Indsend dine kommentarer til Kolding Kommune inden 6. maj Planstrategi Kolding Kommune og Trekantområdet

Transkript

1 Indsend dine kommentarer til Kolding Kommune inden 6. maj 2015 Planstrategi 2015 Kolding Kommune og Trekantområdet

2 Læsevejledning Hvad er planstrategi Planstrategien består af en lokal del, der er specifik for Kolding Kommune samt en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet. I den lokale planstrategi for Kolding Kommune er der på baggrund af kommunens overordnede vision sat fokus på fire temaer: Erhverv i udvikling (side 8), Bosætning, (side 12) Levende bymiljøer (side 16) og Bæredygtig mobilitet (side 18). Koldings lokale planstrategidokument afsluttes med en oversigt over, hvilke specifikke temaer kommuneplanen skal revideres under (side 20) samt en revisionsbeslutning og en oversigt over den planlægning, der er gennemført siden sidst (side 21). Trekantområdets Planstrategi 2015 Metropol på vej udgør den fælles del af planstrategien for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Strategien er baseret på tre temaer: Danmarks produktionscentrum (side 33), Danmarks entreprenante centrum (side 44) samt Kulturmetropol (side 46). Hvert tema samler de konkrete tiltag til handlinger i den kommende periode under separate overskrifter: Det vil vi. Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt om byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af bemærkninger til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de indkomne bemærkninger og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Endelig afsluttes det fælles planstrategidokument med en oversigt (side 48) over hvilke specifikke temaer, kommuneplanen skal revideres under samt en egentlig revisionsbeslutning og en oversigt over den planlægning, der er gennemført siden sidst (side 49). 2

3 Indholdsfortegnelse Kolding Kommune Trekantområdet Kolding - vi designer livet 5 Erhverv i udvikling 8 Bosætning 12 Levende bymiljøer 16 Bæredygtig mobilitet 18 Revision af Kommuneplan Planlægning i Kolding kommune siden sidste kommune plan 21 Metropol på vej 23 Et tæt samarbejde... med stærke visioner 26 Hver for sig er vi stærke... sammen er vi én unik byregion 28 Metropol på vej 30 Danmarks produktionscentrum 33 Danmarks entreprenante centrum 44 Kulturmetropol 46 Strategiske temaer for kommuneplanrevisionen 48 Planlægning siden sidst 49 3

4

5 Kolding - vi designer livet Kolding Kommunes Planstrategi 2015

6 Syddansk Universitet under opførelse Billede fra Henning Larsen Architects

7 Indledning Planstrategi 2015 Med kommuneplanstrategi 2015 peger Kolding byråd på fire temaer, der er særlig vigtige for kommunens udvikling de kommende år, og som derfor skal ligge til grund for en delvis revision af kommuneplanen: Erhverv i udvikling Bosætning Levende bymiljøer Bæredygtig mobiliet Temaerne er strategisk udvalgte på baggrund af politiske visioner og de fremherskende tendenser inden for byudvikling. Strategien udmøntes i en række mål og handlinger inden for hvilke de kommende års planlægning skal orientere sig. Bæredygtighed indtager fortsat en central plads i Kolding Kommunes planlægning, og bæredygtig vækst er en forudsætning for kommunens langsigtede udvikling. Partnerskaber og inddragelse I Kolding Kommune designer vi livet. I planlægningen inviterer vi borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter med i processen, når vi arbejder med udviklingsprojekter. Vi vil gerne gå længere end den traditionelle inddragelse og arbejde med medskabelse og partnerskaber i forbindelse med planlægningen af vores byer. Der findes konkret en række omdannelses- og udviklingsområder, som Kolding Kommune ikke på egen hånd kan realisere. Løsningen kunne være et forpligtende samarbejde mellem offentlige og private organisationer, der over en tidsperiode har en fælles målsætning om at skabe resultater ved omdannelse af en konkret lokalitet. En klar opgave- og ansvarsfordeling gør det muligt at dele ressourcer og risici. Partnerskaber kan tage mange forskellige former, men stiller store krav til styring. Kolding og centerbyerne Kolding by er som hovedby dynamo for udviklingen i hele kommunen. Det er hér den største del af såvel borgere som erhvervsliv er lokaliseret og hér det største udbud af kulturtilbud findes. En stor tiltrækningskraft i hovedbyen kan give en positiv afsmittende effekt på centerbyerne som bosætningsområder til gavn for hele kommunen. Centerbyerne Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld spiller hver en vigtig rolle med varierede bykvaliteter, som det er vigtigt at værne om og udvikle. Lunderskov skal styrkes i sin rolle som bo- og fritidsby mens Vamdrup skal fastholde sin status som aktiv erhvervsby. Christiansfelds unikke kulturhistorie og bykvalitet skal præge udviklingen af hele byen. Vedtaget i Kolding Byråd den 23. februar Lunderskov Kolding Vamdrup Christiansfeld

8 Erhverv i udvikling - en dynamisk iværksætterkommune Syddansk Universitet åbnede i august 2014 nyt campus i Trekantområdet. Byggeriet er Danmarks første lavenergi-universitet. IBC Innovationsfabrikken i GORIs tidligere kontor- pg produktionsbygninger skaber nye rammer for læring. 8 Kolding Kommune har gennem mange år været blandt landets førende vækstkommuner og været i front med etablering af nye virksomheder og erhvervsservice. I de seneste 10 år har kommunen oplevet en af de stærkeste vækstrater i Danmark. Med godt arbejdspladser hører kommunen til de få i Region Syddanmark, der ikke har tabt arbejdspladser i perioden fra For at sikre en fortsat bæredygtig erhvervsudvikling, skal den fysiske planlægning bakke op om erhvervslivets såvel som byens behov. Som en del af den overordnede vision for Kolding kommune er det ønsket, at kommunen fortsat skal holde sin styrkeposition ved især at fremme iværksætteri: Passionen for at udforske og anvende design gør Kolding kendt i udlandet som den europæiske designby, hvor iværksætteri, social udvikling og uddannelse i samspil danner en stolt vækstkommune. Konkret er det et mål, at skabe et fællesskab for erhvervsliv, iværksættere, studerende, forskere og kommunalt ansatte, hvor viden, afprøvning og udvikling går hånd i hånd. Ved at udvikle en Koldingmodel for iværksætterne og styrke netværket af kreative virksomheder skal det gøres let og effektivt at starte ny virksomhed i Kolding. Udfordringer Selv om det har været muligt at fastholde arbejdspladser, har der i forbindelse med lavkonjunkturen de senere år kun været lille efterspørgsel efter ny erhvervsjord. På nuværende tidspunkt har kommunen derfor en stor restrummelighed i forbindelse med erhvervsudlæg i henholdsvis Kolding, Vamdrup og Lunderskov. Erhvervslivet er under forandring og lokaliseringsbehovene er ændret. Vi skal sikre os, at vi har det rigtige udbud af erhvervsarealer i forhold til den aktuelle efterspørgsel og de konkrete ønsker. Derfor er der behov for at undersøge, om de nuværende arealudlæg reelt er egnede til fremtidens erhverv. Blandt andet skal plangrundlaget for Nordic Synergy Park revurderes, for at fremme udviklingen af området. Vækstmuligheder i byen Traditionelt har vi i planlægningen haft fokus på at udlægge tilstrækkelige arealer på bar mark til at dække behovet for nye virksomheder. Nu går tendensen mere i retning af, at virksomheder efterspørger nærhed til bymæssige funktioner og service samt adgang til kollektiv transport. Erhvervslivets ønsker om i højere grad at være en del af bymiljøet kan samtidig være med til at understøtte bylivet. Flere arbejdspladser centralt i byen kan øge omsætningen i butikker, cafeer og restauranter. Samtidig stiller det dog krav til forbedring af den trafikale fremkommelighed. Udviklingen af virksomheder og deres ønsker kan groft opdeles i 3 grupper, hver med deres ønsker og behov til lokalisering: 1. Nystartede virksomheder og iværksættere med vækstpotentiale, som i høj grad søger samhørighed med andre små virksomheder i kontorfællesskaber med adgang til vejledning og rådgivning eller i mindre lokaler placeret centralt i byen.

9 Rummelighed til erhverv 59 ha 2. Virksomheder, der har base i de eksisterende erhvervsområder eller bymidterne, og som ønsker at udvide inden for deres nuværende rammer eller bygge nyt i erhvervsområderne i kanten af byerne. 3. Virksomheder som søger motorvejsbeliggenhed med maksimal synlighed. 11 ha Mange virksomheder er ikke arealkrævende og kan ofte indpasses i byområderne uden miljøgener. De kan få fordele af synergier med andre virksomheder i byen, hvor klyngedannelser kan styrke innovationsevnen og skabe værdi gennem netværk og vidensdeling. 52 ha 132 ha 178 ha 9 ha Erhvervsvirksomheder kan ligge mange steder i en by, og derfor handler planlægning for erhverv i byerne ikke kun om de større sammenhængende erhvervsområder men, bredt set om lokalisering af erhverv som en del af bymiljøet. Som grundlag for planlægningen skal vi have identificeret kommunens udviklingspotentialer og fundet nye veje til bæredygtig vækst for virksomheder i de centrale dele af byerne. Den bedste iværksætterkommune Iværksætteri er en af Koldings væsentlige styrker. Kommunen har i en årrække haft fokus på at skabe de bedst mulige vilkår for nystartede virksomheder og har stor succes med House of Innovation og House of Design i Kolding, der understøtter iværksætternes netværk, kreativitet, udvikling og vækst. 22 ha 9

10 Vejlevej Danfossgrunden Golfbaneområdet Udvikling af nye ydelser, produkter og teknologier er med til at skabe økonomisk vækst og dynamik i samfundet. Iværksættere er en del af erhvervslivets vækstlag, og nye virksomheder kan bidrage til fornyelse i erhvervsstrukturen. flytningen kan blive en realitet, vil der være muligheder for at udvikle et mindre areal ud mod Skovvangen til forskningsrelaterede virksomheder i relation til akutsygehus. En inddragelse af arealet skal dog ske i respekt for den omgivende natur. Gasaområdet Skovvangen 10 Antallet af virksomheder med kreative aktiviteter stiger generelt, og i Kolding Kommune findes over arbejdspladser inden for den kreative sektor. Generelt er der blandt virksomhederne en stigende efterspørgsel efter kreative kompetencer til at udvikle produkter og services. For at styrke væksten skal udvikling af erhvervsområder - enten ved nyudlæg eller ved omdannelse af eksisterende byområder - rumme gode vækst- og innovationsmiljøer, så iværksættere og kreative erhverv finder det attraktivt at blive i kommunen og bidrage til en positiv udvikling. Udviklingspotentialer i byen Udfordringen ligger i at planlægge for en omdannelse og fornyelse af de centrale byområder til erhvervsformål. Særligt i Kolding byområde findes potentialer for omlægning og fornyelse med henblik på etablering af nye byerhverv. Der har tidligere været overvejelser omkring omdannelse af eksisterende erhvervsområder ved eksempelvis Olaf Ryes Gade i Seest og Gasagrunden ved Vejlevej. Endvidere er der muligheder for en udbygning af arealerne ved Kolding Banegård i forbindelse med etablering af ny busterminal. Der er i kommuneplanen skabt grundlag for en flytning af Kolding Golfklubs golfbane til Drejenshalvøen. I det omfang Erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne Med udvikling af campusområdet i Kolding bymidte skal Koldings placering som vækstdynamo og central uddannelsesby i Trekantområdet og regionen styrkes. Der er over 4000 studerende i Kolding, og cirka halvdelen bor i Kolding. Det er visionen, at antallet af studerende i 2022 skal være fordoblet og samtidig skal størsteparten af de studerende blive og bo i byen. Et godt studiemiljø er en vigtig faktor for, hvor de studerende vælger at tage deres videregående uddannelse, og i hvilken grad de trives under studiet. Derfor skal der fortsat arbejdes på at udvikle rammerne for et attraktivt by- og studiemiljø i og omkring campusområdet i Kolding bymidte. I Kolding er der taget flere initiativer til at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, forskning og erhverv. Der er en lang tradition for at samarbejde med virksomheder, hvor de studerende er i praktik, løser opgaver eller nytænker koncepter for virksomheder. Flere virksomheder efterspørger nærhed til undervisnings- og forskningsmiljøer. En vigtig del af visionen er at skabe forbedrede og fornyede rammer for samarbejdet ved konkret at etablere samlingssted og væksthus. Vejlevej Tøndervej Nordre Ringvej Olaf Ryes Gade Holmstaden Potentielle erhvervsudviklingsområder i Kolding byområde Banegårdsområdet / Inderhavne Sydbanegade Campusområdet og Gimbel Jens Holms Vej

11 Det vil vi Handlinger Turisme For Kolding Kommune og for Trekantområdets erhvervsudvikling spiller turisme en væsentig rolle. Forventningerne til væksten i turismen lokalt er forholdsvis store - særligt omkring de to destinationssamarbejder Legoland Billund Ressort og Lillebælt. I Destination Lillebælt og projektet Naturpark Lillebælt er der sat fokus på at skabe naturoplevelser i og omkring vores områdes store landskabs- og naturværdier. Kolding har gennem Destination Lillebælt startet arbejdet med at skabe en turismeplan, der skal tegne udviklingsmulighederne for turismeerhvervet omkring nuværende attraktioner og medvirke til at skabe nye potentialer i kystområderne i tæt forening med målet om at beskytte og formidle naturværdierne. Detailhandel Med baggrund i detailhandelsanalysen fra 2014 skal det vurderes, om der er grundlag for en omlægning af center- og butiksstrukturen i kommunen. I Kolding bymidte skal der fortsat være mulighed for etablering af 3 store udvalgsvarebutikker på over m 2. Placeringen af nye butikker skal tage udgangspunkt i helhedsplan for bymidten. Vi vil styrke en bæredygtig erhvervsudvikling i tæt dialog med erhvervslivet. Vi vil søge at skabe synergi mellem byliv og erhvervsliv og styrke erhvervslivets sammenhænge til forsknings- og uddannelsesmiljøerne. Vi vil sikre, at iværksættere og kreative erhverv får de bedst mulige vilkår for at udvikle sig. Vi vil skabe attraktive bæredygtige vækstmiljøer for erhverv i byen med mulighed for, at flere virksomheder kan etablere sig i et fællesskab. Vi vil styrke turismen gennem regionale samarbejdsog udviklingsmuligheder. Vi vil vurdere detailhandelsstrukturen nærmere for fremadrettet at sikre en god og fremtidsorienteret planlægning for butiksudbuddet. Vi vil analysere hvilke erhvervstyper, vi har mulighed for at tiltrække og udvikle, så udbuddet af erhvervsarealer modsvarer den samlede efterspørgsel. Erhvervslivet skal inddrages i dialog omkring udviklingen af eksisterende erhvervsområder. De udlagte erhvervsarealer skal revurderes med henblik på en mulig omfordeling af arealerne. Der skal udpeges bynære arealer, hvor der kan ske en bæredygtig integrering af erhvervsvirksomheder. Gimbelgrunden skal planlægges med funktioner, der spiller sammen med det tilstødende campusområde. Der skal udpeges arealer til forskningrelaterede erhvervsvirksomheder i relation til det nye akutsygehus. Der skal fastlægges rammer for placering af tre store udvalgsvarebutikker i Kolding bymidte. Der skal udarbejdes en turisme-potentialeplan i samarbejde med Fredericia Kommune og Middelfart Kommune. Vi vil - i respekt for det kommunale selvstyre - sikre, at Trekantområdets fælles ambition om afgiftsfri zone alene opfyldes med udgangspunkt i kommunens økonomiske mulighed og prioritering. 11

12 Fokusering på nærmiljø og orginalitet kommer blandet andet til udtryk i personlig indretning, genbrug og urban gardening Bosætning - gode rammer for livet Syddansk Universitet åbnede i august 2014 nyt campus i Trekantområdet. Byggeriet er Danmarks første lavenergi-universitet Kolding skal udvikle sig til at blive et af landets mest attraktive bosætningsområder, og i visionen lægges op til, at vi skal være indbyggere i Det er flere end der bor i kommunen i dag og omkring flere end befolkningsprognosen for 2014 angiver. Derfor skal vi have et stærkt fokus på at tilpasse byen og planlægningen til de ønsker og behov kommunens nuværende og kommende borger måtte have. Der er fortsat en stor restrummelighed i de udlagte byudviklingsområder, hvor der kan planlægges for og opføres tæt-lav og åben-lav boligbebyggelser på bar mark. Det er dog ikke nok til at kunne opfylde det politiske mål. Den ekstra befolkningstilvækst skal derfor sikres ved at der opføres flere bynære etageboliger. Udviklingen går i retning af et mere differentieret boligmarked og mangfoldigheden og forskellige livsstile kommer mere og mere i fokus. Planlægning for nye boligområder skal kunne give attraktive muligheder for at bo tæt på sit arbejds- og studiested med god adgang til naturoplevelser og friluftsliv. Vækstdynamoer i Kolding bymidte Med campusområdet i Kolding bymidte bliver Koldings placering som vækstdynamo og central uddannelsesby i Trekantområdet og regionen styrket. Koldings størrelse gør, at byen tilbyder en række tilbud og faciliteter, som efterspørges: uddannelse, jobmuligheder, byliv, kultur og nærhed til service. Der vil blive en væsentlig tilgang af nye studerende til de forskellige uddannelsesinstitutioner. Studiemiljøet og studielivet i og omkring det nye campusområde har stor betydning for tiltrækningen af studerende. Nye boliger til studerende skal derfor placeres i umiddelbar nærhed til bymidten og campusområdet. Tilsvarende forventes der - som følge af sygehusets udbygning til akutsygehus - en markant tilflytning af sygehusets ansatte til Kolding by. Med udbygningen tilføres byen en række specialiserede arbejdspladser i både høj-, lav- og mellemindkomstgruppe. Disse grupper vil efterspørge et varieret boligudbud. Nye boliger i nærhed til sygehuset skal matche indkomstgrupperne, så der sikres både mindre lejeboliger, familieboliger og mere eksklusive boliger. Et liv flere boliger Hvor ejerboliger tidligere var en engangsinvestering og dannede rammen for hele livet, er der en klar tendens til, at boligen skiftes ud, så den passer til de skiftende behov, hvad angår størrelse, beliggenhed og økonomi. Der er ligeledes en tendens til, at par flytter fra parcelhuskvartererne og ind til bymidternes kulturtilbud og nærhed til service, når børnene er flyttet hjemmefra. For at kunne fastholde og tiltrække borgere skal Kolding Kommune kunne tilbyde en variation af boligtyper, som kan matche forskellige målgruppers behov. Det skal være muligt at finde attraktive bosætningsmuligheder i forskellige livsfaser og -situationer. Der skal skabes bedre grundlag for cirkulation i den eksisterende boligmasse blandt andet ved at kunne tilbyde attraktive og eksklusive boliger i Kolding bymidte.

13 Større sammenhængende restummelighed til boliger 20 ha Mangfoldige boligområder Blandede boligområder med eksempelvis forskellige ejerformer er en faktor, der kan være medvirkende til at skabe et varieret og rigere byliv. Med en strategisk planlægning for almene boliger på særligt udvalgte lokaliter, har kommunen mulighed for at præge sammensætningen af boligtyper og ejerformer og kan desuden medvirke til at igangsætte udskiftningen eller udviklingen af et byområde. 31 ha 34 ha Byfortætning Det har i mange år været et erklæret mål for Kolding Kommune, at omdanne de centralt beliggende arealer og byfortætte. Men selv om der bygges tættere i byen, er befolkningstætheden ikke tilsvarende forhøjet. 17 ha Der bor generelt færre og færre i boligerne og især for husstande på kun én er efterspørgslen og arealbehovet stigende. I planlægningen for nye boliger i den eksisterende by, skal single-boligerne gives plads, og et opmærksomhedspunkt skal være, at fællesfunktioner og -anlæg målrettes denne type boliger for at optimere arealudnyttelsen. 23 ha 128 ha Energirigtige boliger Finanskrisen og en stigende bevidsthed om klimaforandringerne har medført et større fokus på boligens energiforbrug. Dermed er der et stigende ønske om at indtænke og tilføre grønne tiltag i boliger for at mindske energiforbruget. Hos boligejerne er det dels økonomiske betragtninger, der ligger til grund, men også ønsket om at gøre sin bolig mere bæredygtig er indvirkende. 18 ha 13

14 Skovvangen Dyrehavevej Fynsvej Størstedelen af kommunens indbyggere bor og bosætter sig i den eksisterende boligmasse. Her er bymiljøet allerede etableret med byrum og rekreative områder. Den eksisterende og ofte ældre del af boligmassen bidrager med et stort ressourceforbrug på grund af manglende energieffektivitet. Nordre Ringvej Byparken Der er således et stort potentiale for at opnå både økonomisk gevinst for borgerne og miljømæssig gevinst for kommunen ved strategisk at arbejde med bæredygtige by- og kvarterløft gennem planlægning, vejledning og økonomisk støtte. Fortætning er et af redskaberne. Engstien Studieboliger / Gimbel Tøndervej Haderslevvej Klostergården / Holmsminde Studieboliger / Campus Fjordbyen / Skamlingvejen Fremtidens bolig er tænkt fleksibel og energirigtig. Fremtidens bæredygtige almene boliger på Fyrværkerigrunden er et nyskabende byggeri, der former nye rammer for hverdagslivet. Potentielle udviklingsområder i Kolding Bymidte 14 14

15 Fordeling af boligtyper Kolding Kommune 2014 Danmarks Statistik Lejligheder Det vil vi Handlinger Vi vil skabe et sammenhængende og mangfoldigt boligmarked, hvor udbudet af attraktive og forskellige boligområder matcher erfterspørgslen. Der udpeges konkrete områder til almene boliger i og omkring Kolding bymidte, der understøtter den overordnede byudvikling. Rækkehuse Parcelhuse Vi vil sikre at boligudbygning sker på et bæredygtigt grundlag og begrænse arealforbruget til boligudlæg ved at planlægge for fortætning i inden for eksisterende byområder. Der skal udpeges områder til fortætning i de centrale byområder, og muligheden for at fortætte i eksisterende parcelhusområder skal også undersøges. Vi vil udvikle en model for, hvordan der kan indgås partnerskaber om at skabe bæredygtig byomdannelse. Der skal planlægges for nye studieboliger i og omkring campusområdet i Kolding Vision Fremskrivning Vi vil gøre Kolding bymidte til en vigtig hjørnesten i de kommende års planlægning for bynære boliger både til unge, familier og singler. Der skal planlægges for nye boliger tæt ved Kolding Sygehus. De nuværende by- og boligudlæg skal revurderes i forhold til rummelighed, efterspørgsel, værdier og behov Befolkningsudvikling Kolding Kommune Danmarks Statistik 15

16 Levende bymiljøer - en synlig designkommune Attraktive bymiljøer er en vigtig drivkraft for yderligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadig større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Det har stor betydning, at der satses på øget bykvalitet, idet den fysiske udformning og indretning af byerne skal invitere til mødesteder og fysiske aktiviteter med en høj grad af tilgængelighed. Byernes mange kvaliteter og muligheder skal blandt andet styrkes gennem satsningen på design. Det er ikke kun inden for institutioners, skolers og virksomheders vægge at design skal opleves og udleves. Fysisk handler design om, at vi i forbindelse med planlægningen tænker i kvalitet og helhed. Æstetik skal derfor tænkes ind i funktion og form - særligt når det handler om de centrale byområder. Kvalitet i byen Kolding Kommunes strategi for arkitektur sætter fokus på en udvikling, hvor design og bæredygtighed kommer i forreste række. Karakteren af de eksisterende bysamfund, naturområderne og de særlige landskaber, der kendetegner vores kommune, skal fastholdes, og byudviklingen skal kendetegnes af kvalitetspræget byggeri, der kan bidrage til et bedre liv. 16 Design og arkitektur kan bidrage positivt til at løse nogle af de nye, mere komplekse og anderledes udfordringer, som vi står overfor. Lokal identitet En lokal identitet har rod i de særlige karaktertræk, der kendetegner et område og dets værdier. Ved at sætte identiteten i fokus vil mangfoldigheden i Kolding Kommunes byområder, landsbysamfund og det åbne land blive klarlagt og indgå i helhedsopfattelsen af kommunen. Kolding - byliv og tiltrækning Levende bymiljøer er en vigtig tiltrækningskraft for mange. Alle byer spiller en rolle i den sammenhæng, men Kolding har som hovedby den vigtigste. Kolding skal være kendt som en by, der kan tilbyde handelsliv, kunst, kultur, idræt og oplevelser. Der skal sættes fokus på en styrkelse af bylivet i dialog med brugerne. Bymidten skal være hjemsted for et sprudlende handelsliv, hyggelige caféer, kulturelle tilbud, uddannelsesmiljøer og pludseligt opståede events - i det hele taget masser af tilbud, oplevelser og overraskelser. Igangværende projekter Kolding bymidte gennemlever store forandringer i disse år. Særligt sker der en del i et bånd langs Kolding å, hvor store igangværende projekter vil sætte sit præg på bymidten i den kommende planperiode. Universitetet er færdigt, store projekter ved Åparken og omkring Riberdyb-Holmsminde er igangsat, og store projekter ved Marina syd og omkring Klostergården er på vej. Et mar-

17 Det vil vi Handlinger kant forløb langs Kolding å vil skabe mange nye byrum og aktiviteter i den kommende planperiode. Byparken strækker sig fra Slotssøen til Troldhedestien. Der er igangsat flere udviklingsprojekter i området - herunder er der udarbejdet en plan for udvikling af legeparken gennem de kommende år. I den østlige del af byparken er der planer om at etablere faciliteter for aktivt friluftsliv samtidig med, at arealet er vigtigt i klimatilpasningsplanen Endelig er det planen at etablere nye atraktive boliger i randen af parken. Området er centralt for skabelsen af nye grønne bynære rum samt nye boliger i bymidten. Banegårdsområdet Banegårdsområdet er et af Koldings væsentligste ankomstpunkter. En ny busterminal er under etablering. Området står således foran en omdannelse med nye aktiviteter. Der skal skabes et byrum, som er funktionelt i forhold til funktionen som transitcenter - et areal som hilser den ankomne til Kolding velkommen, og som viser vej til byens centrale besøgsmål. Vi vil skabe levende bymidter, der har velfungerende og gennemtænkte rammer med spændende indhold og puls. Vi vil skabe grobund for byliv gennem kultur, midlertidige indretninger, events mm. Vi vil arbejde for, at der tilføres indbydende design og arkitektur i byerne, som understøtter byens liv gennem udtryk og brug, både til hverdag og til særlige arrangementer. Vi vil gennem design fremme bymiljøernes forskellige kvaliteter og særpræg i respekt for byernes historie. Vi lægger vægt på en konkret fysisk udvikling af byområder og byrum, der synligt og varigt understøtter kommunens designbrand. Der skal for de centrale byområder i Kolding og centerbyerne udarbejdes helhedsplaner med udpegning af byens potentialer og sammenhængskraft. Helhedsplanerne skal med baggrund i eksisterende og nye projekter fastlægge en struktur for den fysiske udvikling. Der skal udpeges visuelle og fysiske forbindelser, der nedbryder barrierer mellem byens rum. Der skal udpeges og fastholdes grønne oaser og rekreative byrum til aktivitet og leg. Klimaindsatserne skal udnyttes til at skabe mere grønt og blåt i bymiljøet. Akitekturstrategi og bylivsstrategi skal udmøntes konkret i den fysiske planlægning. På baggrund af bylivsstrategien skal der for Kolding bymidte årligt laves et bylivsregnskab, der redegør for udviklingen og skaber grundlag for forbedringer. Inderhavnen Kolding havn skal fortsat fungere som erhvervshavn. Der er dog udarbejdet en masterplan for havnen, hvor den inderste del i højere grad skal knyttes sammen med bymidtens funktioner. Inderhavnen er med de mange nye funktioner omkring Åparken og uddannelsesområdet også blevet et væsentligt ankomststed til Kolding, som behøver et kvalitetsmæssigt løft. 17

18 Bæredygtig mobilitet - en fremkommelig trafikstruktur 18 Koldings beliggenhed stiller store krav til en effektiv infrastruktur. Erhvervslivet fordrer mulighed for hurtige leverancer af varer og arbejdskraft, og den enkelte borger har forventning om et velfungerende transportsystem. Transportområdet er en af de kommende års største udfordringer. En bæredygtig transportsektor kræver ikke kun store investeringer for at skabe en mere flydende og energirigtig trafikafvikling, men kræver også holdnings- og adfærdsmæssige ændringer hos både borgere og virksomheder. Trafikmængden forventes at ville stige i de kommende år, og det er vigtigt at lokalisere boliger, erhverv, offentlig service, kulturtilbud m.v. på en sådan måde, at trafikmængder og miljøgener minimeres. Mobiliteten skal være høj, både når det gælder mulighederne for at transportere sig internt i kommunen og mulighederne for at komme til og fra kommunen. De forskellige transportmidlers potentialer skal udnyttes bedst muligt. Fremkommelighed i Kolding I Kolding er indfaldsvejene stærkt trafikerede i myldretiden, og der dannes kø på flere af de overordnede veje. For at sikre Kolding bys attraktivitet for borgere og erhvervsliv, er det vigtigt, at personer og varer nemt kan transporteres ind og ud af byen og at parkering kan ske hensigtsmæssigt uden at der inddrages for mange værdifulde byarealer. Flere af de eksisterende parkeringsarealer i særligt Kolding bymidte forventes i forbindelse med byudvikling omdannet til byfunktioner. Parkering i kælder eller konstruktion vil muliggøre en mere kompakt by, og bør placeres strategisk i forhold til fortætningsområder og bymidte. Sammenholdt med det erklærede mål om at byfortætte og skabe en mere kompakt by, skal den overordnede trafikbetjening indtænkes i den fremtidige bystruktur. Parkering og adgangsarealer i eksempelvis Kolding bymidte er ikke imødekommende, og der bør generelt ske et løft. Der skal satses på kvalitet, da ankomsten til byen er en del af den samlede oplevelse ved at besøge Kolding by. Trafiksikkerhed Det er målet at arbejde på, at alle former for transport kan ske trygt og sikkert på kommunens veje. Mere og hurtigere trafik har generelt en negativ effekt på trafiksikkerheden. Derfor er det en udfordring, at sikre fremkommeligheden uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden. Cykelfremme Cyklismen spiller en vigtig rolle for mobiliteten i kommunen, og der skal arbejdes for at understøtte brugen af cyklen, steder hvor der er et særligt potentiale. Cyklen har især et potentiale i forhold til de kortere ture, men med flere og flere brugere af el-cyklen er der også mulighed for at benytte cyklen på de lidt længere ture. Skal cyklen for alvor spille en rolle i omstillingen til en mere bæredygtig transport, skal den kobles sammen med de øvrige

19 Det vil vi Handlinger trafikformer. Cyklens fleksibilitet giver gode muligheder for, at den kan bruges på første eller sidste del af en længere rejse. En særlig udfordring er desuden, at få grundlagt gode mobilitetsvaner hos børn og unge. Ny motorvejstilkørsel Staten har vedtaget en anlægsbeviling til, at der etableres en ny motorvejstilkørsel syd for Kolding ved Ødis. Den nye motorvejstilkørsel skal suppleres med en ny ringvejsforbindelse sydøst om Vonsild og Dalby. Den vil kunne give nye muligheder for en aflastning af det overordnede vejnet. Vi vil sætte fokus på fremkommelighed, trafiksikkerhed og cykelfremme, så udviklingen af den kommunale infrastruktur kan ske på et sikkert og bæredygtigt grundlag. Vi vil styrke koblingen mellem Kolding Kommune og resten af regionen/ landet - i form af nye veje og forbedret kollektiv transport samt ved udbygning af Koldingegnens Lufthavn og Kolding Havn. Vi vil arbejde strategisk med byudvikling og mobilitet i tæt kombination, og vil vil tilrettelægge trafikplanlægningen, således at der skabes gode vilkår for videreudvikling af attraktive bymiljøer. Vi vil sikre mobiliteten på vejnettet, og vi vil arbejde for, at fremkommeligheden for biler, busser og cyklister kan ske ud fra en velafbalanceret prioritering mellem de forskellige transportmidler. Vi vil kunne tilbyde en alsidig og fleksibel offentlig transport såvel i byen som udenfor med en høj fremkommelighed. Det skal være muligt for alle at træffe det optimale valg af transportmiddel, og derfor vil vi sætte fokus på transportadfærd og transportvaner generelt. Der skal udarbejdes en mobilitetsplan. Der skal etableres en motorvejstilslutning ved Ødisvej syd for Kolding. I den forbindelse skal der planlægges for en sydlig ringvejsforbindelse, der forbinder Vonsildvej med Skamlingvejen. Der planlægges for en udbygning af motortrafikvejen på strækningen mellem Kolding og Vamdrup. Det skal undersøges hvordan fremkommeligheden omkring Kolding bymidte kan fremmes bedst muligt, herunder placering af nye parkeringsanlæg. Der skal ske en sammenbinding af Kolding by og centerbyerne med etablering af cykelveje. Vi skal understøtte muligheden for at cykle mellem bolig og arbejde ved at etablere højklasse cykelruter mellem boligområder og områder med mange arbejdspladser og de kollektive trafikknudepunkter. 19

20 Revision af Kommuneplan Revisionsbeslutning for Kolding Kommune: Delvis revision af kommuneplanen for Kolding Kommune. Kommuneplan , der indeholder Hovedstruktur og retningslinjer for Trekantområdet og områdeplanerne for de 14 planlægningsdistrikter med mål og rammer for Kolding Kommune, danner en god basis for udviklingen i kommunen. Der er med de mange udlæg til byudvikling sikret rummelighed til væksten i den kommende planperiode. I kommuneplanrevision 2017 vurderes der ikke at være behov for yderligere byudvikling. Det kan dog være relevant at gennemføre en omfordeling af allerede udlagte arealer og medtagelse af tidligere udlagte perspektivområder. Herudover vil det blive aktuelt at udpege arealer inden for byområderne til omdannelse og fortætning. En delvis revision af Kommuneplan , for Kolding Kommune, vil i hovedtræk orientere sig omkring følgende emner: Konsekvensrette Kommuneplanen med udgangspunkt i planstrategiens temaer: Digitalisering af kommuneplanen. Indarbejde strategi for almene boliger. Indarbejde bylivsstrategi. Indarbejde arkitekturstrategi. Indarbejde kommende helhedsplaner for Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Tilslutning til motorvejen ved Ødisvej. Ringvejsforbindelse syd for Vonsild og Dalby. Revurdering af Fjordbyen ved Marina Syd. Revurdering af Nordic Synergy Park. Udpege områder, der kan omdannes og fortættes i de eksisterende byområder. Revidere særligt værdifulde landskaber. Revidere uforstyrrede landskaber. Udarbejde retningslinjer for naturpark Lillebælt. Udarbejde retningslinjer Det grønne Danmarkskort. Revidere skovrejsningsområder. Placering af 3 udvalgsvarebutikker over 2000 m 2 i Kolding. Miljøvurdering Der er ikke udarbejdet en miljøvurdering i tilknytning til planstrategien, da den ikke i sig selv giver grundlag for at tillade byggeri, anlægsarbejde m.v. 20