Den 2-årige Gestaltpraktiker- & den 2-årige Gestaltterapeutuddannelse

Transkript

1 STUDIEHÅNDBOG Revid. 23. juli 2015 side 1 Den 2-årige Gestaltpraktiker- & den 2-årige Gestaltterapeutuddannelse...3 Optagelseskriterier...4 A. 2-årig gestaltpraktikeruddannelse...4 B. 2-årig Gestaltterapeut - overbygning...4 Klinisk praktik...5 Etiske regler...5 Den 4-årige uddannelses indhold og struktur...5 Undervisere...6 Teoretiske og praktiske lærings- og kompetencemål...6 Undervisningsformer og -elementer...6 Metoder, der anvendes i undervisningen...7 Oversigt over de enkelte moduler...8 Gestaltpraktiker år Gestaltpraktiker år Gestaltterapeut - år Gestaltterapeut - år Gestaltterapeut - 2-årig overbygning...14 Studieaktiviteter og omfang...14 ECTS...14 Teoriundervisning...14 Prøver og evalueringer...15 Gestaltpraktiker...15 Den 2-årige overbygning (videreuddannelse til psykoterapeut)...15 Må en terapeutstuderende tage klienter? års reglen...16 Evalueringer...16 Prøver...16 Eksamineret gestaltterapeut...21 Diplomeret gestaltterapeut...21 Priser og honorarer pr Samlede udgifter, Gestaltpraktiker og gestaltterapeut...22 Praktiske forhold...23 Kontrakt...23 Kursussted...23 Klager...23 Modulevalueringer...23 Fravær...23 Orlov...24 Studievejledning...24 Etikregler ved Nordisk Gestalt Institut...25 Tavshedspligt...25 Instituttets lærere/terapeuter...25

2 De studerende...25 BILAG...26 Bilag 1: Den 4-årige uddannelses elementer (under revidering)...26 Bilag 2: Målbeskrivelse for teoretiske mål...26 Bilag 2: Målbeskrivelse for teoretiske mål...27 OMRÅDE...28 MÅLBESKRIVELSE...28 OMRÅDE...29 MÅLBESKRIVELSE...29 Bilag 3: Eksempel på Studiekontrakt...30 Revid. 23. juli 2015 side 2

3 FORMÅL Revid. 23. juli 2015 side 3 Den 4-årige uddannelse til gestaltterapeut består på NGI af to forløb: a. en to-årig, selvstændig og kompetencegivende uddannelse til Gestaltpraktiker og b. en to-årig overbygning. Den samlede, fireårige uddannelse (a+b) har til formål at 1. kvalificere den studerende til erhvervsmæssigt at udføre psykoterapi inden for de kvalitetskriterier, som er fastlagt for private psykoterapiuddannelser, både mht. praktisk og teoretisk kunnen 2. give den studerende mulighed for at erhverver erhvervskompetencer inden for kommunikation, samarbejde, undervisning, udvikling og ledelse. Det samlede, fireårige forløb giver den studerende følgende kompetencer: Styrket indsigt i egen personlighed, udviklingspotentiale, styrker og sårbarhedsområder Højt udviklet ansvarlighed og opmærksomhed i relationer (både privat og erhvervsmæssigt) gennem indsigt i og forståelse for egen kontaktstil og kontaktkompetencer Indsigt og viden om, hvilken betydning den enkeltes værdigrundlag, menneskesyn og etik har for mellemmenneskelige relationer Faglige og personlige kompetencer til at arbejde professionelt med mennesker, både individuelt og i grupper Kritisk holdning til udførelse af psykoterapi og viden om faglig forsvarlig visitering af klienter, herunder solidt kendskab til personlighedsforstyrrelse og til, hvor grænserne for forsvarlig psykoterapi går.

4 OPTAGELSESKRITERIER Revid. 23. juli 2015 side 4 A. 2-ÅRIG GESTALTPRAKTIKERUDDANNELSE Ansøger skal normalt være fyldt 28 år / fylde 28 år på uddannelsesn 1. år Ansøger anbefales at deltage i en 2-dages, gratis weekend (se datoer på hjemmesiden) hvor ansøgers uddannelsesmæssige og praktiske baggrund, etiske tilgang og holdninger til psykoterapi og modenhed i forhold til studiet vurderes. Ansøger skal efterfølgende visiteres. B. 2-ÅRIG GESTALTTERAPEUT - OVERBYGNING Ansøger skal normalt være fyldt 30 år Ansøger skal have gennemført uddannelsen til Gestaltpraktiker med en mødeprocent på min. 90 Ansøger skal have bestået den kliniske og teoretiske prøve, der afslutter gestaltpraktikerforløbet Ansøger skal enten have en mindst 3-årig relevant videregående uddannelse samt 3 års efterfølgende erhvervserfaring eller enten have gennemført eller inden eksamen gennemføre kompenserende klinisk praktik (se nedenfor). Ansøgere uden relevant videregående uddannelse skal have min. 3 års relevant erhvervserfaring og kan evt. optages på dispensation se nedenfor. Meritoverførsel Der kan gives meritoverførsel i metodefag fra andre gestaltterapeutiske uddannelser efter konkret og individuel ansøgning. Der kan også gives meritoverførsel i de teoretiske emner, som indgår i basisårenes og overbygningens teoripensum. I begge tilfælde træffer studielederen afgørelsen. Dispensationsmuligheder Ansøgere, som ikke opfylder de formelle adgangskrav med hensyn til alder og/eller uddannelse, kan søge dispensation efter et individuelt skøn, evt. efter forudgående deltagelse på et 2-dages, gratis forløb ( introduktionskursus ). Dispensationsansøgningen behandles af studielederen i samråd med underviserne på introduktionskurset. Ansøgningen skal indeholde oplysning om alder, uddannelse, erhvervserfaring, viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper og livssituation. Hertil lægges en vurdering fra underviserne på introduktionskurset, der omfatter ansøgeres modenhed, parathed. På den basis gennemfører studielederen en visitationssamtale med ansøger, og på det samlede grundlag meddeles optagelse eller afslag. Ansøgeren har ret til aktindsigt. NB: Ansøgere uden relevant videregående uddannelse, som alene ønsker at følge den 2-årige gestaltpraktikeruddannelse kan optages uden videre. Opfylder ansøger alle krav undtagen kravet om en relevant videregående uddannelse, kan den studerende optages på dispensation. Gennemførelse af et klinisk praktikforløb (150 timer) er da en forudsætning for afgangseksamen som psykoterapeut. Antallet af disse ansøgere kan maksimalt udgøre 20% af de studerende på hvert hold.

5 KLINISK PRAKTIK Revid. 23. juli 2015 side 5 Klinisk praktik for studerende uden den krævede videregående uddannelse (dvs. en social mellemlang uddannelse, se ovenfor) skal godkendes af studielederen, og studievejlederen kan være behjælpelig med at udforme et passende praktikforløb. Kravene til dette praktikforløb er at studielederen har godkendt praktikstedet omfanget modsvarer til enten mindst 3 måneders fuldtidsansættelse, fordelt på max. 2 år enten på en behandlingsinstitution (svarende til 483 timer) eller som frivillig medarbejder på et krise-/rådgivningscenter med supervision 1 gang ugentligt á 3 timer i 2 år (svarende til 2 x 46 uger, i alt i 276 timer) den studerende deltager i supervisions-træningsgrupper med henblik på at tage egne klienter ETISKE REGLER Instituttets etiske regler for udøvelse af psykoterapi og uddannelsen samt Dansk Psykoterapeutforenings Etiske Regler skal overholdes af både studerende og NGI. Reglerne udleveres og underskrives samtidig med kontrakten. Brud på de etiske regler kan medføre bortvisning. Studielederen træffer afgørelse om konsekvenser på baggrund af indstilling fra Studierådet. Instituttet har i overensstemmelse med kvalitetskriterierne udformet et etikregelsæt i overensstemmelse med de regler, som er vedtaget af Dansk Psykoterapeutforening. Regelsættet ligger på hjemmesiden i de studerendes grupperum og er indsat i velkomstmappen til nye studerende. DEN 4-ÅRIGE UDDANNELSES INDHOLD OG STRUKTUR Uddannelsen til gestaltterapeut er anlagt som et deltidsstudium over 4 studieår, og den samlede studie-aktivitet svarer til arbejdsindsats på omkring et årsværkpå en højere uddannelse. Den gennemsnitlige arbejdsindsats er årligt ca. 25% af et heltidsstudium. Det kan næppe opgøres nøjagtigt, men det vil nok være fair at sige, at grundforløbet modsvarer ETCS pr. år og overbygningen modsvarer 15-18, fordi mængden af forberedelse er individuel. Fremmødekravet er 90%. På år 1 og 2 er der 28 undervisningsdage, hvor der på overbygningen er 20 undervisningsdage plus 4 dages coleaderskab (beskrevet i et separat dokument, se grupperummet). Hjemmearbejde (f.eks. pensumlæsning, forberedelse til eksamen og fremlægninger) kræver noget mere end på Gestaltpraktikerforløbet. Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen efter 4. år, have gennemgået 60 timers egenterapi og 25 timers supervision. Det samlede antal lektioner (45 minutters sessioner) er pt lektioner. Uddannelsen er ikke SU berettiget.

6 Revid. 23. juli 2015 side 6 A. Den 2-ÅRIGE GESTALTPRAKTIKERUDDANNELSE - LEKTIONSOPGØRELSE Modulundervisning, 10 x 4 dage Timer Lektioner Lærerbesatte lektioner i alt år Undervisningindholdet fordeler sig således Egenterapi / selvreflektion i gruppe Supervision & færdighedstræning Teori og metode B Den 2-ÅRIGE GESTALTTERAPEUTUDDANNELSE - LEKTIONSOPGØRELSE Modulundervisning, 10 x 4 dage Timer Lektioner Lærerbesatte lektioner i alt år Undervisningindholdet fordeler sig således Egenterapi / selvreflektion i gruppe Supervision & færdighedstræning Teori & Metode C. TOTAL STUDIEAKTIVITET ÅR Modulundervisning, 20 x 4 dage Timer Lektioner Lærerbesatte lektioner i alt år Undervisningindholdet fordeler sig således Egenterapi / selvreflektion i gruppe Supervision & færdighedstræning Teori & Metode *) Iflg. Undervisnings- og Videnskabsministerierne modsvarer 1 ECTS-point ca. 27 timer. Udspecifikation af lektionsfordelingen kan rekvireres ved henv. til institutleder UNDERVISERE Læs om instituttets lærere på vores hjemmeside (under punktet Om os/undervisere). TEORETISKE OG PRAKTISKE LÆRINGS- OG KOMPETENCEMÅL Studiets lærings- og kompetencemål er beskrevet under de enkelte eksamener. Evalueringer er beskrevet nedenfor i Eksamener og evalueringer ved uddannelsen til gestaltterapeut. For teoretiske mål, se bilag 2: Målbeskrivelse for teoretiske mål. UNDERVISNINGSFORMER OG -ELEMENTER Uddannelsen er sammensat af en række forskellige undervisningsformer: Oplevelsesbaseret læring individuelt og i gruppe Praktiske øvelser individuelt og i gruppe Færdighedstræning i klinisk gestaltterapi på gruppeniveau og individualniveau

7 Revid. 23. juli 2015 side 7 Individualterapi Supervision Skriftlig rapportering Forelæsninger Selvstudium (læsning af pensum) Studiegrupper METODER, DER ANVENDES I UNDERVISNINGEN Oplevelsesbaseret læring understøtter uddannelsens fænomenologiske basis. Ved metoden forstås en læringsform, der er primært induktiv: fænomener opleves, før de beskrives og perspektiveres teoretisk. Læringsformen er et grundprincip gennem alle fire år, hvor bestemte temaer introduceres og gennem strukturerede øvelser opleves konkret. Øvrige elementer, f.eks. handling (aktiv eksperimenteren), reflekterende observation og abstrakt begrebsliggørelse i form af teori afrunder undervisningen. Forholdet mellem oplevelsesorienterede lektioner og teorilektioner tilstræbes at være 3:1. Praktiske øvelser involverer handling og sikrer, at den studerende dels opnår et grundrepertoire af terapeutiske handlingsformer individuelt og i gruppe, og samtidig er øvelserne en forudsætning for færdighedstræning i terapi. Der arbejdes med fx psykodrama, rollespil, dans, kropsøvelser og gruppebaseret opgaveløsning. Færdighedstræning understøtter den studerendes senere virke som terapeut. Der trænes konkret på hele eller delvise terapier, f.eks i form af cases eller på medstuderende. Der er altid direkte supervision og egen refleksion involveret i denne læringsform, Individualterapi har mindst to formål: Dels en individuel terapeutisk proces, der sikrer, at den studerendes personlige stof bliver behandlet i tilstrækkeligt omfang. Dels skal individualterapien fungere som mesterlære, hvor terapiforløbets virkning erfares på egen krop. Udover den individualterapi, der sker i overværelse af holdet, er der krav om min. 60 timers individualterapi fordelt ligeligt mellem en (eller flere, dog max. 3) mandlige og kvindelige terapeut. Supervision er en afgørende undervisningsform, der finder anvendelse hver gang, der udføres gestaltterapeutisk træning. Der er tale om direkte supervision. Ud over den supervision, der er indlagt i modulundervisningen, skal den studerende gennemføre mindst 25 individuelle supervisionstimer. Det anbefales så vidt det er muligt at tage mindst halvdelen af disse timer som gruppesupervision, jvfr NGIs supervisionstilbud. Gruppesupervision kan være direkte og indirekte, og 1 dags gruppesupervision tæller som 1 individuel supervisionstime. De studerende trænes ligeledes i at give feedback og at analysere et forløb og en problemstilling. Herved udvikles det gestaltterapeutisk handlingsberedskab. 1 Skriftlig rapportering understøtter færdighed i at kommunikere skriftligt på en faglig og etisk korrekt måde. Der gives instruktion/oplæg herom. Denne undervisningsform er som udgangspunkt reflekterende, men opsamling og kommentar sker i dialog. 1 Se dokumentet Supervision ved NGI.

8 Revid. 23. juli 2015 side 8 Forelæsninger er primært en induktiv undervisningsform, hvor relevant teori præsenteres, for at blive fulgt op med case-præsentationer/gruppearbejde og dialog. Selvstudium, bl.a. af faglitteratur, er en læringsform, der primært tilgodeser studerende, der bruger den abstrakte logiske tilgang til læring. Erfaringsmæssigt skal der sættes mindst 150 timer af årligt til egen læsning af stoffet. På andet og fjerde uddannelsesår er der superviserede teorioplæg, der involverer de studerende. Der tages afsæt i de konkrete lærings- og kompetencemål, og der gives supervision og vejledning til studerende, der har vanskeligheder ved at tilegne sig stof via læsning. Studiegrupper understøtter læringen på modulerne og vedligeholder processen mellem modulerne. Studiegrupperne dannes på Gestaltpraktikeruddannelsens første år, og de mødes 4x2 dage årligt for refleksion og fordybelse omkring på forhånd opstillede opgaver og mål. Der er oftest en co-leader til stede. Der tages referat fra hvert gruppemøde, som indgår i de studerendes procesmappe. OVERSIGT OVER DE ENKELTE MODULER Teori, klinisk terapi og praktiske øvelser indgår som en integreret del af undervisningen på alle trin, ligesom kommunikation, konflikthåndtering og gruppeprocesser er gennemgående elementer på alle trin. En konkret beskrivelse af de enkelte undervisningsformer og -metoder fremgår af modulbeskrivelserne, som findes på hjemmesiden. De er dynamiske, og modulernes rækkefølge kan ændres, ligesom indholdet med studielederens godkendelse i beskedent omfang kan tilpasses de enkelte hold, hvis der er særligt behov. NB: Denne moduloversigt er et dynamisk dokument og vedligeholdes løbende. En til enhver tid opdateret udgave er altid tilgængelig for de studerende i instituttets interne grupperum. Denne udgave er derfor ikke nødvendigvis den aktuelle og skal læses som et eksempel.

9 GESTALTPRAKTIKER ÅR 1 Modul 1.1 Modul 1.2 Modul 1.3 Modul 1.4 Modul 1.5 KONTAKTSTIL: Tryghed, kontaktformer, kommunikation. Inddeling i familiegruppe Revid. 23. juli 2015 side 9 At lægge grunden for en uddannelsesgruppe og introducere gestaltterapeutiske grundbegreber H. Hostrup: Gestaltterapi, 2009 / Del 2: Gestaltterapiens antagelser F. S. Perls, R. F. Hefferline, Paul Goodman: Grundbog i Gestaltterapi, 1984, 2. del. Inger Mannerstråle (red): Gestaltterapi på svenska 1993, s MOR-TEMA: Gruppeprocesser, barndomshistorie, psykodrama At skabe opmærksomhed på relationer, der er præget af forholdet til moren. Øget opmærksomhed på relationen til andre gruppemedlemmer. Gestaltterapeutisk arbejde med uafsluttede hændelser fra sin egen barndomshistorie med vægt på relation til "mor". Træning i gestaltterapeutisk teori og metode. H. Hostrup: Gestaltterapi, 2009 / Del 2: Gestalterapiens antagelser Fr. S. Perls, R. F. Hefferline, Paul Goodman: Grundbog i Gestaltterapi, 1984, 2. del. Johan Cullberg: Krise og Udvikling del. Espen Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier, 2008, s FAR-TEMA: Gruppeprocesser, familiegruppens gruppedynamik, awareness-øvelser At opnå opmærksomhed på relationer, der er præget af forholdet til faderen. Øget opmærksomhed på relationen til andre gruppemedlemmer. Gestaltterapeutisk arbejde med uafsluttede hændelser fra sin egen barndomshistorie med vægt på relation til "far". Træning i gestaltterapeutisk teori og metode. H. Hostrup: Gestaltterapi, 2009 / Om: Gestalterapiens antagelser, Del 2 Fr. S. Perls, R. F. Hefferline, Paul Goodman: Grundbog i Gestaltterapi, 1984, 2. del. Johan Cullberg: Krise og Udvikling del. Espen Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier, 2008, s INDRE BARN: Psykodrama At opnå opmærksomhed på tidlige livsbeslutninger og mønstre, som gentager sig gennem hele livet. Der arbejdes oplevelsesorienteret med metaforen det indre barn. Der trænes i gestaltterapeutisk teori og metode. Daniel Stern, Et spædbarns dagbog, 2004 Hanne Hostrup, Gestaltterapi, del 1 baggrund, 2009 Edward W.L. Smith, The Growing Edge of Gestalttherapy, s 1-37 FAMILIEN: Familiekonstellationer. Systemteori, familiehistorie, kommunikation i familien, psykodrama. Modul: Øget indsigt og awareness om den psykologiske betydning min familie har haft på mig. At arbejde fænomenologisk og systemisk med familiehistorie Teori: Teoriundervisningen alternerer de to første år mellem 1) Gestaltpsykologi og feltteori: : Den studerende skal have viden om gestaltpsykologiens teori og feltteorien samt deres anvendelse i gestaltterapi. 2) Udviklingspsykologi: : Den studerende skal have viden om udviklingspsykologiens hovedteorier, Freuds udviklingsfaser, Erikssons udviklingsstadier og Mahlers objektrelationsteorier. Den studerende skal kunne redegøre for menneskets personlighedsstruktur og kunne anvende denne viden i konkrete praktiske situationer. Bert Hellinger: Orders of Love. Inger Mannerstråle (red): Gestaltterapi på svenska 1993, s H. Hostrup: Gestaltterapi, 2009 Om: Gestalterapiens antagelser, Del 2 Espen Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier, 2008, s Johan Cullberg: Krise og Udvikling 1993

10 GESTALTPRAKTIKER ÅR 2 Modul 2.1 Modul 2.2 Modul 2.3 Modul 2.4 Modul 2.5 Revid. 23. juli 2015 side 10 SEKSUALITET. Konflikthåndtering, gruppeprocesser, seksualitet, over/underhund, offer/ redder/ krænker roller. Evaluering At skabe opmærksomhed omkring egen krops- og seksualitetshistorie. Modulet indeholder træning i at give og modtage feedback samt træning i gestaltterapeutisk metode. Evaluering. H. Hostrup: Gestaltterapi, 2009 Om: Gestalterapiens antagelser, Del 2 Fr. S. Perls, R. F. Hefferline, Paul Goodman: Grundbog i Gestaltterapi del. Johan Cullberg: Krise og Udvikling del. Inger Mannerstråle (red): Gestaltterapi på svenska 1993, s BIOENERGETIK/ Kropsterapi At skabe opmærksomhed på kroppen i den terapeutiske proces. Den studerende får mulighed for at forløse egne blokeringer i kroppen samt at møde forskellige kropsterapeutiske metoder. Der trænes i gestaltterapeutisk teori og metode. Alexander Lowen: Den guddommelige krop Hanne Hostrup, Gestaltterapi, del 1 baggrund, 2009 Espen Jerlang, Udviklingspsykologiske teorier, 2008, s (Reich) F. Perls: Ego, Hunger and Agression KROPSBEVIDSTHED: Træning i klinisk gestaltterapi i trioer, maskulin / feminin energi, kontaktcyklus Den studerende introduceres til terapeutrollen ved hjælp af forskellige metoder. Der trænes gestaltterapeutisk terapi og metode. Der skabes opmærksomhed på mulige sammenhænge mellem krop og psyke. Ken Dychtwald: Kropbevidsthed, 2005 (3.udg) Hanne Hostrup, Gestaltterapi, Del 2, 2009 Petruska Clarkson & Jennifer Mackewn, Fritz Perls, 1993 Kompendium: Polariteter i gestaltterapien af Lene Correll Kompendium: Stolearbejdet i gestaltterapien af Lene Correll TRÆNINGSMODUL: samarbejde med holdet lige under dit. Modulet indeholder 1 dags teori (forelæsning / øvelser). Resterende 3 dage: Familien, systemteori, familiehistorie, kommunikation i familien, psykodrama og familiekonstellationer Teori: At skabe klarhed og indsigt i teoretisk vigtige områder. Undervisningen alternerer de to første år mellem 1) Gestaltpsykologi og feltteori: At give den studerende have viden om gestaltpsykologiens teori og feltteorien og deres anvendelse i gestaltterapi. 2) udviklingspsykologi: At give den studerende viden om udviklingspsykologiens hovedteorier, Freuds udviklingsfaser, Erikssons udviklingsstadier og Mahlers objektrelationsteorier. Den studerende skal kunne redegøre for menneskets personlighedsstruktur og kunne anvende denne viden i konkrete praktiske situationer. Modul: Øget indsigt og awareness om den psykologiske betydning min familie har haft på mig. At arbejde fænomenologisk og systemisk med familiehistorie Bo Jacobsen: Eksistensens psykologi, 2000 H. Hostrup: Gestaltterapi, 2009, Del 1 Baggrund Johan Cullberg: Krise og udvikling Esben Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier, s EVALUERING af proces og egenudvikling. Prøve i klinisk gestaltterapi på medstuderende. Træning i feedback. Der skabes opmærksomhed på den studerendes kompetencer og potentialer som terapeut. Hver studerende gennemfører en praktisk prøve i form af en terapeutisk session, og udarbejder en evaluering vedr. egen personlig udvikling. Træning i at give og modtage feedback. Træning i gestaltterapi.

11 Revid. 23. juli 2015 side 11 H. Hostrup: Gestaltterapi, 2009; Del 2; Gestaltterapiens antagelser Esben Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier, 2008, s F. Perls: Gestaltterapiens metode Petruska Clarkson & Jennifer Mackewn, Fritz Perls, 1993 GESTALTTERAPEUT - ÅR 1 OBS: Beskrivelse af overbygningen er under revidering og vil ligge klar senest semptember 2015 Modul 3.1 Modul 3.2 Modul 3.3 Fokus-skift fra individniveau til gruppeniveau, gruppeprocesser, førstegangssamtale Den studerende træner i klinisk gestaltterapi, med særligt fokus på de vigtige forhold i opstarten af et terapiforløb. Derudover skabes oplevelsesorienteret opmærksomhed på gruppeprocesser og gruppebegrebet, herunder organisationer. Hanne Hostrup: Supervision, 2002 Hanne Hostrup: Gestaltterapi, Del 3 - praksis Inger Mannerstråle: Gestaltterapi på svenska, s Daniel Stern: Det nuværende øjeblik Gruppeprocesser, gruppedynamik, lederskab Der skabes opmærksomhed på gruppers og subgruppers dynamik og proces via træning i uddannelsesgrupperne. Endvidere skabes opmærksomhed omkring ledelse og udvikling af eget lederskab. Der trænes i klinisk gestaltterapi individuelt og i gruppe. Barbro Lenneér-Axelson, Ingela Thylefors: Arbejdsgruppens psykologi side 7 89 Elaine Kepner: Gestalt Group Process, Art. i "Beyond the Hot Seat, Gestalt Approaches to Group" John Bowlby: At knytte og bryde nære bånd John Bowlby: En sikker base Eksistentielle temaer og dilemmaer. Liv og død. Der skabes fundament for gestaltterapeutisk arbejde med eksistentielle temaer og dilemmaer, specielt liv og død. Individuelt arbejde med egen relation til døden. Der trænes i klinisk gestaltterapi. Irvin Yalom: Eksistentiel Psykoterapi , 2 del Marianne Davidsen-Nielsen: Den nødvendige smerte, 2004, side Modul 3.4 Teoridag samt modul med træning i terapi, lederskab i konflikthåndtering og gruppeprocesser, encounters Teori: Teoriundervisningen alternerer på 3. og 4. år mellem Tilknytningsteori: : Den studerende skal have kendskab til tilknytningsteorien samt de mest almindelige former for omsorgssvigt og de psykiske konsekvenser, det medfører for personlighedens karakter. Den studerende skal kunne anvende denne viden i praktiske terapisessioner, herunder kunne viderevisitere klienter, der ikke er egnede til gestaltterapi. Psykopatologi: : Den studerende skal have kendskab til overordnede psykoanalytiske udviklings- og sygdomsteorier og begreber, herunder viden om hovedarbejder af Cullberg. Den studerende skal kunne redegøre for tegn på psykiatrisk sygdom hos en klient/sig selv og have viden om gestaltterapiens begrænsninger i relation til de overordnede psykiatriske diagnosekategorier og deres basale kliniske kendetegn. Modul: At give den studerende mulighed for at træne i terapi, fordybning i teori i forbindelse med praktisk træning samt lederskab i encounters. Målet er også at få en øget indsigt og awareness om gestaltterapiens metode og værktøj. Endvidere kan modulet ses som en forberedelse til den kliniske eksamen Tilknytning: John Bowlby: At knytte og bryde nære bånd John Bowlby: En sikker base Daniel Stern: Det nuværende øjeblik

12 Revid. 23. juli 2015 side 12 Modul 3.5 Psykopatologi: Johan Cullberg: Dynamisk Psykiatri, kap IV-IX Modul: Barbro Lenneer-Axelson et al: Om konflikter, 1998, kap. 1-5 (s ) Hanne Hostrup: Gestaltterapi 2009, del 3 - praksis Joseph Zinker: The creative process in gestalt therapy.1977, kap 7 og 8 Personaleudvikling, lederskab og organisation. Gruppeprocesser Der skabes opmærksomhed på gestaltterapeutiske metoder, der kan anvendes i organisationer - på individ-, gruppe- og organisationsniveau. Den studerende skal opnå viden om gestaltterapiens begrænsninger i organisationsarbejdet. Evaluering af planlægning og udførelse af årets festarrangement. Der trænes i klinisk gestaltterapi. Barbro Lenneér-Axelson, Ingela Thylefors: Arbejdsgruppens psykologi side Barbro Lenneer-Axelson et al: Om konflikter, 1998, kap (s ) GESTALTTERAPEUT - ÅR 2 Modul 4.1 Modul 4.2 Modul 4.3 Krop, seksualitet og fremtrædelsesform. Gruppeprocesser Der skabes opmærksomhed om egen seksuelle identitet, og hvordan den påvirker det terapeutiske arbejde. Der skabes opmærksomhed omkring den studerendes fysiske fremtrædelsesform i terapeutrollen. Der trænes i klinisk gestaltterapi. Irvin Yalom: Terapiens essens, 2003 Merete Holm Brantbjerg: Når terapeuten tændes Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009 Link: Gruppeprocesser. Drømmearbejde Der skabes opmærksomhed omkring egne drømme og den gestaltterapeutiske bearbejdning af drømme. Der trænes i klinisk gestaltterapi ved drømmearbejde. Ole vedfeldt: Drømmenes dimensioner, 2007, s. s , s Jørgen Groth: Drømmearbejde, lektioner Etik, regler og nøglebegreber for en terapeut i overensstemmelse med Dansk Psykoterapeutforenings Etiske Regler Gruppeprocesser Der skabes fundament for teoretisk og praktisk indsigt om etik og moral inden for den terapeutiske tradition og i forbindelse med udøvelse af gestaltterapi. Den studerende opnår opmærksomhed på forskellige etiske og moralske dilemmaer som terapeut. Der trænes i gestaltterapeutisk teori og metode. Den studerende lærer om begrebet evidens-baserede psykoterapeutiske metoder og kan anvende sin viden kritisk i en række cases. Der trænes via cases i klinisk gestaltterapi. Erik Sørensen: Det sårbare sind, 2003 Irvin Yalom: Eksistentiel Psykoterapi 1998, del 3 og 4 Kompendium i psykoterapeutisk etik og moral v. Lene Correll 4.4 Teoridag og modul med træning i terapi, lederskab i konflikthåndtering og gruppeprocesser, encounters Teori: Teoriundervisningen alternerer på 3. og 4. år mellem Tilknytningsteori: : Den studerende skal have kendskab til tilknytningsteorien samt de mest almindelige former for omsorgssvigt og de psykiske konsekvenser, det medfører for personlighedens karakter. Den studerende skal kunne anvende denne viden i praktiske terapisessioner, herunder kunne viderevisitere klienter, der ikke er egnede til gestaltterapi. Psykopatologi: : Den studerende skal have kendskab til overordnede psykoanalytiske udviklings- og sygdomsteorier og begreber, herunder viden om hovedarbejder af Cullberg. Den studerende skal kunne redegøre for tegn på psykiatrisk sygdom hos en klient/sig selv og have viden om gestaltterapiens begrænsninger i relation til de overordnede psykiatriske diagnosekategorier og deres basale kliniske kendetegn.

13 Revid. 23. juli 2015 side 13 Modul: At give den studerende mulighed for at træne i terapi, fordybning i teori i forbindelse med praktisk træning samt lederskab i encounters. Målet er også at få en øget indsigt og awareness om gestaltterapiens metode og værktøj. Endvidere kan modulet ses som en forberedelse til den kliniske eksamen Modul 4.5 Modul 5 Tilknytningsteori: John Bowlby: At knytte og bryde nære bånd John Bowlby: En sikker base Daniel Stern: Det nuværende øjeblik Psykopatologi: Johan Cullberg: Dynamisk Psykiatri, kap IV-IX Modul: Barbro Lenneer-Axelson et al: Om konflikter, 1998, kap. 1-5 (s ) Hanne Hostrup: Gestaltterapi 2009, del 3 - praksis Joseph Zinker: The creative process in gestalt therapy.1977, kap 7 og 8 Tabuer/hemmeligheder, eksamen i klinisk gestaltterapi på fremmede klienter evaluering, afslutning Modulet indeholder afsluttende eksamen i kliniske gestaltterapi. Der skabes opmærksomhed omkring afsked og afslutningsprocesser. De studerende introduceres til specialeskrivning/diplomering. Ingen Eksamensmodul. Praktisk/klinisk eksamen for samtlige studerende.

14 GESTALTTERAPEUT - 2-ÅRIG OVERBYGNING Revid. 23. juli 2015 side 14 STUDIEAKTIVITETER OG OMFANG De enkelte elementers omfang er beskrevet i bilag 1. Ud fra gældende modulbeskrivelser udgør disse elementer i den 4-årige uddannelse pt: teori og metode egenterapi i gruppe og individualterapi supervision (på individuel terapi og gruppeterapi) og færdighedstræning i at udøve terapi Se opgørelsen side 5 for opangivelse af lektionsantal for de enkelte områder. ECTS Den 4-årige uddannelse til gestaltterapeut modsvarer samlet ca. 1 akademisk årsværk. Uddannelsen er således beregnet som en deltidsuddannelse, og arbejdsbyrden er stigende fra år 1 (12-14 ECTS til år 4 (15-20 ECTS). Beregningen omfatter undervisningsdeltagelse, familiegruppeundervisning, egenterapi, supervision, co-leaderskab, almindelig forberedelse og pensumlæsning. TEORIUNDERVISNING Undervisningen i teori og metode kan afvikles på et antal selvstændige teoriseminarer og som undervisning, der er integreret i de relevante moduler: Teoriseminarer, mulige emner Udviklingspsykologi Tilknytningsteorier Gestaltpsykologi og feltteori Fænomenologisk filosofi og metode Psykopatologi Eksistentialistisk filosofi og metode Sorg- og kriseteorier Kommunikation, kropssprog og feedback Der kan optræde gæstelærere på teoriseminarerne. Indholdet retter sig mod det teoretiske eksamenspensum, beskrevet i "Eksamen i teoretisk gestaltterapi". Tilstedeværelse ved seminarer påføres studiebladet (registrering af obligatorisk deltagelse). Instituttet anbefaler endvidere supplerende kurser i psykopatologi hos Psykiatrifonden ( Studieordning for teori Teoriundervisningen foregår både integreret i modulerne og som særskilt undervisning, typisk som

15 Revid. 23. juli 2015 side 15 afslutning på den oplevelsesorienterede undervisning. Teorien søges så vidt muligt præsenteret i sammenhæng med modulernes oplevelsesorienterede indhold, ligesom teorien vil blive relateret til det praktiske arbejde med gestaltpraktik og -terapi. Teoriundervisningen tilstræber integration med den oplevelsesorienterede undervisning, sådan at den udgør et aktivt bevidst fundament for den vordende terapeut i terapirummet. listen for overbygningen danner baggrund for uddannelsens læringsmål for hvert hold og findes på hjemmesiden. Omfanget er ca 2000 sider pensum og ca sider grundbogslitteratur. Det forventes, at den studerende herudover selvstændigt opsøger litteratur, der understøtter specialet og evt. andre læringsbehov. listen opdateres løbende. PRØVER OG EVALUERINGER GESTALTPRAKTIKER Det 2-årige gestaltpraktikerforløb omfatter en personlig evaluering i 2. og 4. semester samt en klinisk (praktisk) og teoretisk prøve efter 4. semester. Begge prøver bedømmes bestået/ikke bestået og er frivillige for studerende, der ikke ønsker at fortsætte på overbygningen. Efter 4. semester får den studerende udstedt et kursusbevis, forudsat at undervisningsdeltagelsen er på 90%. Har den studerende bestået prøverne eller en af dem, bliver dette påført beviset. DEN 2-ÅRIGE OVERBYGNING (VIDEREUDDANNELSE TIL PSYKOTERAPEUT) Overbygningen læses i forlængelse af gestaltpraktikeruddannelsen. Fuldførelsen heraf (afsluttet med prøven i Gestaltterapiens historie) er således en forudsætning for at blive optaget på overbygningen. Psykoterapeutuddannelsen omtales derfor som den 4-årige uddannelse til psykoterapeut. Totalt er der på den ialt 4-årige uddannelse til eksamineret gestaltterapeut indlagt 4 evalueringer og 4 prøver samt en skriftlig opgave, der afleveres på 3. år, og som skal bedømmes som bestået, for at den studerende kan fortsætte. Alle prøver og opgaver er beskrevet separat. Beskrivelserne ligger i grupperummet. Den eksaminerede gestaltterapeut kan vælge at diplomere sig ved at melde sig på 5. år og skrive en specialeopgave efter faste retningslinier. Opgaven modsvarer i omfang en bacheloropgave og forsvares ved diplomeksamen. Diplomåret læses via en diplomklasse. Beskrivelsen ligger i grupperummet. MÅ EN TERAPEUTSTUDERENDE TAGE KLIENTER? I slutningen af overbygningens 1. år vil der typisk være nogle studerende, der kan begynde at tage klienter på følgende betingelser: Den studerende kan godkendes til at tage klienter efter forudgående beståede prøver, samtale med og godkendelse af to af instituttets lærere samt institutlederen Terapien skal foregå under løbende supervision af en af NGI s supervisorer

16 Revid. 23. juli 2015 side 16 Klienten skal oplyses om, at den pågældende terapeut er studerende ved Nordisk Gestalt Institut Den studerende må forlange 25% af den gennemsnitlige takst for sit arbejde. 6-ÅRS REGLEN Uddannelsen skal normalt være færdiggjort inden for 6 år efter studiestart. Der kan søges dispensation hos studielederen efter skriftlig ansøgning fra den studerende. I vurderingen indgår en afvejning af, i hvilket omfang den gældende studieordnings formål er opfyldt, og om den studerende må tage konkrete supplerende kurser for at opnå dispensation. EVALUERINGER Evalueringer sker på hvert års afsluttende modul på 1., 2., og 3. år. På 4. år er det afsluttende modul den kliniske eksamen, og evalueringen ligger forud for denne. Der er tale om kombineret selvevaluering, evaluering fra medstuderende og lærernes evaluering af de studerende på 1, 2 og 4. år, medens evalueringen på 3. år er en lærerevaluering. Evalueringerne forberedes skriftligt og udføres mundtligt på modulerne dog sker 3. års evalueringen ved en individuel samtale. Evalueringerne en vigtig dokumentation af den studerendes udvikling og vækst og dermed for den fortsatte uddannelse. Integration og vækst foregår forskelligt hos forskellige mennesker. Det er således ikke en forudsætning for at fortsætte på studiet, at en studerende opnår bestemte evalueringer ( karakterer ). Evalueringernes formål er snarere til stadighed at bekræfte det terapeutiske og personlige potentiale og den studerendes evne til at gøre status over egne arbejdspunkter ud fra et gestaltterapeutisk perspektiv. Lærerne vurderer i øvrigt den studerendes udvikling løbende, og giver denne anledning til betænkeligheder, vil dette blive taget op med den studerende uanset tidspunkt i uddannelsen. PRØVER Praktisk klinisk gestaltterapi (efter 2. år). Intern censor Gestaltterapiens historie og idegrundlag (efter 2. år) Intern censor Skriftlig opgave i teori og case-praktik, inden sidste modul på 3. år Intern censor Klinisk prøve i gestaltterapi, sidste modul på 3. år Intern censor Synopsisprøve teoretisk afgangsprøve på 4. å4 2-4 uger før praktisk prøve. Ekstern censor Praktisk klinisk gestaltterapi med fremmed klient 2 (på afsluttende modul). Ekstern censor Gestaltterapeutisk diplomeksamen (speciale, som normalt skal påbegyndes inden udgangen af det 6. år efter påbegyndt uddannelse). Intern censor. 2 i betydningen klient, der ikke er en holdkammerat

17 1. Prøve i praktisk klinisk gestaltterapi efter 2. år Revid. 23. juli 2015 side 17 Placering: Slutningen af 2. år. OBS: Frivillig for den studerende, der ikke ønsker at fortsætte på overbygningen. Prøven er en integreret del af modulundervisningen. Forudsætninger: Den studerende skal have gennemført de to første studieår tilfredsstillende. Prøveform: Mundtlig/praktisk eksamen. Prøven skal dels evaluere udbyttet af den tillærte viden om og praksis i gestaltbaseret dialog og kontakt, dels evaluere potentialet for et eventuelt senere praktiske virke som gestaltterapeut. Prøven udformes som en praktisk klinisk situation på en måde, som afspejler virkeligheden, jvfr målsbeskrivelsens pkt. 1, 2, 3 og 4 (Bilag 2) Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Resultatet Indføres på studiebladet. Reeksamen: Såfremt prøven ikke bestås, dvs. såfremt den studerende ikke er i stand til at arbejde i kontakt med sig og klienten, aftales opfølgning i form af egenterapi. Det er muligt at gå op til prøven igen 2 gange. Kompetencemål: Der er tale om klinisk gestaltterapeutisk arbejde på begynderniveau. Den studerende skal kunne arbejde procesorienteret og i kontakt med sig selv og klienten. Klientens mening om terapien eller det eventuelle udbytte vurderes ikke. 2.. Prøve i Gestaltterapiens historie og idegrundlag (honorarbelagt, se prisoversigt) Placering: Slutningen af 2. år. OBS: Frivillig for den studerende, der ikke ønsker at fortsætte på overbygningen Forudsætninger: Den studerende skal have gennemført gestaltpraktikerforløbet. Prøveform: Mundtlig. Prøven skal evaluere den studerendes målopfyldelse inden for de teoretiske læringsmål. Den studerendes evne til kommunikation og dialog belyses ved den mundtlige dialog. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Eksamensresultatet indføres på studiebladet Censur: Intern censur Tilmelding: Efter indkaldelse fra NGI. Prøven er honorarbelagt. Honoraret betales ved tilmelding. Tilrettelæggelse: De studerende eksamineres enkeltvis i minutter. Re-eksamen: Prøven kan søges bestået i alt 3 gange, dvs. 2 re-eksaminer. Læringsmål: Den studerende har viden om gestaltterapiens metateori, livssyn, filosofi og grundbegreber og kan forstå og anvende disse teorier i praktisk og personlig sammenhæng. Der lægges særlig vægt på emnerne: Det eksistentialistiske livssyn Gestaltpsykologi Fænomenologisk metode Psykoanalyse Reichiansk psykologi Østlig filosofi og religion

18 Revid. 23. juli 2015 side 18 Såvel prøven og dens læringsmål er udførligt beskrevet i særskilte dokumenter, der er tilgængelige i de studerendes grupperum på hjemmesiden. 3. Skriftlig opgave i teoretisk og klinisk kompetence Placering: På 2. halvdel af 3. år. Forudsætninger: Gennemført undervisning på årets forudgående moduler. Prøveform: Skriftlig opgave, der tilsendes hver studerende på samme tid og besvares inden for ti dage. Opgaven er en casebaseret iagttagelsesopgave, og opgavesættet består af beskrivelse af den stillede opgave med instrukts, en klientcase og et transskript fra en konsultation. Den studerende skal ved hjælp af relevant teori beskrive problemstillingen og hvilke temaer, der er i spil samt metodisk/teoretisk forholde sig til terapeutens interventioner og stille forslag om tilgang til den pågældende klient ved brug af sin awareness. Karakter: Bestået/ikke bestået Censur: Intern Tilmelding: Ingen Re-eksamination: op til 2 dvs. prøven kan søges bestået i alt 3 gange. Ved re-eksamination betaler den studerende et honorar på kr. 1000,- pr. gang. Tilrettelæggelse: Den studerende har ti dage (fra fx fredag den 1. til søndag den 10. i en måned til at løse opgaven og fremsender den til instituttet mandag morgen den 11. i samme måned. Bedømmelse sker inden for de følgende 14 dage, og feedback gives skriftligt ved tilbagelevering af opgaven. Lærings og kompetence mål: Hver årgang har opgivne lærings- og kompetencemål, som er tilgængelige på hjemmesiden. Prøvebeskrivelse og læringsmål er udførligt beskrevet i særskilte dokumenter, der er tilgængelige i de studerendes grupperum på hjemmesiden. 4. Prøve i praktisk klinisk gestaltterapi ved slutningen af 3. år Placering: På 3. års 5. modul (Træningsmodul) Prøveform: 30 minutters klinisk gestaltterapi under direkte supervision, udført på fremmedklient (dvs. en studerende fra et yngre hold). Karakter: Bestået/Ikke bestået Censur: Interne Tilmelding: Ingen Re-eksamination: op til 2 forsøg Tilrettelæggelse: Den studerende prøves i løbet af træningsmodulet. Kompetencemål: Den studerende skal demonstrere sit praktiske og teoretiske kendskab til gestaltterapiens arbejdsgrundlag og metode i samarbejdet med sin klient. Der bedømmes herunder delelementer som rytme, timing, interventionsrelevans og kvalitet, selvinvolvering og lederskab.

19 Revid. 23. juli 2015 side Prøve i teoretisk gestaltterapi (synopsiseksamen)(honorarbelagt, se prisoversigt) Placering: Mellem 4. og 5. modul på 4. år. Prøven er honorarbelagt. Honoraret betales ved prøvetilmelding. Forudsætninger: Bestået eksamen i gestaltterapiens historie og idégrundlag og gennemført undervisning på 9 forudgående moduler. Prøveform: Mundtlig, baseret på forud indleveret skriftlig synopsis. Synopsiseksamen skal afspejle den studerendes målopfyldelse inden for det teoretiske pensum med udgangspunkt i egen synopsis. Prøveformen kræver, at den studerende selvstændigt har taget stilling til et fænomen, som beskrives (rapporteres) og derefter belyses ud fra den givne teoretiske referenceramme, jvfr uddannelsens formål. Prøven belyser også den studerendes evne til skriftlig fremstilling og dialog. Karakter: 7-trinskala. Eksamensresultatet indføres på studiebladet. Censur: Ekstern censor Tilmelding: Efter indkaldelse fra NGI. Der foreligger en særskilt beskrivelse af kravene til synopsis, læringsmål, pensum (ca sider) samt bedømmelsesskala. Honoraret betales ved tilmelding og dækker gennemlæsning og godkendelse af eksamensopgave samt mundtlig eksamen. Re-eksamen: op til 2 dvs. prøven kan søges bestået i alt 3 gange. Tilrettelæggelse: Den studerende fremlægger synopsis i ca. 15 minutter, hvorefter der eksamineres i 15 minutter. Der gives karakter umiddelbart efter eksaminationen efter 7-trinskalaen. Prøvem er offentlig. Lærings og kompetence mål: Hver årgang har opgivne lærings- og kompetencemål, som er tilgængelige på hjemmesiden. Prøvebeskrivelser og læringsmål er udførligt beskrevet i særskilte dokumenter, der er tilgængelige i de studerendes grupperum på hjemmesiden. 6. Prøve i praktisk klinisk gestaltterapi med fremmed klient (honorarbelagt, se prisoversigt) Placering: 5. og afsluttende modul på 4. år. Prøvehonoraret er indeholdt i modulbetalingen prøven koster altså ikke ekstra. Forudsætninger: Bestået eksamen i teoretisk gestaltterapi. Prøveform: Praktisk klinisk eksamen. Eksamensformen skal evaluere potentialet for det senere praktiske virke som gestaltterapeut i en praktisk klinisk situation på en måde, som afspejler virkeligheden, jvfr formålsbeskrivelsens punkt 1, 2, 3, 4 og 5. Karakter: 7-trinskala. Eksamensresultatet indføres på studiebladet. Censur: Ekstern censor Tilmelding: Efter indkaldelse fra NGI. Der foreligger en særskilt beskrivelse af forløbet. Tilrettelæggelse: De studerende giver terapi i 45 minutter til en fremmed klient(dvs. en klient, der ikke er en del af eksaminandens hold). Eksaminanden kommenterer derefter egen indsats og mod-

20 Revid. 23. juli 2015 side 20 tager eksamensbedømmelse efter 7-skalaen af ekstern censor samt 2 eksaminatorer. Eksaminanden kan modtage medstuderendes feed-back, når prøven er overstået og karakteren er givet. Kompetencemål: En god terapi indeholder sandsynligvis flere og andre elementer, end det er muligt at beskrive og vurdere objektivt. De terapeutiske kompetencer den studerende skal have opnået efter endt uddannelse er følgende (rækkefølgen er ikke prioriteret): Terapeuten: har ingen projekter er i god kontakt med sig selv er i god kontakt med sin klient følger processen fænomenologisk er her-og-nu orienteret arbejder med ansvar, ansvarlighed og valg samt andre eksistentielle emner skærper tydeligt figur/grund og skærper awareness har empati, indlevelsesevne har en god autoritet og gennemslagskraft er kreativt eksperimenterende har opmærksomhed på kroppen og følelserne har føling med uddannelsens metoder 8. Gestaltterapeutisk diplomeksamen (honorarbelagt, se prisoversigt) Placering: Diplomklassen kan påbegyndes efter gestaltterapeut-eksamen og tager omkring et år. Specialet afleveres og forsvares umiddelbart efter endt diplomuddannelsesår. Specialeskrivningen udgør som hovedregel et 5. studieår, dog afhængig af den studerendes øvrige erfaringer og modenhed. Den studerende skal modtage min. 3 timers obligatorisk vejledning. Se i øvrigt punktet efterfølgende samt særskilt vejledning om diplomstudiet. Forudsætninger: Eksamineret gestaltterapeut fra NGI Prøveform: Mundtlig eksamen baseret på skriftligt speciale. Varighed ca. 60 min. Prøven er honorarbelagt. Karakter: Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Resultatet indføres på diplomet. Censur: Intern censur. Evt. bedømmelsesudvalg nedsættes afhængigt af emnevalg. Hvis ingen interne lærere har tilstrækkelig indsigt i diplomspecialet til at udøve censorat, indkaldes nehørigt kvalificeret ekstern censor. Tilmelding: Individuel. Der foreligger en særskilt beskrivelse af kravene til et speciale, herunder krav om vejledning. Tilrettelæggelse: Individuel. Kompetencemål: Den studerende skal selvstændigt kunne identificere og formulere problemer af