Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde"

Transkript

1 Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte bliver aftrappet med indkomsten. Ved at hæve det generelle beskæftigelsesfradrag samt målrette et særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere stiger gevinsten ved beskæftigelse i lavtlønnet arbejde for en enlig forsørger med 640 kr. om måneden. Det svarer til en stigning i gevinsten ved at arbejde på næsten 50 pct. Modellen har positive arbejdsudbudseffekter, mens uligheden målt med Ginikoefficienten faktisk falder en smule. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 23. marts 2012 Analysens hovedkonklusioner Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper. Derudover er der studier, der peger på, at denne gruppe i forhold til arbejdsudbuddet reagerer særligt kraftigt på ændringer i økonomiske incitamenter. I dette papir vises effekterne af at indføre et målrettet beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, der øger gevinsten ved at arbejde for denne gruppe. I analysen regnes der på en samlet skattelettelse på 2,7 mia. kr., hvor det generelle beskæftigelsesfradrag øges fra 5,6 pct. til 6,6 pct., mens beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere tredobles. Denne lettelse øger ikke uligheden og har positive effekter på arbejdsudbuddet. Samtidig øger lettelsen forskelsbeløbet dvs. gevinsten ved at arbejde i stedet for at være passivt forsørget for lavtlønnede enlige forsørgere markant. De ti pct. rigeste får en relativ fremgang i den disponible indkomst på pct., mens de ti pct. fattigste får en fremgang på 0,3 pct. Personer i midten af indkomstfordelingen får de største relative gevinster på knap pct. af deres disponible indkomst. Den samlede fordeling af skattelettelsen er altså meget lige, hvilket også ses af, at Gini-koefficienten falder en smule. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Muligheder for at øge gevinsten ved at arbejde I forbindelse med debatten om den kommende skattereform har en af de tilbagevendende diskussioner drejet sig om, hvorvidt der er en gevinst ved at tage et arbejde for de lavestlønnede. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet har knap 97 pct. af arbejdsstyrken en økonomisk gevinst ved at arbejde, der er større end pr. måned. 1 Det er altså kun 3 pct. af arbejdsstyrken, der har en gevinst på under om måneden ved at arbejde. Gevinsten ved at tage et arbejde kan illustreres ved at opstille forskellige familietyper og se på, hvad gevinsten for disse familier er ved at komme i beskæftigelse. Denne gevinst omtales ofte som forskelsbeløbet, da det angiver forskellen i indkomsten ved at arbejde og ved at være på overførselsindkomst. Opstillingen af familietypeeksempler er dog helt afhængig af, hvordan man danner familietypen. Antagelser om løn, antal børn, alder, boligforhold, forsikringsstatus osv. har afgørende betydning for dette forskelsbeløb. Nedenfor er der vist 6 forskellige familietyper, og hvad deres forskelsbeløb er. Enlige forsørgere har en mindre gevinst ved at komme i beskæftigelse end andre I tabel 1 er der vist indkomsten for en enlig på kontanthjælp sammenlignet med en enlig i et job med en månedsløn på godt kr. Der er vist tre forskellige familier, nemlig den enlige uden børn, med et barn og med to børn. Af tabel 1 fremgår det, at en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn har en månedlig gevinst efter skat på godt kr. ved at komme i arbejde til en månedsløn på ca kr. På kontanthjælp har personen kr. om året efter skat og boligudgifter, mens indkomsten efter skat og bolig er på knap kr. ved beskæftigelse i et job med en relativt lav løn. Det giver altså en årlig gevinst på næsten kr. efter skat, svarende til knap kr. om måneden. Har den enlige kontanthjælpsmodtager et barn, falder gevinsten ved at komme i arbejde til ca kr. om måneden. Den enlige kontanthjælpsmodtager med børn får en række ekstra overførsler og har samlet et rådighedsbeløb efter boligudgifter på kr. Men disse overførsler aftrappes med indkomsten, og gevinsten ved at være beskæftiget er derfor noget lavere end for den enlige uden børn. I et job med en relativt lav løn bliver den årlige indkomst på ca kr., og gevinsten for denne familietype er derfor ca kr. om året, svarende til en månedlig gevinst på kr. Har den enlige kontanthjælpsmodtager 2 børn, er gevinsten kr. om måneden ved at komme i beskæftigelse i et lavtlønsjob. Det er vist i tabel 1. 1 Se spørgsmål nr. 24 BEU alm. del. af 29. november 2011: 2

3 Tabel 1. Gevinst ved beskæftigelse, enlig kontanthjælpsmodtager/ lavt lønnet job 0 børn 1 barn 2 børn Rådighedsbeløb på kontanthjælp Rådighedsbeløb ved lavt lønnet arbejde Forskel pr. år Forskel pr. måned Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 21 Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 70 m2. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. I tabel 2 er indkomsten efter skat og boligudgifter vist for et par, hvor den ene part er fuldtidsbeskæftiget med en årlig løn på knap kr., og den anden part er på kontanthjælp. Af tabellen ses det, at for dette par er der en stor gevinst ved, at personen på kontanthjælp kommer i arbejde. Igen er det antaget, at lønnen, når kontanthjælpsmodtageren kommer i beskæftigelse, er på ca kr. om måneden. Ved at få dette job er gevinsten på knap kr. om måneden. Har parret et barn, er gevinsten på knap kr., og har de to børn, er gevinsten på kr. Det er vist i tabel 2. Tabel 2. Gevinst ved beskæftigelse, par, beskæftiget og kontanthjælpsmodtager/ lavt lønnet job 0 børn 1 barn 2 børn Rådighedsbeløb på kontanthjælp Rådighedsbeløb ved lavtlønnet arbejde Forskel pr. år Forskel pr. måned Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 21 Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 100 m2. Partneren har i dette eksempel en årlig lønindkomst på kr. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. Ovenstående beregning er som nævnt afhængig af de præcise antagelser om den løn, man får i beskæftigelse, om boligsituationen og af antagelser om ægtefællens arbejdsmarkedsstatus. Men eksemplerne viser, at enlige forsørgere har en mindre gevinst ved at komme i beskæftigelse end de andre familietyper. For par, hvor begge er på kontanthjælp, er der dog også høje sammensatte marginalskatter, hvilket ikke er gennemgået yderligere her. Målrettet skattemodel: Højere beskæftigelsesfradrag særligt for enlige forsørgere I det følgende regnes der på en model i en skattereform, hvor beskæftigelsesfradraget hæves generelt for alle beskæftigede. Samtidig øges beskæftigelsesfradraget markant for enlige forsørgere, således at gevinsten ved at arbejde bliver markant højere for denne gruppe. Konkret ændres beskæftigelsesfradraget således: 1. Beskæftigelsesfradraget øges med 1 pct.point fra 5,6 pct. til 6,6 pct. Samtidig øges grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag med kr. til kr. 2. For enlige forsørgere tredobles beskæftigelsesfradraget. Dvs. enlige forsørgere har et beskæftigelsesfradrag på 19,8 pct., dog maksimalt kr. Dette fradrag har en maksimal skatteværdi på ca kr. 3

4 I tabel 3 er det tabte provenu ved ændringerne vist. Som det fremgår, koster skattelettelsen 2,7 mia. kr. Heraf kommer den største del fra det generelle løft i beskæftigelsesfradraget, som koster 1,7 mia. kr. Det store bidrag kommer herfra, da det er relativt dyrt at løfte det generelle beskæftigelsesfradrag, da alle beskæftigede modtager dette. Tabel 3. Tabt provenu ved stigning i beskæftigelsesfradraget Tabt provenu i mia. kr. Beskæftigelsesfradrag forhøjes -1,7 Særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere -0,9 I alt -2,7 Anm: Udgangspunktet er 2019-skattesystemet i 2012-niveau. Udgiften til det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere er behæftet med usikkerhed, da det afhænger af, hvordan man præcis juridisk afgør, om man er enlig med hjemmeboende børn. I denne beregning er Danmarks Statistiks definition af C-familietypen brugt. Med denne definition vil fx et samboende par med et hjemmeboende barn ikke få det ekstra fradrag, selvom kun den ene i parret er biologisk forælder til barnet. Boks 1. Beskæftigelsesfradraget i dag og frem mod 2019 Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der udelukkende gives til beskæftigede. I 2012 er beskæftigelsesfradraget 4,4 pct., og loftet over beskæftigelsesfradraget er på kr. I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev det vedtaget, at beskæftigelsesfradraget skulle være upåvirket af, at værdien af de ligningsmæssige fradrag falder fra ca. 33 pct. til ca. 25 pct. frem mod 2019, efterhånden som sundhedsskatten udfases, og bundskatten hæves tilsvarende. Derfor hæves beskæftigelsesfradraget, således at beskæftigelsesfradraget netto er uændret. I 2019 vil beskæftigelsesfradraget være 5,6 pct. dog maksimalt kr. (i 2012-priniveau). Som navnet antyder, er beskæftigelsesfradraget netop et fradrag, og de kr. i fradrag har en skattemæssig værdi på omkring kr. Man når op på dette maksimale fradrag, hvis man har en indkomst på omkring kr. eller højere. Årsagen til, at der gives et særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, er for det første, at de ofte har en lavere økonomisk gevinst ved at komme i beskæftigelse end andre. Derudover har både Vismændene og Skattekommissionen peget på, at enlige forsørgeres arbejdsudbud er mere følsomt over for ændringer i indkomsten end andre gruppers. 2 Et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil altså dels øge denne gruppes gevinst ved at arbejde, dels er der meget, der tyder på, at arbejdsudbudseffekten ved denne ændring er høj. Derudover er det en hel del billigere at målrette et øget beskæftigelsesfradrag til denne gruppe end at give det til alle beskæftigede. Det tabte provenu til forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere er afhængig af, hvordan det præcist udformes. Her er det udelukkende givet til enlige forsørgere med hjemmeboende børn under 18 år. Det betyder, at fx et samboende par med et barn ikke vil modtage det ekstra fradrag, selvom kun den ene i parret er biologisk forælder til det hjemmeboende barn. Det er altså husstandens sammensætning frem for den biologiske forbindelse, der er afgørende i denne beregning. Derudover gives det samme fradrag til alle enlige forsørgere uanset antallet af børn og børnenes alder (dog kun op til 18 år). Alternativt kunne fradragets størrelse afhænge af antallet af børn og evt. også børnenes alder. 2 Se fx Vismandsrapporten efterår 2006, hvor der også peges på et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere samt Skattekommissionens rapport, hvor der står: Internationale studier indikerer, at enlige forsørgere reagerer stærkere på ændrede beskæftigelsesincitamenter end befolkningen som helhed, Skattekommissionens rapport s

5 Større beskæftigelsesgevinst for den enlige forsørger Stigningen i beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere betyder, at gevinsten ved at komme i beskæftigelse for kontanthjælpsmodtageren stiger. Med de familietyper, der blev præsenteret i tabel 1, var forskelsbeløbet for en enlig forsørger på kontanthjælp med et barn på kr. om måneden, hvis man sammenligner med et lavtlønnet job. Med det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger forskelsbeløbet til kr. om måneden. Altså en fremgang på knap 650 kr. om måneden, svarende til en stigning i forskelsbeløbet på knap 50 pct. For en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn stiger forskelsbeløbet også lidt, fordi det generelle beskæftigelsesfradrag også stiger. Gevinsten er dog kun på knap 50 kr., så det samlede forskelsbeløb bliver på lidt over kr. For den enlige kontanthjælpsmodtager med 2 børn stiger forskelsbeløbet også med knap 650 kr. pr. måned. Det er vist i tabel 4. Tabel 4. Ændring i månedligt forskelsbeløb, enlig kontanthjælpsmodtager, lavtlønnet job 0 børn 1 barn 2 børn eller mere Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 21 Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 70 m2. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. Da beskæftigelsesfradraget er målrettet enlige forsørgere, er der ikke en ligeså stor stigning i forskelsbeløbet for parret. For det viste par i tabel 2 stiger forskelsbeløbet med godt 50 kr. om måneden uanset antallet af børn. Stigningen skyldes udelukkende det generelle løft i beskæftigelsesfradraget, da parret ikke får en gevinst fra fradraget til enlige forsørgere. Ud over stigningen i forskelsbeløbet for dette par, så får parret dog også et samlet løft i indkomsten, da ægtefællen også får glæde af det generelle løft i beskæftigelsesfradraget. Det påvirker dog ikke forskelsbeløbet. I tabel 5 er ændringen i forskelsbeløbet for parret vist. Tabel 5. Ændring i forskelsbeløb, par, beskæftiget og kontanthjælpsmodtager, lavtlønnet job 0 børn 1 barn 2 børn eller mere Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 21 Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 100 m2. Partneren har i dette eksempel en årlig lønindkomst på kr. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. De ovenstående tabeller er et eksempel på familietyper. Får den enlige forsørger et højere lønnet job, bliver stigningen i forskelsbeløbet også større, da en højere lønindkomst kan udnytte en større del af beskæftigelsesfradraget. I tabel 6 er vist et eksempel med forskellen mellem den maksimale dagpengesats og beskæftigelse ved et job til kr. om året. For denne familietype stiger forskelsbeløbet med knap pr. måned, hvis denne enlige har børn. Mens gevinsten ved at komme i beskæftigelse er omkring kr. om måneden før skattelettelsen, stiger den til kr. pr. måned. Således 5

6 bliver gevinsten ved at arbejde på niveau med en enlig dagpengemodtager uden børn. Det er vist i tabel 6. Tabel 6. Ændring i forskelsbeløb, enlig dagpengemodtager, alm. job 0 børn 1 barn 2 børn Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at jobbet giver en årlig lønindtægt på kr., og personen modtager den maksimale dagpengesats. Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 70 m2. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. I tabel 7 er der vist et par, hvor den ene er beskæftiget, og den anden er på dagpenge. Som det ses, vokser forskelsbeløbet kun meget lidt ved skatteomlægningen, da det ekstra beskæftigelsesfradrag er målrettet enlige. Den beskæftigede ægtefælle får dog glæde af det generelle løft i beskæftigelsesfradraget, hvilket ikke påvirker forskelsbeløbet. Tabel 7. Ændring i forskelsbeløb, par, beskæftiget og dagpengemodtager, alm. job 0 børn 1 barn 2 børn Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at jobbet giver en årlig lønindtægt på kr., og personen modtager den maksimale dagpengesats. Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 100 m2. Partneren har i dette eksempel en årlig lønindkomst på kr. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. Skøn over arbejdsudbudseffekter: personer Skattelettelsen vil have en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Der er dog altid nogen usikkerhed forbundet med at skønne over arbejdsudbudseffekterne af en skattelettelse. Skatteministeriet har for nylig vurderet, at øger man beskæftigelsesfradraget med et tabt provenu på 10 mia. kr., så får man en stigning i arbejdsudbuddet på ca personer. Med tilsvarende regneregler vurderes det, at de ovenfor nævnte skattelettelser giver et øget arbejdsudbud på mellem personer. Der er dog specielt stor usikkerhed om effekten af at indføre et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Hvis denne gruppe reagerer særligt kraftigt på økonomiske incitamenter, kan effekten således være større end de anførte personer. I tabel 8 er vist et skøn over effekterne på arbejdsudbuddet. 6

7 Tabel 8. Skøn over effekt på arbejdsudbuddet Skattelettelse Beskæftigelsesfradrag øges for alle Særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Skønnet effekt på arbejdsudbuddet personer personer I alt personer Anm: Skønnet er behæftet med usikkerhed. Kilde: AE på baggrund af SAU alm. del, svar på spm. 183 af 3. januar 2012 samt egne beregninger. Skattelettelse er stort set neutral for uligheden Samlet set reducerer skattelettelserne uligheden målt ved Gini-koefficienten en smule. Mens den generelle stigning i beskæftigelsesfradraget får uligheden til at stige lidt, så falder uligheden ved indførelsen af det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Ændringerne er dog så små, at skattelettelsen stort set må betegnes som neutral for uligheden. Det er vist i tabel 9. Tabel 9. Effekt på Gini-koefficienten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst Gini Gini-koefficient før skattelettelser 24,67 Beskæftigelsesfradrag øges generelt 1 Særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere -4 Samlet ændring i Gini-koefficienten -3 Relativ lige decilfordeling af skattelettelserne En anden måde at vurdere fordelingseffekten af en skattelettelse end ved Gini-koefficienten er ved at se på fordelingseffekterne i en decilfordeling. I en decilfordeling er befolkningen opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af indkomsten. 1. decil er således de ti pct. fattigste, mens 10. decil er de ti pct. rigeste. Her er dette opgjort på baggrund af husstandsækvivaleret disponibel indkomst, hvor der tages højde for familiens samlede indkomst og for stordriftsfordele inden for familien. I bilaget er gevinsterne vist på personniveau, hvor der ikke tages hensyn til den samlede effekt for familien. Måler man gevinsten i kr. og øre, får de rigeste 20 pct. af befolkningen den største gevinst. Mens de rigeste 20 pct. får en årlig gevinst på knap i gennemsnit, så får de ti pct. fattigste ca. 200 kr. i gevinst om året. I figuren er gevinsten opdelt på de to tiltag, og af denne opdeling ses det, at de rigeste 20 pct. specielt får glæde af stigningen i det generelle beskæftigelsesfradrag, der giver dem ca. 900 kr. årligt. Derimod er der næsten ikke nogen gevinst fra det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere for de rigeste 20 pct. Det er derimod specielt decil, hvor der kommer en gevinst fra dette tiltag. I disse deciler er gevinsten fra det ekstra fradrag for enlige forsørgere på ca. 300 kr. i gennemsnit pr. år. 7

8 Figur 1. Årlig gevinst ved skattelettelse, husstandsækvivaleret, 1,2 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 10 pct. fattigste pct. rigeste Besk. fradrag generelt Besk. fradrag, enlige forsørgere Anm.: Kun personer over 17 år er taget med. Gevinsterne er opgjort husstandsækvivaleret for hele husstanden. Måler man skattelettelsen i forhold til den disponible indkomst, er der en flad fordelingsprofil. Det er vist i figur 2. Af figuren fremgår det, at alle deciler får en relativ fremgang på mellem og pct. af deres disponible indkomst. De største relative gevinster går til personer i midten af indkomstfordelingen, der får en indkomstfremgang på 0,3- pct. Af figuren ses det også, at specielt det store fradrag for enlige forsørgere giver en gevinst til decil. Figur 2. Årlig gevinst ved skattelettelse, husstandsækvivaleret, pct. af indkomsten Pct. Pct. 0,3 0,3 0,1 0,1 10 pct. fattigste pct. rigeste Besk. fradrag generelt Besk. fradrag, enlige forsørgere Anm.: Som figur 1. 8

9 Stor gevinst til enlige forsørgere særligt kvinder får gevinst Ovenstående to figurer dækker dog over, at enlige forsørgere får en meget stor gevinst fra skattelettelsen, mens andre familietyper får en mindre gevinst. Og da mange af de enlige forsørgere i beskæftigelse er koncentreret i decilerne 2-4, er det her, at gevinsten af det øgede fradrag er størst. I figur 3 er skattelettelsen i stedet for vist på familietyper. Af denne figur ses det, at enlige med børn i gennemsnit får den største gevinst ved omlægningen. De får i gennemsnit en fremgang på kr. om året, hvoraf de kr. kommer fra det øgede beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Figur 3. Årlig gevinst ved skattelettelse fordelt på familietype, husstandsækvivaleret, 3,5 3,5 3,0 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 Enlig u. hj.b. børn Enlig m. hj.b. børn Samboende u. hj.b. børn Samboende m. hj.b. børn Besk. fradrag generelt Besk. fradrag, enlige forsørgere Anm.: Som figur 1. Stigningen i den disponible indkomst for enlige forsørgere betyder, at disse familier i gennemsnit kommer tættere på de andre familietyper, når man se på disponibel indkomst. Både før og efter skattelettelsen har enlige med børn i gennemsnit således den laveste ækvivalerede disponible indkomst sammenlignet med andre familietyper. Det er vist i tabel 10. Tabel 10. Husstandsækvivaleret indkomster, familietyper Disponibel indkomst før Skattelettelse skattelettelse Disponibel indkomst efter skattelettelse Enlig uden børn 181,7 0,3 182,0 Enlig med børn 175,8 3,0 178,9 Gift/Samboende uden børn 253,9 0,5 254,4 Gift/Samboende med børn 235,2 0,8 236,0 Gennemsnit 222,7 0,7 223,4 Anm.: Som figur 1. 9

10 Kvinder får i højere grad end mænd en gevinst fra det målrettede fradrag til enlige forsørgere, da det oftest er kvinder, der er enlige forsørgere. Dette er illustreret i figur 5, hvor skattelettelsen er fordelt på køn. Af figuren ses det, at kvinder får en lidt højere gevinst end mænd. Men opdelt på de enkelte tiltag, så får mænd en lidt større gevinst fra beskæftigelsesfradraget, mens kvinder i gennemsnit får en noget større gevinst end mænd fra det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Figur 4. Årlig gevinst ved skattelettelse fordelt på køn, husstandsækvivaleret 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,3 0,3 0,1 0,1 Mænd Kvinder Besk. fradrag generelt Besk. fradrag, enlige forsørgere Anm.: Som figur 1. 10

11 Bilag. Fordelingseffekter opgjort på personniveau I ovenstående er fordelingseffekterne opgjort husstandsækvivaleret, hvor der tages højde for omfordelingen inden for familien. Alternativt til dette kan man opgøre effekterne på personniveau, hvor der ikke tages hensyn til de samlede effekter for familien. Det er gjort i dette bilag, hvor fordelingseffekterne er vist på personniveau. Tabel B1. Årlig gevinst ved skattelettelse på deciler, personniveau Skattelettelse Relativ skattelettelse i forhold til disp. indk. Pct. 10 pct. fattigste 0,1 2 0,1 0,1 3 0,1 0,1 4 0, ,7 0,3 7 0,9 8 1,1 9 1,3 0,5 10 pct. rigeste 1,3 0,3 Gennemsnit 0,6 0,3 Anm.: Kun personer over 17 år er taget med. Gevinsterne er opgjort på personniveau. Tabel B2. Årlig gevinst ved skattelettelse på familietype, personniveau Skattelettelse Relativ skattelettelse i forhold til disp. indk. Pct. Enlig u. hj.b. børn 0,3 Enlig m. hj.b. børn 4,2 2,0 Samboende u. hj.b. børn Samboende m. hj.b. børn 0,6 0,3 Gennemsnit 0,6 0,3 Anm.: Som tabel B1. Tabel B3. Årlig gevinst ved skattelettelse på køn, personniveau Skattelettelse Relativ skattelettelse i forhold til disp. indk. Pct. Mænd 0,5 Kvinder 0,7 Gennemsnit 0,6 0,3 Anm.: Som tabel B1. 11

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses?

De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses? De rigeste vandt på finansloven 216 hvem skal nu tilgodeses? På tirsdag præsenteres regeringens forslag til finansloven for 217. Ser man på, hvilke grupper, der fik mest ud af sidste års finanslov, er

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere