Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor stigning i gruppen af rige danske familier"

Transkript

1 Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen år uden hjemmeboende børn. Personer med lang videregående uddannelse er klart overrepræsenteret blandt de rigeste, ligesom topledere og lønmodtagere på højeste niveau er det. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 6. juli 2009 Analysens hovedkonklusioner De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap personer, der alle har en indkomst efter skat på over kr. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen år uden hjemmeboende børn. Personer med lang videregående uddannelse er klart overrepræsenteret blandt de rigeste. Dette samme er topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Gruppen af de rigeste er steget markant. Siden 2004 er gruppen vokset med omkring 20 procent. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hvem er de rigeste familier i Danmark? De rigeste familier har mere end dobbelt så meget i indkomst efter skat som den typiske familie i Danmark. Alle har således en indkomst efter skat på over kr., og i gennemsnit har familierne en indkomst efter skat på omkring kr. Samlet udgør gruppen personer, hvilket svarer til 3,6 procent af befolkningen. Dette er vist i tabel 1. Tabel 1. Disponibel indkomst for de rigeste Indkomstgrænse () 395,3 Gennemsnitlig indkomst () 588,1 Antal personer (1.000 personer) 190,4 Andel af befolkningen (pct.) 3,6 Anm.: Data er fra 2006 fremskrevet til 2009 med lønudviklingen. Indkomsterne er husstandsækvivalerede. Definitionen af de rigeste er angivet i boks 1 nedenfor. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Hvor meget tjener rigeste danske familier? Opgørelsen af de rigeste baserer sig på den husstandsækvivalerede indkomst efter skat. I dette indkomstbegreb tages der højde for hele husstandens indkomst og antallet af personer i husstanden. Ser man på den personlige indkomst for den voksne del af de rigeste familier, så har disse en gennemsnitlig lønindkomst på kr. Dette er mere end dobbelt så meget som den gennemsnitlige lønindkomst for hele den voksne befolkning. Derudover har de rigeste en gennemsnitlig kapitalindkomst på kr., hvilket er 13 gange mere end hele befolkningens gennemsnitlige kapitalindkomst, som er på kr. Samlet har hver voksen blandt de rigeste en indkomst før skat på kr. Dette er knap tre gange så meget som den gennemsnitlige voksne i hele befolkningen. Dette er vist i tabel 2. Tabel 2. Personlige indkomster for de rigeste voksne De rigeste voksne Alle voksne Lønindkomst 482,3 203,4 Kapitalindkomst* 226,1 17,3 Overførsler 17,2 53,4 Anden indkomst** 144,6 29,7 Bruttoindkomst 870,2 303,7 Anm.: Kun personer over 17 år. Data er fra 2006 fremskrevet til 2009 med lønudviklingen. Indkomsterne er husstandsækvivalerede. Definitionen af de rigeste er angivet i boks 1. * Kapitalindkomst inkl. imputeret afkast af ejerbolig. ** Anden indkomst indeholder bl.a. virksomhedsindkomst og private pensionsudbetalinger. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Der er dog en meget stor spredning i indkomsterne for de rigeste. Dette kan illustreres ved at opdele de rigeste voksne i fire lige store grupper efter størrelsen af deres husstandsækvivalerede disponible indkomst. Således har den med den højeste indkomst blandt de rigeste en gennemsnitlig bruttoindkomst på over 1,5 mio. kr. Det er næsten tre gange så meget som den gennemsnitlige brutto- 2

3 indkomst for den af de rigeste med relativt lavest indkomst. Den med relativt lavest indkomst blandt de rigeste har en gennemsnitlig indkomst før skat på kr. Den største spredning inden for indkomsterne blandt de rigeste er i kapitalindkomsten. Her har de 25 procent med den højeste indkomst en gennemsnitlig kapitalindkomst på kr. Det er ti gange større end den gennemsnitlige kapitalindkomst for de 25 procent af de rigeste med den laveste indkomst. Dette er vist i tabel 3. Tabel 3. Personlige indkomster for de rigeste voksne opdelt på kvartiler Laveste Næstlaveste Næsthøjeste Højeste Fjerdedel Lønindkomst 412,5 442,6 467,4 606,6 Kapitalindkomst 63,5 80,9 110,1 650 Overførsler 15,6 15,2 18,5 19,3 Anden indkomst 79,1 100,9 140,4 258 Bruttoindkomst 570,7 639,7 736,4 1533,8 Anm.: Som tabel 2. De rigeste voksne er opdelt på kvartiler efter deres husstandsækvivalerede disponible indkomst. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Af tabel 3 fremgår det også, at anden indkomst er væsentlig højere for de 25 procent rigeste end for resten af de rigeste. Denne post indeholder bl.a. virksomhedsindkomst og private pensionsudbetalinger. Denne post udgør i gennemsnit kr. for de 25 procent rigeste af de rigeste. Hvor stor formue har rigeste danske familier? De rigeste har en væsentlig højere formue end resten af befolkningen. Mens de rigeste i gennemsnit har en formue på 2,3 mio. kr., så har den gennemsnitlige voksne dansker en nettoformue på kr. Formuerne er fremskrevet til 2009 således, at der er taget højde for de faldende aktiekurser og boligpriser efter De rigeste har både væsentlig højere friværdi og aktieformue end resten af befolkningen. Mens de rigeste voksne i gennemsnit har en friværdi på knap 1,3 mio. kr., så har en gennemsnitlig voksen blandt hele befolkningen en friværdi på kr. Ser man på aktieformuen, så har de rigeste en gennemsnitlig aktiebeholdning på kr., mens en gennemsnitlig voksen har en aktieformue på kr. Dette er vist i tabel 4. 3

4 Tabel 4. Formuer for de rigeste voksne De rigeste voksne Alle voksne Friværdi 1272,8 319,6 Aktieformue 684,3 54,9 Anden formue 847,8 174,5 Anden gæld 461,9 164,2 Nettoformue ,9 Anm.: Kun personer over 17 år. Data er fra 2006 fremskrevet til 2009 med boligprisudvikling, aktiekurser og renteudvikling på detaljeret niveau. Formuen er fordelt ligeligt på voksne medlemmer af familien. Definitionen af de rigeste er angivet i boks 1. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Ovenstående tabel dækker over en stor spredning i formuerne blandt de rigeste. Hvis de rigeste voksne ligesom ovenfor opdeles i fire lige store grupper efter størrelsen af deres disponible indkomst, kan spredningen af formuen illustreres. Dette er vist i tabel 5. Af tabellen fremgår det, at mens den laveste blandt de rigeste har en gennemsnitlig nettoformue på 1,2 mio. kr., så har den højeste blandt de rigeste en nettoformue på over 5,1 mio. kr. Den højeste har specielt en meget høj aktieformue på over 2,2 mio. kr., hvilket er væsentlig mere end resten af de rigeste. I dette er der taget højde for faldet i aktiekurserne frem til slutningen af Tabel 5. Formuer for de rigeste voksne opdelt på kvartiler Laveste Næstlaveste Fjerdedel Næsthøjeste Højeste Friværdi 882,1 978,9 1147,1 2083,1 Aktieformue 121,2 140,2 264, Anden formue ,2 651,1 1906,8 Anden gæld 219,7 240,3 329,6 1058,1 Nettoformue 1192, ,5 5142,9 Anm.: Som tabel 4. De rigeste voksne er opdelt på kvartiler efter deres husstandsækvivalerede disponible indkomst. Mange rige midaldrende par Blandt de rigeste familier er der omtrent lige mange mænd og kvinder. Det skyldes, at de rigeste er defineret ud fra en husstandsækvivaleret indkomst, hvor alle i husstanden får den samme indkomst. En kvinde med relativ lav indkomst kan således godt være blandt de rigeste, hvis hun er gift med en mand med en meget høj indkomst. Der er knap 52 procent mænd i gruppen af de rigeste, mens de resterende godt 48 procent er kvinder. Mænd og kvinder blandt de rigeste har dog langt fra samme indkomst, hvis man ser på deres personlige indkomst. Således har voksne mænd blandt de rigeste en gennemsnitlig indkomst før skat på knap 1,2 mio. kr. Dette er over dobbelt så meget som de rige voksne kvinder har, der i gennemsnit har en indkomst før skat på knap kr. Dette er vist i tabel 6. 4

5 Tabel 6. Kønsfordeling for de rigeste De rigeste Personlig bruttoindkomst Mænd 51, Kvinder 48,3 563,7 I alt 100,0 870,2 Anm.: Som tabel 1. Den personlige bruttoindkomst er kun vist for de rigeste personer over 17 år. Personer i aldersgruppen år er meget overrepræsenterede blandt de rigeste. Således udgør denne aldersgruppe næsten 1/3 af de rigeste. Blandt hele befolkningen udgør denne aldersgruppe blot 14 procent. Også personer i aldersgruppen år er overrepræsenterede blandt de rigeste. Opdeler man denne aldersgruppe yderligere, er det specielt personer i aldersgruppen år som er overrepræsenterede. Omvendt er børn og unge under 18 år kraftigt underrepræsenteret blandt de rigeste. Mens børn og unge under 18 år udgør 22 procent af hele befolkningen så udgør de kun 11 procent af de rigeste. Dette er vist i tabel 7. Tabel 7. Aldersfordeling for de rigeste Alder De rigeste Hele befolkningen Under 18 11,1 22, ,2 13, , ,8 14, ,1 13, ,6 11,4 Over 70 7,2 10,6 Anm.: Som tabel 1. Over halvdelen af de rigeste er par uden hjemmeboende børn, hvilket er en dobbelt så høj andel som for hele befolkningen, hvor godt ¼ er i et par uden hjemmeboende børn. Derudover er 1/3 af de rigeste i en familie bestående af et par med hjemmeboende børn, hvilket er en mindre andel end for hele befolkningen. Under to procent af de rigeste er enlige med hjemmeboende børn. Dette er vist i tabel 8. 5

6 Tabel 8. Familietyper for de rigeste Familietype De rigeste Hele befolkningen Enlig uden hjemmeboende børn 12,6 23 Enlig med hjemmeboende børn 1,7 8,1 Samboende uden hjemmeboende børn 52,4 26,5 Samboende med hjemmeboende børn 33,4 42,4 Anm.: Som tabel 1. Langt de fleste af de rigeste familier er danskere. Over 95 procent af de rigeste er danskere, mens under fem procenter indvandrere eller efterkommere. Hovedparten af de indvandrere, der befinder sig blandt de rigeste er indvandrere fra mere udviklede lande, som er overrepræsenteret blandt de rigeste. Mens de udgør 3,7 procent af de rigeste, så udgør de 3,0 procent af hele befolkningen. Efterkommere og indvandrere fra mindre udviklede lande er meget underrepræsenterede blandt de rigeste. Dette er vist i tabel 9. Tabel 9. Herkomstfordeling for de rigeste Herkomst De rigeste Hele befolkningen Dansker 95,3 91,6 Indvandrer fra mindre udviklede lande 0,6 3,3 Indvandrer fra mere udviklede lande 3,8 3 Efterkommer 0,4 2,1 Anm.: Som tabel 1. Mange flere blandt de rigeste voksne har en lang videregående uddannelse end blandt hele den voksne befolkning. Over hver fjerde blandt de rigeste voksne har en lang videregående uddannelse, mens det samme kun er tilfældet for under seks procent af hele den voksne befolkning. Også folk med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret blandt de rigeste. Omvendt er der under 14 procent af de rigeste som kun har grundskolen som uddannelse, mens det gælder for knap 36 procent blandt hele den voksne befolkning. Dette er vist i tabel 10. 6

7 Tabel 10. Uddannelse for de rigeste voksne Uddannelse De rigeste voksne Alle voksne Grundskole 13,6 35,6 Gymnasial 8 7,5 Erhvervsfaglig 24,6 33 KVU 5,4 4,7 MVU og bachelorer 22,6 13,5 LVU 25,8 5,8 Anm.: Som tabel 1. Kun personer over 17 år er taget med. Mange topledere og lønmodtagere på højeste niveau blandt de rigeste De rigeste er meget overrepræsenterede blandt toplederne. Der er således næsten en 6 gange så stor andel blandt de rigeste, der er topledere, sammenlignet med andelen blandt resten af befolkningen. Tilsvarende er lønmodtagere på højeste niveau kraftigt overrepræsenterede og mens de udgør knap 23 procent af de rigeste, så udgør de blot 8,1 pct. blandt resten af befolkningen. Omvendt er pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet underrepræsenterede blandt de rigeste familier. Dette er vist i tabel 11. Tabel 11. Socioøkonomisk gruppe for de rigeste voksne Socioøkonomisk gruppe De rigeste Hele befolkningen Selvstændig 8,9 4,6 Topleder 9,8 1,7 Lønmodtager højeste niveau 22,7 8,1 Lønmodtager mellemniveau 14,8 11 Lønmodtager grundniveau 26,5 39,3 Ledig 0,7 1,8 I alt i arbejdsstyrken 83,4 66,6 Efterløn 2,7 3,3 Pensionist 8,4 17,6 Andre uden for arbejdsstyrken 5,5 12,5 I alt uden for arbejdsstyrken 16,6 33,4 Anm.: Som tabel 1. De rigeste udgør en meget stor andel af de ansatte inden for realkreditinstitutter, hvor over 20 procent af de ansatte er blandt de rigeste. Derudover er der også forholdsvis mange af de ansatte inden for finansiel service, blandt læger og advokater som er blandt de rigeste. I tabel 12 er de ti brancher med forholdsvist flest ansatte fra de rigeste vist. 7

8 Tabel 12. Top ti brancher for de rigeste voksne Placering Branche Andel rige i branchen 1 Realkreditinstitutter 22,7 2 Finansiel service 15,3 3 Læger, tandlæger og dyrlæger 14,7 4 Advokatvirksomhed 14 5 Medicinalindustri 13 6 Revision og bogføringsvirksomhed 12,9 7 Skibsfart 12 8 It-service 11,7 9 Ejendomsmægler 11,2 10 Forsikring 11,2 I alt I alt 4,1 Anm.: Som tabel 1. Kun brancher med mere end ti observationer for de rigeste er taget med. Stor stigning i andelen af rige Gruppen af de rigeste har været i kraftig fremgang i perioden Således er gruppen vokset fra at udgøre omkring tre procent i 2004 til at udgøre over 3,6 procent i Dette er en vækst i gruppen på omkring 20 procent. Dette er vist i figur 1. Figur 1. Udvikling i gruppen af de rigeste ,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2, ,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 En del af forklaringen på denne vækst er væksten i kapitalindkomsten for de rigeste. De har således haft en vækst på kr. i alene i kapitalindkomst i perioden Dette svarer til knap 3/4 af den samlede vækst i bruttoindkomsten for de rigeste. Til sammenligning har hele befolkningen oplevet en vækst på godt kr. i kapitalindkomsten, hvilket forklarer godt 40 procent af deres samlede vækst i indkomsten. Sammenlagt har de rigeste voksne haft en fremgang i indkomsten før skat på kr., mens hele den voksne befolkning har haft en fremgang på godt kr. Dette er vist i tabel 13. 8

9 Tabel 13. Vækst i indkomster Vækst i 1000 kr. Andel af samlet vækst i pct. Rige voksne Alle voksne Rige voksne Alle voksne Lønindkomst 21,1 9,6 22,3 38,3 Kapitalindkomst 69,7 10,1 73,8 40,4 Overførsler 1,6 0,9 1,7 3,7 Anden indkomst 2,1 4,4 2,2 17,6 Bruttoindkomst 94, Anm.: Som tabel 2. Indkomster fra 2001 er fremskrevet til 2006 med inflationen. Boks 1. Definition D af de rigeste familier I denne analyse er de rigeste familier defineret ud fra en relativ indkomstdefinition. Konkret er der valgt at se på indkomsten i forhold til medianindkomsten for hele befolkningen. Indkomsten måles ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst, dvs. den indkomst man har efter skat korrigeret for husstandens samlede størrelse og indkomst. Konkret skal man have over dobbelt så meget i husstandsækvivaleret disponibel indkomst, som median-indkomsten. Det svarer til over kr. i husstandsækvivaleret disponibel indkomst for at være blandt de rigeste. Data er fra 2006 fremskrevet til Indkomster er fremskrevet med lønudviklingen. Formuer er fremskrevet med huspristatistikken fra realkreditrådet til 2008 på detaljeret niveau. Herefter er der indlagt et fald på 5 procent for Aktiekurser er fremskrevet til kursværdien ultimo 2008 hvorefter udviklingen er lagt flad. Resten af formuen er fremskrevet med renteudviklingen. 9

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere