Netto Netto I mio. kr. - = reduktion. Netto Netto Social- og Sundhedsudvalget: Genoptræning. * markerede med i sammentælling

Transkript

1 I mio. kr. - = reduktion Netto 2016 Netto 2017 Netto 2018 Netto 2019 Social- og Sundhedsudvalget: Genoptræning 1. træning (løn og drift) * 1,90 1,90 1,90 1,90 2. vederlagsfri fysioterapi * 1,50 1,50 1,50 1,50 3. ældrepulje, aktiviteter * -0,90-0,90-0,90-0,90 4. hjemmehjælp til over 65-årige * -0,50-0,50-0,50-0,50 Hjemmehjælp til under 65-årige * -2,00-2,00-2,00-2,00 Hjemmesygeplejen 1. sygepleje og komp.udv. * 1,00 1,40 1,40 1,40 2. ældrepulje * -0,80-0,80-0,80-0,80 3. gen. reduktion, ældre- og handicappede * -0,20-0,60-0,60-0,60 Sundhedsaftalen Ændret serviceniveau, hjemmehjælp 1. hjemmehjælp, merudgifter * 5,70 5,70 5,70 5,70 2. tilpasning af visitation * -3,40-3,40-3,40-3,40 3. ændrede kvalitetsstandarder * -2,10-2,10-2,10-2,10 4. fokus på forflytning * -0,20-0,20-0,20-0,20 Boliganalyse, ældre Ældreområdet, serviceudfordringer 1. udgifter, stigning i antal ældre * 1,50 3,00 4,50 6,00 2. serviceomlægninger * -1,50-3,00-4,50-6,00 Misbrugsområdet 1. stofmisbrugsbehandling i eget regi * -0,50-0,60-0,70-0,70 2. medfinansiering, spec. voksenområde * 0,50 0,60 0,70 0,70 Eget tilbud til voksne med særlige behov - anlæg, Gl..Køge Landevej 0,80 - anlæg, Retræten 0,10 Aktivitetsudv. i alt, mest omfattende (excl. anlæg, gæld) 11,60 13,50 15,00 16,50 Red.forslag i alt, mest omfattende (excl. anlæg, gæld) -11,60-13,50-15,00-16,50 Netto drift, mest omfattende (excl. anlæg, gæld) * markerede med i sammentælling

2 Genoptræning til voksne Beslutningstema / resumé Træning har afgørende betydning for muligheden for at komme sig efter indlæggelse eller behandling på hospital og for at kunne fortsætte så selvstændigt et liv som muligt, også når man bliver ældre eller syg. Utilstrækkelig genoptræning eller for lang ventetid på træning øger risikoen for, at man ikke kommer sig efter en sygdom eller ulykke. Det kan have store følger for den enkelte borger i form at nedsat funktionsevne både på kort og lang sigt. Udviklingen i sundhedsvæsenet med kortere indlæggelsesforløb, flere ambulante behandlinger og nye behandlingsmetoder, har medført en markant stigning i antallet af genoptræningsforløb, som skal varetages af kommunen. Antallet af genoptræningsforløb efter hospitalsbehandling er næsten fordoblet på fem år fra ca i 2010 til ca i Derudover er der sket en stigning i udgifterne til genoptræning og fysioterapi, der skal finansieres af kommunen. Presset på kommunens genoptræning er således øget væsentligt siden kommunalreformen. Det er derfor tiltagende vanskeligt, inden for de nuværende økonomiske rammer, at leve op til kvalitetsstandarderne for vedligeholdende træning efter serviceloven, og der er opstået uhensigtsmæssig lang ventetid til genoptræning efter behandling på hospital. Med henblik på, at kommunen fortsat kan tilbyde rimelig ventetid på genoptræning efter indlæggelse, sikre tilstrækkelig kvalitet i den vedligeholdende træning og finansiere udgifterne til vederlagsfri fysioterapi foreslås det, at træningsområdet samlet set tilføres 3,4 mio. kr. i 2016 og overslagsårene. Det øgede budget går til ansættelse af to medarbejdere, et løft af den øvrige drift, så den muliggør nødvendige indkøb og vedligeholdelse af træningsudstyr og endelig en tilpasning af budgettet til vederlagsfri fysioterapi, som er steget gennem årene. Finansieringen sker dels fra ældrepuljen og dels fra hjemmehjælpsbudgettet, hvoraf hjemmehjælpsbudgettet til de under 65 årige, står for en relativt større andel af besparelsen end de over 65 årige. Sagsfremstilling Budgetanalysen er bygget op omkring 2 afsnit: 1. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 2. Ambulant specialiseret genoptræning og vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Den træning, der varetages i kommunalt regi omfatter almen ambulant genoptræning efter sundhedslovens 140 og genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Den almene genoptræning efter sundhedsloven sker efter henvisning fra en læge, og kommunen modtager en genoptræningsplan fra hospitalet, når borgeren udskrives. Den almene genoptræning kan kommunerne vælge selv at udføre eller indgå aftale med anden leverandør. Hvidovre Kommune har valgt at udføre træningen i kommunalt regi og benytte de genoptræningssteder, der var på de kommunale plejecentre Strandmarkshave og Krogstenshave. Fra 2017 er det politisk vedtaget, at kommunens genoptræning samles i den tidligere posthusbygning på rådhusgrunden. Der har siden kommunen overtog opgaven været en markant stigning i antallet af genoptræningsforløb efter hospitalsindlæggelse. Nedenstående tabel 1 viser, at der siden 2010 næsten er sket en fordobling i antallet af træningsforløb. 1

3 Tabel 1: Udviklingen i ambulante genoptræningsplaner fra 2010 til 2014 år Almindelig genoptræning Kilde: Kommunens egen registrering I 2010 og 2011 har det været muligt at finansiere den øgede aktivitet på kommunens genoptræning inden for det samlede budget til genoptræning og specialiseret ambulant genoptræning. Fra 2012 til 2014 har dette ikke været muligt. Presset på kommunens genoptræning er således øget væsentligt, og det er tiltagende vanskeligt, indenfor de nuværende økonomiske rammer, at leve op til kvalitetsstandarderne for vedligeholdende træning efter serviceloven, sikre den rette kvalitet i træningen, ligesom der er opstået uhensigtsmæssig lang ventetid til genoptræning efter behandling på hospital. På grund af manglende it-understøttelse har genoptræningen haft vanskeligt ved at måle ventetiden nøjagtigt, men manuelle opgørelser viser en ventetid fra 2 til 24 uger afhængigt af speciale. Genoptræningen oplever et stigende antal borgere på venteliste. Pr. september 2014 begyndte genoptræningen at registrere data elektronisk, og fremadrettet vil ventetiden kunne opgøres elektronisk. Den stigende aktivitet har desuden medført stigende udgifter til øvrig drift som f.eks. kørsel af borgere til genoptræning og betaling for genoptræning af børn og voksne i andre kommuner. Desuden har der ikke været budgetteret med en lejeudgift for anvendelse af plejecentrene til genoptræning. Det foreslås derfor, at genoptræningen tilføres 3,7 mio. kr og 3,2 mio. kr. fra Med genoptræningens flytning til posthuset bortfalder lejeudgiften på 0,5 mio. kr. Der er således tale om en budgettilpasning i forhold til lejeudgiften, finansiering af øgede udgifter som følge af stigningen i aktiviteten og ansættelse af to nye medarbejdere til nedbringelse af ventetiden. Ventetid til almen ambulant genoptræning Det fremgår ikke på nuværende tidspunkt af lovgivningen, hvor længe man maksimalt må vente på genoptræning, hverken efter sundhedsloven eller serviceloven. Dog har arbejdsgruppen under Sundhedsaftalen anbefalet, at kommunen tager kontakt til borgeren inden for 5 hverdage efter at genoptræningsplanen/henvisningen er modtaget, og at den maksimale ventetid for både specialiseret og ambulant genoptræning fastlægges til 14 dage (10 hverdage) fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager genoptræningsplanen til patienten påbegynder genoptræningen. Ny vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Den 1. januar 2015 trådte en ny vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner i kraft. Den indebærer, at borgere, der skal trænes i kommunalt regi skal opdeles efter, om de har brug for træning på basalt eller avanceret niveau, hvilket indebærer at medarbejderne skal have et kompetenceniveau svarende til de to niveauer. Derudover kan borgerne blive henvist til specialiseret rehabilitering. Det er forventningen, at det vil være vanskeligt for kommunerne selv at varetage specialiseret rehabilitering, som følge af manglende volumen til at opretholde et tilbud med tilstrækkelig faglig kvalitet. Det er derfor forventningen, at der vil være træningsforløb, hvor det er nødvendigt, at tilbyde en borger et privat behandlingstilbud. Af den nye vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner, fremgår det, at genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er et sundhedsfagligt begrundet behov herfor, dvs. at opstart af genoptræning og rehabilitering skal igangsættes uden ventetid eller pauser. Det er tilfældet, hvis der ellers vil gå et væsentligt potentiale 2

4 tabt i forhold til at opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne. En tidsfrist kan omvendt også begrundes med, at opstart af genoptræning og rehabilitering skal udskydes af hensyn til behandlingen. Konsekvenserne af den nye vejledning er ikke kendt aktuelt. Det er på tværs af kommunerne og Region Hovedstaden aftalt, at der skal ske en monitorering af området med henblik på at følge udviklingen. Kommunen følger arbejdet og udviklingen i Hvidovre tæt. Ambulant specialiseret genoptræning og vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Efter hospitalsudskrivelse kan speciallægen vurdere, at der er behov for, at borgeren får specialiseret genoptræning på hospital. Dette er tilfældet, hvis der er behov for, at en speciallæge følger genoptræningen tæt, og at genoptræningen kun kan varetages af sundhedsfagligt personale, der kun findes på hospitalet. Kommunalbestyrelsen skal desuden tilbyde vederlagsfri behandling hos fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Ordningen omfatter to målgrupper: Personer med svært handicap, og personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Hvidovre Kommune har ikke mulighed for at styre udgifterne til ambulant specialiseret genoptræning og vederlagsfri behandling hos fysioterapeut. Det er en lægelig beslutning, om en borger skal tilbydes ambulant specialiseret genoptræning. Tilsvarende er det en læge, der henviser til vederlagsfri fysioterapi. Personer, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi kan frit vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut eller i et tilbud, som bopælskommunen eventuelt har etableret. Hvidovre kommunes genoptræning har haft enkelte borgere, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi. Kommunen er forpligtet til at finansiere både den ambulante specialiserede genoptræning og den vederlagsfri fysioterapi. Ambulant specialiseret genoptræning (jf. sundhedslovens 140) Der har siden 2010 været en mindre stigning i udgiften til specialiseret genoptræning (tabel 2). Der er i 2015 afsat et budget på 1,8 mio. kr. til ambulant specialiseret genoptræning. Budgettet bibeholdes uændret, og forvaltningen følger udviklingen på området tæt. Tabel 2: Udviklingen i antal specialiseret genoptræning og udgifter hertil fra 2010 til 2014 År Specialiserede genoptræningsplaner Udgift kr Kilde:eSundhed Vederlagsfri fysioterapi Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er, som det fremgår af tabel 3, steget år for år uden at kommunerne reelt kan gøre andet end at forsøge at lægge et budget, der svarer til udviklingen det forrige år. Forventningen er derfor umiddelbart, at forbruget i 2015 bliver 7 mio. kr. Budgettet for 2015 er 5,5 mio. kr. Det foreslås derfor, at budgettet fra 2016 tilpasses udgifterne og øges med 1,5 mio. kr. til 7 mio. kr. Fra 2015 må maksimalt 15 procent af behandlingsydelserne givet til borgere med fremadskridende sygdomme i ordningen for vederlagsfri fysioterapi være individuelle behandlinger. Det er uvist, om den nye aftale vil mindske udgifterne til området. Forvaltningen følger udviklingen. 3

5 Tabel 3: Budget og forbrug vederlagsfri fysioterapi År Udgift i kr Politiske beslutninger og aftaler Der er truffet beslutning om, at kommunens genoptræning pr. 1. januar 2017 flytter til det nye sundhedshus i den tidligere posthusbygning på rådhusgrunden. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet d. 2. februar 2015, at den manglende budgetmæssige dækning på samlet 5,7 mio. kr. på hjemmehjælpsområdet bliver behandlet i forbindelse med budgetbehandlingen Økonomiske konsekvenser/konklusion Mio. kr Ansættelse af 2 x 1,0 årsværk 1,0 1,0 1,0 1,0 Drift (indkøb og reparationer) 0,3 0,3 0,3 0,3 Vedligeholdende træning andre kommuner 0,5 0,5 0,5 0,5 Kørsel til træning 0,1 0,1 0,1 0,1 Vederlagsfri fysioterapi 1,5 1,5 1,5 1,5 Budgetforslag i alt 3,4 3,4 3,4 3,4 Midler fra ældrepuljen -0,9-0,9-0,9-0,9 Reduktion af hjemmehjælp til borgere under 65 år -2,0-2,0-2,0-2,0 Reduktion af hjemmehjælp til borgere 65 år og over -0,5-0,5-0,5-0,5 Finansiering i alt -3,4-3,4-3,4-3,4 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Det er muligt at anvende Ældrepuljen til at nedbringe ventetiden til genoptræning. Det foreslås derfor, at ansættelse af medarbejdere i genoptræningen finansieres fra Ældrepuljen, som frigøres som følge af omstilling af de afsatte midler til Ekstra hjemmehjælp. Merudgifterne til vederlagsfri fysioterapi og øvrig drift foreslås finansieret via en reduktion af hjemmehjælpsbudgettet. Reduktionen er opdelt i hjemmehjælpsmodtagere under 65 år og 65 år og over. Reduktionen er størst for hjemmehjælpsmodtagere under 65 år, hvilket skyldes at Hvidovre Kommune ligger markant højere i leveret hjemmehjælp til denne gruppe. Der henvises til Budgetanalyse Hjemmehjælpsmodtagere under 65 år og Budgetanalyse Ændret serviceniveau for hjemmehjælpsmodtagere. 4

6 Hjemmehjælpsmodtagere under 65 år Beslutningstema/resumé I Hvidovre Kommune fik hjemmehjælpsmodtagere under 65 år i gennemsnit 5,4 timers hjemmehjælp pr. uge i Til sammenligning fik hjemmehjælpsmodtagere under 65 år i hele landet 3,5 timers hjemmehjælp pr. uge, og i Region Hovedstaden 4,1 timer pr. uge. I 2014 var tallet faldet til 5,1. Hvidovre Kommune ligger dermed markant højere end hele landet og Region Hovedstaden. Det foreslås, at der tages initiativ til, at nedbringe den gennemsnitlige visiterede tid pr. uge til hjemmehjælpsmodtagere under 65 år, således at ressourcerne i stedet kan anvendes til f.eks. genoptræningsområdet, hvor der er en stigende aktivitet og mulighed for at forebygge eller nedbringe behovet for hjemmehjælp. Budgetanalysen foreslår, at alle hjemmehjælpsmodtagere under 65 år gennemgås med henblik på, om der skal ske en revisitation, således at forbruget reduceres med 2 mio. kr. Det svarer til en gennemsnitlig reduktion af hjemmehjælpen på en halv time pr. borger pr. uge. Derved er det forventningen, at Hvidovre Kommune fortsat vil ligge over lands- og regionsgennemsnittet. Ved gennemgangen af hjemmehjælpsmodtagerne foreslås det, at der er særligt fokus på mulighederne for at iværksætte forebyggende og rehabiliterende indsatser med henblik på at støtte borgerne i at fortsætte så selvstændigt et liv som muligt. Forvaltningen vurderer, at nogle borgere vil opleve et kvalitetsløft i indsatsen, mens andre vil opleve en serviceforringelse i form af mindre hjemmehjælp eller at hjemmehjælpen ophører. Sagsfremstilling Baggrund I Hvidovre Kommune modtog 15,3 % af borgerne under 65 år hjemmehjælp i Hvidovre Kommune havde i 2013 en lidt lavere andel af hjemmehjælpsmodtagere under 65 år sammenlignet med hele landet og Region Hovedstaden (jf. tabel 1). Tabel 1: Andel af hjemmehjælpsmodtagere i forhold til befolkningsgruppen Hele landet 14,7% 15,0% 15,4% Region Hovedstaden 14,2% 15,5% 16,3% Hvidovre Kommune 15,7% 15,9% 15,3% 15,3% Kilde: Danmarks Statistik og omsorgssystem Hvidovre Kommune har et højt serviceniveau målt på leveret tid på hjemmehjælpsområdet for borgere under 65 år sammenlignet med hele landet henholdsvis Region Hovedstaden. Således fik hjemmehjælpsmodtagere i Hvidovre Kommune i gennemsnit 5,4 timers hjemmehjælp pr. uge i 2013, mens tallet var 3,5 timers hjemmehjælp pr. uge for hele landet og 4,1 timers hjemmehjælp pr. uge for alle kommunerne i Region Hovedstaden (jf. tabel 2). 1

7 Tabel 2: Leverede timer pr. uge, ugentligt gennemsnit Leverede timer, ugentligt gennemsnit Hele landet 3,2 3,1 3,5 Region Hovedstaden 3,3 3,2 4,1 Hvidovre 4,4 5,2 5,4 5,1 Kilde: Danmarks Statistik og omsorgssystem Der var i alt i 228 hjemmehjælpsmodtagere under 65 år i Hvidovre Kommune i De havde tilsammen en gennemsnitlig udgift på 1,4 mio. kr. pr. måned eller 17,4 mio. kr. årligt. Der er en stor spredning i, hvor meget hjemmehjælp den enkelte borger får. Således får de tre dyreste hjemmehjælpsmodtagere leveret hjemmehjælp for 0,2 mio. kr. tilsammen pr. måned, eller mellem 0,7 0,9 mio. kr. pr. hjemmehjælpsmodtager pr. år. Til sammenligning er udgiften til en plejebolig ca kr. pr. år. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere under 65 år er steget fra i gennemsnit 228 i 2014 til 243 i gennemsnit i Den gennemsnitlige månedlige udgift er reduceret en smule. Forslag Det foreslås, at nedbringe udgiften til hjemmehjælp til borgere under 65 år med 2 mio. kr. Besparelsen svarer til i gennemsnit ca. 0,5 time pr. borger pr. uge. Budgetreduktionen realiseres ved en gennemgang af alle hjemmehjælpsmodtagere under 65 år. Der vil således ikke være tale om at anvende en grønthøstermodel. Der vil for alle borgere ske en individuel konkret vurdering med afsæt i den enkelte borgers situation og hjemmets ressourcer. Hjemmehjælpsmodtagere under 65 år kan have medfødte eller erhvervede funktionsnedsættelser, eller de kan have oplevet pludselig og alvorlig sygdom, hvoraf nogle er uhelbredeligt syge. I modsætning til hjemmehjælpsmodtagerne over 65 år er nogle hjemmehjælpsmodtagere under 65 år erhvervsaktive, eller kan måske blive det igen med den rette indsats. I nogle tilfælde kan hjemmehjælp være med til at fastlåse borgeren i en passiv rolle. Det kan f.eks. være borgere, der er psykisk skrøbelige eller som af sociale årsager ikke er i stand til at holde hjemmet rent. Ved gennemgangen af hjemmehjælpsmodtagerne foreslås det, at der er et særligt fokus den enkelte borgers ressourcer og mulighederne for at iværksætte forebyggende og rehabiliterende indsatser, som støtter borgerne i at fortsætte så selvstændigt et liv som muligt. Det vil således være et bærende princip i gennemgangen, at der for alle borgere vil ske en vurdering af borgerens mulighed for at opnå en større selvstændighed i hverdagen gennem et aktiverende og trænende tilbud eller en bedre anvendelse af hjælpemidler. Det kan fx være: at hjemmehjælpsmodtagere med fysiske funktionsnedsættelser, fx kørestolsbrugere eller blinde og svagtseende, skal have bedre hjælpemidler eller boligindretning. at hjemmehjælpsmodtagere med misbrugsproblemer skal have en øget social- og sundhedsmæssig indsats. at borgere, der modtager omfattende hjælp skal have tilbud om plejebolig, hvor der er bedre mulighed for at få hjælp med kort varsel hele døgnet. at hjemmehjælpsmodtagere med fx ryglidelser skal have et træningstilbud. at hjemmehjælpsmodtagere med psykiatriske lidelser skal have tilrettelagt hjælpen anderledes eller kan have glæde af velfærdsteknologi, så hjælpen i højere grad er tilrettelagt og koordineret med borgerens øvrige støtte, så den bedst mulig støtter den enkelte i at komme sig. 2

8 I gennemgangen af området vil der være et særligt fokus på de samlede tilbud, borgeren modtager, således at tildelingen af hjemmehjælp sker med fokus på forebyggelse og rehabilitering og ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor borgerens muligheder og ressourcer er i centrum. I forbindelse med gennemgangen må det forventes, at der også vil være en række borgere, der indenfor de gældende kvalitetsstandarder vil opleve en serviceforringelse i form af en reduktion i hjemmehjælpen. Politiske beslutninger og aftaler Forslaget skal ses i relation til politisk sag, Ændret serviceniveau for hjemmehjælpsmodtagere i Hvidovre Kommune. Børne- og Velfærdsforvaltningen indstillede til Social- og Sundhedsudvalget, om at prioritere ændringer i serviceniveauet for personlig pleje og praktisk hjælp svarende til 1 mio. kr. og tage en orientering til efterretning, om at visitationen til personlig og praktisk hjælp tilpasses svarende til 4,7 mio. kr. inden for gældende kvalitetsstandarder. Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget besluttede, at den manglende budgetmæssige dækning blev medtaget i budgetopfølgningerne og i forbindelse med budgetbehandlingen for Der henvises til Budgetanalyse Ændret serviceniveau for hjemmehjælpsmodtagere. Økonomiske konsekvenser/konklusion Indsatsen kan have konsekvenser for andre afdelinger/forvaltninger. Det er dog vurderingen, at ændringerne kan ske inden for nuværende ramme. Mio. kr Hjemmehjælpsmodtagere -2,0-2,0-2,0-2,0 under 65 år Finansierer genoptræning, voksen (særskilt budgetanalyse) 2,0 2,0 2,0 2,0 3

9 Fremtidens hjemmesygepleje - Fokus på forebyggelse Beslutningstema/resumé Børne- og Velfærdsforvaltningen har analyseret Hjemmesygeplejen med henblik på at skabe en synlighed mellem behovet for kompetenceudvikling og behovet for ressourcer, set i forhold til den stigende efterspørgsel på og kvalitetskrav til den kommunale hjemmesygepleje. Der har i analysen været særlig opmærksomhed på sammenhængen imellem tidlig opsporing af forebyggelige genindlæggelser, kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale og samarbejdet med hospital og egen læge. Gennem de sidste år er der flyttet højt specialiserede opgaver fra hospitalerne til kommunerne, ligesom antallet af henvisninger til den kommunale sygepleje er steget væsentligt over de sidste fire år. Der er derfor behov for at udvikle sygeplejepersonalets faglighed og tilføre budget til området over de kommende år, for at imødekomme de øgede krav til kvalitet og til den forventede stigning i ældrebefolkningen. Forvaltningen har fokus på kompetenceudvikling af sygeplejepersonalet på generalistniveau, men med de øgede krav til udførelse af komplekse sygeplejeopgaver, ser forvaltningen et behov for, at der fremadrettet også uddannes sygeplejersker på for eksempel diplomniveau for at sikre implementering og fortsat udvikling af specialerne. Det kan eksempelvis være hjemmedialyse, da kommunerne fremadrettet skal stå for en del af den dialysebehandling, der i dag sker på specialafdelinger i hospitalsregi. Det har været overvejet, om ansættelse af en læge i kommunalt regi ville være hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse. Det vurderes dog, at lægens kendskab til den enkelte borger vil være minimalt. En læge kan således ikke bidrage til den tidlige opsporing og lægen ville derfor først vil blive en del af indsatsen, når tilstanden er blevet kritisk. For at kvalificere det sundhedsfaglige personale til tidlig opsporing af ændringer i funktionsniveau hos borgere, der modtager sundhedsydelser og praktisk bistand, og derved undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser, kræver det et tættere samarbejde mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen bør derfor have yderligere ressourcer til at handle på ændringer i borgerens funktionsniveau for at forebygge indlæggelser. Til budget 2016 foreslås udvidelse af hjemmesygeplejens normering med to stillinger i 2016 til 0,8 mio. kr. og yderligere én stilling i 2017 svarende til i alt 1.2 mio. kr. fra 2017 og fremover. Til kompetenceudvikling foreslås 0,2 mio. kr. årligt fra I 2016 foreslås dette finansieret med 0,8 mio. kr. fra ældrepuljen, aktiviteter på plejecentre, og en samlet besparelse på ældreområdet på 0,4 mio. kr. Fra 2017 og ud i overslagsårene foreslås finansiering på 0,8 mio. kr. fra ældrepuljen og en samlet besparelse på 0,6 mio. kr. på ældreområdet. For at optimere og effektivisere Hvidovre Kommunes mulighed for tidlig opsporing foreslås yderligere opnormering af hjemmesygeplejen med to stillinger, til specielt at varetage tidlig opsporing, indkøb af elektroniske triage tavler til xx antal kroner og etablering af en pulje på xx kroner, som Tværfagligt Akutteam kan råde over i forbindelse med akut opstået behov for en særlig indsats i hjemmet, som ikke er en del af forvaltningens ydelseskatalog, men som kan have afgørende betydning for forebyggelse af indlæggelse. Indsatsen omkring tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser ved hjælp af tavler og øget sygeplejepersonale vil dog ikke alene være tilstrækkeligt til at kvalitetsløfte hjemmesygeplejen i Hvidovre kommune, men er afhængig af kompetenceudviklingen og øget normering generelt. 1

10 Sagsfremstilling Forslag Siden kommunalreformen i 2007 er stadig flere opgaver overgået fra regionen til kommunerne. Regionerne reducerer indlæggelsestiderne på hospitalerne, og opgaver, der tidligere blev løst på hospitalerne, skal nu løses som shared care (sammenhængende patientforløb, hvor opgaverne fordeles mellem behandlingssystemet og kommunerne) i samarbejde mellem hjemmesygeplejen og praktiserende læge/hospital. Samtidig er der fokus på forebyggelse i kommunerne, hvor det nære sundhedsvæsen er ved at blive implementeret med det formål, at så mange borgere som muligt får løst flest mulig sundhedsproblemer i kommunerne, for at muliggøre, at borgere, trods sygdom, kan opretholde et hverdagsliv i nærmiljøet. Det stiller krav til den kommunale sygepleje med hensyn til kompetencer og kapacitet. Forvaltningen har foretaget en analyse af sygeplejens kompetencer og ressourcer. For fortsat at kunne yde den specialiserede sygeplejefaglige indsats og samtidig tage højde for opgaveglidningen og stigningen i den ældste del af befolkningen, ser forvaltningen et behov for at tilføre ressourcer til hjemmesygeplejen. Ressourcer, som skal anvendes til en udvidelse af personalenormeringen, indkøb af teknisk udstyr og til kompetenceudvikling på specifikke områder. For eksempel intravenøs behandling, peritonal dialyse og telemedicin samt udbygning og effektivisering af indsatsen til tidlig opsporing. Det har været overvejet, om ansættelse af en læge i kommunalt regi ville være hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse. Det vurderes dog, at lægens kendskab til den enkelte borger vil være minimalt. En læge kan således ikke bidrage til den tidlige opsporing og lægen ville derfor først vil blive en del af indsatsen, når tilstanden er blevet kritisk. KL s udviklingsspor KL har på baggrund af den stigende ældrebefolkning arbejdet med tre udviklingsspor i forhold til at opretholde borgernes funktionsniveau og dermed nedbringe antallet af indlæggelser og sygdomsforløb hos borgerne. De tre udviklingsspor er: 1) styrke de specialiserede sygeplejeydelser i kommunerne 2) anvendelse af shared care modeller(sammenhængende patientforløb, hvor opgaverne fordeles mellem behandlingssystemet og kommunerne) og 3) hverdagsrehabilitering Som midler til styrkelse af de specialiserede indsatser nævner KL øget kvalitetsfokus, brug af stratificeringsmodeller, kliniske retningslinjer og akutteams i mange forskellige former. Herunder virtuelle akutpladser, hvor borgerne kan overvåges i eget hjem ved hjælp af tablets og telemedicin. Det nære sundhedsvæsen opgaveglidning I KL rapporten Det nære sundhedsvæsen 1 fra 2012 har KL og kommunerne en vision om at udvikle det nære sundhedsvæsen, hvor kommunerne, på tværs af forvaltningsområder, arbejder sammen med almen praksis for at give danskerne et sundere og længere liv uden sygdom og begrænset funktionsevne. Det nære sundhedsvæsen betyder, at opgaverne skal løses tæt på borgerne, det vil sige i borgernes hjem. Hospitalerne skal specialisere sig og arbejde for kortere indlæggelsestider. Det betyder, at der sker en 1 Det nære sundhedsvæsen, KL

11 opgaveglidning fra regionerne til kommunerne, der nu får nye opgaver, der er væsentlig mere komplekse end tidligere. Da opgaverne dog oftest skal løses i samarbejde med borgerens praktiserende læge, giver det mening, at opgaverne løses af hjemmesygeplejen. Som eksempel på opgaver, der er gledet ud i kommunerne, kan nævnes: Mere hjælp til medicinering Iltbehandling i eget hjem Hjemmedialyse IV-behandling Behandling af følgesygdomme hos borgere med psykiske sygdomme og misbrug Behandling af borgere med hjerte-karsygdomme og forhøjet blodtryk Smertebehandling til nyopererede borgere Pleje af døende Den komplekse sårpleje herunder telemedicin Behandling af følger efter livsstilssygdomme som diabetes, overvægt og rygning/alkohol Tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser. I analysen Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser 2, anbefales det at lave tidlig opsporing i ældreplejen, herunder systematisk opsporing. I analysen peges der på at forebyggelsespotentialet er særligt højt blandt ældre medicinske patienter og blandt personer med kronisk sygdom og særligt i forhold til en række bestemte typer af sygehuskontakt. Det gælder: Indlæggelser med de såkaldte forebyggelige diagnoser (indlæggelser, som af den ene eller anden årsag ikke burde være en sygehusopgave.) Akutte korttidsindlæggelser af ældre medicinske patienter. Genindlæggelser blandt ældre medicinske patienter og personer med kronisk sygdom. I samme analyse vurderes det, at forebyggelsespotentialet er særlig stort, hos de borgere kommunen i forvejen kender. Den tidlige opsporing skal ifølge anbefalingerne ske igennem frontpersonalets (hjemmeplejens og hjemmesygeplejens) kontakt til de ældre borgere. Når den tidlige opsporing systematiseres, kan der gribes ind, før ændringen i helbredstilstanden bliver så kritisk, at der er behov for indlæggelse. Arbejdet med at opkvalificere frontpersonalet til tidlig opsporing er derfor vigtigt, hvis ønsket er at nedbringe antallet af indlæggelser. Hvidovre Kommune har siden 2013 deltaget i et udviklingsarbejde i KL med henblik på at kunne efterleve de tre udviklingsspor. Et af eksemplerne er brugen af telemedicin i behandlingen af sår, hvor hjemmesygeplejersken fotograferer komplicerede sår, der er under behandling på hospitalet, og sender fotografiet til vurdering på hospitalet. Herved får borgeren en lægelig vurdering af sit sår uden unødig ventetid og uden at skulle forlade sit hjem. Sårbehandling kan på den måde effektiviseres til gavn for borger, hospital og kommune. Som et andet eksempel på udviklingsarbejdet har Hvidovre Kommune etableret et tværfagligt team med fokus på tidlig opsporing. Tværfagligt Akutteam startede som et projekt finansieret af midler fra 2 Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, (KL, Danske regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), april

12 Ældrepuljen. Formålet med teamet er at understøtte driften i Hjemmeplejen. Der arbejdes med tidlig opsporing, læring og tværfaglig understøttelse af hjemmeplejens personale. Til tidlig opsporing er implementeret et værktøj kaldet Triage. Triage er en prioriteringsmodel, hvor borgerne inddeles i tre farvekategorier rød, gul og grøn alt efter deres aktuelle helbredstilstand. Farveinddelingen giver plejepersonalet et hurtigt visuelt overblik over borgerne. Eventuelle ændringer i helbredstilstanden kan opspores tidligt, så indlæggelser kan undgås. For at få fuld effekt af Triagemodellen og dermed forebyggelse af indlæggelser er det nødvendigt, at alt plejepersonale, der kommer hos borgerne, indberetter den aktuelle helbredstilstand og at organisationen er klar til at handle virkningsfuldt på de indkomne oplysninger. På nuværende tidspunkt videregiver hjemmeplejepersonalet deres observationer til gruppelederne, på et skema, når de kommer tilbage til distriktet. Herefter gives besked til Tværfagligt Akutteam via advis. Det vil være en fordel, at plejepersonalet indtaster deres observationer elektronisk (via en app) i borgerens hjem og at observationerne, via indkøbt teknik, bliver overført direkte til interaktive tavler i hjemmeplejedistrikterne og i sygeplejen, så hurtig handling kan indsættes, hvor der er behov. Fakta Hvidovre Kommunes befolkningsprognose viser fra 2014 til 2028 en stigning i antallet af borgere over 65 år på næsten 20 pct. og en stigning i antallet af borgere over 80 år på 36 pct. Det vil sige, at Hvidovre Kommune over de næste år får en øgning i de befolkningsgrupper, der typisk efterspørger sygeplejeydelser. Hvidovre kommune har i perioden fra januar til september 2014 haft borgere over 65 år indlagt. Heraf var 18,6 % indlagt eller genindlagt, med en forebyggelig diagnose Med baggrund i den forventede stigning af de over 85-årige, opgaveglidningen fra region til kommune og med fokus på nedbringelse af indlæggelser på grund af forebyggelige diagnoser må det forventes, at den samlede tilgang til kommunale sygeplejeydelser vil stige markant de kommende år. Derudover har kommunen løbende fået nye opgaver som konsekvens af omlægning af andre enheder i sundhedsvæsenet. Det gælder eksempelvis vagtlægetelefonen Denne omlægning har betydet, at der kommer henvendelser fra 1813, hvor hjemmesygeplejerskerne bliver bedt om at opsøge borgere, der har henvendt sig til 1813, men ikke er blevet visiteret til lægeundersøgelse. En opgave, der er tilgået kommunen uden kompensation og som oftest skal løses akut. For at imødekomme den stigende efterspørgsel på sygepleje har forvaltningen løbende arbejdet med optimering af driften med henblik på at sikre, at sygepleje bliver givet til borgerne på den mest kvalitetssikre og ressourceoptimale facon. Således blev Sygeplejeklinikken i 2008 oprettet, hvor borgere, der selv kan transportere sig, kan komme og få udført den nødvendige behandling, frem for at sygeplejersken skal komme ud til dem. Hermed undgås både unødig ventetid for borgeren samt medarbejdernes transport mellem borgerne. Derudover har Hjemmesygeplejen oprettet et akuttelefonnummer i 2007 for at skabe mulighed for, at samarbejdsparter på hospitalerne og i almen praksis kan kontakte Hjemmesygeplejen døgnet rundt. Dette for at sikre et hurtigere flow og igangsætning af behandlingerne. Ud over dette udarbejdes der for alle sygeplejersker en daglig arbejdsplan for at optimere den daglige arbejdstilrettelæggelse. Dette dog med blik for, at der i en hjemmesygepleje kan opstå flere akutte situationer, såsom nødkald eller akut pleje hos døende, som nødvendiggør rum til fleksibilitet i opgaveløsningen. 4

13 For løbende at sikre den mest optimale anvendelse af de sygeplejefaglige ressourcer sker der en uddelegering af sygeplejeydelser til social og sundhedshjælperne i Hjemmeplejen. Disse ydelser er sundhedslovsydelser, og de er derfor ikke omfattet af den ydelsespakke, der visiteres fra Visitationen i Sundheds- og Bestillerafdelingen. Derfor anvendes en stadig stigende del af budgettet fra sygeplejen til, at social- og sundhedshjælperne løser sygeplejeopgaver hos borgerne. Dette giver god mening for borgerne, idet det minimerer antallet af forskellige personaler i borgerens hjem samtidig med, at fagligheden højnes i social og sundhedshjælpergruppen. Der leveres for nuværende timer sygepleje i social- og sundhedshjælpergruppen svarende til personaletimer. Da der er tale om sundhedsydelser, finansieres disse ydelser under sygeplejebudgettet med et beløb på 2 mio. kr. årligt. Det er vigtigt at pointere, at disse ydelser ikke kan indregnes i timeprisen for hjemmepleje, da der er tale om ydelser, som leveres efter to forskellige lovområder. 5

14 Budget Nedenstående model viser udviklingen i levering af sygeplejeydelser i timer i den blå graf og udviklingen i budgettet i den røde graf i perioden 2010 til Fra 2010 til 2014 er antallet af leverede sygeplejeydelser i timer steget med 54 pct., mens budgettet i samme periode er steget med 12 pct. Siden 2007 har hjemmesygeplejen kunnet imødegå det stigende behov for ressourcer blandet andet ved anvendelse af telemedicinske og digitale løsninger, oprettelse af sygeplejeklinik, organisatorisk tilpasning og samarbejde med Sundhedscenteret. Det løbende arbejde med at optimere og effektivisere er dog ikke længere tilstrækkeligt for at sikre kvalitetsfyldt sygepleje. De gode erfaringer og initiativer udbygges dog fortsat for at minimere behovet for budgetudvidelse. Således er det planlagt at etablere yderligere to sygeplejeklinikker, ligesom der vil ske udbredelse af telemedicin ved sårbehandling. Ved fortsat at tilpasse indsatserne i sygeplejen samt etablere ovenstående initiativer viser analysen, at der vil være behov for at opnormere med to stillinger i 2016 svarende til kr. og yderligere én stilling i 2017 svarende til kr. for at kunne honorere stigningen i efterspørgsel efter hjemmesygepleje og løse de specialiserede opgaver. I 2015 anvendes der 0,8 mio. kr. til aktiviteter på kommunens plejecentre finansieret af ældrepuljen. Disse anbefales overført til delvis finansiering af den udvidede sygeplejenormering. Dette vil ikke medføre et ophør af aktiviteter i dagligdagen, men der vil dog ske en væsentlig reduktion i aktiviteter ud af husene. 6

15 For yderligere at styrke og udbygge det nære sundhedsvæsen, så borgerne kan opretholde et hverdagsliv i nærmiljøet, og i sidste ende undgå unødige indlæggelser foreslås det, at effektivisere og optimere kommunens indsats med tidlig opsporing. Hertil viser analysen et behov for opnormering af yderligere to sygeplejestillinger fra 2016 svarende til kr., indkøb af Triagetavler til kr og etablering af en pulje på kr. som Tværfagligt Akutteam kan råde over til ikke-borgerrelaterede ydelser i hjemmet. Her tænkes fx på måling af værdier og udførelse af tests, som har betydning for registrering af ændringer i borgerens helbredstilstand. Til budget 2016 foreslås udvidelse af hjemmesygeplejens normering med to stillinger til opretning af det stigende pres på sygeplejen samt en uddannelse pulje. Hertil kommer to stillinger til særlig forebyggelse af indlæggelser til en samlet merudgift på 1,8 mio. kr. Dette foreslås finansieret ved ældrepuljen på 0,8 mio. kr. samt en generel reduktion på hele ældreområdet med 1.0 mio. kr. En generel reduktion vil betyde en reduktion af personaler på institutionsområdet. For 2016 foreslås også en anlægsudgift på kr. til triagetavler med henblik på at optimere arbejdet omkring forebyggelse af indlæggelse. Budget 2017 foreslås udvidet med en sygeplejerske svarende til 0,4 mio. kr. for at imødekomme et yderligere forventet pres på sygeplejeopgaver. Dette betyder en yderligere reduktion på den generelle besparelse, så der fra 2017 og frem vil ske en generel reduktion på området svarende til 1,4 mio. kr. Hvor mange borgere servicerer området Hjemmesygeplejen servicerer alle borgere i kommunen, der har behov for sygepleje i hjemmet eller på sygeplejeklinikken. I 2014 modtog ca. 900 borgere sygepleje. Heraf var 20 pct. mellem 0 og 65 år, 48 pct. mellem 67 og 84 år, og 32 pct. 85 år eller derover. Hvor mange medarbejdere har kommunen her Hjemmesygeplejen er selvvisiterende efter Sundhedsloven, men derudover kan såvel regionens hospitaler som almen praksis og borgerne selv anmode om sygepleje i hjemmet efter lægelig henvisning. Ifølge Sundhedsloven er Hjemmesygeplejen forpligtet til at efterkomme henvisningerne. De sygeplejefaglige opgaver varetages af 22 hjemmesygeplejersker og 6 social- og sundhedsassistenter. Hjemmesygeplejens telefon er bemandet med en sygeplejerske, der visiterer borgerne. I 2014 kom 55 pct. af henvisningerne til Hjemmesygeplejen fra hospitalerne, 27 pct. blev henvist fra egen læge eller praktiserende speciallæge, mens 18 pct. kom fra borgeren selv, pårørende eller internt personale. Over halvdelen af henvisningerne kom således fra hospitalerne. Denne procentvise fordeling understreger den stigende udvikling i hospitalshenvisninger til kommunen. Politiske beslutninger og aftaler Årligt fastlægges der kvalitetsstandarder for sygeplejen i Hvidovre Kommune, men overordnet er det Sundhedsaftalerne og dermed samarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis, der danner grundlaget for sygeplejens opgaver. Økonomiske konsekvenser/konklusion En udvidelse af personalenormeringen betyder afledte udgifter i form af etablering af kontorarbejdspladser, inventar til sygeplejeklinikker og befordring/biler. Disse udgifter kan afholdes inden for budgetrammen. 7

16 I mio. kr Sygeplejersker 0,8 1,2 1,2 1,2 Forebyggelse sygeplejersker Kompetence- 0,2 0,2 0,2 0,2 udvikling Finansiering: Ældrepulje Generel -0,8-0,2-0,8-0,6-0,8-0,6-0,8-0,6 reduktion I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 8

17 Sundhedsaftale III - indsatser i 2016 Beslutningstema/resumé Der er indgået en ny sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden. I aftalen er der 22 indsatser, som skal igangsættes i 2016, for at styrke det nære sundhedsvæsen. Børne- og Velfærdsforvaltningen har gennemgået indsatserne for at vurdere hvilke udgifter, der er forbundet med indsatserne i Det vurderes, at der er begrænsede udgifter forbundet med implementeringen i 2016, da der fortrinsvis er tale om analyse og udviklingsarbejde. Det er dog forventningen, at der vil være udgifter til indsatserne, når de skal implementeres i En analyse af disse udgifter vil blive forelagt forud for budget Sagsfremstilling Med udgangen af januar 2015 har alle kommuner godkendt Sundhedsaftale III, der gælder fra Sundhedsaftalen er indgået mellem kommunerne i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden. I forlængelse af sundhedsaftalen er der udarbejdet en plan for implementering af indsatserne under Sundhedsaftalen for hele perioden, herunder en separat plan for 2016, som er en overordnet beskrivelse af de indsatser, der skal igangsættes i Indholdet i de enkelte indsatser i Sundhedsaftalen er endnu ikke beskrevet. Børne- og Velfærdsforvaltningen har gennemgået de indsatser, der startes op i 2016, og har på den baggrund forsøgt at estimere hvilke omkostninger, der er for kommunen i Indsatserne er karakteriseret ved, at der i 2016 hovedsagelig er tale om analyse- og udviklingsarbejder, og at udgifterne til implementeringen først vil komme i Forvaltningens vurdering er derfor, at der ikke er udgifter forbundet med indsatserne under Sundhedsaftalen i De udgifter der måtte være, kan holdes inden for egen ramme. Det må dog forventes, at der i 2017 vil være udgifter til implementeringen. Det forventes, at indsatserne fra 2017 i højere grad vil være udgiftsdrivende som følge af krav til etablering af nye indsatser eller krav til øget kapacitet i eksisterende indsatser. Det drejer sig både om indsatser der videreføres fra 2016, og indsatser der påbegynder i En række områder kan allerede nu forudses at indebære øgede udgifter, selv om indsatserne ikke er endeligt beskrevet. Det drejer sig blandt andet om: Øget anvendelse af kommunale tilbud, eksempelvis forløbsprogrammer Fleksible og nye forløb for borgere med psykisk sygdom, kronisk sygdom, multisygdom og sårbare borgere Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Tilbud om genoptræning, rygestop og/eller alkoholbehandling før operation Investeringer på IT-området i forbindelse med implementering af ny kommunikationsaftale Kompetenceudvikling til personale, herunder sundhedspædagogik Forvaltningen vil derfor til budget 2017 lave en ny analyse af udgifterne til implementering af indsatser i 2017, og udgifter forbundet med de indsatser, der igangsættes i 2017, så udgifterne kan indgå i forhandlingerne om budget Politiske beslutninger og aftaler Forslaget relaterer sig til den indgåede sundhedsaftale mellem kommunerne i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden. 1

18 Økonomiske konsekvenser/konklusion Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med Sundhedsaftalen i 2016, men det forventes, at der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med Sundhedsaftalen fra 2017 og frem. 2

19 Ændret serviceniveau for hjemmehjælpsmodtagere Politiske beslutninger og aftaler Børne- og Velfærdsforvaltningen indstillede til Social- og Sundhedsudvalget på udvalgets møde den 2. februar 2015 at prioritere ændringer i serviceniveauet for personlig pleje og praktisk hjælp svarende til 1 mio. kr. og tage en orientering til efterretning, om at visitationen til personlig og praktisk hjælp tilpasses svarende til 4,7 mio. kr. inden for gældende kvalitetsstandarder. Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget besluttede, at den manglende budgetmæssige dækning skulle medtages i økonomirapporteringerne i 2015 og for i forbindelse med budgetlægningen. Nærværende oplæg ligger i forlængelse af det tidligere behandlede oplæg til ændret serviceniveau for hjemmehjælpsmodtagere. Oplægget fremsættes med henblik på at sikre, at budgettet på hjemmehjælpsområdet fremover kan overholdes. Beslutningstema/resumé Nærværende oplæg kommer således med forslag til en samlet tilpasning på 5,7 mio. kr. med henblik på at sikre, at budgettet på hjemmehjælpsområdet kan overholdes. Tilpasningen skal ses i sammenhæng med budgetanalysen Hjemmehjælpsmodtagere under 65 år, som indeholder et oplæg til en besparelse på hjemmehjælpsområdet. Nærværende oplæg skal imødekomme det forventede merforbrug på hjemmehjælpsbudgettet, mens besparelsen i budgetanalysen Hjemmehjælpsmodtagere under 65 år foreslås anvendt på genoptræningsområdet, hvor der er en stigende aktivitet. Sagsfremstilling Forvaltningens gennemgang af hjemmehjælpsområdet i 2014 pegede på, at den væsentligste forklaring på merforbruget i 2014 var, at den forventede besparelse i forbindelse med indførelsen af hverdagsrehabilitering, ikke kunne realiseres. I budgetaftalen for 2012 blev det vedtaget, at budgettet til personlig pleje og praktisk hjælp i 2013 skulle reduceres med 3,4 mio. kr. stigende til 6,8 mio. kr. i På baggrund af den viden der var på daværende tidspunkt, var det forventningen, at reduktionen kunne ske gennem indførelsen af hverdagsrehabilitering. Siden budgetaftalen for 2012 blev indgået, er der både i Hvidovre og på landsplan kommet flere erfaringer med og mere viden om effekterne af hverdagsrehabilitering. Forvaltningen har med afsæt i resultaterne fra en evaluering af hverdagsrehabilitering fra Københavns Kommune og data fra Hvidovre Kommune genberegnet besparelsespotentialet på hverdagsrehabilitering. Beregningen viser en forventet besparelse på indførelsen af hverdagsrehabilitering i Hvidovre Kommune på 1,1 mio. kr. og at der dermed opstår et forventet merforbrug på 5,7 mio. kr. Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at de økonomiske gevinster ved hverdagsrehabilitering er størst for borgere, der for første gang oplever et behov for hjælp til at klare hverdagen. Borgere, der allerede modtager hjemmehjælp, har også glæde af hverdagsrehabilitering, men den økonomiske effekt aftager hurtigere. Et år efter forløbet har en større andel af de borgere, der allerede modtog hjemmehjælp, da de deltog i hverdagsrehabilitering, brug for mere hjælp end inden de startede i forløbet, sammenlignet med de borgere, der ikke fik hjemmehjælp, inden de deltog i hverdagsrehabilitering. 1

20 Hvis der skulle have været realiseret en større gevinst som følge af hverdagsrehabilitering i Hvidovre Kommune, ville der skulle anvendes en langt mere restriktiv tilgang til hverdagsrehabilitering. Den ville omfatte krav til borgerne om at deltage i træning med målrettet fokus på at klare den opgave, der ellers ville være brug for hjælp til. Det ville således medføre begrænsede muligheder for borgerindflydelse og et krav om, at alle borgere, der oplever brug for hjælp til at klare hverdagen, ville skulle forsøges trænet til at blive selvhjulpne. Det er forventningen, at der gennem en tilpasning indenfor de eksisterende kvalitetsstandarder kan realiseres 3,4 mio. kr. for hjemmehjælpsmodtagere over 65 år. Den tilsvarende gevinst for hjemmehjælpsmodtagere under 65 år er indregnet i budgetanalysen Hjemmehjælpsmodtagere under 65 år. Derudover foreslås det at realisere et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. gennem en tilpasning af kvalitetsstandarderne. Tilpasningen vil omfatte alle hjemmehjælpsmodtagere. Forvaltningen har lavet et forslag til ændringer i serviceniveauet på en række ydelser. Forslagene fremgår af tabellen nedenfor. Forslagene tager udgangspunkt i en gennemgang af alle hjemmehjælpsydelser, den aktuelt visiterede hjemmehjælp og en beregning af de forventede gevinster ved ændringer i kvalitetsstandarden. Forvaltningen har således forsøgt at undgå at anvende en grønthøstermetode, der vil betyde, at alle borgere, der modtager hjemmehjælp, berøres af tilpasningen. Oplægget til et ændret serviceniveau indeholder f.eks. forslag om at ændre på, hvor ofte nogle ydelser leveres og om at indføre brugerbetaling på indkøbsordning. Tabellen er opbygget således, at ændringen i kvalitetsstandarden, for hver af ydelserne, er beskrevet i den anden kolonne. Herefter oplistes, hvor mange borgere der får den enkelte ydelse samt hvor mange, der forventes berørt af tilpasningen. Den sidste kolonne viser hvilket økonomisk potentiale, der er forbundet med ændringen. I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er det aftalt, at der skal iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologier. Aftalen medfører, at der fokuseres på initiativer, der øger borgernes selvhjulpenhed og effektiviserer arbejdsgange inden for bl.a. forflytningsteknologi fra 2 til 1. Det vil sige, at borgere, der har brug for hjælp til forflytning kan forflyttes af én person i stedet for to personer, hvis der sker en bedre brug af teknologi i form af lifte. Forvaltningen foreslår, at de resterende 0,2 mio. kr. søges realiseret gennem et styrket fokus på forflytning fra 2-1. Ydelse Justering af serviceniveauet Antal borgere som modtager ydelsen (gnst. pr. uge) Rengøring Totalrengøring Varetagelse af alle praktiske opgaver i hjemmet Støvsugning Der indføres en begrænsning for, hvor stort et areal der kan gøres rent på. Arealet harmonerer med det man gør i andre kommuner. Arealet er fastsat til 65 kvadratmeter. Den maksimale tid der kan anvendes til totalrengøring nedsættes til 90 minutter. Der indføres en begrænsning for, hvor stort et areal der kan gøres rent på. Arealet harmonerer med det man gør i andre kommuner. Arealet er fastsat til 65 kvadratmeter. Serviceniveauet tilpasses indenfor de gældende kvalitetsstandarder. 107 borgere får total rengøring. 2 borgere påvirkes af forslaget borgere får støvsugning. 512 borgere påvirkes af forslaget. Besparelse kr

21 Ydelse Justering af serviceniveauet Antal borgere som modtager Besparelse kr. ydelsen (gnst. pr. uge) Køleskab Renholdelse af køleskab Ydelsen udgår, da den er en del af andre ydelser, og det er muligt for borgere, der modtager praktisk hjælp, at bytte sig til ydelsen. 184 borgere får ydelsen. 184 påvirkes af forslaget Badeværelse Vedligeholdende rengøring af badeværelse Indkøb Indkøbsordning Ydelsen ændres, så det bliver en 14. dages ydelse i stedet for en ydelse, der leveres hver uge. Der indføres brugerbetaling for at benytte ordningen. Brugerbetalingen tager udgangspunkt i det serviceniveau fx Brøndby Kommune har. Brugerbetalingen er på 108 kr. pr. måned. 926 borgere modtager ydelsen. 926 borgere påvirkes af forslaget. 343 borgere har indkøbsordning borgere påvirkes af forslaget Besparelsesforslag i alt: Ud over de foreslåede ændringer i serviceniveauet har forvaltningen øget fokus på løbende tilpasning af hjælpen til borgere, hvis funktionsniveau ændres hurtigt. På baggrund af budgetforhandlingerne reviderer forvaltningen kvalitetsstandarderne for personlig pleje og praktisk hjælp. De reviderede kvalitetsstandarder fremlægges til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget. Økonomiske konsekvenser/konklusion Der forventes et merforbrug på hjemmehjælpsrammen på 5,7 mio. kr., og dette oplæg indeholder forslag til overholdelse af rammen. I oplægget foreslås tilpasning af visitation, som forventes at medføre reduktioner på 3,4 mio. kr., ændring af kvalitetsstandarderne for 2,1 mio. kr. samt styrket fokus på forflytninger for 0,2 mio. kr. og dermed i alt 5,7 mio. kr. Tilpasningen vil berøre både de private og den kommunale leverandør svarende til reduktionen i visiteret hjemmehjælp. Den kommunale hjemmepleje vil foretage en tæt budgetopfølgning med henblik på løbende tilpasning af den daglige drift således, at der ikke opstår merforbrug. Mio. kr Forventet 5,7 5,7 5,7 5,7 merforbrug, hjemmehjælp Tilpasning af -3,4-3,4-3,4-3,4 visitation Ændrede -2,1-2,1-2,1-2,1 kvalitetsstandarder Fokus på forflytning -0,2-0,2-0,2-0,2 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 3

22 Personalemæssige konsekvenser Forslaget må forventes at medføre personalereduktioner i den kommunale hjemmepleje, ligesom de private leverandører vil være omfattet af effekterne af forslaget. For så vidt angår den kommunale hjemmepleje vil besparelsen søges implementeret via en mere effektiv brug af fastansatte medarbejdere i forbindelse med fravær i stedet for brug af vikarer og timelønnede. Det kan for de fastansatte medarbejdere betyde en væsentlig stramning omkring ferie- og fridagsplanlægning. 4

23 Pleje- og handicapegnede boliger - Fremtidigt behov Beslutningstema/resumé I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015, blev det besluttet, at der skal udarbejdes en analyse af ældreboligområdet. Analysen skal vurdere om Hvidovre Kommune har tilstrækkeligt med pleje- og handicapegnede boliger, og om indretningen af boligerne er tidssvarende. Analysen skal munde ud i en række anbefalinger til, hvordan kommunen kan imødegå øgede udgifter til den voksende ældrebefolkning, ved at sikre tilstrækkelige og tidssvarende boliger til målgruppen. Anbefalinger 1. Analysen peger på, at der er behov for mindst ét nyt plejecenter med boliger til beboere. I den udstrækning Hvidovre Kommune ønsker at modernisere eksisterende plejeboliger, kan der i slutningen af den kommende tiårsperiode blive behov for yderligere et nyt plejecenter. Byggeriet af plejecentre bør opdeles i mindre enheder, som eventuelt udformes forskelligt for at imødekomme variationen i de kommende beboeres ønsker til og behov for boligens indretning og socialt fællesskab. En adskillelse af beboere med demens og beboere med funktionstab anbefales. Boligerne bør indrettes, så der er mulighed for at adskille opholdsrum og soverum, og let tilgængelig adgang til udearealer for beboerne er en væsentlig kvalitet. Forvaltningen anbefaler, at der etableres et nyt plejecenter med 80 pladser. Plejecentret bør kunne tages i brug fra omkring år 2020 eventuelt i etaper. 2. Den betydelige ventetid til en handicapegnet bolig i 2015 indikerer, at efterspørgslen overstiger kapaciteten, og selv en mindre stigning i efterspørgslen vil forøge ventetiden i Hvis der ønskes en reduktion i ventetiden, er der således brug for flere handicapegnede boliger. Forvaltningen foreslår, at der etableres 25 nye handicapegnede boliger, hvor der tages udgangspunkt i de gode erfaringer der er fra andre kommuner med at etablere blandede boligformer eventuelt i sammenhæng med et plejecenter. 3. Der er ikke grundlag for at pege på flere midlertidige døgnpladser i Det forudsætter dog, at kapaciteten i plejeboligerne afpasses det forventede stigende behov. Hvis der sker en reduktion i kapaciteten af plejeboliger, er risikoen, at de midlertidige pladser bliver fyldt med borgere, som venter på en plejebolig, således at der kun bliver en lille kapacitet til rehabiliteringsophold og akutte formål. Behovet for midlertidige pladser kan imidlertid reduceres ved at udbygge akutberedskabet og beredskabet til at håndtere komplekse (syge)plejeopgaver i hjemmeplejen. Forvaltningen anbefaler, at der ikke etableres flere midlertidige døgnpladser 4. Det foreslås, at Hvidovre Kommune gennemfører en nærmere analyse og afsøgning af de muligheder, som lovgivningen giver for at fremskaffe boliger til hjemløse borgere med psykisk sygdom, misbrug eller andre sociale problemer. Analysen bør også omfatte, hvilken praktisk og social støtte der er brug for. Der er gode erfaringer med, og evidens for, effekten af en helhedsorienteret indsats over for denne gruppe, hvor princippet er, at borgeren som det første får en bolig, der kombineres med intensiv praktisk og social støtte. En sådan indsats kan reducere behovet for særlige botilbud. Udfordringen er at fremskaffe en mindre bolig, som denne målgruppe ofte har brug for. 1

24 Analysen peger på, at der kan være grundlag for at etablere et (midlertidigt) botilbud til et antal psykisk syge borgere med midlertidig offentlig forsørgelse. Botilbuddet kunne fx omfatte 20 boliger. Forvaltningen anbefaler, at der etableres 20 nye udslusningsboliger. Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med de udfordringer, der kommer på ældreområdet de kommende 10 år. Udvidelsen af antallet af pladser betyder, at der vil sker en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, da de ældre der har behov for en bolig, har mulighed for at få en. De nye boliger skal indeholde den nyeste teknologi, der skal understøtte borgerne opretholder deres funktionsevne længst muligt. Sagsfremstilling Formålet med analysen Det overordnede formål er at vurdere behovet for plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune i 2025 samt beskrive behovet for botilbud efter Servicelovens Den anvendte metode Analysen baserer sig på to forskellige scenarier. 1. En klassisk fremskrivning. 2. En følsomhedsanalyse, der bygger på gennemsnitstal fra Beregningerne er baseret på en række forudsætninger om bl.a. en valid befolkningsprognose, uændret alderssammensætning i boligerne samt uændrede visitationskriterier og behov blandt ældre og handicappede. Ved vurderingen af det fremtidige behov for pleje- og handicapegnede boliger i 2025, er der også inddraget litteratur og statistiske informationer om udviklingstendenser i ældrebefolkningens fysiske og kognitive funktionsevne. Beskrivelsen af behov og muligheder for at give et botilbud til borgere efter Servicelovens er også beskrevet. Resultater: Plejeboliger I 2014 var antallet af beboere i plejeboliger 476 personer. En mekanisk fremskrivning til 2025 viser et forventet behovet for plejebolig til ekstra ca. 93 beboere (følsomhedsanalysen angiver et ekstra behov for boliger til 96 beboere). Udviklingen i ældre borgeres funktionsevne og socioøkonomiske situation peger på, at behovet for plejeboliger kan blive mindre end det, som en mekanisk fremskrivning forudsiger. Hvis forbedringer i ældres vilkår fx betyder, at hyppigheden af at bo i plejebolig for 80+-årige reduceres, vil behovet for plejeboliger være ca. 65 beboere. Med udgangspunkt i fremskrivningerne, og forventningerne til hvordan udviklingen i de ældre borgeres funktionsevne og socioøkonomiske situation udvikler sig, peger analysen på et behov for ekstra pladser i Analysen peger endvidere på, at flere af Hvidovre Kommunes plejeboliger ikke er velegnede til pleje af borgere med et omfattende plejebehov, og opfylder ikke de ønsker til plads, som kan forventes hos fremtidige beboere i plejeboliger. Handicapegnede boliger Behovet for handicapegnede boliger forventes, med den mekaniske fremskrivning, at stige med 41 boliger (Følsomhedsanalysen angiver en forøgelse på 27 beboere). Behovet kan imidlertid blive mindre på grund af forbedringer i de ældre borgeres funktionsevne og socioøkonomiske situation. 2

25 Venteliste Analysen viser, at kommunen i har overholdt den maksimale ventetid på to måneder, der er til en plejebolig. Den gennemsnitlige ventetid er 23 dage i Det samlede antal borgere, der er på venteliste til en handicapegnet bolig, er primo 2015 på mere end 245 personer, og tiden på venteliste er lang i mange tilfælde mere end tre år. Midlertidige døgnpladser Hvidovre Kommune har for nylig truffet beslutning om at udvide kapaciteten, således at der fremover er 46 døgnpladser til de beskrevne formål. Analysen viser, at der ikke er grundlag for yderligere behov for midlertidige døgnpladser i Borgere i botilbud Der har i analysen ikke været datamæssigt grundlag for en talmæssig fremskrivning af behov for boliger til borgere i botilbud efter i Serviceloven. Det peger imidlertid på, at der er et behov for mindre boliger til borgere, der opholder sig i et midlertidigt boltilbud efter 107. Det drejer sig angiveligt om ca. 40 boliger. Endvidere kan der være grundlag for at etablere et midlertidigt botilbud til omkring 20 psykisk syge borgere. Hvorvidt der er andre grupper, hvor der med fordel kan etableres botilbud, forudsætter en nærmere analyse. Økonomiske konsekvenser/konklusion De økonomiske konsekvenser i forbindelse med etableringen af pladserne, vil indgå i budget

26 Eigil Boll Hansen og Susanne Reindahl Rasmussen Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune Status og fremtidigt behov

27 Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune Status og fremtidigt behov kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

28 Forord De kommende års stigende ældrebefolkning giver grundlag for overvejelser i kommunerne med hensyn til, i hvilken udstrækning kapaciteten af plejeboliger og handicapegnede boliger er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Dette giver sig naturligt udslag i en efterspørgsel efter analyser, der kan forudsige behovet. I dette notat er der gennemført en analyse af det fremtidige behov for plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune. Der er ikke tale om en prognose, men om en fremskrivning, der hviler på bestemte forudsætninger. Mange faktorer spiller ind på behovet for plejeboliger og handicapegnede boliger, og det gør naturligvis en fremskrivning usikker, fordi forudsætningerne kan vise sig ikke at holde. Analyserne bygger på den aktuelle viden om udviklingstendenser i ældres funktionsevne og socioøkonomiske vilkår, og vi vurderer derfor, at vi har et rimeligt grundlag for størrelsesordenen af det behov, vi er nået frem til. Vi håber, at andre vil lade sig inspirere af analysen. Notatet og analyserne er udført af docent Eigil Boll Hansen og seniorprojektleder Susanne Reindahl Rasmussen. Analysen er finansieret af Hvidovre Kommune. Eigil Boll Hansen Maj 2015

29 Indhold Resumé Baggrund og formål Afgrænsning af boligtyper Analysens udgangspunkt Datagrundlag og fremgangsmåde Fremskrivning af antal beboere i pleje- og handicapegnede boliger Befolkningsprognose Aldersfordeling i pleje- og handicapegnede boliger Belægningsprocent Fremskrivningen Plejeboliger Handicapegnede boliger Sammenfatning af fremskrivningen Beskrivelse af boligerne i Plejeboliger Handicapegnede boliger Udvikling i boligmassen Udviklingen fra Fremtiden: Flere midlertidige døgnpladser og flere plejeboliger Visitation og venteliste Visitation Venteliste Udviklingstendenser i ældres funktionsevne, socioøkonomiske vilkår og boligønsker Fysisk og psykisk funktionsevne Socioøkonomiske levevilkår Plejeboligens udformning Botilbud efter Servicelovens til borgere under 65 år Målgruppen for botilbud Borgere fra Hvidovre Kommune i botilbud uden for kommunen Boligbehovet i Hvidovre Kommune i Litteratur Bilag 1 Køb og salg af boliger Bilag 2 Aldersspecifikke belægningsprocenter... 48

30 Resumé Formål: Det overordnede formål med analysen har været at frembringe et grundlag for at vurdere behovet for plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune i Analysen skal endvidere beskrive behov og muligheder for boliger i Hvidovre Kommune for borgere i botilbud efter Servicelovens Metode: Fremskrivningen af behovet for plejeboliger og handicapegnede boliger er baseret på oplysninger om aldersfordelingen i boligerne og befolkningssammensætning og -antal i På basis heraf har vi beregnet, hvor stor en andel af borgerne i forskellige aldersgrupper, der bor i plejebolig henholdsvis handicapegnet bolig (belægningsprocent). Belægningsprocenterne for 2014 er herefter anvendt på befolkningsprognosen for borgere i Hvidovre Kommune. I en følsomhedsanalyse er de gennemsnitlige belægningsprocenter for anvendt. Beregningerne er baseret på en række forudsætninger om bl.a. en valid befolkningsprognose, uændret alderssammensætning i boligerne samt uændrede visitationskriterier og behov blandt ældre og handicappede. Ved vurderingen af behovet for plejeboliger og handicapegnede boliger i 2025 er endvidere inddraget litteratur og statistiske informationer om udviklingstendenser i ældrebefolkningens fysiske og kognitive funktionsevne og om egenskaber ved en plejebolig, som bidrager til beboernes trivsel. Beskrivelsen af behov og muligheder for at give et botilbud til borgere efter Servicelovens i Hvidovre Kommune bygger på tal udleveret af Hvidovre Kommune og et interview med medarbejdere, som beskæftiger sig med denne målgruppe. Resultater: Hvidovre Kommune kan forvente, at der i 2025 samlet set skal skabes boliger til yderligere beboere i plejeboliger (omfatter også midlertidige døgnpladser) eller handicapegnede boliger. Plejeboliger I 2014 var antallet af beboere i plejeboliger 476 personer. En mekanisk fremskrivning til 2025 viser et forventet behovet for plejebolig til ekstra ca. 93 beboere (en følsomhedsanalyse angiver et ekstra behov for boliger til 96 beboere). Fremskrivningerne er forholdsvis følsomme i forhold til den anvendte belægningsprocent. Det fremgår således, at det beregnede behov for plejeboliger er overvurderet med ca. 14 beboere i forhold til det faktiske antal i starten af januar Hvorvidt fremskrivningen også er overvurderet efter 2015, har vi ikke grundlag for at vurdere, men fremskrivningen kan antages at ligge i den øvre ende af det forventede. Undersøgelser af udviklingen i ældre borgeres funktionsevne og socioøkonomiske situation peger imidlertid på, at behovet for plejeboliger kan blive mindre end det, som en mekanisk fremskrivning forudsiger. Hvis forbedringer i ældres vilkår fx betyder, at hyppigheden af at bo i plejebolig for 80+-årige reduceres med ét procentpoint i 2025, kan det ekstra behov beregnes til plejeboliger til ca. 65 beboere. Når der tages udgangspunkt i fremskrivningerne og forventninger til udviklingen i ældre borgeres funktionsevne og socioøkonomiske situation, peger analysen på et behov på plejeboliger til ekstra beboere i Herudover kan det konstateres, at flere af Hvidovre Kommunes plejeboliger ikke er velegnede til pleje af borgere med et omfattende plejebehov. De opfylder endvidere ikke de ønsker til plads, som kan forventes hos fremtidige beboere i plejeboliger. 5

31 Handicapegnede boliger Behovet for handicapegnede boliger forventes i en mekanisk fremskrivning at stige med boliger til 41 beboere fra 221 beboere i 2014 til 262 beboere i 2025 (en følsomhedsanalyse angiver en forøgelse på 27 beboere). Alt i alt peger en mekanisk fremskrivning således på et behov for handicapegnede boliger til yderligere beboere, givet forudsætningerne for beregningerne holder. Behovet kan imidlertid blive mindre på grund af forbedringer i ældre borgeres funktionsevne og socioøkonomiske situation. Venteliste Ved opgørelse i første kvartal af 2015 har Hvidovre Kommune samlet set 691 boliger 483 plejeboliger og 208 handicapegnede boliger. Kommunen har i årene kunnet overholde den maksimale ventetid på to måneder til en plejebolig. Den gennemsnitlige ventetid på plejeboliger efter plejeboliggarantien er 23 dage i Det samlede antal borgere på venteliste til en handicapegnet bolig er primo 2015 på mere end 245 personer, og tiden på venteliste er lang i mange tilfælde mere end tre år. Midlertidige døgnpladser Der har ikke været datamæssigt grundlag for en talmæssig femskrivning af behovet for midlertidige døgnpladser til aflastning, rehabilitering eller akut ophold. Hvidovre Kommune har for nylig truffet beslutning om at udvide kapaciteten, således at der fremover er 46 døgnpladser til de beskrevne formål. Vi har ikke grundlag for at pege på yderligere behov for midlertidige døgnpladser i Dette forudsætter, at kapaciteten i plejeboliger afpasses det forventede stigende behov. Hvis der sker en relativ reduktion i kapaciteten af plejeboliger, er risikoen, at de midlertidige pladser bliver fyldt med borgere, som venter på en plejebolig, således at der kun bliver en lille kapacitet til rehabiliteringsophold og akutte formål. Borgere i botilbud Der har ikke været datamæssigt grundlag for en talmæssig fremskrivning af behov for boliger til borgere i botilbud efter i Serviceloven. Informationer fra Hvidovre Kommunes forvaltning peger imidlertid på, at der er et behov for mindre boliger til borgere, der opholder sig i et midlertidigt boltilbud efter 107. Det drejer sig angiveligt om ca. 40 boliger. Informationer fra Hvidovre Kommune peger endvidere på, at der kan være grundlag for at etablere et midlertidigt botilbud til omkring 20 psykisk syge borgere. Hvorvidt der er andre grupper, hvor der med fordel kan etableres et botilbud i Hvidovre Kommune, forudsætter en nærmere analyse. Anbefalinger: Som konklusion på analysen foreslår vi følgende: Analysen peger på et behov for mindst ét nyt plejecenter med boliger til beboere, hvilket ifølge litteraturen er den økonomisk mest rationelle størrelse. I den udstrækning Hvidovre Kommune ønsker at modernisere eksisterende plejeboliger, kan der i slutningen af den kommende tiårsperiode blive behov for yderligere et nyt plejecenter. Byggeriet af plejecentre bør opdeles i mindre enheder, som eventuelt udformes forskelligt for at imødekomme variationen i kommende beboeres ønsker til og behov for boligens indretning og socialt fællesskab. En adskillelse af beboere med demens og beboere med funktionstab som følge af somatiske lidelser anbefales. Boligerne bør endvidere indrettes, så der er mulighed for at adskille opholdsrum og soverum. Endelig er let tilgængelig adgang til udearealer for beboerne en væsentlig kvalitet. 6

32 Når der tages hensyn til usikkerheden i fremskrivningen og sandsynlige forbedringer i ældre borgeres funktionsevne, peger analysen samlet set ikke på noget stort behov for ekstra kapacitet af handicapegnede boliger i 2025 sammenlignet med Borgernes handicap vil sandsynligvis kunne kompenseres på anden vis i en almindelig bolig. Den betydelige ventetid til en handicapegnet bolig i 2015 indikerer imidlertid, at efterspørgslen overstiger kapaciteten, og selv en mindre stigning i efterspørgslen vil forøge ventetiden i Hvis der ønskes en reduktion i ventetiden, er der således brug for flere handicapegnede boliger. Vi har ikke grundlag for at pege på yderligere behov for midlertidige døgnpladser i Dette forudsætter, at kapaciteten i plejeboliger afpasses det forventede stigende behov. Hvis der sker en relativ reduktion i kapaciteten af plejeboliger, er risikoen, at de midlertidige pladser bliver fyldt med borgere, som venter på en plejebolig, således at der kun bliver en lille kapacitet til rehabiliteringsophold og akutte formål. Behovet for midlertidige pladser kan imidlertid reduceres ved som alternativ at udbygge akutberedskabet og beredskabet til at håndtere komplekse (syge)plejeopgaver i hjemmeplejen. Der er gode erfaringer med og evidens for effekten af en helhedsorienteret indsats over for hjemløse borgere med psykisk sygdom, misbrug eller andre sociale problemer, hvor princippet er, at borgeren som det første får en bolig. Dette kombineres med intensiv praktisk og social støtte. En sådan indsats vil kunne reducere behovet for særlige botilbud. Udfordringen er at fremskaffe en mindre bolig, som denne målgruppe ofte har brug for. Det foreslås, at Hvidovre Kommune gennemfører en nærmere analyse af og afsøgning af de muligheder, som lovgivningen giver for at fremskaffe boliger til denne gruppe. Dette bør endvidere omfatte, hvilken praktisk og social støtte der er brug for. En nærmere analyse kan afdække, om der er grupper af borgere i (et længerevarende) botilbud, der med fordel kan etableres et botilbud til i Hvidovre Kommune. Informationer fra Hvidovre Kommunes forvaltning peger imidlertid på, at der kan være grundlag for at etablere et (midlertidigt) botilbud til et antal psykisk syge borgere med midlertidig offentlig forsørgelse. Botilbuddet kunne fx omfatte 20 boliger. 7

33 1 Baggrund og formål Baggrunden for dette notat er, at Hvidovre Kommune har ønsket en analyse af det fremtidige behov for boliger til ældre og handicappede (frem til 2025). Analysen skal vurdere: om Hvidovre Kommune har tilstrækkeligt med plejeboliger og handicapegnede boliger, og om indretningen af boligerne er tidssvarende. Hvidovre Kommune kan som i andre dele af landet forvente en betydelig stigning i ældrebefolkningen og især i befolkningen på 80 år og derover, hvor sandsynligheden for et behov for hjælp og pleje samt handicapegnede boliger er særlig stor. Kommunen har endvidere vurderet, at opgaveglidningen mellem region og kommune, hvor kommunen skal kunne hjemtage færdigbehandlede borgere, betyder, at der er behov for en undersøgelse af, om kommunen har tilstrækkeligt med pladser til midlertidigt ophold. Endelig henviser kommunen til, at flere undersøgelser viser, at de ældre fremover har andre krav og forventninger til bl.a. de kommunale ydelser, end de tidligere generationer har haft. Hvidovre Kommune har et ønske om at hjemtage borgere under folkepensionsalderen, der i dag er placeret i botilbud i andre kommuner efter 107 og 108 i Lov om social service. Der vurderes ligeledes et behov for bolig til borgere, der opholder sig på krisecenter eller herberg efter 109 henholdsvis 110 i Lov om social service. Analysen skal således give et grundlag for, at Hvidovre Kommune kan træffe beslutninger om udviklingen i antal og sammensætning af plejeboliger, handicapegnede boliger, botilbud og midlertidige døgnpladser til ældre og handicappede. 1.1 Afgrænsning af boligtyper Analysen omfatter plejeboliger, handicapegnede boliger og midlertidige døgnpladser samt boliger til borgere i botilbud. Afgrænsningen er som følger: Plejeboliger 1 : Plejehjemsboliger (jf. Lov om social service 192) Beskyttede boliger (jf. Lov om social service 192) Plejeboliger (jf. Almenboligloven 5) målrettet til fysisk og psykisk handicappede henholdsvis ældre Friplejeboliger med tilknyttet serviceareal (jf. Almenboligloven 5) Handicapegnede boliger 2 : Almene ældre- og handicapegnede boliger uden tilknyttet serviceareal 3 (jf. Almenboligloven 54) målrettet til ældre henholdsvis fysisk og psykisk handicappede, hvor visitationen sker via Hvidovre Kommunes Børn og Velfærds Visitation Efterfølgende anvendes plejeboliger som en fælles betegnelse for plejehjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger (jf. Almenboligloven) og friplejeboliger med mindre andet fremgår eksplicit. Efterfølgende anvendes betegnelsen handicapegnede boliger, uanset om boligerne er målrettet til ældre eller fysisk/psykisk handicappede. I disse boliger klarer borgerne sig med ydelser fra den kommunale hjemmepleje og/eller andre. 8

34 Midlertidige døgnpladser: Midlertidige aflastningspladser 4 Midlertidige rehabiliteringspladser Midlertidige akutpladser henholdsvis palliative pladser Botilbud: Botilbud til midlertidigt ophold (jf. Lov om social service 107) Botilbud til varigt ophold (jf. Lov om social service 108) Kvindekrisecentre (jf. Lov om social service 109) Forsorgshjem mv. (jf. Lov om social service 110) 1.2 Analysens udgangspunkt Analysen tager udgangspunkt i en forståelse af, at behovet for plejeboliger og handicapegnede boliger er udtryk for et komplekst samspil mellem flere forhold, hvilket bidrager til at gøre en fremskrivning af behovet usikkert. Efterspørgslen efter plejeboliger, handicapegnede boliger og midlertidige døgnpladser er både bestemt af udbuddet af boliger, befolkningens behov for hjælp og pleje samt mulighederne for alternativt at tilbyde hjælp og pleje i hjemmet. Dette har vi illustreret i Figur 1.1. Figur 1.1 Model for efterspørgsel efter plejeboliger/handicapegnede boliger Udbud af plejeboliger og handicapegnede boliger Kapacitet Kvalitet Visitationskriterier til plejebolig og handicapegnet bolig Borgernes valg mellem pleje i eget hjem og pleje i plejebolig og handicapegnet bolig Behov for hjælp og pleje Sygelighed Funktionsniveau Ressourcer i husstanden Efterspørgsel efter plejeboliger og handicapegnede boliger Muligheder for hjælp og pleje i hjemmet Mens kapacitet af plejeboliger i forhold til efterspørgslen næppe har stor indflydelse på ældre borgeres ønske om at flytte i plejebolig, kan kapaciteten have indflydelse på visitationen til plejebolig (eller handicapegnet bolig). Hvis der er ledig kapacitet, kan der være en tendens til at slække på kriterierne til at visitere til en bolig, mens kriterierne bliver strammet, hvis kapaciteten er for lille, og der er venteliste. Kvaliteten i plejeboligernes indretning mv. kan imidlertid spille ind på borgernes valg mellem at modtage hjælp og pleje i eget hjem eller i en pleje- /handicapegnet bolig. Det spiller samtidig ind, hvilke muligheder for hjælp og pleje i hjemmet der er til rådighed. En udbygning af muligheder for at give hjælp og pleje i hjemmet kan såle- 4 I Hvidovre Kommune har de midlertidige pladser hidtil været benyttet som aflastningspladser med en faglig normering, svarende til plejeboliger. Tilbuddet gives primært til borgere, der har været hospitalsindlagt og venter på at komme i en plejebolig. 9

35 des reducere behovet for plejeboliger. Endvidere har befolkningens behov for (omfattende) hjælp og pleje betydning for efterspørgslen efter plejeboliger og handicapboliger. Her er følgende faktorer afgørende: sygelighed, fysisk og psykisk funktionsevne samt husstandens sammensætning. Det er hyppigt sygdom eller svækkelse med et markant, varigt funktionsevnetab i samspil med psykiske eller socialt problematiske tilstande, der fører til et behov for indflytning i en plejebolig. Vellykkede genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatser, hvor borgerne bliver mere selvhjulpne, kan medvirke til reduktion af behovet for især handicapegnede boliger og måske også for plejeboliger. Udviklingen i behovet for midlertidige døgnpladser vil endvidere være påvirket af opgaveglidningen fra det regionale sundhedsvæsen til det nære sundhedsvæsen i kommunen. 10

36 2 Datagrundlag og fremgangsmåde Analysen består af flere dele. Det overordnede design for analysen af pleje- og handicapegnede boliger er illustreret i Figur 2.1. Figur 2.1 Overordnet design for analysen Aldersfordeling af beboere i plejeboliger mv. Befolkningsprognose Ældres ønsker og behov Fremskrivning af det forventede antal beboere i plejeboliger og handicapegnede boliger Anbefalinger vedrørende fremtidig boligstruktur Borgere under 65 år i botilbud i andre kommuner Beskrivelse af den nuværende boligmasse og visitation til plejeboliger og handicapegnede boliger Udviklingen i antal boliger og pladser samt ventelister I det følgende beskrives nærmere, hvilke data der har været grundlaget for de enkelte dele, som indgår i den samlede analyse. Fremskrivning af det forventede antal beboere i plejeboliger og handicapegnede boliger Data Fremskrivningen af det forventede antal borgere, der skal kunne skaffes plads til i plejeboliger og handicapegnede boliger ud fra det nuværende serviceniveau i kommunen, er baseret på seks forskellige former for data: 1. Befolkningsprognose for Hvidovre Kommune ( ), der er leveret af Hvidovre Kommune. 2. Hvidovre Kommunes indrapporteringsskema til Danmarks Statistik: Boligforhold og Beboere som kommunen betaler for (belægningsforhold) i uge 16 for og uge 15 i Det faktuelle antal borgere Hvidovre Kommune i perioden (Statistikbanken, Danmarks Statistik: FOLK1, 1. kvartal). 4. Oplysninger om køb af plejeboliger til borgere fra Hvidovre Kommune, som ønsker at bo i en anden kommune, henholdsvis salg til borgere fra andre kommuner, som ønsker at bo i en plejebolig i Hvidovre Kommune. Udtræk er leveret af Hvidovre Kommune (se eventuelt Bilag 1). 11

37 5. Oplysninger om gennemsnitlig tomgangstid af boliger (tidsrum mellem fraflytning og indflytning) er baseret på telefoninterview med to personer fra Hvidovre Kommune, der har viden på området. 6. Oplysninger om den gennemsnitlige ventetid på venteliste til en plejebolig henholdsvis en handicapegnet bolig. Data er leveret af Hvidovre Kommune. Metode Når vi beregner, hvor mange plejeboliger og handicapegnede boliger Hvidovre Kommune har brug for frem til 2025, gør vi brug af belægningsgradsprocenter for hver enkelt aldersgruppe. En aldersgruppespecifik belægningsgradsprocent er den procentvise del af Hvidovre Kommunes borgere i en given aldersgruppe, som bor i en plejebolig henholdsvis en handicapegnet bolig. De aldersgruppespecifikke belægningsgradsprocenter for henholdsvis plejeboligerne og for de handicapegnede boliger ganges på antallet af borgere i de relevante aldersgrupper i befolkningsprognosen for (for 2015 anvender vi oplysninger om det faktuelle antal borgere, jf. Danmarks Statistik (FOLK1)). I fremskrivningen anvender vi samme aldersgruppeinddeling, som Hvidovre Kommune bruger ved indrapportering af beboere i de respektive boliger til Danmarks Statistik. Aldersfordelingen i plejeboligerne og de handicapegnede boliger svinger imidlertid forholdsvis meget i perioden Vi har derfor valgt at foretage to fremskrivninger en basisberegning og en følsomhedsanalyse: Analyse I: I basisberegningen benytter vi belægningsprocenterne for Analyse II: I følsomhedsanalysen bruger vi de gennemsnitlige belægningsprocenter for årene I fremskrivningen har vi gjort følgende otte antagelser: 1. Den af Hvidovre Kommune leverede befolkningsprognose er valid til nærværende formål. 2. Visitationskriterierne for tildeling af plejeboliger og handicapegnede boliger er uændrede frem til De aldersspecifikke dækningsgrader (andelen af borgere i givne aldersgrupper, som forventes at bo i plejebolig henholdsvis en handicapegnet bolig) er uændret i perioden. 4. Borgernes aldersbetingede behov for og ønsker om at bo i en plejebolig henholdsvis en handicapegnet bolig er uændret frem til Der er ingen forskel på køb og salg af plejeboliger og handicapboliger i perioden. 6. Antallet af samboende (to personer i samme bolig) er uændret frem til Den gennemsnitlige periode for istandsættelse efter fraflytning til indflytning er uændret på 14 dage. Antallet af tomme boliger på givne tidspunkter og år er således konstant. 8. Ventetid på venteliste er uændret i perioden. På det foreliggende datagrundlag har vi ikke mulighed for at inddrage oplysninger om køn eller fordeling på midlertidige og permanente plejeboliger i fremskrivningen. Beskrivelse af den nuværende boligmasse og udvikling i antal boliger og pladser Beskrivelsen af den nuværende boligmasse i forhold til antal boliger, beliggenhed, ejerforhold og administratorer samt størrelse/antal rum er baseret på oplysninger leveret af Hvidovre Kommune. 12

38 Beskrivelsen af udviklingen i Hvidovre Kommune i antal boliger og deres anvendelse i perioden er som udgangspunkt baseret på udtræk fra Statistikbanken i Danmarks Statistik (RESP ). Vi har suppleret med oplysninger om planlagte ændringer i antal boliger og deres brug fra et udleveret budgetnotat 5. Visitation til plejeboliger og handicapegnede boliger samt ventetid Beskrivelsen af praksis for og organisering af visitation til plejeboliger og handicapegnede boliger er baseret på telefoninterview af to personer i Hvidovre Kommune, som har viden på området. Hvidovre Kommune har som tidligere skrevet leveret oplysninger om ventetid på venteliste til plejebolig henholdsvis handicapegnet bolig. Ældres ønsker og behov Denne del bygger på en gennemgang af forskning og undersøgelser, der belyser udviklingen i ældres fysiske og psykiske funktionsevne samt socioøkonomiske vilkår, som har indflydelse på behovet for hjælp og pleje, herunder hjælp og pleje i en plejebolig. Delanalysen bygger endvidere på en gennemgang af resultater fra undersøgelser og forskning, der belyser egenskaber ved en plejebolig, som bidrager til beboernes trivsel. Heri indgår også undersøgelser af ældres ønsker til plejebolig. De anvendte kilder fremgår af fremstillingen i kapitel 7. Borgere under 65 år i botilbud i andre kommuner En beskrivelse af borgere i botilbud efter Servicelovens i andre kommuner og behovet for boliger til denne gruppe borgere i Hvidovre Kommune bygger på tal udleveret af Hvidovre Kommune og et interview med medarbejdere, som beskæftiger sig med denne målgruppe. 5 Jævnfør Bilag 3, Direktionens forslag til Budget i balance, Budget , Hvidovre Kommune. 13

39 Antal personer 3 Fremskrivning af antal beboere i pleje- og handicapegnede boliger I dette kapitel præsenterer vi først befolkningsprognosen, som fremskrivningen er baseret på. Herefter følger en præsentation af aldersgruppernes fordeling på pleje- og handicapegnede boliger og de beregnede belægningsprocenter. Til sidst præsenterer vi fremskrivningen. 3.1 Befolkningsprognose Den samlede befolkningstilvækst forventes at være på knap 6 % i Hvidovre Kommune i perioden (fra personer i 2014 til personer i 2025). For de 60+-årige forventes stigningen at være på 16 % (fra personer i 2014 til personer i 2025). I Figur 3.1 præsenteres befolkningsprognosen for 60+-årige i Hvidovre Kommune ( ). Figuren er suppleret med det faktuelle antal borgere i Hvidovre Kommune i perioden Figur 3.1 Befolkningsprognose for årige i Hvidovre Kommune ( ) samt faktuelt antal personer ( ) fordelt på aldersgrupper årige årige årige årige årige årige årige 0 År Kilde: Baseret på befolkningsprognose leveret af Hvidovre Kommune suppleret med faktuelt antal personer, jf. Statistikbanken, Danmarks Statistik (Befolkning, FOLK1). Det ses af Figur 3.1, at de årige udgør langt den største andel blandt de 60+-årige herefter følger de årige henholdsvis de årige. Det fremgår ligeledes, at antallet af personer forventes at være stigende i alle aldersgrupper i perioden De absolut største ændringer forventes at være i aldersgrupperne årige henholdsvis årige. Fra 2014 til 2025 forventes antallet af årige at stige med 477 personer (knap 30 %: fra personer i 2014 til personer i 2025) henholdsvis 368 personer blandt de årige (ca. 33 %: fra personer i 2014 til personer i 2025). En tilsvarende procentvis udvikling forventes blandt de allerældste. For de 90+-årige er den forventede forøgelse på knap 130 personer (ca. 33 %: fra 392 personer i 2014 til 520 personer i 2025). 14

40 Procent (%) Procent (%) 3.2 Aldersfordeling i pleje- og handicapegnede boliger I figurerne ses den procentvise fordeling af aldersgrupperne blandt beboere i henholdsvis plejeboliger og handicapegnede boliger. Figur 3.2 Den procentvise aldersfordeling af beboere i plejeboliger* i Hvidovre Kommune ,0 30,0 25,0 20,0 90+-årige årige årige 15,0 10,0 5, årige årige årige årige årige 0, År * Omfatter også beboere i midlertidige døgnpladser. Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ). Af Figur 3.2 fremgår det, at det er de tre ældste aldersgrupper (80+-årige), som udgør den største andel af beboerne i plejeboligerne. Samtidig ses der forholdsvis store udsving for netop disse aldersgrupper. Samlet set udgør de tre ældste aldersgruppe % af beboerne afhængig af årstal. For de øvrige aldersgrupper ses ikke nær samme udsving. Figur 3.3 Den procentvise aldersfordeling af beboere i handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune ,0 20,0 90+-årige årige 15, årige årige 10, årige årige 5, årige 0, årige < 40-årige År Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ). 15

41 Procent (%) Billedet af aldersfordelingen i de handicapegnede boliger er ikke nær så entydigt som for plejeboligerne (Figur 3.3). Der er forholdsvis store udsving i alle aldersgruppers andele, og det er kun i , at de årige udgør den største andel af beboerne (ca %). I 2014 og 2015 udgør de årige hovedparten (knap 20 %) af beboerne. Det ses yderligere, at de årige i alle årene udgør mere end 10 % af beboerne i de handicapegnede boliger. Køn Mere end to tredjedele af beboerne er kvinder (68 % kvinder versus 32 % mænd), og det uanset, om det er i plejeboliger eller handicapegnede boliger. Vi har imidlertid ikke viden om, hvordan kønnene fordeler sig på aldersgrupper. 3.3 Belægningsprocent I figurerne 3.4 og 3.5 ses aldersgruppernes belægningsprocenter i forhold til plejeboliger henholdsvis handicapegnede boliger. De anvendte aldersspecifikke belægningsprocenter kan ses i Bilag 2. Figur 3.4 Den procentvise andel af borgerne i Hvidovre Kommune, som bor i en plejebolig* (belægningsprocent) fordelt på aldersgrupper og årstal årige årige årige årige årige årige årige årige År * Omfatter også beboere i midlertidige døgnpladser. Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ) og befolkning, jf. Statistikbanken (FOLK1, ). Det ses af Figur 3.4, at de 90+-årige er den aldersgruppe, som har den største belægningsprocent herefter følger de årige. Andelen af 90+-årige, som bor i en plejebolig, er steget fra ca. 26 % i 2010 til ca. 32 % i 2014, mens den for de årige har holdt sig stabilt på %. For de øvrige aldersgrupper er den procentvise andel også forholdsvis stabil i hele perioden, og hver af aldersgrupperne udgør mindre end 10 %. 16

42 Procent (%) Figur 3.5 Den procentvise andel af borgerne i Hvidovre Kommune, som bor i en handicapegnet bolig (belægningsprocent) fordelt på aldersgrupper og årstal årige årige årige årige årige årige årige årige < 40 år År Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ) og befolkning, jf. Statistikbanken (FOLK1, ). Det ses af Figur 3.5, at de 90-+årige har den største belægningsprocent i de handicapegnede boliger svarende til for plejeboligerne herefter følger de årige. Der ses derudover et vist udsving i de ældste aldersgrupper (75+-årige). Dette syner dog af umiddelbart mere, end det rent faktisk er på grund af enheden på y-aksen. Variationen er størst blandt de 90+-årige, men den holder sig inden for ca. 3,5 procentpoint. 3.4 Fremskrivningen Plejeboliger I Figur 3.6 ses det forventede antal beboere, der skal være plads til i plejeboliger, når vi har fremskrevet med de aldersspecifikke belægningsprocenter for Det faktuelle antal beboere for er indsat i figuren for bedre at kunne se udviklingen inden for aldersgrupperne. 17

43 Antal personer Figur 3.6 Fremskrivning af antal borgere, som det forventes, der skal være plads til i plejeboliger i Hvidovre Kommune ( ) samt faktuelt antal beboere ( ) fordelt på aldersgrupper årige årige årige årige årige årige årige årige 0 År Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ), befolkning, jf. Statistikbanken (FOLK1, ) og befolkningsprognosen for Hvidovre Kommune ( ). Det ses af Figur 3.6, at antallet af beboere, der forventeligt skal være plads til i en plejebolig i Hvidovre Kommune, er: Forholdsvis stærkt stigende for de 90+-årige (127 personer i 2014 versus 168 personer i 2025) Svagt stigende for de årige (130 personer i 2014 versus 138 personer i 2025) Forholdsvis stærkt stigende for de årige (73 personer i 2014 versus 97 personer i 2025) Jævnt stigende for de årige (50 personer i 2014 versus 65 personer i 2025) For øvrige aldersgrupper er der ingen væsentlige ændringer i antal i perioden ( ) I Tabel 3.1 fremgår det, hvordan udviklingen i det forventede i antal beboere er afhængig af valget af belægningsprocenter. I basisanalysen (Analyse I), som Figur 3.6 er baseret på, har vi gjort brug af belægningsprocenterne fra I følsomhedsanalysen (Analyse II) har vi anvendt de aldersspecifikke gennemsnitlige belægningsprocenter for

44 Tabel 3.1 Det forventede antal beboere, der skal være plads til i plejeboliger i Hvidovre Kommune i suppleret med de faktiske antal beboere i Analyse Analyse I Faktuelt antal Prognostisk antal Stigning Absolut Procent Absolut antal Absolut ændring (år til år) Absolut ændring vs Analyse II Absolut antal Absolut ændring (år til år) Absolut ændring vs Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ), befolkning, jf. Statistikbanken (FOLK1, ) og befolkningsprognosen for Hvidovre Kommune ( ). 19

45 Antal Det ses af Analyse I (basisanalysen) i Tabel 3.1, at Hvidovre Kommune kan forvente, at der med de indlagte forudsætninger for fremskrivningen skal være plads til yderligere 93 beboere i plejeboligerne i 2025 (569 beboere i 2025 versus 476 beboere i 2014), svarende til en stigning på ca. 20 %. Ændringen i det forventede antal beboere fra år til år kan også aflæses i rækken absolut ændring (år til år). Her ses det, at der ifølge Analyse I fx kan forventes ti flere beboere i 2016 sammenlignet med 2015 (493 beboere i 2016 versus 484 beboere i 2015), mens det fremgår af rækken absolut ændring vs. 2014, at antallet i fx 2020 forventes at overstige 2014-niveauet med 47 beboere. Af følsomhedsanalysen (Analyse II) fremgår følgende: Forventningen er, at der i forhold til 2014 skal være plads til 96 flere beboere altså tre beboere mere end det antal, der fremgår af basisanalysen Handicapegnede boliger I Figur 3.7 ses det forventede antal beboere, der skal være plads til i de handicapegnede boliger, når vi har brugt den aldersspecifikke belægningsprocent for Det faktuelle antal beboere for er også her indsat i figuren for bedre at kunne se udviklingen inden for aldersgrupperne. Figur 3.7 Fremskrivning af antal borgere, som det forventes, der skal være plads til i handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune ( ) samt faktuelt antal beboere ( ) fordelt på aldersgrupper årige årige årige årige årige årige årige årige < 40 år 0 År Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ), befolkning, jf. Statistikbanken (FOLK1, ) og befolkningsprognosen for Hvidovre Kommune ( ). 20

46 Det ses af Figur 3.7 (obs.: vær opmærksom på enheden på y-aksen) at antallet af beboere, der forventeligt skal være plads til i en handicapegnet bolig i Hvidovre Kommune, er: Relativt stærkt stigende for de 90+-årige (26 personer i 2014 versus 34 personer i 2025) Næsten uændret for de årige (34 personer i 2014 versus 36 personer i 2025) Relativt stærkt stigende for de årige (40 personer i 2014 versus 53 personer i 2025) Relativt stærkt stigende for de årige (43 personer i 2014 versus 56 personer i 2025) For øvrige aldersgrupper er der ingen væsentlige ændringer i antal i perioden ( ) I Tabel 3.2 fremgår det, hvordan udviklingen i det forventede i antal beboere i de handicapegnede boliger er afhængig af valget af belægningsprocenter. I basisanalysen (Analyse I), som Figur 3.7 er baseret på, har vi gjort brug af belægningsprocenterne fra I følsomhedsanalysen (Analyse II) har vi ligesom for plejeboligerne anvendt et gennemsnit af de aldersspecifikke belægningsprocenter for

47 Tabel 3.2 Det forventede antal beboere, der skal være plads til i de handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune i suppleret med det faktiske antal beboere i Analyse Analyse I Faktuelt antal Prognostisk antal Stigning Absolut Procent Absolut antal Absolut ændring (år til år) Absolut ændring vs Analyse II Absolut antal Absolut ændring (år til år) Absolut ændring vs Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ), befolkning, jf. Statistikbanken (FOLK1, ) og befolkningsprognosen for Hvidovre Kommune ( ). 22

48 Det ses af Tabel 3.2, at Hvidovre Kommune kan forvente, at der med de indlagte forudsætninger for fremskrivningen skal være plads til yderligere 41 beboere i de handicapegnede boliger i 2025 en stigning på ca. 19 %, når 2014 sammenlignes med 2025 (Analyse I). Fra 2014 og frem til 2025 stiger det forventede behov for plads til beboere i handicapegnede boliger årligt med 3-5 personer. Det ses yderligere af følsomhedsanalysen (Analyse II), at når de gennemsnitlige belægningsprocenter for er anvendt, skal der med de indlagte forudsætninger for fremskrivningen kun være plads til 27 personer flere i 2025 sammenlignet med Sammenfatning af fremskrivningen Det kan forventes, at der samlet set skal skabes plads til yderligere 134 beboere i pleje- og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune i 2025 (93 beboere i plejeboliger henholdsvis 41 beboere i de handicapegnede boliger) givet at forudsætningerne for beregningerne holder. Dette antal skal sammenholdes med antallet af beboere, som i 2014 var 697 beboere samlet set (476 beboere i plejeboliger og 221 beboere i handicapegnede boliger). Det svarer til en forøgelse på ca. 19 % af det samlede antal beboere, når 2014 sammenlignes med Af følsomhedsanalysen fremgår det, at det samlede behov for boliger muligvis ikke er helt så stort. I stedet for at der skal skabes plads til yderligere 134 beboere, skal der ifølge resultaterne fra følsomhedsanalysen (Analyse II) være plads til 123 beboere mere i 2025 sammenlignet med Behovet for pladser til beboere i plejeboliger er imidlertid større, mens antallet af handicapegnede boliger er knap så stort: 96 beboere i plejeboliger og 27 beboere i de handicapegnede boliger. Diskussion af fremskrivningens resultater Hvidovre Kommune oplyser, at det faktiske antal beboere i plejeboliger primo januar 2015 er ca. 470 beboere 6 og altså ikke 484 eller 486, som det fremgår af fremskrivningerne. Det betyder, at de aldersgruppespecifikke belægningsprocenter for 2014 samt de gennemsnitlige belægningsprocenter for perioden overvurderer antallet af beboere i Vi ved imidlertid ikke, om det er en tilfældighed, at antallet af beboere i plejeboligerne tilsyneladende er mindre primo 2015 end i uge Det er derfor svært at vurdere, om fremskrivningen også overvurderer behovet for pladser til beboere i plejeboliger i de øvrige år. Da vi ikke har oplysninger om køn og alder på beboerne i 2015, har det ikke været muligt at benytte belægningsprocenter for 2015 til fremskrivningen. Af oplysningerne fra Hvidovre Kommune fremgår det, at det faktiske antal beboere i de handicapegnede boliger primo januar 2015 er ca. 223 beboere 7. Det betyder, at basisberegningen (Analyse I) rammer det faktuelle antal beboere temmelig præcist i 2015, mens antallet af beboere undervurderes i følsomhedsanalysen (Analyse II). 6 7 Hvidovre Kommune har ikke indhentet oplysninger om eventuelt tomme pladser i den selvejende institution Søvangsgården. Dette antal er baseret på Hvidovre Kommunes udtræk fra det Geografiske Informationssystem (GIS) samt oplysninger om, hvor mange af de handicapegnede boliger der stod tomme primo januar

49 4 Beskrivelse af boligerne i 2015 Hvidovre Kommune har i starten af 2015 i alt 691 plejeboliger og handicapegnede boliger, som den har anvisningsret til. I dette afsnit beskrives den nuværende boligmasse med hensyn til antal boliger, ejerforhold og størrelse/antal rum i boligerne. Herefter følger en overordnet beskrivelse af udviklingen i antal boliger og deres anvendelse i perioden Plejeboliger Hvidovre Kommune har 483 plejeboliger primo 2015, som den har anvisningsret til. De 26 af boligerne har midlertidig status (dette antal kan svinge lidt gennem året). Godt halvdelen af boligerne (54 %: 260 af 483 boliger) er ejet af Hvidovre Kommune, mens de øvrige ejes af henholdsvis AAB, DAB, Lejerbo og den selvejende institution Søvangsgården. Boligerne administreres af fem forskellige administratorer: henholdsvis AAB, DAB, Hvidovre Kommune, Lejerbo og Søvangsgården. Hovedparten af boligerne er beliggende i MIDT og Avedøre-området: 39 % ligger i Avedøreområdet (187 af 483 boliger), 34 % af boligerne er beliggende i MIDT (163 boliger), 24 % i SYD (116 boliger), og knap 4 % ligger i NORD (17 boliger). Antallet af boliger i de fire plejecentre og den selvejende institution Søvangsgården varierer fra 12 boliger (målrettet til demente) til 163 boliger. Ca. 85 % af boligerne er 1-rumsboliger (409 af 483 boliger). Der er 17 2-rumsboliger til ikke-demente yngre personer (< 60 år) og 57 plejeboliger, som har to rum. Der foreligger ikke oplysninger om boligernes størrelse. Ingen af plejeboligerne er beregnet til eller bebos af to personer. Primo januar 2015 var mere end 97 % af plejeboligerne beboet 8. I Tabel 4.1 er ovenstående oplysninger specificeret for hvert plejecenter. 8 Opgjort af Hvidovre Kommune ved rundringning til plejecentrene. Der er ikke foretaget opringning til den selvejende institution Søvangsgården. Opgørelsesperioden omfatter tidsrummet 1. januar-15. januar

50 Tabel 4.1 Oversigt over plejeboliger, som Hvidovre Kommune har anvisningsret til. Primo Navn Plejecenteret Svendebjerghave Krogstenshave Plejecenter Plejecenter Strandmarkshave Plejecenter Dybenskærhave Søvangsgården Adresse: Svendebjergvej 28a Krogstens Allé 49 Tavlekærsvej 164 Byvej 201 Søvangsvej Område: SYD MIDT SYD AVEDØRE AVEDØRE Ejer/administrator: DAB/Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune/DAB Hvidovre Kommune/DAB AAB/AAB Selvejende/Søvangsgården Adresse: Svendebjergvej 28a Krogstens Allé 51 Tavlekærsvej 166 Byvej 201 Søvangsvej Type bolig: Plejehjem* Plejeboliger Plejeboliger Plejeboliger Plejeboliger Område: SYD MIDT SYD AVEDØRE AVEDØRE Ejer/administrator: DAB/Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune/DAB Hvidovre Kommune/DAB AAB/AAB Selvejende/Søvangsgården Antal boliger: Antal rum/egnet til antal personer: 1/1 2/1 1/1 1/1 1/1 Torndalshave Adresse: Svendebjergvej 28a Krogstens Allé 29, 31 og 47 Søvangsvej Søvangsvej Type: Midlertidige pladser Plejeboliger Plejeboliger til demente Plejeboliger Område: SYD MIDT AVEDØRE AVEDØRE Ejer/administrator: DAB/Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune/DAB Hvidovre Kommune/Lejerbo Selvejende/Søvangsgården Antal boliger: Antal rum/egnet til antal 1/1 1/1 1/1 2/1 personer: Holmelundsvej** Adresse: Holmelundsvej 1-3 Type: Plejeboliger: yngre (<60 år), ikke demente Område: NORD Ejer/administrator: Lejerbo/Lejerbo Antal boliger: 17 Antal rum/egnet til antal personer: 2/2 Retræten Adresse: Vester Kvartergade 20 Type: Midlertidige pladser Område: AVEDØRE Ejer/administrator: Hvidovre Kommune/Hvidovre Kommune Antal boliger: 12 Antal rum/egnet til antal personer: 1/1 * Boligerne nedlægges løbende og anvendes til midlertidige formål. ** Ligger i NORD, men hører under lederen på Plejecenteret Svendebjerghave. Kilde: Baseret på oplysninger fra Hvidovre Kommune pr. 19. april

51 4.2 Handicapegnede boliger Hvidovre Kommune har primo 2015 i alt 208 handicapegnede boliger, som den har anvisningsret til. Alle boliger er almene boliger og administreres af fire forskellige administratorer: henholdsvis DAB, KAB, Hvidovrebo og Lejerbo. Hovedparten af boligerne er beliggende i områderne SYD og MIDT: 45 % af boligerne er beliggende i SYD (94 boliger), 30 % i MIDT (63 boliger), knap 20 % ligger i NORD, og godt 5 % ligger i Avedøre-området. Antallet af boliger i ejendommene varierer fra fem til 64 boliger. Den mindste lejlighed er på ca. 49 m 2, mens de største lejligheder er 83 m 2. Mere end 90 % af boligerne er 2-rums-lejligheder (191 af 208 boliger), knap 8 % er 3-rumslejligheder (16 boliger), mens der kun er én 1-rumsbolig. På basis af et udtræk fra Hvidovre Kommune pr. 1. januar 2015 fra Geografisk Informationssystem (GIS) kan det konstateres, at der ca. bor to personer i 20 af boligerne 9. Men hvorvidt disse boliger fremadrettet er egnede til to personer, er der ikke foretaget en vurdering af (det afhænger af indretning og beboernes funktionsniveau). Tilsvarende som for plejeboligerne er mere end 97 % af boligerne beboet primo januar I Tabel 4.2 er ovenstående oplysninger specificeret for hver ejendom. 9 Hvidovre Kommune har viden om, at dette udtræk ikke er helt validt, da det er op til beboerne at få meldt adresseændring ved indflytning. 26

52 Tabel 4.2 Oversigt over handicapegnede boliger, som Hvidovre Kommune har anvisningsret til. Primo Navn Sønderkærhave Spurvegården Hvidovrevej Claus Petersens Allé Vojensvej Baunevangen Tavlekærsvej Lille Friheden Bymuren Adresse: Hvidovregade 41K og L Spurvegården 5 st.th., 5 st.tv., 6 st.th., 6 st.tv. og 6A st. Hvidovrevej 336A-D Claus Petersens Allé 16A-E og 18A-E Vojensvej 8, 10 og 18 M. Bechs Allé 34A-D og 100A-M Tavlekærsvej 98A-E Lille Friheden 3-9 og 4-8 Bymuren 29 1.th., 29A, 33 1.tv., 33A, tv., tv., tv., th., th., th., th. Område MIDT MIDT MIDT MIDT NORD NORD SYD SYD AVEDØRE Administrator: DAB Lejerbo DAB DAB Hvidovrebo KAB Hvidovrebo KAB KAB Antal boliger: Areal: m 2 49 m 2 74 m 2 74 m m 2 68 m 2 62 m 2 (ca.) m m 2 Antal rum: Anv. antal personer:* 1 1 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1 1 (2) Antal boliger: Areal: m 2 78 m 2 83 m 2 75 m 2 Antal rum: Anv. antal personer: 1 (2) 1/2 1/2 1 (2) * Anvendes eller vurderes at være anvendelig til angivet antal personer: - 1/2 er anvendt i de tilfælde, hvor der er viden om, at der bor to personer i nogle af boligerne, men det er ikke givet, at boligerne er velegnede til to personer. - 1/(2) er evaluators vurdering af, at nogle af lejlighederne måske kan bebos af to personer afhængig af indretning og beboernes funktionsevne. Kilde: Baseret på oplysninger fra Hvidovre Kommune pr. 19. april

53 4.3 Udvikling i boligmassen I dette afsnit beskriver vi indledningsvis udviklingen i boligmassen fra , og herefter følger en kortfattet beskrivelse af de forventede ændringer inden for en tidshorisont på ca. tre år Udviklingen fra I nedenstående Tabel 4.3 fremgår antallet af permanente boliger (plejeboliger henholdsvis handicapegnede boliger) og midlertidige døgnpladser i perioden Tabel 4.3 Antal permanente boliger (plejeboliger og handicapegnede boliger) samt midlertidige døgnpladser, som Hvidovre Kommune har anvisningsret til fordelt på årstal Type Permanente boliger, i alt Plejeboliger Almene ældre- og handicapegnede boliger, i alt Midlertidige døgnpladser (i plejeboliger) Boliger, i alt Kilde: Baseret på udtræk fra Statistikbanken, Danmarks Statistik (RESP01, ) suppleret med Hvidovre Kommunes udtræk fra Geografisk Informationssystem (GIS) pr. 1. januar Der gøres opmærksom på, at 12 af de midlertidige plejeboliger i 2010 (efter Almenboligloven) ikke fremgår af udtrækket fra Statistikbanken. Det fremgår af Tabel 4.3, at den samlede boligmasse er blevet forøget med 28 boliger (4 %) fra 2010 til Dette kan tilskrives en tilvækst på ni plejeboliger (seks permanente og ni midlertidige døgnpladser) og en forøgelse på 19 handicapegnede boliger Fremtiden: Flere midlertidige døgnpladser og flere plejeboliger Ifølge oplysninger fra de interviewede personer og budget har Hvidovre Kommune planer om at øge antallet af midlertidige døgnpladser og samle dem på Plejecenteret Svendebjerghave. Dette gøres ved: at nedlægge de resterende små og utidssvarende plejehjemsboliger i Plejecenteret Svendebjerghave og omdanne dem til midlertidige døgnpladser det vil på sigt give 46 midlertidige døgnpladser, idet forventningen er, at de midlertidige pladser på Retræten lukkes og bruges til andet formål. Det er hensigten, at ovenstående omlægning sker i en løbende proces i forbindelse med naturlig afgang fra de nuværende boliger og ved eventuelle frivillige flytninger. 28

54 5 Visitation og venteliste I dette kapitel beskriver vi, hvordan visitationen til plejebolig eller handicapegnet bolig foregår. Der følger herefter opgørelser af, hvor lang tid de visiterede borgere står på venteliste til en af de to typer boliger. 5.1 Visitation Visitation til plejeboliger henholdsvis handicapboliger omfatter en proces, hvori der indgår i) ansøgning fra borgeren, ii) vurdering og behandling af borgerens funktionsevne og behov for en given bolig, samt iii) indstilling/afslag på ansøgning om en given bolig. I alle tilfælde udfylder og underskriver den borger, der ansøger om et botilbud, et ansøgningsskema. Herefter kontakter en visitator den pågældende borger med henblik på et møde. På mødet foretager visitator sammen med borgeren og eventuelt en pårørende en helhedsvurdering af ansøgers funktionsevne og de kommunale muligheder for at afhjælpe personens vanskeligheder. Afgørelse om anvisning af henholdsvis plejebolig eller handicapegnet bolig sker på et så fyldestgørende grundlag som muligt. I Hvidovre Kommune har man ikke opstillet udtømmende og endegyldige visitationskriterier, idet der i hvert tilfælde foretages en individuel, konkret vurdering. En forudsætning for visitation til den ansøgte bolig omfatter tre punkter (jf. oplysninger fra de interviewede): 1. En konstatering af, at personen ønsker at få tilbudt den ansøgte bolig (kræver underskrift). 2. En konkret vurdering af borgerens fysiske og psykiske funktionsevne sammenholdt med boligmæssige, familiemæssige og sociale forhold. 3. En vurdering og konstatering af, at ansøgerens funktionsevnetab ikke kan afhjælpes med kommunens øvrige tilbud om: i. Hjemmeplejetilbud: personlig og praktisk hjælp 10, ophold i dagcenter/daghjem eller midlertidig dag-/natpleje ii. Genoptræning eller rehabilitering: fx som midlertidigt rehabiliteringsophold iii. Hjælpemidler eller boligændring: herunder nødkald eller anden bolig iv. Aflastning af ægtefælle eller andre pårørende Visitation til plejeboliger 11 forudsætter dog helt generelt, at ansøgeren har et markant og varigt funktionsevnetab, som nødvendiggør stadig nærhed af personale, som hurtigt kan tilkaldes. Forudsætningen for visitation til en handicapegnet bolig er, at ansøgeren har varig nedsat fysisk - eller psykisk funktionsevne 12 og er afhængig af hjælpemidler. Herudover skal ansøger efter tildeling af boligen være i stand til at færdes inde og ude i nærområdet med fx rollator eller kørestol, samtidig med at vedkommende skal kunne klare sig med hjælp fra hjemmeplejen Den øvre grænse for hjemmepleje er ifølge oplysninger fra de interviewede i størrelsesordenen timer ugentlig. Plejehjemsboliger og beskyttede boliger (jf. Lov om social service 192) samt plejeboliger ældreboliger med tilknyttet serviceareal (Almenboligloven 5, som er målrettet fysisk og psykisk handicappede henholdsvis ældre). Ældre- handicapboliger hører under Almenboliglovens 54. De omtales ved indberetning til Danmarks Statistik som ældreboliger uden serviceareal. Alderskriteriet for denne boligtype er 18 år eller ældre. Hvidovre Kommune finder som oftest andre boliger til psykisk handicappede. 29

55 Visitation til midlertidige døgnpladser forekommer i de tilfælde, hvor ansøgeren eller de pårørende har behov for midlertidig aflastning, ekstra træning/rehabilitering eller en palliativ plads (beregnet til alvorligt syge og/eller døende borgere fra Hvidovre Kommune). Opholdet varer principielt 2-3 uger. I praksis er der imidlertid borgere, som benytter aflastningspladserne i 3-4 måneder, hvis det vurderes, at de ikke kan opholde sig i eget hjem, mens de venter på en plejebolig 13. Forudsætningen for visitation til demensbolig med en skærmet afdeling er, at borgeren er svært dement, udadreagerende og/eller vandrer. Organisation Visitationen er organisatorisk placeret i Børn og Velfærd, Sundheds- og Træningsafdelingen. Det er visitatorerne, der udarbejder indstillingerne til lederen af Visitationen, som har den endelige beslutningskompetence i forhold til bevilling/afslag på ansøgning. Før 1. januar 2015 blev visitationen foretaget af et visitationsudvalg. Det skal bemærkes, at visitationskriterierne for tildeling af de respektive boliger ikke er ændret inden for de seneste år det er alene organiseringen af visitationen. I de tilfælde, hvor borgere udskrives fra hospital og har akut behov for plejebolig eller en midlertidig plads, koordineres dette med én af de kommunale udskrivningskoordinatorer, mens demenskoordinatoren fra Ældre og Handicapafdelingen tages med på råd i forhold til visitation til demensboliger. Kvalitetsstandarder Der foreligger en kvalitetsstandard for plejeboliger og beskyttede boliger i Hvidovre Kommune (2014). Der er ved at blive udarbejdet en decideret kvalitetsstandard for handicapegnede boliger. Kriterierne for at blive visiteret til de forskellige tilbud er beskrevet i pjecen Botilbud til borgere med særlige behov i Hvidovre Kommune, som er retningsgivende for, hvem der visiteres til boligerne. 5.2 Venteliste Efter visitation til plejebolig henholdsvis handicapegnet bolig bliver ansøgeren sat på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende (jf. Almenboliglovens 54b). Borgere på generel venteliste til plejebolig har garanti for at kunne flytte ind senest to måneder efter visitation hertil (jf. Almenboliglovens 54a). Der er dog ingen ventetidsgaranti for ældre, som ønsker en specifik plejebolig eller er visiteret til en handicapegnet bolig. Plejeboligerne bliver ikke tildelt efter nummerordning på ventelisten. I Hvidovre Kommune tages der ved tildelingen dels hensyn til borgere, der har et akut behov for en pleje- eller handicapegnet bolig, dels hensyn til overholdelse af ventetidsgarantien. I Hvidovre Kommune er den gennemsnitlige ventetid på plejeboliger efter plejeboliggarantien blevet reduceret med syv dage: Fra 30 dage i 2010 til 23 dage i 2014 (et fald på 23 %). Denne udvikling fremgår af Tabel 5.4. Af Hvidovre Kommunes hjemmeside 14 fremgår det, at der pr. 31. januar 2014 stod 49 personer på venteliste til plejebolig. Antallet af borgere på venteliste var pr. 31. januar 2015 steget til 52 personer Jævnfør Bilag 3, Direktionens forslag til Budget i balance, Budget , Hvidovre Kommune. 30

56 Tabel 5.1 Gennemsnitlig ventetid (dage) på generel venteliste til en plejebolig i Hvidovre Kommune fordelt på årstal Årstal Boligtype Plejeboliger Kilde: Hvidovre Kommune. Tildeling af handicapegnet bolig i Hvidovre Kommune sker efter en individuel vurdering, hvor der tages hensyn til såvel ventetid og behov. Ventetid på en handicapegnet bolig følges og opgøres ikke løbende i Hvidovre Kommune, sådan som det er tilfældet for plejeboligerne. Til denne rapports formål er der foretaget udtræk af ventetiden i en periode, der omfatter godt tre år (172 uger), se Tabel 5.2. Tabel 5.2 Gennemsnitlig og median ventetid på venteliste til en handicapegnet bolig fordelt på tidspunkt for optagelse/afslutning* på venteliste, ønsket bokommune og antal borgere. Hvidovre Kommune. 1. januar april Uger. Ventetid i perioden (uger) Grp. Tidsrum Kommune Gennemsnit Median Antal borgere 1 Startet og afsluttet i perioden Bolig i anden kommune Bolig i Hvidovre Kommune Startet før, men endnu ikke afsluttet Bolig i anden kommune ventetiden er reelt større Bolig i Hvidovre Kommune Startet før og afsluttet i perioden Bolig i anden kommune ventetiden er reelt større Bolig i Hvidovre Kommune Startet i perioden, men endnu ikke afsluttet Bolig i anden kommune ventetiden bliver reelt større Bolig i Hvidovre Kommune * Der er ikke viden om, hvor mange af personerne der er afsluttet (ikke står på venteliste) som følge af dødsfald. Kilde: Hvidovre Kommune. Det ses af Tabel 5.2, at de borgere, der er blevet optaget på venteliste og afsluttet 15 i opgørelsesperioden (gruppe 1), i gennemsnit har ventet 33 uger på en bolig i Hvidovre Kommune, versus 25 uger hvis ønsket har været at komme til at bo i en anden kommune. Mediantiden 16 er lidt lavere. For den øvrige gruppe af borgere er der reelt ikke viden om, hvor lang tid de har ventet eller kommer til at vente på en handicapegnet bolig. Det kan dog konstateres, at for de 59 borgere i gruppe 2 (2 + 57), som er optaget på venteliste før opgørelsesperioden uden at været afsluttet, bliver ventetiden mere end 172 uger (ca. 3,3 år) uanset om de ønsker en handicapegnet bolig i Hvidovre Kommune eller i en anden kommune (givet de fortsat er i live). På basis af Tabel 5.2 kan det beregnes, at der pr. 19. april 2015 står 20 personer på venteliste til en handicapegnet bolig i en anden kommune (gruppe 2: to personer + gruppe 4: 18 personer), mens antallet af personer på venteliste til handicapegnet bolig i Hvidovre Kommune er på 226 personer (gruppe 2: 57 personer + gruppe 4: 169 personer). Det samlede antal borgere på venteliste til en handicapegnet bolig er således på 246 personer Der er ikke viden om, hvor mange personer der er afsluttet (ikke står på ventelisten) som følge af dødsfald. Medianen findes ved at opstille tiderne i stigende rækkefølge og så vælge den midterste værdi; ved et lige antal vælges gennemsnittet af de to midterste værdier. 31

57 Indflytning I Hvidovre Kommune er der lidt forskellig praksis for, hvor hurtigt en borger kan flytte ind i en fraflyttet bolig. Det oplyses af de interviewede, at dette særligt på Plejecenteret Strandmarkshave fungerer meget effektivt der står boligerne kun tomme i kort tid. I gennemsnit er tidsrummet for fraflytning til indflytning ca. 14 dage. 32

58 6 Udviklingstendenser i ældres funktionsevne, socioøkonomiske vilkår og boligønsker I dette kapitel gennemgår vi de seneste undersøgelser og forskning om udviklingstendenser i faktorer, som har betydning for ældre borgeres behov for hjælp og pleje, herunder behov for en plejebolig. Det drejer sig først og fremmest om udviklingstendenser i fysisk og kognitiv funktionsevne, og derudover om socioøkonomiske forhold. I kapitlet udledes også konsekvenser for Hvidovre Kommune af udviklingstendenserne. I kapitlet opsummeres endvidere den foreliggende viden om, hvilke kendetegn ved en plejebolig der bidrager til beboernes trivsel. 6.1 Fysisk og psykisk funktionsevne Behovet for hjælp og pleje er først og fremmest relateret til borgernes funktionsevne i udførelsen af de daglige aktiviteter. Dette kan både knytte sig til borgernes fysiske formåen og til kognitive evner, hvor især demens giver begrænsninger i den kognitive funktionsevne. Vi ser i første omgang på udviklingen i ældre borgeres funktionsevne i daglige aktiviteter, og dernæst ser vi på forekomsten af demens i ældrebefolkningen. Funktionsevne i daglige aktiviteter Flere undersøgelser har belyst udviklingen i ældrebefolkningens funktionsevne i daglige aktiviteter i Danmark, men fremgangsmåden har været forskellig. Et nyligt studie (Jeune et al. 2015) har belyst udviklingen fra 2004 til 2010 i ældrebefolkningens begrænsninger med hensyn til at udføre sædvanlige daglige aktiviteter. I studiet er beregnet udviklingen i restlevetid med eller uden begrænsninger. Det fremgår, at der er en forøgelse i restlevetid uden begrænsninger i udførelsen af sædvanlige daglige aktiviteter, men forbedringen skyldes primært en reduktion i antal år med lette begrænsninger. For 65-årige er der ingen nedgang i det forventede antal år med alvorlige begrænsninger. Da der er en forøgelse i den samlede forventede restlevetid, kan alderen, hvor alvorlige begrænsninger sætter ind, dog forventes udskudt. Det drejer sig i gennemsnit om ca. et år for 65-årige mænd og knapt et år for 65-årige kvinder. I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 (Sundhedsstyrelsen 2014) er beregnet, at der for 65- årige fra 2010 til 2013 er sket en mindre stigning i det forventede antal år uden langvarig sygdom i hovedstaden. For mænd er det forventede antal år uden langvarig sygdom steget fra 8,3 til 8,8 år og for kvinder fra 9,6 til 10,5 år. Der er ikke beregnet leveår uden begrænsninger i daglige aktiviteter, men der er på landsplan sket et fald i andelen af 65+-årige kvinder med dårligt fysisk helbred (begrænsninger i udførelse af daglige aktiviteter). Det skal bemærkes, at udviklingen alene dækker en kort periode. Lauritzen (2014) har analyseret udviklingen i funktionsevnen i daglige aktiviteter fra 1997/2002 til De ældste aldersgrupper i analysen er 77-årige (2012 sammenlignet med 1997) og 82-årige (2012 sammenlignet med 2002). Analysen viser et fald i andelen af både mænd og kvinder i de to aldersgrupper med dårligt selvvurderet helbred, og især blandt kvinder er der et markant fald i andelen, der har brug for hjælp til at klare mindst én af seks daglige aktiviteter. Andelen af kvinder i de to aldersgrupper, der har behov for hjælp til mindst én daglig aktivitet, er halveret i den analyserede periode. Det skal bemærkes, at behov for hjælp til mindst én daglig aktivitet ikke indikerer et behov for plejebolig. 33

59 Christensen et al. (2013) sammenligner bl.a. udviklingen i funktionsevne ved udførelse af daglige aktiviteter blandt ældre født i henholdsvis 1905 og 1915, da de var i alderen år. De finder, at den seneste fødselsårgang opnåede de bedste resultater i udførelse af daglige aktiviteter, selvom de var to år ældre på undersøgelsestidspunktet. Da man ikke fandt nogen forskel i fysisk styrke mellem de to fødselsårgange, forklares forskellen med en forbedret kognitiv funktionsevne, forbedrede levevilkår og forbedrede hjælpemidler til at støtte mobilitet og uafhængighed. Endelig har Engberg et al. (2008b) sammenlignet to årgange af 100-årige født henholdsvis 1895 og 1905 med hensyn til funktionsevnen i en række daglige aktiviteter: at gå i bad, at tage tøj på, at gå på toilettet, at rejse sig fra stol/seng og at spise, at gå omkring indendørs, at komme udendørs, at gå på trapper, at vaske den øvre og den nedre del af kroppen, at klippe tånegle, at klippe fingernegle, at vaske hår og tage sko og strømper af og på. Undersøgelsen finder en forbedring i 100-årige kvinders evne til at udføre daglige aktiviteter, og en mindre andel af kvinderne i 1905-kohorten end i 1895-kohorten boede i en plejebolig. Undersøgelsen fandt ingen forbedring for mænd. Der indgår dog så få mænd i undersøgelsen, at forfatterne på den baggrund maner til forsigtig med at fortolke resultatet for mænd. Ser man på tværs af de gennemgåede studier, tegner de en tendens til en forbedring i funktionsevnen i daglige aktiviteter især blandt ældre kvinder. Forbedringen er observeret i alle aldersgrupper fra 75 år og opefter. Undersøgelserne giver imidlertid ikke et klart billede af, om forbedringerne også vedrører nedsættelse i funktionsevnen, der er så alvorlig, at den kan give behov for indflytning i plejebolig. Forekomst af demens blandt ældre borgere i Hvidovre Kommune Svær demens er ofte årsag til, at ældre borgere flytter i plejebolig. Borgere med svær demens er helt afhængige af hjælp fra andre, og regelmæssig overvågning er nødvendig. Det er ofte vanskeligt at yde den nødvendige hjælp og overvågning på betryggende vis i en almindelig bolig. Borgere med svær demens flytter derfor i en plejebolig, hvor der er personale i nærheden døgnet rundt. Det er således et centralt spørgsmål omkring behovet for plejeboliger i Hvidovre Kommune, hvordan antal borgere med svær demens kan forventes at udvikle sig i de kommende år. Nedenfor gives med baggrund i den foreliggende viden om forekomsten af demens et estimat for udviklingen i antal borgere med svær demens fra 2014 til Nationalt Videnscenter for Demens har på baggrund af studier fra flere europæiske lande beregnet hyppigheden af forekomsten af demens. De er vist nedenfor i Tabel 6.1. I tabellen er også vist, hvor stor en andel der ifølge et internationalt ekspertpanel antages at lide af svær demens. Tabel 6.1 Hyppighed af forekomsten af demens i Vesteuropa (procent). Mænd Kvinder Procentandel med svær demens år 1,4 1, år 2,3 3 6, år 3,7 5 7, år 6,3 8,6 11, år 10,6 14,8 11, år 17,4 24,7 13,1 90+ år 33,4 48,3 19,3 Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens (udateret) og Alzheimers s Society (2007). 34

60 Hvis disse hyppigheder anvendes på befolkningen i Hvidovre Kommune, betyder det, at 827 borgere blandt 60+-årige havde en demenssygdom i Hvis det forudsættes, at den aldersbetingede hyppighed af demens ikke ændrer sig over de næste ti år, kan det forventes, at der på baggrund af befolkningsprognosen i 2025 vil være 998 borgere på 60+ år med demens en stigning på 171 borgere. Den største andel vil imidlertid lide af demens i let eller moderat grad, og de vil i de fleste tilfælde kunne klare sig med støtte i eget hjem. Hvis tallene for andelen med svær demens fra tabellen ovenfor overføres til Hvidovre Kommune, havde 100 borgere i 2014 demens i svær grad. Dette antal er beregnet til at være steget til 124 borgere i 2025 altså en forøgelse på 24 borgere med behov for omfattende hjælp og tilsyn. I de senere år er der kommet undersøgelser, der peger i retning af, at forekomsten af demens stiger langsommere end tidligere antaget. For eksempel finder et engelsk studie (Matthews et al. 2013) et fald i forekomsten af demens fra 1991 til 2011 på 1,8 procentpoint blandt 65+årige. Et dansk studie (Christensen et al. 2013) finder, at der fra slutningen af 1990 erne til ti år senere er sket en forbedring af den kognitive funktionsevne blandt ældre i alderen år. Derimod har man ikke fundet forbedringer i kognitiv funktionsevne blandt 100-årige (Engberg et al. 2008a). Hvis vi med udgangspunkt i de positive tendenser antager, at forekomsten af demens falder med 1 procentpoint blandt 65+årige i Hvidovre Kommune fra 2014 til 2025, vil antallet med en demenssygdom i 2025 ikke være 998, men ca Det giver i en stigning på ca. 75 borgere med demens, og heraf vil ca. 10 lide af svær demens. Det skal bemærkes, at der er usikkert, om der reelt er sket et fald i forekomsten af demens i Danmark. Forklaringen skulle i givet fald være en generel forbedring i helbred og et højere uddannelsesniveau. 6.2 Socioøkonomiske levevilkår Studier af ældres funktionsniveau har gennemgående vist en kønsmæssig forskel i risikoen for at blive ramt af funktionstab (Avlund 2004). Ældre kvinder har større risiko for funktionstab end ældre mænd. Det forklares med, at risikoen for at blive ramt af en sygdom, der fører til funktionstab, er større blandt kvinder end blandt mænd. Mens mænd har en større risiko for at blive ramt af en fatal sygdom og derfor lever kortere, levere kvinder længere med en kronisk tilstand. Endvidere bliver kvinders fysiske ressourcer opbrugt i en tidligere alder end mænd. Et nyligt studie har da også vist, at de gennemsnitlige offentlige udgifter til hjemmeplejeydelser (praktisk bistand og personlig pleje) og dermed forbruget er højere til kvinder end til mænd (Fredslund og Rasmussen 2015). Vi ved ikke, om dette også giver sig udslag i et højere brug af plejebolig blandt kvinder end mænd, men det er sandsynligt 17. Husstandens sammensætning har ud over funktionsevne i daglige aktiviteter væsentlig betydning for behovet for hjælp og pleje fra andre. Nedsat funktionsevne kombineret med at bo alene forøger risikoen for at have behov for hjælp og pleje og for at have behov for at flytte i plejebolig. Blandt andet fordi levetiden blandt mænd i de seneste år er blevet forøget mere end blandt kvinder, har der på landsplan været en tendens til et fald i andelen af aleneboende kvinder op til 90-årsalderen. Det har bidraget til på landsplan at reducere behovet for hjælp udefra. En tilsvarende tendens kan konstateres for ældre kvinder i Hvidovre Kommune fra 2010 til 2015, men kun op til aldersgruppen år (Danmarks Statistik: Statistikbanken). I de ældre aldersgrupper er andelen af enlige kvinder steget. 17 Et canadisk studie har fundet større grad af funktionsnedsættelse og hyppighed af indflytning i plejebolig blandt mænd end blandt kvinder (Gruneir et al. 2013). Dette kan dog ikke uden videre overføres til danske forhold. 35

61 Der er en sammenhæng mellem uddannelse og sandsynligheden for at være visiteret til hjemmepleje (Hansen et al. 2013, Fredslund og Rasmussen 2015). Jo højere uddannelse, des mindre er sandsynligheden for at være visiteret til hjemmepleje. Det gælder både praktisk bistand og personlig pleje. Denne sammenhæng skal formodentlig hovedsagelig forklares ved, at uddannelseslængde har betydning for risikoen for at blive ramt af en funktionsnedsættelse, der kræver behov for hjælp. Derimod er det usikkert, om uddannelseslængde spiller en rolle for sandsynligheden for at få hjælp ved en given funktionsnedsættelse. Under alle omstændigheder må et stigende uddannelsesniveau i en befolkning forventes at reducere behovet for hjælp. Det vil sandsynligvis også gælde behovet for en plejebolig, selvom der ikke er danske undersøgelser, der belyser dette 18. Fra 2006 til 2014 har der i Hvidovre Kommune været et fald i andelen af årige uden uddannelse ud over grundskolen og en stigning i andelen med erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (Danmarks Statistik: Statistikbanken). De årgange, som i de kommende år rykker op i aldersklasser, hvor der er en relativt stor risiko for et behov for hjælp og pleje, har altså en højere uddannelse end dem, som i dag befinder sig i disse aldersklasser. Det trækker i retning af, andelen med behov for hjælp og pleje, herunder plejebolig, vil være mindre i 2025 end i dag. Der er ikke undersøgelser, der har påvist en sammenhæng mellem karakteristika ved ældres bolig og behovet for hjælp og pleje eller indflytning i plejebolig. Fredslund og Rasmussen (2015) finder, at ældre i ejer- og andelsboliger har et lavere forbrug af hjemmeplejeydelser end ældre i lejebolig, men dette er antagelig en indikator for en social forskel i forbrug af hjemmeplejeydelser. 6.3 Plejeboligens udformning Inden for de seneste år er der udgivet flere rapporter om udformning og indretning af plejeboliger til gavn for beboernes trivsel (Møller og Knudstrup 2008; Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010; Hansen og Jessen 2011; Ældrekommissionen 2012). Fælles er imidlertid, at flere af anbefalingerne bygger på et projekt om trivsel i plejeboligen, som Socialstyrelsen har gennemført, og resultaterne fra projektet er sammenfattet i Møller og Knudstrup (2008). For mere detaljerede vejledninger om udformning af plejeboliger henvises til især Møller og Knudstrup (2008) samt Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010). I det følgende gengives anbefalinger til mere overordnede principper for fremtidige plejeboligers udformning (baseret på de netop omtalte referencer). Det fremhæves, at det ikke er muligt at udpege den entydigt ideelle plejebolig, da beboere i plejebolig er forskellige og trives noget forskelligt. Ældre mennesker i dag og i fremtiden er præget af stor diversitet, som giver sig udslag i stor variation og mangfoldighed i holdninger, ønsker, forestillinger og livsførelse. Grundlæggende bør plejeboliger indrettes, så de imødekommer variation i behov for støtte til at overkomme funktionstab og variation i beboernes orientering mod eksisterende sociale fællesskaber eller mod at indgå i nye. Det betyder bl.a., at der er brug for boliger med en variation med hensyn til, hvor meget plads der er afsat til forskellige former for fælles aktiviteter for beboerne. Hvis borgerne er orienteret mod sociale fællesskaber, er kravet til plads i den private del mindre, end hvis borgeren er orienteret mod eksisterende sociale fællesskaber, hvor der skal være plads i boligen til at have besøg af familie og venner. 18 Et amerikansk studie har fundet, at lav husstandsindkomst og lav uddannelse har en selvstændig betydning for indflytning på plejehjem (Mustard et al. 1999). 36

62 Ideelt set skal plejeboliger således være fleksible, så de tilgodeser forskellighed blandt beboerne og kan ændres i takt med den enkelte beboers behov. Der peges på, at byggerier med boliger er driftsøkonomisk rationelle, samtidig med at en opdeling i mindre boenheder kan fastholde og understøtte hjemlighed, mangfoldighed mv. Et plejeboligkompleks med omkring otte boenheder skaber basis for centrale servicefaciliteter som mindre indkøbsmuligheder, servicefunktioner og sociale arrangementer, samtidig med at de enkelte boenheder har egne fællesfaciliteter. Der peges endvidere på, at boenheder med beboere er mest hensigtsmæssigt. Det anbefales, at beboere uden demens og beboere med demens ikke bor i samme boenhed. Den private bolig: Centralt for trivslen er, at boligen er rummelig, og den private bolig bør have en størrelse på ca m 2 (ekskl. fællesareal) og gerne større, hvis økonomien tillader det. Der skal være plads til nogle få gæster i den private bolig. Den private bolig skal kunne deles op i to områder, enten ved at bestå af to rum, eller af ét rum, som kan deles op i to med fleksible rumdelere. Beboere foretrækker at opholde sig og sove i separate rum i det mindste en seng afskærmet fra resten af boligen. Der er en betydelig spredning i ønskerne til plejeboligens størrelse, hvilket peger i retning af, at de kommende ældre som helhed forventer en større variation i størrelsesudbuddet af plejeboliger. Generelt foretrækker de kommende ældre en stor privat bolig og lille fællesareal frem for en lille lejlighed og stort fællesareal. Forskningen viser et skel mellem beboere med og uden demens, hvor ældre med demens synes at have mest glæde af store fællesarealer, som benyttes meget. Der er brug for plejeboliger med forskellig type beliggenhed, men mange foretrækker en central placering med let tilgængelighed til indkøb, servicefunktioner og offentlig transport. Udearealer i tilknytning til plejeboliger er en faktor, der spiller en rolle for trivslen både fysisk og psykisk, idet beboernes mulighed for at færdes udendørs giver adgang til dagslys/sollys, frisk luft, motion og rekreation. Det er således en kvalitet med lettilgængelige udearealer tæt på bygningerne, hvor der er sikre adgangs- og opholdsarealer. Privat udeareal have eller terrasse er vigtig som udsigtspost. Udsigten (til steder med liv) og muligheden for at få frisk luft er det væsentligste. Borgernes trivsel i en plejebolig er naturligvis afhængig af en række andre forhold end de fysiske rammer, hvilket senest er beskrevet hos Wentzer og Rasmussen (2014). Samme rapport peger endvidere på behovet for et dækkende informationsmateriale om plejeboligers fysiske rammer, sociale liv mv. til borgere, der skal vælge, hvilken bolig der passer til deres ønsker og behov. 37

63 7 Botilbud efter Servicelovens til borgere under 65 år I dette kapitel belyses, hvor mange borgere fra Hvidovre Kommune der er placeret i botilbud efter i Serviceloven. Der gives endvidere en kort karakteristik af disse borgere, og endelig beskrives behov og muligheder for, at borgere i disse tilbud kan hjemtages til Hvidovre Kommune. Ved en hjemtagning kan dels forstås, at der som alternativ til placering i botilbud uden for kommunen etableres botilbud i kommunen, dels forstås at borgeren flytter ind i en almindelig eller tilpasset bolig i kommunen med den fornødne socialpædagogiske støtte i henhold til 85 i Lov om social service. 7.1 Målgruppen for botilbud Målgruppen for botilbud til midlertidigt ophold efter 107 i Lov om social service er ifølge Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i Almenboligloven, Serviceloven og Friplejeboligloven: 1. Personer som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et botilbud til aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv. 2. Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, fx behov for aflastning, behandling, optræning og udslusning mv. 3. Personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Gruppen omfatter dels personer med stofmisbrug som hovedproblem, dels personer med andre adfærdsmæssige problemer af psykisk eller social karakter, herunder personer med sindslidelser. Målgruppen for botilbud til længevarende ophold efter 108 i Serviceloven er ifølge vejledningen: 1. Personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk elle psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. 2. Personer, der efter retskendelse skal mentalundersøges. 3. Personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn. 4. Mennesker, der efter et hårdt liv på gaden med misbrug af alkohol og stoffer er i en situation, hvor de ikke længere kan klare sig selv. Kan på grund af afvigende social adfærd og mere eller mindre aktivt misbrug ikke rummes i de almindelige plejeforanstaltninger. Målgruppen for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven er ifølge vejledningen: Kvinder og børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. 38

64 Endelig er målgruppen for forsorgshjem mv. efter 110 i Serviceloven ifølge vejledningen: Personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, der ikke kan ydes efter andre regler inden for den sociale lovgivning eller anden lovgivning. 7.2 Borgere fra Hvidovre Kommune i botilbud uden for kommunen Langt de fleste borgere fra Hvidovre Kommune, som benytter et botilbud efter i Serviceloven, er placeret uden for kommunen. Hvidovre Kommune har bofællesskaber til udviklingshæmmede inden for kommunegrænsen, og her er der 30 beboere i foråret Derudover driver Frelsens Hær med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden et kvindekrisecenter og et forsorgshjem, som er beliggende i Hvidovre Kommune, men ikke specielt rettet mod borgere i Hvidovre Kommune. I Tabel 7.1 er vist, hvilke borgere der ifølge oplysninger fra Hvidovre Kommune var placeret i botilbud efter Servicelovens i første kvartal Tabel 7.1 Borgere fra Hvidovre Kommune placeret i botilbud efter Servicelovens Primo Kvinder Mænd I alt 107 Midlertidigt botilbud Længevarende botilbud Kvindekrisecenter Forsorgshjem Kilde: Hvidovre Kommune. Det fremgår af Tabel 7.1, at langt den største gruppe er borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har brug for et midlertidigt eller længerevarende botilbud ( 107 og 108). Der er i begge former for botilbud tale om en bredt sammensat gruppe med forskellige handicap eller lidelser, og de har derfor også behov for botilbud med forskellig ekspertise tilknyttet. Forskellighed i handicap og lidelse er illustreret i Tabel 7.2, hvor borgere fra Hvidovre Kommune i midlertidigt botilbud efter 107 er fordelt på kategorier. 39

65 Tabel 7.2 Borgere fra Hvidovre Kommune i botilbud efter Servicelovens 107 fordelt på handicap eller lidelse. Primo Handicap eller lidelse Antal personer Udviklingshæmmede 57 Mobilitetsnedsættelse inkl. synshandicap 13 Skizofreni 22 Angst 6 Autismespektret 26 Erhvervet hjerneskade 7 Forandret virkelighedsopfattelse 16 I alt 147 Kilde: Hvidovre Kommune. Som det fremgår, er den største gruppe udviklingshæmmede efterfulgt af borgere med skizofreni eller autisme. Gruppen omfatter både borgere med pension og borgere med anden overførselsindkomst. Spredningen i handicap og lidelse betyder, at borgerne er fordelt i forskellige botilbud afhængig af det konkrete behov. Det samme gør sig gældende for borgere i længerevarende botilbud efter Servicelovens 108. For alle uden permanent offentlig forsørgelse er det målet, at de skal hjem og klare sig i anden bolig. Kommunens forvaltning skønner ifølge interview, at ca. 30 personer uden permanent forsørgelse vil kunne komme hjem i egen bolig i løbet af 1-2 år. Derudover venter ca. 10 personer med pension på en bolig. Der er i de fleste tilfælde ikke behov for en handicapegnet bolig, da de færreste har et fysisk handicap. Der er derimod typisk brug for mindre boliger (1-2 værelser) kombineret med personstøtte (Serviceloven 85). Spredningen i handicap og lidelse og i mange tilfælde et behov for særlig ekspertise gør det ikke oplagt at oprette botilbud i kommunen for at hjemtage borgere. Det kan dog ikke udelukkes, at der er grupper, hvor der med fordel kan oprettes et botilbud i kommunen. Dette forudsætter en nærmere analyse af borgere i botilbud. Der kan imidlertid argumenteres for relevansen af at oprette et midlertidigt botilbud til psykisk syge borgere. Forvaltningen angiver ifølge interview, at der er tale om en stor kategori, hvor der samarbejdes med socialpsykiatrien. Psykisk sårbare borgere har brug for at være i kontakt med deres sociale netværk, og denne kontakt vil lettere kunne opretholdes med et botilbud i kommunen. Borgere med midlertidig forsørgelse vil have fordel af nærhed til Hvidovre Kommunes Jobcenter, hvilket gør det nemmere at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats for denne gruppe. Der vil næppe være nogen umiddelbar økonomisk gevinst for kommunen ved at have eget botilbud til psykisk syge frem for at købe plads i andre botilbud. Da det er relativt få borgere fra Hvidovre Kommune, der benytter sig af kvindekrisecentre eller forsorgshjem, giver det ikke mening at etablere sådanne tilbud i kommunen. I øvrigt er sådan et tilbud allerede beliggende i kommunen. Borgere i kvindekrisecentre er typisk kvinder, som har været udsat for vold og har brug for en bolig til at flytte væk fra den voldelige ægtefælle. I mange tilfælde har kvinderne børn med sig og har derfor brug for en større bolig. De får angiveligt hurtigt et boligtilbud, og man kan derfor her ikke tale om et udækket boligbehov. Den typiske borger i et forsorgshjem er en 50-årig mand, der drikker for meget og har kappet forbindelsen til familie og venner. Nogle er blevet smidt ud af deres lejlighed på grund af mang- 40

66 lende huslejebetaling eller husspektakler. Nogle har svært ved at vende tilbage til en almindelig bolig bl.a. på grund af gæld i flere boligselskaber. Andre har vænnet sig til livet i et herberg og det netværk, de har fået omkring det. Herberget har også givet dem støtte til at få en dagligdag og til at holde sig på måtten. Der er imidlertid alternativer til ophold på herberg. Hvidovre Kommune har deltaget i et projekt, hvor der blev ydet støtte primært til yngre til at komme ud af herberg og blive etableret i egen bolig. Indsatsen har fulgt principperne i et koncept Housing First, som er en helhedsorienteret indsats over for hjemløse borgere med psykisk sygdom, misbrug eller andre sociale problemer ( Kommunen har haft gode erfaringer med dette koncept, hvor princippet som det første er, at borgeren får en bolig. Dette kombineres med intensiv praktisk og social støtte, så længe borgeren har behov for det. Der er udviklet bestemte metoder til en sådan støtte, som der er evidens for har stor sandsynlighed for at fastholde beboerne i en bolig (se nærmere på Konceptet vil kunne bruges over for borgere, som har opsøgt herberg, men også over for visse borgere med psykiske lidelser i midlertidige botilbud, jf. Serviceloven 107. Udfordringen kan imidlertid være at fremskaffe en relevant bolig. Ifølge et notat fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 19 har kommunen følgende principielle muligheder for at tilvejebringe boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere: Anvisning af almen bolig, som er stillet til rådighed til løsning af boligsociale problemer. Aftale med almen boligorganisation om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommunen som udslusningsboliger for personer, der opholder sig i midlertidige boformer efter Servicelovens 107 og 110. Etablering af bofællesskab i almene boliger: En boligorganisation udlejer almene boliger direkte til et kollektivt bofællesskab/de enkelte medlemmer af et bofællesskab. En boligorganisation udlejer almene boliger til kommunen, der videreudlejer til et kollektivt bofællesskab/de enkelte deltagere i bofællesskabet. Etablering af skæve boliger. Der kan i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter søges om støtte på op til kr. pr. bolig til etablering af skæve boliger til hjemløse. Skæve boliger er målrettet personer, som ikke er i stand til at bo i en almindelig bolig. Det er selvstændige boliger på m 2 med bad, toilet og køkken. En ejendom med skæve boliger kan som regel omfatte op til 15 boliger. Boligerne kan etableres ved nybyggeri eller ombygning af en eksisterende boligform. Til støtte for beboerne kan der tilknyttes støtte ved en social vicevært. Almene ungdomsboliger til unge under uddannelse og unge med særlige sociale behov. Etablering af startboliger, som er ungdomsboliger, hvor der er tilknyttet en social vicevært. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i perioden afsat en pulje til at yde støtte at etablere og drive startboliger. Boligerne er beregnet til årige med behov for bostøtte, og der er tale om et midlertidigt tilbud. Der forventes at være 4 mio. kr. i puljen i Aftale med private udlejere om kommunal anvisning med henblik på at løse kommunens boligsociale problemer. 19 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (udateret): Boliger til udsatte, herunder hjemløse. 41

67 8 Boligbehovet i Hvidovre Kommune i 2025 I dette kapitel samler vi op på udviklingstendenser i behovet for plejeboliger, handicapegnede boliger og midlertidige døgnpladser. Desuden ses på behovet for boligtilbud til borgere i botilbud efter i Serviceloven. På baggrund heraf beskrives scenarier for behovet for boliger i Det må fremhæves, at fremskrivningerne er behæftet med usikkerhed. Hvis forudsætningerne for fremskrivningerne ændrer sig, kan der afhængig af hvordan forudsætningerne ændrer sig blive behov for både færre og flere boliger end angivet. Befolkningsudviklingen Befolkningen på 60 år og derover stiger i Hvidovre Kommune frem til Antalsmæssigt er den største stigning i aldersgruppen år, hvor kun en mindre andel af borgerne har behov for at flytte i plejebolig. Stigningen i antal er mindre i aldersgruppen 85+ år. Denne stigning har til gengæld større konsekvenser for behovet for plejeboliger, da hyppigheden af behov for en plejebolig er større i denne aldersgruppe og især blandt 90+-årige. Fremskrivning af behovet for plejeboliger På baggrund af borgernes faktiske benyttelse af plejeboliger i perioden er der udført mekaniske fremskrivninger af behovet for plejeboliger i Når der tages udgangspunkt i hyppigheden af at bo i plejebolig i 2014, betyder den forventede befolkningsudvikling et behov for boliger til yderligere godt 90 beboere i Hvis fremskrivningen baseres på den gennemsnitlige hyppighed af at bo i plejebolig i perioden , giver det i stedet et behov for plejebolig til yderligere ca. 96 beboere. Forskellen skyldes primært en lidt større hyppighed af at bo i plejebolig blandt årige. I den forbindelse skal det bemærkes, at fremskrivningen overestimerer det forventede behov for pladser til beboere i plejeboliger i 2015 (primo 2015) med ca. 14 pladser (484 beboere, jf. Analyse I, versus et faktuelt antal beboere på ca. 470 primo 2015). Analysen overvurderer således muligvis behovet i En række undersøgelser peger på en generel forbedring i ældres helbred samt fysisk og kognitiv funktionsevne, så tidspunktet for behov for hjælp og pleje udskydes til en senere alder. Det er dog usikkert, i hvilken udstrækning dette gælder borgere med betydeligt nedsat funktionsevne. Der er endvidere en tendens til, at andelen, der bor alene, er faldende dog primært i aldersgruppen op til 85 år. Dette bidrager også til at mindske behovet for hjælp og pleje fra kommunen, men altså ikke i de ældste aldersgrupper. I perioden har tiden på venteliste til en plejebolig været relativt kort i Hvidovre Kommune, og ventetidsgarantien på to måneder har kunnet overholdes, hvilket tyder på, at der ikke har været et stort udækket behov. Vi har ingen information om, at der i perioden er sket formelle ændringer i visitationskriterierne til en plejebolig. Tendenser i befolkningens funktionsevne og socioøkonomiske situation peger overvejende i retning af, at den gennemsnitlige alder for hjælp og pleje herunder plejebolig udskydes. Hvis vi fx antager, at disse tendenser fører til, at hyppigheden af at bo i plejebolig reduceres med 1 procentpoint i aldersgruppen 80+ år i 2025, giver det et behov på ca. 30 færre plejeboliger end beregnet ovenfor. Tages disse tendenser i betragtning og at den mekaniske fremskrivning muligvis overvurderer behovet, peger det på, at behovet for plejeboliger i 2025 er til ekstra beboere. Det skal dertil tages i betragtning, at mange af Hvidovre Kommunes eksisterende plejeboliger er 1- rumsboliger. Flere af disse er ikke velegnede til pleje af borgere med et omfattende plejebehov. 42

68 De opfylder endvidere ikke de ønsker til plads, som kan forventes hos fremtidige beboere i plejeboliger. Beregningerne er baseret på en lang række af forudsætninger, hvorom det forudsættes, at disse holder. Analysen peger således på et behov for i det mindste et nyt plejecenter med boliger til beboere, hvilket er angivet at være den økonomisk mest rationelle størrelse. I den udstrækning det ønskes at modernisere eksisterende plejeboliger, kan der i slutningen af den kommende tiårsperiode blive behov for yderligere et nyt plejecenter. Byggeriet af plejecentre bør opdeles i mindre enheder, som eventuelt udformes forskelligt for at imødekomme variationen i kommende beboeres ønsker til og behov for boligens indretning og socialt fællesskab. En adskillelse af beboere med demens og beboere med funktionstab som følge somatiske lidelser anbefales. Boligerne bør endvidere indrettes, så der er mulighed for at adskille opholdsrum og soverum. Endelig er lettilgængelig adgang til udearealer for beboerne en væsentlig kvalitet. Fremskrivning af behovet for handicapegnede boliger Fremskrivningen af behovet for handicapegnede boliger har tilsvarende taget udgangspunkt i den aldersbetingede hyppighed af at bo i en handicapegnet bolig i perioden Når der tages udgangspunkt i andelen, der bor i en handicapegnet bolig i 2014, betyder den forventede befolkningsudvikling et behov for en handicapegnet bolig til ca. 40 ekstra beboere i Hvis fremskrivningen i stedet baseres på gennemsnittet af , giver det et behov for en bolig til knap 30 ekstra beboere. Alt i alt peger en mekanisk fremskrivning på et behov for handicapegnede boliger til yderligere beboere, givet forudsætningerne for beregningerne holder. Handicapegnede boliger retter sig primært mod borgere med nedsat fysisk funktionsevne. Den beskrevne tendens til en forbedring i ældres funktion kan således forventes at trække i retning af at afdæmpe behovet for handicapegnede boliger. Kommende ældre vil endvidere i højere grad bo i moderne boliger med lettere adgangsveje til boligen. Der vil desuden være mulighed for gennem boligtilpasninger at gøre eksisterende boliger egnede til borgere med et mobilitetshandicap. Når der tages hensyn til usikkerheden i fremskrivningen og sandsynlige forbedringer i ældre borgeres funktionsevne, peger analysen samlet set ikke på noget stort behov for ekstra kapacitet af handicapegnede boliger i 2025 sammenlignet med Borgernes handicap vil sandsynligvis kunne kompenseres på anden vis i en almindelig bolig. Den betydelige ventetid på en handicapegnet bolig i 2015 indikerer imidlertid, at efterspørgslen overstiger kapaciteten, og selv en mindre stigning i efterspørgslen vil forøge ventetiden i Hvis der ønskes en reduktion i ventetiden, er der således brug for flere handicapegnede boliger. Midlertidige døgnpladser Der har ikke været datamæssigt grundlag for en talmæssig fremskrivning af behovet for midlertidige døgnpladser til aflastning, rehabilitering eller akut ophold. Hvidovre Kommune har for nylig truffet beslutning om at udvide kapaciteten, således at der fremover er 46 døgnpladser til de beskrevne formål. Vi har ikke grundlag for at pege på yderligere behov for midlertidige døgnpladser i Dette forudsætter, at kapaciteten i plejeboliger afpasses det forventede stigende behov. Hvis der sker en relativ reduktion i kapaciteten af plejeboliger, er risikoen, at de midlertidige pladser bliver fyldt med borgere, som venter på en plejebolig, således at der kun bliver en lille kapacitet til rehabiliteringsophold og akutte formål. 43

69 Det kan forventes, at opholdstiden på hospital bliver stadig kortere, så borgerne udskrives hurtigere. Det er imidlertid usikkert, om borgerne vil blive udskrevet med et større behandlingsbehov, eller om kortere liggetid er et resultat af en mere effektiv behandling. Behovet for midlertidige pladser kan imidlertid reduceres ved som alternativ at udbygge akutberedskabet og beredskabet til at håndtere komplekse (syge)plejeopgaver i hjemmeplejen. En nylig rapport (ACCESS-projektet 2015) peger på, et akutteam i hjemmesygeplejen kan klare behov blandt borgerne på linje med akutpladser i et plejecenter. Rapporten peger endvidere på, at det synes lettere at få borgerne til at acceptere et akutteam i hjemmet end flytning til en akutplads. Boliger til beboer i botilbud efter i Serviceloven Der har ikke været datamæssigt grundlag for en talmæssig fremskrivning af behov for boliger til borgere i botilbud efter i Serviceloven. Da borgerne er i mange forskellige tilbud rundt omkring i landet, og problemstillingerne er så forskelligartede, er det vanskeligt på baggrund af denne analyse at udarbejde konkrete anbefalinger. Informationer fra Hvidovre Kommunes forvaltning peger imidlertid på, at der er et behov for mindre boliger til borgere, der opholder sig i et midlertidigt boltilbud efter 107. Det drejer sig angiveligt om ca. 40 boliger. Der er gode erfaringer med og evidens for effekten af en helhedsorienteret indsats over for hjemløse borgere med psykisk sygdom, misbrug eller andre sociale problemer, hvor princippet er, at borgeren som det første får en bolig. Dette kombineres med intensiv praktisk og social støtte. En sådan indsats vil kunne reducere behovet for særlige botilbud. Udfordringen er at fremskaffe en mindre bolig, som denne målgruppe ofte har brug for. Det foreslås, at Hvidovre Kommune gennemfører en nærmere analyse af og afsøgning af de muligheder, som lovgivningen giver for at fremskaffe boliger til denne gruppe. Dette bør endvidere omfatte, hvilken praktisk og social støtte der er brug for. Det forudsætter ligeledes en nærmere analyse at afdække, om der er grupper af borgere i (et længerevarende) botilbud, der med fordel kan etableres et botilbud for i Hvidovre Kommune. Informationer fra Hvidovre Kommunes forvaltning peger imidlertid på, at der kan være grundlag for at etablere et (midlertidigt) botilbud til et antal psykisk syge borgere. Botilbuddet kunne fx omfatte 20 boliger. Kommunen vil næppe opnå en økonomisk gevinst ved et sådan tilbud, men der vil være nogle fordele for borgerne. De vil have nemmere ved at opretholde kontakten med deres sociale netværk, og det vil give nogle fordele i samarbejde med Hvidovre Jobcenter at kunne tilrettelægge en helhedsorienteret indsats for borgere med en midlertidig ydelse. 44

70 Litteratur Access-projektet (2015): Evalueringsrapport af ACCESS (Acute Combined CarE for Seniors in Sønderjylland). En afrapportering til Sundhedsstyrelsen for satspuljemidler til styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud. Alzheimer s Society (2007): Dementia UK. The Full Report. London: Alzheimer s Society. Avlund K. (2004): Disability in Old Age. Longitudinal Population-based Studies of the Disablement Process. København: Munksgaard. Bekendtgørelse af Lov om almene boliger m.v. LBK nr af 21/08/2013. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Bekendtgørelse af Lov om social service. LBK nr. 150 af 16/02/2015. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Christensen, K. M. Thinggaard, A. Oksuzyan, T. Steenstrup, K. Andersen-Ranberg, B. Jeune, M. McGue & J. W. Vaupel (2013): Physical and cognitive functioning of people older than 90 years: a comparison of two cohorts born 10 years apart. Lancet, 382: Engberg, H., K. Christensen, K. Andersen-Ranberg og B. Jeune (2008a): Cohort Changes in Cognitive Function among Danish Centenarians. Dementia and Geriatric Cognitive Disorders, 26: Engberg, H., K. Christensen, K. Andersen-Ranberg, J. W. Vaupel & B. Jeune (2008b): Improving Activities of Daily Living in Danish Centenarians But Only in Women: A Comparative Study of Two Birth Cohorts Born in 1895 and Journal of Gerontology. Medical Sciences, 63A(11): Fredslund, E.K., S.R. Rasmussen (2015): Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser. København: KORA. Gruneir, A., J. Forrester, X. Camacho, S.S. Gill & S.E. Bronskill (2013): Gender differences in home care clients and admission to long-term care in Ontario, Canada: a population-based retrospective cohort study. BMC Geriatrics, 13(48): Hansen, E.B. og A. Jessen (2011): Adgang til natur for beboere i plejeboliger. København: AKF. Hansen, E.B., J. Kjellberg, L. Eskelinen, R. Ibsen & T. Fuglsang (2013): Målgruppen for rehabilitering til hverdagens aktiviteter. Hvad karakteriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabilitering? Odense: Socialstyrelsen. Jeune, B., M.L. Eriksen, K. Andersen-Ranberg & H. Brønnum-Hansen (2015): Improvement in health expectancy at ages 50 and 65 in Denmark during the period Scandinavian Journal of Public Health, 43(3): Lauritzen, H.H. (2014): Ældres ressourcer og behov i perioden :10, København: SFI. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (udateret): Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere. Notat. 45

71 Mustard, C., M. Finlayson, S. Derksen & J.M. Berthelot (1999): What determines the need for nursing home admission in a universally insured population? Journal of Health Services Research & Policy, 4(4): Møller, K. og M.-A. Knudstrup (2008): Trivsel & plejeboligens udformning. Odense: Servicestyrelsen. Nationalt Videnscenter for Demens (udateret): Forekomst af demens hos ældre i Danmark. Hele landet og de fem regioner København: Nationalt Videnscenter for Demens. Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010): Modelprogram for plejeboliger. København: Erhvervs- og Boligstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2014): Den Nationale Sundhedsprofil København: Sundhedsstyrelsen. Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i Almenboligloven, Serviceloven og Friplejeboligloven. Vejledning nr. 14 af 15/02/2011. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Wentzer, H., S.R. Rasmussen (2014): Ældreboliger i Randers Kommune. En status- og forventningsanalyse til ældreboliger. København: KORA. Ældrekommissionen (2012): Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. København: Social- og Integrationsministeriet. 46

72 Bilag 1 Køb og salg af boliger På basis af data leveret af Hvidovre Kommune kan det konstateres, at der i første kvartal af 2015 er solgt boliger til 47 personer fra andre kommuner, mens Hvidovre Kommune har betalt for 49 personer i andre kommuner. Køb og salg af antal boliger til mennesker, der ønsker at bo i en anden kommune, går således næsten lige op primo I 2010 så det imidlertid anderledes ud, idet Hvidovre Kommune betalte for 60 flere personer, end den modtog betaling for (110 personer versus 50 personer). Andelen af borgere fra Hvidovre Kommune er dermed steget (fra 2010 til 2015) i de boliger, som kommunen kan visitere til. 47

73 Bilag 2 Aldersspecifikke belægningsprocenter I bilagstabellerne 1.1 og 1.2 ses de aldersgruppespecifikke belægningsprocenter, som er anvendt i fremskrivningen af det forventede antal pladser, der skal være plads til i plejeboliger henholdsvis handicapegnede boliger frem til Bilagstabel 1.1 Belægningsprocenter i plejeboliger* i Hvidovre Kommune fordelt på aldersgrupper og analyse**. Analyse I Analyse II Alder 2014 Genm årige 0,14 0, årige 0,51 0, årige 0,19 0, årige 1,56 1, årige 3,06 3, årige 6,51 7, årige 17,15 17, årige 32,40 29,56 * Omfatter også beboere i midlertidige døgnpladser. ** Analyse I: Aldersgruppespecifikke belægningsprocenter baseret på data for Analyse II: Aldersgruppespecifikke belægningsprocenter baseret på gennemsnit af Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ) og befolkning, jf. Statistikbanken (FOLK1, ). Bilagstabel 1.2 Belægningsprocenter i handicapegnede boliger* i Hvidovre Kommune fordelt på aldersgrupper og analyse. Analyse I Analyse II Alder 2014 Genm < 40 år 0,03 0, årige 0,17 0, årige 0,65 0, årige 0,48 0, årige 0,60 0, årige 2,63 2, årige 3,57 3, årige 4,49 4, årige 6,63 6,28 * Analyse I: Aldersgruppespecifikke belægningsprocenter baseret på data for Analyse II: Aldersgruppespecifikke belægningsprocenter baseret på gennemsnit af Kilde: Baseret på Hvidovre Kommunes indrapportering til Danmarks Statistik (uge og uge ) og befolkning, jf. Statistikbanken (FOLK1, ). 48

74 49

75

76 Ældreområdets udvikling 10 år frem Beslutningstema/resumé Set ud fra den demografiske udvikling forventes der et markant øget behov for ressourcer til ældreområdet over de næste 10 år. I Hvidovre, som på landsplan, vokser gruppen af ældre borgere i forhold til gruppen af borgere i den arbejdsdygtige alder. Der bliver flere ældre borgere, som kommunen skal yde hjælp og støtte til, og samtidig færre medarbejdere til at løse opgaverne. Derudover sker der en opgaveglidning fra Sundhedsvæsnet til kommunen, der stiller krav om en mere kompleks opgaveløsning i kommunerne end tidligere. Det stigende antal ældre og opgaveglidning fra sundhedsvæsnet til kommunerne betyder en væsentlig tilgang af opgaver, der skal implementeres over de kommende år. Dette skal ses i sammenhæng med, at borgerne i stigende grad lever med kroniske sygdomme, heraf også følgesygdommene, så udfordringen for kommunen vil være, hvordan den skal omlægge ressourcerne for at imødekomme de fremtidige krav til opgaveløsningen. Såfremt Hvidovre Kommune fastholder nuværende serviceniveau og formen for opgaveløsningen, kan det forventes, at der i år 2028 vil være et merforbrug på ca. 30 mio. kr. på hjemmehjælp, sygepleje, genoptræning og hjælpemidler. Fremtidens samarbejde imellem den ældre borger og kommunen skal bygge på, at de nye ældre i stigende grad har ressourcer, og at de har et bedre helbred op i årene end ældre i tidligere generationer havde. I dag er man ikke nødvendigvis svag, fordi man er blevet ældre. Analysen viser, hvad det er for elementer, der ligger bag udviklingen, hvad kommunen gør i dag, og hvad den skal arbejde videre med for at imødegå den kommende situation med markant stigende ressourcebehov på ældreområdet. Forvaltningen vurderer, at udgifterne i 2028 vil overstige det nuværende niveau på ældreområdet med ca. 35 mio. kr. og heraf vil kun ca. halvdelen blive kompenseret via den årlige demografiregulering. Der er således et gab på ca mio. kr., som vil skulle kompenseres via serviceniveautilpasninger i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. pr. år. For at imødegå udgiftsudviklingen på ældreområdet skal der således omlægges serviceniveau/foretages rehabiliterende tiltage for ca. 1,5 mio. kr. hvert år. Sagsfremstilling Hvad ligger bag udviklingen? I følge befolkningsprognosen (2014) vil antallet af ældre i Hvidovre Kommune stige markant i perioden De over 80 årige står for den største relative stigning, hvilket kan ses af tabel 1. Tabel 1 Antal i 2014 Antal i 2028 Difference (antal) Difference (procent) år % 80 år % Af tabel 2 nedenfor ses udviklingen i antal genoptræningsplaner og sygeplejeydelser i årene 2011 til og med Stigningen i disse ydelser skal ses som en konsekvens af omlægningen i behandlingssystemet, hvor 1

77 hospitalerne er specialisterne og kommunerne har den efterfølgende genoptræning og behandling. Før omlægningen var borgerens indlæggelse af længere varighed. Tabel 2: Udviklingen genoptræningsplaner og sygeplejeydelser fra 2010 til 2014 år Almindelig genoptræning Sygeplejeydelser i timer Hvis udgifterne på området reguleres i takt med udviklingen i antal ældre, vil de i 2028 ligge ca. 35 mio. kr. højere på hjemmehjælpsydelser, sygeplejeydelser, genoptræning og hjælpemidler ved et uændret serviceniveau. Heraf forventes ca. halvdelen kompenseret via den årlige demografiregulering, som tager udgangspunkt i befolkningsprognosen. Der vil dermed som minimum forventes en udvikling i udgifterne til ældre, som ikke kompenseres via kommunens almindelige demografiregulering på mio. kr. i perioden svarende til ca. 1,5 mio. kr. årligt i gennemsnit. Det betyder, at Hvidovre Kommune får brug for at tænke serviceniveau og opgaveløsning på en anden måde, og derfor over de næste år skal drøfte hvordan midlerne skal fordeles i forhold til de ydelser, som kommunen er forpligtiget til at levere til borgerne. Opgaveglidning fra det primære sundhedsvæsen til kommunerne Den demografiske udvikling er ikke den eneste udfordring. Samtidig med en væsentlig stigning i antallet af ældre borgere løser kommunerne i stigende grad nye og mere komplekse trænings-, pleje- og behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivning og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling betyder, at kommunerne skal løse flere sundhedsopgaver, som for nuværende viser sig i øget behov for ressourcer i genoptræningen, hjemmeplejen/sygepleje, hjælpemidler og boligområdet. Der udarbejdes særskilte analyser i forhold til genoptræningen og sygeplejen til budget 2016 med henblik på justering af disse områder på kort sigt samt på boligområdet med et lidt længere sigte. Borgernes sundhedstilstand Langt de fleste ældre vil fremover være kendetegnet ved, at de kan bevare den fysiske funktionsevne højt oppe i alderen. Dette på trods af, at det viser sig, at op mod 30 % af den ældre befolkning har mindst en kronisk sygdom, 23 % har to kroniske sygdomme og 22 % har tre eller flere kroniske sygdomme. Når borgerne fortsat kan bevare den fysiske funktionsevne, skyldes det at behandlingen af en række af de kroniske sygdomme er forbedret, så borgeren kan leve et aktivt liv trods sin sygdom. Det gælder fx diabetes, som kan behandles medicinsk og sammen med den rette kost og træning kan udskyde følgesygdomme og funktionsnedsættelser. Demens forventes at blive en stigende udfordring de kommende år. Hvis Hvidovre Kommune følger landsgennemsnittet, vil der i 2024 være lidt over 1000 diagnosticerede demente borgere. I 2015 er skønnet ca. 850, og hertil kommer de borgere, der har symptomer men ikke udredt. Demens er en sygdom, som udover den diagnosticerede rammer familie og nære pårørende, da alle påvirkes af den funktionsnedsættelse, som de demente får. Ud over de kroniske sygdomme og demens, så har den ældre befolkning også et stort træk på de medicinske afdelinger i hospitalsregi. Allerede fra 65 års alderen debuterer borgeren som medicinsk patient, der defineres som værende en borger med 2

78 Svær sygdom Flere samtidige sygdomme (komordbiditet) Nedsat funktionsniveau fysisk og/ eller kognitivt Begrænset egenomsorgskapacitet Medicinering med flere medikamenter Behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser Set ud fra denne viden om borgernes sygdomsbillede, må det forventes, at der vil ske et væsentligt større træk på de kommunale ydelser, når ældrebefolkningen stiger i kommunen. Borgere med ovennævnte problematikker er ikke borgere, der behandles i hospitalsregi, det er gennem de sidste års omlægning fra generalisering til specialisering på hospitalerne blevet en kommunal opgave at forebygge og behandle disse borgere. Når borgerne indlægges, eventuelt med henblik på udredning, er deres indlæggelsesdage væsentligt reduceret i forhold til tidligere, det vil sige den kommunale opgave er blevet væsentlig mere kompleks. De kommunale udgifter til medfinansiering af hospitalsvæsenet må ligeledes forventes at stige på baggrund af stigningen i den aldrende befolkning, idet denne befolkningsgruppe har flere indlæggelser, om end de er korte, end andre aldersgrupper. Hvad gør Hvidovre Kommune i dag? Forvaltningen har i stigning med efterspørgslen på ydelser og implementering af reformer arbejdet med følgende tre indsatsområder. 1. Bedre pleje og omsorg Der arbejdes med forløbsprogrammer Der implementeres digitale velfærdsløsninger i opgaveløsningen ( i mindre omfang) Antallet af aflastnings- og plejeboliger reguleres Sygeplejen kompetenceudvikles Genoptræningsområdet effektiviseres Akut-team igangsat 2. Støtte og information (for at understøtte en aktiv og selvstændig hverdag for borgerne uden sygdom) Den rehabiliterende tilgang styrkes på hjemmehjælpsområdet Sundhedscenteret arbejder i tæt samarbejde med diverse interesseorganisationer med at etablere tilbud om støtte til at leve med kroniske sygdomme (diabetes, kræft og KOL) samt støtte til at leve sundt (fx tilbud om rygestoprådgivning og vejledning om mad og måltider). Forvaltningen samarbejder med frivillige foreninger om indsatser der forebygger ensomhed eller understøtter aktiv og selvstændig hverdag for ældre 3. Organisatorisk Det tværfaglige samarbejde mellem sektorerne (kommune, hospital, praksis) etableres og udvikles løbende Der uddannes nøglepersoner på demensområdet med henblik at basispersonalet kan screene disse borgere. Organisationen tilrettes med henblik på at give borgeren en indgang og dermed en bedre helhedsløsning De nævnte indsatser er alle indsatser, der ydes efter en individuel vurdering. 3

79 Forvaltningens viden om effekten af rehabilitering er fortsat lille ligesom effekten af implementering af velfærdsteknologi i opgaveløsningen også fortsat er begrænset til hjælpemiddelområdet som individuelle løsninger, forflytninger ved brug af loftlifte og digital sårpleje. Sundhedscenteret har for nuværende en rådgivende funktion i forhold til borgere, der henvises fra egen læge og et tæt samarbejde med flere organisationer, der repræsenterer de kroniske lidelser. Sidstnævnte med henblik på at lære borgerne at mestre et liv med en kronisk sygdom. Forvaltningen har ud over de konkrete ydelser også fokus på det frivillige arbejde ved at støtte op om samarbejdet med det frivillige foreningsliv på ældreområdet. Eksempelvis har kommunen indgået projektsamarbejde med Dansk Folkehjælp om forebyggelse af ensomhed blandt ældre uden netværk, ligesom kommunen også samarbejder med Ældresagen på eksempelvis demensområdet om tilbud om spisevenner og med Det Frivillige Ældrearbejde om indkøbsordninger for selvhjulpne seniorer. Også på plejecentrene foregår der frivillige indsatser. Hvad skal der gøres fremadrettet? Det er forvaltningens vurdering, at det er vigtigt, at der fremadrettet sker en drøftelse af en eventuel omfordeling i brugen af ressourcerne med henblik på at kunne implementere nogle indsatser indenfor følgende tre kategorier. 1. Bedre pleje og omsorg Der skal satses på implementering af velfærdsteknologiske løsninger i opgaveløsningen på eksempelvis sygepleje og genoptræning med henblik på at reducere ressourcetrækket. Borgerne oplever samme standard hos både kommunale og private leverandører. Alle skal kunne levere rehabilitering, integrere velfærdsteknologi i opgaveløsningen med videre. Vurdere behovet for virtuelle akutpladser i borgernes eget hjem, så borgerne kan overvåges i eget hjem ved hjælp af videoterminaler og telemedicin. Der skal større viden om velfærdsteknologiske løsninger til afhjælpning hos demensborgere med aggressiv og udadreagerende adfærd for at kunne yde den effektive og optimale pleje. 2. Støtte og information (for at understøtte en aktiv og selvstændig hverdag for borgerne uden sygdom) De kommende ældre skal støttes i at styrke og bevare deres fysiske og mentale ressourcer. Det betyder, at der skal sættes ind langt tidligere med genoptræning og rehabilitering, så tabte funktioner ikke bliver kroniske. Der skal satses på implementering af velfærdsteknologi, som kan give ældre mulighed for at fortsætte et selvstændigt liv, gøre ældre selvhjulpne og mindske behovet for hjælp. Demensindsatsen skal fortsat udvikles med henblik på information, inddragelse af pårørende og inklusion af borgere med demenssygdomme. Der skal arbejdes med den sunde aldring, eksempelvis forebyggelse af ensomhed og ansvaret for eget liv. Det vil i den sammenhæng være væsentligt at styrke samarbejdet med civilsamfundet -og arbejde mere strategisk med det frivillige foreningsliv. Der skal ske en fortsat styrkelse og udvikling af tilbuddene til borgere med kronisk sygdom herunder borgere med mere end én kronisk sygdom (multisyge) med henblik på at støtte borgerne i deres egenomsorg og sygdomsmestring. Borgerne skal sættes i centrum ved at få øget indsigt i egen tilstand, tage ansvar og blive en aktiv partner i livet med en funktionsnedsættelse. 4

80 3. Organisatorisk Indsatsen overfor den ældre medicinske patient styrkes ved information, flere sundhedsfaglige kompetencer og akuttilbud. De rette kompetencer og personalesammensætningen sammensættes i takt med efterspørgslen stiger og eksempelvis behandlingsmetoder og velfærdsløsninger udvikles. Arbejde med samspillet mellem borgere, frivillige og forvaltningen for at definereopgavefordelingen/kommunernes opgaver i arbejdet omkring de sociale indsatser på ældreområdet. Analysere mulighederne for tværkommunalt samarbejde med henblik på at få synergieffekten ved etablering af bæredygtige løsninger, eksempelvis specialiseret sygepleje. Organisationen gennem kompetenceudvikling og personalesammensætning kan levere velfærdsydelser til borgerne, der kvalitativt kan leve op til den stigende kompleksitet, der forventes at være i velfærdsydelserne fremadrettet. Ovennævnte indsatsområder skal ses i forhold til den nuværende befolkningsprognose, den specialisering/omlægning, der er i hospitalsvæsenet og den udvikling, der er for nuværende med implementering af velfærdsteknologi. Forvaltningen er af den formodning, at der kan ske ændringer af indsatsområderne inden for de næste 10 år, dels fordi den medicinske forskning viser, at der kan udvikles medikamenter, som kan reducere udviklingen af livsstilssygdomme ligesom der forskes i medicinering af kendte livsstilssygdomme med henblik på at reducere følgevirkningerne, herunder også udviklingen i demens. Anbefalinger til det fremadrettede arbejde med tilpas af ressourcerne Forvaltningen anbefaler, at der til de årlige budgetforhandlinger udarbejdes en opdatering af analysen med henblik på at følge udviklingen i befolkningen, opgavetilgangen og den evidens, der kommer i brugen af velfærdsteknologi og medicinering. Det er forvaltningens vurdering, at dette vil være nødvendigt med henblik på drøftelsen af eventuelle justeringer i serviceniveauet og/eller omprioritering af eksisterende tilbud. Politiske beslutninger og aftaler Hvidovre Kommune har på nuværende vedtaget tre politikker, som kan understøtte det kommende arbejde ressourcetilpasning af ældreområdet. Ældrepolitikken, som bygger på et positivt menneskesyn, som sætter fokus på det enkelte menneskes muligheder og styrker og på det fælles ansvar og samspil mellem den ældre, familie og venner, kommunens medarbejdere og frivillige. Ældrepolitikken bygger desuden på værdierne: medmenneskelighed, tryghed og værdighed og sætter fokus på fire særlige indsatsområder: kommunikation, aktiviteter, sundhed og boliger. Handicappolitikken, som fremhæver kommunens mål på områderne: tilgængelighed, information/kommunikation, uddannelse og læring, beskæftigelse, kultur og fritid, rehabilitering og bolig. Sundheds- og forebyggelsespolitikken, som sætter rammen for arbejdet med sundhed i Hvidovre Kommune. Målet er, at Hvidovre Kommune skal være et godt sted at bo for alle nuværende og kommende borgere i alle aldre, også når det handler om muligheden for at leve sundt og opleve høj livskvalitet og livsglæde. Politikken sætter fokus på udviklingen af attraktive byrum, sundhed i hverdagen samt støtte til at leve sundt og leve med sygdom. 5

81 Økonomiske konsekvenser/konklusion Forvaltningen vurderer, at udgifterne i 2028 vil overstige det nuværende niveau på ældreområdet med ca. 35 mio. kr. og heraf vil kun ca. halvdelen blive kompenseret via den årlige demografiregulering. Der er således et gab på ca mio. kr., som vil skulle kompenseres via serviceniveautilpasninger i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. pr. år. For at imødegå udgiftsudviklingen på ældreområdet skal der således omlægges serviceniveau/foretages rehabiliterende tiltage for ca. 1,5 mio. kr. hvert år. Mio. kr Forventet udgiftsniveau 35 Demografiregulering -17 Serviceniveautilpasninger/ -18 rehabiliterende tiltag I alt 0 6

82 Dele af stofmisbrugsbehandlingen i eget tilbud Børne- og Velfærdsforvaltningen udarbejdede i 2014 en handleplan i forlængelse af budgetanalyse for det specialiserede voksenområde, herunder stofmisbrug. De initiativer, som er blevet udarbejdet i forbindelse med analysen af området præsenteres her som et led budgetarbejdet for Børne- og Velfærdsforvaltningen anbefaler, at der etableres stofmisbrugsbehandling i eget regi med henblik på, at tilbyde borgerne en øget kvalitet i behandlingen samtidig med, at kommunen reducerer køb hos eksterne udbydere. Målgruppen af borgere, der foreslås tilbudt stofmisbrugsbehandling i eget regi, er borgere med et overforbrug af primært cannabis og feststoffer og som modtager deres behandling ambulant eller dagambulant behandling. Etableringen af et lokalt behandlingscenter betyder ikke, at der vil være erstatningsmedicin i form metadon eller lægeordineret heroin på behandlingscentret, da dette reguleres via læge og afhentes eksempelvis på et apotek. Etablering af et behandlingscenter i kommunen vil styrke: Den sundhedsfremmende, den tidlige og den forebyggende indsats for målgruppen Understøtte bedre og hurtigere koordination af en tværfaglig og helhedsorienteret indsats Kvalificeringen af medarbejdere, der kan agere som vidensbank på området Udviklingen af tværgående projekter i samarbejde med Jobcentret, Sundhedscentret og Børneområdet Stofmisbrugsindsatsen på alle niveauer Et kommunalt behandlingscenter skal servicere ca. 70 borgere. Det er intentionen, at kommunens nuværende tilbud for årige Pulsen, inkorporeres i behandlingscentrets tilbud således, at der er tale om et fælles fagligt fundament, men der vil fortsat være behandling i Pulsen. Altså udgangspunktet er et fælles fagligt samlingssted for at alle medarbejdere på området, men der vil fortsat kunne ske behandling i satellitter, eksempelvis Pulsen. Placeringen af behandlingscenter er endnu ikke fundet og selve etableringen af tilbuddet er afhængig heraf. Etablerings- og anlægsudgifter vurderes at være at være ca. 4 mio. kr., men er selv sagt meget usikker. Ved fuld implementering vurderes besparelsespotentialet at være 0,7 mio. kr. mio. kr. Den besparelse, der kan opnås på driftsbudgettet på det voksenspecialiserede område, vil være en del af grundlaget for handleplanen på dette område. Der kan ikke forventes fuld implementering i 2016 og 2017, da tilknytning til et tilbud er frivillig for borgeren. Ovenstående Initiativ er i tråd med den landsdækkende udvikling på området, hvor andre kommuner, igennem de seneste år har oprettet stofmisbrugsbehandling lokalt eller i samarbejde med nabokommuner. Sagsfremstilling Baggrund I Hvidovre er der ca. 150 unge i alderen år, der har afhængighed af cannabis og forbruger cannabis på daglig basis. Af de 150 er der i alt 131 borgere over 18 år i stofmisbrugsbehandling pr. 1. januar

83 Forvaltningen visiterer i dag primært til stofmisbrugsbehandling i eksterne tilbud og har blandt andet en samarbejdsaftale med KABS, som er fordelt på flere afdelinger. Derudover har kommunen et samarbejde med Stofrådgivningen, som hører under Lænken. Målgruppen er mangfoldig og forvaltningen, og forvaltningen vurderer derfor i samarbejde med borgeren, hvor behandlingen skal udføres. I kommunalt regi er der i 2014 etableret et mindre behandlingssted i Hvidovre i tilknytning til Porten - Pulsen. I Pulsen er målgruppen unge fra år. Udover de indskrevne unge går en del i anonym behandling. Desuden har der været etableret to forældregrupper. Den samlede årlige udgift til stofmisbrugsbehandling for 18 årige og opefter i Hvidovre Kommune estimeres til ca. 12,4 mio. kr. Denne budgetanalyse omhandler ønsket om at etablere stofmisbrugsbehandling for en gruppe af borgere, hvor den årlige udgift er estimeret til 6,3 mio. Hvorfor etablere stofmisbrugsbehandling i eget regi? Børne- og Velfærdsforvaltningen vurderer, at der kan ydes en bedre, tidligere og mere helhedsorienteret stofmisbrugsbehandling af borgerne, når behandlingen foregår i nærmiljøet. Specielt i forhold til beskæftigelsesindsats vil det give et bedre grundlag for at understøtte og videre udvikle samarbejde. Det er vigtigt for den enkelte borger, at der hele tiden tænkes i helheder og, at vi som forvaltning understøtter en helhedsorienteret indsats, hvor behandling og beskæftigelse/uddannelse hænger sammen og giver borgeren en sammenhængende hverdag. Erfaringen viser, at afstand og transport har betydning for, om borgerne stabiliseres og fastholdes i deres behandling. Ved at stofmisbrugsbehandlingen forgår lokalt forventes det, at der er flere borgere, der gennemfører deres behandling samt, at der vil være en større søgning om hjælp. Hvilket vi ved fra undersøgelser (ex. Samfundsøkonomisk analyse af indsatser for de mest udsatte, KORA; 2015), der belyser, at det giver den enkelte borger en gevinst ikke kun i forhold til livskvalitet og muligheden for at forblive selvforsørgende, men at der også bredere ud i vores samfund er en økonomisk givinst at finde i form af reduceret brug af sundhedsydelser og mindre kriminalitet. Det skal stadigt være muligt for forvaltningen at benytte eksterne behandlingstilbud i forhold til helt specifikke borgere med problematikker som eksempelvis antisociale personligheder, kriminelle, traumecenterrelaterede problemtikker med videre, da disse målgrupper kræver en særlig indsats på højt specialiseret niveau. Ca. 70 borgere i eget tilbud om stofmisbrugsbehandling Forvaltningen vurderer, at ca. 70 borgere i stofmisbrugsbehandling med fordel kan benytte og profitere af misbrugsbehandling i eget regi. Målgruppen består pr. 1. januar 2015 af 27 borgere mellem år og 33 borgere over 25 år i behandling for misbrug af cannabis, kokain og andre feststoffer. Tendensen i Hvidovre og på landsplan er, at målgruppen af borgere med rusmiddelsproblematikker af cannabis og feststoffer er stigende. I målgruppen har ca. halvdelen af borgerne en dobbeltdiagnose. Det vil sige, at de både har en psykiatrisk lidelse/psykisk belastning ex. ADHD med videre og et stofmisbrug. Forvaltningen benytter for nuværende følgende behandlingsinstitutioner til målgruppen af borgere i dagbehandling. KABS City Behandling for misbrug af Cannabis og feststoffer (Centralstimulerende stoffer kokain, amfetamin, ecstacy osv.). Behandlingen består af gruppeforløb og opfølgning fra det tværfaglige behandlerteam den enkelte borger er tilknyttet to til tre timers gruppebehandlingen ugentligt samt to til fire individuelle 2

84 samtaler månedligt. Derudover kombineres den socialfaglige behandling med lægesamtaler (også psykiater). KABS Stjernevang Behandling af borgere med dobbeltdiagnose. Behandling for misbrug af cannabis og feststoffer for borgere med psykiatriske problemstillinger - behøver ikke at være diagnosticerede, da der er psykiater tilknyttet behandlingen, som kan udrede. Behandling består både af individuelle samtaleforløb og gruppebehandling, to til tre timers gruppebehandling ugentligt samt individuelle samtaler to til fire gange om måneden. Der er derudover miljøterapeutiske gruppebehandling som har fokus på motion, kreativitet og træning af sociale kompetencer. Psykologbehandling kan tilkøbes. Stofrådgivningen Behandlingen er målrettet unge fra 15 til 25 år, der har misbrug af hash, amfetamin og ecstasy. Behandlingen er primært baseret på individuelle forløb, men der er også mulighed for gruppeforløb. Der foretages en grundig udredning af borgeren med fokus på det psykologiske- og psykiatriske problematikker, som også kan behandles dér (dobbeltdiagnose behandling). Der er mulighed for at tilkøbe behandlingsforløb med psykiater samt psykolog samt udgående behandling for de borgere der ikke formår at møde op til aftaler. Der er derudover stort fokus på samarbejdet med familie og forældre, som også tilbydes deltagelse i pårørendegrupper. KKUC KKUC tilbyder psykologiske, psykiatriske og socialfaglige udredninger med henblik på at afklare hvilken behandling borgeren har behov for samt udredningsforløb med fokus på stabilisering. Der lægges herefter en plan for den videre behandling som kan bestå af individuelle terapeutiske samtaler med psykoterapeut, psykiater eller læge, traumebehandling, DAT (dialektisk adfærdsterapi), samtaler med socialrådgiver samt efterindsats i form af individuel støtte og færdighedstræning. Behandlingen er baseret på individuelle forløb. Voksenrådgivningen bruger følgende institutioner til dagbehandling Sct. Ohls Har både døgnbehandling (Bornholm), dagbehandling I København og behandling i Jyderup statsfængsel. Vi benytter dem både til døgn og dagbehandling. Sct. Ols misbrugsbehandling benytter ITS - Inkluderende Terapeutisk Samfund, som metode. De tre overordnede rammemål i denne form for misbrugsbehandling er afholdenhed, refleksionsformåen og relationsformåen, for at opnå en efterfølgende socialisering i samfundet. Dagbehandlingen er delt op dagbehandling og efterbehandling. Dagbehandlingen foregår fra kl og er baseret på gruppeforløb. Efterbehandlingen er to gange ugentligt fra kl Der er mulighed for tilkøb af botilbud under behandlingsforløbet. Cenaps Dagbehandlingen kræver at borgeren er stoffri ved behandlingsstart (alle former for stof- og alkoholmisbrug), hvorfor behandlingen fokuserer på efterbehandling. De arbejder med to faser. I fase I ligger behandlingen dagligt i tidsrummet kl og i fase II ligger behandlingen to gange ugentligt kl der er endvidere mulighed for tilkøb af bofællesskab i behandlingsperioden. CENAPS-modellen i Danmark er kompatibel med den velkendte Minnesota-model, drager erfaringer fra 12-trins fællesskaberne og andre mere socialpædagogiske behandlingstilgange en såkaldt Minnesota light model. Der er mulighed for tilkøb af botilbud under behandlingsforløbet. Crimestop Dagbehandlingen kærver som udgangspunkt at borgeren er stoffri. Den består af fire moduler. Afklaring og motivation, primærbehandling, personligt tilpasset program og efterbehandling. Behnaldingen ligger i dagtimerne og der er dagligt fremmøde. Metoden tager udgangspunkt i CENAPS-modellen, NLP 3

85 psykoterapi og har endvidere en løsningsfokuseret tilgang. Der er særligt fokus på behandling af misbrugere, der har særlige problematikker i forhold til kriminalitet/rocker tilknytning. Der er mulighed for tilkøb af botilbud under behandlingsforløbet (Ssl 107). KABS City Tilbyder også dagbehandling. Behandlingen er gruppebaseret 3 gange ugentligt fra kl Derudover er individuelle samtaleforløb én gang ugentligt og 4-6 terapeutiske samtaler med psykolog samt pårørende samtaler. Etablering af kommunalt behandlingscenter i kommunen generelt Et kommunalt behandlingscenter vil både dække den ambulantbehandling og dagbehandlingen, som vi køber udenfor kommunen. Den overordnede målsætninger for stofmisbrugsbehandlingen er, at tilbyde borgere i Hvidovre Kommune en misbrugsbehandling, der virker. Tilbuddene skal gives i sammenhængende og fleksible forløb i borgerens eget nærmiljø, så borgerne nemt kan møde til behandling samt benytte de øvrige tilbud, som kommunen har til målgruppen. Behandlingsindsatsen vil tage afsæt i en inkluderende og rehabiliterende tilgang, som bygger på respekt for det enkelte individ. Den er baseret på den viden, vi har om, hvad der skaber den største effekt af vores indsats. En viden vi har fra den praksis, der er på området, undersøgelser og de erfaringer, vi har gennem det mangeårige samarbejde med vores eksterne leverandører. Herudover har forvaltningen ved det etablerede tilbud - Pulsen gjort sig nogle erfaringer, der understøtter vurderingen af, at lokale udfordringer løses bedst lokalt. Målet med behandlingsindsatsen er, gennem udredning, behandling og opfølgning at mindske de misbrugsrelaterede skadevirkninger for borgeren, dennes familie og det samfund, som borgeren er en del af. Det sker ved at hjælpe borgeren til at komme ud af sit misbrug, og i de tilfælde hvor dette mål ikke er realistisk at hjælpe borgeren til at reducere misbruget og de negative konsekvenser, der følger af misbruget. I behandlingstilbuddet vil der arbejdes aktivt for, at sikre borgeren indflydelse på sin egen behandling og for, at indsatsen sker med fokus på opnåelse af de mål, der i samarbejde med borgeren er blevet fastlagt. I dette arbejde inddrages tillige andre aktører med henblik på at yde en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Kommunens eksisterende behandlingstilbud Pulsen - skal tilknyttes det nye behandlingscenter med det nuværende personale, men med særlig forpligtigelse til det opsøgende arbejde og specielt fokus på de unge som er indskrevet på opholdsstedet Porten, hvilket betyder, at dele af misbrugsbehandlingen vil foregå i satellitten Pulsen. Forvaltningen forventer, at der kommer lovkrav om at etablere følgende i 2015 eller 16: Tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling. Fysisk indgang til dette, skal være adskilt fra selve behandlingsdelen og skal tilbydes i form af gruppebehandling Rådgivning og vejledning og behandling for voksne børn af alkohol- og stofafhængige Krav om screening af alle nye sager, hvor borgere ønsker at opstarte på behandling. Dette betyder, at borgeren via en screeningsmodel skal svare på et antal spørgsmål ved opstart af behandling for at afdække om der er tale om en dobbeltdiagnose. 4

86 Disse tiltag vil kræve ekstra personalekapacitet og specifikke krav til lokaleindretning, hvilket forventes kompenseret ved de årlige budgetforhandlinger. Økonomi Et behandlingscenter i Hvidovre forventes at have følgende personalemæssige sammensætning med dertil hørende udgifter: Model: 70 borgere Beløb i kr. 6 behandlere på fuld tid psykolog på fuld tid Psykiater 30 timer pr. måned Administration Ledelse Diverse Husleje med videre I alt Den nuværende udgift til borgere til borgere, der benytter til tilbud, hvorfra Kommunen ønsker at etablere ydelsen i eget regi sig til 6,3 mio. kr. Såfremt disse borgere tilbydes stofmisbrugsbehandling lokalt, vil dette medføre en mindre udgift på 0,7 mio. kr. årligt. Det skal bemærkes, at udgiften til Pulsen indgår i beregningen. Placeringen af behandlingscenter er endnu ikke fundet, og selve etableringen er afhængig heraf. Etablering og anlægsudgifter vurderes at være ca. 4 mio. kr., men er selvsagt meget usikker. Lovgivning Stofmisbrugsbehandling er sammensat af den lægefaglige behandling jf. SUL 142 og den sociale behandling jf. LSS 101. Lægelig behandling: Den lægefaglige behandling handler bl.a. om at alle borgere indskrevet i behandling har ret til en lægelig samtale. Det er et lovkrav. Den lægefaglige behandling for målgruppen af borgere med et overforbrug/misbrug af cannabis og feststoffer indeholder ikke ordination af substitutionsmedicin. Borgerne, der modtager substitutionsmedicin, er ikke omfattet af denne analyse og agtes ikke tilbudt stofmisbrugsbehandling lokalt. Der er 70 borgere i substitutionsbehandling. Disse borgere vil fortsat modtage stofmisbrugsbehandling i form af substitutionsmedicin eller lægeordineret heroin via eksterne udbydere. Målgruppen af borgere, der modtager substitutionsbehandling er dalende, hvilket er en landstendens. Når borgere er i substitutionsbehandling efter Sundhedslovens 142, kræves et stort beredskab af fagfolk læger og sygeplejersker ud over misbrugsbehandlere og terapeuter. En del borgere får udleveret deres substitutionsmedicin dagligt. Der er strenge krav om transport og opbevaring af medicinen. Social behandling: Den sociale behandling indeholder kontinuerlige, ambulante samtaler. Samtalerne kan ydes af misbrugsbehandler, sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog, psykolog eller psykiater. Det er efter en konkret og individuel vurdering, afhængig af borgerens rusmiddelproblemtikker og i samarbejde med borgeren, der afgøres hvilke faggrupper, der skal yde den socialbehandling. Socialbehandling kan ydes i 5

87 form af individuelle samtaler og/eller gruppeterapi. Der arbejdes helhedsorienteret og tværfagligt. Der tages udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og problemtikker. Stofmisbrugsbehandling koordineres med øvrige indsatser på tværs af organisationen og den eksterne omverden. Økonomiske konsekvenser/konklusion Såfremt et kommunalt misbrugscenter etableres, vil der være mulighed for at foretage besparelser på stofmisbrugsområdet. En mulig besparelse er dog afhængig af, hvilke borgere, der tilbydes behandling i eget center. Forslaget her omfatter 70 borgere. Da der endnu ikke er fundet en egentlig fysisk placering af et lokalt misbrugscenter er beregningen vedrørende det potentielle besparelsespotentiale usikker. Besparelsespotentiale drift i mio. kr Model 1 Hjemtagelse 70 borgere -0,5-0,6-0,7-0,7 Finansiering af det voksenspecialiserede område 0,5 0,6 0,7 0,7 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Den besparelse, der kan opnås på driftsbudgettet på det voksenspecialiserede område, vil være en del af grundlaget for handleplanen på dette område. Ved etablering af et kommunalt misbrugscenter vil der være anlægsomkostninger: Anlægsudgifter 4,0 0,0 0,0 0,0 I alt 4,0 0,0 0,0 0,0 6

88 Egne botilbud til voksne med særlige behov Beslutningstema/resumé Børne- og Velfærdsforvaltningen har udarbejdet analysen med henblik på at skabe et overblik over, hvilke botilbud, der købes i andre kommuner samt aldersfordeling og diagnoser på de borgere, der bor i botilbud uden for Hvidovre Kommune. Forvaltningen har i denne analyse derfor arbejdet ud fra spørgsmålet: Kan vi skabe et værdifuldt tilbud for borgeren som samtidig har et økonomisk incitament for kommunen. Vurderingerne er udarbejdet på et overordnet plan. Det specialiserede voksenområde blev primært tidligere varetaget af amterne, men overgik til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i Som en følge af opgaveudflytningen til kommunerne, blev der vedtaget en lovændring, som betød, at kommunerne i udgangspunktet fremadrettet skulle varetage rollen som både betalings- og handlekommune for de borgere, de har i botilbud udenfor kommunen. Inden da var det den kommune, hvor botilbuddet lå, der handlede i forhold til disse borgere, og borgerens hjemkommune var alene betaler. Lovændringen har blandt andet medført, at det nu er kommunens egne socialrådgivere der for eksempel fører de personrettede tilsyn og udarbejder handleplaner i samarbejde med de borgere, der bor i botilbud udenfor kommunen. Rådgivernes kendskab til og overblik over disse borgere er derfor langt bedre i dag, end det var tidligere. Det betyder også, at der nu kan arbejdes mere kvalificeret med at vurdere hvilke grupper, det kunne være hensigtsmæssigt at oprette egne pladser til i Hvidovre Kommune. Botilbuddene fordeler sig mellem midlertidige botilbud i henhold til Lov om Social Service 108, varige tilbud efter samme lovgivnings 108 og botilbud efter Almenboligloven, der har et tilbud rettet mod borgere med særlige støtteforanstaltninger. På baggrund heraf har forvaltningen arbejdet med forskellige ideer og muligheder for oprettelse af botilbud til konkrete målgrupper. Analysens foreløbige forslag indbefatter overvejelser over, hvad der er godt for borgeren, hvad der er økonomisk hensigtsmæssigt og praktisk muligt. Nogle forslag medtager overvejelser om inddragelse af bygninger, som indenfor overskuelig tid forventes at blive ledige. Sagsfremstilling Forvaltningen har koncentreret overvejelserne om følgende forskellige målgrupper: Hjerneskade området Udviklingshæmmede Unge med psykiatriske diagnoser Herbergområdet og misbrug Overvejelserne vedrørende hver enkelt målgruppe fremgår nedenfor. Overvejelser i forhold til hjerneskadeområdet Der er årligt ca borgere i Hvidovre Kommune, der erhverver sig en hjerneskade, heraf vil gennemsnitligt tre borgere blive visiteret til et botilbud. I de yngre målgrupper ses det ofte, at familierne ønsker at have borgeren hjemme for en periode, når der tales om erhvervet hjerneskade. For borgere født med hjerneskade ses det ofte, at borgerne er anbragt ved det 18. år eller, at flytning ønskes umiddelbart herefter. 1

89 Borgere med en erhvervet hjerneskade har som regel samme levealder, som andre og har derfor brug for botilbuddet i mange år. Det betyder, at der vil være et meget lille flow i sådan et tilbud og som følge deraf, er det ofte svært at finde en varig botilbudsplads til denne målgruppe. Indenfor Region Hovedstadens område er der hovedsageligt Taxhuset i Høje Taastrup (50 pladser), Rødbo i Ballerup (40 pladser) og Lionskollegiet (72 pladser) samt Verahus (39 pladser) i København. Det er erfaringsmæssigt særligt svært at finde plads til borgere, der aldersmæssigt er fra sidst i 40 erne og lidt ældre, blandt andet fordi, de kommuner, som har tilbuddene, ønsker at visitere egne borgere for at skabe et flow i de pladser, som de selv råder over. Det manglende flow skyldes blandt andet, at stort set alle boliger i dag er omdannet til boliger efter almenboligloven, og man dermed ikke umiddelbart kan flytte borgeren. Det manglende flow kan betyde, at der kan være en stor aldersspredning på borgerne, og det er dermed sværere at planlægge indsatsen for de enkelte, så det er et alderssvarende tilbud. Borgere der får en erhvervet hjerneskade har i mange tilfælde børn og ønsker derfor et botilbud i nærheden. De har deres netværk her, og det er vigtigt at eventuel ægtefælle, anden familie og netværk fortsat løbende kan deltage i deres hverdag. Det er for borgere med mindreårige bør særligt vigtigt, for børn og forældre, at børnene let kan komme hos dem i hverdagen engang imellem. Hvidovre Kommune har for nuværende tre borgere i halvtredsårsalderen boende på vores plejecentre, da det ikke er muligt at finde egnede tilbud i umiddelbar nærhed af borgerens netværk. Udviklingshæmmede Langt den største gruppe af voksne, der får tilbudt et bosted jf, 107, 108 eller almenboligloven med 85 støtte, er udviklingshæmmede borgere. Hvidovre Kommune har allerede nu mulighed for, at en lille gruppe af disse borgere kan blive tilbudt en bolig i kommunen, da Bofællesskaberne i Hvidovre er for udviklingshæmmede borgere. Tilsvarende målgruppen for borgere med erhvervet hjerneskade har denne målgruppe stor gavn og glæde ved at være i umiddelbar nærhed af deres netværk, men det er for nuværende ikke muligt at dække behovet for denne målgruppe i eget regi. Unge med psykiatriske diagnoser En anden gruppe det ville være muligt at etablere bo- eller opgangsfællesskaber med socialpædagogisk støtte, er gruppen af unge, der har en psykiatrisk diagnose. Her tegner der sig et billede af tre grupper, hvor det ville være muligt at etablere boliger i eget regi. 1. Unge med skizoid- eller en skizofrenlidelse Der er videnskabelig dokumentation på, at hvis denne gruppe unge støttes rigtigt i ungdomsårene, er der lang større sandsynlighed for, at de færdiggør en uddannelse og bliver selvforsørgende. Nyere forskning viser også, at denne gruppe ved den rigtige hjælp kan komme til at føre et normalt liv uden symptomer og voldsomme psykiske udsving. Man kan altså se det som en forebyggende indsats. 2. Unge med en diagnose inden for autismespekteret Vi har en stor gruppe inden for dette område. Det er en gruppe vi kan forvente bliver større med årene, da Børnehandicap oplyser, at det er en stigende gruppe inden for deres målgruppe. Denne gruppe er stor; men uhomogen. Der er meget stor forskel i deres behov, alt efter deres kognitive niveau og om de har dobbelt diagnoser som ex. angst eller ADHD. Det er dog en stor gruppe, og som det fremgår af diagrammerne længere nede, giver vi allerede nu en stor del af dem et 2

90 botilbud. Det er Voksenrådgivningens vurdering, at det ville være muligt at lave et tilbud i eget regi for denne gruppe. Det vil kræve, at vi gennemgår gruppen og ser på, hvad der ville give mening at hjemtage både ressourcemæssigt og i forhold til at kunne rekruttere til tilbuddet. 3. Unge med forskellige diagnoser (personlighedsforstyrrelser) Kendetegnet ved denne gruppe er, at de ikke rigtig kan få deres liv til at fungere. De dropper ud af deres uddannelsesforløb, hvis de overhovedet kommer i gang. De har svært ved at indgå i fællesskaber. De har et meget sparsomt netværk. En del af dem har et forbrug af alkohol eller rusmidler. De kan ikke overskue de krav som voksenlivet stiller dem og de kan som oftest ikke strukturere deres dagligdag. En stor del af disse unge har haft en børnesag. For alle tre grupper gælder det, at forvaltningen gerne ville etablere et botilbud, der er rettet mod aldersgruppen år. Hensigten er, at de efterfølgende skal udskrives til egen bolig eventuelt med støtte over en periode. Forvaltningen har for nuværende ikke mulighed for at tilbyde noget lokalt til unge med psykiatriske diagnoser. Der er et stort ønske fra de unge og deres pårørendes side om, at de kan forblive i lokalmiljøet. Det er her, de har et tilhørsforhold, og det giver langt større mulighed for at bevare og understøtte de relationer, de allerede har. Det giver også en bedre mulighed for at lave fleksible og helhedsorienterede tilbud til den enkelte unge, da vores kendskab og samarbejde med de forskellige forvaltninger i egen kommune er langt bedre og lettere tilgængelige end, når vi skal samarbejde med eksterne. Herberg og misbrug For nuværende er der en stor gruppe borgere, primært mænd, der opholder sig på herberg. Denne gruppe er svær at finde en egnet bolig til, da der ofte er svære økonomiske problemstillinger, som følge af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er dels udfordret på, at der ikke er så mange boliger, og denne målgruppe har oftest brug for en intensiv indsats over en kortere og/eller længere periode i forbindelse med udflytning til egen bolig. Dette arbejde understøttes for nuværende af forvaltningens medarbejdere, men det vurderes, at der ved etablering af udslusningsboliger kunne ske en langt hurtigere udflytning fra herberg til egen bolig. En anden vigtig begrundelse, i forhold til denne gruppe, er at der bliver flere og flere unge mænd, der ender på herberg. Disse unge mænd har oftest ikke erfaring i at have egen bolig. De har ofte kun sporadisk tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, ligesom de ofte har et forbrug af alkohol eller stoffer. Det vil sige, at de har brug for støtte og viden om, hvilke krav der stilles til livet i egen bolig, før de kan etablere sig. Det ville give mening at lave en målrettet indsats i forhold til misbrugsproblematikkerne samt langt tidligere at arbejde målrettet mod at de får en tilknytning til arbejdsmarkedet, såfremt der kunne etableres udslusningsboliger. Forvaltningens anbefaling Det er forvaltningens vurdering, at der med stor fordel kunne etableres boliger til de to målgrupper; yngre med psykiatriske diagnoser og borgere på herberg/krisecenter. Forvaltningen anbefaler, at bygningen på Gl. Køgevej og aflastningsenheden Retræten indgår i dette arbejde i forbindelse med at disse to enheder lukker som henholdsvis bofællesskab og aflastningsenhed. I forhold til øvrige målgrupper som, senhjerneskade og andre borgere i gruppen +50 årige anbefaler forvaltningen, at der opstartes et samarbejde med bygherren på Dybenskærhave med henblik på at bygge en afdeling for yngre borgere med særlige behov. Når dette anbefales er det fordi, at borgere i denne gruppe ofte har behov for den somatiske pleje, som Dybenskærhave har erfaring i samtidig med, at der er behov for andre personalegrupper, der kan iværksætte særlige specielle aktiviteter, herunder vedligehold af funktionsniveauet. 3

91 Fakta Pr. april 2015 køber Hvidovre Kommune følgende botilbud og botilbudslignende pladser udenfor Hvidovre 107, midlertidige boliger , længerevarende boliger 110 Tilbud efter Almenboliglov 15 Vær opmærksom på at opdelingen mellem 107 og 108 ikke altid er så klar/fast. I praksis vil en del af 107 pladserne være i brug til borgere, der har et længerevarende eller varigt behov, selv om botilbuddet teknisk set er oprettet som et midlertidigt botilbud. For borgerens dagligdag har det ikke nogen betydning, det er alene konteringsmæssigt, at dette har en betydning. Aldersmæssigt fordeler borgere på de købte botilbudspladser sig sådan: Opdelt efter botilbudstype fordeler de sig sådan: 4