Kære læser. God læselyst. Anders Stenbakken Visit Greenland

Transkript

1 Kære læser Turismen involverer på mange niveauer erhvervslivet samt den grønlandske befolkning, og er som sådan en væsentlig bidragsyder til den grønlandske økonomi. Strategien henvender sig derfor bredt til alle, der arbejder direkte eller indirekte med oplevelseserhverv/turisme - fra aktørerne der møder turisterne direkte, til kommuner og administrationer, der arbejder med rammevilkår for turismen, samt uddannelsesinstitutioner, der medvirker til at skabe og formidle viden om erhvervet. Visit Greenlands turismestrategi opdaterer strategien fra med udgangspunkt i den ny nationale turismestrategi og med henblik på at reagere på de ændringer, vi har set i turismeerhvervet globalt og herhjemme over de seneste 3 år. Derfor er udgangspunktet for strategien status på turismen i dag, planlagte rammeforbedringer samt dokumenterbare tendenser i Grønland og på det internationale marked. Strategien giver et overblik over de prioriteringer og justeringer, der er nødvendige i Visit Greenlands arbejde for mere effektivt at kunne fremme udvikling og vækst i erhvervet for de kommende tre år. God læselyst Anders Stenbakken Visit Greenland

2 Indholdsfortegnelse s.4 Grønlands turisme i tal s.5 Udviklingen i antallet af flypassagerer s.6 Turister fordelt på nationalitet s.7 Udviklingen i krydstogtgæster s.8 Fordelingen af krydstogtsgæster på byer s.9 Overnatningsstatistik, antal gæster og antal overnatninger s.10 Udvikling og tendenser på greenland.com s.11 Turismeudviklingen i Island s.12 Forbedringer i tilgængelighed og rammevilkår s.13 Turismestrategi i et vækstscenarie s.14 Visit Greenlands formål og arbejdsområder s.15 Grønland er en adventure destination s.16 To centrale omdrejningspunkter for udviklingsindsatsen s.17 Vision, Mission og Strategisk Ambition s.18 Projekter som arbejdsform s.19 Markedsudvikling s.20 De primære markeder s.22 Markedsudvikling i Grønland s.23 Synlighed s.24 Nyhedsbreve s.24 Produktion af visuelle materialer s.25 Sociale Medier s.27 Presserejser s.28 Sæsonudvidelse s.30 Tilgængelighed og Rammebetingelser s.32 Statistik og Dokumentation s.33 Turismeudvikling i et samarbejdsperspektiv

3 Grønlands turisme i tal Positiv udvikling og nye data til rådighed. 2. halvår 2015 bød på 23,8% flere turister (bosatte i GL fraregnet) med fly til Grønland i forhold til 2. halvår 2014, efter flere år med en generel nedadgående tendens. 3. kvartal 2015 er første kvartal hvor vi kan sammenligne flypassagerstatistikken med samme periode året før, da bopælsregistreringen blev påbegyndt juli Sammensætningen af flypassagererne ift. bopælsland er et af de vigtigste data, for at kunne sige noget kvalificeret om efterspørgslen på forskellige markeder og at vi nu har tal, der siger noget om udviklingen fra periode til periode, er endnu mere værdifuldt. Kilde: stat.gl I 2015 er det for første gang muligt at beregne præcis hvor mange turister der har været i et kalenderår. Diagrammet til venstre skal forstås således: Der var i krydstogtsturister, hvoraf krydstogtspassagerer også figurerer i flypax tallene, da de er udskiftet i Kangerlussuaq.

4 Der er registreret turister på fly ud af Grønland. Når man trækker de krydstogtsturister fra, der blev udskiftet i Kangerlussuaq, ender vi med landbaserede turister Samlet blev Grønland besøgt af turister i 2015

5 Udviklingen i antallet af flypassagerer 2. halvår 2015 var præget af kraftig vækst for internationale turister på 49,4% (fraregnet bosatte i Grønland og Danmark). Samtidigt var der 8,8% færre rejsende med fly, som var bosat i Grønland end i samme periode Antallet af flyrejsende med bopæl i Danmark var stort set uændret. Hver 2. flypassager var i 2. halvår 2015 bosat i andet land end Grønland og Danmark. I samme periode 2014 var det kun hver 3. passager. Det danske marked er stadig langt det største, selvom væksten her er stagneret. Kilde: stat.gl 11,3% stigning i det totale antal flypassagerer i 2. halvår 2015 ia. 2. halvår ,8% stigning i antal turister (fraregnet bosatte i GL) i 2. halvår 2015 ia. 2. halvår ,4% stigning i antal internationale turister (fraregnet bosatte i GL og DK) i 2. andet halvår 2015 ift. 2. halvår 2014 For at komme nærmere hvad Øvrige Europa dækker over har Visit Greenland sammen med Mittarfeqarfiit tilføjet Østrig, Schweiz, Holland og Polen fra Desuden tilføjes følgende lande i Asien: Hong Kong, Singapore, Malaysia, Indonesien, Sydkorea og Australien. Der bliver dermed registreret 26 lande fra 2016.

6 Turister fordelt på nationalitet Det er nu muligt at se den nøjagtige fordeling af nationaliteter blandt Grønlands turister for hele 2015 på baggrund af bopælsregistreringerne i luahavne med internationale afgange. Det er ikke muligt at foretage en sammenligning med hele 2014, da registreringen som nævnt først startede fra 3. kvartal nyt rekordår 2008 var frem Nl 2015 det år med flest flypassagerer; totalt pax. I 2014 var det totale antal flypassagerer pax. Nu viser 2015 sig som et nyt rekordår med totalt pax - en stigning på 11,3% i forhold til Kilde: stat.gl I diagrammet ovenfor repræsenterer den røde farve alle turist-segmenterne. Hvis udviklingen i bopælsfordelingen 2. halvår 2015 (se forrige side) kommer til at være kendetegnende for udviklingen i de kommende år, vil Grønlands og sandsynligvis også Danmarks andel af det samlede antal flyrejsende bliver mindre mens stort set alle andre lande vil øge både deres andel og deres volumen.

7 Udviklingen i krydstogtsgæster Vi kan konstatere en vækst i antallet af krydstogtspassagerer til Grønland på 10,8% i 2015 ift Dette bryder med den negative tendens, der siden 2010 har kendetegnet udviklingen med et totalt fald i antallet af krydstogtspassagerer til Grønland på 33% fra 2010 til Kilde: stat.gl Pr. 1. juni 2015 ændredes passagerafgiften til en anløbsafgift baseret på bruttotonnage pr anløb pr døgn. Afgiftsomlægningen har reduceret omkostningerne betydeligt særligt for store skibe med mange passagerer og få anløb. Mindre skibe med få passagerer og mange anløb har mindre økonomisk fordel heraf. Da planlægningshorisonten for de store krydstogtselskaber oftest er mindst 2 år, er det usandsynligt, at den vækst vi ser i 2015 skyldes ændringerne i krydstogtsafgiften, og må tilskrives en fornyet interesse og efterspørgsel på krydstogtsanløb i Grønland. Det er dog meget forventeligt, at afgiftsomlæggelsen vil bidrage til at skabe yderligere vækst i antallet af krydstogtsgæster til Grønland i de kommende år var også første år der blev registreret bopælsland for cruisegæsterne. Top 10 lande er: Tyskland (46,5%), USA (13,4%), UK (7,4%), Canada (7,2%), Frankrig (4,4%), Danmark (3,5%), Schweiz (3,2%), Australien (2,7%), Østrig (2,4%) og Kina (1,7%)

8 Fordeling af krydstogtsgæster på byer Der var som nævnt krydstogtspassagerer i Grønland i Når man ser på hvor mange passagerer, der besøgte hvilke anløbshavne, er det sammenlagte tal selvfølgelig større, da en passager i mange tilfælde besøger flere anløbshavne i løbet af togtet i Grønland. Kilde: stat.gl Diagrammet ovenfor giver et overblik over fordelingen af krydstogtsturismen i Grønland, men kun ud fra ét perspektiv nemlig hvor mange passagerer, der besøgte hver anløbshavn. En nylig undersøgelse fra G.P. Wild af krydstogtspassagerernes forbrug i Grønland viser, at en passager i gennemsnit brugte 49,37 (ca. DKK 368) på udflugter og andet per anløb, hvilket svarer til DKK 25 mio. fordelt på destinationerne i På baggrund af de informationer Visit Greenland har til rådighed, blev Grønland besøgt af ca. 30 forskellige skibe i ekspeditionsskibe med op til 200 pax 5 små skibe med op til 500 pax 6 mellemklasse skibe fra pax 6 store skibe over pax

9 Overnatningsstatistik, antal gæster og antal overnatninger kilde: stat.gl Data fra overnatningssteder i de første 9 måneder af 2015 i forhold til samme periode 2014, viser stigning i antal overnatninger på 0,8% for turister, og en total væks

10 Kilde: stat.gl Det er umiddelbart overraskende, at den vækst, der kan dokumenteres i antallet af turister til Grønland, ikke afspejles i en vækst i overnatninger og antal gæster. Det statistiske grundlag er imidlertid kun baseret på indretning fra 38 overnatningssteder (og primært hoteller) ud af mindst 78 i Grønland. For at kunne vise et retvisende billede er der et kritisk behov for tilvejebringe en indberetningsmodel, der ikke blot omfatter hoteller og sømandshjem, men også Bed&Breakfast, camps og private indkvarteringer.

11 Udvikling og tendenser på greenland.com Kilde: google analytics Greenland.com har i 2015 for første gang tiltrukket mere end 1 mio. brugere (1,09 mio.). Det største publikum kommer fra følgende lande: Nordamerika 31,5 % Indien 4,3 % Danmark 12,6 % Grønland 3,7 % Tyskland 10 % Schweiz 1,7 % Storbritannien 8,6 % Frankrig 1,4 % gange i 2015 har en bruger klikket sig videre ind til en turistoperatørs annonce eller hjemmeside en konvertering. 76 % af brugerne kommer via søgninger på en søgemaskine (fx Google). 33 % lander på sitets forside 14 % ved at skrive greenland.com i adressefeltet. 6,3 % via links på andre hjemmesider. 2,1 % via sociale medier (primært Facebook) Der er en generel tendens til, at internetbrugere bliver stadigt mere utålmodige og zapper hurtigere væk, hvis de ikke fænges indenfor få sekunder. På greenland.com ses det ved, at der åbnes lidt færre sider pr. besøg, og lidt flere brugere forlader greenland.com uden at klikke sig videre på hjemmesiden. Som en konsekvens af ovenstående har Visit Greenland forbedret brugeroplevelsen på sitets forside, samt tilføjet et social medie feed. Forsiden lanceres 1. marts Målet er, at få brugerne til at åbne flere sider, samt gøre vejen fra inspiration til køb kortere.

12 Turismeudviklingen i Island De fleste flyrejsende til Grønland kommer fortsat via Kastrup, og antallet af internationale turister er i vækst på denne rute. I de senere år har Grønland imidlertid fået adgang til nye markeder via Island, og der er etableret nye flyruter og kombinationsprodukter mellem Island og Grønland. Derfor er en indgående forståelse af den islandske turisme nødvendig for at kunne foretage strategiske prioriteringer af de nye markeder. Kilde: statistics Iceland De tre største markeder for den islandske turisme er USA, Storbritannien og Tyskland, men den største vækst ses i det kinesiske marked.

13 Kilde: statistics Iceland Ovenstående grafer viser rejsemønstrene for Islands tre største markeder. I forhold til behovet for sæsonudvidelse i Grønland er turisme fra Storbritannien pga. rejsemønstrene et oplagt marked at fokusere på i skuldersæsonerne.

14 Forbedringer i tilgængelighed og rammevilkår Nye ruter og øget beflyvning For sommersæsonen 2016 har Air Greenland annonceret øget international beflyvning i form af en ny sommerrute mellem Keflavik og Ilulissat, samt øget sommerbeflyvning af Narsarsuaq. Air Greenland to daglige beflyvninger af Kastrup-Kangerlussuaq på mandage samt senere afgange fra Kastrup tirsdag/torsdag, der muliggør samme-dag-forbindelser fra Europa i sommersæsonen. Derudover har Air Iceland annonceret åbningen af en sommer-rute, Keflavik-Kangerlussuaq, fra 2016 med flytypen Bombardier Q400 med kapacitet til 76 passagerer. Planlagt ny grønlandske lufthavnsstruktur I 2015 blev der taget de første politiske skridt til en fornyelse af den grønlandske lufthavnsstruktur, som på sigt vil skabe yderlige gode vækstbetingelser for erhvervet. Lufthavnsprojekterne vil kræver store investeringer, og kommer til at strække sig over en årrække. Rentabiliteten på disse nye lufthavne vil være afhængig af, at der hvert år er flere turister, der vælger Grønland som rejsemål, hvorfor disse samfundsinvesteringer skal gå hånd i hånd med en til- og målrettet markedsføringsindsats, en indsats som vil blive understøttet af Visit Greenland. Koncessioner En anden forbedring af vækstbetingelserne for dele af turismeerhvervet, er vedtagelsen af rammeloven for koncessioner i foråret Koncessionerne er særligt vigtige for lystfiskeri, trofæjagt, vildmark camps og heliski, og danner det nødvendige grundlag for udvikling af en ansvarlig og bæredygtigt turisme, der sikrer ejerskab til grønlandsk-baserede virksomheder. Omlægning af krydstogtsafgift En barriere for vækst i krydstogtturismen har tidligere været den meget høje passagerafgift som nu erstattes af en havneafgift, der for langt de fleste rederier vil betyde en markant omkostningsreduktion. Det er forventeligt, at dette tiltag yderligere vil styrke væksten i krydstogtsturismen. Produktudviklinger På oplevelsessiden ses kontinuerlige produktjusteringer og udvikling af nye produkter, som ofte sker i partnerskab mellem grønlandske operatører og udenlandske rejse agenter. Stadig flere internationale rejsebureauer tager Grønland ind i deres programmer. Øget synlighed Greenland.com rundede for første gang i sitets historie 1 million besøgende i En markant udvikling siden 2010, hvor der var besøgende. Væksten kommer fra det internationale marked. Grønland på Top 10 og Top 20 Grønland, som før har været en forholdsvis overset destination, er i efteråret kommet på Lonely Planet s Top 10 Best in Travel 2016 og National Geographic Traveler s Top 20 Best trips 2016 lister. Disse rejsemedier er to af verdens mest indflydelsesrige, og udnævnelserne kan medvirke til at give Grønland et ekstra boost ift. efterspørgslen i Det har eksempelvis allerede ført til placeringer på andre top 10- og top 20-lister. Da der kan dokumenteres en tydelig vækst i turismen samt en række forbedringer i tilgængelighed og rammevilkår, forholder denne strategi sig til et vækstscenarie.

15 Turismestrategi i et vækstscenarie De foregående sider tegner et tydeligt billede af et grønlandsk turismeerhverv i vækst, med 23,8 % flere turister i 2. halvår 2015 end 2. halvår Hertil kommer, at både Air Greenland og Air Iceland øger beflyvningen og dermed styrker tilgængeligheden til Grønland allerede fra Rammebetingelserne er på to væsentlige punkter blevet forbedret for turismeerhvervet: Vedtagelsen af rammeloven for koncessioner samt omlægningen af krydstogtsafgiften var ligeledes året, hvor der blev taget en politisk beslutning om en ny lufthavnsstruktur, der på sigt vil styrke Grønlands tilgængelighed yderligere. Samlet set giver dette et realistisk grundlag for forventninger til vækst, og det er dette scenarie som er udgangspunktet for nærværende turismestrategi. Spørgsmålet er, om vi er klar? Hvis antallet af flyturister vokser med 5% årligt, vil antallet af flyturister allerede være fordoblet til i Væksten kan dog meget vel vise sig at blive større, pga. bedre rammebetingelser og øget tilgængelighed. Kilde: Visit Greenland At denne vækst i turisme skal komme Grønland og dets befolkning til gode, kan ingen vel være uenige i men det sker ikke automatisk. Det er op til Grønland selv, at sætte nogle fair og realistiske rammer for, hvordan vi sikrer dette. Denne strategi har til formål at sætte rammerne for en ansvarlig turismeudvikling, der både fokuserer på inddragelse af lokalbefolkningen og forbedringer af investerings- og partnerskabsrammerne for udenlandske interessenter. Der er ingen modsætning i at have denne dobbelte målsætning, snarere tværtimod. En ansvarlig turismeudvikling er netop baseret på, at begge led tilgodeses.

16 Turistrådets formål og arbejdsområder Visit Greenlands rolle i den grønlandske turismeudvikling er beskrevet i selskabets vedtægter: Selskabets formål er at virke som Grønlands nationale videnscenter for turisme, at arbejde for at brande og fremme Grønland som turistdestination og at arbejde for at fremme og udvikle turismeerhvervet og turismeaktiviteter i Grønland. Selskabets formål er tillige at fremme og udvikle oplevelses- og kunsthåndværkererhvervene. For at konkretisere formålene har Visit Greenland opstillet 5 centrale indsatsområder, der sætter den strategiske ramme for Visit Greenlands arbejdsområder: Markedsudvikling (s ) Synlighed (s ) Sæsonudvidelse (s. 28 s. 29) Tilgængelighed & Rammebetingelser (s ) Statistik og Dokumentation ( s. 32) Alle Visit Greenland projekter og indsatser ligger indenfor ovenstående 5 arbejdsområder.

17 Grønland er en adventure destination Grønland er i omverdenens øjne per definition en adventure destination, og det grønlandske Pioneering Nation brand er bygget op omkring værdier, der er baseret på den globale adventure turismes kerneelementer. Produktmæssigt fokuseres på support, samt udvikling af ansvarlige og kulturelt/økonomisk bæredygtige oplevelsesprodukter. For Visit Greenland betyder adventure turisme, at en destination: skaber oplevelser, der fokuserer på aktiv deltagelse, og bringer gæsterne tæt på både naturen og lokalkulturen tilbyder et oplevelsesunivers med mange niveauer af engagement og aktivitet, fra sightseeing på egen hånd, over lettere guidede ture til mere krævende ekspeditioner fokuserer på en form for turisme, der involverer fordybelse på destinationen, og som har oplevelser med rødder i landets natur og kultur skaber produkter, der gør det muligt for gæsterne at udfordre deres egne grænser enten kulturelt, intellektuelt eller fysisk, og som gør, at de på den måde føler sig som pionérer. Adventure er med andre ord først og fremmest en mental indstilling til rejseoplevelser, og som sådan er det et subjektivt begreb, der afhænger af, hvordan den enkelte rejsende gerne vil forme sine oplevelser. Visit Greenland ser et behov for at styrke den grønlandske turismes fokus på ansvarlighed og bæredygtighed, så adventure aktiviteter, der ofte er følsomme overfor påvirkning af natur, miljø og kultur, også i fremtiden kan udvikle sig, uden at overbelaste landets ressourcer. For Visit Greenland betyder ansvarlig turismeudvikling, at man: involverer lokalbefolkningen i turismeudviklingen med henblik på at generere flest mulige lokaløkonomiske fordele, bidrager positivt til bevaring af natur- og kulturarv, minimerer negative miljømæssige og sociale konsekvenser, tilbyder oplevelser, der skaber flere meningsfulde forbindelser med lokalbefolkningen, og dermed en større forståelse af de lokale kulturelle, sociale og miljømæssige spørgsmål, skaber kommercielle samarbejdsflader mellem lokale turismeaktører og udenlandske rejsebureauer, der henvender sig til de for Grønland relevante turismesegmenter.

18 To centrale omdrejningspunkter for udviklingsindsatsen Mens adventure og ansvarlighed er de bagvedliggende kernebegreber, der styrer vores udviklingsindsats, så er den enkelte gæst og erhvervets rammevilkår de to praktiske omdrejningspunkter. Turisten Den grundlæggende viden om turisternes forskellige motiver og præferencer, som segmenteringsarbejdet i hele den foregående strategiperiode kortlagde, er udgangspunktet for Visit Greenlands tilgang til markedsføring og markedsudvikling. Konklusionen på segmenteringsarbejdet er, at turisters valg af Grønland som feriemål har mange forskellige årsager og er baseret på de rejsendes interesser. En bedre indsigt i hvilke typer grønlandsoplevelser de forskellige turistsegmenter efterspørger, er forudsætningen for at kunne målrette salgs- og markedsføringsarbejdet, samt foretage produktjusteringer og - udviklinger. Oplevelsesprodukterne skal naturligvis tilpasses turistsegmenternes efterspørgsel og møde deres forventninger. Tilfredse turister er ikke kun kunder, de repræsenterer også via deres sociale netværk en effektiv genvej til en værdifuld og gratis markedsføring af Grønland som adventure-destination. Den rette præsentation af oplevelsesprodukterne til de rette kundegrupper er ligeledes afgørende. Man kan sagtens have et godt turistprodukt, som ikke sælger, alene af den grund, at det markedsføres overfor de forkerte kunder eller via de forkerte agenter. Med segmenteringsredskaberne er vi i dag blevet bedre rustet til at målrette vores arbejde i de rigtige kanaler. Rammevilkårene Hvordan kan vi helt konkret her og nu skabe bedre vækstvilkår for det grønlandske turismeerhverv uanset hvornår, der kan skabes finansiering for nye eller forlængelser af eksisterende lufthavne? Dette er en grundlæggende udfordring, vi i dag står overfor i udviklingen af turisterhvervet. Det er indlysende at udviklingen af Grønland som rejsemål begrænses af tilgængelighed, både hvad angår lufthavne, havne, flykapacitet, afgiftsniveau og billetpriser, og at dette er barrierer for turismeudviklingen i landet, samt at løsningerne findes i omfattende infrastrukturelle investeringer. Denne erkendelse må imidlertid ikke fjerne fokus fra, at der er en lang række påkrævede indsatser, der må igangsættes for at forbedre vækstvilkårene her og nu og som følge heraf også vil bidrage positivt til at øge interessen for større infrastrukturelle investeringer.

19 Vision Baseret på ansvarlig adventure turisme som kernefilosofi og det styrkede fokus på både gæsteoplevelsen og udviklingen af erhvervets rammevilkår har Visit Greenland formuleret en 10-årig vision for turismen i Grønland: Turismeerhvervet i Grønland er i 2025 et af landets bærende erhverv, og Grønland er en internationalt kendt og efterspurgt adventure- og krydstogtdestination. Det grønlandske turismeerhverv er kendt for innovativ profilering, unikke arktiske oplevelser, samt en turismeudvikling med fokus på bæredygtighed, ansvarlighed og lokal forankring. Mission Visit Greenland gennemfører en prioriteret og målrettet international markedsføring af Grønland overfor adventure- og cruise segmenter i samarbejde med partnere i og udenfor Grønland. Parallelt hermed arbejder selskabet kontinuerligt med at forbedre rammebetingelserne for turismeerhvervet. I tæt samarbejde med erhvervets interessenter i og udenfor Grønland arbejdes med markedsudvikling herunder udvikling af både modtageapparatet og nye oplevelsesprodukter. Som en del af markedsføringen og synliggørelsen justeres og videreudvikles brandet Pioneering Nation med henblik på at opbygge et internationalt genkendeligt, positivt grønlandsk image, der styrker markedsføringen af de grønlandske oplevelsesprodukter specifikt og Grønland generelt. Strategisk ambition Det er Visit Greenlands ambition: at arbejde med selskabets opgaver i afgrænsede, målbare projekter, baseret på samarbejder med interessenter regionalt, nationalt og internationalt for dermed at skabe synergi, medejerskab og medfinansiering, at sikre, at selskabets markedsudviklingsprioriteringer af primære markeder samt målgrupper/segmenter altid er baseret på et validt data- og dokumentationsgrundlag, at der er fokus på sæsonudvidelse for at optimere anvendelsen af den eksisterende kapacitet og dermed øge erhvervets rentabilitet, at ansvarlige og kommercielt rentable kvalitetsprodukter understøttes og udvikles, at samarbejdsfladerne mellem udenlandske salgsled og grønlandske operatører kontinuerligt styrkes, at sikre, at markedsføringen af Grønland som en bred, attraktiv adventure-destination sker indenfor den brandingmæssige ramme af Pioneering Nation.

20 Projekter som arbejdsform Grundlæggende kan man sige, at Visit Greenland er et meget lille turistråd med en meget stor opgave. For på bedst mulig måde at håndtere denne udfordring samt sikre fremdrift med konkrete resultater, har selskabet valgt en projektbaseret tilgang til turismeudviklingsopgaverne. I forhold til de overordnede strategiske målsætninger fungerer projekterne i kraft af deres tidsbegrænsede forløb og konkrete mål som strategiske trædesten, der hurtigere skal bevæge os frem mod de overordnede målsætninger. Projekterne kan derfor i udgangspunktet ikke lægges udenfor de strategiske spor. Dette betyder også, at projektarbejdet består af til- og fravalg, baseret på prioriteringer i forhold til strategisk relevans. Det er ikke muligt at skabe resultater ved at gøre alt på en gang, men derimod ved at prioritere projekterne i forhold til deres nødvendighed. Det handler om at sikre, at vi gør de rigtige ting først, og altså prioriterer de projekter først, hvis gennemførsel er forudsætningen for opfølgende projekter. Denne arbejdsform er naturligvis mere langsommelig, end hvis vi kunne gøre alt på en gang, men det er en robust tilgang, der skaber konkrete resultater. Ved at fastholde prioriteringerne og bygge videre på resultaterne fra ét projekt til et andet, skabes stærke og logiske sammenhænge i turismeudviklingsarbejdet. Bærende principper for projektarbejdet er: at projektet tilfører målbar værdi til den grønlandske turismeudvikling, at projektet har en defineret tidshorisont samt konkrete og veldefinerede mål, at der er en interesse for projektet i erhvervet, eller hos supporterende instanser, at alle partnere i projektet bidrager økonomisk eller med omkostningsreducerende tjenesteydelser og/eller arbejdstid, at en projektide ikke behøver at komme fra Visit Greenland - faktisk kommer de ofte fra erhvervet selv, at Visit Greenland indgår i projektsamarbejder, hvor selskabet enten kan være projektleder eller supporterende samarbejdspartner, at et projekt, der ikke er i stand til at tiltrække samarbejdspartnere, ikke realiseres, medmindre projektet er afgørende for det videre turismeudviklingsarbejde, som eksempelvis segmenteringen af turister i Grønland. Endelig er projekter også en effektiv og konkret måde at skabe samarbejder til interessenter udenfor Grønland samt til andre erhvervssektorer i Grønland.

21 Markedsudvikling Fokuseret dialog med udenlandske turoperatører, baseret på indgående kendskab til de eksterne markeder, er nøglen til en styrket markedsudviklingsindsats. På denne måde kan vi målrettet identificere relevante partnere til grønlandske turistvirksomheder, både på landbaserede oplevelser og cruiseprodukter. I strategiperioden vil den samme tilgang blive anvendt for at kortlægge og imødekomme markedsbehov og udfordringer blandt de grønlandske turismeaktører. Sideløbende hermed vil Visit Greenland udvikle og styrke indsatsen på kompetenceudvikling for erhvervet, herunder bidrage til udviklingen af de grønlandske turismeuddannelser i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Fokuseret markedsføringsindsats Parallelt med, at Visit Greenlands turismeudviklingsarbejde fik en projektorienteret tilgang overgik selskabets markedsudviklingsindsats fra økonomiske tunge annoncekampagner (Business-to-Consumer) til fokuserede samarbejder med konkrete internationale rejsebureauer (Business-to-Business). I den foregående strategiperiode har især udviklingen og implementeringen af redskaberne til kortlægning og segmentering af turister i Grønland skabt en platform, der gør, at vi kan arbejde vidensbaseret og målrettet med operatører udenfor Grønland og sikre at de sættes i kontakt med relevante lokale aktører. Arbejdet er opdelt i fire led: 1. En screening og prioritering af agenter, rejsebureauer og medier baseret på deres kundegrupper/segmenter, deres evt. eksisterende engagement i eller interesse for Grønland som destination. 2. Én-til-én møder mellem Visit Greenland og relevante virksomheder i de primære markeder med henblik på at få en nuanceret forståelse af virksomhedernes kundeprofiler og rejsekoncept, interesse i Grønland, behov for marketingssupport, grønlandske samarbejdspartnere og oplevelsesprodukter. 3. På baggrund af disse møder prioriteres virksomhederne efter deres værdi som samarbejdspartnere for grønlandsbaserede virksomheder. 4. De mest relevante af disse virksomheder inviteres til regionale FAM-Trips/workshops i Grønland, hvor de både møder de lokale operatører og oplever produkterne. Det er en kerneopgave for Visit Greenland at bidrage til at skabe mulighed for kommercielle samarbejder og partnerskaber mellem de grønlandske operatører, som har produkterne, og de internationale agenter og bureauer, der har kunderne. For at kunne gennemføre de relativt omkostningstunge FAM-trips og regionale workshops er det en forudsætning, at de planlægges og finansieres i tæt samarbejde med kommuner og erhvervsråd.

22 De primære markeder Selv om vi skulle blive i stand til at foretage store koordinerede markedsføringsindsatser, er Grønland internationalt set stadig en meget lille destination. Netop derfor skal vi sikre, at vi hele tiden anvender vore ressourcer med størst mulig effekt. Som følge heraf er det nødvendigt at prioritere de markeder, hvor kunder og rejsebureauer viser den største interesse for Grønland som rejsemål. Fra juli 2014 er alle afrejsende passagerer blevet registreret på bopælsland. Sammen med hotelovernatningsstatistikken giver disse data et godt grundlag for at definere Grønlands primære markeder. Danmark Danmark er fortsat det største enkeltmarked med 32% af det samlede antal flypassagerer, men har over de senere år oplevet en stagnerende udvikling. Indsatsen på det danske marked består primært i at understøtte rejsebureauer med markedsføringsmateriale og data, der kan understøtte deres egen salgsindsats. Målet på det danske marked er at fastholde danske turisters andel af den samlede turisme i et samlet vækstscenarie. Vækstmålet er 1% p.a. i strategiperioden. Samarbejde med Island Island er ikke et primær marked i sig selv, men en vigtig samarbejdspartner som hub for turister til Grønland via Island eller i kombinationsrejser Island-Grønland. Indsatsen på Island handler derfor om understøttelse af flyruterne mellem Island og Grønland, samt etablering af tætte samarbejder med islandske operatører om markedsføringsmaterialer, fælles markedsundersøgelser, fælles fremstød på udvalgte markeder, etablering af kontakt mellem islandske og grønlandske operatører, og presse- og FAM-trip samarbejde. Gennem NATA (North Atlantic Tourism Association) arbejder Island, Grønland og Færøerne tæt sammen om at understøtte fælles turismeprojekter samt gennemføre markedsundersøgelser på udvalgte markeder. Nordamerika USA og Canada udgør samlet et større marked end Tyskland og har vist en markant vækst på 124% fra 2. halvår 2014 til 2. halvår Da rejsemarkedet i Nordamerika er meget stort, går indsatsen på at kortlægge potentielle og eksisterende udbydere af Grønlandsrejser, gennemføre opsøgende besøg, koble nordamerikanske bureauer med lokale operatører, prioritere nordamerikanske rejsejournalister på presseture, skabe historier om Grønland som destination i amerikanske medier, deltage på relevante messer, workshops og fælles events med den grønlandske repræsentation samt stille markedsføringsmateriale og mulighed for annoncering på greenland.com til rådighed. Vækstmålet er +15% p.a. i strategiperioden. Tyskland Det næststørste enkeltmarked er Tyskland, som er vokset 22% fra 2. halvår 2014 til 2. halvår En markedsundersøgelse i 2012 viste, at tyskerne har et stort kendskab til Grønland. Indsatsen består i kortlægning af rejsebureauer i Tyskland med potentiale for Grønland eller for at udvide deres engagement i Grønland, opsøgende møder, tilbud om FAM-trips til Grønland, prioritering af tyske rejsejournalister på presseture, deltagelse på relevante messer og stille markedsføringsmateriale og mulighed for annoncering på greenland.com til rådighed. Vækstmålet er +15% p.a. i strategiperioden.

23 Frankrig og Storbritannien er defineret som primære markeder, da der på begge markeder er konstateret god vækst (hhv. 22% og 42% fra 2. halvår 2014 til 2. halvår 2015) og da udviklingen på Island viser et stort potentiale. Indsatsen vil i strategiperioden primært koncentrere sig om kortlægning af potentielle og eksisterende Grønlandsudbydere samt etablering af længere samarbejder med dem omkring FAM-trips, presseindsats, vidensopbygning om mulighederne i Grønland samt understøttelse af salgsindsats gennem markedsføringsmaterialer, værktøjer og mulighed for annoncering på greenland.com. Vækstmålet er +15% p.a. for Frankrig og +10% p.a. for Storbritannien i strategiperioden. Asien Der har været stor vækst fra særligt Taiwan og Kina til Grønland de seneste år, selvom tallene fortsat er relativt små fra hvert marked. Markederne anses som havende betydelige potentialer for Grønland, hvilket udviklingen på Island også indikerer. I Østgrønland udgør Taiwan og Kina samlet den største gruppe af turister. Indsatsen i Asien består dels i samarbejde med de skandinaviske og det islandske turistråd for at styrke det opsøgende arbejde, og dels samarbejde med skandinaviske og islandske bureauer på markederne om kortlægning af eksisterende og potentielle udbydere af Grønlandsrejser og understøttelse af salgsindsatsen gennem FAM-trips, agentworkshops, markedsføringsmateriale, presseindsats overfor relevante medier samt gennem Selvstyrets koordinerede erhvervsfremstød på markederne. Vækstmålet er +15% p.a. i strategiperioden. Krydstogt Efter en årrække med faldende passagertal viser 2015 en glædelig vækst på 11%. De nye forbedrede rammebetingelser har skabt behov for et opsøgende informationsarbejde til eksisterende rederier, samt åbnet mulighed for kontakt til nye rederier. Indsatsen mod de atlantgående større rederier handler primært om vedligeholdelse og skabelse af kontakter, understøttelse af ruteplanlægning, information om regler for sejlads og øvrige rammebetingelser og foregår på krydstogtsmesser i USA og Europa. For de mindre ekspeditionsrederier indgås brede samarbejder omkring indholdsudvikling, markedsføring, produktudvikling og træning. Indsatsen her sker gennem opsøgende besøg, deltagelse på workshops, besøgsrejser m.v. Vækstmålet er +3,5% p.a. (antal passagerer til Grønland) i strategiperioden.

24 Markedsudviklingsindsatsen i Grønland Det opsøgende arbejde på det internationale marked er en effektiv måde at øge kendskabet til de grønlandske oplevelsesprodukter samt til at facilitere kommercielle samarbejder mellem lokale operatører og internationale agenter. Internt i Grønland er der behov for, at Visit Greenland kontinuerligt vedligeholder og øger detaljekendskabet til aktørernes konkrete produkter og udviklingstiltag, samt kommunikerer brancherelevant viden videre til landets turistaktører. Udfordringen er i dag, at der kan opstå for stor afstand mellem, hvad markedet efterspørger og hvad vi tilbyder herhjemme herunder vores evne til at foretage de nødvendige løbende markedstilpasninger. Det kan betyde, at de forretningspotentialer, der afdækkes gennem det opsøgende arbejde på markederne samt på FAM-trips og workshops, ikke realiseres. Et sådant potentielt misforhold vil øge risikoen for, at større turoperatører vælger en grønlandsstrategi baseret på tilbageholdenhed i forhold til produktudviklinger, investeringer og åbningen af nye markeder. Det er derfor i erhvervets interesse, at der bygges stærkere broer mellem hjemlige virksomheder og eksterne interessenter. Dette vil i perioden særligt ske ved at anvende erfaringer og redskaber fra det internationale business-to business til at strukturere og opkvalificere dialogen med de hjemlige aktører. Målet er at kortlægge de lokale markedsmuligheder og -begrænsninger i Grønland, og at kunne målrette kommunikation af ny markedsviden til den enkelte turismevirksomheds behov og udviklingsplaner. Samtidig vil Visit Greenland i NATA-regi fokusere på tilbagevendende netværks events, hvor adventure operatører fra Island, Grønland og Færøerne kan mødes, dele viden og erfaringer, drøfte og udvikle tilgangen til turisme og ikke mindst arbejde for at højne kvalitet og sikkerhed i hele regionen. Der forventes indenfor de nærmeste år etableret et besøgscenter i Ilulissat i forbindelse med Isfjordsverdensarvsområdet, og videre er der ambitioner om en større udbredelse af besøgscentre i vores land. Visit Greenland vil i denne forbindelse understøtte markedsføring og eksponering af Grønlands Selvstyres og kommunernes initiativer mht. opbygningen af fremtidige besøgscentre.

25 Synlighed En succesfuld etablering af Grønland som en internationalt kendt og anerkendt adventure destination hænger tæt sammen med, hvor stor synlighed landet har på det internationale marked. Visit Greenland arbejder derfor kontinuerligt med at styrke produktionen og kommunikationen af visuelt og skriftligt kvalitetsindhold, der kan indgå på både egne og eksterne platforme, herunder greenland.com, der fortsat er den væsentligste nationale online turismeportal. Greenland.com Centralt i synlighedsindsatsen står arbejdet med den nationale turismeportal, greenland.com, der fra 2010 til 2015 har øget trafikken fra til besøgende årligt. Målet for besøgende på greenland.com er 2 millioner årligt i Greenland.com har i dag tre sprogversioner på engelsk, tysk og dansk. Fremadrettet vil der blive tilføjet flere sprogversioner, men i en reduceret udgave af portalen. Den seneste version af greenland.com er ligeledes gjort mobilvenlig, for at imødekomme den stigende brug af mobile apparater til at søge information på nettet. I erkendelse af, at hovedparten af de grønlandske operatører ikke annoncerer deres produkter på greenland.com, oprettede Visit Greenland gratis profiler for alle grønlandsbaserede aktører i Formålet var at løfte synligheden for operatørernes produkter, samt give portalen en betydelig større brugervenlighed. Frem til 2015 havde Visit Greenland et selvstændigt cruisesite på cruisegreenland.com rettet mod rederier og operatører. I 2016 integreres dette på greenland.com, erhvervssektionen, og der udvikles en helt ny sektion, der specifikt henvender sig til potentielle krydstogtspassagerer i tæt samarbejde med ekspeditionskrydstogtsoperatører. Behovet for dette er synliggjort segmenteringsarbejdet, der har afdækket at turister, der vælger ekspeditionskrydstogter matcher motivation, interesser og behov med landbaserede turister i Grønland. Formålet med projektet er derfor at give besøgende et mere helstøbt billede af det grønlandske oplevelsesunivers og at generere mere synlighed for krydstogtsoplevelser i Grønland. Corporate.greenland.com Denne sektion er den erhvervsrettede del af den nationale turismeportal, og forefindes på grønlandsk, engelsk og dansk. På disse sider findes alle Visit Greenlands informations- og promoveringsværktøjer herunder Media.gl film- og fotodatabaserne, Big Arctic Five redskaberne i 7 sprogversioner, MICE materialer, annoncepakker, PR og Presse information samt et B2B nyhedsbrevsarkiv. For krydstogtsrederier og lokale aktører er den nationale anløbsliste lagt ind på corporate.greenland.com, og for krydstogtsrederier vil der fra 2016 blive linket til relevante myndigheder og lovgivning. Corporate.greenland.com vil løbende blive opdateret så den til stadighed indeholder relevante værktøjer og information til det grønlandske turisterhverv og vore internationale samarbejdspartnere.

26 Nyhedsbreve Greenland.com, er tekstmæssigt opbygget i artikler, der afspejler Visit Greenlands fokus på at skabe levende fortællinger om Grønland som adventure destination. Dermed skabes en direkte sammenhæng mellem greenland.com og Visit Greenlands nyhedsbreve, der i dag er integreret således, at alle nye nyhedsbrevsartikler automatisk også indgår på websitet som nye historier fra og om Grønland. Visit Greenland producerer 10 årlige konsument-rettede og ca. seks erhvervsrettede nyhedsbreve. Det konsument-rettede nyhedsbrev blev i 2014 modtaget af ca mennesker i tre sprog-versioner. Dette opfatter Visit Greenland ikke som tilfredsstillende. Derfor er der fra første kvartal 2015 udviklet en ny strategi for i langt højere grad at kunne nå ud til slutbrugerne med artikler og fotoserier. Visit Greenland kontakter systematisk og direkte agenter og rejsebureauer, der sælger eller påtænker at sælge rejser til Grønland, med tilbud om, at de kan modtage artikelpakker med fuld redaktionel frihed til at anvende indholdet i deres egne nyhedsbreve. Dette betyder, at rejsebureauer med et omfattende netværk af potentielle grønlandsinteresserede kunder, gratis får mulighed for at videreformidle opdateret, relevant og inspirerende materiale fra og om Grønland. Pr. 1. januar modtog 63 rejsebureauer dette materiale, og målet for 2019 er, at abonnenterne på disse artikelpakker er fordoblet. Produktion af visuelle materialer Med udviklingen af Pioneering Nation blev der i 2010 skabt en værdiramme for kommunikationen af Grønland eksternt. De visuelle materialer, fotos og film, som Visit Greenland producerer og tilgængeliggør på MEDIA.GL databasen, har til formål at øge synligheden af Grønland og servicere grønlandsbaserede operatører, udenlandske agenter, og den bredere grønlandske erhvervssektor med gratis promoveringsmaterialer i høj kvalitet. Visit Greenlands foto-materialer omfatter pr. 1. januar 2016, fotos, og der tilføjes i gennemsnit 450 nye fotos årligt. Grundstenen i det visuelle arbejde er produktionen af fotos, med henblik på at løse en række profilerings- og markedsføringsbehov behov for både samarbejdspartnere og Visit Greenland. Selskabet fortsætter i den kommende strategiperiode således med at lave: branding-fortællinger, oplevelses-fortællinger, konceptuelle historier om Grønland i dag, baggrundsfotos af steder, landskaber og så videre, og i et begrænset omfang indkøbes udvalgte billeder fra eksterne fotografer.

27 Derudover produceres videoproduktioner, der især har PR- og branding-værdi, senest eksemplificeret ved en serie af promotionfilm tilknyttet music.greenland.com. I arbejdet med produktion af nye billeder til media.gl-databasen søger vi i de kommende år at styrke indsatsen med aktør- og destinationssamarbejder. For at dette kan realiseres, er der behov for en aktiv kommunal indsats i forhold til at afsætte og prioritere ressourcer til produktion af regionalt materiale og understøtte de regionale brands. Alle billeder vil både være strategisk koblede til fortællinger med forbindelse til branding platformen, men også til lokale og eksterne samarbejdspartneres historieunivers. Derved opnår vi direkte anvendelighed af billederne på en række niveauer - fra produktbeskrivelser til national branding. Dette betyder i praksis, at når vi eksempelvis samarbejder med en hjemlig aktør, en regional destination, Arctic Winter Games, Great Greenland, Icelandic Mountain Guides, eller andre partnere, så bygger vi billederne op i fællesskab ud fra deltagernes behov og ressourcebidrag. Når vi på denne måde puljer tid og ressourcer i fotoarbejdet skabes der synergier, hvorfra der opstår billeder, som ingen af parterne ellers ville kunne lave uden betydelige økonomiske meromkostninger. Sociale Medier Sociale medier spiller en betydelig og stadigt stigende rolle for turistens valg af rejsemål, da informationer og anbefalinger, der deles på sociale platforme, generelt ses som værende mere troværdige end budskaber i traditionelle annoncer/kampagner. For Visit Greenland betyder dette, at indsatsen på sociale medier i strategiperioden er en fuldstændigt integreret del af synligheds- og markedsføringsarbejdet. For selskabet har indsatsen både en ekstern og en intern funktion. I det eksterne arbejde fungerer de sociale medier som et værktøj til at sprede information, etablere dialog og engagement hos brugerne samt øge trafikken på greenland.com. Internt giver arbejdet med sociale medier muligheder for, at Visit Greenland kan overvåge og tidligt opfange tendenser i markedet. En analyse af disse tendenser bliver herefter konkrete pejlemærker for hvilket indhold, der skal kommunikeres til hvilke segmenter og i hvilke kanaler. Grundet deres størrelse, udbredelse og vækst er de primære kanaler Facebook, Twitter og Instagram. Indsatsen på sociale medier har til formål at forbedre kundeservice, markedsføring og analyse-indsatsen for turismen i Grønland. En indsats der har følgende delmål: at overvåge de nyeste trends og konkurrerende strategier, at opnå en bedre forståelse og indsigt i brugeradfærd og prioriteringer, at styrke salget af oplevelsesprodukter med information, der præsenterer Grønland som et attraktivt og realistisk rejsemål, at øge læserskaren af Visit Greenland-produceret indhold på sociale medier, samt sikre øget trafik gennem links tilbage til artikler i nyhedsbreve og på websitet, at forbedre kvaliteten og udbredelsen af indhold på Visit Greenlands egne og eksterne platforme og om

28 Grønland i almindelighed, at engagere, uddanne og aktivere rejsefora til at være brand ambassadører for Grønland, både lokalt og internationalt. Første trin i arbejdet er at identificere og differentiere de vigtigste målgrupper på de sociale medier og herefter at udvikle målrettede informations- og dialogfora til dem. Visit Greenlands posts på sociale medier har til formål at inspirere og nå ud til brugere, som er interesseret i vores destination, ved at formidle relevant skriftligt og visuelt indhold, med links til uddybende artikler på greenland.com. For at identificere hvilket indhold, der er mest relevant i forhold til at ramme målgruppernes interesser, anvender Visit Greenland et monitoreringsværktøj Hootsuite, som giver et samlet overblik over, hvad brugerne selv deler af grønlandsindhold. Denne indsigt giver Visit Greenland mulighed for at poste information, som forholder sig direkte til brugernes interesser. For at maksimere effekten af indsatsen på de sociale medier synkroniseres dette arbejde med nyhedsbrevsartiklerne, der begge har det overordnede formål at drive trafik tilbage til greenland.com og websitets rejsetilbud. Overordnet kan man sige, at interaktionerne med målgrupper på sociale medier har til formål at skabe en følelsesmæssig forbindelse til Grønland, der styrker motivationen for at rejse (reason-to-go) og skaber en følelse af loyalitet overfor destinationen. Kampagner på sociale medier er ligeledes en værdifuld metode til at inddrage befolkningen herhjemme i branding og identitetsopbygning, eksempelvis gennem kampagner, hvor lokale deler fotos af deres Grønland eller engageres i dialogfora. Endelig er det Visit Greenlands opgave at informere grønlandske turisme-interessenter om de nyeste trends på sociale medier, og hvordan man kan forbedre virksomhedens synlighed og salg gennem disse kanaler.

29 Presserejser Promovering af Grønlandsoplevelsen i internationale medier er et værdifuldt værktøj til at øge Grønlands synlighed overfor slutbrugeren. Det er samtidigt en metode, hvor man ikke som eksempelvis på egne kanaler fuldt ud kan styre, hvad der kommunikeres til modtageren. Derfor er det vigtigt at sammensætte deltagere og indhold i en presserejse, så der er overensstemmelse mellem det, vi ønsker at kommunikere og de pågældende mediers målgrupper. Visit Greenland modtager i gennemsnit to ugentlige henvendelser fra medier der er interesserede i at komme til Grønland. Det er i sagens natur umuligt at imødekomme alle henvendelser, og Visit Greenland har derfor fastlagt 10 vurderingskriterier, som mediehenvendelser prioriteres efter. Disse baseres på målgrupperelevans, medietype og størrelse samt grad af medfinansiering. For at optimere effekten af indsatserne, har Visit Greenland fra 2016 udvidet samarbejdet med Air Greenland, til at omfatte en kæde af sammenhængende indsatser, der alle har til formål at øge Grønlands synlighed og styrke markedsføringen. Således er samarbejdet om Presserejser nu knyttet sammen med samarbejder om nyhedsbreve, FAM-Trips og markedsanalyser på primære markeder. Mellem Air Iceland og Visit Greenland er der indgået en billetaftale på 20 billetter årligt, som Visit Greenland kan disponere over til FAM-Trips eller presserejser. Samlet betyder samarbejdet med flyselskaberne, at presseindsatsen kan koordineres, effektivt understøtte markedsudviklingen og at ressourcerne udnyttes bedre, når de puljes sammen.

30 Sæsonudvidelse Sæsonudvidelse handler om strategiske indsatser med regionalt fokus, der understøtter udviklingen af infrastruktur, produkter, markedsføring, branding og business-to-business samarbejder, der samlet set har til formål at øge antallet af turister i skuldersæsonerne. Derfor arbejder Visit Greenland i perioden med en flerstrenget strategi for sæsonudvidelse, der inddrager kommunale interessenter og tager højde for, hvornår landets forskellige destinationer har størst behov for udvikling. Selv om Grønlands synlighed som rejsemål er forbedret, og antallet af besøgende på greenland.com er fordoblet, er antallet af turister i Grønland fortsat for lavt. Der er potentiale til endnu flere turister, men sæsonen er for kort. Operatørerne må stadig kæmpe om turisterne og har kun få måneder til at drive forretning i. Det betyder, at selv om turisme er et service-tungt erhverv, går det for langsomt med jobskabelsen. Parallelt med, at Grønland ikke har den ønskede volumen på turisme, er der i flere destinationer kapacitetsmæssige flaskehalsproblemer på tilgængelighed og overnatningsfaciliteter i højsæsonen, med aflyste grupperejser til følge. Til gengæld er der meget kapacitet til rådighed på transport- og overnatningskapacitet i skulder- og lavsæson. Derfor bliver det i denne strategiperiode en højt prioriteret indsats at få aktiveret den eksisterende overskudskapacitet på flysæder og overnatningsfaciliteter. Konkret vil det sige, at flere turister skal inspireres til at besøge Grønland udenfor højsæsonen juli-august. En bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet er naturligvis ikke en ukompliceret opgave, men den kræver ikke store investeringer og kan adresseres her og nu. En forudsætning for at skabe markante vækstresultater i skuldersæsonerne er, at dette arbejde sker i et tæt samarbejde med erhvervet i og udenfor Grønland samt med de supporterende offentlige instanser, og gerne i konkrete projekter med veldefinerede mål og fælles finansiering. Det er ikke muligt at ensarte tiltag for sæsonudvidelse i Grønland, da indsatsen vil afhænge af de forskellige forhold fra region til region: I Østgrønland handler det om at inddrage september i hovedsæsonen samt øge volumen i vinter/forår. I Sydgrønland er behovet at tiltrække flere turister i sommersæsonen samt at forlænge denne. I Nuuk er sæsonudvidelse at tiltrække turister i juli og august, som er lavsæson for hotellerne. I Destination Arctic Circle er sæsonudvidelse for Kangerlussuaq flere gæster i vintermånederne samt opbygning af interessen for maj. I Sisimiut er det i sommermånederne fra juni til august, da da det her er vinteren, som er højsæson. I Nordgrønland ligger sæsonudvidelsen i vinter/forår og i en forlængelse af sommersæsonen. De forskellige regionale vinkler på sæsonudvidelsesarbejdet og regionernes forskellige oplevelsesprodukter betyder, at indsatsen må tilpasses den enkelte regions behov, baseret på de eksisterende produkter samt de oplagte regionale og lokale udviklingspotentialer. Det er derfor også særdeles vigtigt, at kommunerne formulerer klare strategier for turismeudvikling og sæsonudvidelse, som en del af planlægningsværktøjerne for både den regionale og nationale indsats.