Planstrategi Billund Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi 2015. Billund Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer"

Transkript

1 Planstrategi 2015 Billund Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer

2 Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der er specifik for den enkelte kommune. I den lokale del af planstrategien er fokus rettet på de emner, der er særligt vigtige for hver enkelt kommune. Den lokale del af planstrategien begynder på side 5. Trekantområdets Planstrategi 2015 Metropol på vej udgør den fælles del af planstrategien for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Strategien er baseret på tre temaer: Danmarks produktionscentrum på side 27, Danmarks entreprenante centrum på side 38 samt Kulturmetropol på side 40. Hvert tema samler de konkrete tiltag til handlinger i den kommende periode under separate overskrifter: Det vil vi. Endelig afsluttes såvel den lokale som den fælles planstrategi med en revisionsbeslutning (side 15 og 42). Denne viser hvilke specifikke temaer, der ønskes revideret i kommuneplanen samt en oversigt over den planlægning, der er gennemført siden sidst (side 13 og 43).

3 Hvad er en planstrategi? Billund Byråd skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden udgangen af offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision det vil sige enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny fireårig periode. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de fremkomne kommentarer og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. Planstrategi 2015 for Billund Kommune består af 2 dele: Lokal strategi for Billund Kommune Fælles strategi for Trekantområdet. Den lokale strategi for Billund Kommune hedder Planstrategi for 5 veje til vækst, mens Trekantområdets strategi hedder Metropol på vej.

4 Indholdsfortegnelse Planstrategi for 5 veje til vækst Forside 5 Forord 6 Indledning 7 Børnenes Hovedstad 8 Bosætning 9 Turisme- og erhvervsudvikling 10 Uddannelse, udvikling og læring 11 Mobilitet 12 Planlægning i Billund Kommune siden Planstrategi Revision af Kommuneplan Metropol på vej Forside 17 Forord 19 Et tæt samarbejde med stærke visioner 20 Hver for sig er vi stærke byer, sammen er vi én unik byregion 22 Metropol på vej 24 Danmarks produktionscentrum 27 Danmarks bedste rammer for vækst 28 Kompetencer, kreativitet og talent 30 Den åbne grønne storby 32 Danmarks trafikale knudepunkt 34 Vi møder verden 36 Danmarks entreprenante centrum 38 Kulturmetropol 40 Strategiske temaer for kommuneplanrevisionen Planlægning siden sidst 43

5 Planstrategi 2015 for Billund Kommune for 5 veje til vækst 5

6 Forord I 2011 godkendte byrådet 5 veje til vækst som den strategi, der skal sætte retningen for den fremtidige udvikling i Billund Kommune. Det er fortsat den retning, vi går. I juni 2014 satte Byrådet et arbejde i gang med henblik på at tilpasse og videreudvikle strategien. Dette arbejde er i gang. Planstrategien for 5 veje til vækst 2015 rummer oplysninger om vision, strategiske mål og det potentiale, som vi ser for den fremtidige, fysiske udvikling de næste 4 år samt status og tilbageblik. Ib Kristensen Borgmester 6

