Indsend dine kommentarer til Kolding Kommune inden 6. maj Planstrategi Kolding Kommune og Trekantområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsend dine kommentarer til Kolding Kommune inden 6. maj 2015. Planstrategi 2015. Kolding Kommune og Trekantområdet"

Transkript

1 Indsend dine kommentarer til Kolding Kommune inden 6. maj 2015 Planstrategi 2015 Kolding Kommune og Trekantområdet

2 Læsevejledning Hvad er planstrategi Planstrategien består af en lokal del, der er specifik for Kolding Kommune samt en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet. I den lokale planstrategi for Kolding Kommune er der på baggrund af kommunens overordnede vision sat fokus på fire temaer: Erhverv i udvikling (side 8), Bosætning, (side 12) Levende bymiljøer (side 16) og Bæredygtig mobilitet (side 18). Koldings lokale planstrategidokument afsluttes med en oversigt over, hvilke specifikke temaer kommuneplanen skal revideres under (side 20) samt en revisionsbeslutning og en oversigt over den planlægning, der er gennemført siden sidst (side 21). Trekantområdets Planstrategi 2015 Metropol på vej udgør den fælles del af planstrategien for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Strategien er baseret på tre temaer: Danmarks produktionscentrum (side 33), Danmarks entreprenante centrum (side 44) samt Kulturmetropol (side 46). Hvert tema samler de konkrete tiltag til handlinger i den kommende periode under separate overskrifter: Det vil vi. Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt om byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af bemærkninger til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de indkomne bemærkninger og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Endelig afsluttes det fælles planstrategidokument med en oversigt (side 48) over hvilke specifikke temaer, kommuneplanen skal revideres under samt en egentlig revisionsbeslutning og en oversigt over den planlægning, der er gennemført siden sidst (side 49). 2

3 Indholdsfortegnelse Kolding Kommune Trekantområdet Kolding - vi designer livet 5 Erhverv i udvikling 8 Bosætning 12 Levende bymiljøer 16 Bæredygtig mobilitet 18 Revision af Kommuneplan Planlægning i Kolding kommune siden sidste kommune plan 21 Metropol på vej 23 Et tæt samarbejde... med stærke visioner 26 Hver for sig er vi stærke... sammen er vi én unik byregion 28 Metropol på vej 30 Danmarks produktionscentrum 33 Danmarks entreprenante centrum 44 Kulturmetropol 46 Strategiske temaer for kommuneplanrevisionen 48 Planlægning siden sidst 49 3

4

5 Kolding - vi designer livet Kolding Kommunes Planstrategi 2015

6 Syddansk Universitet under opførelse Billede fra Henning Larsen Architects

7 Indledning Planstrategi 2015 Med kommuneplanstrategi 2015 peger Kolding byråd på fire temaer, der er særlig vigtige for kommunens udvikling de kommende år, og som derfor skal ligge til grund for en delvis revision af kommuneplanen: Erhverv i udvikling Bosætning Levende bymiljøer Bæredygtig mobiliet Temaerne er strategisk udvalgte på baggrund af politiske visioner og de fremherskende tendenser inden for byudvikling. Strategien udmøntes i en række mål og handlinger inden for hvilke de kommende års planlægning skal orientere sig. Bæredygtighed indtager fortsat en central plads i Kolding Kommunes planlægning, og bæredygtig vækst er en forudsætning for kommunens langsigtede udvikling. Partnerskaber og inddragelse I Kolding Kommune designer vi livet. I planlægningen inviterer vi borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter med i processen, når vi arbejder med udviklingsprojekter. Vi vil gerne gå længere end den traditionelle inddragelse og arbejde med medskabelse og partnerskaber i forbindelse med planlægningen af vores byer. Der findes konkret en række omdannelses- og udviklingsområder, som Kolding Kommune ikke på egen hånd kan realisere. Løsningen kunne være et forpligtende samarbejde mellem offentlige og private organisationer, der over en tidsperiode har en fælles målsætning om at skabe resultater ved omdannelse af en konkret lokalitet. En klar opgave- og ansvarsfordeling gør det muligt at dele ressourcer og risici. Partnerskaber kan tage mange forskellige former, men stiller store krav til styring. Kolding og centerbyerne Kolding by er som hovedby dynamo for udviklingen i hele kommunen. Det er hér den største del af såvel borgere som erhvervsliv er lokaliseret og hér det største udbud af kulturtilbud findes. En stor tiltrækningskraft i hovedbyen kan give en positiv afsmittende effekt på centerbyerne som bosætningsområder til gavn for hele kommunen. Centerbyerne Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld spiller hver en vigtig rolle med varierede bykvaliteter, som det er vigtigt at værne om og udvikle. Lunderskov skal styrkes i sin rolle som bo- og fritidsby mens Vamdrup skal fastholde sin status som aktiv erhvervsby. Christiansfelds unikke kulturhistorie og bykvalitet skal præge udviklingen af hele byen. Vedtaget i Kolding Byråd den 23. februar Lunderskov Kolding Vamdrup Christiansfeld

8 Erhverv i udvikling - en dynamisk iværksætterkommune Syddansk Universitet åbnede i august 2014 nyt campus i Trekantområdet. Byggeriet er Danmarks første lavenergi-universitet. IBC Innovationsfabrikken i GORIs tidligere kontor- pg produktionsbygninger skaber nye rammer for læring. 8 Kolding Kommune har gennem mange år været blandt landets førende vækstkommuner og været i front med etablering af nye virksomheder og erhvervsservice. I de seneste 10 år har kommunen oplevet en af de stærkeste vækstrater i Danmark. Med godt arbejdspladser hører kommunen til de få i Region Syddanmark, der ikke har tabt arbejdspladser i perioden fra For at sikre en fortsat bæredygtig erhvervsudvikling, skal den fysiske planlægning bakke op om erhvervslivets såvel som byens behov. Som en del af den overordnede vision for Kolding kommune er det ønsket, at kommunen fortsat skal holde sin styrkeposition ved især at fremme iværksætteri: Passionen for at udforske og anvende design gør Kolding kendt i udlandet som den europæiske designby, hvor iværksætteri, social udvikling og uddannelse i samspil danner en stolt vækstkommune. Konkret er det et mål, at skabe et fællesskab for erhvervsliv, iværksættere, studerende, forskere og kommunalt ansatte, hvor viden, afprøvning og udvikling går hånd i hånd. Ved at udvikle en Koldingmodel for iværksætterne og styrke netværket af kreative virksomheder skal det gøres let og effektivt at starte ny virksomhed i Kolding. Udfordringer Selv om det har været muligt at fastholde arbejdspladser, har der i forbindelse med lavkonjunkturen de senere år kun været lille efterspørgsel efter ny erhvervsjord. På nuværende tidspunkt har kommunen derfor en stor restrummelighed i forbindelse med erhvervsudlæg i henholdsvis Kolding, Vamdrup og Lunderskov. Erhvervslivet er under forandring og lokaliseringsbehovene er ændret. Vi skal sikre os, at vi har det rigtige udbud af erhvervsarealer i forhold til den aktuelle efterspørgsel og de konkrete ønsker. Derfor er der behov for at undersøge, om de nuværende arealudlæg reelt er egnede til fremtidens erhverv. Blandt andet skal plangrundlaget for Nordic Synergy Park revurderes, for at fremme udviklingen af området. Vækstmuligheder i byen Traditionelt har vi i planlægningen haft fokus på at udlægge tilstrækkelige arealer på bar mark til at dække behovet for nye virksomheder. Nu går tendensen mere i retning af, at virksomheder efterspørger nærhed til bymæssige funktioner og service samt adgang til kollektiv transport. Erhvervslivets ønsker om i højere grad at være en del af bymiljøet kan samtidig være med til at understøtte bylivet. Flere arbejdspladser centralt i byen kan øge omsætningen i butikker, cafeer og restauranter. Samtidig stiller det dog krav til forbedring af den trafikale fremkommelighed. Udviklingen af virksomheder og deres ønsker kan groft opdeles i 3 grupper, hver med deres ønsker og behov til lokalisering: 1. Nystartede virksomheder og iværksættere med vækstpotentiale, som i høj grad søger samhørighed med andre små virksomheder i kontorfællesskaber med adgang til vejledning og rådgivning eller i mindre lokaler placeret centralt i byen.

9 Rummelighed til erhverv 59 ha 2. Virksomheder, der har base i de eksisterende erhvervsområder eller bymidterne, og som ønsker at udvide inden for deres nuværende rammer eller bygge nyt i erhvervsområderne i kanten af byerne. 3. Virksomheder som søger motorvejsbeliggenhed med maksimal synlighed. 11 ha Mange virksomheder er ikke arealkrævende og kan ofte indpasses i byområderne uden miljøgener. De kan få fordele af synergier med andre virksomheder i byen, hvor klyngedannelser kan styrke innovationsevnen og skabe værdi gennem netværk og vidensdeling. 52 ha 132 ha 178 ha 9 ha Erhvervsvirksomheder kan ligge mange steder i en by, og derfor handler planlægning for erhverv i byerne ikke kun om de større sammenhængende erhvervsområder men, bredt set om lokalisering af erhverv som en del af bymiljøet. Som grundlag for planlægningen skal vi have identificeret kommunens udviklingspotentialer og fundet nye veje til bæredygtig vækst for virksomheder i de centrale dele af byerne. Den bedste iværksætterkommune Iværksætteri er en af Koldings væsentlige styrker. Kommunen har i en årrække haft fokus på at skabe de bedst mulige vilkår for nystartede virksomheder og har stor succes med House of Innovation og House of Design i Kolding, der understøtter iværksætternes netværk, kreativitet, udvikling og vækst. 22 ha 9

10 Vejlevej Danfossgrunden Golfbaneområdet Udvikling af nye ydelser, produkter og teknologier er med til at skabe økonomisk vækst og dynamik i samfundet. Iværksættere er en del af erhvervslivets vækstlag, og nye virksomheder kan bidrage til fornyelse i erhvervsstrukturen. flytningen kan blive en realitet, vil der være muligheder for at udvikle et mindre areal ud mod Skovvangen til forskningsrelaterede virksomheder i relation til akutsygehus. En inddragelse af arealet skal dog ske i respekt for den omgivende natur. Gasaområdet Skovvangen 10 Antallet af virksomheder med kreative aktiviteter stiger generelt, og i Kolding Kommune findes over arbejdspladser inden for den kreative sektor. Generelt er der blandt virksomhederne en stigende efterspørgsel efter kreative kompetencer til at udvikle produkter og services. For at styrke væksten skal udvikling af erhvervsområder - enten ved nyudlæg eller ved omdannelse af eksisterende byområder - rumme gode vækst- og innovationsmiljøer, så iværksættere og kreative erhverv finder det attraktivt at blive i kommunen og bidrage til en positiv udvikling. Udviklingspotentialer i byen Udfordringen ligger i at planlægge for en omdannelse og fornyelse af de centrale byområder til erhvervsformål. Særligt i Kolding byområde findes potentialer for omlægning og fornyelse med henblik på etablering af nye byerhverv. Der har tidligere været overvejelser omkring omdannelse af eksisterende erhvervsområder ved eksempelvis Olaf Ryes Gade i Seest og Gasagrunden ved Vejlevej. Endvidere er der muligheder for en udbygning af arealerne ved Kolding Banegård i forbindelse med etablering af ny busterminal. Der er i kommuneplanen skabt grundlag for en flytning af Kolding Golfklubs golfbane til Drejenshalvøen. I det omfang Erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne Med udvikling af campusområdet i Kolding bymidte skal Koldings placering som vækstdynamo og central uddannelsesby i Trekantområdet og regionen styrkes. Der er over 4000 studerende i Kolding, og cirka halvdelen bor i Kolding. Det er visionen, at antallet af studerende i 2022 skal være fordoblet og samtidig skal størsteparten af de studerende blive og bo i byen. Et godt studiemiljø er en vigtig faktor for, hvor de studerende vælger at tage deres videregående uddannelse, og i hvilken grad de trives under studiet. Derfor skal der fortsat arbejdes på at udvikle rammerne for et attraktivt by- og studiemiljø i og omkring campusområdet i Kolding bymidte. I Kolding er der taget flere initiativer til at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, forskning og erhverv. Der er en lang tradition for at samarbejde med virksomheder, hvor de studerende er i praktik, løser opgaver eller nytænker koncepter for virksomheder. Flere virksomheder efterspørger nærhed til undervisnings- og forskningsmiljøer. En vigtig del af visionen er at skabe forbedrede og fornyede rammer for samarbejdet ved konkret at etablere samlingssted og væksthus. Vejlevej Tøndervej Nordre Ringvej Olaf Ryes Gade Holmstaden Potentielle erhvervsudviklingsområder i Kolding byområde Banegårdsområdet / Inderhavne Sydbanegade Campusområdet og Gimbel Jens Holms Vej

11 Det vil vi Handlinger Turisme For Kolding Kommune og for Trekantområdets erhvervsudvikling spiller turisme en væsentig rolle. Forventningerne til væksten i turismen lokalt er forholdsvis store - særligt omkring de to destinationssamarbejder Legoland Billund Ressort og Lillebælt. I Destination Lillebælt og projektet Naturpark Lillebælt er der sat fokus på at skabe naturoplevelser i og omkring vores områdes store landskabs- og naturværdier. Kolding har gennem Destination Lillebælt startet arbejdet med at skabe en turismeplan, der skal tegne udviklingsmulighederne for turismeerhvervet omkring nuværende attraktioner og medvirke til at skabe nye potentialer i kystområderne i tæt forening med målet om at beskytte og formidle naturværdierne. Detailhandel Med baggrund i detailhandelsanalysen fra 2014 skal det vurderes, om der er grundlag for en omlægning af center- og butiksstrukturen i kommunen. I Kolding bymidte skal der fortsat være mulighed for etablering af 3 store udvalgsvarebutikker på over m 2. Placeringen af nye butikker skal tage udgangspunkt i helhedsplan for bymidten. Vi vil styrke en bæredygtig erhvervsudvikling i tæt dialog med erhvervslivet. Vi vil søge at skabe synergi mellem byliv og erhvervsliv og styrke erhvervslivets sammenhænge til forsknings- og uddannelsesmiljøerne. Vi vil sikre, at iværksættere og kreative erhverv får de bedst mulige vilkår for at udvikle sig. Vi vil skabe attraktive bæredygtige vækstmiljøer for erhverv i byen med mulighed for, at flere virksomheder kan etablere sig i et fællesskab. Vi vil styrke turismen gennem regionale samarbejdsog udviklingsmuligheder. Vi vil vurdere detailhandelsstrukturen nærmere for fremadrettet at sikre en god og fremtidsorienteret planlægning for butiksudbuddet. Vi vil analysere hvilke erhvervstyper, vi har mulighed for at tiltrække og udvikle, så udbuddet af erhvervsarealer modsvarer den samlede efterspørgsel. Erhvervslivet skal inddrages i dialog omkring udviklingen af eksisterende erhvervsområder. De udlagte erhvervsarealer skal revurderes med henblik på en mulig omfordeling af arealerne. Der skal udpeges bynære arealer, hvor der kan ske en bæredygtig integrering af erhvervsvirksomheder. Gimbelgrunden skal planlægges med funktioner, der spiller sammen med det tilstødende campusområde. Der skal udpeges arealer til forskningrelaterede erhvervsvirksomheder i relation til det nye akutsygehus. Der skal fastlægges rammer for placering af tre store udvalgsvarebutikker i Kolding bymidte. Der skal udarbejdes en turisme-potentialeplan i samarbejde med Fredericia Kommune og Middelfart Kommune. Vi vil - i respekt for det kommunale selvstyre - sikre, at Trekantområdets fælles ambition om afgiftsfri zone alene opfyldes med udgangspunkt i kommunens økonomiske mulighed og prioritering. 11

12 Fokusering på nærmiljø og orginalitet kommer blandet andet til udtryk i personlig indretning, genbrug og urban gardening Bosætning - gode rammer for livet Syddansk Universitet åbnede i august 2014 nyt campus i Trekantområdet. Byggeriet er Danmarks første lavenergi-universitet Kolding skal udvikle sig til at blive et af landets mest attraktive bosætningsområder, og i visionen lægges op til, at vi skal være indbyggere i Det er flere end der bor i kommunen i dag og omkring flere end befolkningsprognosen for 2014 angiver. Derfor skal vi have et stærkt fokus på at tilpasse byen og planlægningen til de ønsker og behov kommunens nuværende og kommende borger måtte have. Der er fortsat en stor restrummelighed i de udlagte byudviklingsområder, hvor der kan planlægges for og opføres tæt-lav og åben-lav boligbebyggelser på bar mark. Det er dog ikke nok til at kunne opfylde det politiske mål. Den ekstra befolkningstilvækst skal derfor sikres ved at der opføres flere bynære etageboliger. Udviklingen går i retning af et mere differentieret boligmarked og mangfoldigheden og forskellige livsstile kommer mere og mere i fokus. Planlægning for nye boligområder skal kunne give attraktive muligheder for at bo tæt på sit arbejds- og studiested med god adgang til naturoplevelser og friluftsliv. Vækstdynamoer i Kolding bymidte Med campusområdet i Kolding bymidte bliver Koldings placering som vækstdynamo og central uddannelsesby i Trekantområdet og regionen styrket. Koldings størrelse gør, at byen tilbyder en række tilbud og faciliteter, som efterspørges: uddannelse, jobmuligheder, byliv, kultur og nærhed til service. Der vil blive en væsentlig tilgang af nye studerende til de forskellige uddannelsesinstitutioner. Studiemiljøet og studielivet i og omkring det nye campusområde har stor betydning for tiltrækningen af studerende. Nye boliger til studerende skal derfor placeres i umiddelbar nærhed til bymidten og campusområdet. Tilsvarende forventes der - som følge af sygehusets udbygning til akutsygehus - en markant tilflytning af sygehusets ansatte til Kolding by. Med udbygningen tilføres byen en række specialiserede arbejdspladser i både høj-, lav- og mellemindkomstgruppe. Disse grupper vil efterspørge et varieret boligudbud. Nye boliger i nærhed til sygehuset skal matche indkomstgrupperne, så der sikres både mindre lejeboliger, familieboliger og mere eksklusive boliger. Et liv flere boliger Hvor ejerboliger tidligere var en engangsinvestering og dannede rammen for hele livet, er der en klar tendens til, at boligen skiftes ud, så den passer til de skiftende behov, hvad angår størrelse, beliggenhed og økonomi. Der er ligeledes en tendens til, at par flytter fra parcelhuskvartererne og ind til bymidternes kulturtilbud og nærhed til service, når børnene er flyttet hjemmefra. For at kunne fastholde og tiltrække borgere skal Kolding Kommune kunne tilbyde en variation af boligtyper, som kan matche forskellige målgruppers behov. Det skal være muligt at finde attraktive bosætningsmuligheder i forskellige livsfaser og -situationer. Der skal skabes bedre grundlag for cirkulation i den eksisterende boligmasse blandt andet ved at kunne tilbyde attraktive og eksklusive boliger i Kolding bymidte.

13 Større sammenhængende restummelighed til boliger 20 ha Mangfoldige boligområder Blandede boligområder med eksempelvis forskellige ejerformer er en faktor, der kan være medvirkende til at skabe et varieret og rigere byliv. Med en strategisk planlægning for almene boliger på særligt udvalgte lokaliter, har kommunen mulighed for at præge sammensætningen af boligtyper og ejerformer og kan desuden medvirke til at igangsætte udskiftningen eller udviklingen af et byområde. 31 ha 34 ha Byfortætning Det har i mange år været et erklæret mål for Kolding Kommune, at omdanne de centralt beliggende arealer og byfortætte. Men selv om der bygges tættere i byen, er befolkningstætheden ikke tilsvarende forhøjet. 17 ha Der bor generelt færre og færre i boligerne og især for husstande på kun én er efterspørgslen og arealbehovet stigende. I planlægningen for nye boliger i den eksisterende by, skal single-boligerne gives plads, og et opmærksomhedspunkt skal være, at fællesfunktioner og -anlæg målrettes denne type boliger for at optimere arealudnyttelsen. 23 ha 128 ha Energirigtige boliger Finanskrisen og en stigende bevidsthed om klimaforandringerne har medført et større fokus på boligens energiforbrug. Dermed er der et stigende ønske om at indtænke og tilføre grønne tiltag i boliger for at mindske energiforbruget. Hos boligejerne er det dels økonomiske betragtninger, der ligger til grund, men også ønsket om at gøre sin bolig mere bæredygtig er indvirkende. 18 ha 13

14 Skovvangen Dyrehavevej Fynsvej Størstedelen af kommunens indbyggere bor og bosætter sig i den eksisterende boligmasse. Her er bymiljøet allerede etableret med byrum og rekreative områder. Den eksisterende og ofte ældre del af boligmassen bidrager med et stort ressourceforbrug på grund af manglende energieffektivitet. Nordre Ringvej Byparken Der er således et stort potentiale for at opnå både økonomisk gevinst for borgerne og miljømæssig gevinst for kommunen ved strategisk at arbejde med bæredygtige by- og kvarterløft gennem planlægning, vejledning og økonomisk støtte. Fortætning er et af redskaberne. Engstien Studieboliger / Gimbel Tøndervej Haderslevvej Klostergården / Holmsminde Studieboliger / Campus Fjordbyen / Skamlingvejen Fremtidens bolig er tænkt fleksibel og energirigtig. Fremtidens bæredygtige almene boliger på Fyrværkerigrunden er et nyskabende byggeri, der former nye rammer for hverdagslivet. Potentielle udviklingsområder i Kolding Bymidte 14 14

15 Fordeling af boligtyper Kolding Kommune 2014 Danmarks Statistik Lejligheder Det vil vi Handlinger Vi vil skabe et sammenhængende og mangfoldigt boligmarked, hvor udbudet af attraktive og forskellige boligområder matcher erfterspørgslen. Der udpeges konkrete områder til almene boliger i og omkring Kolding bymidte, der understøtter den overordnede byudvikling. Rækkehuse Parcelhuse Vi vil sikre at boligudbygning sker på et bæredygtigt grundlag og begrænse arealforbruget til boligudlæg ved at planlægge for fortætning i inden for eksisterende byområder. Der skal udpeges områder til fortætning i de centrale byområder, og muligheden for at fortætte i eksisterende parcelhusområder skal også undersøges. Vi vil udvikle en model for, hvordan der kan indgås partnerskaber om at skabe bæredygtig byomdannelse. Der skal planlægges for nye studieboliger i og omkring campusområdet i Kolding Vision Fremskrivning Vi vil gøre Kolding bymidte til en vigtig hjørnesten i de kommende års planlægning for bynære boliger både til unge, familier og singler. Der skal planlægges for nye boliger tæt ved Kolding Sygehus. De nuværende by- og boligudlæg skal revurderes i forhold til rummelighed, efterspørgsel, værdier og behov Befolkningsudvikling Kolding Kommune Danmarks Statistik 15

16 Levende bymiljøer - en synlig designkommune Attraktive bymiljøer er en vigtig drivkraft for yderligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadig større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Det har stor betydning, at der satses på øget bykvalitet, idet den fysiske udformning og indretning af byerne skal invitere til mødesteder og fysiske aktiviteter med en høj grad af tilgængelighed. Byernes mange kvaliteter og muligheder skal blandt andet styrkes gennem satsningen på design. Det er ikke kun inden for institutioners, skolers og virksomheders vægge at design skal opleves og udleves. Fysisk handler design om, at vi i forbindelse med planlægningen tænker i kvalitet og helhed. Æstetik skal derfor tænkes ind i funktion og form - særligt når det handler om de centrale byområder. Kvalitet i byen Kolding Kommunes strategi for arkitektur sætter fokus på en udvikling, hvor design og bæredygtighed kommer i forreste række. Karakteren af de eksisterende bysamfund, naturområderne og de særlige landskaber, der kendetegner vores kommune, skal fastholdes, og byudviklingen skal kendetegnes af kvalitetspræget byggeri, der kan bidrage til et bedre liv. 16 Design og arkitektur kan bidrage positivt til at løse nogle af de nye, mere komplekse og anderledes udfordringer, som vi står overfor. Lokal identitet En lokal identitet har rod i de særlige karaktertræk, der kendetegner et område og dets værdier. Ved at sætte identiteten i fokus vil mangfoldigheden i Kolding Kommunes byområder, landsbysamfund og det åbne land blive klarlagt og indgå i helhedsopfattelsen af kommunen. Kolding - byliv og tiltrækning Levende bymiljøer er en vigtig tiltrækningskraft for mange. Alle byer spiller en rolle i den sammenhæng, men Kolding har som hovedby den vigtigste. Kolding skal være kendt som en by, der kan tilbyde handelsliv, kunst, kultur, idræt og oplevelser. Der skal sættes fokus på en styrkelse af bylivet i dialog med brugerne. Bymidten skal være hjemsted for et sprudlende handelsliv, hyggelige caféer, kulturelle tilbud, uddannelsesmiljøer og pludseligt opståede events - i det hele taget masser af tilbud, oplevelser og overraskelser. Igangværende projekter Kolding bymidte gennemlever store forandringer i disse år. Særligt sker der en del i et bånd langs Kolding å, hvor store igangværende projekter vil sætte sit præg på bymidten i den kommende planperiode. Universitetet er færdigt, store projekter ved Åparken og omkring Riberdyb-Holmsminde er igangsat, og store projekter ved Marina syd og omkring Klostergården er på vej. Et mar-

17 Det vil vi Handlinger kant forløb langs Kolding å vil skabe mange nye byrum og aktiviteter i den kommende planperiode. Byparken strækker sig fra Slotssøen til Troldhedestien. Der er igangsat flere udviklingsprojekter i området - herunder er der udarbejdet en plan for udvikling af legeparken gennem de kommende år. I den østlige del af byparken er der planer om at etablere faciliteter for aktivt friluftsliv samtidig med, at arealet er vigtigt i klimatilpasningsplanen Endelig er det planen at etablere nye atraktive boliger i randen af parken. Området er centralt for skabelsen af nye grønne bynære rum samt nye boliger i bymidten. Banegårdsområdet Banegårdsområdet er et af Koldings væsentligste ankomstpunkter. En ny busterminal er under etablering. Området står således foran en omdannelse med nye aktiviteter. Der skal skabes et byrum, som er funktionelt i forhold til funktionen som transitcenter - et areal som hilser den ankomne til Kolding velkommen, og som viser vej til byens centrale besøgsmål. Vi vil skabe levende bymidter, der har velfungerende og gennemtænkte rammer med spændende indhold og puls. Vi vil skabe grobund for byliv gennem kultur, midlertidige indretninger, events mm. Vi vil arbejde for, at der tilføres indbydende design og arkitektur i byerne, som understøtter byens liv gennem udtryk og brug, både til hverdag og til særlige arrangementer. Vi vil gennem design fremme bymiljøernes forskellige kvaliteter og særpræg i respekt for byernes historie. Vi lægger vægt på en konkret fysisk udvikling af byområder og byrum, der synligt og varigt understøtter kommunens designbrand. Der skal for de centrale byområder i Kolding og centerbyerne udarbejdes helhedsplaner med udpegning af byens potentialer og sammenhængskraft. Helhedsplanerne skal med baggrund i eksisterende og nye projekter fastlægge en struktur for den fysiske udvikling. Der skal udpeges visuelle og fysiske forbindelser, der nedbryder barrierer mellem byens rum. Der skal udpeges og fastholdes grønne oaser og rekreative byrum til aktivitet og leg. Klimaindsatserne skal udnyttes til at skabe mere grønt og blåt i bymiljøet. Akitekturstrategi og bylivsstrategi skal udmøntes konkret i den fysiske planlægning. På baggrund af bylivsstrategien skal der for Kolding bymidte årligt laves et bylivsregnskab, der redegør for udviklingen og skaber grundlag for forbedringer. Inderhavnen Kolding havn skal fortsat fungere som erhvervshavn. Der er dog udarbejdet en masterplan for havnen, hvor den inderste del i højere grad skal knyttes sammen med bymidtens funktioner. Inderhavnen er med de mange nye funktioner omkring Åparken og uddannelsesområdet også blevet et væsentligt ankomststed til Kolding, som behøver et kvalitetsmæssigt løft. 17

18 Bæredygtig mobilitet - en fremkommelig trafikstruktur 18 Koldings beliggenhed stiller store krav til en effektiv infrastruktur. Erhvervslivet fordrer mulighed for hurtige leverancer af varer og arbejdskraft, og den enkelte borger har forventning om et velfungerende transportsystem. Transportområdet er en af de kommende års største udfordringer. En bæredygtig transportsektor kræver ikke kun store investeringer for at skabe en mere flydende og energirigtig trafikafvikling, men kræver også holdnings- og adfærdsmæssige ændringer hos både borgere og virksomheder. Trafikmængden forventes at ville stige i de kommende år, og det er vigtigt at lokalisere boliger, erhverv, offentlig service, kulturtilbud m.v. på en sådan måde, at trafikmængder og miljøgener minimeres. Mobiliteten skal være høj, både når det gælder mulighederne for at transportere sig internt i kommunen og mulighederne for at komme til og fra kommunen. De forskellige transportmidlers potentialer skal udnyttes bedst muligt. Fremkommelighed i Kolding I Kolding er indfaldsvejene stærkt trafikerede i myldretiden, og der dannes kø på flere af de overordnede veje. For at sikre Kolding bys attraktivitet for borgere og erhvervsliv, er det vigtigt, at personer og varer nemt kan transporteres ind og ud af byen og at parkering kan ske hensigtsmæssigt uden at der inddrages for mange værdifulde byarealer. Flere af de eksisterende parkeringsarealer i særligt Kolding bymidte forventes i forbindelse med byudvikling omdannet til byfunktioner. Parkering i kælder eller konstruktion vil muliggøre en mere kompakt by, og bør placeres strategisk i forhold til fortætningsområder og bymidte. Sammenholdt med det erklærede mål om at byfortætte og skabe en mere kompakt by, skal den overordnede trafikbetjening indtænkes i den fremtidige bystruktur. Parkering og adgangsarealer i eksempelvis Kolding bymidte er ikke imødekommende, og der bør generelt ske et løft. Der skal satses på kvalitet, da ankomsten til byen er en del af den samlede oplevelse ved at besøge Kolding by. Trafiksikkerhed Det er målet at arbejde på, at alle former for transport kan ske trygt og sikkert på kommunens veje. Mere og hurtigere trafik har generelt en negativ effekt på trafiksikkerheden. Derfor er det en udfordring, at sikre fremkommeligheden uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden. Cykelfremme Cyklismen spiller en vigtig rolle for mobiliteten i kommunen, og der skal arbejdes for at understøtte brugen af cyklen, steder hvor der er et særligt potentiale. Cyklen har især et potentiale i forhold til de kortere ture, men med flere og flere brugere af el-cyklen er der også mulighed for at benytte cyklen på de lidt længere ture. Skal cyklen for alvor spille en rolle i omstillingen til en mere bæredygtig transport, skal den kobles sammen med de øvrige

19 Det vil vi Handlinger trafikformer. Cyklens fleksibilitet giver gode muligheder for, at den kan bruges på første eller sidste del af en længere rejse. En særlig udfordring er desuden, at få grundlagt gode mobilitetsvaner hos børn og unge. Ny motorvejstilkørsel Staten har vedtaget en anlægsbeviling til, at der etableres en ny motorvejstilkørsel syd for Kolding ved Ødis. Den nye motorvejstilkørsel skal suppleres med en ny ringvejsforbindelse sydøst om Vonsild og Dalby. Den vil kunne give nye muligheder for en aflastning af det overordnede vejnet. Vi vil sætte fokus på fremkommelighed, trafiksikkerhed og cykelfremme, så udviklingen af den kommunale infrastruktur kan ske på et sikkert og bæredygtigt grundlag. Vi vil styrke koblingen mellem Kolding Kommune og resten af regionen/ landet - i form af nye veje og forbedret kollektiv transport samt ved udbygning af Koldingegnens Lufthavn og Kolding Havn. Vi vil arbejde strategisk med byudvikling og mobilitet i tæt kombination, og vil vil tilrettelægge trafikplanlægningen, således at der skabes gode vilkår for videreudvikling af attraktive bymiljøer. Vi vil sikre mobiliteten på vejnettet, og vi vil arbejde for, at fremkommeligheden for biler, busser og cyklister kan ske ud fra en velafbalanceret prioritering mellem de forskellige transportmidler. Vi vil kunne tilbyde en alsidig og fleksibel offentlig transport såvel i byen som udenfor med en høj fremkommelighed. Det skal være muligt for alle at træffe det optimale valg af transportmiddel, og derfor vil vi sætte fokus på transportadfærd og transportvaner generelt. Der skal udarbejdes en mobilitetsplan. Der skal etableres en motorvejstilslutning ved Ødisvej syd for Kolding. I den forbindelse skal der planlægges for en sydlig ringvejsforbindelse, der forbinder Vonsildvej med Skamlingvejen. Der planlægges for en udbygning af motortrafikvejen på strækningen mellem Kolding og Vamdrup. Det skal undersøges hvordan fremkommeligheden omkring Kolding bymidte kan fremmes bedst muligt, herunder placering af nye parkeringsanlæg. Der skal ske en sammenbinding af Kolding by og centerbyerne med etablering af cykelveje. Vi skal understøtte muligheden for at cykle mellem bolig og arbejde ved at etablere højklasse cykelruter mellem boligområder og områder med mange arbejdspladser og de kollektive trafikknudepunkter. 19

20 Revision af Kommuneplan Revisionsbeslutning for Kolding Kommune: Delvis revision af kommuneplanen for Kolding Kommune. Kommuneplan , der indeholder Hovedstruktur og retningslinjer for Trekantområdet og områdeplanerne for de 14 planlægningsdistrikter med mål og rammer for Kolding Kommune, danner en god basis for udviklingen i kommunen. Der er med de mange udlæg til byudvikling sikret rummelighed til væksten i den kommende planperiode. I kommuneplanrevision 2017 vurderes der ikke at være behov for yderligere byudvikling. Det kan dog være relevant at gennemføre en omfordeling af allerede udlagte arealer og medtagelse af tidligere udlagte perspektivområder. Herudover vil det blive aktuelt at udpege arealer inden for byområderne til omdannelse og fortætning. En delvis revision af Kommuneplan , for Kolding Kommune, vil i hovedtræk orientere sig omkring følgende emner: Konsekvensrette Kommuneplanen med udgangspunkt i planstrategiens temaer: Digitalisering af kommuneplanen. Indarbejde strategi for almene boliger. Indarbejde bylivsstrategi. Indarbejde arkitekturstrategi. Indarbejde kommende helhedsplaner for Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Tilslutning til motorvejen ved Ødisvej. Ringvejsforbindelse syd for Vonsild og Dalby. Revurdering af Fjordbyen ved Marina Syd. Revurdering af Nordic Synergy Park. Udpege områder, der kan omdannes og fortættes i de eksisterende byområder. Revidere særligt værdifulde landskaber. Revidere uforstyrrede landskaber. Udarbejde retningslinjer for naturpark Lillebælt. Udarbejde retningslinjer Det grønne Danmarkskort. Revidere skovrejsningsområder. Placering af 3 udvalgsvarebutikker over 2000 m 2 i Kolding. Miljøvurdering Der er ikke udarbejdet en miljøvurdering i tilknytning til planstrategien, da den ikke i sig selv giver grundlag for at tillade byggeri, anlægsarbejde m.v. 20

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Planstrategi 2015. Billund Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Planstrategi 2015. Billund Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer Planstrategi 2015 Billund Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der

Læs mere

Planstrategi 2015 Fredericia Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Planstrategi 2015 Fredericia Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer Planstrategi 2015 Fredericia Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle seks kommuner i Trekantområdet, samt en lokal

Læs mere

Planstrategi 2015 for Vejle Kommune og Trekantområdet

Planstrategi 2015 for Vejle Kommune og Trekantområdet Planstrategi 2015 for Vejle Kommune og Trekantområdet Byrådet i Vejle Kommune har på sit møde den 19. august 2015 behandlet de bemærkninger, der kom i forbindelse med offentliggørelsen af Planstrategi

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Planstrategi 2015. Vejle Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Planstrategi 2015. Vejle Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer Planstrategi 2015 Vejle Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Velkommen til ESTATEKONFERENCE. Erhvervs-og boligmarkedet i Trekantområdet 2015

Velkommen til ESTATEKONFERENCE. Erhvervs-og boligmarkedet i Trekantområdet 2015 Velkommen til ESTATEKONFERENCE Erhvervs-og boligmarkedet i Trekantområdet 2015 Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet 2015 Velkommen til konferencen Kamilla Sevel, Estate Media Erhvervs- og boligmarkedet

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! Planstrategi 2011. Trekantområdet

Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! Planstrategi 2011. Trekantområdet Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! Planstrategi 2011 Trekantområdet Hvad er en planstrategi? Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Byråd Gothersgade 7000 Fredericia att.: Borgmester Jacob Bjerregaard 15. sep. 2014 Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Erhvervsforening skal hermed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere