Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde"

Transkript

1 Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte bliver aftrappet med indkomsten. Ved at hæve det generelle beskæftigelsesfradrag samt målrette et særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere stiger gevinsten ved beskæftigelse i lavtlønnet arbejde for en enlig forsørger med 640 kr. om måneden. Det svarer til en stigning i gevinsten ved at arbejde på næsten 50 pct. Modellen har positive arbejdsudbudseffekter, mens uligheden målt med Ginikoefficienten faktisk falder en smule. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 23. marts 2012 Analysens hovedkonklusioner Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper. Derudover er der studier, der peger på, at denne gruppe i forhold til arbejdsudbuddet reagerer særligt kraftigt på ændringer i økonomiske incitamenter. I dette papir vises effekterne af at indføre et målrettet beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, der øger gevinsten ved at arbejde for denne gruppe. I analysen regnes der på en samlet skattelettelse på 2,7 mia. kr., hvor det generelle beskæftigelsesfradrag øges fra 5,6 pct. til 6,6 pct., mens beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere tredobles. Denne lettelse øger ikke uligheden og har positive effekter på arbejdsudbuddet. Samtidig øger lettelsen forskelsbeløbet dvs. gevinsten ved at arbejde i stedet for at være passivt forsørget for lavtlønnede enlige forsørgere markant. De ti pct. rigeste får en relativ fremgang i den disponible indkomst på pct., mens de ti pct. fattigste får en fremgang på 0,3 pct. Personer i midten af indkomstfordelingen får de største relative gevinster på knap pct. af deres disponible indkomst. Den samlede fordeling af skattelettelsen er altså meget lige, hvilket også ses af, at Gini-koefficienten falder en smule. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Muligheder for at øge gevinsten ved at arbejde I forbindelse med debatten om den kommende skattereform har en af de tilbagevendende diskussioner drejet sig om, hvorvidt der er en gevinst ved at tage et arbejde for de lavestlønnede. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet har knap 97 pct. af arbejdsstyrken en økonomisk gevinst ved at arbejde, der er større end pr. måned. 1 Det er altså kun 3 pct. af arbejdsstyrken, der har en gevinst på under om måneden ved at arbejde. Gevinsten ved at tage et arbejde kan illustreres ved at opstille forskellige familietyper og se på, hvad gevinsten for disse familier er ved at komme i beskæftigelse. Denne gevinst omtales ofte som forskelsbeløbet, da det angiver forskellen i indkomsten ved at arbejde og ved at være på overførselsindkomst. Opstillingen af familietypeeksempler er dog helt afhængig af, hvordan man danner familietypen. Antagelser om løn, antal børn, alder, boligforhold, forsikringsstatus osv. har afgørende betydning for dette forskelsbeløb. Nedenfor er der vist 6 forskellige familietyper, og hvad deres forskelsbeløb er. Enlige forsørgere har en mindre gevinst ved at komme i beskæftigelse end andre I tabel 1 er der vist indkomsten for en enlig på kontanthjælp sammenlignet med en enlig i et job med en månedsløn på godt kr. Der er vist tre forskellige familier, nemlig den enlige uden børn, med et barn og med to børn. Af tabel 1 fremgår det, at en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn har en månedlig gevinst efter skat på godt kr. ved at komme i arbejde til en månedsløn på ca kr. På kontanthjælp har personen kr. om året efter skat og boligudgifter, mens indkomsten efter skat og bolig er på knap kr. ved beskæftigelse i et job med en relativt lav løn. Det giver altså en årlig gevinst på næsten kr. efter skat, svarende til knap kr. om måneden. Har den enlige kontanthjælpsmodtager et barn, falder gevinsten ved at komme i arbejde til ca kr. om måneden. Den enlige kontanthjælpsmodtager med børn får en række ekstra overførsler og har samlet et rådighedsbeløb efter boligudgifter på kr. Men disse overførsler aftrappes med indkomsten, og gevinsten ved at være beskæftiget er derfor noget lavere end for den enlige uden børn. I et job med en relativt lav løn bliver den årlige indkomst på ca kr., og gevinsten for denne familietype er derfor ca kr. om året, svarende til en månedlig gevinst på kr. Har den enlige kontanthjælpsmodtager 2 børn, er gevinsten kr. om måneden ved at komme i beskæftigelse i et lavtlønsjob. Det er vist i tabel 1. 1 Se spørgsmål nr. 24 BEU alm. del. af 29. november 2011: 2

3 Tabel 1. Gevinst ved beskæftigelse, enlig kontanthjælpsmodtager/ lavt lønnet job 0 børn 1 barn 2 børn Rådighedsbeløb på kontanthjælp Rådighedsbeløb ved lavt lønnet arbejde Forskel pr. år Forskel pr. måned Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 21 Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 70 m2. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. I tabel 2 er indkomsten efter skat og boligudgifter vist for et par, hvor den ene part er fuldtidsbeskæftiget med en årlig løn på knap kr., og den anden part er på kontanthjælp. Af tabellen ses det, at for dette par er der en stor gevinst ved, at personen på kontanthjælp kommer i arbejde. Igen er det antaget, at lønnen, når kontanthjælpsmodtageren kommer i beskæftigelse, er på ca kr. om måneden. Ved at få dette job er gevinsten på knap kr. om måneden. Har parret et barn, er gevinsten på knap kr., og har de to børn, er gevinsten på kr. Det er vist i tabel 2. Tabel 2. Gevinst ved beskæftigelse, par, beskæftiget og kontanthjælpsmodtager/ lavt lønnet job 0 børn 1 barn 2 børn Rådighedsbeløb på kontanthjælp Rådighedsbeløb ved lavtlønnet arbejde Forskel pr. år Forskel pr. måned Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 21 Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 100 m2. Partneren har i dette eksempel en årlig lønindkomst på kr. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. Ovenstående beregning er som nævnt afhængig af de præcise antagelser om den løn, man får i beskæftigelse, om boligsituationen og af antagelser om ægtefællens arbejdsmarkedsstatus. Men eksemplerne viser, at enlige forsørgere har en mindre gevinst ved at komme i beskæftigelse end de andre familietyper. For par, hvor begge er på kontanthjælp, er der dog også høje sammensatte marginalskatter, hvilket ikke er gennemgået yderligere her. Målrettet skattemodel: Højere beskæftigelsesfradrag særligt for enlige forsørgere I det følgende regnes der på en model i en skattereform, hvor beskæftigelsesfradraget hæves generelt for alle beskæftigede. Samtidig øges beskæftigelsesfradraget markant for enlige forsørgere, således at gevinsten ved at arbejde bliver markant højere for denne gruppe. Konkret ændres beskæftigelsesfradraget således: 1. Beskæftigelsesfradraget øges med 1 pct.point fra 5,6 pct. til 6,6 pct. Samtidig øges grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag med kr. til kr. 2. For enlige forsørgere tredobles beskæftigelsesfradraget. Dvs. enlige forsørgere har et beskæftigelsesfradrag på 19,8 pct., dog maksimalt kr. Dette fradrag har en maksimal skatteværdi på ca kr. 3

4 I tabel 3 er det tabte provenu ved ændringerne vist. Som det fremgår, koster skattelettelsen 2,7 mia. kr. Heraf kommer den største del fra det generelle løft i beskæftigelsesfradraget, som koster 1,7 mia. kr. Det store bidrag kommer herfra, da det er relativt dyrt at løfte det generelle beskæftigelsesfradrag, da alle beskæftigede modtager dette. Tabel 3. Tabt provenu ved stigning i beskæftigelsesfradraget Tabt provenu i mia. kr. Beskæftigelsesfradrag forhøjes -1,7 Særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere -0,9 I alt -2,7 Anm: Udgangspunktet er 2019-skattesystemet i 2012-niveau. Udgiften til det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere er behæftet med usikkerhed, da det afhænger af, hvordan man præcis juridisk afgør, om man er enlig med hjemmeboende børn. I denne beregning er Danmarks Statistiks definition af C-familietypen brugt. Med denne definition vil fx et samboende par med et hjemmeboende barn ikke få det ekstra fradrag, selvom kun den ene i parret er biologisk forælder til barnet. Boks 1. Beskæftigelsesfradraget i dag og frem mod 2019 Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der udelukkende gives til beskæftigede. I 2012 er beskæftigelsesfradraget 4,4 pct., og loftet over beskæftigelsesfradraget er på kr. I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev det vedtaget, at beskæftigelsesfradraget skulle være upåvirket af, at værdien af de ligningsmæssige fradrag falder fra ca. 33 pct. til ca. 25 pct. frem mod 2019, efterhånden som sundhedsskatten udfases, og bundskatten hæves tilsvarende. Derfor hæves beskæftigelsesfradraget, således at beskæftigelsesfradraget netto er uændret. I 2019 vil beskæftigelsesfradraget være 5,6 pct. dog maksimalt kr. (i 2012-priniveau). Som navnet antyder, er beskæftigelsesfradraget netop et fradrag, og de kr. i fradrag har en skattemæssig værdi på omkring kr. Man når op på dette maksimale fradrag, hvis man har en indkomst på omkring kr. eller højere. Årsagen til, at der gives et særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, er for det første, at de ofte har en lavere økonomisk gevinst ved at komme i beskæftigelse end andre. Derudover har både Vismændene og Skattekommissionen peget på, at enlige forsørgeres arbejdsudbud er mere følsomt over for ændringer i indkomsten end andre gruppers. 2 Et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil altså dels øge denne gruppes gevinst ved at arbejde, dels er der meget, der tyder på, at arbejdsudbudseffekten ved denne ændring er høj. Derudover er det en hel del billigere at målrette et øget beskæftigelsesfradrag til denne gruppe end at give det til alle beskæftigede. Det tabte provenu til forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere er afhængig af, hvordan det præcist udformes. Her er det udelukkende givet til enlige forsørgere med hjemmeboende børn under 18 år. Det betyder, at fx et samboende par med et barn ikke vil modtage det ekstra fradrag, selvom kun den ene i parret er biologisk forælder til det hjemmeboende barn. Det er altså husstandens sammensætning frem for den biologiske forbindelse, der er afgørende i denne beregning. Derudover gives det samme fradrag til alle enlige forsørgere uanset antallet af børn og børnenes alder (dog kun op til 18 år). Alternativt kunne fradragets størrelse afhænge af antallet af børn og evt. også børnenes alder. 2 Se fx Vismandsrapporten efterår 2006, hvor der også peges på et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere samt Skattekommissionens rapport, hvor der står: Internationale studier indikerer, at enlige forsørgere reagerer stærkere på ændrede beskæftigelsesincitamenter end befolkningen som helhed, Skattekommissionens rapport s

