INTERREG4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. Håndbog. for ansøgere og projektpartnere

Transkript

1 INTERREG4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. Håndbog for ansøgere og projektpartnere Information om tilskud til INTERREG 4 A projekter i regionen Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. Februar 2012 Version 1.5

2 2

3 Indhold I. Introduktion...2 II. EU s strategier for indsatsen under den Europæiske Fond for Regionaludvikling...2 III. INTERREG 4 A-programmet Det støtteberettigede område Organer, der deltager i gennemførelsen af programmet INTERREG-Udvalget Forvaltningsmyndigheden INTERREG-Sekretariatet Attesteringsmyndigheden Revisionsmyndigheden Programmets mål og strategi Programmets prioriteter og indsatsområder og deres specifikke mål... 6 Prioritet 1: Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi... 6 Prioritet 2: Udvikling af områdets rammebetingelser... 8 Prioritet 3: Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregionen Programmets økonomiske ramme N+2-princippet Lovgrundlag Måling af programmets resultater og effekter Udvælgelseskriterier og tilskudslofter Kriterier for udvælgelse af projekter A Grundlæggende krav (formelle kriterier) B Kvalitative udvælgelseskriterier C Tværgående kriterier Afskaffelse af tilskudslofterne IV. PROJEKTER Projektpartnere og ansøgere Hvem kan være partner i et INTERREG-projekt? Hvem kan være ansøger til et INTERREG-projekt? Partnernes geografiske lokalisering Leadpartnerprincippet Kriterier for det grænseoverskridende samarbejde Eksempler på aktiviteter i et projekt Prioritet 1: Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi Prioritet 2: Udvikling af områdes rammebetingelser Prioritet 3: Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregionen Vigtige generelle oplysninger om forudsætninger og principper for tilskud til projekter Generelle forudsætninger for støtteberettigelse Generelle principper og krav i forbindelse med tilskuddet Støtteberettigede udgifter Naturalier Private midler Ikke-støtteberettigede udgifter Ansøgning og godkendelse Idéfase og partnersøgning Ansøgningsfrister Vejledning i udarbejdelse af ansøgning Projektets titel (punkt 1) Oplysninger om partnerne i projektet (Punkt 2) Oplysninger om projektet (punkt 3)... 36

4 6.3.4 Forventede virkninger af projektet (punkt 4) Projektets kvantitative mål (punkt 5) Budgettet (punkt 6) Personaleudgifter Overhead/fællesudgifter Driftsudgifter Investeringer Finansiering Erklæringer (Punkt 7) Bilag til ansøgningen Behandling af ansøgningen i INTERREG-Sekretariatet Godkendelse og tilsagn Gennemførelse af projektet Partnerskabsaftale Opstart Styring og organisering Afrapportering Årsrapport med udbetalingsanmodning Slutrapport Udbetaling af tilskud; Udbetalingsanmodning Ændringer i projekters organisering og budget Tillægsansøgninger Vejledning til ansøgning om tillægsbevilling Bilag til tillægsansøgning Behandling af tillægsansøgninger i sekretariatet Godkendelse og bevilling Uregelmæssigheder og tilbagebetaling Revision og kontrol Kontrol af projekternes regnskaber (niveau-1) Revision udført af statslig/regional instans (niveau 2) Efter tilskudsperiodens udløb Regler for kommunikation og offentliggørelse Generelle retningslinjer EU- og programlogo Henvisning i tekst Pressemeddelelser Seminarer, workshops og andre arrangementer Kontaktoplysninger Ordliste Bilag 1 Model for partnerskabsaftale Bilag 2 - Tjekliste for udpegning af tyske tilsynsførende

5 Oversigt over de væsentligste ændringer i version 1.4 og hvor de kan findes 1. Opdateret oversigt over EU s og de nationale regler kapitel III 6 2. Ophævelse af maksimumgrænsen for tilskud og de dermed forbundne ændringer kapitel III Oplysninger om projektperiode/projekters løbetid kapitel IV Tillægsansøgninger kapitel IV 8 5. Regler for kommunikation kapitel IV 12 1

6 I. Introduktion Denne håndbog skal informere om programmet INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig- K.E.R.N. samt forsyne ansøgere og projektpartnere med konkrete oplysninger til brug ved udarbejdelse af ansøgning og gennemførelse af et projekt. Håndbogen indeholder indledningsvis i kapitel II en kort generel information om EU s målsætninger for indsatsen med den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Det videre indhold er inddelt i to hovedemner: Kapitel III præsenterer programmet, dets mål og strategier, de organer der er involveret i gennemførelsen og de kriterier der anvendes til udvælgelse af projekter. Kapitel IV giver detaljerede oplysninger om de forskellige faser i et INTERREG-projekt fra ansøgning til afslutning. Til slut indeholder håndbogen kontaktadresser, forskellige definitioner og ordforklaringer. Der er to bilag til håndbogen: 1. Model for partnerskabsaftale mellem leadpartner og projektpartnere, 2. Tjekliste for tyske revisorer. II. EU s strategier for indsatsen under den Europæiske Fond for Regionaludvikling De Europæiske Strukturfonde har siden 1991 støttet det grænseoverskridende samarbejde mellem EU s medlemsstater hhv. mellem disse og tiltrædelseslandene. Indeværende INTERREG-programperiode fra 2007 til 2013 bygger på EU s Lissabon-strategi, der først blev udvidet med Göteborg-strategien og i 2020 blev videreført med strategien (intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst) afløst af 2020-strategien (intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst). Det er målet at den Europæiske Union skal udvikle sig til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, - en økonomi der er i stand til at opnå varig vækst med flere og bedre arbejdspladser og større socialt sammenhold. For at skabe bæredygtighed i processen, skal miljøet inddrages som tredje dimension. III. INTERREG 4 A-programmet INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. er ét af ca. 60 programmer under Regionalfondens mål for territorialt samarbejde, der støtter udviklingen i EU s grænseområder ved tilskud til grænseoverskridende projekter mellem to lande. Programmet gennemføres i et samarbejde mellem Region Syddanmark, Kreis Schleswig- Flensburg og Kreis Nordfriesland, Kreis Rendsburg-Eckernförde, Landeshauptstadt Kiel, Stadt Neumünster og Stadt Flensburg. Entwicklungsagentur Nord (EANord GmbH) i Schleswigregionen og KielRegion GmbH i Kiel forestår den praktiske gennemførelse af programmet på tysk side. 2

7 1. Det støtteberettigede område Programmet dækker de grænsenære områder på dansk og tysk side som illustreret på kortet. De skraverede områder er såkaldte 20 % -områder. Der kan højst anvendes 20 % af programmets midler inden for disse områder. Fig. 1 Kort over programregionen 3

8 2. Organer, der deltager i gennemførelsen af programmet Fig. 2: Struktur for programmets gennemførelse 2.1 INTERREG-Udvalget Beslutning om tilskud til projekter tages af INTERRREG-Udvalget, der er et fælles dansk-tysk udvalg med 27 medlemmer. Udvalgets sammensætning genspejler partnerskabsprincippet ved at inddrage de statslige, regionale og lokale administrative niveauer på dansk og tysk side samt relevante sektorer: Erhverv, arbejdsmarked, forskning, uddannelse, miljø, nationale mindretal og ligestilling. Udvalget er paritetisk sammensat af medlemmer fra dansk og tysk side. Europa-Kommissionen deltager som observatør uden stemmeret. Udover at tage beslutning om bevillinger til projekter skal udvalget tage stilling til principielle spørgsmål i forbindelse med programmets gennemførelse, fastlægge kriterier for udvælgelse 4

9 af projekter, vurdere programmets fremskridt, drøfte resultaterne i forhold til de fastlagte mål, godkende afrapportering til Europa-Kommissionen m.v. Udvalget træffer sine beslutninger in konsensus. 2.2 Forvaltningsmyndigheden Region Syddanmark i Vejle er fælles forvaltningsmyndighed for programmet efter aftale mellem dansk og tysk side. Forvaltningsmyndigheden opretter et fælles sekretariat for programmet. Forvaltningsmyndigheden har over for Europa-Kommissionen det overordnede ansvar for at programmet gennemføres i overensstemmelse med det lovmæssige grundlag og de fastlagte kriterier. Forvaltningsmyndigheden udsteder tilsagn og forestår opfølgning på de godkendte projekter i driftsfasen sammen med INTERREG-Sekretariatet. 2.3 INTERREG-Sekretariatet Det fælles dansk-tyske INTERREG-Sekretariat forestår den praktiske afvikling af programmet. Det indebærer rådgivning til potentielle og faktiske projektpartnerne, sagsbehandling af indkomne ansøgninger, behandling af projekternes afrapportering, information af offentligheden og betjening af INTERREG-Udvalget. Sekretariatets og forvaltningsmyndighedens arbejdssprog er dansk og tysk. Kontaktadresser findes sidst i håndbogen. 2.4 Attesteringsmyndigheden Ifølge Strukturfondsforordningen skal hvert grænseoverskridende program have én fælles attesteringsmyndighed (=betalingsmyndighed) der udbetaler tilskuddet til modtagerne. Det er aftalt mellem programmets partnere, at denne funktion varetages af Region Syddanmark. 2.5 Revisionsmyndigheden ( se Kapitel IV, 10.2) 3. Programmets mål og strategi Strategien for programmet bygger dels på erfaringer fra hidtidige INTERREG-programmer i de dansk-tyske delregioner samt på en forudgående socio-økonomisk analyse og en SWOTanalyse. På baggrund af disse analyser kunne der i programudviklingsfasen udledes nogle fokusområder, hvor der især var grundlag og behov for at udvikle det grænseoverskridende samarbejde som led i den regionale udvikling. 5

10 Det har ført til følgende strategiske mål for programmet: programområdet skal udvikles til et kraftcenter gennem udnyttelse af regionale forskelle og ressourcer programområdet skal profileres som en aktiv medspiller i globaliseringen programområdets attraktivitet skal øges det grænseoverskridende samarbejde skal styrkes. De strategiske mål for programmet blev udmøntet i tre prioriteter med underinddeling i indsatsområder. Aktiviteter skal udføres inden for disse områder for at sikre at de strategiske mål realiseres. De strategiske mål suppleres af de tværgående mål for ligestilling og miljø, som er gælder på alle programmets niveauer. 4. Programmets prioriteter og indsatsområder og deres specifikke mål Programmet er inddelt således: Prioritet 1: Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi Indsatsområde 1.1: Vækst gennem iværksætteri og erhvervssamarbejde Mål: Øge etablering af nye virksomheder samt styrke samarbejde og netværksdannelse mellem eksisterende virksomheder i programområdet. Desuden skal vækstpotentialet blandt eksisterende virksomheder og iværksættervirksomheder udnyttes bedre, og deres overlevelsesrater hæves. Baggrund: Iværksætteri er en væsentlig forudsætning for fornyelse og udvikling. Det skyldes, at iværksætteri er med til at skabe en idérigdom og dynamik i erhvervsudviklingen, der genererer økonomisk vækst. Det er oftest gennem nye virksomheder, at nye ideer og nye måder at gøre tingene på afprøves. Gode ideer er grundlaget for den velstand vi har i dag og i fremtiden. Men væksten sker ikke kun gennem etablering af nye virksomheder. De nye iværksættere er også med til at holde de mere etablerede virksomheder til ilden ved at tænke nyt og anderledes. Grænseoverskridende samarbejde og netværk af eksisterende virksomheder kan styrke erhvervslivets sammenhængskraft og erhvervsstruktur samt understøtte markedsføringen af regionen som fælles forretningsområde. Indsatsområde 1.2: Udvikling og anvendelse af ny teknologi Mål: Øge intelligent udvikling og anvendelse af nye teknologier hos virksomheder, institutioner, myndigheder mv., samt styrke områdets IKT-infrastruktur. Baggrund: Anvendelse, udvikling og udbredelse af nye teknologier er centralt i vidensamfundet og et vigtigt element i virksomhedernes innovationsprocesser. Investering i og nyttiggørelse af nye teknologier kan styrke programområdet i den globale konkurrence. 6

11 En af de teknologier, der vurderes at have den største effekt på produktiviteten, er informations- og kommunikationsteknologi (IKT), men indsatsområdet omfatter også f. eks. materialeteknologi, energiteknologi, sensorteknologi, bioteknologi og fødevareteknologi, samt tilknyttede processer og metoder. Indsatsområde 1.3: Udvikling gennem forskning og uddannelse Mål: Understøtte forskning og uddannelsesprojekter som i særlig grad kan få betydning for regionens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling. Baggrund: Universiteterne og samarbejde mellem disse har stor betydning for videndannelsen og videnoverførsel i programområdet og for dets attraktivitet for studerende og forskere. Samarbejde mellem programområdets universiteter, f.eks. om forskningsopgaver, fælles uddannelser, forskeruddannelse, sommeruniversitet, konferencer, markedsføring og internetpræsentation er vigtigt for at skabe internationalt set fremragende resultater og for at bidrage til programområdets selvforståelse og markedsføring. I kampen for at fastholde og styrke regionernes position i den internationale konkurrence spiller forskning, udvikling og samarbejde en central rolle. En af de vigtigste konkurrenceparametre er viden og nytænkning. Anvendelse, deling og forbedring af ny viden og forskning får dermed større og større betydning for fremtidig vækst og udvikling i programregionen og muliggør et videnforspring. Det bliver derfor af stor betydning, at sørge for gode rammebetingelser for hhv. den offentlige og private forskning, videndeling og videnudbredelse og samarbejde. På den måde kan virksomheder / videninstitutioner løbende udvikle nye produkter og ydelser - og den viden, der skabes i offentlige videninstitutioner, kan komme ud og blive anvendt og skabe grundlag for vækst og udvikling i virksomhederne. Indsatsområde 1.4: udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi Mål: Styrke regionens position inden for områderne turisme, oplevelsesøkonomi og kultur, herunder profilering af regionen, dens attraktivitet og tilbud. Baggrund: Turisme og oplevelsesøkonomien er et af de hurtigst voksende erhverv i Europa. Programområdet har et stort potentiale inden for områderne turisme, oplevelsesøkonomi og kulturaktiviteter, som også udgør en erhvervsmæssig styrke. Det skyldes ikke mindst områdets spændende og lange historie, et rigt kunst- og kulturliv, mange forlystelser og attraktioner samt en smuk og varieret natur med lange kystlinjer. Turisme, oplevelsesøkonomi og kulturaktiviteter defineres her bredt som værende turisme, kunst, kultur, sport, design, arkitektur, medier, film, musik, events, underholdning og image/branding. Markedsføringen af regionen retter sig ikke kun mod turister, men skal både indadtil og udadtil tegne et skarpere billede af regionens attraktivitet og identitet på alle områder. Indsatsområde 1.5: Sundhedsudvikling 7

12 Mål: Understøtte initiativer på sundheds- og wellnessområdet. Fremme innovative spin-offs og videreudviklinger fra de etablerede segmenter af sundhedssektoren. Baggrund: Det sunde liv dvs. sundhed, helse, velvære og livskvalitet - er et område i stigende vækst med gode muligheder for etablering af nye virksomheder og opnåelse af beskæftigelsesmæssige effekter. Det skyldes bl.a. en stor og fortsat stigende efterspørgsel efter sundhedsrelaterede oplevelser. Denne situation åbner døren for udvikling af nye produkter, koncepter og services inden for generel sundhed og velvære. Og her har programområdet med de mange naturskønne områder, uspoleret natur og rekreative tilbud meget at tilbyde. Sundhed defineres her bredt som værende velvære, pleje, helse, forebyggelse, genoptræning, kost/ernæring og idræt/sport. Prioritet 2: Udvikling af områdets rammebetingelser Indsatsområde 2.1: Udvikling af de menneskelige ressourcer Mål: Højne uddannelsesniveauet i programområdet og sikre de bedst mulige betingelser for livslang læring og kontinuerlig kompetenceudvikling tilpasset arbejdsmarkedets behov. Baggrund: Et af programområdets vigtigste ressourcer er dets humankapital. Det er gennem investering i de menneskelige ressourcer, at der skabes en viden, dynamik og energi, som kan danne grundlaget for områdets fremtidige udvikling og vækst. Det er derfor af afgørende betydning, at der sikres optimale rammer for udvikling af programområdets menneskelige ressourcer i bred forstand. Uddannelse er også vigtig for den fulde udfoldelse af det enkelte menneske, dets levevilkår og kreativitet. Veluddannede borgere er forudsætningen for at udviklingen på alle samfundslivets områder drives fremad. En vigtig forudsætning herfor er styrkelse af arbejdskraftens kvalifikationer og viden på såvel arbejdsmarkedet som på uddannelsesinstitutionerne Til styrkelse af programområdets humankapital hører en organisering af arbejdsmarkedet på begge sider af grænsen, der i højere grad er afstemt med hinanden, og som både uddannelsesmæssigt og på anden vis støtter op om og motiverer til gensidig udnyttelse af nabolandenes ressourcer og nedbringer flaskehalse, der hvor de måtte findes. Hertil hører en videreudvikling af samarbejdet på erhvervsskoleområdet og øvrige institutioner på arbejdsmarkedsområdet. Indsatsområde 2.2: Bæredygtig udvikling af natur og miljø Mål: Fastholde og videreudvikle områdets grænseoverskridende natur- og miljømæssige kvaliteter og attraktivitet, samt øge borgernes forståelse og aktive indsats herfor, samt understøtte de regionale erhvervsmæssige potentialer der ligger heri. Baggrund: Programområdet råder over et betragteligt antal kilometer kystlinje med mange forskelligartede kystlandskaber - herunder et i Europa enestående Vadehavsområde. Desuden byder regionen på et righoldigt udbud af afvekslende søområder og naturlige vandløbssystemer i indlandet. Behovet for såvel land- og havbaserede natur- og miljøprojekter vil og- 8

13 så i fremtiden være stort, ikke mindst i det grænsenære område. Udover at udgøre grundlaget for en række bevaringsværdige dyre- og planteforekomster, forventes bl.a. de kystnære områder med sikringen af et rent vandmiljø samt deres særegne kulturmiljøer fortsat at spille en stor rolle i udviklingen af et friluftsliv og en turismesektor med bred appeal til befolkningens forskelligartede krav og ønsker. Indsatsområdet skal også ses i sammenhæng med prioritet 1, særlig relevant er mulighederne for samspil med indsatsområde 1.4 Udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi. Fremme af miljøledelse og styring samt nyskabende initiativer til fremme af genbrug og affaldsminimering samt ny teknologi udviklet med baggrund i arbejdet med og for bæredygtig natur og miljø, vil kunne udgøre potentielle nye styrkeområder for regionen. Indsatsområde 2.3: Bæredygtig energiudvikling Mål: Fremme videreudvikling og anvendelse af mere bæredygtige og CO 2 -neutrale energiformer med henblik på energibesparelser og klimaforbedringer, samt tillige understøtte de erhvervsmæssige potentialer der ligger heri. Baggrund: Klimaforandringer og følgerne deraf viser relevansen af bæredygtig energiudvikling. De mange lavtliggende øer i regionen er berørte af havspejlsstigning Det er EU s intention at gå foran i klimabeskyttelsen ved blandt andet at stræbe efter den bredest mulige internationale indsats. I den proces er afkobling af den økonomiske vækst fra stigning i energiforbruget central og indsatsen drejer sig især om energieffektivitet og fremme af vedvarende energi. Set i lyset af de strategiske satsninger under prioritet 1 - især indsatsområde 1.2 anvendelse og udvikling af ny teknologi - er det endvidere oplagt at fokusere på de beskæftigelsesmæssige potentialer, som energieffektivitet samt produktion og udnyttelse af vedvarende energi og anvendelse af miljørigtige materialer og processer rummer. Indsatsområde 2.4: Udvikling af transport og logistik Mål: Styrkelse af programområdets profil som central logistikregion. Baggrund: Transport og logistik udgør en stadig vigtigere faktor i udviklingen af en vedvarende global konkurrenceevne, og er af stor betydning for såvel den nationale og internationale samhandel og derfor også i forhold til, hvor virksomhederne vælger at placere sig. Ud over konkurrencefaktoren viser sig her et potentielt vækstmarked for nye servicevirksomheder. Såvel i Schleswig-K.E.R.N. som i Region Syddanmark eksisterer der et betydeligt potentiale for en styrket udvikling indenfor transport og logistik. Den nuværende situation er kendetegnet ved sporadisk og begrænset samarbejde hen over grænsen. Det vil derfor være naturligt at kombinere de forskellige logistiske kompetencer i delområderne samt i efterspørgselssituationen og distributionsbehovet, ligesom der er klart behov for et øget udannelsesniveau og nye uddannelsestilbud i branchen. Den geografiske flytning af varer og råvarer er en stadig mere integreret del af den ydelse, som brugeren efterspørger. Det er f.eks. afgørende at finde effektiviseringer af logistikken 9

14 for varer som skifter mellem forskellige transportformer i havne eller ved kombiterminaler. Forbedring af transportforholdene har været et varigt emne i det dansk-tyske samarbejde. Programområdet udgør en transportkorridor især for lastbiltrafik, men også for banetransport. Indsatsområde 2.5: Bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den regionale identitet Mål: Bæredygtig udvikling af den samlede region, samarbejde mellem by og land. Sikre attraktive bo- og arbejdsmæssige vilkår i et ansvarsfællesskab, skærpe regionens profil ved at understøtte bevaring af vigtige identitetsskabende lokaliteter og fund med hensyn til regionens kulturarv. Baggrund: Nye måder at udnytte boliger, anlæg og bygninger på, en mere fleksibel infrastruktur og højere fleksibilitet på serviceområdet er centrale emner i udviklingen af landsbyer, byer og regioner. Den regionale identitet og kvalitativt gode boligomgivelser har en vigtig funktion, når det drejer sig om at skabe en stabil lokalitet for bosætning. Byggekulturen er et centralt referencepunkt for livskvalitet hos de lokale og samtidig en vigtig image- og velværefaktor for turister. Netop i tilstedeværelsen af forskellige arkitektoniske og rummelige løsninger ligger der gode potentialer og udviklingsmuligheder for et grænseoverskridende samarbejde. Den fælles Region rummer forskelligartede kulturlandskaber og en (fælles) kulturarv, som er enestående i såvel national som i europæisk sammenhæng. En styrkelse af disse skal på mange måder kunne udløse udviklingsimpulser. En understøtning og videreudvikling af kulturarven kan bidrage til at opnå en ny identitet i regionen og større offentlig deltagelse i og ansvar for den fælles arv på tværs af landegrænserne - også til gavn for de kommende generationer. Prioritet 3: Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregionen Indsatsområde 3.1: Kultur, Sprog og gensidig forståelse Mål: Styrke dansk og tysk sprog, kultur, sociale forhold, ungdom, idræt mv. som omdrejningspunkt for en fælles identitet og gensidig forståelse som fundament for den økonomiske, kulturelle og historiske udvikling. Baggrund: De grænsenære områder er kendetegnet ved at have en fælles sproglig, kulturel og historisk arv. Sammenholdt med korte fysiske afstande, giver dette et godt afsæt for en naturlig integration, der på længere sigt kan bidrage til at nedbryde mentale grænser i forhold til at agere frit på begge sider af grænsen, herunder på begge landes arbejdsmarkeder. En sådan udvikling sker imidlertid ikke automatisk, hvorfor den skal sikres nogle gode betingelser for at opstå og udvikle sig. Kulturområdet har lange traditioner for at agere grænseoverskridende, hvorfor der vil være meget at lære herfra. Foreningsarbejdet er hidtil nærmere blevet karakteriseret ved at være mere nationalt anlagt og finder typisk sted på hver sin side af grænsen. Taget i betragtning af, hvor mange kræfter opbygningen af livsduelige foreninger fordrer, og hvor vigtigt vidtforgrenede netværk er for 10

15 den moderne borgers succes på såvel arbejdsmarkedet som i samfundet generelt, indeholder et grænseoverskridende foreningssamarbejde store uudnyttede potentialer. Det samme gør sig gældende for dansk og tysk som sprog. Sprog er en vigtig del af den enkelte borgers identitet, og selv om det globale marked i stor udstrækning betjener sig af engelsk som fælles sprog, vil der forsat og i særlig grad på nicheområder og i hverdagen f.eks. på grænsependleres arbejdspladser være brug for indgående kendskab til både dansk og tysk som fremmedsprog. Indsatsområde 3.2: Arbejdsmarked, grænsependling og skolesamarbejde Mål: Skabe et åbent arbejdsmarked på begge sider af grænsen specielt indenfor programområdets erhvervsmæssige styrkeområder. Understøtte grænsependling og udbygge skolesamarbejdet. Baggrund: Visionen om et fælles arbejdsmarked hindres først og fremmest af sproglige, kulturelle samt uddannelses- og informationsmæssige barrierer. Grænsependling er en afgørende faktor for de grænseregionale relationer og et symbol på nedbrydningen af ovennævnte barrierer. En stor del af pendlingen baserer sig på valg af partner og bolig samtidig med, at forholdet til det oprindelige arbejdsmarked opretholdes. Pendlingen afspejler både den daglige sammenbinding mellem to befolkningsgrupper på tværs af grænsen, men den viser også, hvorvidt integration på tværs af grænsen fører til en fælles udnyttelse af ressourcer. Med en grænseregion, hvor den ene side er karakteriseret ved en stadig mere tydelig mangel på arbejdskraft, og den anden side ved en historisk høj arbejdsløshed, er der er stort potentiale for en fortsat udvikling specielt indenfor grænsependlingen, men tillige i den arbejdsrelaterede pendling i hele programområdet. En effektiv udnyttelse af potentialet kræver en tilpasning af arbejdskraftens mulighed for efter- og videreuddannelse og en organisation af arbejdsmarkedet på begge sider af grænsen, der i højere grad er afstemt efter hinanden samt understøtter og motiverer til en gensidig udnyttelse af nabolandets ressourcer og overvindelse af eventuelle flaskehalse. Dertil hører en videreudvikling af samarbejdet mellem erhvervsskolerne og andre organisationer. Indsatsområde 3.3: Kollektiv trafik og mobilitet Mål: Forbedret tilgængelighed inden for det grænsenære område samt forbindelserne udadtil. Baggrund: Der eksisterer betydelige historiske og praktiske forhindringer for en offentlig grænseoverskridende trafik med bus eller tog. En styrkelse af infrastrukturen og forbedring af tilgængeligheden anses at være en af grundstenene i en længerevarende proces for at skabe en funktionel integreret grænseoverskridende region. En prisgunstig og miljøbevidst offentlig trafik spiller således en vigtig rolle til understøttelse af de satsninger, der gøres under prioritet 1 og 2, samt også til sikring af en succesrig grænseoverskridende arbejdsmæssig grænsependling. Indsatsområde 3.4: Aktør- og myndighedssamarbejde 11

16 Mål: Styrke dialogen mellem aktører i regionen og afprøve nye felter for fremtidigt samarbejde. Nedbryde eksisterende barrierer for at reducere den administrative kompleksitet og øge synligheden. Baggrund: Mens der i de enkelte lande efterhånden er opbygget en praksis for samarbejde og koordination mellem offentlige myndigheder og andre administrationer på tværs af opgavefordeling, er dette selv inden for sammenlignelige områder - stadigt et særsyn, når det skal ske på tværs af landegrænsen. Den stigende internationalisering og ikke mindst INTER- REG IV A programmets intention og prioriteter, gør et sådant samarbejde både hensigtsmæssigt og nødvendigt. I første omgang drejer det sig om at styrke kendskabet i begge lande til hinandens praksis og regler, mens det på længere sigt handler om i videst muligt omfang at harmonisere eller tilpasse love, regler, praksis og adfærd til hinanden med henblik på at gøre interaktionen i programområdet så smidig som mulig. Det gælder også for områder som skatter og afgifter, arbejdsmarkedet og sociale ydelser og pensioner i det omfang, det er muligt inden for den nationale ramme. I betragtning af, at programmet er et randområde kan også private serviceydelser gøre sig gældende. 12

17 Figur 3. Programmets strategier, prioriteter og indsatsområder 13

18 5. Programmets økonomiske ramme Programmet råder over euro fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til medfinansiering af dansk-tyske projekter. Støttesatsen i de enkelte projekter er 65 % for det samlede budget. De nationale medfinansieringsmidler på 35 % kan bestå af offentlige og offentliglignende midler. Private midler kan under bestemte forudsætninger være en del af medfinansieringen. 5.1 N+2-princippet Programmets bevilling fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling er fordelt på årsbudgetter, der er underlagt det såkaldte n+2-princip. Det betyder, at hvert års bevilling skal hjemtages fra Bruxelles i løbet af de næstkommende 2 år i form af udbetalingsanmodninger, der er baseret på afholdte udgifter i projekterne. Hvis budgetrammen ikke udfyldes, slettes de overskydende midler i programmet. Det er derfor vigtigt, at projekterne afregner deres udgifter efter den fastlagte tidsplan, da der ellers kan gå midler tabt i programmet. 6. Lovgrundlag Da INTERREG 4 A er et program under målet Europæisk Territorialt grænseoverskridende Samarbejde og involverer 2 medlemsstater, udgør EU s overordnede regelsæt den umiddelbare ramme for den fælles programadministration. En del af reglerne er beskrevet mere detaljeret i denne håndbog. EU-forordninger Strukturfondsforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden) som ændret ved berigtigelse af 31. juli 2006 og ved forordningerne (EF) nr. 539/2010 af 16. juni 2010 og nr. 1341/2008 af 18. december Regionalfondsforordningen (Europa-Parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om den Europæiske Fond for Regionaludvikling) som ændret ved forordning (EF) nr. 397/2009 af 6. maj Gennemførelsesforordningen (Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til strukturfondene) som berigtiget den 27. december 2006 og ændret ved forordning (EF) nr. 846/2009 af 1. september Samtidig skal de pågældende nationale tyske og danske regler overholdes. De kan i nogle tilfælde være skærpet i forhold til EU-reglerne. Især skal EU-forordningerne og de nationale regler for tilbud og udbud samt konkurrencereglerne overholdes. 14

19 Særligt relevante dele af regelsættet er nærmere forklaret i denne håndbog. Nationale regler På tysk side er der ikke særskilt national lovgivning, der knytter sig til programadministrationen. I Danmark er EU s forordninger udmøntet i Lov nr af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, samt følgende bekendtgørelser, der nærmere præciserer retningslinjerne for forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden: Bekendtgørelse nr af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond; Bekendtgørelse nr. 207 af 8. marts 2007 om regioners samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder og organisationer; Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefordeling m.v. i medfør af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond; Bekendtgørelse nr. 781 af 28. juni 2007 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond. Dette gælder kun for projekter, som har modtaget deres bevilling inden den 11. marts Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Desuden har Erhvervs- og Byggestyrelsen (fra 1. januar 2012: Erhvervsstyrelsen) udstedt Retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter Disse retningslinjer er kun bindende for strukturfondsprojekter, der i Danmark gennemføres under målet regional konkurrenceevne og beskæftigelse. I INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig- K.E.R.N., der hører under målet for Europæisk territorialt samarbejde anvendes retningslinjerne i det omfang, de indgår i denne håndbog. De vigtigste forordninger og bekendtgørelser for INTERREG findes på programmets hjemmeside og 7. Måling af programmets resultater og effekter I løbet af den periode, hvor programmet gennemføres, skal resultater og virkninger måles jævnligt for at erfare om programmet når sine udstukne mål. De kvantitative resultater måles ved hjælp af et antal opstillede indikatorer. Der findes flere indikatorsæt i programmet til måling af resultaterne på programniveau, på prioritetsniveau og i de enkelte projekter. 15

20 Det faste sæt af indikatorer, som skal bruges af projekterne, samt nærmere oplysninger om hvordan de skal anvendes, findes i kapitel IV 6.3 under vejledningen til ansøgningsskemaet. 8. Udvælgelseskriterier og tilskudslofter 8.1 Kriterier for udvælgelse af projekter Ansøgninger om tilskud fra programmet vil blive vurderet og udvalgt på baggrund af formelle, kvalitative og kvantitative kriterier, som INTERREG-Udvalget har fastlagt den De formelle kriterier (A) for projektudvælgelse er grundlæggende krav, som alle projekter skal opfylde som beskrevet nedenfor. De kvalitative kriterier (B) og tværgående mål (C) benyttes til vurdering af projektets indhold. Bemærk venligst, at der ikke foreligger et retskrav på at modtage tilskud fra INTERREGprogrammet, heller ikke selv om kriterierne er opfyldt. A Grundlæggende krav (formelle kriterier) ansøgningen skal foreligge på INTERREG-ansøgningsskemaet, der skal være korrekt udfyldt og underskrevet af leadpartner 1 ; hertil hører budgettet (bilag 1) samt bekræftelse på deltagelse og medfinansiering for hver projektpartner (bilag 2); projektet skal gennemføres af mindst én tysk og én dansk projektpartner med sæde i det støtteberettigede område 2. Én af disse skal udøve funktionen som leadpartner; projektaktiviteterne skal i altovervejende grad finde sted i programregionen og skabe nytteværdi for denne; projektpartnernes medfinansiering med offentligretlige eller offentliglignende midler skal være sikret; medfinansiering med private midler er kun mulig i begrænset omfang og under bestemte forudsætninger 3 ; projektet skal kunne indplaceres under én af prioriteterne og mindst ét af indsatsområderne i det operationelle program Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N 4 ; tilskuddet med EU s Regionalfondsmidler (normal støttesats udgør 65 % af de støtteberettigede udgifter) skal supplere den nationale medfinansiering; projektet skal være additionelt og må ikke udgøre en lovbundet opgave for en projektpartner; 1 Om Leadpartnerprincippet se kap. IV Projektpartnerne skal komme fra den støtteberettigede region inkl. 20 %-områderne. Partnere uden for regionen kan undtagelsesvis deltage, hvis deres bidrag er bydende nødvendigt for at realisere projektet. Leadpartner skal have sæde i regionen. 3 Tilskud af EU s Regionalfondsmidler, som udløses af privat medfinansiering, overdrages til leadpartner til direkte anvendelse i projektet. Derved undgås konkurrenceforvridning på markedet. 4 Se ovenfor kap. III, 4 16

21 projektet skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne i det operationelle program samt EU s og nationalstaternes lovgivning; projektet skal overholde lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende offentligt udbud projektet må ikke modtage andet EU-tilskud til de samme projektaktiviteter; de støtteberettigede projektaktiviteter må tidligst påbegyndes efter at ansøgningen er modtaget i INTERREG-Sekretariatet; tilskuddet fra Regionalfonden skal beløbe sig til mindst ved nye bevillinger. B Kvalitative udvælgelseskriterier projektet skal vise sammenhæng med programmets strategi og tydeligt beskrive, hvorledes projektet bidrager til realiseringen af den valgte prioritet; projektets aktiviteter og grænseoverskridende forløb (konceptet for gennemførelsen) skal være klart beskrevet, målgrupperne skal kunne identificeres, ligesom mål og effekter skal være gennemskuelige; projektet skal udvise et ægte grænseoverskridende partnerskab. Det skal tydeligt fremgå af ansøgningen, i hvilket omfang projektet forberedes i fællesskab, gennemføres i fællesskab, finansieres i fællesskab og har fælles personale; projektet skal indebære en grænseoverskridende merværdi, især i forhold til virkningen for befolkningen i programområdet. Projektpartnerne skal bestræbe sig på at levere konkrete løsninger på grænseoverskridende problemstillinger og/eller skabe udviklingsperspektiver for programområdet; projektet skal være organiseret med en hensigtsmæssig projektledelse svarende til projektets type og indhold; partnerskabet skal tydeligt sigte på et langvarigt samarbejde samt en varig udnyttelse og anvendelse af resultaterne efter udløbet af tilskuddet fra Regionalfonden. C Tværgående kriterier Derudover vurderes det, hvorvidt et projekt tager hensyn til følgende tværgående kriterier: - fremme af ligestillingen og lige muligheder for kvinder og mænd; - bæredygtig indvirkning på naturen; - innovativ karakter; - nye impulser for det grænseoverskridende samarbejde; 17

22 - der udløses direkte eller afledte beskæftigelseseffekter; - bidrag til gensidigt kendskab og gensidig forståelse; - fremme af tosprogetheden (dansk og tysk). 8.2 Afskaffelse af tilskudslofterne INTERREG-Udvalget havde oprindeligt fastsat følgende maksimumgrænser for tilskud: Prioritet Prioritet Prioritet Disse tilskudslofter er blevet ophævet. For at imødegå evt. mindre gunstige betingelser for mindre projekter skal projekter med et stort budget have en tydelig, særlig relevans for programregionen og udløse varige effekter. Om projekterne opfylder dette, måles på om de ud over de grundlæggende kvalitative og kvantitative krav opfylder mindst 2 af følgende kriterier: Projektet har multieffekter, dvs. positive effekter inden for mere end et indsatsområde i en prioritet. Projektet udviser en særlig stor grænseoverskridende merværdi. Projektet har potentiale til at blive et fyrtårnsprojekt inden for EU. Projektet skaber rammebetingelserne for udvikling af en ny, betydende erhvervssektor i programregionen. Projektet kan som umiddelbar effekt påvise etablering af flere nye arbejdspladser. Derudover kan der specielt for disse store projekter lægges en midtvejsevaluering ind, hovedsageligt for at tilpasse projektet hvis det viser sig, at afgørende mål indtil da ikke kan opnås helt eller delvis. I forbindelse med afskaffelsen af tilskudslofterne blev egnede projekter, der var godkendt inden afskaffelsen af tilskudslofterne, gjort opmærksom på muligheden at indsende en tillægsansøgning 5 om supplerende projektrelaterede aktiviteter med merværdi, i det omfang disse aktiviteter bidrager til den videre udvikling af regionen. Uafhængigt af ovenstående har alle projekter mulighed for at søge om en tillægsbevilling. 5 Se også kapitel IV, 8 vedr. tillægsansøgninger og forudsætningerne for at søge. 18

23 IV. PROJEKTER 1. Projektpartnere og ansøgere 1.1 Hvem kan være partner i et INTERREG-projekt? De typiske støtteberettigede partnere (tilskudsmodtagere) kan bl.a. være nedenstående. Leadpartnere skal desuden opfylde de betingelser, der er opført under 1.2: Kommuner og andre lokale offentlige myndigheder, offentlige institutioner, myndigheder Universiteter, akademier og andre uddannelsesinstitutioner Almennyttige institutioner og selskaber Erhvervsfremmeselskaber og udviklingsråd Visse private organisationer, brancheforeninger og fonde. Private virksomheder kan ikke modtage tilskud. De kan dog medvirke i projektet som netværkspartnere uden eget budget eller støtte et projekt gennem privat medfinansiering uden selv at være tilskudsberettiget. Eksempler på mulige støtteberettigede partnere på tysk side Bundesstellen, Landesstellen, Gemeinden oder Ämter Landesgesellschaften und Landesfonds Regionale Entwicklungsverbände, Regionalmanagements, Landesverbände, Gemeindeverbände Interessenvertretungen Bildungseinrichtungen, Universitäten, Fachhochschulen Verkehrsmanagementorganisationen Zweckverbände, Genossenschaften Nationalparks, Naturparks Öffentlichkeitsnahe Institutionen (mind. 50% Finanzierung aus dem öffentlichen Haushalt oder öffentlich kontrollierte Einrichtungen) Gemeinnützige non-profit Organisationen Vereine (bei Einbringen von öffentl. Mitteln) Handwerks- und Handelskammern Gewerkschaften Nicht-Regierungsorganisationen Eksempler på mulige støtteberettigede partnere på dansk side Offentlige institutioner Kommuner Regionen Statslige institutioner Universiteter Skoler og uddannelsesinstitutioner 19

24 Fonde Visse turismeorganisationer Natur- og miljøorganisationer Brancheorganisationer, arbejdsgiverforeninger NGO er Fagforeninger De almene boligorganisationer Visse kulturelle organisationer Visse foreninger Stiftelser Projektpartnerne skal have de nødvendige tekniske, økonomiske og organisatoriske ressourcer til at gennemføre projektet. Følgende er ikke støtteberettiget på dansk og tysk side Privatpersoner Politiske partier Direkte tilskud til enkeltvirksomheder Aktiviteter i gevinstøjemed Der findes yderligere eksempler på projektpartnere under de forskellige handlingsfelter i IN- TERREG-programmet, kapital 5, teksttabellerne. 1.2 Hvem kan være ansøger til et INTERREG-projekt? Ansøgere, dvs. leadpartnere 6, kan kun være offentlige eller offentliglignende institutioner: 1. lokale, regionale og statslige offentlige myndigheder og organisationer; 2. offentligretlige eller privatretlige institutioner, der a. er oprettet i almenhedens interesse og udfører ikke-erhvervsmæssige opgaver og er etableret til dette formål og b. er en juridisk person og c. finansieres overvejende af staten, af lokale offentlige myndigheder eller af andre offentliglignende institutioner, eller hvis ledelse er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet 7 ; 3. sammenslutninger, der består af 1 eller flere af de under 1. nævnte organer/myndigheder; 4. sammensluttede organisationer, der består af en eller flere af de under 2. nævnte organisationer. 6 Leadpartnerprincippet forklares i kap. IV Offentlige institutioner er institutioner, der anvender de offentlige tilbuds- og udbudsregler og er underlagt udbudsdirektivet 2004/18/EF art. 1(9) af

25 1.3 Partnernes geografiske lokalisering Leadpartner i et projekt skal have sæde inden for støtteområdet (se kapitel III, 1). Som udgangspunkt skal også partnerne i projektet have sæde inden for støtteområdet. Denne regel kan dog fraviges, hvis der ikke inden for støtteområdet findes en partner, der kan udføre de pågældende aktiviteter og disse aktiviteter er nødvendige for at projektet kan realiseres. 1.4 Leadpartnerprincippet INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. gennemføres efter leadpartner-princippet. Det betyder, at de danske og tyske partnere skal enes om én ledende partner, der benævnes leadpartner. Alle partnerne skal gennemføre projektet i fællesskab, men deres opgaver er væsentligt forskellige, når det drejer sig om administrationen af projektet. Fordelingen af opgaver mellem leadpartner og de øvrige projektpartnere Formelt ansvar for partnerne Trin i projektet Leadpartners ansvar Øvrige partneres ansvar Udvikling og ansøgning Koordination af input fra partnerne. Udarbejder udkast og ansøgning. Indsender ansøgning Medvirke i udarbejdelsen af ansøgningen. Alle partnere skal være enige om, hvem der skal være leadpartner Medfinansiering Tilsagn og partnerskabsaftale Gennemførelse Økonomi og afrapportering Sikrer sin egen medfinansiering og sikrer, at de øvrige partnere har underskrevet ansøgningens bilag 2 om økonomisk deltagelse i projektet Accept af tilskuddet ved at underskrive kopi af tilsagnet og sende denne til INTERREGadministrationen. Udarbejde forslag til aftale mellem leadpartner og de øvrige partnere. Aftalen skal indeholde regler om sund økonomisk forvaltning og tilbagebetaling ved uretmæssigt udbetalt støtte Leadpartner har det overordnede ansvar for at sikre hele projektets gennemførelse, men hver part skal spille en aktiv rolle i projektgennemførelsen. LP sikrer at der findes et fælles projektkoordineringssystem (styring, overvågning, etc.) og at der nedsættes en styregruppe eller lignende) Tjekke at partnernes udgifter er revideret af de respektive tilsynsførende (revisorer) og at de gennemførte aktiviteter svarer til de aftalte og bevilgede. Sørge for at der udarbejdes samlet årsafrapportering hhv. Sikre at erklæring om deltagelse og medfinansiering foreligger tidsnok til at følge med ansøgningen Partnerskabsaftalen skal underskrives af alle partnere i projektet. De forpligter sig derved til at gennemføre de aktiviteter der er optaget i ansøgningen og påtager sig det økonomiske ansvar for de udgifter de afholder. Hver partner er ansvarlig for at gennemføre de aktiviteter, der fremgår af den godkendte ansøgning og partnerskabsaftalen Hver partner udarbejder eget regnskab i national valuta og sørger for at det revideres af den tilsynsførende (revisor). Partnerne skal sikre, at de nødvendige dokumenter foreligger til den deadline, der er fastsat af 21

26 Udbetaling Uregelmæssigheder statusrapporter til udbetalingsanmodningerne. Udarbejde udbetalingsanmodning og indsende til INTERREG- Sekretariatet LP modtager betaling fra programmet og skal videresende de relevante tilskudsbeløb til de øvrige partnere uden unødigt ophold Hvis der konstateres en uregelmæssighed hos en af partnerne, skal leadpartner straks tilbagebetale et eventuelt uretmæssigt udbetalt beløb. Leadpartner opkræver beløbet direkte hos den projektpartner, hvor uregelmæssigheden er opstået. Hvis det ikke lykkes leadpartner at inddrive beløbet, er den medlemsstat, hvor leadpartner har sæde, ansvarlig for at dække beløbet over for attesteringsmyndigheden. leadpartner. Udover regnskabet udarbejder hver partner en statusrapport over de aktiviteter, som regnskabet omfatter. Partnerne leverer øvrige nødvendige bidrag og oplysninger til leadpartner til afrapporteringen Alle partnerne forbliver ansvarlige for enhver uregelmæssighed i de udgifter de har anmeldt. 2. Kriterier for det grænseoverskridende samarbejde I grænseoverskridende sammenhæng skal mindst to af følgende krav være opfyldt i projektet: Fælles udvikling Fælles gennemførelse Fælles personale Fælles finansiering Fælles udvikling vil sige, at det projekt der søges om, skal være udviklet af partnere fra begge sider af grænsen. Det skal integrere ideer, prioriteringer og aktiviteter fra partnere på begge sider af grænsen. Leadpartner koordinerer denne proces fra begyndelsen og skal inddrage de øvrige partnere. Fælles gennemførelse vil sige, at der skal være koordinerede aktiviteter på begge sider af grænsen. Det er ikke nok at gennemføre parallelle aktiviteter på hver sin side. Der skal være en klar indholdsmæssig sammenhæng mellem aktiviteterne på begge sider og en løbende koordinering. Leadpartner er i den forbindelse også ansvarlig for at planerne overholdes samt for kvalitetssikringen. Fælles personale vil sige, at de samme funktioner ikke skal have dobbelt personale på begge sider af grænsen. Fælles finansiering betyder, at der kun vil være 1 tilsagn pr. projekt og kun 1 fælles budget med underbudgetter for de enkelte partnere. Alle tilskud i projektet udbetales fra pro- 22

27 grammet til én bankkonto, som føres af leadpartner, der fordeler tilskuddet til partnerne. Leadpartner er også ansvarlig for afrapportering om anvendelse af midlerne til INTERREG- Administrationen. Medfinansiering fra begge sider af grænsen er beviset på, at der er engagement og ejerskab til projektet på begge sider. 3. Eksempler på aktiviteter i et projekt De aktiviteter, der gennemføres under et INTERREG projekt, skal alle være relevante for projektet og opfylde programmets kriterier for at være støtteberettigede. Udover at opfylde de formelle krav, bl.a. med hensyn til nyhedsværdi og additionalitet, skal aktiviteterne harmonere med de aktuelle vedtagne strategier og udviklingsmål i de enkelte dele af programregionen. Det betyder, at aktiviteternes art og sammensætning vil ændre sig, efterhånden som programmet skrider frem. Der kan i sagens natur ikke gives en udtømmende liste over aktiviteter, der kan medtages i et INTERREG-projekt, men der kan nævnes følgende eksempler på mulige aktiviteter inden for de enkelte indsatsområder, som findes i det programdokument, der er godkendt af EU: Prioritet 1: Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi Indsatsområde 1.1 Vækst igennem iværksætteri og erhvervssamarbejde Udvikling af nye modeller/værktøjer for rådgivning om etablering af nye virksomheder eller udvikling af eksisterende virksomheder Dannelse af iværksætternetværk Understøtte virksomhedssamarbejde og netværksopbygning Analyser af muligheder for grænseoverskridende virksomhedssamarbejde Kurser/informationsforløb i de etablerede udannelser med henblik på at fremme iværksætteri Udvikling af fælles iværksætterstrategier Indsatsområde 1.2 Udvikling og anvendelse af ny teknologi opbygning af teknologiske servicecentre/videnmiljøer; forbedring af virksomheders, institutioners og myndigheders adgang til og brug af IKT gennem deltagelse i netværk og rådgivning; udvikling af nye metoder/værktøjer/koncepter, f. eks. i forbindelse med teknologioverførsel; øge udbredelsen/anvendelsen af bredbåndsteknologi; projekter til udvikling af nye markedsføringsteknikker og processer til fremme af eksempelvis regionale produkter. Indsatsområde 1.3 Udvikling gennem forskning og uddannelse 23