Vandforsyningsteknik

Transkript

1 Vandforsyningsteknik 51 DANSK VAND- OG SPILDEVANDSFORENING

2 Vandforsyningsteknik 51 Dansk Vand- og Spildevandsforening 3

3 Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening VANDHUSET, Danmarksvej Skanderborg Tlf Fax Web Udgivelsesår: 2002 Titel: Vandforsyningsteknik 51 Redaktionen afsluttet: Juli 2002 ISSN: ISBN: Tryk: Djurs Gruppen Grafisk Support, Auning 4

4 Indhold Forord Udvaskning af glyphosat vurderet ud fra tre markforsøg Af Bo Lindhardt Introduktion Lokalitetsbeskrivelser Dyrkning Monitering Udvaskning af glyphosat ved Estrup Udvaskning af glyphosat ved Jydevad og Fårdrup Sammendrag Litteratur Status og fremtid for borearkivet og PC Jupiter Af Jørgen Tulstrup Indledning Borearkivet historisk set Borearivets opgaver Borearkivets indhold PC Jupiter, forhistorien PC Jupiter i dag Fremtiden Hvad bruger amterne gebyrpengene til? Af Morten Sørensen Formålet med gebyropkrævningen Hvordan gribes arbejdet an Kortlægningsarbejdet Samarbejde Udarbejdelse og gennemførelse af indsatsplaner Landbrugets tilgang til dyrkningsaftaler Af Carl Åge Pedersen 5

5 Indledning Erhvervets tilgang til emnet Punktkilder Objektiv begrundelse Landsaftalen Dyrkningsaftalens hovedpunkter Konsulentbistand Afslutning Hvad betyder den nye drikkevandsbekendtgørelse for vandværkerne? Af Janne Forslund Indledning Ændring af kravene til drikkevandskvalitet og hvad dette medfører for vandværkernes behandling Ændring af de mikrobiologiske parametre Ændring af kontrollen med drikkevandet De nye kontrolanalyser og hvad det medfører Overskridelser på vandværkerne og hvordan de løses Information om vandkvaliteten og hvordan vi sikrer de rigtige data Referencer BAM et udbredt problem fremover. Perspektiver for vandværkerne Af Lars Elkjær, Marianne B. Marcher Juhl og Liselotte Ludvigsen Sammendrag af projektet Håndtering af BAM-forurening Undersøgelse af forureningsomfang Afværgemuligheder Perspektiver og fremtidig strategi Hvordan forholder vandværkerne sig til videregående vandbehandling Af Arne Svendsen Indledning

6 Baggrund Hvilke muligheder var der så? Projektforløb Konklusion på kildepladsundersøgelsen Den videre strategi for kildepladsen MTBE-fjernelse i et dansk vandværk Af Lotte Kjær Nielsen, Anne Gry Tully, Hans-Jørgen Albrechtsen, Hans Mosbæk og Erik Arvin Indledning Undersøgelse på Grubbemølle vandværk Resultater Konklusioner Referencer Nikkelfjernelsesanlægget i Brøndby Af Peter Borch Nielsen Indledning Brøndby Vandforsyning Procesbeskrivelse Driftsresultater Hygiejniske aspekter ved planlægning og drift af vandforsyningsanlæg Af Lars Schrøder Indvinding Behandlingsanlæg Beholderanlæg Rensning af ledningsnet Bygninger og arealer Personale Industrielle fejlforbindelser til vandforsyningsnet Af Ole Fritz Adeler Indledning Mulige forureningskilder på distributionsnettet Fremgangsmåde

7 Udvælgelse af industrier Konklusion Bakteriologisk aktivitet i vandforsyninger - fastlæggelse af profiler og kilder Af Jørgen Beck og Tom Mikkelsen Behov for hurtige metoder Forudsætninger for bakterievækst Hvad er endotoksiner? Bakterieprofiler fra råvand til tapsted Anvendelse Undersøgelser af patogener i råvand og færdigbehandlet vandværksvand Af Hans-Jørgen Albrechtsen Indledning De undersøgte organismer Resultater Vandværker Mikrobiologiske undersøgelser Konklusion Hvis der konstateres en mikrobiel forurening? Referencer Bakterievækst i drikkevand undersøgelser i et modelledningsnet Af Rasmus Boe-Hansen, Hans-Jørgen Albrechtsen, Erik Arvin og Claus Jørgensen Indledning Modelledningsnet Metoder Resultater og diskussion Biofilmdannelse Vandkvalitetsændringer Konklusioner Referencer

8 Nyt normalregulativ for kommunale vandforsyninger Af David Hartz Indledning Betalingsspørgsmål Installationer Information til forbrugerne Afslutning Annoncefortegnelse

9

10 Forord Danske Vandværkers Forenings 51. årskursus blev afholdt på Århus Universitet i januar Denne bog indeholder i skriftlig form de foredrag, der blev afholdt på kurset. Ved foreningens årskursus forelægges og drøftes tidens mest aktuelle emner inden for vandforsyningen. Foreningens medlemmer og gæster til dette arrangement får herved kontant viden til brug i deres daglige arbejde i dansk vandforsyning. Overskrifterne for dette års emner var: Grundvandsbeskyttelse: Varslingssystemer for udvaskning af pesticider, status og fremtid for borearkivet mv., amternes anvendelse af gebyrpengene, samt landbrugets tilgang til dyrkningsaftalerne. Vandkvalitet og vandbehandling: Den nye drikkevandsbekendtgørelses betydning for vandværkerne, perspektiver vedr. BAM-problemet, vandværkernes forhold til videregående vandbehandling, MTBE-fjernelse i alm. vandværksfiltre (Vandfond-projekt), nikkelfjernelsesanlægget i Brøndby, hygiejniske aspekter ved planlægning og drift af vandforsyningsanlæg, industrielle fejlforbindelser til vandforsyning, bakteriologisk aktivitet i vandforsyninger, patogener i råvand og færdigbehandlet drikkevand, samt undersøgelser i et modelledningsnet af bakterievækst i drikkevand. Nyt vandforsyningsregulativ. Håndbogen er den eneste samlede oversigt over det nyeste inden for vandforsyningsteknik i Danmark. Vandforsyningstekniske emner der ikke er behandlet i denne udgave, kan med stor sandsynlighed findes i tidligere udgaver i denne serie. DVF s Uddannelsesudvalg ønsker medlemmer og andre læsere god fornøjelse med Vandforsyningsteknik 51. UDDANNELSESUDVALGET 11

11 12

12 Udvaskning af glyphosat vurderet ud fra tre markforsøg Af Bo Lindhardt, GEUS, Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse Introduktion I 1998 blev der iværksat et moniteringsprogram til overvågning af en eventuel udvaskning af pesticider fra dansk landbrug. Programmet har til formål at undersøge, hvorvidt godkendte pesticider - ved regelret brug - udvaskes til grundvandet. Moniteringsprogrammet omfatter i alt 6 marker og gennemføres som et samarbejde mellem Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). I det følgende præsenteres resultaterne vedrørende brugen af glyphosat på tre af forsøgsmarkerne. Moniteringen foregår fortsat på områderne, hvorfor der kun er tale om en foreløbig afrapportering. Lokalitetsbeskrivelser De tre lokaliteter omfatter dels en grovsandet mark ved Jyndevad dels to lerede marker ved henholdsvis Estrup og Fårdrup (tabel 1 og figur 1). Grundvandsspejlet ved Jyndevad ligger ca. 1-2 m.u.t. De lerede lokaliteter er begge systematisk drænede i ca. 1 m dybde, og grundvandsstanden falder om sommeren til ca. 3 m.u.t. Marken ved Jyndevad består af smeltevandssand med få lokale indslag af tynde ler- og siltlinser, pløjelaget er beskrevet som en JB1 jord. Marken ved Fårdrup består af moræneler dannet under sidste istid. Der er lokale 13

13 kanaler/bassiner af smeltevandsler og smeltevandssand, og pløjelaget er beskrevet som en JB5/6. Marken ved Estrup er beliggende på en bakkeø fra den næstsidste istid, jordbundsudviklingen har således foregået over væsentligt længere tid end på de to andre marker. Arealet er langt mere heterogent end marken ved Fårdrup. Hovedparten af arealet er moræneler, men der forekommer betydelige indslag af smeltevandssand, pløjelaget er beskrevet som JB5/6. Den komplekse jordbund og geologi på Estrup vurderes imidlertid ikke at være anderledes end andre marker på danske bakkeøer samt for visse dele af Østjylland. Tabel 1. Beskrivelse af de tre forsøgsmarker. Jyndevad Estrup Fårdrup Tinglev Vejen Slagelse Areal (ha) 2,4 1,3 2,3 Dræn Nej Ja Ja Dybde til grundvand (m.u.t.) Jordart Grovsand Moræneler Moræneler DGU-symbol TS ML ML JB-klassifikation JB1 JB5/6 JB5/6 Ler i A-horisont (%) TOC i A-horisont (%) 2,0 1,7-7,3 1,4 Normal nedbør, (mm/år)*) *) Baseret på 30-årige tidsserier fra Dyrkning Dyrkningen på de tre lokaliteter blev gennemført som på andre konventionelle brug i regionen, og pesticider blev anvendt i henhold til Vejledning i Planteværn (Jensen, J.E. et al., 2001). Ved Jyndevad og Estrup blev der sprøjtet med glyphosat en gang og ved Fårdrup to 14

14 Figur 1. Placering af de tre forsøgsmarker Jyndevad, Estrup og Fårdrup. gange. Ved Estrup blev anvendt 4 l/ha af produktet Roundup Bio svarende til 1,44 kg glyphosat/ha. Ved Jyndevad og Fårdrup anvendtes Roundup 2000 med en dosering på 2,0 l/ha svarende til 0,8 kg glyphosat pr. ha (tabel 2). Monitering Koncentrationerne af bromid og pesticid blev målt i dræn- og grundvand samt i jordvand. 15

15 Tabel 2. Den landbrugsmæssige drift af de tre marker. Dato Dyrkning Jyndevad 1999/2000 Fårdrup 1999/2000 Fårdrup 2000/2001 Estrup 2000/ Høst af vårbyg Herbicidsprøjtning 2,0 l/ha Roundup 2000 (0.8 kg/ha glyphosat) Rotor harvning 5 cm dybde Pløjning 20 cm dybde og betontromlet Såning af vinterrug sort Dominator Tracer udbragt 30.0 kg/ha kaliumbromid Vanding 29 mm/ha Herbicidsprøjtning 2,0 l Roundup 2000 (0,8 kg/ha glyphosat /ha) Stubharvet 10 cm dybde Pløjning 20 cm dybde Såning af vinterhvede sort Stakado Tracer udbragt 30.0 kg/ha kaliumbromid Høst af vinterhvede Herbicidsprøjtning 2 l/ha Roundup 2000 (0,8 kg glyphosat/ha) Pløjning - dybde 20 cm Såning af sukkerroer sort Havanna Tracer udbragt 30.0 kg/ha kaliumbromid Høst af vårbyg Herbicidsprøjtning 4 l/ha Roundup Bio (1,44 kg glyphosat/ha) Pløjning - dybde 20 cm Såning af ærter sort Julia 16

16 Jordvandsprøver blev udtaget en gang om måneden henholdsvis 1 og 2 m.u.t. i de to profiler S1 og S2. Prøvetagningen skete via 16 sugeceller som, i grupper af 4, var placeret henholdsvis 1 og 2 m.u.t. ved S1 og S2 (se figur 2). Hver af sugecellerne var via en slange af PTFE forbundet med en prøveflaske placeret i et køleskab i et skur. Jordvand blev suget ud af jorden ved at pålægge et konstant vakuum på ca. 0,8 bar Figur 2. Oversigt over forsøgsmarken Estrup. Det inderste hvide areal er den dyrkede mark, mens det omkringliggende grå område er den omkringliggende bufferzone. Positionerne af diverse installationer er ligeledes vist på figuren. 17

17 over en uge. Vandanalyserne blev udført på prøver puljet fra de 4 sugeceller i hver gruppe. Grundvandsprøver blev udtaget en gang om måneden fra syv vertikale moniteringsboringer placeret i bufferzonen, der omgiver marken. Hver moniteringsboring består af 4 stk. 1 m lange filtre, der tilsammen dækker de ca. 4 øverste meter af den mættede zone. Foruden de 7 vertikale boringer blev der på de lerede lokaliteter placeret horisontale boringer ca. 3,5 m.u.t., (2 stk. på Fårdrup og 1 stk. på Estrup). Hver af de horisontale boringer består af 3-5 filtersektioner af 18 m længde. Hver sektion giver således integrerede vandprøver til karakterisering af grundvandskvaliteten umiddelbart under marken, figur 2. Drænvandsprøver blev udtaget på de lerede lokaliteter ved hjælp af såvel tids- som flowproportionale prøvetagere: Igennem hele afstrømningsperioden udtages drænvandsprøverne proportionalt med tiden og uafhængigt af flowet tidsproportional prøvetagning. Prøvetageren er udstyret med 7 kølede flasker, og prøvetagningen udføres over en periode på 7 dage, hvor der for hver time udtages en delprøve på 70 ml. Den ugentlige drænvandsanalyse udføres på en fællesprøve, der dannes ved at udtage 250 ml fra hver af de 7 dages prøver. Ved kraftige afstrømningshændelser udtages drænvandsprøverne også proportionalt med flowet - flowproportional prøvetagning. Den flowproportionale prøvetager bliver kun aktiveret ved kraftige afstrømningshændelser, og prøvetagningen forløber over en periode på 1-2 dage alt afhængig af afstrømningsintensitet. Hvor tit der skal udtages en delprøve beror på afstrømningsintensitet, dog kan der maksimalt udtages 72 delprøver (af 200 ml), som er fordelt på 7 flasker. For hver afstrømningshændelse samles alt vand fra de 7 flasker i en stor prøve, som analyseres for indhold af pesticider og uorganiske ioner inklusiv bromid. Koncentrationen af stoffer i drænvandet forventes at ændre sig proportionalt med flowet. I perioder med kraftige 18

18 afstrømningshændelser beregnes udvaskningen derfor på baggrund af koncentrationerne i de flowproportionale prøver, idet disse grundet prøvetagningsmåden er vægtet i forhold til afstrømningen. Udvaskning af glyphosat ved Estrup Ved Estrup blev glyphosat og metabolitten AMPA udvasket fra rodzonen i gennemsnitskoncentrationer, der langt overskred 0,1 µg/l. Udvaskningen af glyphosat var langt den største, idet gennemsnitskoncentrationen for udvaskningsperioden 2000/2001 var 0,54 µg/l, mens den gennemsnitlige koncentration af AMPA var 0,17 µg/l. I midten af oktober 2000 blev der udsprøjtet 1,44 kg/ha glyphosat, hvilket er det maksimalt tilladte ved anvendelse af Roundup Bio. I de 10 mellemliggende dage fra sprøjtningen og frem til pløjning den 23. oktober faldt der ingen regn. Ved den første nedbørshændelse efter pløjningen kom der for alvor gang i drænvandsafstrømningen. De kraftige nedbørshændelser i oktober/november 2000 gav således anledning til en hurtig og markant udvaskning af glyphosat og AMPA, som nåede maksimale koncentrationer i drænvandet på henholdsvis 2,1 og 0,73 µg/l. I efteråret/vinteren var AMPA- og glyphosatkoncentrationerne målt ved de kraftige nedbørshændelser (flowproportionale prøver) markant højere end i den kontinuere drænvandsafstrømning (tidsproportional prøver). Udvaskningen af glyphosat med de i alt 11 kraftige nedbørshændelser (flowproportionale prøver) udgjorde således 97% af den totale mængde glyphosat, der var udvasket til drænene (figur 3B). Den meget hurtige transport af glyphosat og AMPA til drændybde, samt det at hovedparten af glyphosat og AMPA udvaskes i forbindelse med de kraftige afstrømningshændelser, tyder på, at makroporetrans- 19

19 Figur 3. Nedbør (A) samt koncentrationen af glyphosat (B), AMPA (C) og bromid (D) i drænvandet ved Estrup. (Se den følgende side) 20

20 Figur 4. Sammenligning mellem nedbørsfordelingen i den aktuelle moniteringsperiode (markeret med gråt) og nedbøren igennem de sidste 10 år (markeret med sort). Den daglige nedbør er sammenlignet i graf A (den grå boks markerer moniteringsperiode), hvorimod den månedlige nedbør for oktober og november er sammenlignet i henholdsvis graf B og C. Data fra moniteringsperioden er markeret med gråt, og den vandrette grå linie indikerer månedsnormalen. Data fra selve moniteringsperioden er målt på marken ved Estrup, mens data for de foregående 10 år stammer fra Askov meteorologiske station 3 km fra forsøgsmarken. 21

21 port har en stor betydning for udvaskningen af disse stoffer. Det er dog vigtig at bemærke, at der forekom en udvaskning over hele udvaskningsperioden, der strakte sig frem til maj Udvaskningen af bromid forløb noget anderledes, idet koncentrationerne målt ved de kraftige nedbørshændelser (flowproportionale prøver) ikke var højere end i den kontinuerte drænvandsafstrømning (tidsproportionale prøver) og kun udgjorde 58% af den samlede mængde bromid udvasket med drænvand (figur 3D). Denne forskel kan skyldes, at bromid blev udsprøjtet i maj, ca. 6 måneder før der forekom en egentlig netto infiltration. En stor del af den udbragte bromid vil således kunne være diffunderet ind i jordmatricen, hvor den - alt andet lige - vil være langt mindre påvirket af makroporetransport. De klimatiske forhold i den omtalte moniteringsperiode synes ikke at være unormale for området. Oktober og november måned var begge meget våde med flere kraftige regnhændelser på op til 30 mm/dag, og med en månedlig nedbør der oversteg normalen med 20%. Disse nedbørsfordelinger adskiller sig imidlertid ikke specielt fra, hvad der - igennem de sidste 10 år - er observeret i området (figur 4). Glyphosat og AMPA er indtil nu ikke registeret i hverken sugeceller, horisontale eller vertikale moniteringsfiltre. Grundvandsdannelse på Estrup er beregnet til 81 mm i det hydrologiske år 2000/2001. Dette svarer til ca. 19% af den infiltrerende vandmængde, den resterende del transporteres bort med drænene (tabel 3). Transporten under drændybde forventes at foregå væsentligt langsommere end over drændybde (Lindhardt et al., 2001). Der er dog begyndende tegn på gennembrud af bromid i de horisontale filtre (3,5 m.u.t.), hvilket underbygger, at der foregår en grundvandsdannelse på arealet. Der er ikke observeret bromid i de vertikale filtre, hvorfor der ikke forventes at være nogen lateral vandtransport af betydning på arealet. At der endnu ikke er observeret glyphosat eller AMPA i de horisontale filtre 22

22 Tabel 3. Årlig vandbalance (mm/år) for de tre områder. Normal Nedbør Vanding Ea*2) Drænvands- Grundvands nedbør*1) afstrømning dannelse*3) Jyndevad 1999/ / Fårdrup 1999/ / Estrup 1999/ Ikke målt 2000/ *1) Normalnedbøren (normal), baseret på tidsserier fra , refererer til den nærmeste meteorologiske station. *2) Aktuel fordampning (Ea) er beregnet ved hjælp af modellen MACRO 4.2. (Ullum et al., upubliceret). *3) Grundvandsdannelse =Nedbør + vanding - aktuel fordampning - drænvandsafstrømning. kan skyldes, at sorptionen af disse stoffer har en større betydning i de dybere jordlag end i selve rodzonen. At der ikke er registreret nogen udvaskning af glyphosat eller AMPA til sugecellerne kan skyldes selve prøvetagningsmetoden. Sugecellerne repræsenterer kun en lille del af arealet og fanger primært det vand, der infiltrerer gennem jordmatricen. Drænsystemet integrerer derimod over hele marken, og drænvandsprøverne repræsenterer det vand, der infiltrerer både gennem jordmatricen og præferentielt gennem makroporer. Den store del af glyphosatudvaskningen, der skyldes præferentiel transport, vil derfor - alt andet lige - snarere blive opsamlet i drænvandsprøverne end i prøverne udtaget med sugecellerne. Sammenfattende syntes udvaskningen styret af en kombination af kraftig makroporestrømning kort tid efter udbringning samt en lang- 23

23 Figur 5. Koncentrationer af bromid målt på Estrup i henholdsvis sugecelle S1 (A) drænvand (B), horisontal boring H1 (C) og vertikale boring M6 (D). Den lodrette grå linie indikerer tidspunktet for bromidudbringningen. 24

24 som, kontinuert udvaskning over længere tid. Dette peger på en relativt begrænset adsorptions- og nedbrydningskapacitet i rodzonen på Estrup set i forhold til, hvad der skulle forventes ud fra litteraturen. Udvaskning af glyphosat ved Jyndevad og Fårdrup Udvaskningen af såvel glyphosat som AMPA var ubetydelig ved Jyndevad og Fårdrup. Ved Jyndevad var nedbørsfordelingen i perioden efter glyphosatudbringningen ikke meget anderledes end efter udbringningen ved Estrup, figur 6. Ved Jyndevad blev der udbragt 0,8 kg/ha glyphosat i stub den 22. september. Den 5. oktober blev arealet rotorharvet, og efterfølgende blev det pløjet den 11. oktober (tabel 2). Indtil nu (efterår 2001) er der kun i tre enkelte prøver fundet AMPA og det i koncentrationer på 0,01 0,02 µg/l. Ingen af vandprøverne indeholdt glyphosat. Blot 8 dage efter sprøjtningen faldt der en stor mængde nedbør, 46 mm. Oktobers nedbør var i alt 160 mm, hvilket er 67% mere end det normale. Perkoleringen, beregnet med modellen MACRO 4.2. (Ullum et al., upubliceret), begyndte i starten af oktober, blot 8 dage efter glyphosatsprøjtningen, og i alt perkoleredes der 432 mm i udvaskningsperioden 1999/2000 (figur 6 og tabel 3). På Jyndevad syntes det således ikke at være tidsrummet imellem sprøjtning, nedbør og infiltrationens start, der var afgørende men snarere jordbundsforholdene. Der er tale om en grovsandet jord, hvorfor infiltreringen primært sker som matrixflow. Makroporetransport forventes ikke at forekomme på Jyndevad. Når vandet infiltrerer som matrixflow, opnås en længere opholdstid i rodzonen, langt bedre kontakt med den omkringliggende jordmatrice, og som følge heraf bliver der bedre vilkår for sorption og nedbrydningsprocesser. Hertil kommer, at stofferne på vej mod grundvandet skal passere et lag af al (Bhs horisonten). Denne al har et meget stort indhold 25

25 26

26 Figur 6. Nedbør, drænvandsafstrømning og beregnet perkolering (sekundær akse) på Estrup, Fårdrup og Jyndevad. Perkoleringen er beregnet med MACRO 4.2. (Ullum et al., upubliceret), og den grå pil viser tidspunktet for glyphosatsprøjtningen. af jern- og aluminiumoxider (Lindhardt et al., 2001), og dermed en potentielt stor bindingskapacitet overfor glyphosat og AMPA, hvorved det så at sige kan virke som et filter. På Fårdrup blev der sprøjtet med glyphosat både i august 1999 og oktober 2000 (tabel 2). I begge tilfælde var nedbørsmængderne efter sprøjtning moderate, og perkoleringen startede mere end 1,5 måned efter sprøjtning (figur 6). Når man sammenholder risikoen for udvaskning ved Fårdrup og Estrup, skal man holde nedbørsforskellene for øje. Ved Fårdrup var både nedbørsmængder og intensiteter væsentlig mindre, hvilket resulterede i mindre og mere jævn drænafstrømning uden markante udsving (figur 6 og tabel 3). Dette tyder på, at infiltreringen ved Fårdrup primært er sket via jordmatricen (matrixflow), og at der - modsat Estrup - ikke er sket markant infiltrering via makroporer. Sammendrag Risikoen for udvaskning af glyphosat fra dyrket jord blev undersøgt under markforhold på en sandjord og to lerjorder. På to af disse var udvaskningen ubetydelig. Mulige forklaringer kan være stor adsorptionskapacitet og lang opholdstid i rodzonen med deraf følgende mulighed for nedbrydning. Resultater fra det tredje sted tyder på, at glyphosat ved regelret brug kan udvaskes fra rodzonen i koncentrationer, der overskrider 0,1 µg/l. Tabet var størst af glyphosat, som i drænvand nåede en maksimal koncentration på 2,1 µg/l og et gennemsnit på 0,54 µg/l for udvaskningsperioden 2000/2001. Nedbrydningsproduktet AMPA blev ligeledes udvasket fra rodzonen. Den maksimale koncentration var 0,73 µg/l og den gennemsnitlige 0,17 µg/l. 27

27 Udvaskningen syntes styret af en kombination af markant makroporeflow og begrænset adsorptions- og nedbrydningskapacitet, som gjorde det muligt for stofferne at udvaskes løbende gennem den 6 måneders lange udvaskningsperiode. Litteratur Jensen J.E., Jensen P.K., Nielsen G.C., Jørgensen L.N., Nielsen S.T. & Paaske K Vejledning i Planteværn 2001, Landbrugsforlaget, Århus Lindhardt B., Abildtrup C., Vosgerau H., Olsen P., Torp S., Iversen B.V., Jørgensen J.O., Plauborg F., Rasmussen P. & Gravesen P The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Site Characterisation and Monitoring Design, Geological Survey of Denmark and Greenland, September

28 Status og fremtid for borearkivet og PC Jupiter Af statsgeolog Jørgen Tulstrup, GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Indledning Borearkivet ved GEUS havde 75 års jubilæum i I denne lange årrække er der blevet arbejdet systematisk med registrering af oplysninger om vandforsyningsboringer, så arkivet i dag er en - også i international sammenhæng - enestående registrering af de geologiske og hydrologiske forhold. Procedurerne for kvalitetssikring er løbende blevet forbedret, og siden midt i 70 erne er data blevet lagt på edb. Data bliver i stigende grad stillet til rådighed for brugere udenfor GEUS bl.a. via PC Jupiterprogrammet. I de kommende år vil der blive lagt vægt på at udnytte bl.a. internettet til at tilgængeliggøre data og til at få data indberettet digitalt. Borearkivet historisk set Borearkivet blev etableret ved DGU d. 1. oktober 1926 som en konsekvens af, at der tidligere på året var blevet vedtaget en vandforsyningslov, der bl.a. sagde at: Ved Udførelsen af Boringer, der anbringes i Vandindvindingsøjemed, skal den, der lader Boringen udføre, til Danmarks Geologiske Undersøgelse indsende 29

29 Meddelelse om Boringens Beliggenhed, de forefundne Jordlag, Vandstanden og Resultatet af afholdte Prøvepumpninger Formålet med denne bestemmelse var, at oplysninger om grundvandet og geologiske forhold blev bevaret for eftertiden, og det må siges, at det var en meget fremsynet beslutning. Så siden 1926 er der systematisk blevet registreret oplysninger om vandforsyningsboringerne. Loven er blevet revideret adskillige gange siden, og i 1969 kom der en bestemmelse ind om, at der nu tillige skulle indsendes prøver af de gennemborede jordlag. Disse prøver er siden blevet beskrevet på en systematisk og ensartet metode i GEUS boreprøvelaboratorium. Borearkivet indeholder også data om andet end vandforsyningsprøver. Bl.a. har der siden 1978 også været indberetningspligt for råstofboringer. Borearkivets opgaver Den væsentligste opgave for Borearkivet er at modtage, kvalitetssikre og registrere de oplysninger om boringerne, som brøndborere og amter indberetter. Brøndborerne indsender umiddelbart efter borearbejdet en række administrative, tekniske og geologiske oplysninger, og efterfølgende indsender amterne yderligere oplysninger om boringens placering og om vandstanden. Modtagelsen og registreringen af disse oplysninger følger en fast, velbeskrevet procedure for at sikre en så høj kvalitet i arkivet som muligt. Ud over disse primære opgaver har Borearkivet også en række andre opgaver. Disse består først og fremmest i at hjælpe både interne og eksterne brugere med at udtrække data fra databasen, 30

30 producere tværprofiler og kort på baggrund af databasens data, samt - i samarbejde med GEUS Konsulenttjeneste - at yde rådgivning. Data udtrækkes oftest på PC Jupiter-format, men til mere ad hocprægede opgaver udtrækkes data også som f.eks. regneark, SASdatasæt og div. databaseformater. Borearkivets indhold I alt indeholder borearkivet oplysninger om ca boringer hvoraf ca. 51% er vandforsyningsboringer, 6% er råstofboringer og 22% er geotekniske boringer. På landsplan er der i gennemsnit ca. 7 boringer pr. km 2. De oplysninger, der registreres om den enkelte boring, er bl.a.: Administrative oplysninger (borested, brøndborerfirma, boretidspunkt, mv.), Den tekniske udførelse af boringen (diameter, fore- og filterrør, gruskastninger, pakninger, mv.). Den geologiske beskrivelse og klassifikation, Pejlinger og Prøvepumpninger. Alt indtastes i GEUS interne database Jupiter, og når det er sket, kan der produceres en udskrift som vist på fig. 1. PC Jupiter, forhistorien PC Jupiter er seneste skud på stammen af boredatabaser på GEUS, 31

31 Figur 1. 32

32 men boredata er blevet registreret på edb-form lige siden starten af 1970 erne. Første generation af boredatabase blev sat i drift på RECKU (Københavns Universitet) i Der var tale om et hulkort-baseret system. Den første version som blev implementeret på DGU, var Zeus-systemet, som kom i drift i Nu var det blevet et terminalbaseret system, som gjorde det muligt løbende at taste f.eks. prøvebeskrivelser ind i computeren. For at give brugere udenfor huset mulighed for at bruge data blev PC Zeus-programmet lavet i Det var et DOS-program, som gav mulighed for at bladre rundt i en DBase-database indeholdende et udtræk fra Zeus. I 1998 blev afløseren for Zeus implementeret internt på GEUS. Databasen fik navnet Jupiter og var dels begrundet i at tage en nyere teknologi i brug (Windows-styresystemet og databasetypen Oracle), og dels i at den geologiske og boretekniske virkelighed var løbet fra Zeus-databasen. Jupiter blev udvidet i år 2000, da fire databaser - der indtil da havde levet et delvis selvstændigt liv - blev inkluderet. Der var tale om databaserne for grundvandskemi, drikkevandskemi, vandressourcer og pejlinger. Derefter var alle de væsentlige databaser på miljøområdet samlet i én. PC Jupiter i dag Og i 2001 kom så afløseren for PC Zeus kaldet PC Jupiter. Også her betød dette en overgang til Windows-teknologi, og det blev også muligt at levere data på Access-format som supplement til DBase. De 33

33 Figur 2. geologiske og boretekniske begrænsninger, der var blevet elimineret ved overgangen fra Zeus til Jupiter, er også forsvundet i PC Jupiter, og de geologiske oplysninger er blevet udvidet, så stratigrafien nu også er med. Den nuværende version af PC Jupiter består af 3 moduler. Grundmodulet kaldes læse-modulet. Med dette kan man bladre rundt i boringerne i en PC Jupiter-database. Fig. 2 viser et eksempel på et skærmbillede. Udover læse-modulet findes et GIS-modul, som bl.a. gør det muligt at se og udpege boringernes placering på kort. Endelig findes der et indberetnings-modul, som er beregnet til, at brøndborere og f.eks. amter kan indtaste data i en PC Jupiter-database for efterfølgende at indsende disse data til GEUS, hvor de indlæses i Jupiter. 34

34 Fremtiden I de kommende år vil udfordringerne for Borearkivet dels komme til at dreje sig om at forøge tilgængeligheden af data for brugere udenfor GEUS, og dels om at rationalisere arbejdsgange og procedurer. Mht. tilgængeligheden af data vil internettet blive taget i brug. Der vil blive udviklet faciliteter på GEUS hjemmeside, som vil gøre det muligt at zoome ind på et Danmarkskort og se, hvilke boringer der findes. Klikkes på en enkelt boring, vil en borerapport som på fig.1 blive vist. Det vi også blive muligt på kortet at udvælge en række boringer - f.eks. beliggende indenfor et bestemt område - og efterfølgende få disse udtrukket på PC Jupiter-format. PC Jupiter-formatet vil i øvrigt blive udvidet, så også de nytilkomne datatyper i den interne database Jupiter kommer med (grundvandskemi, drikkevandskemi, vandressourcedata, m.v.). Mht. rationaliseringen af arkivets arbejdsgange vil der først og fremmest blive udviklet faciliteter til indlæsning og kvalitetssikring af boredata på PC Jupiter-format, og der vil blive gjort forsøg med at lade brugerne selv uploade data til databasen via internettet. 35

35 36

36 Hvad bruger amterne gebyrpengene til? Af Morten Sørensen, Fyns Amt Formålet med gebyropkrævningen Amterne skal i henhold til vandforsyningsloven detailkortlægge grundvandsressourcerne samt udarbejde og iværksætte indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Opgaven er kommet ind i vandforsyningsloven ved en ændring der trådte i kraft 1. juli Ændringen var et resultat af Drikkevandsudvalgets arbejde og indgik som en del af Vandmiljøplan II. Drikkevandsudvalget arbejde viste, at den generelle beskyttelse af grundvandet ikke var tilstrækkelig til at sikre grundvandet i fremtiden. Der var derfor behov for at gøre en ekstra indsats i særlige områder. Den fremtidige indsats for grundvandsbeskyttelsen beskrives som nævnt i indsatsplaner, der udarbejdes i indsatsområder. Disse områder er udpeget i Regionplan Indsatsområderne kan være udpeget inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til vandværker, der ligger uden for OSD. Indsatsområderne er de områder, hvor der er behov for en supplerende indsats for at opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet. Indsatsen skal ske samlet og koordineret. Det vil sige, at der skal gribes ind over for alle kilder til forurening af grundvandet i en prioriteret rækkefølge. Forureningskilderne kan være punktforureningskilder fra gamle eller nuværende industrigrunde, fladeforureninger fra landbruget eller liniekilder langs veje og jernbanestrækninger. 37

37 En detaljeret kortlægning af grundvandets beliggenhed, kvalitet og strømning (de hydrogeologiske forhold) og grundvandsdannelsen i indsatsområdet samt kortlægning af forureningskilderne er en forudsætning for udarbejdelse af en indsatsplan. I forbindelse med ændringerne af vandforsyningsloven er det desuden besluttet, at der i hvert amt skal nedsættes et koordinationsforum, der skal bistå Amtsrådet med vandressourceplanlægningen. Disse er nu oprettet i alle amter. I nogle amter som et politisk forum, i andre amter som et teknisk forum. Koordinationsforum tjener som samarbejdsorgan hvor vandværker, kommuner, landbrug og industri er selvskrevne medlemmer. Amternes opgaver finansieres ved opkrævning af et gebyr på de tilladte vandindvindingsmængder. For tilladelser til markvanding og industri betales kun 1/3 gebyr samt af maksimum m 3. Gebyropkrævningen er fastsat ved en særskilt lov, der fik sin endelige udformning i foråret Gebyret anvendes til at dække udgifter til - kortlægning af grundvandsressourcerne - udarbejdelse af indsatsplaner - opgaver ved at lede et koordinationsforum - amtsrådets administration forbundet med opkrævning af gebyret. Hvordan gribes arbejdet an I forudsætningerne for loven blev det antaget, at kortlægningen kunne gennemføres over en 10-årig periode. Kortlægningsarbejdet er nærmere beskrevet i Zoneringsvejledningen, Vejledning nr fra Miljøstyrelsen. 38

38 Kortlægningen skal give svar på den rumlige udbredelse af grundvandsmagasinerne, grundvandsdannelsens størrelse og fordeling samt dæklagenes beskyttende egenskaber. Den skal føre frem til afgrænsning af de områder, hvor der er behov for en indsats. Disse områder udgøres af brugsgrænser, ejendoms- eller matrikelgrænser. Der er altså behov for en ret detaljeret viden om de lokale forhold. Kortlægningen tager altid udgangspunkt i eksisterende viden om det konkrete indsatsområde. Efter sammen-stilling af data og udredning af det aktuelle vidensniveau tages der stilling til, hvilket behov der er for supplerende undersøgelser. Kortlægningsarbejdet I forbindelse med kortlægningen anvendes der direkte målemetoder, f.eks. - boringer - vandprøver - jordprøver - pejlinger af grundvandsspejl - prøvepumpninger. Der anvendes også indirekte metoder, f.eks. - geofysiske målemetoder - grundvandsmodeller (EDB-model) - modeller for nitratudvaskning (EDB-model) - modeller til beregning af omsætning af nitrat (EDB-model). I forbindelse med kortlægningen sker der meget metodeudvikling. Kortlægningen har i høj grad været langt an på, at der skulle anvendes geofysiske metoder. Det har i første omgang været metoder som den slæbegeoelektriske metode, Transient Elektromagnetiske Metode 39

39 (TEM) og Multi Elektrode Profilering (MEP) der har været taget i anvendelse. Disse metoder bliver til stadighed optimeret og forsøgt integreret i den geologiske tolkning. Desuden udvikles og afprøves nye geofysiske metoder. Luftbårne TEMmålinger har været afprøvet, ligesom helikopterbåren frekvensdomænemålinger på det seneste har været afprøvet. På landjorden er EM31 og EM38 afprøvet. De sidste metoder anvendes også i stigende grad af landbruget til at give en karakteristik af de øverste jordlag. Endelig er der udviklet en seismisk metode til brug på asfalterede veje. Ud over feltmetoderne er der også sket en hel del metodeudvikling i forbindelse med tolkning af måleresultater og anvendelse af modeller. F.eks. er der sket metodeudvikling i forbindelse med måling af jordens reduktionskapacitet, udvaskning af nitrat og omsætning af nitrat under rodzonen. Samarbejde Kortlægningen diskuteres og drøftes blandt de involverede parter (amt, kommuner, vandværker, landbrug og industri) på forskellig vis i de enkelte amter. De kan f.eks. ske i tekniske arbejdsgrupper hvor resultater og strategi for arbejdet drøftes. Derudover har kortlægningen medført et øget samarbejde blandt en række aktører. Amterne indledte i foråret 1999 et samarbejde der er blevet formaliseret i Amternes Erfa-gruppe om grundvandsbeskyttelse. Erfa-gruppe består af ledende medarbejdere fra alle amternes grundvandskontorer / 40

40 afdelinger. Formålet er at koordinere kortlægningsindsatsen på tværs af amtsgrænserne, at udveksle erfaringer og løse fælles problemstillinger. Desuden lægges der i samarbejdet vægt på at opbygge et samlet og tilgængeligt videnpotentiale, og at arbejdet udføres med bedst mulig teknik og metode under hensyntagen til de økonomiske muligheder. Erfa-gruppen har nedsat en række arbejdsgrupper der ser på forskellige elementer i kortlægningsopgaven. Det drejer sig om - Geofysik (formandskab - Århus Amt) - Grundvandsmodeller (formandskab - Fyns Amt) - Grundvandskemi (formandskab - Bornholms Amt) - Gebyr (formandskab - Ribe Amt) - Indsatsplaner (formandskab - Århus Amt). Amterne har som følge af dette samarbejde blandt andet indledt et samarbejde med Århus Universitet om udvikling og kvalitetssikring af de geofysiske undersøgelser. Århus Universitet er førende på dette område og har været med til at udvikle en række af de metoder, der i dag anvendes til kortlægning af grundvandsressourcerne. Desuden er der et samarbejde med Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser om bl.a. grundvandsmodeller og med Danmarks Tekniske Universitet i forbindelse med vurderingen af grundvandskemiske forhold. Samarbejdet drejer sig om kursusaktivitet og udarbejdelse af tekniske anvisninger og rapporter. Kortlægningen har også betydet øget samarbejde mellem rådgiverne. Således er det ikke noget særsyn at flere rådgivere arbejder sammen om at løse en større kortlægningsopgave. Desuden er der eksempler på rådgivere der i fællesskab udvikler værktøjer til brug for kortlægningen. De nye udfordringer i forbindelse med kortlægning og indsatsplanlægning har øget behovet for samarbejde blandt vandværkerne, og der er opstået vandværkssamarbejder på forskellige planer mange steder. 41

41 Den intense og detaljerede kortlægning er med til at give et fagligt løft blandt de involverede i amterne og hos rådgiverne mv., og endelig skaber indsamling af ny viden et bedre beslutningsgrundlag i forvaltningen af vandressourcen. Udarbejdelse og gennemførelse af indsatsplaner Udarbejdelsen af indsatsplaner følger umiddelbart efter kortlægningen er afsluttet. Senest 1 år efter at kortlægningen er afsluttet skal der foreligge et udkast til indhold af en indsatsplan. I bekendtgørelse nr. 494 af 28. maj 2000 om indsatsplaner er det beskrevet hvad en indsatsplan skal indeholde. En indsatsplan skal mindst indeholde en angivelse af: - arealanvendelsen i indsatsområdet - kildepladser og grundvandsdannende oplande - vurdering af forureningskilder - de følsomme områder - de områder hvor en indsats skal gennemføres - foranstaltninger der skal gennemføres - omfang af overvågning. Udarbejdelsen af indsatsplaner skal ske med inddragelse af de berørte parter. Der ligger heri, at man skal tilstræbe konsensus om indholdet af planen. Inden vedtagelse skal planen gennem en offentlighedsfase på 8 uger der indbefatter en høring af de involverede parter. Amterne vedtager indsatsplanerne og gennemfører dem i den udstrækning de relevante beslutninger ligger inden for amtets beføjelser. Kommunerne administrerer efter planerne. Vandværkernes opgave er at gennemføre opgaver mht. tilpasning af vandforsyningsstrukturen og overvågning der er aftalt i forbindelse med udarbejdelsen af planen. 42

42 Hvis der er behov for indgreb over for udvaskningen af nitrat, skal det som udgangspunkt ske ved frivillige aftaler med landmændene. Det vil være naturligt hvis aftalerne var en integreret del af udarbejdelsen af indsatsplanen. En konkretisering af beskyttelsesforanstaltningerne synes at være nødvendig for at kunne overskue, hvad det er man vedtager med en indsatsplan. Dette indebærer også en økonomisk analyse af omkostningerne ved at gennemføre forskellige alternativer. Ved at lade amterne indgå aftaler som en del af indsatsplanen er det store arbejde med at udarbejde aftalerne dækket af gebyret. Desuden har amterne allerede den nødvendige ekspertise (bl.a. fra våde enge - projekterne), eller den kan opbygges. Herved kan erfaringer fra ét projekt overføres til et andet. Amtet har desuden mulighed for at foretage helhedsbetragtninger. Ovenstående burde mindske risikoen for overkompensation og dermed forhindre en generel øgning i udgifterne til miljø- og naturbeskyttelse. Kompensationen til landmændene i forbindelse med dyrkningsrestriktioner er ikke omfattet af gebyret. Der skal derfor findes en alternativ finansiering. Som udgangspunkt bør eksisterende støtteordninger udnyttes. Er dette ikke muligt, er det tanken, at det er forbrugerne ved de enkelte vandværker der skal betale for kompensationen. Kommuner og amter har dog også mulighed for at dække udgifterne. Imidlertid er det ikke umiddelbart afsat penge til dette formål i kommuner og amter, og det ser derfor ud til, at det er forbrugerne, der må betale landmanden. For at disse udgifter ikke skal ramme skævt, kunne man forestille sig at vandværkerne gik sammen om en fælles solidarisk ordning i en regional vandfond. En anden mulighed var, at man arbejdede for en ændring af gebyrloven, så kompensation til landmænd blev omfattet af loven. Kortlægningen har nu forløbet i et par år. Efter en opstartsperiode hvor man i amterne har skullet tilpasse sig organisatorisk og driftsmæssigt 43

43 til de nye opgaver, kan man sige at amterne er kommet ind i en egentlig driftsfase med hensyn til kortlægningen. De første resultater af kortlægningen er ved at udmønte sig i indsatsplaner, der er offentliggjort eller er på vej i nær fremtid i flere amter. 44

44 Landbrugets tilgang til dyrkningsaftaler Af chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl Indledning Som rådgiver for landbruget kan jeg naturligvis ikke tale på landbrugets vegne, men udelukkende fremkomme med den opfattelse jeg har af, hvordan landbruget som erhverv og landbrugsudøverne som personer vil gå til en diskussion af dyrkningsaftaler i vandindvindingsområder. Der er ingen tvivl om, at landmænd som alle andre er individualister og forskellige, hvorfor man vil kunne møde mange forskellige opfattelser hos landmændene af, hvorvidt man finder det formålstjenestelig at indgå en frivillig dyrkningsaftale eller ej. Erhvervets tilgang til emnet Den overvejende holdning i erhvervet er formentlig følgende: Danmark er karakteriseret ved, at stort set hele drikkevandsforsyningen kommer fra særdeles rent grundvand. En situation, som er opretholdt på trods af mange års intensiv landbrugsdrift. Nogle tror, at kvælstofudvaskningen først startede i midten af 1900-tallet, hvilket er helt forkert. Kvælstofudvaskningen startede den dag, hvor man begyndte at opdyrke jorden. Svenske undersøgelser har faktisk antydet, at 45

45 kvælstofudvaskningen var lige så stor i 1800-tallet, som den har været i 1900-tallet. Der hersker ingen tvivl om, at der er sket en stigning i kvælstofudvaskningen fra midten af 1900-tallet til omkring 1990, hvorefter overskuddet er faldet kraftigt, jf. figur 1. Kvælstofoverskuddet er differencen mellem den samlede kvælstoftilførsel i form af handels- og husdyrgødning, kvælstoffiksering samt atmosfærisk nedfald og den mængde, der er bortført med afgrøderne. Man kan aldrig opnå balance, idet dyrkning af jord altid vil medføre et tab af kvælstof - dertil kommer, at der alt andet lige også vil været et større tab, jo større husdyrholdet er på arealet. Det ses af figur 1, at kvælstofoverskuddet stort set er halveret siden Det er således ikke en stigende kvælstofbelastning fra dyrkningsjorden, der skulle begrunde, at man fra en side af skal indgå dyrkningsaftaler. Figur 1. 46

46 Figur 2. Heller ikke mængden af miljøfremmed stof i form af pesticider er steget de seneste 10 år. Tværtimod er mængden af aktivt stof stort set halveret, jf. figur 2. Af figur 2 fremgår det, at indførelsen af tvungen braklægning i 1993 reducerede det dyrkede areal med ca. 5%. Udbyttet faldt tilsvarende, men er siden steget relativt i forhold til det dyrkede areal. Dette høje udbytte er opnået på trods af, at forbruget af kvælstof i handelsgødning og forbruget af aktiv stof i pesticider er faldet væsentligt. Landbruget har således været i stand til at udnytte de indsatte ressourcer væsentligt bedre end for nogle år siden. Punktkilder I landbruget er der en opfattelse af, at de grænseoverskridende fund af pesticider i drikkevandet primært skyldes belastning fra punktkilder, 47

47 dvs. vaskepladser, påfyldningspladser og lign. Derimod er det næppe sandsynligt, at der ofte sker en grænseoverskridende udvaskning af pesticider som følge af den regelrette anvendelse på marken. For at fjerne problemet med punktkilder er der for statslige midler af konsulenttjenesten iværksat en omfattende aktivitet bestående af bedriftscheck hvor påfyldningspladser, vaskerutiner, opbevaring af pesticider mv. bliver kontrolleret, og der udarbejdes forslag til forbedringer hvor det er påkrævet. Derfor forventer erhvervet, at problemet med punktkilder vil blive om ikke elimineret, så i hvert fald stærkt reduceret i de kommende år. Objektiv begrundelse Hovedparten af landmændene vil formentlig kræve, at der skal være en klar objektiv begrundelse for, at man skal indgå aftaler om restriktioner i dyrkningspraksis. Hvorvidt landmændene er enige med Miljøstyrelsen i, at en dyrkningsaftale kun kan indgås, hvis amterne forud på basis af en kortlægning af arealet har udarbejdet en indsatsplan, skal være usagt. Et faktum er det i hvert fald, at Miljøstyrelsen den 9. januar 2002 til amterne har skrevet følgende: Citat: Vandforsyningerne og kommunerne kan, jf. Vandforsyningslovens 13c stk. 3, indgå aftaler med ejere eller indehaveren af en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner. Baggrunden for aftalen skal være gennemførelse af en indsatsplan vedtaget efter 13 eller 13d. Frivillige dyrkningsaftaler, som ikke bygger på en indsatsplan, er i strid med hensigten med Vandforsyningslovens bestemmelser, og Miljøstyrelsen kan henstille til, at der laves en fælles planlægning for indsatsområdet, evt. med brug af.. 48

48 Landsaftalen De to vandværksforeninger, Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne har efter flere års forhandlinger indgået en aftale om en standardkontrakt, som kan anvendes i forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler. Standardkontrakten kan i sin fulde ordlyd findes på aftaleparternes hjemmesider. I forbindelse med indgåelse af standardaftalen er der skitseret 4 forskellige indhold i en dyrkningsaftale: Reduceret kvælstoftilførsel (40% af det optimale) Pesticidfri dyrkning En kombination af ovenstående Omlægning til vedvarende græs Standardaftalen indeholder principper for opgørelse af tabene i forbindelse med de forskellige ordninger. Der er endvidere beregnet standardtab for repræsentative sædskifter. Disse standardtab kan bruges, hvis ejendommens drift svarer til de beskrevne betingelser, og/eller hvis der er tale om indgåelse af aftale for et relativt lille areal. På større arealer og ved specielle driftsformer vil der altid skulle foretages individuelle beregninger. Dyrkningsaftalens hovedpunkter Beregninger af dækningsbidrag på marken er udgangspunktet for kompensationsberegningen. Dertil skal lægges kompensation for evt. omkostninger i forbindelse med omlægning til en anden drift. Det 49