7 Indledning Vision Billund Kommune vil være familiens bedste valg. Visionen er, at Billund Kommune vil være familiens bedste valg. Udviklingsstrategien herfor er 5 veje til vækst. Den sætter på mange områder - herunder planlægning - en ambitiøs kurs for, hvordan Billund Kommune ved hjælp af innovation, kvalitet og nye samarbejdsformer vil nå målene om; at skabe øget tilflytning, styrke turisme- og erhvervsudviklingen, øge uddannelsesniveauet samt sikre en infrastruktur, der understøtter vækstambitionerne. Billund Kommune er kendetegnet ved sin beliggenhed på hedesletten med mange landbrug, skove, plantager og naturområder. Kommunen gennemskæres af de 4 åer Omme Å, Grindsted Å, Ansager Å og Holme Å, som alle løber fra øst mod vest. Billund Kommune er en kommune med et stærkt brand, som er kendt internationalt. Kommunen har store landområder og de 2 byer Grindsted og Billund, som hver på sin måde sætter dagsordenen for den fremtidige udvikling. Grindsted er uddannelsesbyen med Campus Grindsted, hvor det levende og kreative uddannelsesmiljø skal befordre et lavere frafald og samtidig gøre, at de unge vælger Grindsted som uddannelsessted. Billund er Børnenes Hovedstad og turismedestinationen, som med Billund Lufthavn, Legoland og Lalandia er med til at tiltrække ikke kun turister, men også virksomheder og tilflyttere. Udviklingen i disse 2 byer skaber synergi til de mindre byer, landsbyer og landdistrikterne, og god sammenhæng mellem by og land skal styrke muligheden for netværksdannelse og mobilitet. Billund Kommune har på nogle områder ikke - som så mange andre kommuner - været ramt så hårdt af finanskrisen og den efterfølgende stilstand i by-, bolig- og erhvervsudviklingen. Billedet på dette er bl.a. aktiviteten i en lang række bygge- og udviklingsprojekter såsom renovering af daginstitutioner og skoler, opførelse af nyt rådhus i Grindsted og ny brandstation i Billund, fortætning af bymidterne i Grindsted og Billund samt de nærliggende boligområder, ny plan for bymidten i Billund - herunder klimatilpasning og åbning af Billund Bæk samt planlægning for opførelse af LEGO House med medfølgende faciliteter, nytænkning af helhedsplanen for Billund Syd, fornyelse af det gamle terminalområde syd for start- og landingsbanen, planlægning for opførelse af vindmøller, solenergi og nye varmeværker, kulturarvsprojekter i Sdr. Omme og Hejnsvig, udvikling af landdistrikterne og meget, meget mere. Det vil vi Vi vil ikke udlægge nye arealer til byudvikling ved revisionen af kommuneplanen, da den gældende kommuneplan fortsat indeholder nok rummelighed til nye boliger og nye virksomheder. Der kan dog være behov for at justere eller rokere på allerede udlagte arealer til byudvikling. Vi vil: fortætte og dermed skabe tættere by med respekt for den grønne og blå struktur holde momentum på de mange udviklingsprojekter og sikre lokalt ejerskab til dem fremtidssikre byernes vækst og omdannelse ved at klimatilpasse arbejde for en bæredygtig udvikling i miljømæssig, social, kulturel og økonomisk forstand. 7

8 Børnenes Hovedstad Vision Billund er Børnenes Hovedstad. Her lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere. Billund Kommune har sammen med Legofonden udviklet visionen om Børnenes Hovedstad. Ambitionerne bag visionen er: 1. Billund er kendt som Børnenes Hovedstad. 2. I Børnenes Hovedstad udvikles kreativiteten hos børn i alle aldre. Den øgede kreativitet opnås ved at anvende leg som vejen til læring. 3. Billund er globalt anerkendt som det sted, hvor viden om leg, læring og kreativitet skabes og efterleves i praksis. 4. Billund er en by i børnehøjde og er indrettet med fokus på børn. Byen indbyder til leg og læring. Der er både unikke og innovative muligheder samt synlige tilbud for børn, der stimulerer deres kreativitet. 5. Borgere og besøgende tiltrækkes af, at byen har læring gennem leg som det gennemgående tema. Borgere oplever, at de bor i Børnenes Hovedstad, og at deres behov og interesser som familier forstås og imødekommes. De agerer som ambassadører, fordi de selv er engagerede og oplever resultater. 6. Institutioner og organisationer, der arbejder med børn professionelt, udvikler og afprøver løbende ny viden og metoder. 7. Virksomheder og organisationer, der har fokus på børn, etablerer sig i Billund. 8. Processen med at skabe CoC (Capital of Children Compagny) sker på en legende, lærende og inddragende måde. Det gælder i særlig grad, at børn inddrages. 9. Der er bredt ejerskab i Billund til visionen om Børnenes Hovedstad. Borgere, organisationer, virksomheder m.fl. bidrager til at realisere visionen. Strategiske mål Billund er Børnenes Hovedstad: hvor der er fokus på udvikling, leg, læring og kreativitet hvor børn, unge og deres familier som bosiddende eller besøgende oplever udviklingsmuligheder som er et attraktivt bosætningssted som er det naturlige førstevalg for virksomheder, der har børn som primær målgruppe og det førende sted for mødet mellem forskning og praksis. Potentiale Billund er hovedstaden. Her afprøves nye muligheder, som har med leg, læring og kreativitet at gøre. Resultater i form af viden, aktiviteter, læringsmetoder med videre vil blive udbredt og give børn mulighed for igennem leg at lære og udvikle deres fulde potentialer. De fysiske udtryk skal afspejle en by i børnehøjde. 8

9 Bosætning Strategiske mål De strategiske mål er: at øge befolkningstallet til at sikre grundlaget for en sund økonomi som en forudsætning for fremtidig udvikling og velfærd at bevare en homogen befolkningssammensætning at bevare en stor arbejdsstyrke til de mange arbejdspladser i Billund Kommune. Befolkningen i Billund Kommune bestod pr. 1. januar 2014 af personer. Befolkningstallet har ligget stabilt siden 2004 og med en svag stigning i de sidste 3 år. Tendensen i Billund Kommune er, at vi bliver flere ældre og færre børn og unge, og at de unge flytter fra kommunen for at få en uddannelse. 80 % af indbyggerne bor i bymæssig bebyggelse, heraf bor de 60 % i Grindsted og Billund og de øvrige 20 % i Sdr. Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Stenderup/Krogager og Filskov. 19 % af indbyggerne bor i det åbne land, heraf de 2 % i landsbyerne. Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger var i 2011 på kr. Til sammenligning lå den gennemsnitlige indkomst i Region Syddanmark på kr. og i Danmark som helhed på kr. (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik). I 2011 lå Billund Kommunes andel af befolkningen i lavindkomstgruppen (30-64 årige med en samlet disponibel indkomst på under kr.) på 4,4 %, hvor den lå på 5,4 % i Region Syddanmark og 6 % i landsgennemsnit (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik). I de sidste 3 år har det årlige nybyggeri i hele kommunen ligget på ca. 55 boliger. Der opføres primært parcelhuse, men også lejligheder i forbindelse med fortætning i Grindsted og Billund. Den gældende kommuneplan (opmålt i foråret 2013) åbner mulighed for opførelse af nye boliger og hertil kommer eventuel fortætning. På den baggrund vurderes det, at planen har tilstrækkeligt med rummelighed til boligformål, og at det derfor ikke er nødvendigt at udlægge nye arealer. Potentiale Knap personer pendler hver dag ind i Billund Kommune, og disse kunne sammen med deres familie være med til at skabe befolkningsvækst. Det skal derfor gøres attraktivt for pendlere at bosætte sig i kommunens engagerede og trygge lokalsamfund med globalt udsyn, og hvor verdens bedste skole er under udvikling. Det er også ønskeligt at tiltrække andre, som kommer til Billund for at arbejde i et par år eller mere. Derfor skal sikres et varieret udbud af boliger små og store, parcelhuse, tæt-lav, etageboliger og punkthuse, andelsboliger, ejer- og lejeboliger samt spændende næromgivelser. Hensigten er at imødekomme fremtidens ønsker og krav, ikke mindst set i lyset af de 37 forskellige familieformer, som der eksisterer i dag, jf. Danmarks Statistik. 9

10 Turisme- og erhvervsudvikling Strategiske mål De strategiske mål er: at skabe nye jobs i Billund Kommune at 5 mio. turister besøger Billund hvert år inden for få år at understøtte gode udviklingsmuligheder for turisme- og erhvervsudviklingen generelt, herunder at arbejde aktivt for god infrastruktur og øvrige rammebetingelser at understøtte udviklingen af Legoland Billund Ressort, som vigtigste fyrtårn for familieturismen i Destination Billund at sikre et godt samspil mellem borgerne i Billund Kommune og de mange besøgende at sikre mange gode oplevelser for besøgende hele året, så de kommer igen og for lokalbefolkningen. Kommunens erhvervsstruktur er karakteriseret ved, at mange brancher er repræsenteret. Hovedvægten af virksomheder udgøres af industri, bygge- og anlæg, fødevarer, transport og turisme. Antallet af arbejdspladser har holdt sig stabilt, og det på trods af, at kommunen i 2007 mistede ca arbejdspladser og på trods af finanskrisen. Af de arbejdspladser i 2012, er ca private. Der er 129 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alderen år mod 89 i Region Syddanmark og 92 i hele landet. År Antal arbejdspladser (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik). Erhvervsfrekvensen er den højeste i Region Syddanmark med 79 % af de årige i beskæftigelse (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, og tallene er fra 2012). Ledigheden er lav og ligger på ca. 3 %. Det generelle uddannelsesniveau (2012) er fortsat ikke så højt. 47 % af de årige har en erhvervsfaglig uddannelse, mens knap 21 % har en videregående uddannelse (kort, mellemlang og lang). Kommunens andel med erhvervsmæssig kompetencegivende uddannelse er på 67,7 % og er den næstlaveste i Region Syddanmark (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik). 2-3 mio. turister besøger hvert år Billund, og dermed er kommunen det sted i landet uden for Københavnsområdet, som tiltrækker flest turister. Til sammenligning havde København i 2010 ca. 19,6 mio. endags- og overnattende turister (Kilde: VisitDenmark og KL). Der er udlagt erhvervsarealer i samtlige byer, og for kommunen som helhed giver den gældende kommuneplan Potentiale Det vægtigste udviklingspotentiale er i Billund, hvor 5-10 mio. turister om året vil brande kommunen som en førende destination for familieturisme i Nordeuropa. Nye turismefaciliteter og virksomheder placerer sig i Billund og er med til sammen med Børnenes Hovedstad, Lego, Legoland, Lego House, Lalandia og Billund Lufthavn at tegne udviklingen og skabe synergi til by- og landdistrikterne i hele kommunen. Der er potentiale i at koble erhvervsturismen i form af konferencer og seminarer sammen med den almindelige turisme, hvor medfølgende ægtefæller og børn tager med. Turismesynergien skal brede sig fra Billund ud til de øvrige byer og landdistrikter i form af den lille turisme såsom overnatning i form af Bed & Breakfast, cykel- og vandreture og meget, meget mere. mulighed for at tage ca. 543 ha i brug til erhvervsformål, inkl. turismeområder i Billund (opmålt i foråret 2013). På den baggrund vurderes det, at der er tilstrækkeligt med rummelighed, og at det derfor ikke er nødvendigt at udlægge nye arealer ved revisionen af kommuneplanen. 10

11 Uddannelse, udvikling og læring Strategiske mål De strategiske mål er: at øge uddannelsesniveauet generelt i Billund Kommune at skabe unikke dagtilbud og folkeskoler at skabe et godt grundlag for udvikling af et spændende studiemiljø i Grindsted omkring ungdomsuddannelserne at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse at mindst 50 % gennemfører en gymnasial uddannelse at flere unge fra Billund Kommune gennemfører en mellemlang og lang videreuddannelse end i Region Syddanmark at gøre leg, læring og kreativitet til grundvilkår for udviklingen i Billund Kommune. Leg, læring og kreativitet er et nøgleord for udviklingen i Billund Kommune. Det afspejler sig i selve læringsmiljøet, men også i det fysiske udtryk i den igangværende indretning af daginstitutioner, skoler, boligområder, bymidter med mere. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser er i Billund Kommune på 12 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser er i kommunen på 34 % og ligger under både lands- og regiongennemsnittet, som er på 40 %. (Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet) Campus Grindsted er et samarbejde mellem Billund Kommune og ungdomsuddannelserne, hvor der arbejdes på at samle så mange af funktionerne som muligt på Tinghusgade og på den måde skabe et fælles og attraktivt studiemiljø, som er med til at give liv i bybilledet. Mange unge flytter i års alderen fra kommunen for at få sig en uddannelse. På landsplan er det sjældent, at de flytter tilbage til oprindelseskommunen med mindre, at den sociale tilknytning til hjemegnen er meget stor. Potentiale Læringsmiljøet skal bredes ud og foregår ikke kun indendørs, men i lige så høj grad udendørs, og det foregår ikke kun i daginstitutioner og skoler, men også i bymiljøet, i boligområderne, i parker, på legepladserne og på stierne med videre. De udendørs læringsmiljøer i form af offentlige legepladser og legemiljøer ved skoler og institutioner skal tænkes sammen. Campus Grindsted danner grundlaget for, at de unge vælger Grindsted som uddannelsessted, og at flere unge end i dag gennemfører en uddannelse. Der lægges op til, at leg, læring og kreativitet føres videre i voksenlivet, bl.a. til gavn for fremtidens innovatører og iværksættere. (Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik) Uddannelsesniveau 2012 Mellemlang videreuddannelse Lang videreuddannelse Billund Kommune 11,7 % 3,7 % Region Syddanmark 16,5 % 6,9 % 11

12 Mobilitet 12 Strategiske mål De strategiske mål er: at udbygge og udvikle infrastrukturen i Billund Kommune, så den understøtter væksten i kommunen at sikre etablering af Hærvejsmotorvejen at understøtte Billund Airports fremtidige udvikling. Mobilitet er vigtig i og for Billund Kommune. For borgerne handler mobilitet om muligheden for at bevæge sig let rundt mellem arbejde, familie- og fritidsliv - enten til fods, på cykel eller have muligheden for at vælge mellem bil og bus. De trafikale forbindelser skal ikke kun fungere internt i byerne, men også mellem byerne og sikre forbindelse til landdistrikterne. For virksomhederne handler mobilitet om muligheden for at transportere varer og tiltrække arbejdskraft, så begge kan komme både til og fra hurtigt, billigt og effektivt. For turisterne handler mobilitet om muligheden for at komme hurtigt og nemt frem til Billund Lufthavn, Lego House, Legoland, Lalandia og Børnenes Hovedstad. Men det handler også om muligheden for at komme ud på opdagelse i kommunen og videre ud til andre turistattraktioner som f.eks. Givskud Zoo, Kongernes Jelling, Trapholt og kystområderne på både øst- og vestkysten. I 2012 pendlede knap personer ind i Billund Kommune for at arbejde, og hovedparten kom fra Vejle, Varde, Vejen, Kolding og Esbjerg. Ca af kommunens borgere pendlede den anden vej og de fleste til Vejle, Varde, Esbjerg, Ikast-Brande og Kolding. Siden 1994 er indpendlingen steget med 46 % og udpendlingen med 77 %. (Kilde: Region Syddanmark, CTR (SAM-K) og Danmarks Statistik). Region Syddanmark har undersøgt, hvor langt man i 2013 kan nå i bil fra Grindsted og Billund på henholdsvis en halv og en hel time og også hvor langt man kan nå med bus fra de 2 byer på en halv, en hel og halvanden time. Der er absolut ingen tvivl om, at bilen giver den største aktionsradius (Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk). Kommunen har siden kommunesammenlægningen arbejdet med mobilitet og trafikale forhold i øvrigt og arbejder fortsat på at forbedre de trafikale strukturer både i form af planlægning på lang sigt, men også med forbedring af konkrete forhold. I forhold til den internationale mobilitet er Billund Lufthavn med sine mange destinationer og charterturismen et stort aktiv for kommunen og med et stort opland såsom Jylland, Fyn og Nordtyskland. Lufthavnen har udviklet sine aktiviteter og passagertal siden starten for 50 år siden, og havde i 2013 over 2,8 mio. passagerer om året. Potentiale Etablering af Hærvejsmotorvejen og jernbaneforbindelse til Billund vil begge understøtte det vækstpotentiale, der allerede er i Billund såsom lufthavnen, turismen og Børnenes Hovedstad. Jernbaneforbindelsen vil med station 2 steder ved lufthavnen og bymidten/turismeområderne optimere kollektive transportadgang til hele turismedestinationen. En fremtidssikret vejstruktur i og omkring Billund skal gøre det muligt, at udvikle byen med bymidten og turismeområderne, så disse fungerer optimalt - dels internt og dels i forhold til turismeområderne i Vejle Kommune og forbindelserne til det overordnede vejnet, som forbinder Billund med omverdenen. Landdistrikterne skal sikres en høj grad af mobilitet, hvor bilen ikke står alene som transportmiddel, men suppleres med mulighed for at cykle, tage kollektiv transport og eventuelt udvikle lokale samkørselsordninger og lignende.

13 Planlægning i Billund Kommune siden Planstrategi 2011 Kommunale planer Natura 2000-handleplaner : Hedeområder ved St. Råbjerg Randbøl hede og klitter i Frederikshåb plantage Administrationsgrundlag for udvikling af turismeområder i Billund (2012) Spildevandsplan (2012) Erhvervsstrategi (2013) Indsatsprogram for bæredygtighed i Billund Kommune (2013) Parkeringsvedtægt (2013) Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede (2013) Kulturarvskatalog (2014): Sdr. Omme Hejnsvig Trafikplan for Billund Kommune (2013) Oversigt over kommuneplantillæg Nr. Anvendelse Område 1 Udvidelse af bymidtefagrænsningen (bortfaldet) 2 Solcelleanlæg, Ribersvej (forslag) 3 Centerformål, Systemvej 4 Outletcenter 5 Boligformål 6 Campus Grindsted 7 Lego House 8 Outletcenter, VVM 9 Flisfyret varmeværk 10 Særligt værdifulde landbrugsområder (forslag) 11 Klimatilpasningsplan Grindsted Det åbne land Billund Billund Sdr. Omme Grindsted Billund Billund Grindsted Det åbne land Hele kommunen Kommuneplanlægning Kommuneplan Tillæg til Kommuneplan

14 Oversigt over udarbejdede lokalplaner i perioden Lokalplan Anvendelse og sted Grindsted 259 Daginstitutionen Langelandsvej 265 Undervisningsfaciliteter, Tinghusgade 266 Flisfyret fjernvarmeværk, Tingvejen Tillæg nr. 1 til Boligformål, Sydtoften byplanvedtægt nr Centerformål, Vejlevej 261 Boligformål, Lillevang 262 Lego House 263 BillundSkolen 267 Outletcenter, VVM Billund 269 Centerformål, Hovedgaden 272 Centerformål, midlertidig parkeringsplads 273 Boligformål, Ankelbovej 275 (forslag) Boligformål, Ankelbovej Lokalplan 218 (forslag) Anvendelse og sted Sdr. Omme Boligformål, Stadion Allé 258 Sdr. Omme Skole 266 Flisfyret fjernvarmeværk, Tingvejen Vorbasse 254 Boligformål, Museumsparken 264 Boligformål, Dalagervej Hejnsvig 260 Hejnsvig Skole Det åbne land 246 Vindmøller, Urup Hede 252 (bortfaldet) Vindmøller, Sdr. Omme Fængsel 257 Filskov varmeværk 274 (forslag) Solcelleanlæg, Ribersvej 14

15 Revision af Kommuneplan Revisionsbeslutning for Billund Kommune Der vil ske en delvis revision af den gældende Kommuneplan , lokal del for Billund Kommune. Den gældende kommuneplan indeholder fortsat nok rummelighed til nye boliger og nye virksomheder. Derfor vil vi ved revisionen ikke udlægge nye arealer til byudvikling. Der kan dog være behov for at justere eller rokere på allerede udlagte arealer til byudvikling. Revisionen vil omfatte de krav, som staten melder ud i oversigten over de statslige interesser i kommuneplanlægningen Emner for en delvis revision af den gældende Kommuneplan , lokal del for Billund Kommune: Opdatering generelt i forhold til egne og andre myndigheders planlægning samt ny lovgivning i den forløbne planperiode, herunder de kort som blev overført fra Ribe Amt. Ajourføring af og eventuelt nye lokale retningslinjer. Tydeliggøre sammenhængen mellem retningslinjerne og rammebestemmelserne. Vurdering og revision af rammebestemmelserne med henblik på at modernisere/fremtidsrette og kvalitetssikre bestemmelserne og evt. selve områdeudpegningen. Tydeliggøre de grønne strukturer i de enkelte byer og i kommunen som helhed. Indarbejdelse af resultatet af visionsarbejdet for Billund. Vurdering og revision af temaet vedrørende kulturmiljø. Vurdering af de trafikale forhold, især omkring Billund. Indarbejdelse af landdistriktspolitikken. 15

16 16

17 Metropol på vej Trekantområdets Planstrategi

18 Trekantområdet er en metropol på vej. Du kan kende os på virkelysten og på, at her er kort fra tanke til handling. I flere hundrede år har vi været landets trafikale knudepunkt og produktionscentrum. Det agter vi også at være i fremtiden med adgang til en halv million arbejdspladser og en infrastruktur, hvor mennesker og varer mødes fra alle fire verdenshjørner. Trekantområdet er Danmarks industriregion, nu og i fremtiden. Vi går forrest, når den 3. industrielle revolution for alvor skal styrkes i Danmark: Først kom fabrikkerne og røgen fra de store fabriksskorstene. Så kom automatiseringen. Og nu står vi overfor den bæredygtige og designbaserede produktion. Hos os er produktion ikke blot et spørgsmål om fysisk transformation af materialer. Produktion er vækst og udvikling, og værdikæden starter hos os med viden og design. Trekantområdet forbinder dig med alting. Vores centrale beliggenhed har altid gjort os til knudepunktet i Danmarks infrastruktur. I dag er Trekantområdets byer knyttet sammen i et netværk, en moderne metropol. To timer til Hamborg, to timer til København. Job, natur og oplevelser lige uden for døren. Et knudepunkt, hvor vi i fremtiden rummer et moderne og fuldt udbygget kollektivt transportsystem, internationale flyforbindelser, effektive motorveje og moderne trafikterminaler, hvor nærbane, bus, bil og nationale og internationale togforbindelser mødes. Trekantområdet står aldrig stille. Vi har altid troet på, at vækst og udvikling skabes bedst af mennesker, der tager ansvar for tingene og hinanden. Derfor er der også i dag kort fra tanke til handling. Vi prioriterer innovationen og ideerne i både erhvervsliv, kultur og politik. Og vi udvikler hele tiden vores virksomheder, infrastruktur og kulturliv med ambitionen om ikke blot at følge med tiden; vi skaber den selv. 18

19 Forord Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Efter en årrække med lavkonjunktur vil Trekantområdet lede det spirende økonomiske opsving ved at udnytte de unikke muligheder vores historie, beliggenhed og styrkepositioner giver os. Derfor præsenterer denne planstrategi en række indsatser, der sammen med de øvrige fælles tiltag i området, skal være med til at skabe robust og langvarig vækst i Trekantområdet. Planstrategien bygger videre på den fælles vækststrategi, der blev vedtaget i 2013, og den efterfølgende strategiske handlingsplan. Det er nu fjerde gang, der laves en fælles planstrategi for Trekantområdet. Det understreger det stærke commitment, der er til fællesskabet samt den vedvarende politiske vilje til at handle samlet. Vi vil sammen skabe ny vækst og udvikling i Trekantområdet i tæt samarbejde mellem kommunerne og sammen med erhvervslivet, uddannelsesverdenen, organisationerne og borgerne. Det er besluttet at foretage en delvis revision af den gældende kommuneplan for Trekantområdet ud fra de temaer, der fremgår af denne planstrategi under overskrifterne Danmarks produktionscentrum, Danmarks entreprenante centrum og Kulturmetropolen. Disse er suppleret til sidst i planstrategien med mere specifikke emner. Ib Kristensen Borgmester, Billund Jacob Bjerregaard Borgmester, Fredericia Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Egon Fræhr Borgmester, Vejen Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle 19

20 Et tæt samarbejde... Trekantområdet er bygget på et stærkt fundament: En central beliggenhed, der gør os til et vigtigt trafikalt knudepunkt, en stærk tradition for politisk samarbejde samt stor vilje til vækst og erhvervsudvikling. Trekantområdet har en stærk industriel tradition og flere industriarbejdspladser end København, Århus og Odense tilsammen. Samtidig er iværksætterkulturen i området en af landets stærkeste, og der er skabt spændende design- og innovationsmiljøer. Alt sammen faktorer, der har været med til at give Trekantområdet et stærkt brand som et af landets vigtigste vækstcentre. Helt berettiget. Vi har i perioder haft de højeste vækstrater i landet og har altid været blandt de tre stærkeste centre. Men at vi klarer os godt, må ikke blive en sovepude. Trods det stærke fundament står Trekantområdets seks kommuner overfor en række fælles udfordringer, vi bliver nødt til at handle på, hvis vi også fremover skal kunne leve op til titlen som det vigtigste vækstcenter vest for Storebælt. Siden den globale lavkonjunktur satte ind i 2008 har Trekantområdet oplevet markant lavere vækstrater end vi har været vant til. Det samme har mange andre byer. Men vi har tabt terræn til Århus og København i kampen om tilflyttere, kvalificeret arbejdskraft og velstand. Hvor vores stærke produktionserhverv og dygtige faglærte arbejdskraft tidligere var nok til at sikre investeringer og job, må vi nu til at tænke anderledes. For selv om produktionserhvervene også i fremtiden er vigtige aktiver, vil de nye vækstdrivere iværksætteri, innovation, internationalisering og adgang til kvalificeret arbejdskraft være af stor betydning for et områdes vækst og udvikling. Vi skal ikke alene tiltrække og fastholde højtuddannede borgere. Vi skal også løfte det generelle uddannelsesniveau ved at opkvalificere vores lavest uddannede borgere. Vi skal udnytte vores centrale beliggenhed med gode forbindelser til hele verden til at øge vores internationale samspil og samarbejder. Vores erhvervsliv skal derfor i endnu højere grad omstille sig til de nye globale konkurrencevilkår. Og vi skal fremme samarbejdet mellem virksomheder, kommunen og det omkringliggende samfund. Samarbejde skaber endnu bedre betingelser for innovation og entreprenørskab, der er vigtige faktorer til at sikre højere produktivitet, værdiskabelse og omstillingsparathed. I Trekantområdet har vi en lang tradition for at tænke anderledes og for at omsætte tanker til handling. Egenskaber, vi får brug for i konkurrencen om at udnytte områdets styrker og skabe fremtidig vækst. Men vi får også brug for et endnu stærkere sammenhold og et øget samarbejde. Aktuel dansk og international forskning peger samstemmende på, at fremtidens vækst i endnu højere grad vil blive koncentreret i storbyer og i byregioner. Det er derfor afgørende for de fremtidige vækstmuligheder, at Trekantområdet i højere grad fungerer som en sammenhængende byregion. Forskningen konkluderer også, at byer og byregioner kan differentiere sig og styrke konkurrenceevnen i forhold til andre byer/byregioner gennem stærk politisk ledelse, en samlet strategisk retning og forpligtende samarbejder samt gennem større, langsigtede og vedvarende satsninger indenfor primært erhvervsudvikling, uddannelse og byudvikling. I Trekantområdet står vi derfor sammen om at skabe en fælles fremtid bygget på visionen om at skabe fremtidens metropol - en mangfoldig metropol, hvor både mennesker og virksomheder vokser. Vores metropol er ikke en traditionel storby, men en åben grøn storby bestående af seks bycentre. En metropol, der er grundlagt på tre strategiske fortællinger - at vi i Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum, Danmarks entreprenante centrum og samtidig er en Kulturmetropol i sin vorden. 20

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Planstrategi 2015 for Vejle Kommune og Trekantområdet

Planstrategi 2015 for Vejle Kommune og Trekantområdet Planstrategi 2015 for Vejle Kommune og Trekantområdet Byrådet i Vejle Kommune har på sit møde den 19. august 2015 behandlet de bemærkninger, der kom i forbindelse med offentliggørelsen af Planstrategi

Læs mere

Planstrategi 2015. Vejle Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Planstrategi 2015. Vejle Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer Planstrategi 2015 Vejle Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Planstrategi 2015 Fredericia Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Planstrategi 2015 Fredericia Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer Planstrategi 2015 Fredericia Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle seks kommuner i Trekantområdet, samt en lokal

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Indsend dine kommentarer til Kolding Kommune inden 6. maj 2015. Planstrategi 2015. Kolding Kommune og Trekantområdet

Indsend dine kommentarer til Kolding Kommune inden 6. maj 2015. Planstrategi 2015. Kolding Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer til Kolding Kommune inden 6. maj 2015 Planstrategi 2015 Kolding Kommune og Trekantområdet Læsevejledning Hvad er planstrategi Planstrategien består af en lokal del, der er specifik

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

innovation klynger netværk triple helix Danmarks værdikæde karriere faglært arbejdskraft design branding vækst produktionscentrum

innovation klynger netværk triple helix Danmarks værdikæde karriere faglært arbejdskraft design branding vækst produktionscentrum industri produktion talenter kompetencer infrastruktur eksport innovation klynger netværk triple helix Danmarks produktionscentrum automation specialisering værdikæde karriere faglært arbejdskraft design

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

5 veje til vækst. Udviklingsstrategi for Billund Kommune 2011 2020. Endelig version

5 veje til vækst. Udviklingsstrategi for Billund Kommune 2011 2020. Endelig version 5 veje til vækst Udviklingsstrategi for Billund Kommune 2011 2020 Endelig version Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Udviklingsstrategi... 4 1.3 Masterplan... 5 1.4 Udviklingsplan for

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

VISION 2020 ESBJERG KOMMUNE VISION 2020

VISION 2020 ESBJERG KOMMUNE VISION 2020 VISION 2020 ESBJERG KOMMUNE VISION 2020 Esbjerg Kommunes 2020-vision INDHOLD BORGMESTERENS FORORD.... SIDE 3 ESBJERG: DANMARKS NYEVÆKSTCENTER - 120.000 BORGERE I 2020.... SIDE 4 ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER....

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

3000 nye job. Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020

3000 nye job. Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020 3000 nye job Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020 Indholdsfortegnelse Vi vil skabe 3000 nye job... 4 7+2 bud på vækst... 6 Proces & baggrund... 28 Gode idéer til handlinger... 35 2 En politik

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere