Krisen skal sende danskerne på skolebænken

Transkript

1 NR. 8. / 30. april 2009 REGIONAL UDVIKLING Krisen skal sende danskerne på skolebænken Et bredere geografisk udbud af uddannelser og uddannelse under arbejdsfordeling. Det er to af anbefalingerne fra Danske Regioner i et nyt udspil til, hvordan danskerne kan få et kompetenceløft, så Danmark kan få del i den globale vækst, når krisen er forbi Danmark er ved at sakke bagud hvad angår uddannelse og kompetencer i forhold til de lande, som vi normalt konkurrerer med. Således får hver femte på en ungdomsårgang i dag ingen kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Og i en ny rundspørge, som Capacent har foretaget for Danske Regioner vurderer hver anden virksomhed, at de om to-tre år vil have behov for bedre uddannede medarbejdere, end de har i dag. Bedre og nye kompetencer Derfor lancerer Danske Regioner nu et nyt udspil, som skal sikre kvalificeret arbejdskraft til danske virksomheder både på kort og langt sigt. - Højkonjunkturen har været en sovepude. Det har været for let at få job også uden uddannelse og formelle kvalifikationer. Derfor bør krisen være en kærkommen anledning til at satse målrettet på at løfte danskernes uddannelsesniveau og kompetencer. Vi kommer nu med en række regionalt funderede anbefalinger til, hvordan danskerne både på kort og langt sigt kan få bedre og nye kompetencer på alle niveauer af arbejdsmarkedet, siger Carl Holst, formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling. Uddannelse, uddannelse, uddannelse På kort sigt anbefaler Danske Regioner blandt andet, at når man i større virksomheder bruger arbejdsfordeling som et alternativ til afskedigelser, er det vigtigt, at medarbejderne under arbejdsfordelingens dagpengeperioder kan uddanne sig i stedet for at gå hjemme. Danske Regioner anbefaler også, at udbuddet af de erhvervsgymnasiale uddannelser bliver fordelt bedre geografisk, og at der er en større villighed til at udvikle nye erhvervsrettede uddannelser Nyhedsbrevet Danske Regioner udkommer hver 14. dag Ansvarshavende: Per Okkels, adm. direktør Redaktør: Kim Andreasen, Kommunikation - Når de unge får en uddannelse, så er det noget af det, som forbedrer deres muligheder for at få job allermest. Vi kan se, at kun fire ud af ti unge, som kun har en afgangseksamen fra folkeskolen, er i job, forklarer Carl Holst. SIDE 1 / NR 8. / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

2 Èn indgang til efter- og videreuddannelse Ifølge Danske Regioners udspil kan der med fordel etableres én samlet regional indgang til efter- og videreuddannelse der i et samarbejde mellem udbyderne af uddannelse, beskæftigelsesregionen, erhvervslivets organisationer og det regionale vækstforum. - Jeg håber, at vores anbefalinger kan danne grobund for at sikre regional vækst og beskæftigelse to helt afgørende elementer for at Danmark efter krisen fortsat kan være med, hvor det sker hvad angår vækst og velfærd, slutter Carl Holst. SUNDHED Sygehusene lever flot op til pakkeforløbene på kræftområdet På bare 12 måneder er det lykkedes for regionerne at implementere pakkeforløb på i alt 34 kræftområder. Hele 75 procent af sygehusene opfylder allerede nu forløbstiderne for alle pakkeforløb. Det viser en ny statusundersøgelse fra regionerne Sygehusene begyndte at implementere pakkeforløbene i april Med pakkeforløbene for kræft kommer langt de fleste patienter gennem et forløb, som er sammenhængende og med klar besked om, hvad der skal ske i deres forløb. I dag er alle typer af kræft således omfattet af pakkeforløb. - Jeg er meget stolt af de fortsatte flotte resultater på kræftområdet. Vi står i spidsen for et personale, som i den grad har kæmpet hårdt for at rulle de mange pakker ud. Vi er kommet fantastisk langt på kort tid; Nu gælder det om at fastholde fokus især på udfordringerne. Og dem er der en del af, for kapaciteten er presset eksempelvis indenfor patologi. Samtidig skal vi fortsat ud og fortælle omverdenen, at der er god grund til, at have tillid til dansk kræftbehandling, siger Danske Regioners formand, Bent Hansen. Dataregistrering i gang Statusundersøgelse omfatter både henvisning, udredning, behandling, efterbehandling, operation, stråle og kemoterapi. Danske Regioner udarbejder undersøgelsen hver 3. måned for hele tiden at vide, hvordan det går på kræftområdet. Regionerne foretager nu en egentlig dataregistrering af pakkeforløbene. Dette er dog endnu i sin spæde start. Indtil registreringen er gennemført fuldt ud er der også kliniske databaser, som giver et godt billede af situationen på kræftområdet. SIDE 2 / NR 8 / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

3 Enorm forandringsproces En af landets førende kræftspecialister, professor, dr. med. Mikael Rørth, Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, er også meget imponeret over den forandringsvillighed, der er inden for kræftbehandlingen i disse år. - Man har på kort tid opnået, hvad man i store organisationer plejer at være flere år om, siger han, og fortsætter: - Det allervigtigste er efter min mening, at de involverede forskellige specialister tidligt mødes og planlægger den enkelte patients udredning og behandling i fællesskab. Det giver større kvalitet. Det giver større arbejdsglæde. Og det er rigtig godt for uddannelse og undervisning af de unge læger, siger Mikael Rørth. De flotte resultater på pakkeforløbene er opnået samtidigt med, at sygehusene behandler og opererer flere og flere for kræft. For det samlede kræftområde er sygehusenes produktivitet steget med 6,6 procent fra 2007 til PSYKIATRI Antallet af psykisk syge kriminelle skal reduceres Danske Regioner fremlagde for nylig en samlet plan for indsatsen over for psykisk syge kriminelle. Planen vil netop kunne imødegå nogle af de problemer, som de seneste dage har været beskrevet i dele af pressen Flere og flere mennesker med psykisk sygdom begår kriminalitet. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske patienter steget fra til i Det er en stigning på 44 procent. Mennesker med psykisk sygdom udgør nu 20 procent af kriminalforsorgens samlede klientel. - Når vi nu ved, at mennesker med psykisk sygdom ikke er mere kriminelle end andre, og at tilbagefaldsrisikoen er lav, når altså bare de får behandling, så har vi egentlig et ganske godt udgangspunkt for at rette op på en mangeårig skæv udvikling, udtaler Danske Regioners formand Bent Hansen. Med planen sætter regionerne fokus på behovet for at styrke behandlingskapaciteten, iværksætte tidlig opsporing og konsekvent opfølgning samt at udbygge de socialpsykiatriske tilbud i kommunerne. Nu skal kurven knækkes Forløbsundersøgelser har flere gange påpeget, at planlægning, koordinering og ansvar for opfølgning er vigtige forudsætninger for at fastholde retspsykiatriske patienter i behandling og dermed forebygge kriminalitet. - Hvis det skal lykkes at knække kurven, så skal indsatsen styrkes både under og efter indlæggelse, ligesom overgangene mellem forskellige indsatser skal aftales konkret. SIDE 3 / NR 8 / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

4 Derfor inviterer vi til et bredt samarbejde om at kvalificere den behandling og de tilbud, vi giver de behandlingsdømte, siger Bent Hansen. Planen bygger på et tæt samarbejde og en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem myndighederne - regioner, kommuner, politi og kriminalforsorg. SUNDHED Ros fra minister til Danske Regioner Der var mange positive ord fra den nye indenrigs- og socialminister Karen Ellemann, da hun overbragte regeringens hilsen på Danske Regioners generalforsamling På Danske Regioners generalforsamling var der ros til regionerne fra regeringen. Den nye indenrigs- og socialminister Karen Ellemann sagde fra talerstolen i Aalborg, at regionernes indsats i de første tre leveår nyder bred anerkendelse. - I er raske og rørige og klar til at tage hul på fremtidens udfordringer, som er et sundhedsvæsen baseret på højt specialiserede sygehuse og lokale sundhedstilbud, gode tilbud til de svageste i samfundet og en regional udvikling, der bidrager til udvikling og arbejdspladser i hele landet, sagde ministeren. Karen Ellemann roste også regionernes pakkeforløb på kræftområdet, som garanterer en hurtigere og bedre behandling til kræftpatienter. Især takkede hun sygehuspersonalet for deres store indsats. PERSONALE Unge søges til en intensiv fremtid Ny landsdækkende kampagne skal rekruttere flere unge til de sundhedsfaglige uddannelser som bioanalytiker, sygeplejerske og radiograf. Baggrunden er en markant stigning i manglen på sundhedspersonale Der mangler arbejdskraft i sundhedssektoren og den lave søgning til de sundhedsfaglige uddannelser gør behovet mere akut. I 2008 manglede der 1210 studerende indenfor sygeplejerske-, bioanalytiker- og radiografuddannelserne i det danske sundhedsvæsen. Målet er, at vi i 2011 får udfyldt de tomme pladser. Det svarer til, at der i 2011 skal være 44 procent flere ansøgere end i Landsdækkende kampagne Derfor lancerer Undervisningsministeriet, Danske Regioner, KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Foreningen af Radiografer i Danmark og Professionshøjskolernes Rektorkollegium nu i fællesskab SIDE 4 / NR 8 / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

5 den landsdækkende kampagne, Hvid Zone, som skal få flere unge til at søge ind på de tre uddannelser. - Et sundhedsvæsen i topklasse kræver tilstrækkeligt med personale. Problemet er, at vi allerede nu ved, at vi i fremtiden kommer til at mangle sundhedspersonale. Derfor er jeg glad for, at vi nu sætter gang i en omfattende og flerårig kampagne for at få de unge til at uddanne sig til et job i sundhedsvæsenet, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Fokus på karrieremuligheder Jobbet som sygeplejerske, bioanalytiker og radiograf kræver mod, handlekraft og viljen til at gøre en forskel. Det gælder hvad enten man er ansat på et hospital, er udstationeret i en krigszone eller sidder i en chefstilling i lægemiddelindustrien. Og det er netop de personlige udfordringer og mange karrieremuligheder, Hvid Zone stiller skarpt på. Hvid Zone blev lanceret den 28. april 2009 kl over hele landet. Det sker med en stor event på Rådhuspladsen i København og en række mindre events over hele landet. SUNDHED Regionerne indfører pakkeforløb på hjerteområdet Hjertepatienterne kommer til at opleve et endnu hurtigere og meget mere strømlinet behandlingsforløb, når regionerne i løbet af 2009 indfører pakkeforløb på hjerteområdet. Hjertepakkerne vil komme cirka patienter til gode hvert år Senest den 1. september 2009 vil regionerne være i gang med at indføre de nye behandlingsforløb, og implementering af behandlingsforløb for hjertepatienter vil være fuldt gennemført senest ved årets udgang i Behandling i pakkeforløb betyder, at hjertepatienternes bliver sikret optimal udredning og behandling. Behandlingsforløbet foregår efter en samlet planlægning uden unødig ventetid for patienten. Samtidig informeres patienter og pårørende efter særlige principper Et markant løft - Først kom kræftområdet. Nu er turen kommet til, at regionerne også indfører pakkeforløb på hjerteområdet. Det er tiltrængt, men det vil uden tvivl også løfte området. Derfor er jeg både glad for og stolt over, at vi i regionerne er nået hertil, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner, og han tilføjer: SIDE 5 / NR 8 / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

6 - En stor gruppe patienter vil med pakkerne komme endnu mere strømlinet og hurtigt i gennem hele behandlingsforløbet. Med indførelsen af pakkeforløbene vil hjerteområdet få et markant løft, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Pakkeforløbene, som er udarbejdet af kliniske arbejdsgrupper, omfatter sygdomsgrupperne stabil anigina pactoris (hjertekramper), ustabil angina pectoris og NSTEMI (hjertekramper og blodprop i hjertet), hjertesvigt samt hjerteklapsygdom. Glæde i Hjerteforeningen Hjerteforeningens formand, overlæge, dr. med. Peter Clemmensen, roser regionerne for deres håndtering af sagen: - En stor tak skal derfor lyde til regionerne, som så hurtigt sætter pakkeforløb på hjerteområdet i gang, for jeg havde frygtet, at der ville gå længere tid. Det hele er dog bestemt ikke lyserødt, for der er stadig en del at tage fat på indenfor hjerteområdet, siger han og tilføjer: - Fra Hjerteforeningens side er vi meget glade for, at der her i 2009 implementeres pakkeforløb, som vil berøre mange hjertepatienter positivt. Vi ser det som et enormt fremskridt for patienterne på de berørte områder. Hjertebehandling i international topklasse Regionerne har gennem flere år ydet en fokuseret indsats på hjerteområdet. Regionerne behandler flere og flere patienter, flere overlever også højt oppe i alderen, og levetiden for også alvorligt syge hjertepatienter er blevet meget længere. Kvaliteten af behandlingen er i international i topklasse for eksempel foretager regionerne i Danmark mange akutte ballonoperationer, hvor patienterne bliver udskrevet efter få dage. - Hospitalerne yder allerede en stor og meget seriøs arbejdsindsats på hjerteområdet. Kapaciteten er meget presset og vil formentlig blive presset yderligere som følge af pakkeforløbene. Men jeg repræsenterer et personale, der arbejder fokuseret på at optimere behandlingen, og som knokler for at leve op til de aftaler, vi indgår mellem forskellige parter. Så vi nok skal komme i mål med de nye hjertepakker, siger Danske Regioners formand, Bent Hansen. SIDE 6 / NR 8 / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

7 SUNDHED Forebyggelseskommissionen glemmer de kronisk syge Anbefalingerne i regeringens forebyggelseskommission kunne ifølge Danske Regioner have haft mere fokus på de kroniske patienter og personer med en lettere psykisk lidelse Regeringens forebyggelseskommission offentliggør i dag sine anbefalinger til en styrket forebyggelsesindsats. Kommissionens mange anbefalinger bygger på et grundigt arbejde med mange forskellige elementer i samfundet med forebyggelsespotentiale blandt andet rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost tidlig opsporing, indsatser på arbejdspladsen samt indsatser målrettet børn og unge. Forebyggelseskommissionens fokus er dog mest på forebyggelse rettet mod borgerne og ikke mod patienter. - Vi havde gerne set et større fokus på forebyggelse i forhold til alle de patienter, der allerede har en eller anden form for kronisk sygdom. Her tænker jeg blandt andet på sygdomme som diabetikere, rygerlunger, muskel-skelet-lidelser og hjertekarsygdomme, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Psykiatri i verdensklasse Der er heller ikke fokus på psykiatrien i anbefalingerne fra kommissionen. - Vi kunne også godt have tænkt os mere fokus på den lettere del af de psykiatriske patienter. Man kan komme meget langt i den forebyggende indsats i forhold til stressramte og personer med lettere depressioner. Og det er sygdomme, som rammer bredt, og som samtidig koster samfundet rigtig mange økonomiske ressourcer, siger Ulla Astman. Danske Regioner har netop lanceret en plan for fremtidens psykiatri med otte visioner, hvor den ene vision har fokus på forebyggelse af psykisk sygdom. Derudover vil regionerne sætte fokus på blandt andet tilgængeligheden i det psykiatriske behandlingssystem, skabe velfungerende fysiske rammer samt sikre personaleressourcer nok indenfor området. Ulla Astman understreger, at skal Forebyggelseskommissionens anbefalinger blive til noget, så er det vigtigt, at alle aktører på området påtager sig hver især deres ansvar for at udmønte initiativer - Jeg vil bare sige, at regionerne gerne tager sin del af ansvaret, afslutter hun. SIDE 7 / NR 8 / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

8 SUNDHED Stor tilfredshed blandt brugerne af e-journal De praktiserende læger, personalet på sygehusene og især borgerne er tilfredse med den elektroniske adgang til sundhedsoplysninger gennem e-journalen. Det viser en ny evaluering foretaget af Rambøll Management på vegne af Danske Regioner To ud af tre af de adspurgte borgere er enige eller helt enige i at oplysningerne i e- journalen giver dem en større tryghed i forhold til deres behandlingsforløb. 91 procent af borgerne er trygge ved kontrollen med adgangen til oplysninger, som ligger i e- journal. Og mere end 81 procent af de sygehusansatte i undersøgelsen mener, at e- journalen er med til at give dem et godt overblik over behandlingsaktiviteterne. Det er tre eksempler på de mange positive tilbagemeldinger fra borgere, sygehuspersonale og praktiserende læger, som kommer frem i en ny evaluering af e-journalen, som Rambøll Management har foretaget for Danske Regioner. Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, er rigtig glad for at se, at brugerne af e-journalen er tilfredse. - Specielt er godt at se, at borgerne har taget e-journalen til sig. Når man er en velinformeret patient, som ved, hvad man er blevet undersøgt for og hvad man er allergisk overfor, kan man være med til at gøre behandlingen endnu mere effektiv og sikre en høj kvalitet, siger hun. E-journalen giver god indsigt Undersøgelsen viste også, at borgerne først og fremmest bruger e-journalen til at få indsigt i deres egen situation. De finder det naturligt at kunne se oplysningerne om deres helbred elektronisk og de er trygge ved håndteringen af deres personlige data. Sygehuspersonalet finder e-journalen værdifuld i akutsituationer og når papirjournalen ikke er tilgængelig for eksempel når patienter indlægges om natten. For de praktiserende læger er e-journalen et godt værktøj, når de skal indgå i dialog med patienterne især hvis udskrivningspapirerne fra sygehuset ikke er nået frem. Men der er også plads til forbedringer. Brugerne peger i undersøgelsen blandt andet på, at man bør udbrede kendskabet til e-journal, at samspillet mellem systemer med patientdata skal blive bedre og at e-journalen skal kunne rumme flere datatyper eksempelvis resultater af scanninger og røntgenundersøgelser. Undersøgelsen er gennemført blandt 614 borgere, 444 sygehusansatte og 101 praktiserende læger. SIDE 8 / NR 8 / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

9 ARRANGEMENTER ARRANGEMENT Videnspredning i sundhedsvæsenet ViS konference Torsdag den 7. maj 2009 På konferencen vil deltagerne få konkrete værktøjer og metoder, der kan gøre de tlettere at sprede viden og god praksis i sundhedsvæsenet, samt viden om hvordan man implementerer det gode eksempel. Blandt andet vil engelske Sarah W. Fraser holde oplæg på konferencen. Sarah Fraser er en international anerkendt kompetence på videnspredningsområdet. Udover det generelle metodiske niveau vil konferencen byde på en række forskellige parallel-sessioner inden for to overordnede faglige spor: Optimering af klinisk behandling og optimering af organisation. Målgruppe Primært kliniske og administrative ledelser i sundhedsvæsenet Tid og sted Torsdag den 7. maj 2009, kl på Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. Program, tilmelding og yderligere information på ARRANGEMENT Fokus på fremtidens speciallægepraksis Tirsdag den 19. maj 2009 Danske Regioner afholder konference om fremtidens speciallægepraksis. Formålet med konferencen er at skabe debat om, hvorledes speciallægepraksis i højere grad kan integreres i det samlede sundhedsvæsen, og hvordan sektorens ressourcer anvendes bedst muligt. Målgruppe Embedsmænd og politikere fra regioner og stat samt interesseorganisationer Tid og sted Tirsdag den 19. maj 2009, Charlottehaven, Hjørringgade 12C, København Ø Program, tilmelding og yderligere information på SIDE 9 / NR 8 / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

10 ARRANGEMENT Fremtidens indsats for ældre medicinske patienter Onsdag den 27. maj 2009 Danske Regioner afholder seminar om fremtidens indsats for ældre medicinske patienter med særligt fokus på, hvad etablering af de nye fælles medicinske og kirurgiske akutmodtagelser betyder for patientforløbene. Målgruppe Seminaret henvender sig til alle, der beskæftiger sig med indsatsen for ældre medicinske patienter og de fælles akutmodtagelser både som kliniker, forsker, leder og administrator i såvel sygehusvæsenet som den primære sektor Tid og sted Onsdag den 27. maj 2009, Regionernes Hus, Dampfærgevej 22, København Ø Program, tilmelding og yderligere information på LEDIGE STILLINGER Læs om ledige stillinger på under om Danske Regioner/Ledige stillinger SIDE 10 / NR 8 / 29. APRIL 2009 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER