Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere
|
|
- Margrethe Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed, mens højtuddannede har en relativt lav dødelighed. Forringelserne af efterlønsordningen risikerer at øge de uddannelsesmæssige forskelle i længden af det forventede otium, fordi efterlønsordningen langt overvejende anvendes af ufaglærte og faglærte. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 3. juli 11 Analysens hovedkonklusioner 3-årige ufaglærte mænd har udsigt til 13, år som folkepensionist, mens 3-årige mandlige akademikere kan forvente at have 17, år som folkepensionist dvs. en forskel på, år mellem højtog lavtuddannede. For kvinder er den tilsvarende forskel på 3, år. Det forventede antal år på folkepension er 5, år højere for 3-årige kvinder med en lang videregående uddannelse sammenlignet med 3-årige ufaglærte mænd. De uddannelsesmæssige forskelle skyldes bl.a., at ufaglærte har større risiko for at dø inden pensionsalderen. For eksempel skønnes knap pct. af de ufaglærte 3-årige mænd at dø inden pensionsalderen, mens under 7 pct. af de 3-årige mandlige akademikere ventes at dø inden pensionsalderen. Forringelserne af efterlønsordningen risikerer at øge de uddannelsesmæssige forskelle i det forventede antal år på efterløn og folkepension. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, 1 sal. 51 København V
2 Store uddannelsesmæssige forskelle i antal på folkepension I forbindelse med forårets diskussioner om regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform har der fra regeringens side bl.a. været fokus på det gennemsnitlige antal år på folkepension. Det fremgår blandt andet af det materiale, Finansministeriet offentliggjorde i forbindelse med, at VKOR indgik aftale om tilbagetrækningsreformen. 1 Disse gennemsnitsbetragtninger dækker imidlertid over store forskelle både mellem mænd og kvinder og på tværs af uddannelsesgrupper. I denne analyse ser vi nærmere på disse forskelle. Grunden til, at der er store køns- og uddannelsesmæssige forskelle i det forventede antal år på folkepension er, at der er store forskelle i dødelighederne mellem grupperne. Der er således en meget tydelig tendens til, at dødeligheden for kvinder er mindre end for mænd i alle aldersgrupper. Det fremgår af figur 1a og figur 1b. Samtidig viser figurerne, at dødeligheden generelt er faldende med uddannelsesniveauet. Ufaglærte har således højere dødelighed end faglærte, mens personer med en videregående uddannelse er den hoveduddannelsesgruppe, der har den laveste risiko for at dø. Figur 1a Dødelighed fordelt på uddannelse, mænd Figur 1b Dødelighed fordelt på uddannelse, kvinder Alder Ufaglært Faglært Videregående Alder Ufaglært Faglært Videregående Anm.: De aldersspecifikke dødeligheder er beregnet for årene 9 og 1 under ét. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.. Anm.: De aldersspecifikke dødeligheder er beregnet for årene 9 og 1 under ét. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Omregnes disse tal for dødelighed til en restlevetid for 5-årige for de forskellige grupper fås et mål for det forventede antal år på folkepension. Som det fremgår af figur, har kvinder i gennemsnit udsigt til 19½ år på folkepension, mens mænd kun har udsigt til ¾ år. Kvinder har således en forventet restlevetid som 5-årige, der er ¾ år længere end mænds, jf. figur. Disse tal for restlevetid er beregnet for 5-årige på baggrund af den aktuelle aldersspecifikke dødelighed for hver enkelt gruppe (køn og uddannelse). Samtidig viser figuren, at ufaglærte har udsigt til at være folkepensionist omkring 3 år mindre end 5- årige med en lang videregående uddannelse. Det gælder både for mænd og kvinder, mens faglærte har en forventet restlevetid som 5-årige, der ligger mellem restlevetiden for ufaglærte og personer med en videregående uddannelse. I bilag 1 er vist udviklingen i antal år på folkepension under antagelse af, at den relative dødelighed mellem uddannelsesgrupperne fastholdes på samme niveau som i /9. 1 Se side fx faktaarket Antal år med efterløn og folkepension ktaark_tilbagetrækning.ashx
3 Figur Antal år på folkepension fordelt på køn og alder Mænd Kvinder Ufaglært Faglært Kort og mellemlang vidg. Udd. Lang videregående udd. I alt Anm: Det forventede antal år på folkepension er beregnet som den forventede restlevetid for 5-årige baseret på tallene for den køns-, alders- og uddannelsesspecifikke dødelighed for /9. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Flest lavtuddannede dør før pensionsalderen Ovenfor er der som nævnt set på den forventede restlevetid for forskellige grupper opgjort ved (tidligste) folkepensionsalder. Der er imidlertid også store køns- og uddannelesesmæssige forskelle på hvor stor en andel, der dør inden folkepensionsalderen. Med indekseringen af folkepensionsalderen som følge af stigende levetid vil 3-årige i 1 først kunne gå på folkepension som 71-årige, hvis dødeligheden udvikler sig som forudsat i Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 1. Tager man udgangspunkt i de 3-årige i 1, kan det ud fra dødelighedsantagelserne beregnes hvor stor en andel af denne årgang, der fortsat lever som 71-årige. Her viser det sig, at omkring 9½ pct. af de 3-årige kvinder dør, inden de når folkepensionsalderen, mens 1¼ pct. af de 3-årige mænd dør, inden de når folkepensionsalderen. En opdeling på uddannelse viser, at det er ufaglærte mænd, der har størst risiko for at dø, inden de når pensionsalderen. Blandt de 3-årige ufaglærte mænd er det således næsten pct., der dør, inden de når pensionsalderen. Til sammenligning er det kun pct. af de 3-årige kvinder med en lang videregående uddannelse, der dør inden pensionsalderen, jf. figur 3. Disse dødelighedsandele er beregnet ved anvendelse af årgangsmetoden, hvor det er dødeligheden for den pågældende årgang, der danner grundlag for beregningen. Se boks for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoden. 3
4 Figur 3. Andel 3-årige, der dør inden pensionsalderen på 71 år, opdelt på uddannelse og køn Ufaglærte Faglærte KVU og MVU LVU I alt Mænd Kvinder Anm: Der er anvendt årgangsmetoden. Se boks 1 og for beregningsantagelser. Figuren viser tal for årgang 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Det forventede antal år som folkepensionist blandt 3-årige afhænger både af sandsynligheden for at overleve frem til pensionsalderen og af det forventede antal år som folkepensionist blandt de, der overlever frem til pensionsalderen. Ufaglærte har både en relativt høj risiko for at dø før pensionsalderen, og samtidig har ufaglærte en relativt lav forventet restlevetid ved folkepensionsalderen. Begge disse faktorer medvirker til, at ufaglærte i 3-årsalderen (i gennemsnit) har udsigt til væsentligt færre år som folkepensionister, end tilfældet er for 3-årige med fx en lang videregående uddannelse. Som det fremgår af tabel 1, har de nuværende 3-årige ufaglærte mænd udsigt til 13, år som folkepensionister, mens 3-årige mænd med en lang videregående uddannelse kan forvente at have 17, år som folkepensionister dvs. en forskel på, år mellem ufaglærte og akademikere. Tabel 1. Forventet antal år på folkepension blandt 3-årige i 1 Mænd Kvinder Andel der dør inden pensionsalder Restlevetid som 71-årig Forventet antal år på folkepension Andel der dør inden pensionsalder Restlevetid som 71-årig Forventet antal år på folkepension Ufaglærte 19,,9 13,, 17,, Faglærte 1, 17,3,1 1,,,7 KVU og MVU,9,1,5 7,9 19, 17,7 LVU, 19,1 17,, 19,, I alt 1,3 17,7, 9, 19, 17, Anm: Det forventede antal år på folkepension blandt 3-årige er beregnet som sandsynligheden for at overleve frem til pensionsalderen gange den forventede restlevetid blandt 71-årige (som er den forventede pensionsalder for 3-årige i 1). gangsmetoden er anvendt, jf. boks 1 og boks. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Blandt de 3-årige kvinder er der ligeledes store uddannelsesmæssige forskelle i det forventede antal år på folkepension men forskellen er ikke helt så stor som hos de 3-årige mænd. De 3-årige ufaglærte kvinder har således udsigt til, år på folkepension i gennemsnit, mens det tilsvarende tal for
5 3-årige kvinder med en lang videregående uddannelse er, år dvs. en forskel mellem ufaglærte og akademikere på 3, år. Boks 1. Nærmere om beregning af forventet restlevetid og overlevelseschance Der er grundlæggende to tilgange til at beregne den forventede restlevetid for en given befolkningsgruppe. Den ene anvender tallene for dødelighed for de enkelte aldersgrupper opgjort i et givet år (eller årrække), mens den anden baseres på tallene for dødelighed for de enkelte årgange/kohorter. Statistisk restlevetid Med denne metode beregnes den forventede restlevetid for en given gruppe (fx mænd) ud fra de aldersspecifikke tal for dødelighed for denne gruppe i et givet år (eller evt. et gennemsnit over to eller flere år). Det er denne tilgang, Danmarks Statistik fx anvender ved beregning af den forventede restlevetid for mænd og kvinder. Denne metode er også anvendt i figur, 3a og 3b. gangsmetoden: Med denne metode beregnes den forventede restlevetid med udgangspunkt i tallene for dødelighed for en given fødselsårgang (kohorte). Med denne metode beregnes den forventede restlevetid med udgangspunkt i de tal for dødelighed, den pågældende årgang gennemlever og forventes at gennemleve. For en 3-årig ved udgangen af 1 beregnes restlevetiden således ud fra dødeligheden for 31-årige i 11, dødeligheden for 3-årige i 1 osv. I en periode med systematisk faldende dødelighedstal for alle aldersgrupper vil den statistiske restlevetid for en given aldersgruppe undervurdere den faktiske forventede levetid for årgangen, fordi den statiske restlevetidsmetode ikke indregner det (forventede) fald i dødelighedstallene fremadrettet. Det skal bemærkes, at det forventede antal år på folkepension for 3-årige afspejler virkningen af Velfærdsaftalen fra, og det er ikke påvirket af tilbagetrækningsaftalen mellem VKOR. Det skyldes, at tilbagetrækningsaftalen kun øger folkepensionsalderen for de ca. 7. personer, der ved udgangen af 1 var mellem 5½ år og 5 år. Derimod har forringelserne af efterlønnen betydning for, hvor mange år de nuværende 3-årige i gennemsnit kan forvente at være på efterløn og folkepension samlet set. Som det er i dag, er der en klar tendens til, at ufaglærte og faglærte i langt højere grad vælger at gå på efterløn, end tilfældet er blandt personer med en videregående uddannelse. Forringelserne af efterlønsordningen risikerer således yderligere at forstærke de uddannelsesmæssige forskelle i antal år på pension (efterløn og folkepension). 5
6 Bilag 1. Fremskrivning af antal år på folkepension fordelt på uddannelse Velfærdsaftalen fra og tilbagetrækningsaftalen mellem VKOR indebærer, at det forventede antal år på folkepension i de kommende årtier falder. Dette fald skyldes den indekseringsmekaniske, der blev besluttet med Velfærdsaftalen fra, som indebærer, at folkepensionsalderen følger udviklingen i restlevetiden for -årige. Denne mekaniske er blevet videreført med tilbagetrækningsaftalen mellem VKOR. Hvis det antages, at de relative uddannelsesforskelle i dødelighedstallene fastholdes fremadrettet, viser figur B1a og B1b udviklingen i det forventede antal på folkepension fordelt på køn og uddannelse. Som det fremgår, peger denne fremskrivning på, at de uddannelsesmæssige forskelle i den forventede restlevetid ved folkepensionsalderen reduceres svagt fremadrettet. Det skal understreges, at denne indsnævring er en direkte konsekvens af de bagvedliggende beregningsantagelser, som ikke nødvendigvis afspejler en sandsynlig udvikling, jf. boks. Faktisk er forskellen i den forventede levetid mellem højt- og lavtuddannede steget i de seneste godt år målt ud fra de 3-årige. Det fremgår af en analyse, AE har lavet i samarbejde med Statens Institut for folkesundhed. Det er på den baggrund ikke usandsynligt, at ovenstående fremskrivning kan vise sig at være for optimistisk i forhold til reduktionen af de uddannelsesmæssige forskelle i den forventede restlevetid ved overgangen til folkepensionsalderen. Figur B1a Antal år på folkepension, mænd Figur B1b Antal år på folkepension, kvinder Ufaglærte Faglærte KVU og MVU LVU Ufaglærte Faglærte KVU og MVU LVU Anm.: Der er anvendt Statistisk restlevetid, jf. boks 1 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Anm.: Der er anvendt Statistisk restlevetid, jf. boks 1 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Boks Nærmere om fremskrivningen Fremskrivningen af det forventede antal år på folkepension er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 1, som dannede grundlag for regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform. De bagvedliggende dødelighedstal er opdelt på køn og alder, men er ikke opdelt på uddannelse. Det er således ikke umiddelbart muligt at beregne udviklingen i den forventede restlevetid for forskellige uddannelsesgrupper fremadrettet. I de uddannelsesopdelte fremskrivninger i dette notat er grundantagelsen, at de aktuelle relative forskelle i de alders- og kønsspecifikke dødelighedstal fastholdes fremadrettet. Disse relative dødelighedstal ganges med de tilhørende dødelighedstal, Danmarks Statistik lægger til grund for befolkningsfremskrivningen. Samtidig skaleres de køns-, alders, og uddannelsesspecifikke dødelighedstal, så de uddannelsesmæssigt sammenvejede dødelighedstal præcis svarer til forudsætningerne fra Danmarks Statistik. Som uddannelsesvægte anvendes seneste uddannelsesfremskrivning fra AE. I Danmarks Statistik foreligger der ikke fuldt dækkende uddannelsesoplysninger for personer over 7 år i /9. Det har derfor ikke været muligt at beregne de relative dødelighedstal mellem uddannelsesgrupperne for personer over 7 år. Det er beregningsmæssigt antaget, at de relative dødelighedstal mellem uddannelsesgrupperne som 7-årig gradvist (lineært) reduceres frem mod 1-års alderen, mens der ikke antages at være forskelle i dødelighedstallene mellem uddannelsesgrupperne for personer over 1 år.
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereArbejdsudbuddet blandt akademikere
Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereMange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension
Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereDe ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen
De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereHelbredsindikatorer for buschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet
Læs mereEn del unge førtidspensionister
En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereDe unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereHelbredsindikatorer for hyrevognschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereØkonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mere