5 Større beskæftigelsesgevinst for den enlige forsørger Stigningen i beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere betyder, at gevinsten ved at komme i beskæftigelse for kontanthjælpsmodtageren stiger. Med de familietyper, der blev præsenteret i tabel 1, var forskelsbeløbet for en enlig forsørger på kontanthjælp med et barn på kr. om måneden, hvis man sammenligner med et lavtlønnet job. Med det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger forskelsbeløbet til kr. om måneden. Altså en fremgang på knap 650 kr. om måneden, svarende til en stigning i forskelsbeløbet på knap 50 pct. For en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn stiger forskelsbeløbet også lidt, fordi det generelle beskæftigelsesfradrag også stiger. Gevinsten er dog kun på knap 50 kr., så det samlede forskelsbeløb bliver på lidt over kr. For den enlige kontanthjælpsmodtager med 2 børn stiger forskelsbeløbet også med knap 650 kr. pr. måned. Det er vist i tabel 4. Tabel 4. Ændring i månedligt forskelsbeløb, enlig kontanthjælpsmodtager, lavtlønnet job 0 børn 1 barn 2 børn eller mere Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 21 Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 70 m2. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. Da beskæftigelsesfradraget er målrettet enlige forsørgere, er der ikke en ligeså stor stigning i forskelsbeløbet for parret. For det viste par i tabel 2 stiger forskelsbeløbet med godt 50 kr. om måneden uanset antallet af børn. Stigningen skyldes udelukkende det generelle løft i beskæftigelsesfradraget, da parret ikke får en gevinst fra fradraget til enlige forsørgere. Ud over stigningen i forskelsbeløbet for dette par, så får parret dog også et samlet løft i indkomsten, da ægtefællen også får glæde af det generelle løft i beskæftigelsesfradraget. Det påvirker dog ikke forskelsbeløbet. I tabel 5 er ændringen i forskelsbeløbet for parret vist. Tabel 5. Ændring i forskelsbeløb, par, beskæftiget og kontanthjælpsmodtager, lavtlønnet job 0 børn 1 barn 2 børn eller mere Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at det lavtlønnede job giver en årlig lønindtægt på 21 Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 100 m2. Partneren har i dette eksempel en årlig lønindkomst på kr. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. De ovenstående tabeller er et eksempel på familietyper. Får den enlige forsørger et højere lønnet job, bliver stigningen i forskelsbeløbet også større, da en højere lønindkomst kan udnytte en større del af beskæftigelsesfradraget. I tabel 6 er vist et eksempel med forskellen mellem den maksimale dagpengesats og beskæftigelse ved et job til kr. om året. For denne familietype stiger forskelsbeløbet med knap pr. måned, hvis denne enlige har børn. Mens gevinsten ved at komme i beskæftigelse er omkring kr. om måneden før skattelettelsen, stiger den til kr. pr. måned. Således 5

6 bliver gevinsten ved at arbejde på niveau med en enlig dagpengemodtager uden børn. Det er vist i tabel 6. Tabel 6. Ændring i forskelsbeløb, enlig dagpengemodtager, alm. job 0 børn 1 barn 2 børn Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at jobbet giver en årlig lønindtægt på kr., og personen modtager den maksimale dagpengesats. Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 70 m2. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. I tabel 7 er der vist et par, hvor den ene er beskæftiget, og den anden er på dagpenge. Som det ses, vokser forskelsbeløbet kun meget lidt ved skatteomlægningen, da det ekstra beskæftigelsesfradrag er målrettet enlige. Den beskæftigede ægtefælle får dog glæde af det generelle løft i beskæftigelsesfradraget, hvilket ikke påvirker forskelsbeløbet. Tabel 7. Ændring i forskelsbeløb, par, beskæftiget og dagpengemodtager, alm. job 0 børn 1 barn 2 børn Forskel pr. måned før skattelettelse Forskel pr. måned efter skattelettelse Fremgang i forskelsbeløb Anm: Det er antaget, at jobbet giver en årlig lønindtægt på kr., og personen modtager den maksimale dagpengesats. Uanset antallet af børn er det antaget, at de årlige boligudgifter til lejeboligen er på kr., og boligen er på 100 m2. Partneren har i dette eksempel en årlig lønindkomst på kr. Rådighedsbeløb er efter boligudgifter og evt. udgifter til daginstitutioner. Skøn over arbejdsudbudseffekter: personer Skattelettelsen vil have en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Der er dog altid nogen usikkerhed forbundet med at skønne over arbejdsudbudseffekterne af en skattelettelse. Skatteministeriet har for nylig vurderet, at øger man beskæftigelsesfradraget med et tabt provenu på 10 mia. kr., så får man en stigning i arbejdsudbuddet på ca personer. Med tilsvarende regneregler vurderes det, at de ovenfor nævnte skattelettelser giver et øget arbejdsudbud på mellem personer. Der er dog specielt stor usikkerhed om effekten af at indføre et målrettet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Hvis denne gruppe reagerer særligt kraftigt på økonomiske incitamenter, kan effekten således være større end de anførte personer. I tabel 8 er vist et skøn over effekterne på arbejdsudbuddet. 6

7 Tabel 8. Skøn over effekt på arbejdsudbuddet Skattelettelse Beskæftigelsesfradrag øges for alle Særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Skønnet effekt på arbejdsudbuddet personer personer I alt personer Anm: Skønnet er behæftet med usikkerhed. Kilde: AE på baggrund af SAU alm. del, svar på spm. 183 af 3. januar 2012 samt egne beregninger. Skattelettelse er stort set neutral for uligheden Samlet set reducerer skattelettelserne uligheden målt ved Gini-koefficienten en smule. Mens den generelle stigning i beskæftigelsesfradraget får uligheden til at stige lidt, så falder uligheden ved indførelsen af det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Ændringerne er dog så små, at skattelettelsen stort set må betegnes som neutral for uligheden. Det er vist i tabel 9. Tabel 9. Effekt på Gini-koefficienten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst Gini Gini-koefficient før skattelettelser 24,67 Beskæftigelsesfradrag øges generelt 1 Særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere -4 Samlet ændring i Gini-koefficienten -3 Relativ lige decilfordeling af skattelettelserne En anden måde at vurdere fordelingseffekten af en skattelettelse end ved Gini-koefficienten er ved at se på fordelingseffekterne i en decilfordeling. I en decilfordeling er befolkningen opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af indkomsten. 1. decil er således de ti pct. fattigste, mens 10. decil er de ti pct. rigeste. Her er dette opgjort på baggrund af husstandsækvivaleret disponibel indkomst, hvor der tages højde for familiens samlede indkomst og for stordriftsfordele inden for familien. I bilaget er gevinsterne vist på personniveau, hvor der ikke tages hensyn til den samlede effekt for familien. Måler man gevinsten i kr. og øre, får de rigeste 20 pct. af befolkningen den største gevinst. Mens de rigeste 20 pct. får en årlig gevinst på knap i gennemsnit, så får de ti pct. fattigste ca. 200 kr. i gevinst om året. I figuren er gevinsten opdelt på de to tiltag, og af denne opdeling ses det, at de rigeste 20 pct. specielt får glæde af stigningen i det generelle beskæftigelsesfradrag, der giver dem ca. 900 kr. årligt. Derimod er der næsten ikke nogen gevinst fra det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere for de rigeste 20 pct. Det er derimod specielt decil, hvor der kommer en gevinst fra dette tiltag. I disse deciler er gevinsten fra det ekstra fradrag for enlige forsørgere på ca. 300 kr. i gennemsnit pr. år. 7

8 Figur 1. Årlig gevinst ved skattelettelse, husstandsækvivaleret, 1,2 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 10 pct. fattigste pct. rigeste Besk. fradrag generelt Besk. fradrag, enlige forsørgere Anm.: Kun personer over 17 år er taget med. Gevinsterne er opgjort husstandsækvivaleret for hele husstanden. Måler man skattelettelsen i forhold til den disponible indkomst, er der en flad fordelingsprofil. Det er vist i figur 2. Af figuren fremgår det, at alle deciler får en relativ fremgang på mellem og pct. af deres disponible indkomst. De største relative gevinster går til personer i midten af indkomstfordelingen, der får en indkomstfremgang på 0,3- pct. Af figuren ses det også, at specielt det store fradrag for enlige forsørgere giver en gevinst til decil. Figur 2. Årlig gevinst ved skattelettelse, husstandsækvivaleret, pct. af indkomsten Pct. Pct. 0,3 0,3 0,1 0,1 10 pct. fattigste pct. rigeste Besk. fradrag generelt Besk. fradrag, enlige forsørgere Anm.: Som figur 1. 8

9 Stor gevinst til enlige forsørgere særligt kvinder får gevinst Ovenstående to figurer dækker dog over, at enlige forsørgere får en meget stor gevinst fra skattelettelsen, mens andre familietyper får en mindre gevinst. Og da mange af de enlige forsørgere i beskæftigelse er koncentreret i decilerne 2-4, er det her, at gevinsten af det øgede fradrag er størst. I figur 3 er skattelettelsen i stedet for vist på familietyper. Af denne figur ses det, at enlige med børn i gennemsnit får den største gevinst ved omlægningen. De får i gennemsnit en fremgang på kr. om året, hvoraf de kr. kommer fra det øgede beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Figur 3. Årlig gevinst ved skattelettelse fordelt på familietype, husstandsækvivaleret, 3,5 3,5 3,0 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 Enlig u. hj.b. børn Enlig m. hj.b. børn Samboende u. hj.b. børn Samboende m. hj.b. børn Besk. fradrag generelt Besk. fradrag, enlige forsørgere Anm.: Som figur 1. Stigningen i den disponible indkomst for enlige forsørgere betyder, at disse familier i gennemsnit kommer tættere på de andre familietyper, når man se på disponibel indkomst. Både før og efter skattelettelsen har enlige med børn i gennemsnit således den laveste ækvivalerede disponible indkomst sammenlignet med andre familietyper. Det er vist i tabel 10. Tabel 10. Husstandsækvivaleret indkomster, familietyper Disponibel indkomst før Skattelettelse skattelettelse Disponibel indkomst efter skattelettelse Enlig uden børn 181,7 0,3 182,0 Enlig med børn 175,8 3,0 178,9 Gift/Samboende uden børn 253,9 0,5 254,4 Gift/Samboende med børn 235,2 0,8 236,0 Gennemsnit 222,7 0,7 223,4 Anm.: Som figur 1. 9

10 Kvinder får i højere grad end mænd en gevinst fra det målrettede fradrag til enlige forsørgere, da det oftest er kvinder, der er enlige forsørgere. Dette er illustreret i figur 5, hvor skattelettelsen er fordelt på køn. Af figuren ses det, at kvinder får en lidt højere gevinst end mænd. Men opdelt på de enkelte tiltag, så får mænd en lidt større gevinst fra beskæftigelsesfradraget, mens kvinder i gennemsnit får en noget større gevinst end mænd fra det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Figur 4. Årlig gevinst ved skattelettelse fordelt på køn, husstandsækvivaleret 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,3 0,3 0,1 0,1 Mænd Kvinder Besk. fradrag generelt Besk. fradrag, enlige forsørgere Anm.: Som figur 1. 10

11 Bilag. Fordelingseffekter opgjort på personniveau I ovenstående er fordelingseffekterne opgjort husstandsækvivaleret, hvor der tages højde for omfordelingen inden for familien. Alternativt til dette kan man opgøre effekterne på personniveau, hvor der ikke tages hensyn til de samlede effekter for familien. Det er gjort i dette bilag, hvor fordelingseffekterne er vist på personniveau. Tabel B1. Årlig gevinst ved skattelettelse på deciler, personniveau Skattelettelse Relativ skattelettelse i forhold til disp. indk. Pct. 10 pct. fattigste 0,1 2 0,1 0,1 3 0,1 0,1 4 0, ,7 0,3 7 0,9 8 1,1 9 1,3 0,5 10 pct. rigeste 1,3 0,3 Gennemsnit 0,6 0,3 Anm.: Kun personer over 17 år er taget med. Gevinsterne er opgjort på personniveau. Tabel B2. Årlig gevinst ved skattelettelse på familietype, personniveau Skattelettelse Relativ skattelettelse i forhold til disp. indk. Pct. Enlig u. hj.b. børn 0,3 Enlig m. hj.b. børn 4,2 2,0 Samboende u. hj.b. børn Samboende m. hj.b. børn 0,6 0,3 Gennemsnit 0,6 0,3 Anm.: Som tabel B1. Tabel B3. Årlig gevinst ved skattelettelse på køn, personniveau Skattelettelse Relativ skattelettelse i forhold til disp. indk. Pct. Mænd 0,5 Kvinder 0,7 Gennemsnit 0,6 0,3 Anm.: Som tabel B1. 11

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen Nr. 3 - juni 27 Indhold side: # 2 Uansvarligt og asocialt skatteforslag fra Ny Alliance # 4 # 6 # 7 # 8 # 9 Skatteforslaget fra Ny Alliance vil koste over 5 mia. kr. Hovedparten af de 5 mia. kr. gives

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere