Modulbeskrivelse for modul 10

Transkript

1 Modulbeskrivelse for modul 10 Samfund, sundhed og forebyggelse 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 1

2 Modulets tema. Modulet retter sig i overvejende grad mod deltagelsesniveauet i ICF. Borgerens deltagelse i arbejds-, familie-, fritids- og samfundslivet med de livsvilkår regelsæt, lovgivninger og kulturer der er forbundet dermed. Modulet er især rettet mod forebyggelse og sundhedsfremme primært via fysisk aktivitet og træning og de faktorer, der påvirker menneskets bevægekapacitet. Modulet retter sig ligeledes mod de rammer forebyggelsen kan ske i: sundhedssystemet, arbejdsmiljøet, folkeskoler etc. samt til de videnskabelige metoder, der er knyttet til problemidentificering, intervention og evaluering af sundhedsfremmende/forebyggende tiltag. Modulet kan tilrettelæges således at der fokuseres på særlige perspektiver som køn, alder, kultur, etnicitet eller marginalisering. Fokus er på rollen som konsulent, facilitator og iværksætte. Læringsudbytte 1. Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer og psykosociale faktorer, herunder arbejdsmiljømæssige og ergonomiske forhold, der kan føre til besværsudvikling i bevægeapparatet. 2. Anvende sundhedspædagogiske principper og overvejelser til at planlægge og udføre en fysioterapeutisk intervention rettet mod enkelte patienter/borgere eller grupper med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. 3. Anvende udvalgte teorier med henblik på at motivere en given gruppe til ændret sundhedsadfærd, og herunder øget fysisk aktivitet. 4. Diskutere og argumentere for forebyggende tiltag med fokus på fysisk aktivitet og træning til forskellige grupper. 5. Med fokus på fysisk aktivitet redegøre for samfundsgruppers levevilkår i Danmark angående sundhed og ulighed i sundhed, køn og etnicitet set i forhold til livsstils og civilisationssygdomme. 6. Redegøre for centrale begreber i epidemiologiske forskningsmetoder. 7. Diskutere sundheds- og sygdomsbegreber med relation til strategier for forebyggelse set i forhold til menneskers sygdoms- og sundhedsadfærd. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 2

3 8. Debattere sundhedspolitiske beslutninger og hensigtserklæringer med relation til folkesundhed nationalt, internationalt og globalt. 9. Redegøre for indhold og rækkevidde af arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser, vejledninger og anbefalinger. 10. Redegøre for grundlæggende teori om organisationskultur og struktur. 11. Redegøre for arbejdsbegrebet som kulturelt og historisk fænomen. ECTS for fagområder og fag Fysioterapiteori og metode 3 Lovgivning og forvaltning 1 Træning og bevægelse 1 Organisations og ledelse samt 1 sundhedsøkonomi Social- og arbejdsmedicin 2 Psykologi og pædagogik 3 Folkesundhed og epidemiologi 1 Kommunikation 1 Fysiologi 1 Videnskabsteori og metode 1 (samfundsvidenskabelige fag) I alt 15 ECTS-point En udmøntning af ECTS i undervisningslektioner, vejledning, rådgivning mm fremgår af bilag 1 Opbygning Modulet afvikles som en kombination af fælles undervisning og undervisning på toningsspor. Toningsspor er undervisning på et hold hvor den studerende får mulighed for at fordybe sig i et område / emne, primært i fagene fysioterapiteori og metode og faget træning og bevægelse, men også enkelte timer i andre fag. Det er endvidere indenfor toningssporets emne, at der udarbejdes en skriftlig opgave og eksamen afholdes. Der udbydes følgende toningsmuligheder: 1. Screening og tidlig intervention indenfor ældreområdet, samt analyse, undersøgelse og intervention ved aktiviteten løb (se bilag 2). 2. Muskuloskeletal screening relateret til (A) børn unge og (B) skulder impingement og træning 3. Lærings- og velfærdsteknologi i professionerne (se bilag 4). 4. Trainee mulighed indenfor arbejdsmiljøområdet (er under udvikling og vil ikke være aktuel for foråret 2011). Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 3

4 Emnerne for toningsspor 1 og 2 udspringer af uddannelsens satsningsområder og udviklingsprojekter. Spor 3 udbydes som et tværprofessionelt valgmodul i et samarbejde mellem Syddansk Universitet (SCU) og University College Lillebælt (UCL.) Toningsmulighederne vil blive præsenteret for de studerende på modul 8/9. De studerende skal herefter ansøge om deltagelse. Det kan ikke garanteres at man får opfyldt sit ønske. Indhold Indholdsbeskrivelsen gælder kun for toningsspor 1 og 2 Modulintroduktion, eksamensintroduktion og evaluering (3 lektioner på stamhold). Fysioterapiteori og metode (30 lektioner pr. toningssporspor, 3 lektioner vejledning i grupper, 2 dages åben rådgivning 4 timer). Træning og bevægelse (8 lektioner pr. toningsspor). Oversigt for fysioterapiteori og metode samt træning og bevægelse: Innovation og nytænkning: der arbejdes med metoder til at udfordre vores sædvanlige tænkning (5 lektioner). Resten af undervisningen er beskrevet i henholdsvis bilag 2 for toningssporet Screening og tidlig intervention indenfor ældreområde og bilag 3 for toningssporet Muskuloskeletal undersøgelse og behandling relateret til skulderregionen samt løb. Fysiologi (8 lektioner på stamhold). Arbejdsfysiologi med fokus på besværsudvikling i bevægeapparatet. Træningsfysiologiske test og træningsfysiologi relateret til udvalgte emner fra toningssporene. Socialmedicin (8 lektioner på stamhold). Socialmedicinens område. Sociallovgivningen med fokus på sygedagpengelovgivningen og lovgivning i relation til revalidering, fleksjob og førtidspension. Hvad er sygdom og sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 4

5 Folkesundhed og epidemiologi (8 lektioner på stamhold). Introduktion. Population og prævalens. Incidens, incidensrate og kumulativ incidens. Demografi og mortalitet. Indsamling af epidemiologiske data. Analyse af epidemiologiske data; herunder risiko, ætiologiske fraktion, odds ratio. Studietyper; tværsnitsstudier, case-kontrol-studie, kohortstudie og ætiologiske studier. Screening. Klinisk epidemiologi. (Begreberne skal specielt relateres til besværsudvikling i bevægeapparatet, uligheder i sundhed og forskellige samfundsgruppers levevilkår herunder inddragelse af køn og etnicitet) Lovgivning og forvaltning (8 lektioner på stamhold). Lovgivning i relation til sygemeldte borgere: Sygedagpengeloven. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om aktiv socialpolitik. Lovgivning og forvaltning i relation til arbejdsmiljøet: Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med tilhørende vejledninger. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning med tilhørende vejledninger. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse med tilhørende vejledninger. Kontrolmyndigheden Arbejdstilsynet. APV. Rådgivernes / fysioterapeuter rolle i forhold til arbejdsmiljø. Organisation og ledelse (8 lektioner på stamhold). Organisationsstruktur. Organisationskultur. Sundhedspolitisk beslutningstagning nationalt, internationalt og globalt. Arbejdsbegrebet som historiske og kulturelt fænomen. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 5

6 Psykologi (5 lektioner på stamhold og 3 lektioner på toningsspor). Arbejdspsykologi. Motivationsteorier. Lektionerne på toningssporene kan målrettes mod sporene. Pædagogik (6 lektioner på stamhold). Sundhedspædagogik herunder self-efficacy. Lektionerne på toningssporene kan målrettes mod sporene. Kommunikation (2 lektioner på stamhold og 3 lektioner på toningsspor). Argumentationsteorier. Lektionerne på toningssporene kan målrettes mod sporene. Videnskabsteori og metode (10 lektioner på stamhold). Grundlæggende samfundsvidenskabelige teori og metode relateret til problemidentificering, intervention og evaluering af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Læringsaktiviteter Læringsaktiviteter De studerende skal i løbet af modulets første 5 uger i grupper af 3-5 studerende finde et emne indenfor toningssporet, som de vil arbejde med og gå til eksamen i. Der vil til hver gruppe blive tilknyttet en vejleder. Vejlederen godkender emnet, dette skal ske senest i modulets uge 5. Eksamen Gældende for toningsspor 1, 2 og 3. Der er for den skriftlige del af eksamen forskel på, mellem på den ene side spor 1 og 2, og på den anden side spor 3. Det fremgår nedenfor under afsnittet Rammer. Form Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 6

7 En skriftlig og mundtlig eksamen, hvor de studerende skal vise at de mestrer i alt 5 læringsudbytter fra modulet. De 5 læringsudbytter består af 3 obligatoriske (nr. 4, 5 og 7) og 2 selvvalgte læringsudbytter. Den skriftlige og mundtlige del af eksamen skal tilsammen dække 5 læringsudbytter. Placering Modulets uge 10. Rammer Den skriftlige opgave skal afleveres elektronisk på Fronter torsdag kl i modulets uge 9. Det skal af opgaven fremgå hvilke læringsudbytter opgaven relaterer til, og det skal ligeledes fremgå hvilke afsnit i opgaven, som den enkelte studerende har ansvar for. Det skal tilstræbes at denne ansvarsfordeling mellem de studerende sker ligeligt. Den skriftlige besvarelse må max. fylde anslag. Besvarelsen skal følge Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver på University College Lillebælt, Fysioterapeutuddannelsen. Den skriftlige eksamen for spor 1 og 2 Den skriftlige eksamen består af et skriftligt oplæg til den mundtlige eksamen. Dette oplæg udarbejdes af gruppen, og det skal tage afsæt i de valgte læringsudbytter og det valgte emne indenfor toningssporet. Oplægget skal indeholde præsentation, uddybning og refleksion over de studerendes arbejde med emnet. Oplægget skal udarbejdes systematisk og som minimum berøre områderne: Emnets relevans Teori Empiri Perspektivering Den skriftlige eksamen for spor 3 Efter receptionen ved afslutning af det tværfaglige forløb, hvor det fremkomne produkt præsenteres, kvalificeres og vurderes, udarbejder de studerende en skriftlig monofaglig opgave, der danner baggrund for den efterfølgende mundtlige eksamen. Opgaven skal præsentere og uddybe de studerendes arbejde med toningssporet. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 7

8 Opgaven skal indeholde: Ide og formål med produktet herunder relevans. Baggrund for produktet med teoretiske og empiriske betragtninger. Beskrivelse af plan for udarbejdelse af produkt, struktur / metode med uddybning af aktiviteter som; udarbejdelse af forretningsplan, det tværfaglige samarbejde, den innovative tilgang, den praktiske udførelse samt uddybning af produkt / proces og resultater. Perspektivering af projektet. Den mundtlige eksamen Den mundtlige eksamen skal tage afsæt i de studerendes selvvalgte emne og læringsudbytterne såvel de obligatoriske som de valgfrie. Tidsplan for den mundtlige eksamen: Den studerendes oplæg 10 min. Eksamination 15 min. Votering og feedback 10 min. De studerende kan vælge et individuelt oplæg eller et fælles oplæg på fx 30 min. (ved 3 studerende i gruppen) med en efterfølgende individuel eksamination, som afvikles alene med eksaminator. Ved oplægget kan anvendes billedmateriale, video mv. De studerende skal i den skriftlige opgave angive hvilken eksamensform de har valgt. Bedømmelse Til grund for bedømmelsen lægges den skriftlige opgave samt den studerendes præstation ved den mundtlige eksamination. Eksamen bedømmes individuelt efter 7-trins skalaen. Eksamen bedømmes af fagets undervisere. Bedømmelseskriterier Videnskompetencer Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 8

9 Den studerende skal gennem den skriftlige besvarelse og ved den mundtlige fremlæggelse og eksamination vise teoretiske viden og videnskompetencer. Den studerende skal kunne: Redegøre for og diskutere emnets relevans for fysioterapi (relaterer sig til alle læringsudbytterne). Redegøre for og diskutere den teori som ligger til grund for det valgte emne (relaterer sig til læringsudbytterne 1, 2, 3 og 6). Redegøre for den indsamlede empire samt forholde sig kritisk til empirien ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv (relaterer sig til læringsudbytterne 1, 2, 3 og 6). Redegøre for og diskutere fund og resultater fra opgaven (relaterer sig til læringsudbytterne 1, 2, 3 og 6). Perspektiverer resultaterne dels i relation til fysioterapi dels i relation til det omgivende samfund (relaterer sig til alle læringsudbytterne). Diskutere og argumentere for forebyggende tiltag (relaterer sig til læringsudbytte nr. 4). Ud fra et fysisk aktivitets perspektiv kunne redegøre for relevante samfundsgruppers levevilkår med hensyn til lighed / ulighed i sundhed herunder kunne inddrage og diskutere hvilken betydning køn og evt. etnicitet har (relaterer sig til læringsudbytte nr. 5). Diskutere sundheds- og sygdomsbegreber med relation til strategier for forebyggelse set i forhold til menneskers sygdoms- og sundhedsadfærd (relaterer sig til læringsudbytte nr. 7). Kunne redegøre for og diskutere sundhedspolitiske beslutninger (relaterer sig til læringsudbytte nr. 8). Kunne redegøre for social eller arbejdmiljø lovgivning af relevans for det valgte emnet (relaterer sig til læringsudbytte nr. 9). Kunne redegøre for organisatoriske forhold af betydning for det valgte emne (relaterer sig til læringsudbytterne 10 og 11). Karakterbeskrivelser Karakteren gives efter i hvilken grad ovenstående kriterier er opfyldt. En præstation kan have mange/få mangler og disse mangler kan være uvæsentlige/væsentlige ift. bedømmelseskriterierne. I det følgende gives eksempler på uvæsentlige og væsentlige mangler i henhold til bedømmelseskriterierne. Eksempler på uvæsentlige mangler Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 9

10 (udarbejdes senere) Eksempler på væsentlige mangler (udarbejdes senere) Reeksamen Der henvises til uddannelsens retningslinjer for reeksamen i Studieordningen. Bilag Bilag 1: Ressourcefordeling på modulet. Bilag 2: Beskrivelse af toningsspor 1 - Screening og tidlig intervention indenfor ældreområdet, samt analyse, undersøgelse og intervention ved aktiviteten løb. Bilag 3: Beskrivelse af toningsspor 2 - Muskuloskeletal screening relateret til (A) børn unge og (B) skulder impingement og træning Bilag 4: Beskrivelse af toningsspor 3 Lærings- og velfærdsteknologi i professioner. Bilag 5: Beskrivelse af fagene: Fysiologi, social- og arbejdsmedicin, folkesundhed og epidemiologi, lovgivning og forvaltning, organisation og ledelse samt psykologi, pædagogik og kommunikation Bilag 6: Eksamensbeskrivelse for personer der får dispensation for gruppestørrelse i forbindelse med eksamen Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 10

11 Bilag 1: Ressourcefordeling på modulet (udfyldes senere) Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 11

12 Bilag 2: Toningsspor 1 Screening og tidlig intervention indenfor ældreområdet, samt analyse, undersøgelse og intervention ved aktiviteten løb 1 Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 12

13 Signalement Den del af toningsporet som omhandler ældreområdet, udspringer af det innovative Fredericiaprojekt, der arbejder med screening og tidlig intervention mhp. at forebygge funktionssvækkelse hos ældre mennesker. Projektet afvikles fra imellem University College Lillebælt og Fredericia Kommune med lektor Finn Marlet som projektleder Den del af toningsporet som omhandler, løb udspringer af de seneste års projektarbejde på Fysioterapeutuddannelsen med udvikling og implementering af løbestilsanalyser som element i grunduddannelsen og som et tilbud til borgere og eksterne samarbejdspartnere. Denne del har Leif Zebitz som projektleder. 1.1 Vedr. ældreområdet: Emnet er yderst relevant fordi Danmarks befolkning bliver ældre og ældre og fordi mange ældre med alderen oplever nedsat funktionsevne, der kan besværliggøre dagligdagen. Forebyggelse af funktionssvækkelse hos ældre er et vigtigt indsatsområde både af hensyn til den enkelte ældre borger og af hensyn til samfundsøkonomien. Fysioterapeuter spiller en vigtig rolle når ældre mennesker skal screenes og testes med validerede tests. Disse test kan afgøre, om den ældre her og nu er funktionssvækket og opspore om den ældre har en særlig høj risiko for senere at udvikle funktionssvækkelse. Screening suppleres med relevante forebyggende interventioner herunder fx tilbud om og vejledning i løbetræning for ældre. 1.2 Vedr. løb: Det overordnede formål med projektet var, at bidrage til at skabe grundlaget for en mere klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning i den teoretiske del af grunduddannelsen. Dette konkretiseres ved oprettelse af en løbeklinik hvori undervisere og studerende arbejder sammen med at analysere og udrede problematikker i bevægeapparatet i forbindelse med løb. Toningssporet er en del af projektets tredje fase hvor løbeanalyse implementeres i et undervisningsforløb på grunduddannelsen og hvor studerende tilknyttes løbeklinikken som studentermedhjælpere og tutorer. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 13

14 1.3 Toningssporet henvender sig til studerende med særlig interesse i at: Arbejde både teoretisk og praktisk med funktionstests og specifikke analyser af løb. Knytte sig til et innovativt projekt mellem UCL og Fredericia Kommune Arbejde med velfungerende ældre mennesker Arbejde med løbet som aktivitet for forskellige målgrupper Igangsætte forebyggende og rehabiliterende fysiske aktiviteter 2 Indhold I toningssporets del om ældre vil der blive gennemgået en række emner indenfor det gerontologiske felt. Det vil fx dreje sig om: Ældres sundhed og sygelighed Ældres funktionsevne Testning af funktionsevne Forandringer & træning af ældres kondition, muskelstyrke og balance Profylaktisk fysisk træning af ældre Motivation og barrierer for fysisk aktivitet hos ældre Derudover skal de studerende indgå i projekt med ældre mennesker som skal screenes (med fysiske tests) og som skal rådgives mhp. fysiske aktiviteter - herunder fx løb (hvis dette er relevant for målgruppen). Mini-projektet foregår primært i Fredericia og Odense Kommune. Der er også mulighed for at studerende arbejder på egen hånd og inviterer og rekrutterer en gruppe ældre mhp. et selvvalgt formål (set ift. screening og fysisk aktivitet). Udover den fastlagte undervisning skal de studerende som nævnt i modulbeskrivelsen - i grupper udarbejde et eksamensprojekt. Undervisere og vejledere kan her være behjælpelig med ideer til emne. Der er mange muligheder for interessante emner, der knytter sig mere eller mindre tæt til Fredericia- og til Løbeprojektet. I toningssporets del om løb vil overordnede indhold vil være centreret omkring elementerne: Løbets biomekanik Løbeanalyse Løbeskader Specifik behandling og træning samt forebyggende tiltag Sko, såler og andet udstyr 2.1 Arbejdsmetode Toningssporet vil benytte sig af både forelæsninger og oplæg, plenumdiskussioner, gruppearbejde, praksisafprøvninger ved medstuderende og praktik med ældre borgere og evt. andre grupper. Desuden vil der blive tilbudt både vejledning og åben rådgivning ud fra de behov de studerende måtte have og ud fra eksamensprojekt. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 14

15 2.2 Forløb Toningssporets emne vil knytte sig til og trække tråde ind i mange af de øvrige fag i modulet. Fx vil emner fra Folkesundhed og epidemiologi (screening, demografi), Psykologi (motivationsteori), Pædagogik (self-efficacy) og Kommunikation (argumentationsteori) være yderst relevante for toningssporet emne og fokus. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 15

16 Bilag 3: toningsspor 2 Muskuloskeletal screening Relateret til børn og unge Relateret til skulder impingement og træning UCL Fysioterapeutuddannelsen i Odense Adjunkt Tina Junge Lektor Hans Kromann Knudsen Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 16

17 Muskuloskeletal screening af børn og unge idrætsudøvere Signalement Muskuloskeletal screening af unge idrætsudøvere udspringer af Svendborgprojektet, der er en longitudinel undersøgelse af 1200 børn og unges sundhed. Projektet afvikles fra imellem University College Lillebaelt, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, Team Danmark og Svendborg Kommune. Unge, der dyrker idræt, får stadigt flere skader. I Danmark behandles børn og unge årligt alene på skadestuer på grund af idræts- og fritidsskader, men idrætsskader hos børn og unge er ofte en overset størrelse. I forbindelse med længerevarende, hårdere og mere ensidig idræts- og fysisk aktivitet udsættes et stigende antal unge for såvel akutte som overbelastningsskader en målgruppe, som fysioterapeuter ofte først møder ved skadesproblematikker og i forbindelse med behandling. Et alternativ til dette er screening som metode til at identificere potentiel skadesrisiko i det muskuloskeletale system inden funktionelle problemer eller smerter opstår signs before symptoms. Formålet med muskuloskeletal screening er, gennem få, funktionelle kliniske tests, at afdække unge idrætsudøveres bevægemønstre for at identificere funktionelle begrænsninger, asymmetrier og de dertil hørende kompensatoriske bevægelser, hvilket formentlig kan føre til idrætsskader eller nedsat præstationsevne. Indhold: Toningssporet sætter fokus på at den studerende udvikler viden og færdigheder indenfor generel screening, analyse og vurdering af det muskuloskeletale system hos unge idrætsudøvere, herunder holdning, alignment, bevægelighed, styrke, stabilitet og koordination. Toningssporets overordnede indhold vil være centreret omkring emnerne: Epidemiologi Interne og eksterne risikofaktorer Idrætsskader hos unge Screening som metode Screeningstests til målgruppen Screening i praksis Forebyggende tiltag Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 17

18 Arbejdsmetode Toningssporet vil benytte sig af teoretisk undervisning og oplæg, dialog, litteratursøgning samt screening anvendt i praksis på en gruppe unge idrætsaktive (f.eks. håndboldspillere, konkurrencesvømmere, badmintonspillere) for at identificere mulige funktionelle begrænsninger og asymmetrier. Der vil være kobling til toningssporets skulderdel, hvor udvalgte screeningstest vil kunne bruges i forhold til de udvalgte målgrupper. Desuden tilbydes vejledning og åben rådgivning i forbindelse med de studerendes eksamensprojekt. Muskuloskeletal screening af skulder impingement og træning af idrætsudøvere Signalement Toningssporet muskuloskeletal undersøgelse og behandling relateret til skulderregionen udspringer af de seneste års projektarbejde på Fysioterapeutuddannelsen. Skulder: Skulder projektet, som er et samarbejde mellem Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FOF) og Fysioterapeutuddannelsen og i samspil med klinisk praksis, arbejder på at omsætte ny viden indenfor skulder screening, test og træning fra forskning til klinisk brug. Fysioterapeutuddannelsen har bidraget med flere bachelorprojekter og en gruppe studerende arbejder pt. Sammen med Lektor Hans Kromann Knudsen på at omsætte forsknings viden til praktisk anvendelige metoder. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 18

19 Med afsæt i forskningsartikler, bachelorprojekter og udvalgte teorier sættes der i toningssporet fokus på udviklingen af metoder til diagnosticering og træning af skulderlidelser. Indhold Toningssporet sætter fokus på at den studerende udvikler viden og færdigheder indenfor analyse, vurdering og intervention af specifikke muskuloskeletale belastninger i forbindelse med skulderfunktion og dysfunktion. Toningssporets overordnede indhold vil være centreret omkring elementerne: - Viden og færdigheder om o Skulderfunktion o Muskelfunktion og dysfunktion o Biomekanik o Skulderlidelser specielt rettet mod Impingement hos overhead athlete`s o Undersøgelsesmetodik o Specifik behandling og træning o Forebyggende tiltag Arbejdsmetoder Toningssporet vil benytte sig af teoretisk undervisning og oplæg, ide udveksling, dialog, litteratursøgning, praktisk afprøvning og træning samt besøg af eller hos brugere eller andre fag professionelle. Desuden bliver tilbudt både vejledning og åben rådgivning i forbindelse med de studerendes eksamensprojekt. Forløb På baggrund af oplæg og ide udvekslinger dannes projektgrupper som samtidig er eksamensgrupperne. Toningssporet starter med konkret undervisning indenfor skulderområdet, for senere at overgå til åben rådgivning og vejledning, som er målrettet de enkelte projektgruppers etablering og emne afgrænsning. Der vil løbende være koblinger til muskuloskeletal screening af unge idrætsudøvere hvor screeninger fra skulderområdet kan tænkes ind i en samlet screening af idrætsaktive børn og unge. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 19

20 Bilag 4: Beskrivelse af toningsspor 3 Lærings- og velfærdsteknologi i professioner Indholdsbeskrivelse for Velfærdsteknologi traktorer er nyttige til mange formål og vil vinde frem, men der vil altid være brug for hesten i dansk landbrug Landbrugskommissionen, Signalement Modulet Lærings- og velfærdsteknologi i professioner er etableret som et unikt felt i samarbejde mellem Ingeniøruddannelsen ved SDU, Læreruddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen og Pædagoguddannelsen ved UCL samt Designskolen i Kolding. De forskellige uddannelsesinstitutioner bidrager med hver sin fagspecifikke viden, der gennem det tværprofessionelle samarbejde resulterer i innovative og nytænkende løsninger indenfor det velfærdsteknologiske felt. Modulet tager afsæt i feltets unikke viden indenfor området Teknik & Kontekst. Gennem de tværprofessionelle fagligheder sættes fokus på udvikling og anvendelse af teknologier, der kan understøtte brugeres livs- og mestringsmuligheder. Centralt står brugeres sundhed, udvikling og trivsel gennem leg, læring og rehabilitering. Modulet indrammer to spor indenfor velfærdsteknologien: - Design af læreprocesser og -produkter i det pædagogiske felt med teknologi og leg som omdrejningspunkt - Design af processer og produkter til sundhedsfremme og rehabilitering i det sundhedsfaglige felt med teknologi og leg som omdrejningspunkt Modulet tager afsæt i tænkning af nye velfærdsløsninger og udvikling af nye produkter indenfor velfærdsteknologi i relation til leg, læring og rehabilitering. Der samarbejdes på tværs mellem uddannelserne og de studerende indgår i det tværprofessionelle arbejde som repræsentanter for hver deres særlige fagligheder. Der skabes rum for åbenhed overfor at møde og samarbejde med andre fagligheder om fælles innovative løsninger, hvor designprocesser, kommunikation, entrepenørskab og inddragelse af brugerperspektiver står som hjørnepiller i processen. 2.4 Indhold Modulet sætter fokus på udvikling og anvendelse af teknologier, der kan understøtte brugeres livsog mestringsmuligheder. Der arbejdes projektorienteret i tværfaglige grupper med henblik på at udvikle konkrete løsningsforslag på udvalgte nicheområder indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige felt med teknologien som omdrejningspunkt. Modulets overordnede indhold vil være centreret omkring elementerne: - Viden om velfærdsteknologi o Strategier for velfærdsteknologi (nationalt, regionalt, kommunalt) Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 20

21 o Teknologiske løsninger o Teknik/teknologi bæredygtighed - Viden om leg og læring o Leg som metode i teori og praksis o Konkrete produkter til leg og læring o Læremidler - Viden om sundhedspolitik o Folkesundhed og evidens i forebyggelse o Handicapkonventionen og tilgængelighed o Hjælpemiddelbegrebet, tegningsforståelser og ICF (International Klassifikation og Funktionsevne) - Viden om mennesker o Social interaktion, mødet og kommunikation o Etik, menneskesyn og det gode liv o Dannelse og brugerinddragelse 2.5 Arbejdsmetode Den bærende arbejdsmetode for modulet er det tværfaglige samarbejde i projektgrupper. De studerende indgår i tværfaglige designprocesser, hvor de samarbejder om at præcisere og definere en faglig problemstilling eller udfordring indenfor lærings- og velfærdsteknologi i professioner. Her anvendes de studerendes fagspecifikke kundskaber og færdigheder i den tværfaglige kontekst med henblik på at udforme kreative og innovative løsninger. I projektarbejdet indgår forskellige arbejdsmetoder, hvor produktudvikling og innovative processer er i fokus: - Idéudvikling og scrum - Udarbejdelse af forretningsplan - Use case - Prototyping, design og metode - Feltarbejde og brugerinddragelse - Udarbejdelse af poster - Student to student-teaching 2.6 Forløb Modulet tilrettelægges som et fælles forløb med varierende intensitet over semesteret. I introduktionsforløbet vil der blive arbejdet med oplæg og cases som inspiration til de tværprofessionelle projektgrupper. Der vil være tilbud om deltagelse i belbin-test samt introduktion til udarbejdelse af forretningsplaner. I forbindelse med Robotfestivalen afholdes fælles camp for alle studerende med anvendelse af den kreative platform som opstart til konkrete udviklingsprojekter, gruppedannelse, samarbejde med professionsfelter og oplæg fra relevante forskere på området. Der vil blive dannet tværprofessionelle arbejdsgrupper i størrelsen 5-7 studerende med 1-2 deltagere fra samme professionsfelt. Der vil evt. blive mulighed for at danne grupper med engelsk som arbejdssprog. Der vil være faglige vejledere til rådighed for projektgrupperne ligesom hver gruppe vil få tilknyttet en procesvejleder. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 21

22 I perioden fra uge 35 til uge 45 har de studerende aktiviteter på egne uddannelser, men mødes til to fælles stop-op dage med fagligt indhold, ligesom der som minimum afholdes ét møde med vejleder mellem stop-op dagene. Forløbet fra uge 46 til uge 52 er den periode med højest intensitet i forløbet. Her arbejder de studerende konkret sammen i projektgrupper på Lucernemarken, der udgør en fælles arbejdsarena. I denne periode er skemalagt fælles mødedage onsdag og torsdag eftermiddage med faglige input, oplæg og vejledningsmøder. Indholdet for de fælles faglige eftermiddage kan være: - Faglige oplæg med relevant viden fra hver uddannelses ekspertområde - Input om robot-teknologiske hjælpemidler - Input om konkrete produkter til leg og læring - Undervisning med teknologi inddragelse, cases - Undervisning i design-procesteknologi - Ekskursioner til fx Teknologisk institut, Center for robotter, Innovationslinjen på Erritsø Endvidere lægges op til ugentlige scrum-møder, hvor der gøres status og udveksles erfaringer. De øvrige dage er tiltænkt faglig fordybelse, arbejdsgruppemøder og feltarbejde i projektgrupperne. Projekterne afsluttes med en fælles reception, hvor de udviklede modeller præsenteres og hver projektgruppe fremviser en posterpræsentation over projektet. Endvidere afholdes eksamen på den enkelte uddannelse i løbet af januar i henhold til den enkelte uddannelses bekendtgørelse (se bilag). Følgegruppen for Robot, Leg og Læring vil kunne indgå i samarbejde omkring de konkrete projekter. 2.7 Studiemiljø Der lægges vægt på et kreativt, inspirerende og fagligt givende studiemiljø i forløbet. Der etableres et fagligt arbejdsmiljø i lokaler på Lucernemarken for alle studerende på modulet. Det tilstræbes, at hver projektgruppe får deres eget grupperum som arbejdsplads igennem forløbet, hvor det er muligt at sætte sit eget personlige præg. Lucernemarken skal udgøre en levende og inspirerende fysisk ramme for projektforløbet, hvor de studerende løbende deler erfaringer og informerer omkring deres projekter, blandt andet på opslagstavler, så det fysiske rum afspejler, hvad der arbejdes med. Det efterstræbes at etablere en fast ugentlig aftale for socialt samvær blandt de studerende i det fælles forløb fra uge 46 til uge 52. Det kan være i form af en fælles frokostaftale torsdag, gratis kaffe/te ved onsdagens arrangement, en sandwich om fredagen eller lignende med henblik på at understrege fællesskabsfølelsen samt prioritere samarbejdet og et godt studie/arbejdsmiljø højt. 2.8 Oversigt Dato Tidspunkt Overskrift Indhold Onsdag og torsdag 1. og 2. september Torsdag og fredag 9. og 10. september Onsdag 15., torsdag 16. og fredag 17.september Hele dagen Hele dagen Hele dagen Mandag 27. september Kl Tilbud om inspiration til forløbet Fælles opstart Robotfestival og camp Tilbud om besøg på Ambient Assisted Living (AAL) Stop op dag Inspiration, introduktion til indholdet i forløbet, forretningsplan, belbintest Den kreative platform og gruppedannelse Stor europæisk konference om velfærdsteknologi, der afholdes i Odense Projektgrupperne præsenterer arbejdsplan for forløbet Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 22

23 Torsdag 28.oktober Kl Stop op dag Fagligt input Mandag 15. november Kl Scrum Status og ugen planlægges Onsdag 17. november Kl Fælles oplæg Fagligt input Torsdag 18. november Kl Vejledning Mandag 22. november Kl Scrum Status og ugen planlægges Onsdag 24. november Kl Fælles oplæg Fagligt input Torsdag 25. november Kl Vejledning Mandag 29. november Kl Scrum Status og ugen planlægges Onsdag 1. december Kl Fælles oplæg Fagligt input Torsdag 2. december Kl Vejledning Mandag 6. december Kl Scrum Status og ugen planlægges Onsdag 8. december Kl Fælles oplæg Fagligt input Torsdag 9. december Kl Vejledning Mandag 13. december Kl Scrum Status og ugen planlægges Onsdag 15. december Kl Fælles oplæg Fagligt input Torsdag 16. december Kl Fælles afslutning Reception 2.9 Læringsmål Læringmålene for modulet knytter sig til to niveauer: - Fælles centrale læringsmål for alle studerende på valgmodulet o Knytter sig til den overordnede ramme samt de fælles forløb - Specifikke læringsmål for den enkelte uddannelse o Knytter sig til den enkelte uddannelses studieordning o Beskrives af hver enkelt uddannelse og vedlægges det fælles dokument som bilag Fælles centrale læringsmål: - At kunne arbejde projektorienteret - At kunne arbejde i en fælles og tværfaglig designproces - At kunne indgå i tværprofessionelle samarbejder i løsning af konkrete opgaver - At kunne præcisere og definere en faglig problemstilling eller udfordring indenfor lærings- og velfærdsteknologi i professioner - At kunne anvende egne fagrelevante metoder - At kunne anvende fagspecifikke kundskaber og færdigheder i en tværfaglig kontekst Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 23

24 - At kunne sætte sig egne faglige mål og identificere den faglige udfordring - At kunne forholde sig analytisk og reflekterende til praksis - At kunne formidle et projekt visuelt og verbalt - At kunne anvende og bidrage til udvikling af velfærdsteknologier i relation til brugere Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 24

25 Bilag 5: Beskrivelse af fagene: Fysiologi, social- og arbejdsmedicin, folkesundhed og epidemiologi, lovgivning og forvaltning, organisation og ledelse samt psykologi, pædagogik og kommunikation Fysiologi: Formålet med faget fysiologi er at give de studerende et kendskab til arbejdsfysiologiske metoder og redskaber til test og vurdering af fysiske belastninger af det muskuloskeletale system Mål: At den studerende får et kendskab til arbejdsfysiologiens genstandsfelt. At den studerende kan argumentere for og anvende udvalgte arbejdsfysiologiske metoder, redskaber eller test i relation til deres projekt. Socialmedicin: Formålet med faget socialmedicin er at de studerende får et kendskab til det socialmedicinens område og terminologi og den lovgivning der er knyttet hertil, specielt sociallovgivning. Mål: At den studerende får kendskab til socialmedicinens genstandsfelt. At den studerende kan redegøre for relevante socialmedicinske problemstillinger herunder sygdoms og sundhedsbegrebet. Folkesundhed og epidemiologi: Formålet med faget folkesundhed og epidemiologi er at give de studerende kendskab til centrale epidemiologiske begreber og deres anvendelse i relation til databearbejdning samt et kendskab til epidemiologiske studiedesign samt at give de studerende et basalt kendskab til folkesundhedsvidenskaben. Mål: At den studerende kan læse videnskabelige artikler hvor i indgår epidemiologiske studier og / eller databearbejdning og præsentation. At den studerende kan redegøre for folkesundhedsvidenskabens genstandsfelt (undtaget social og sundhedsvæsnets opbygning og funktion) og centrale folkesundhedsvidenskabelige begreber relateret til forskellige samfundsgruppers levevilkår relateret til sundhed, ulighed i sundhed, køn og etnicitet. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 25

26 Udmøntning: Begreberne skal specielt relateres til besværsudvikling i bevægeapparatet, uligheder i sundhed og forskellige samfundsgruppers levevilkår herunder inddragelse af køn og etnicitet. Dette kan gøres igennem de eksempler der anvendes i undervisningen. Organisation og ledelse: Formålet med faget organisation og ledelse er at give de studerende et basalt kendskab til organisationsstruktur og kultur indenfor det sundhedsprofessionelle område samt at de studerende får kendskab til sundhedspolitisk beslutningstagning, nationalt, internationalt og globalt. Mål: Lovgivning og forvaltning: formålet med faget lovgivning og forvaltning er at give de studerende et grundlæggende kendskab til den lovgivning der gælder indenfor sygedagpengeområdet, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og aktiv socialpolitik samt den gælde lovgivning og forvaltning i relation til arbejdsmiljøet: Mål: At den studerende kan gøre rede for de lovgivningsmæssige forhold indenfor; sygedagpengeområdet, aktiv beskæftigelsesindsats og aktiv socialpolitik samt arbejdmiljøområdet, som er af betydning for det valgte toningsspor og deres emne. Psykologi: Formålet med faget psykologi er at den studerende får kendskab til arbejdspsykologiens genstandsfelt samt teorier og metoder indenfor arbejdspsykologi. Endvidere er formålet at den studerende får kendskab til og kan anvende motivationsteori. Mål: At den studerende kan analysere arbejdspsykologiske problemstillinger i relation til et emne. At den studerende kan anvende og argumentere for motivationsteorier i relation til deres projekt. Pædagogik: Formålet med faget pædagogik er at den studerende får kendskab til sundhedspædagogik og kan argumentere for sundhedspædagogiske overvejelser i relation et emne / en målgruppe. Mål: At den studerende kan identificere sundhedspædagogiske problemstillinger At den studerende kan gøre rede for sundhedspædagogiske principper og overvejelser i relation til en problemstilling Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 26

27 Kommunikation: Formålet med faget kommunikation er at den studerende får kendskab til udvalgte argumentationsteorier, samt arbejder med arbejder med argumentationsteori i praksis. Mål: At den studerende får en oversigt over argumentationsteorier At den studerende får redskaber til at anvende argumentationsteori i forbindelse med den mundtlige eksamen. Videnskabsteori og metode: Formålet med faget er at den studerende får kendskab tilgrundliggende samfundsvidenskabelige teorier og metoder relateret til problemidentificering, intervention og evaluering af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Mål: At den studerende kan læsevidenskabelige artikler hvori anvendes samfundsvidenskabelige metoder. At de studerende på et meget basalt niveau kan anvende samfundsvidenskabelige metoder til i deres projekt. At de studerende får et grundlæggende kendskab til diskursanalyse relateret til et emne på toningssporet Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 27

28 Bilag 6: Tillæg til modulbeskrivelsen for modul 10 gældende for studerende der får dispensation for gruppestørrelse i forbindelse med eksamen. Der er kun medtaget afsnit hvor der er ændringer, for øvrige afsnit gælder modulbeskrivelsens ordlyd. Form En skriftlig og mundtlig eksamen, hvor de studerende skal vise at de mestrer i alt 4 læringsudbytter fra modulet. De 4 læringsudbytter består af 2 obligatoriske (vælges blandt nr. 4, 5 og 7) og 2 selvvalgte lærings-udbytter. Den skriftlige og mundtlige del af eksamen skal tilsammen dække 4 læringsudbytter. Rammer Den skriftlige opgave skal afleveres elektronisk på Fronter torsdag kl i modulets uge 9. Det skal af opgaven fremgå hvilke læringsudbytter opgaven relaterer til. Den skriftlige besvarelse må max. fylde anslag. Besvarelsen skal følge Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver på University College Lillebælt, Fysioterapeutuddannelsen. Den skriftlige eksamen for spor 1 og 2 Den skriftlige eksamen består af et skriftligt oplæg til den mundtlige eksamen. Dette oplæg udarbejdes af den studerende, og det skal tage afsæt i de valgte læringsudbytter og det valgte emne indenfor toningssporet. Oplægget skal indeholde præsentation, uddybning og refleksion over den studerendes arbejde med emnet. Oplægget skal udarbejdes systematisk og som minimum berøre områderne: Emnets relevans Teori Empiri Perspektivering Den mundtlige eksamen Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 28

29 Den mundtlige eksamen skal tage afsæt i den studerendes selvvalgte emne og læringsudbytterne såvel de obligatoriske som de valgfrie. Tidsplan for den mundtlige eksamen: Den studerendes oplæg 10 min. Eksamination 15 min. Votering og feedback 10 min. Ved oplægget kan anvendes billedmateriale, video mv. Modulbeskrivelse modul 10 ( ) 29