FN s 66. Generalforsamling

Transkript

1 FN s 66. Generalforsamling 2011 Instruktion for den danske delegation Udenrigsministeriet 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning a) Målsætninger i dansk FN-politik... 5 c) Den internationale baggrund for Generalforsamlingen... 6 e) Delegationens rolle Internationale kriser... 9 a) Det arabiske forår inkl. situationen i berørte lande:... 9 b) Andre internationale kriser Afghanistan Burma Centralasien Elfenbenskysten Etiopien og Eritrea Haiti Irans atomprogram Irak Israel/Palæstina Kaukasus Libanon/Syrien Liberia Madagaskar Nordkorea Pakistan Sri Lanka Sahara / Sahel Somalia Sudan/Sydsudan Uganda Vestafrika Vestbalkan Zimbabwe Fred, sikkerhed og international retsorden a) Terrorismebekæmpelse, herunder globalkonventionen

3 b) Fredsbevarende operationer c) Konflikthåndtering, fredsopbygning og skrøbelige stater d) Responsibility to Protect e) Den Internationale Straffedomstol f) Folkeretskommissionen g) Nedrustningsspørgsmål h) Pirateri Økonomiske og sociale spørgsmål a) 2015-målene et år efter MDG-topmødet b) Udviklingsfinansiering c) Gæld d) Handel e) Fødevareforsyningssikkerhed f) Den økonomiske krise g) Miljø og bæredygtig udvikling h) Rio i) Klima j) Reproduktiv sundhed og HIV/AIDS k) Udviklingen i Afrika l) Migration og udvikling Humanitære spørgsmål a) Generelle spørgsmål b) Afrikas Horn Menneskerettigheder a) Generelle spørgsmål b) Frihed for tortur og dødsstraf c) Religionsfrihed, ytringsfrihed og religionsforhånelse d) Racisme e) Interkulturel og interreligiøs dialog f) Alliance of Civilizations g) Ligestilling og kvinder h) Menneskerettigheder og terrorisme i) Børn og unge Institutionelle og finansielle spørgsmål

4 a) EU s rolle i FN b) Reform af de operationelle udviklingsaktiviteter c) Revitalisering af Generalforsamlingen d) Reform af Sikkerhedsrådet e) ECOSOC og reformer f) Management reform g) FN s finansielle situation og renoveringen af hovedkvarteret Bilag a) Højniveaumøder i forbindelse med FN s 66. Generalforsamling b) Danmarks deltagelse i fredsbevarende operationer og politioperationer c) Danmarks bidrag til FN s fonde og programmer d) Forkortelser

5 1. Indledning. a) Målsætninger i dansk FN-politik Det er i Danmarks klare interesse, at det internationale samfund kan træffe de nødvendige beslutninger om globale spørgsmål og at Danmark gennem stærke og legitime multilaterale organisationer som FN får maksimal indflydelse på disse beslutninger. Danmark har siden den 24. oktober 1945, hvor FN blev etableret, været en varm fortaler for et stærkt FN. Danmark ønsker et FN, der har midlerne til og mulighederne for at håndtere verdens problemer effektivt. Det er derfor fortsat en dansk prioritet at støtte reformer i FN, der kan sikre den rette prioritering af indsatsen og ressourcerne med fokus på de områder, hvor FN kan gøre en forskel. Dette gælder særligt: Indsatsen for opretholdelse af fred og sikkerhed, herunder fredsbevarende operationer; Støtten til fredsbevaring under konflikter og genopbygning i post-konfliktsituationer; Normsætning ved formulering af internationale spilleregler, ikke mindst folkeret og menneskerettigheder, og overholdelse af disse; Fastsættelse af dagsordenen på udviklingsområdet, hvor FN bl.a. med 2015-målene har sat konkrete mål for resultater vedrørende bl.a. fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, ligestilling, sundhed, børne- og mødredødelighed og miljø. Danmark er en engageret deltager i FN s arbejde, og er med til at gå foran og præge det med danske synspunkter og interesser. Det er et mål i dansk FN-politik at værne om FN-pagtens integritet og effektive funktion. Angrebene i Norge var et angreb på de værdier, som FN står for. Det var et angreb på frihed, åbenhed, demokrati, tillid og fællesskab. Det er grundlæggende værdier, som Danmark i FN sammen med andre lande står sammen om at forsvare og bevare, og som binder nationer sammen. Det er værdier, som Danmark er og vil være en aktiv fortaler for i FN. Hovedlinjerne i den danske FN-politik fastlægges på grundlag af Folketingets vedtagelser og i en mere detaljeret form i instruktionen for den danske delegation til Generalforsamlingen. Kendetegnende for den danske FN-politik er, at den er fastlagt ud fra langsigtede interesser og en stærk tiltro til forpligtende internationalt samarbejde. Gennemførelsen af danske målsætninger vil ofte ske inden for rammerne af EU. Med Lissabon-traktaten er EU s rolle på det udenrigspolitiske område styrket. EU vil fremover spille en mere fremtrædende rolle i FN. Generalforsamlingen vedtog i maj 2011 en resolution, der sætter rammerne for en sådan udvidet rolle for EU i FN. Resolutionen vil bl.a. give EU bedre mulighed for at afgive indlæg på vegne af alle EU-lande og for at kunne forhandle mange af Generalforsamlingens resolutioner på vegne af medlemslandene. Denne styrkede rolle for EU vil være vigtig i forbindelse med Danmarks varetagelse af EU-formandskabet i første halvdel af

6 b) Den 66. Generalforsamling De Forenede Nationers Generalforsamling mødes i årlige sessioner, der indledes i september og normalt løber indtil det følgende års Generalforsamling starter. Den 66. Generalforsamling åbnes officielt i FN-hovedkvarteret i New York den 13. september 2011, hvor dagsordenen vedtages. Den generelle debat afholdes den og september. Debatten foregår efter traditionen i vidt omfang på stats- og regeringschef eller ministerniveau. Der vil i dagene omkring den generelle debat blive afholdt højniveaumøder i FN-hovedkvarteret om følgende emner: Ikke-smitsomme sygdomme (den september), ørkenspredning (den 20. september), opfølgning på Durban-konferencen om racisme (den 22. september) og nuklear sikkerhed (den 22. september). Se bilag A for nærmere information om møderne. Arbejdet i Generalforsamlingen finder sted i plenarsalen og i Generalforsamlingens seks hovedkomitéer. (1. komité: Nedrustning og international sikkerhed; 2. komité: Økonomiske og finansielle spørgsmål; 3. komité: Sociale, menneskelige, og kulturelle spørgsmål; 4. komité: Spørgsmål om særlige politiske sager og afkolonisering; 5. komité: Spørgsmål om administrative sager og budget; 6. komité: Juridiske spørgsmål). Dagsordenen for FN s 66. Generalforsamling består af over 160 punkter, som i denne instruktion er grupperet som følger: Internationale kriser, fred, sikkerhed og international retsorden, økonomiske og sociale spørgsmål, humanitære spørgsmål, menneskerettigheder samt institutionelle og finansielle spørgsmål. Dagsordenen fremgår af følgende link: Den 66. Generalforsamling stiller særlige krav til Danmark, som varetager EU-formandskabet i første halvdel af 2012, og dermed, sammen med EU-delegationen i New York, vil have ansvaret for at koordinere EU-kredsens tilgang samt forhandle på EU s vegne. c) Den internationale baggrund for Generalforsamlingen FN s styrke har været og er stadig organisationens særlige globale legitimitet - og det forhold, at arbejdet i vidt omfang er konsensusbaseret. Dertil kommer, at FN-pagten giver Sikkerhedsrådet en helt afgørende placering i spørgsmål om fred, sikkerhed og magtanvendelse. Dette udgangspunkt har dannet grundlag for FN s fredsbevarende og konfliktforebyggende rolle samt for FN s normskabende arbejde på mange vigtige områder, ikke mindst menneskerettighederne. FN s beslutningsevne og dermed handlemuligheder afhænger af, at medlemsstaterne bakker op om indsatserne politisk og økonomisk og at der kan skabes enighed. Her påvirkes organisationen af de forandringer, der i disse år finder sted i den globale magtbalance. De nye vækstøkonomier spiller en mere fremtrædende rolle og stiller krav om stærkere repræsentation og indflydelse. Nye alliancer mellem lande og landegrupper opstår. Endelig spiller ikke-statslige aktører en voksende rolle. Disse nye aktørers indtog på den internationale scene medfører en relativ svækkelse af de vestlige landes indflydelse og gør generelt arbejdet mere kompliceret i en række af de organisationer, 6

7 hvor Vesten i mange år har spillet en toneangivende rolle. Konkret kommer dele af den dagsorden, som mange vestlige lande har søgt at fremme, under pres i FN. Flere af de nye vækstøkonomier har en anden tilgang til spørgsmål om ytringsfrihed, politiske frihedsrettigheder og frie markeder. En alliance af stater, deriblandt landene i den Islamiske Konference Organisation (OIC) i samarbejde med visse afrikanske lande og konservative NGO er, har blandt andet brugt FN til at sætte spørgsmålstegn ved menneskerettighedernes universalitet samt at skabe nye internationale retlige standarder vedrørende religionsforhånelse. Også arbejdet med at sikre homoseksuelles rettigheder og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder oplever vanskeligere vilkår. Samtidig giver det arabiske forår og forandringerne i Mellemøsten grund til en vis optimisme om mulighederne for at fremme demokrati og styrkelse af frihedsrettigheder. Dette kan have afsmittende virkning på en række andre områder, herunder på arbejdet i FN s Menneskerettighedsråd. Sikkerhedsrådets beslutning om at give mandat til en indsats, der skal beskytte civile i Libyen mod regimets overgreb, kan desuden ses som et vigtigt fremskridt i FN s rolle som yder af beskyttelse af civile i situationer, hvor deres stat ikke kan eller vil gøre det, den såkaldte Responsibility to Protect-dagsorden (R2P), som Danmark er en aktiv fortaler for. Dette kan blive vigtigt for FN s rolle fremover. For i en verden i hastig forandring, vil der fortsat og måske endog i stigende grad være nye udfordringer i form af kriser eller trusler mod den globale sikkerhed. Og der vil fortsat være normsættende spørgsmål, der er grænseoverskridende og kræver fælles handling. Der er derfor brug for FN som overordnet ramme, der i kraft af sin globale rækkevidde og legitimitet er det naturlige omdrejningspunkt for håndteringen af disse nye spørgsmål. Det er derfor afgørende at engagere de nye aktører i FN-arbejdet - både så de tager ansvar for verdens udfordringer gennem et aktivt engagement, og så de er med til at betale regningen. Det er i den forbindelse afgørende at reformere FN og andre multilaterale institutioner, så de i højere grad afspejler den ændrede magtbalance, og ikke betragtes som de gamle landes klub. Reformerne må sikre, at organisationerne forbliver effektive og resultatorienterede. Samtidig må der skabes den nødvendige kobling mellem diskussionerne i nye og mindre, lukkede ad hoc fora som G20 og arbejdet i FN, IMF, Verdensbanken og WTO. Danmark er aktivt engageret i det multilaterale reformarbejde, når det gælder sikring af både repræsentativitet og større effektivitet. Danmark støtter derfor bl.a., at en række af de toneangivende lande i Verden, herunder Afrika får bedre repræsentation i Sikkerhedsrådet. Danmark støttede også reformerne af Verdensbanken, der blev vedtaget i april i år, og som bl.a. indebærer, at gruppen af udviklingslande opnår bedre repræsentation og indflydelse i Bankens bestyrelse. Danmark støtter endvidere indsatsen for at styrke effektiviteten og sammenhængen i FN s udviklingsrelaterede indsatser på landeniveau ved at samarbejdet mellem FN s udviklingsorganer koordineres bedre og FN optræder mere samlet ud ad til. I den forbindelse har Danmark taget initiativ til at samle de FN organisationer, der arbejder i København, i en ny, fælles bygning, 7

8 den såkaldte FN-by. Målet er at styrke samarbejdet og synergien mellem dem. FN-byen indvies i København er målt på antal ansatte (1100) den 6. største FN-by i verden. På udviklingsområdet er det de otte Millenium Development Goals (MDG), der er i fokus i FN. Målene blev evalueret på sidste års MDG-topmøde, hvor der på baggrund af en evaluering af hidtidige fremskridt og erfaringer blev givet konkrete anbefalinger til, hvordan målene kan opnås inden For FN s udviklingsorganisationer har målene været med til at fokusere indsatsen og skabe opmærksomhed omkring udviklingsudfordringerne i de fattigste lande. Overvejelserne om, hvad der skal følge efter 2015-målene, er i gang ofte med fokus på energi og bæredygtighed. I den sammenhæng bliver FN s Konference om Bæredygtig Udvikling (Rio +20, som finder sted 20 år efter det første verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 1992) en stor udfordring for FN s medlemslande og for det multilaterale diplomati. Konferencen vil finde sted i Rio de Janeiro i juni 2012 under det danske EU-formandskab. På konferencen vil verdens lande søge at blive enige om, hvordan vækst kan sikres gennem en bæredygtig udvikling. d) Sikkerhedsrådet Sikkerhedsrådet har i henhold til FN-pagtens artikel 24 hovedansvaret for opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Rådet udøver især dette ansvar gennem fredelig bilæggelse af tvistigheder og ved at tage forholdsregler overfor trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger. Sikkerhedsrådets resolutioner skal vedtages ni stemmer, herunder alle de faste medlemmer. Sikkerhedsrådet har 5 faste medlemmer (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA) og 10 ikke faste medlemmer (For nuværende Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Columbia, Gabon, Indien, Libanon, Nigeria, Portugal, Sydafrika og Tyskland). Per 31. december udtræder Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Gabon, Libanon og Nigeria. Under Generalforsamlingen vælges 5 nye medlemmer for perioden For at sikre geografisk spredning af medlemmerne opstiller og vælges medlemmerne af Sikkerhedsrådet i geografiske grupper. De 10 ikke faste medlemmer af Sikkerhedsrådet skal derfor udgøres af tre medlemmer fra afrikanske stater, to medlemmer fra asiatiske stater, et medlem fra østeuropæiske stater, to medlemmer fra latinamerikanske og caribiske stater, og to medlemmer fra vesteuropæiske og andre stater (WEOG). I forbindelse med årets afstemning har Afrika to pladser på valg og pt. tre kandidater (Marokko, Mauretanien og Togo). Asien har en plads på valg og to kandidater (Kirgisistan og Pakistan). Latinamerika har en plads på valg og en kandidat (Guatemala) og gruppen af østeuropæiske stater har fire kandidater (Armenien, Aserbajdsjan, Slovenien og Ungarn) til én plads. Det er forventningen, at i hvert fald den asiatiske gruppe og måske den afrikanske internt enes om den kandidat, der skal repræsentere gruppen, og at der i disse to grupper ikke bliver kampvalg. 8

9 Danmark har indgået stemmebytteaftale med Slovenien og med Marokko. Gruppen af Vesteuropæiske og andre stater har ingen pladser på valg, da Tyskland og Portugal blev valgt ind sidste år og dermed skal sidde endnu et år. Den nuværende sammensætning af FN s Sikkerhedsråd afspejler det politiske verdensbillede umiddelbart efter afslutningen af 2. Verdenskrig. Globaliseringen og fremvæksten af nye regionale og globale aktører har gjort behovet for reformer af Sikkerhedsrådet stadig mere påtrængende. Der er derfor iværksat en reformproces struktureret omkring fem nøgleområder: Medlemskategorier; vetospørgsmålet; regional repræsentation; størrelsen af et udvidet Sikkerhedsråd og Rådets arbejdsmetoder; og forholdet mellem Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet (jfr. afsnit om reform af sikkerhedsrådet s. 61). e) Delegationens rolle Den danske delegation til FN s 66. Generalforsamling består af ministre, embedsmænd, parlamentarikere og repræsentanter for civilsamfundet. Embedsmandsdelegationen udøver sin virksomhed på regeringens ansvar og skal løbende holde Udenrigsministeriet underrettet om de vigtigste emner, der rejses på Generalforsamlingen, og efter omstændighederne indhente instruktion fra Udenrigsministeriet. Embedsmandsdelegationen skal blandt andet redegøre for nærtstående landes, herunder især de øvrige EU-landes, holdninger. Det påhviler også embedsmandsdelegationen at deltage aktivt i rådslagningerne med disse lande og i overensstemmelse med EU-traktatens bestemmelser tilstræbe en fælles optræden af EU-landene. På visse områder indgår Danmark endvidere i et nært samarbejde med de øvrige nordiske lande. Danmarks holdning vil under Generalforsamlingen komme til udtryk i EU gennem nationale indlæg i plenum og udvalg eller ved aktiv deltagelse i forhandlinger om udformningen af konkrete forslag. Delegationen vil også skulle deltage i stemmeafgivning ved blandt andet at deltage i konsensusvedtagelse, stemme for eller imod samt hverken for eller imod (afståelse). Parlamentarikere i delegationen orienteres løbende om aktuelle drøftelser og kan bidrage med rådgivning. 2. Internationale kriser a) Det arabiske forår inkl. situationen i berørte lande: Den arabiske verden oplevede i 2011 de mest markante omvæltninger nogensinde. Omvæltningerne begyndte med Jasminrevolutionen i Tunesien. Folkelige protester med krav om grundlæggende og legitime politiske, sociale og økonomiske reformer bredte sig herefter til store dele af den arabiske verden og udfordrede eksisterende styreformer. Protesterne antog forskellige fremtrædelsesformer og blev mødt med forskellige reaktioner fra landenes regimer. Mange steder blev fredelige demonstranter mødt med myndighedernes vold og undertrykkelse. I flere lande er der nu indledt en udvikling i retning af mere frie og demokratiske styreformer. I andre søger totalitære regimer fortsat at fastholde magten, ofte med brug af vold og undertrykkelse. 9

10 FN s generalsekretær har i sine udtalelser og i sine kontakter til relevante stats- og regeringschefer presset på for respekt for menneskerettighederne og har opfordret til ophør af vold mod demonstranter og til efterlevelse af befolkningernes legitime aspirationer. FN bidrager med indsatser til at støtte overgangsprocesserne efter de folkelige opstande i Egypten og Tunesien. FN s sikkerhedsråd har i forhold til de libyske myndigheders voldsomme overgreb på egen befolkning vedtaget resolutionerne 1970 og 1973, sidstnævnte med bemyndigelse til at anvende militære midler for at beskytte civilbefolkningen. FN har bidraget med nødhjælp til Libyen, og har støttet Egypten og Tunesien i modtagelsen af flygtninge fra Libyen. Menneskerettighedsrådet har behandlet situationen i flere af de lande, hvor de folkelige protester er blevet mødt med vold og undertrykkelse. Efter opfordring fra Menneskerettighedsrådet besluttede FN s generalforsamling den 2. marts i år at suspendere Libyens medlemskab af rådet som følge af den meget kritisable menneskerettighedssituation i landet. Det var første gang, at et medlem af Menneskerettighedsrådet blev suspenderet. Fra dansk side har man opfordret regimerne til at gå i dialog med demonstranterne og gennemføre de nødvendige reformer. Danmark støtter aktivt op om de folkelige kræfter, der på fredelig vis kæmper for deres demokratiske rettigheder og efterlevelse af menneskerettighederne. Via programmet Partnerskab for Dialog og Reform (100 mio. kr. i 2011), og siden foråret 2011 også med midler fra Frihedspuljen (100 mio. kr. i 2011 til indsatser i Nordafrika), støtter regeringen en lang række civilsamfundsgrupper i den arabiske verden, der arbejder for demokrati og reformer, herunder ungdomsgrupper, kvindegrupper, menneskerettighedsorganisationer samt frie medier. I de situationer, hvor regimer har mødt de legitime folkelige krav med vold og undertrykkelse, har Danmark haft en fast og konsekvent linje, og har lagt pres på regimerne - både bilateralt og multilateralt - herunder i flere tilfælde med målrettede sanktioner og diplomatiske tiltag. Danmark har støttet op om sikkerhedsrådsresolutionerne vedr. Libyen, og indgik fra starten i den internationale militære indsats til gennemførelsen af Sikkerhedsrådsresolution Danmark støtter FN s engagement i at fremme en politisk løsning i Libyen. I Menneskerettighedsrådet har Danmark været co-sponsor på en række kritiske resolutioner, bl.a. vedr. Libyen og Syrien. I EU har Danmark arbejdet for en hurtig, koordineret og effektiv støtte til de demokratiske processer i Tunesien og Egypten med særligt fokus på demokratifremme, økonomisk udvikling gennem bl.a. øget markedsadgang og handelsliberaliseringer samt styrkede people-to-people kontakter. Danmark har aktivt støttet en omlægning af naboskabspolitikken i retning af øget differentiering og merit, således at det kan betale sig for landene, der modtager EU s naboskabsmidler, at gøre en ekstra indsats for at gennemføre demokratiske reformer og forbedre menneskerettighedssituationen. Danmark har aktivt støttet op om EU-vedtagelse af målrettede sanktioner og andre restriktive tiltag overfor en række lande. Tunesien Folkelige protester indledtes i midten af december 2010 og førte den 14. januar til, at Ben Ali trådte tilbage som Tunesiens præsident og flygtede til Saudi Arabien. Forinden var fredelige demonstranter blevet mødt med hårdhændet behandling fra myndighederne med dræbte og sårede til følge. Efter Ben Ali s afgang har Tunesien indledt en overgangsproces med politiske 10

11 reformer, der skal føre landet i retning af demokrati. En såkaldt Assemblé Constituante skal forestå udformningen af en ny grundlov og valglov samt designe den fremadrettede reformproces. Valget til denne er af tekniske årsager blevet udskudt fra juli til oktober i år. Situationen i Tunesien er præget af usikkerhed omkring den videre proces frem og bekymring for, at konservative kræfter i det administrative apparat vil kunne svinge udviklingen tilbage. Samtidig er landet negativt påvirket af udviklingen i Libyen. Egypten Folkelige protester i Cairo og i andre storbyer førte den 11. februar til, at Mubarak måtte træde tilbage fra præsidentposten i Egypten. I begyndelsen af de folkelige protester, der indledtes den 25. januar, blev fredelige demonstranter angrebet af politi og sikkerhedsstyrket med mange dræbte og sårede til følge. Mubarak har siden den 11. februar opholdt sig i Sharm-el-Sheikh og retsforfølges nu sammen med nærtstående familiemedlemmer. Landets reelle magthaver er et militært råd under ledelse af forsvarsministeren, feltmarskal Tantawi, der leder overgangsprocessen. Efter en folkeafstemning om forfatningsændringer den 19. marts (41,19 % stemmeberettigede deltog; 77,2 % for) har rådet annonceret et forfatningsdekret, der udover de vedtagne ændringer slår fast, at rådet agerer med præsidentiel autoritet, indtil et folkevalgt parlament har vedtaget en helt ny forfatning. Parlamentsvalgene (til overhuset og underhuset) er af rådet sat til september i år. Herefter vil følge præsidentvalg. Der har i den senere tid været flere eksempler på sekteriske sammenstød. Der er tegn på en voksende utilfredshed med det styre, der kom til efter Mubaraks fald, og en tillidskrise er opstået, hvilket bl.a. giver sig udslag i nye folkelige protester. Danmarks engagement i Tunesien og Egypten Danmark støtter aktivt overgangsprocesserne i Tunesien og Egypten. Under Partnerskab for Dialog og Reform er indsatsen i de to lande blevet opprioriteret med yderligere 10 mio. kr. til at styrke de demokratiske reformer og målrettet frie medier og civilsamfundet. Den danske indsats under Frihedspuljen har fokus på at sikre, at de demokratiske kræfter, der igangsatte og gennemførte oprøret med krav om etablering af liberale demokratier baseret på respekt for menneskerettigheder og liberale frihedsrettigheder, understøttes i deres arbejde. Indsatsen rettes primært mod ikke-statslige organisationer og omfatter menneskerettigheder og god regeringsførelse, vækst og beskæftigelse samt en styrkelse af civilsamfundet. I Egypten er den danske indsats bl.a. forankret i Det Dansk-Egyptiske Dialog Institut, der finansieres over Partnerskab for Dialog og Reform, mens der i Tunesien ventes oprettet en særlig styringsenhed. Under Statsministerens besøg i Washington i marts i år, aftaltes en fælles dansk-amerikansk indsats for unge mennesker i Egypten. Denne aftale blev udmøntet i et samarbejde mellem det danske Udenrigsministerium, U.S. State Department samt Egyptens Ministerium for Kommunikations- og Informationsteknologi om at afholde en master class, NextGen IT Entrepreneurs Bootcamp, for 48 unge egyptiske it-iværksættere. Succesfulde amerikanske og danske ITentreprenører trænede gennem dette mentorforløb deltagerne i at omsætte deres tekniske kunnen til konkrete forretningsideer. Mentorerne, som alle arbejdede gratis, fremlagde deres egen historie om udvikling som iværksættere og gennemførte konkret undervisning i projektstyring, markedsføring, finansiel styring og innovation inspirerede og hjalp de unge egyptiske deltagere i 11

12 deres forretningsudvikling. De ægyptiske deltagere var omhyggeligt udvalgt blandt deltagerne i forskellige iværksætterudviklingskurser i Cairo og kom alle med definerede forretningsideer. Blandt de bedste hold blev to tilbudt et praktikophold i en amerikansk IT-virksomhed og to blev tilbudt et tre-måneders Boot Camp forløb i Danmark. De egyptiske IT-iværksættere kommer til Danmark i slutningen af august, hvor de vil blive trænet af både lokale og internationale mentorer, som hjælper dem til at videreudvikle deres ideer til et færdigt forretningskoncept, der præsenteres for inviterede investorer ved forløbets afslutning. Det er målet, at Boot Camp skal ende i etablering af nye virksomheder. Libyen Efter en gradvis eskalering af demonstrationer fra januar greb Gaddafis sikkerhedsstyrker den 17. februar endog meget voldeligt ind over for de efterhånden massive demonstrationer i en række byer. Demonstrationerne tog herefter karakter af en egentlig opstand spredt til hele Libyen. En række libyske diplomater i udlandet hoppede af, flere enheder i den libyske hær tog oprørernes parti, og oprørerne organiserede sig i spontane militser. Oprørerne dannede den 5. marts Overgangsrådet (TNC) med hovedsæde i Benghazi. FN s Sikkerhedsråd har vedtaget resolutionerne 1970 af 26. februar (våbenembargo, målrettede sanktioner mod personer nær Gaddafi-regimet, anmodning om ICC-undersøgelse (ICC: International Criminal Court) og 1973 af 17. marts (flyveforbud og beskyttelse af civile med bemyndigelse til at anvende de nødvendige militære magtmidler). Den 19. marts igangsatte en koalition af lande inklusiv Danmark en militær operation til beskyttelse af civile i overensstemmelse med resolution NATO har i dag ansvaret for den internationale militære indsats. Danmark stiller fortsat med fire kampfly samt to i reserve til den internationale militære indsats i Libyen under NATO. Danmark er endvidere medlem på roterende basis med de nordiske lande af den såkaldte Kontaktgruppe (FN, regionale organisationer og en række lande, samlet set omkring 40 medlemmer), der koordinerer den internationale politiske indsats i forhold til Libyen. Det politiske pres på Gadaffi-regimet øges kontinuerligt. Inderkredsen om Gaddafi vurderes intakt, men samlet set har over 50 personer fra regeringen militæret, retssystemet og diplomatiet i den seneste tid vendt regimet ryggen i protest over dets fremfærd. Også på det økonomiske område er der pres på regimet, bl.a. gennem målrettede sanktioner. Der arbejdes endvidere for øget tilførsel af ressourcer til TNC. FN s støtte til den politiske proces i Libyen sker bl.a. via FN s særlige Libyen-udsending, den tidligere jordanske udenrigsminister Abdel Elah al-khatib, der i henhold til UNSCR 1973 har mandat til at søge at fremme en politisk løsning. Fra dansk side udtrykkes støtte til FN s og al- Khatibs bestræbelser i det politiske spor. Udenrigsministeren besøgte den 22. juni Benghazi og benyttede anledningen til at styrke Danmarks politiske relationer til TNC, idet Danmark anerkender TNC som den eneste legitime repræsentant for det libyske folk i overgangsfasen mod et frit og demokratisk Libyen. Danmark bidrager med humanitær bistand til Libyen. Syrien De syriske myndigheder forsøger fortsat at bekæmpe de folkelige protester med voldelig undertrykkelse og militære operationer. De voldelige sammenstød i det nordlige Syrien har ført til en 12

13 flygtningestrøm ind i Tyrkiet. Antallet af demonstrationer vokser i antal og omfang, men der har endnu ikke fundet større antiregeringsdemonstrationer eller voldelige sammenstød sted i det centrale Damaskus eller i Syriens andenstørste by, Aleppo. Præsident Assad har to gange annonceret amnesti for politiske fanger, som tilsyneladende har medført løsladelsen af et større antal fanger. I en tale den 20. juni annoncerede Assad omfattende reformer i form af blandt andet udskrivelse af valg og ændring af forfatningen. Siden har en række oppositionsmøder fundet sted, og regimet indledte den 10. juli en lovet national dialog. Oppositionen ønsker dog ikke at deltage i denne, da en række krav ikke er opfyldt, herunder stop for al vold og løsladelse af politiske fanger. Danmarks politik i forhold til Syrien er baseret på en tostrenget strategi, hvor der lægges et stort pres på regimet, samtidig med at man søger en kritisk dialog. Ved at lægge et bredt funderet internationalt pres på Syrien ønsker Danmark at arbejde i retning af en fredelig transition. Konkret agerer Danmark især i EU- og FN-regi samt gennem dialog med regionale aktører, herunder særligt Tyrkiet. I FN-regi har Danmark været medforslagsstiller til en resolution i Menneskerettighedsrådet (april), der fordømmer menneskerettighedskrænkelserne i Syrien og etablerer en opfølgningsmekanisme under FN s menneskerettighedskommissær, der skal overvåge menneskerettighedssituationen i Syrien og rapportere tilbage til Rådet. IAEA (International Atomic Energy Agency) vedtog i juni en resolution, hvori det slås fast, at Syrien med sit forsøg på at bygge en udeklareret atomreaktor har overtrådt sine IAEA-forpligtelser. Danmark støtter, at der vedtages en Syrien-resolution i FN s Sikkerhedsråd, men dette mødes med modstand af bl.a. Rusland og Kina. I EU-regi støttede Danmark aktivt vedtagelsen af en sanktionspakke bestående af: 1) våbenembargo, 2) forbud mod tilvejebringelse af udstyr til intern repression, 3) indrejseforbud og 4) indefrysningsbestemmelser de to sidste målrettet udvalgte personer. EUsanktionerne er senest blev udvidet i august og rammer også præsident Assad. Yemen Der blev i januar 2011 gennemført omfattende demonstrationer i de større byer. En løs alliance mellem den politiske opposition, ungdomsbevægelsen og separatistbevægelsen krævede politiske og økonomiske reformer samt præsident Salehs afgang. Gulf Cooperation Council (GCC), anført af Saudi Arabien, fremlagde den 5. april 2011 sit initiativ vedr. en fredelig og ordnet magtoverdragelse, men det blev forkastet af Saleh. Præsident Saleh blev den 3. juni 2011 udsat for et attentat og blev dagen efter overført til hospitalsbehandling i Riyadh. Landets ledelse er iht. forfatningen overgået til vicepræsident Hadi, der betragtes som en svag, men mulig overgangsfigur. Der foregår nu en politisk magtkamp, men de tidligere kamphandlinger blev den 5. juni 2011 afløst af en saudiarabisk forhandlet våbenhvile. Der er dog stadig demonstrationer, og militante islamister, herunder Al Qaeda, gennemfører angreb mod byer i de sydlige provinser, hvor regimet flere steder har mistet kontrollen. Danmark og EU støtter op om mæglingsaftalen formidlet af GCC med sigte på afholdelse af frie og demokratiske valg. Flere af de dansk støttede aktiviteter i Yemen under Partnerskab for Dialog og Reform har midlertidigt måtte indstilles som følge af situationen i landet. Bahrain Medio februar gik demonstranter på gaden i hovedstaden, Manama, med Perlepladsen som det foretrukne centrum for tusindvis af demonstranter. Efter at have vekslet skiftevis mellem en 13

14 hård, voldelig håndtering og forsøg på dialog og forsoning inviterede Kong Hamad bin Isa al- Khalifa den 14. marts tropper fra GCCs Peninsula Protection Shield til landet for at assistere de nationale sikkerhedsstyrker i et opgør, der blev udlagt som et primært shiitisk oprør (mod det sunnitiske mindretalsstyre). Det lykkedes at sætte en stopper for oprøret, og en omfattende arrestationsbølge har betydet, at de oppositionelle kræfter er sat under betydeligt pres. Der rapporteres om tortur mod de fængslede. En dansk/bahraini statsborger og menneskerettighedsforekæmper, Al Khawaja, blev den 22. juni idømt fængsel på livstid. Styret i Bahrain forekommer fortsat stabilt, men den omfattende brutalitet har betydet et legitimitetstab for regimet. Danmark og EU har udtrykt stærk bekymring over situationen i Bahrain og opfordret myndighederne til fuldt ud at respektere menneskerettighederne og andre grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden. Danmark og EU har samtidig opfordret alle parter til dialog om reformer. b) Andre internationale kriser Afghanistan Afghanistan behandles i Generalforsamlingen ved en drøftelse i plenum og vedtagelsen af en resolution, der dækker stort set alle aspekter af Afghanistan-dagsordenen. I øvrigt vedtager Sikkerhedsrådet hvert år mandater for FN s politiske mission i Afghanistan (UNAMA) og for de internationale styrker (ISAF). Det altoverskyggende internationale fokus i Afghanistan er transitionsprocessen og arbejdet med at få skabt de rammer, der skal gøre det muligt for afghanerne selv at overtage det fulde ansvar for sikkerheden ved udgangen af Processen vil blive gennemført i faser og blev formelt sat i gang i juli 2011 med overdragelsen af de første syv provinser og distrikter, inkl. Lashkar Gah (provinshovedstaden i Helmand-provinsen). Transitionen er drevet af det militære spor, men den politiske og civile side er ligeså vigtig for at skabe en bæredygtig ansvarsoverdragelse. Den civile indsats har medført store fremskridt over årene, bl.a. er millioner af børn kommet i skole, og millioner af afghanere har fået adgang til basale sundhedsydelser. Langsommere går det på centrale, men vanskelige områder som god regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse og retssikkerhed. De manglende fremskridt her er en udfordring for hele transitionsprocessen, og præcis på disse områder kan og bør FN spille en aktiv rolle. Der er generel enighed om, at varig fred kræver en politisk løsning, og at det er afgørende, at den militære indsats bakkes op af fremgang på den civile side. Befolkningen skal kunne se konkrete fordele ved at vende oprørerne ryggen. Den internationale prioritering af en politisk løsning på konflikten er steget mærkbart. Dette blev understreget efter udenrigsminister Clintons udmelding om nødvendigheden af en diplomatic surge i februar Der lægges fra international side vægt på, at der bliver tale om en afghansk ledet forsoningsproces, der sikrer, at alle parter i en evt. fredsaftale afstår fra brugen af vold, afbryder enhver forbindelse til international terrorisme og anerkender den afghanske forfatning. 14

15 Med Sikkerhedsrådets seneste forlængelse af UNAMA s mandat den 23. marts 2011 fulgte en beslutning om en omfattende evaluering af UNAMA s aktiviteter og FN s støtte i Afghanistan. Evalueringen kan hjælpe til med at fremtidssikre FN s indsats i lyset af udviklingen i det internationale samfunds øvrige tilstedeværelse i Afghanistan, herunder ikke mindst neddroslingen af den militære tilstedeværelse, der også har løst en række civile opgaver. Resultatet af evalueringen forventes at være klar før et stort internationalt møde om Afghanistan i Bonn den 5. december og vil således falde sammen med og formentlig smitte af på forhandlingerne om generalforsamlingens resolution. Danmark øger udviklingsbistanden til Afghanistan med 100 mio. kr. i perioden Det betyder en årlig bistand på op til ca. 500 mio. kr., hvilket gør Afghanistan til den næststørste modtager af dansk udviklingsbistand (efter Tanzania). I den danske bistand lægges der særlig vægt på afghansk ejerskab. Hovedparten af bistanden går derfor til nationale programmer, der fremmer kapacitetsopbygning, stabilitet og udvikling i hele landet. Ca. 85 mio. kr. går til Helmand, der i øvrigt også tilgodeses af den nationale tilgang. Danske udviklingsprioriteter omfatter statsopbygning, uddannelse, forbedring af levevilkår og nærområdebistanden til støtte for flygtninge og fordrevnes tilbagevenden med kvinders rettigheder og narkotikabekæmpelse som tværgående hensyn. Hovedparten af det danske styrkebidrag på op til 750 soldater udgøres af en bataljonskampgruppe indsat under britisk kommando omkring byen Gereshk i Helmand-provinsen. Helmand-planen indebærer en omlægning af den militære indsats i retning af øget fokus på uddannelse og rådgivning af de afghanske sikkerhedsstyrker. Burma Danmark arbejder for et stærkere og mere sammenhængende FN-engagement i Burma, såvel politisk som bistandsmæssigt. Danmark ønsker således, at generalsekretæren udnævner en ny særlig udsending for Burma med henblik på at styrke FN-systemets muligheder for at bidrage til en fredelig og demokratisk udvikling i Burma. Endvidere støtter Danmark op om FN s særlige rapportør på menneskerettighedsområdet i Burma. Senest opnåedes der ved EU s mellemkomst en stærk resolution på Burma på FN s Menneskerettighedsråd i Geneve i marts d.å. Den 7. november 2010 afholdt Burma det første valg i 20 år. Regimepartiet USDP (Union Solidarity and Development Party) erklærede sig som vinder med over 80 pct. af stemmerne. Valget markerede samtidig overgangen fra militært til civilt styre. Gennemførelsen af valget var fredelig, men blev kritiseret internationalt og fra oppositionen for ikke at være frit og retfærdigt. Umiddelbart efter valget blev Aung San Suu Kyi, der leder det største oppositionsparti, løsladt efter mange års husarrest. Danmark fører en aktiv politik i forhold til Burma. Målet med Danmarks politik og engagement i forhold til Burma er et fredeligt og demokratisk Burma præget af bæredygtig økonomisk vækst. Danmarks Burma-politik har tre hovedelementer: Sanktioner rettet mod militærregimet i Burma, styrkelse af bistanden til det burmesiske folk samt fortsat tæt dialog med oppositionen i Burma 15

16 og med de asiatiske lande, som har størst indflydelse på regimet i Burma, herunder Kina, Indien og ASEAN (Association of Southeast Asian Nations). Danmark planlægger at øge sit bistandsengagement i Burma over de kommende år. Det vil ske inden for sundhed, uddannelse, menneskerettigheder og demokrati samt basale levevilkår. De ekstra midler vil bl.a. blive kanaliseret igennem FN s fonde og programmer. Centralasien EU's og Danmarks stigende interesse for Centralasien skyldes bl.a. regionens energiressourcer og risikoen for, at ustabiliteten i Afghanistan og Pakistan spreder sig til naboregionen Centralasien. Ikke kun ekstremisme og terrorisme, men også de betydelige mængder narkotika, der flyder fra Afghanistan mod Rusland og Europa, er en væsentlig del af sikkerhedsrisikoen. Især i Tadsjikistan med en 1400 kilometer lang grænse mod Afghanistan kan en forværring af den i forvejen meget ustabile situation indebære uoverskuelige følger for landet. Derfor har Danmark siden begyndelsen af 2011 via OSCE (Organization for Security and Co-operation in Europe) bidraget til en styrket grænseovervågning og -kontrol i Tadsjikistan. I Kirgisistan udbrød der i juni 2010 voldsomme etniske uroligheder mellem kirgisere og det store usbekiske mindretal, og skønt situationen er delvist stabiliseret, kan en opblussen ikke udelukkes. Dette vil kunne trække nabolandet Usbekistan med ind i konflikten. Foruden demokrati- og menneskerettighedsområdet arbejder Danmark også med konfliktforebyggende aktiviteter i Centralasien. EU s Centralasien-strategi omfatter politisk dialog og bistand over en bred vifte af områder. Elfenbenskysten I kølvandet på præsidentvalget den 28. november 2011, hvor tidligere præsident Laurent Gbagbo tabte og nægtede at overlade embedet til den legitimt valgte præsident Alassane Ouattara, oplevede Elfenbenskysten særligt i de første 4 måneder af 2011 en voldelig genopblussen og manifestering af den tidligere borgerkrig i landet. Kampene mellem tropper loyale overfor hhv. Gbagbo og Ouattara intensiveredes, hvilket bl.a. resulterede i over internt fordrevne og over flygtninge alene i nabolandet Liberia, da krisen stod på sit højeste. Den 11. april 2011 blev Gbagbo arresteret under en militæroperation, og kamphandlingerne indstilledes umiddelbart derefter. Et vigtigt aspekt i dette positive resultat var samarbejdet mellem de afrikanske regionale organisationer AU (African Union) og ECOWAS (Economic Community of West African States) samt EU og FN. EU's sanktioner lagde et betydeligt økonomisk pres på Gbagbo, ligesom den resolutte indgriben af FN-styrken UNOCI (United Nations Operation in Côte d Ivoire) støttet af franske tropper for at beskytte civilbefolkningen, der fandt sted med baggrund i FNs sikkerhedsrådsresolution 1975, spillede en væsentlig rolle. Efterfølgende er Ouattara blev indsat som præsident, og en ny regering er indsat. Situationen i Elfenbenskysten har været under foreløbig undersøgelse af anklagemyndigheden ved den internationale straffedomstol siden 1. oktober 2003, efter at regeringen i Elfenbenskysten indgav en erklæring om at acceptere domstolens jurisdiktion. I breve til anklageren bekræftede den nyvalgte præsident for Elfenbenskysten, Alassane Ouattara i december 2010 og igen i maj 2011 Domstolens kompetence samt sit ønske om, at anklageren indleder undersøgelser om de mest alvorlige forbrydelser begået siden den 28. november 2010 på hele Elfenbenskystens territorium. 16

17 Landet står dog overfor kæmpemæssige opgaver f.s.v.a. økonomisk og demokratisk udvikling, samt en genoprettelse af lov og orden og en national forsoningsproces. Danmark har spillet en aktiv rolle igennem EU i den politiske opbakning til præsident Ouattara samt gennem det reviderede EU-sanktionsregime mod landet. Fra dansk side bakkes der op om international støtte til landets genopbygning, udvikling samt genoprettelse af lov og orden gennem en sikkerhedssektorreform. Etiopien og Eritrea Konflikten mellem Etiopien og Eritrea er fortsat fastlåst som følge af Etiopiens manglende opfyldelse af grænsedragningskommissionens afgørelse fra Haiti Jordskælvet i Haiti den 12. januar 2010 lagde store dele af hovedstaden Port-au-Prince i ruiner, ramte ca. 3 mio. mennesker og førte til anslået dødsfald. Den humanitære situation blev i november 2010 forværret som følge af udbrud af kolera. Danmark reagerede hurtigt på FN s appel om bistand til nødhjælps- og genopbygningsindsatsen (FN-appel på i alt 1,4 mia. USD) og har ydet godt 115 millioner kr. til direkte nødhjælp og hurtig genopbygning, herunder 50 millioner kr. via FN. 40 danskere har været udsendt gennem det Internationale Humanitære Beredskab, Beredskabsstyrelsen og danske NGO er. Endelig har Danmark i forbindelse med koleraudbruddet bidraget med USD gennem Dansk Røde Kors. Der er fortsat store udfordringer i forhold til igangsætningen og koordinationen af den mere langsigtede genopbygningsindsats. Dette skyldes den vanskelige situation i landet, hvor infrastrukturen er brudt sammen, og hvor regeringssystemet er en svag partner i koordineringen med udbredt mangel på kapacitet og med svage administrative ressourcer. Haitis nyvalgte præsident Michel Martelly blev indsat den 14. maj Fra dansk side lægges der stor vægt på EU s massive støtte til genopbygningen og koordineringen af indsatsen under ledelse af FN. Irans atomprogram Irans atomprogram har påkaldt sig mindre opmærksomhed i foråret 2011, end det tidligere har været tilfældet. Dette skyldes dels den opmærksomhed det arabiske forår har fået, og dels at der ikke har været nogen markant udvikling siden det resultatløse møde mellem P5+1 (omfatter de fem permanente medlemmer af FN s Sikkerhedsråd samt Tyskland, og kaldes også EU3+3) og Iran i Istanbul i januar. Dette betyder dog ikke, at der ikke er udvikling. Alt tyder på, at Iran fortsætter arbejdet med at berige uran, samt at udvikle ballistiske missiler, der kan fremføre masseødelæggelsesvåben. Fra dansk side arbejder man fortsat for en fuldstændig og verificerbar iransk efterlevelse af IAEA s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder garanti for det iranske atomprograms udelukkende civile karakter. Danmark støtter bred international enighed om den førte to-sporsstrategi (døren 17

18 til forhandlinger holdes åben, samtidig med at presset via sanktioner fastholdes). Man støtter fra dansk side, at EU med henblik på at støtte FN-processen fokuserer på forhandlingssporet og opretholder presset over for Iran. Den seneste resolution 1929 fra foråret 2010 udtrykker støtte til P5+1 gruppens tosporsstrategi og opfordrer Iran til fuldt ud at opfylde de krav, som det internationale samfund har opstillet. Irak Danmark støtter en central rolle for FN i Irak både f.s.v.a. den politiske proces og koordinationen af den internationale udviklings- og humanitære bistand. Danmark bidrager substantielt til UNDAF-fund (United Nations Development Aid Framework) gennem et nyt dansk Irakprogram og medvirker derved til at styrke FN s rolle i Irak og FN s egne projekter. Fra dansk side støtter man en fortsat tilstedeværelse af UNAMI (United Nations Assistance Mission for Iraq), hvor Danmark på nuværende tidspunkt har udsendt en militærrådgiver og en forbindelsesofficer. Det danske engagement i Irak er stort og mangesidet og består aktuelt af udviklingsbistand (fremme af menneskerettigheder og retsstat), nærområdeindsatser, en politirådgiverindsats samt træning af irakiske sikkerhedsstyrker. Som led i omstruktureringen af Danmarks diplomatiske tilstedeværelse i Bagdad har forsvaret afsluttet sine personbeskytteropgaver i efteråret Den danske civile indsats i Irak er fortsat markant. Danmark har i perioden samlet set givet tilsagn om udviklingsbistand for 459 mio. kr. til genopbygningen af Irak. Der er medio 2011 bevilget yderligere 75 mio. kr. i faglig bistand til Irak i Denne støtte vil primært blive ydet gennem multilaterale kanaler, herunder ikke mindst FN, og er fokuseret på menneskerettigheder og rule-of-law. Dette er områder, hvor Danmark længe har været aktiv i Irak, men hvor situationen fortsat er vanskelig. Samtidig fortsættes nærområdeindsatsen for internt fordrevne i Irak og flygtninge i nabolandene med indsatser i Irak, Syrien og Jordan med en samlet ramme på 142 mio. kr. for perioden Med denne indsats andrager den samlede humanitære støtte 572 mio. kr. for perioden Nærområdeindsatsen forventes fortsat i Israel/Palæstina Danmark og EU arbejder for at få genoptaget fredsforhandlingerne inden for rammerne af bl.a. de relevante Sikkerhedsrådsresolutioner, Køreplanen for Fred og Den Arabiske Ligas fredsinitiativ. Danmark og EU støtter en to-stats-løsning med et Israel, hvis ret til fred og sikkerhed er opfyldt, og en geografisk sammenhængende og demokratisk palæstinensisk stat, der eksisterer inden for sikre, anerkendte og garanterede grænser, jfr. sikkerhedsrådsresolution 1397 (2002). En løsning på konflikten må ses i det bredere regionale perspektiv, herunder også i forhold til fremdrift i de øvrige konfliktspor. Generalforsamlingens drøftelser bør understøtte disse bestræbelser. Danmark og EU finder bosættelser i de besatte områder i strid med fjerde Genèvekonvention og betragter dem som en hindring for muligheden for fred. Danmark og EU anerkender ikke den israelske annektering af Østjerusalem, som er i strid med Genèvekonventionerne. Danmark og EU tager afstand fra Israels udbygning af bosættelser, herunder i Østjerusalem, og støtter en forhandlet løsning om Jerusalem som hovedstad for to stater. Danmark og EU lægger vægt på, at Israel medvirker til en forbedring af den vanskelige økonomiske situation i de palæstinensiske områder. Dette må bl.a. ske gennem fri bevægelighed for 18

19 personer og varer mellem selvstyreområderne og mellem disse og omverdenen, jfr. aftalen om adgang og bevægelse (AMA) fra Særligt lægger Danmark og EU vægt på en betydelig forbedring af adgangen til og fra Gaza, især for humanitær bistand, varer og genopbygningsmaterialer, men også for personer. Danmark og EU støtter det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, herunder oprettelsen af en uafhængig, demokratisk, sammenhængende, suveræn og levedygtig palæstinensisk stat side om side i fred og sikkerhed med Israel og gensidig anerkendelse. Danmark og EU har erklæret at være parate til at anerkende en palæstinensisk stat på rette tidspunkt. Dette emne kan forventes at blive fremtrædende i forbindelse med den 66. generalforsamling. Som bekendt udtrykte præsident Obama på generalforsamlingen i 2010 i sin tale håbet om, at et Palæstina kunne deltage i generalforsamlingen i Fra officiel palæstinensisk side arbejder man på, at der evt. under generalforsamlingen vil kunne vedtages en tekst, som i en eller anden form lægger op til anerkendelse af en palæstinensisk stat. Der vil muligvis også blive gjort forsøg på at få Sikkerhedsrådet til at anbefale generalforsamlingen at optage Palæstina som nyt medlemsland. USA ventes i så fald at nedlægge veto i Sikkerhedsrådet. Kvartetten og EU arbejder for at formå de to parter til at genoptage fredsforhandlingerne forud for generalforsamlingen. Sker det, må det forventes, at de palæstinensiske bestræbelser i FN-sporet indstilles eller udsættes. En afstemning om anerkendelse i generalforsamlingen vil kunne splitte det internationale samfund, herunder EU-landene. Fra dansk side finder man, at en løsning på konflikten skal findes ad forhandlingsvejen og ikke ved unilaterale tiltag. Kaukasus Situationen i Georgien er fastlåst. Fra dansk side ønsker man at finde en langsigtet og fredelig løsning på konflikterne i Georgien, der baserer sig på respekt for landets territorielle integritet. Danmark støtter stærkt op om Genève-processen, som med særlig fokus på sikkerhed og stabilitet samt forholdene for flygtninge og internt fordrevne danner rammen for konflikthåndtering i Georgien. Siden 2008 har Georgien fremsat resolutioner om internt fordrevne, som alle blev vedtaget. I 2008 var EU-landene meget splittede i deres holdning til resolutionen, men siden 2009 er det lykkedes EU at få Georgien til at acceptere en lang række ændringsforslag, hvilket har ført til, at alle EU-lande undtagen ét har stemt for resolutionen. Sagen ventes også på dagsordenen under FN s 66. Generalforsamling. Danmark vil i den forbindelse arbejde for EUenighed og samtidig arbejde for, at et evt. resolutionsforslag ikke får en negativ indvirkning på en i forvejen skrøbelig Genève-proces. Da OSCE og UNOMIG s (United Nations Observer Mission in Georgia) mandater i Georgien ikke blev forlænget i 2009 pga. russisk modstand, er EU s observatørmission (EUMM) i dag den eneste i landet, hvorfor EU spiller en meget central rolle. Aserbajdsjan fremlagde i juli 2010 overraskende et udkast til resolution i Generalforsamlingen med titlen Observance of international humanitarian law and international human rights law in the occupied territories of Azerbaijan til behandling i Generalforsamlingen umiddelbart før den 64. Generalforsamlings afslutning. I EU-kredsen har der været enighed om, at en drøftelse af situationen i Nagorno-Karabakh (som er regionen, der henvises til i resolutionsforslaget) i FNregi ikke vil være hensigtsmæssig og vil kunne risikere at gribe forstyrrende ind i OSCE proces- 19

20 sen om samme emne. Efter internationalt pres har Aserbajdsjan i de seneste år valgt at udskyde sit resolutionsudkast til næste Generalforsamling. Det kan derfor ikke udelukkes, at Aserbajdsjan vælger at fremlægge et tilsvarende resolutionsforslag under den 66. Generalforsamling, særligt set i lyset af de udeblevne resultater fra det trilaterale topmøde mellem Aserbajdsjan, Armenien og Rusland i Kazan den 25. juli Libanon/Syrien I forholdet mellem Syrien og Libanon er der fortsat grund til aktivt internationalt engagement og bevågenhed for at støtte Libanons bestræbelser på at konsolidere den politiske og økonomiske stabilitet. Sikkerhedsrådets vedtagelse af resolution 1701 (2006) er udtryk for dette engagement. Processen støttes af en forstærket FN-styrke (UNIFIL United Nations Interim Force in Lebanon), hvor Danmark siden december 2009 og indtil november 2011 bidrager med en logistikenhed på ca. 150 personer. Danmark har også støttet det Særlige Tribunal for Libanon og lægger vægt på gennemførelsen af tribunalets uafhængige arbejde. Danmark var medforslagsstiller til resolution 1701 og støtter de grundlæggende elementer heri, herunder afvæbningen af alle militser (inkl. Hizbollah), demarkering af Libanons internationale grænser samt det helt grundlæggende forhold, at den libanesiske regering bliver i stand til at håndhæve sin autoritet i hele Libanon. Liberia Ellen Johnson-Sirleaf blev valgt til præsident for Liberia i slutningen af Siden valget er situationen i landet stabiliseret, men der ligger fortsat store opgaver i at bringe landet på fode igen. Denne positive udvikling blev og er dog fortsat truet af situationen i Elfenbenskysten. Den politiske krise og genopblussen af borgerkrigen i nabolandet i 2010 og 2011 medførte en stor flygtningestrøm, og der er fortsat ivorianske flygtninge i Liberia, selvom kamphandlingerne er afsluttet, og den nye regering er blevet indsat i Elfenbenskysten. Ligeledes har konflikten i nabolandet resulteret i udlån of UNMIL s (United Nations Mission in Liberia) tropper samt materiel til UNOCI, som udgør en potentiel risikofaktor for sikkerhedssituationen i Liberia, ikke mindst i betragtning af, at 2011 er valgår i Liberia med et forestående parlamentsvalg i efteråret Dertil kommer markant stigende fødevarepriser, som ligeledes kan bidrag til politiske og sociale uroligheder. Danmark støtter freds- og genopbygningsprogrammet og særligt initiativer til fremme af 2015-målet om kvinders ligestilling. Ellen Margrethe Løj fra Danmark varetager fortsat posten som FN s generalsekretærs særlige repræsentant i Liberia og leder af UNMIL, som fastholder en betydelig tilstedeværelse i landet. Madagaskar Madagaskar har befundet sig i dyb politisk krise, siden Andry Nirina Rajoelina gennemførte en forfatningsstridig magtovertagelse (militærkup) den 17. marts 2009 og dermed tvang den demokratisk valgte præsident Marc Ravalomanana i eksil. På trods af flere mæglingsforsøg og indgåede aftaler mellem tre politiske parter om en overgangsregering (kaldet HAT) er det endnu ikke lykkedes at danne en legitim regering, som kan anerkendes af den regionale samarbejdsorganisation SADC (South African Development Community) og AU. AU har suspenderet Madagaskars medlemskab og indført sanktioner mod landet. EU har i maj 2010 suspenderet fællesskabsbistand bortset fra humanitær hjælp. Der har været visse fremskridt i forhandlinger om en køreplan, der skal føre til afholdelse af valg senere på året, men planen er endnu ikke godkendt 20