod Temaet om demens handler om at styrke kommuneres kompetencer på området, både i forhold til at opdage demens tidligt og i forhold til at sikre et værdigt liv og en værdig alderdom til det stigende antal borgere, som bliver ramt af demens. Det er især de yngre borgere med demens, som der er peget på som oplagt målgruppe at samarbejde om. De yngre demente er borgere på 50 år og op. Der er så relativt få i hver kommune, at det kan være vanskeligt for den enkelte kommune at have et passende tilbud, som rammer målgruppens interesser, fysiske formåen mv. I Region Hovedstaden udgør Forløbsprogrammet for demens rammen om samarbejdet mellem kommuner og region. Samtlige kommuner enten har implementeret programmet eller er i gang med det. Også nationalt er der fokus på indsatsen overfor borgere med demens. Med satspuljeaftalen for 2016 er der afsat 470 millioner kroner fra til demensområdet og den nye nationale handlingsplan for demens Hvordan kan vi samarbejde? Fælles drift af dagtilbud og aflastningstilbud til "yngre" demente Fælles forskning og evidens ift. metoder til tidlig rehabilitering rehabilitering er også for demensramte Samarbejde om metoder til tidlig opsporing af tegn på demens eller demenslignende adfærd for både at udskyde debuten af demens og funktionsnedsættelsen som følge heraf Borgercase: Hanne får demens som 57 årig Hanne er 57 år og har ind til for nylig været sekretær i en større virksomhed. Hun har gennem nogen tid følt sig forvirret og lidt ved siden af sig selv. Hun har altid været meget systematisk, men er nu begyndt at glemme aftaler og opgaver på jobbet. Hanne og hendes mand Jørgen opsøger egen læge og det viser sig, at Hanne har begyndende Alzheimer. Det betyder meget for Hanne og Jørgen, at de kan fortsætte deres fælles og aktive liv som hidtil. Hanne ser det som sin største frygt at ende på et plejehjem med årige. Hanne bliver tilbudt at starte til fysisk træning, og får som sygdommen desværre skrider frem også mulighed for at komme i et dagtilbud for yngre demente. Det ligger godt nok i nabokommunen, men Hanne er glad for at kunne møde nogen på sin egen alder. Hun starter også i medicinsk behandling. Jens får rådgivning om sygdommen og at han kommer i en kommunal pårørendegruppe. Ligeledes får Hanne en GPS, så Jørgen altid kan finde hende og der bliver installeret komfurvagt og vandalarm i deres hjem. Det gør Hanne og Jørgen mere trygge, og med den viden Jørgen nu har og den aflastning de får, håber de at kunne blive boende sammen i mange år endnu. 4

5 Tema 4: Styrket forebyggelse og sundhedsfremme Hvor tema 1, 2 og 3 handler om borgere der er blevet syge, handler temaet om styrket forebyggelse og sundhedsfremme om at undgå, at borgerne bliver syge. Her er der en stigende erkendelse af, at sundhed er mere end livsstilsvaner, men også rummer sociale forhold, genetik, beskæftigelse og miljø. Derfor kan sundhed ikke ses isoleret men skal ses i sammenhæng med den øvrige kommunale vifte af tilbud, på både børne- og voksenområdet. Der er i kommunerne særlig opmærksomhed på, at de eksisterende forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud ikke altid er gode til at rumme sårbare borgere. Der er med andre ord en opmærksomhed på, at der ikke findes én model, der passer til alle borgere. Sårbare borgere kan fx være borgere, som er psykisk sårbare/lider af psykisk sygdom, borgere, der er langvarigt sygemeldte og befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, borgere med misbrug og borgere med fysisk og/eller mental funktionsnedsættelse. De sårbare borgere kommer ikke nødvendigvis selv til kommunen med ønske om at lægge livsstilen om, og de er vanskelige for systemet at fastholde. Men de har ofte en høj risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Derfor er der behov for, at kommunerne målretter og udvikler den individrettede forebyggelsesindsats, ligesom at der er brug for fokus på, hvordan den helhedsorienterede tilgang til sårbare borgere håndteres og organiseres i kommunernes egne forvaltninger. Hvordan kan vi samarbejde? Fælleskommunal udvikling af indsatser målrettet sårbare borgere Samarbejde om metoder til opsporing af bestemte målgrupper Fælles indsats med henblik på integrering af forebyggelsesaspektet i beskæftigelsesindsatsen Borgercase: Morten nedbringer sin risiko for hjerteproblemer Morten er 35 år bor på et bosted for udviklingshæmmede. Han sætter en stor ære i sit arbejde, hvor han slår græs på den lokale skoles arealer. Morten kan, ud over sit arbejde, godt lide at se film, spille computerspil og at komme ud og møde andre folk. Ofte går han, sammen med sin ven Michael, en tur i Netto og køber romkugler. Morten og Michael er begge overvægtige og i risiko for at få hjerteproblemer. Deres primære motion er turen til Netto. Kommunen ansætter sammen med nabokommunerne en diætist og motionsvejleder, som får sin gang på kommunernes bosteder og andre institutioner. Personalet får undervisning, både i fakta om kost og motion og også om den pædagogiske vinkel hvordan motiveres beboerne bedst. I projektet er personalet vigtige rollemodeller. Morten og de andre beboere er med at lave mad og der indføres daglig motion på en måde, som kan fastholdes i det lange perspektiv. Morten taber inden for de første måneder 10 kg og er meget stolt. 5

6 Sundhedsaftale og praksisplan hvordan hænger de sammen med rammepapiret? Det korte svar er, at rammepapiret handler om, hvad vi som kommuner sammen vil gøre, på den kommunale bane, mens sundhedsaftalen og praksisplanen vedrører forholdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis. Sundhedsaftalen og praksisplanen har altså et tværsektorielt fokus, mens rammepapiret har et tværkommunalt fokus. Men hvad vi kan og gør som kommuner, betyder naturligvis noget for vores muligheder for at få nogle ønsker og tiltag igennem på den tværsektorielle bane. Ligesom at indsatser fra hospitaler og almen praksis ofte er vigtige forudsætninger for, at vi kan lykkes med det vi vil som kommuner. På den måde kan rammepapiret spille sammen med og/eller understøtte indsatserne i sundhedsaftalen og praksisplanen. Neden for er nævnt nogle eksempler på, hvad der er aftalt i sundhedsaftalen og praksisplanen inden for de nævnte fire temaer: Akutområdet: Udarbejdelse af aftaler om kommunale akutte pleje- og behandlingstilbud, som blandet andet beskriver samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af det lægefaglige behandlingsansvar og tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation Udarbejde en ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, der skal udføre opgaver som ellers er forbeholdt læger, som eksempelvis at give væske direkte i blodårerne. For at dette skal kunne lade sig gøre, har kommunerne behov for en såkaldt rammedelegation til en defineret patientgruppe Rammeaftaler, som skal sikre den lægefaglige betjening af akuttilbud Kronisk sygdom: Udvikling af differentierede tilbud til målgrupper, som har øgede behov for koordinering og fleksibilitet. Udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kroniske sygdom/multisygdom Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom med fokus på bl.a. differentierede indsatser overfor sårbare borgere. Fastlæggelse af indikatorer og mål for kvalitet og implementeringsgrad af forløbsprogrammerne Demens: Revision af forløbsprogrammet for demens og fortsættelse af implementeringen. Fremme tidlig og kvalificeret opsporing, sådan at forløbet kan planlægges hensigtsmæssigt på tværs af sektorer og så borgeren og de pårørende kan være aktive samarbejdspartnere i forløbet. Forebyggelse og sundhedsfremme: Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse med fokus på, at sundhedsprofilerne er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Herudover skal aftalen medvirke til kompetenceudvikling inden for evaluering og metodeudvikling. 6

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan

Læs mere

Nye indsatser for hjemtagning af færdigbehandlede borgere 2014 og 2015

Nye indsatser for hjemtagning af færdigbehandlede borgere 2014 og 2015 Nye indsatser for hjemtagning af færdigbehandlede borgere 2014 og 2015 Kommune Indsatser hjemtagning af færdigbehandlede Forventede effektmål Albertslund 2014 Der er igangsat en styrket træningsindsats

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed

Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober 2016 6. OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed Formål På mødets første del skal deltagerne drøfte, hvad

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser)

15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) 15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed

Læs mere

Udvalget for Social og Sundhed

Udvalget for Social og Sundhed Udvalget for Social og Sundhed Udvalget varetager opgaver indenfor områderne: Sundhedsfremme og forebyggelse Medfinansiering af sundhedsudgifter Genoptræning Tilbud til ældre og handicappede Tilbud til

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) 12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder

Læs mere

Region Kommune Tilbud Type Drift Udbredelse Finansiering. Patientuddannelse / Vejledning Rehabilitering Andet

Region Kommune Tilbud Type Drift Udbredelse Finansiering. Patientuddannelse / Vejledning Rehabilitering Andet I t I t Hovedstaden Bornholm Hovedstaden Brøndby Hovedstaden Brøndby Kræftrehabiliteringskurset: I gang igen Kurset 'I gang igen' er et tilbud til patienter, der har fået en kræftdiagnose og deres pårørende.kurset

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Bord 1 (bordformand Mette Riegels)

Bord 1 (bordformand Mette Riegels) 25. JUNI 2014 Referater fra borddrøftelser dialogmøde den 24. juni 2014 Bord 1 (bordformand Mette Riegels) Aktivt samarbejde med borgere Generelt om kapitlet: Begrebsafklaringen vedrørende brugerinddragelse

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Center for Sundhed

Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Center for Sundhed Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne

Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne Baggrund I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg.

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg. NOTAT Statusnotat/udkast til projektoplæg: Integreret psykiatri i Region Sjælland (Trieste-projekt) Region Sjælland har i Budget 2014 afsat 2 mio.kr. til forberedelse af et forsøg med etablering af integreret

Læs mere

UDKAST. KKR-mål for sundhed. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN

UDKAST. KKR-mål for sundhed. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN UDKAST KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2017 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden vil vi sammen gøre en forskel

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Oversigt over aktiviteter i henhold til rammepapir og Frederiksberg kommunes overvejelser om

Oversigt over aktiviteter i henhold til rammepapir og Frederiksberg kommunes overvejelser om Oversigt over aktiviteter i henhold til rammepapir og Frederiksberg kommunes overvejelser om yderligere tiltag Forebyggelse og sundhed - voksne Skal/kan indsatser i henhold til rammepapir Kommunen skal

Læs mere

14. OKTOBER 2016 Opsamling på drøftelser - Politisk dialogmøde d. 12. oktober 2016

14. OKTOBER 2016 Opsamling på drøftelser - Politisk dialogmøde d. 12. oktober 2016 14. OKTOBER 2016 Opsamling på drøftelser - Politisk dialogmøde d. 12. oktober 2016 Drøftelse 1: Psykiatritemaer Alle tre psykiatritemaer vurderes relevante Særligt stor opbakning til tema 2 (akutområdet)

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GENTOFTE JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Status på implementering af det nære sundhedsvæsen KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er nu en kommunal realitet, der

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER?

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? FOKUS PÅ RESULTATER I HJEMMEPLEJEN JANUAR 2016 NØGLETAL HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? SE NØGLETALLENE FOR DIN KOMMUNE Se nøgletallene for din kommune KL 1. udgave, 1.

Læs mere

Definition af akutfunktioner

Definition af akutfunktioner Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HOLBÆK JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016 Indhold 1 Indledning 3 2 Vision og værdier 8 3 Hvem er den ældre medicinske patient? 11 4 Derfor er der brug for en styrket

Læs mere

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 KØBENHAVN JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre

Budget 2016-19 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Indledning Hovedydelserne på budgetområde 619 Omsorg og Ældre omfatter: - Hjemmepleje og plejehjem/ældreboliger - Hjemmesygepleje - Akutpladser - Dagcentre/dagcentre for demente - Rehabilitering - vedligeholdende

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

LBR NØGLETAL GULDBORGSUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GULDBORGSUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Multisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv

Multisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv Multisygdom Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv Lene Jensen, Sundhedschef Randers Kommune Multisygdom - september 2011-1 Jordemodercenter Blodprøvetagning Donortapning Mammografi

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.

Læs mere

KKR N OTAT. Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015

KKR N OTAT. Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015 Deltagerliste Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Kirsten Elise Hove, Danske

Læs mere

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Revideret af Helsingør på opfordring. Udsendt til kommunerne marts 2013 med frist 1. maj 2013. De

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 af dene Indberetninger

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian Bertelsen Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Beskrivelse af indsats i forbindelse med Ældre milliarden for 2015

Beskrivelse af indsats i forbindelse med Ældre milliarden for 2015 Indsatsens kaldenavn: Øget bevilling til kørsel til aktivitetstilbud Indsatsen vedrører: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Under titel: Styrke rehabiliteringsindsatsen, styrke genoptræningsindsatsen

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012 Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere