DAGSORDEN TIL MØDE I PROCESINDUSTRIENS UDVIKLINGSUDVALG. Fredag d. 29. juni 2012 kl ca Morgenmad og kaffe fra kl

Transkript

1 DI-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Kurt Thuesen David Jensen Anne Jensen 3F-repræsentanter: Claus Eskesen (formand) Flemming Kristensen Mogens Lassen Poul Erik Faarkrog, Fødevareforbundet Anders Mortensen Afbud fra: Leif Kloster Afbud fra: IF-Sekretariatet: Morten Møldrup DAGSORDEN TIL MØDE I PROCESINDUSTRIENS UDVIKLINGSUDVALG Fredag d. 29. juni 2012 kl ca Morgenmad og kaffe fra kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 1780 København V Mødelokale 1, 5. sal Kl. ca. 13 kører vi til: Amagerforbrændingen, Kraftværksvej 31, 2300 København S Henvendelse i receptionen Frank Ove Jensen Bilagsliste: Bilag 1: Ny svendeprøve for Procesoperatøruddannelsen endelig model Bilag 2: Uddannelsesordningens indhold vedr praktikuddannelsen Bilag 3: Eksempler på praktikopgaver Bilag 4: Notat om produktion af biobrændstoffer Bilag 5: Fakta om RENEscience Bilag 6: Artikler om Amagerforbrændingens RENEscience anlæg Bilag 7: AER Bevilling 2012 Procesoperatør EUC Lillebælt Side 1 af 10

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat fra udvalgsmødet 19. april 2012 B. Velkomst til nyt udvalgsmedlem Anne Jensen (Lundbeck) og kort præsentationsrunde 2. Godkendelse af ny svendeprøve 3. Procesoperatør i praktik 4. Introduktion til ny AMU portal 5. Status på udvalgets aktiviteter 6. Meddelelser 7. Mødeplanlægning Eventuelt 9. Besøg på Amagerforbrændingens REnescience anlæg Side 2 af 10

3 DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat (referat fra mødet 19. april findes bagerst i mødematerialerne) B. Velkomst til nyt udvalgsmedlem Anne Jensen (Lundbeck) og kort præsentationsrunde A. Godkendelse af dagsorden og referat B. Velkomst til nyt udvalgsmedlem Anne Jensen (Lundbeck) og kort præsentationsrunde 2. Godkendelse af ny svendeprøve (indstillingspunkt) Kl Godkendelse af ny svendeprøve (indstillingspunkt) Udviklingsudvalget og sekretariatet har det seneste år og i samarbejde med skuemestre, skoleledere og LUU er udviklet en ny model for Procesoperatør svendeprøven. Modellen er senest diskuteret på et møde d. 12. april ml. Udviklingsudvalgets formandskab, skolelederne fra de 3 EUD skoler samt sekretariatet, hvor vi bl.a. diskuterede de forslag og opmærksomhedsområder, som Udviklingsudvalget diskuterede på mødet d. 12. januar Den endelige model findes om bilag 1 Indstilling: Det indstilles, at udvalget godkender modellen for den nye svendeprøve med evt. bemærkninger. Handlingsplan: OPGAVE Skoler udvikler nye opgavesæt, hvor et antal åbne spørgsmål indgår i problemløsningscase(s). De åbne spørgsmål skal ikke fylde mere end maksimum halvdelen af de resterende 75% (25% går til multiple choice) Sekretariat udvikler procesbeskrivelse for mundtlig overhøring Sekretariatet undersøger, om ny svendeprøve kan idriftsættes, så den får virkning for igangværende elever enten august DEADLINE 10. august 10. august 11. juli Side 3 af 10

4 DAGSORDEN EGNE NOTATER 2013 el KTS og EUC Nordvestsjælland udarbejder drejebog til fejlfindingsdagen Bedømmelsesskema til skuemestre revideres. Forud for svendeprøveafholdelse 11. juli Herunder vejledning til, hvor i svendeprøven uddannelsens kompetencemål kan genfindes ( denne del af svendeprøven orienterer sig primært mod disse kompetencemål ) Diskuteres til Procesoperatørkonferencen 2012 Sekretariat undersøger mulighed for, at paritet/ikke-paritet ved mundtlig overhøring kan aftales fra svendeprøve til svendeprøve Procesoperatørkonferencen 2012 Juli august EUC Nordvestsjælland 3. Procesoperatør i praktik (diskussions- og orienteringspunkt) Kl Procesoperatør i praktik (diskussions- og orienteringspunkt) Se bilag 2 Uddannelsesordningens indhold vedr praktikuddannelsen (baggrundsmateriale til udvalgsdiskussion) D. 12. april ml. Udviklingsudvalgets formandskab, skolelederne fra de 3 EUD skoler samt sekretariatet et møde, hvor vi også diskuterede, hvordan vi i fællesskab kan styrke praktik uddannelsen. Det blev besluttet, at revidere praktikvejledningen, herunder: Opdeling og af praktikmål i hovedkategorier (produktion/laboratorium/reparation mv.) som underliggende udfoldes i del-praktikmål dette Side 4 af 10

5 DAGSORDEN EGNE NOTATER for at gøre dem mere virksomhedsnære og håndterbare Udarbejde slutkompetencemål på stikordsform med det formål at give virksomhedernes elev/praktik ansvarlige et mere konkret billede af, hvad de har lært på skolen i de respektive skoleperioder ( kender en induktiv føler, kender den type lejer mv.) Udarbejde et idekatalog til elever og virksomheder vise bredden i, hvad praktikopgaver kan bruges til Evt. udarbejdelse af en vejledende skabelon til skriftlige praktikopgaver Det blev derudover diskuteret, at: Ved større projektopgaver kan problemformulering udgøre en opgave, løsningen en anden. Dvs. at større opgaver efter skolens vurdering kan tælle som 2 praktikopgaver. Udvalget på mødet d. 12/9 skal overveje, om en tilsvarende større praktikopgave kan løses af 2 elever. Praktikopgaver ikke partout skal dokumenteres gennem en skriftlig opgave/rapport. Andre muligheder kan være: Revision af arbejdsprocedurer Udarbejdelse af anlægsdokumentation Ppt-præsentation til produktionsmøde af forbedringsforslag Video eks. arbejdsinstruktion som operatøren har adgang til ved anlægget (skærm, smartphone) Det er virksomhedernes ansvar, at eleverne udarbejder og afleverer praktikopgaver. Virksomhederne kvitterer på praktikerklæringen for, at eleven har lavet dem. Sidste rapport skal vise elevens overblik fra helhed til detalje. Indstilling: Det indstilles, at udviklingsudvalget på basis af egne erfaringer indledningsvist drøfter, hvad en praktikvejledning til Procesoperatøruddannelsen bør indeholde for at sikre, at den er så brugbar som mulig i virksomhederne. Vi starter med en runde, hvor udvalgsmedlemmer fortæller om, hvordan praktikarbejdet gribes an i dag. Side 5 af 10

6 DAGSORDEN EGNE NOTATER Hvis du ikke er involveret i praktikarbejde ift. procesoperatørelever kan du forestille dig, at din virksomhed er blevet godkendt til at uddanne procesoperatører, og at du er blevet elev/praktik ansvarlig. Hvad har du så brug for at vide? Udvalg og skoler ønsker et større fokus på, at eleverne bruger praktikopgaverne til at løse konkrete problemstillinger, som skaber værdi for virksomheden i form af forbedringer. Det kan være skuffeprojekter, som er relevante at få gennemført, men som typisk bliver nedprioriteret ift. den daglige drift. Det er vigtigt, at virksomhederne ser praktikopgaverne som en mulighed for at få løst et givet problem, og dermed ikke som et nødvendigt onde. Det vil også betyde, at eleverne i større omfang ser praktikopgaverne som meningsfulde og motiverende ( jeg kan være med til at gøre en forskel ). David Jensen ligger for og øvrige udvalgsmedlemmer supplerer: Hvordan arbejder de uddannelses/praktikansvarlige og eleverne om at formulere og løse praktikrapporter i min virksomhed? Gør praktikrapporter en forskel for virksomheden ( hvad kommer der ud af det? ) Se bilag 3: Eksempler på praktikopgaver Indstilling: Det indstilles, at udvalget på basis af ovenstående diskussion samt bilag 3: Eksempler på praktikopgaver diskuterer og giver sekretariatet input til, hvad praktikopgaver konkret kan/bør indeholde, og hvilke typer praktikopgaver, som er meningsfulde først i uddannelsen, midtvejs i uddannelsen og ved uddannelsens afslutning (den sjette og sidste praktikrapport) Hvilke krav ønsker vi som udvalg at stille til praktikrapporter (stigende sværhedsgrad, skal/bør der f.eks. indgå beregninger for de afsluttende praktikrapporter, bør de rapport 5 og 6 være fokuseret på forbedring/optimering og have en perspektivering etc.) Hvilke andre emner/temaer kan man forestille sig end i de bilag 3 angivne? Bør konklusion indeholde elevens overvejelser ift. hvad blev jeg klogere på / aha-oplevelser (f.eks. skriver en elev, at det er utroligt hvor Side 6 af 10

7 DAGSORDEN EGNE NOTATER meget vand der skal bruges for at hæve ph fra 0 til 4) en slags perspektivering Hvad skal/kan/bør en vejledende skabelon for rapporterne indeholde? Bør der sættes et max antal sider (ekskl. diagrammer, skemaer og tegninger)? Etc. Andre eksempler på temaer for praktikrapporter kunne være: En revideret driftsvejledning til et anlæg skrevet i et sprog, som de selv forstår ( de jordnære opgaver er en succes ). Eleven beskriver en reklamationssag fra start til slut. God læring i at se, hvor mange ressourcer der bruges på reklamationer. En beskrivelse af arbejdet i en anden afdeling med tilknytning til produktionen Opgave om vandspild 4. Introduktion til ny AMU portal Kl Industriens Uddannelser lancerer i dag den nye AMUportal, 4. Introduktion til ny AMU portal AMUkurs giver virksomheder og medarbejdere et samlet overblik over samtlige AMU-kurser inden for industriens område. AMU-portalen gør det let og enkelt at få et hurtigt overblik over aktuelle kurser, samt hvor og hvornår kurserne udbydes i virksomhedens/medarbejderens lokalområde. Oplysningerne vises i en kursuskalender, som er lige til at printe ud. Se video på youtube.com søg efter amukurs 5. Status på udvalgets aktiviteter (orienteringspunkt) Kl Status på udvalgets aktiviteter (orienteringspunkt) Nye AMU-kurser Håndtering af uheld og ulykker (3 dage) er godkendt og afventer pt. tilkobling til FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Energiforbedringer og beregninger i procesind. er færdigudviklet og afventer på 2. måned slutkoordinering AMU-kurser under udvikling GMP-styret produktion er under revision/opsplitning i 2 nye kurser med flg. arbejdstitler: Side 7 af 10

8 DAGSORDEN EGNE NOTATER GMP-styret produktion i medicinalindustrien (3 dage) Kvalificering og validering i medicinalindustrien (2 dage) (jf. udvalgsmøde på Fertin Pharma) Produktion i procesindustrien I og II Bus-systemer i procesindustrien El-sikkerhed for operatører i procesindustrien Forebyggelse og håndtering af eksplosionsrisici under drift (ATEX) Tabletcoating Produktion af fiskemel Nye undervisningsmaterialer under udvikling til: Håndtering af uheld og ulykker Styringsteknik for operatører, procesindustri Energiforbedringer og beregninger i procesind Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Bus-systemer i procesindustrien El-sikkerhed for operatører i procesindustrien Forebyggelse og håndtering af eksplosionsrisici under drift (ATEX) 6. Meddelelser 6. Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra sekretariatet Meddelelser fra sekretariatet AER 2012 EUC Lilebælt har fået bevilliget kr til AER Projektet Procesoperatøruddannelsen for nogle en ukendt mulighed (se bilag 7) Nye praktikvirksomheder siden sidst AKZO NOBEL SALT A/S (Mariager) TREKANTOMRÅDETS AFFALDSSELSKAB I/S (Kolding) STRANDMØLLEN A/S (Ejby) PRONOVA BIOPHARMA DANMARK A/S (Kalundborg) BRYGGERIET SKANDS A/S (Brøndby) SVENDBORG SPILDEVAND A/S (Svendborg) STATENS SERUM INSTITUT (Hillerød) Side 8 af 10

9 DAGSORDEN EGNE NOTATER Indstilling til svendeprøve Sekretariatet har på foranledning af skoler og UU formandskab været i dialog med MBU og fået bekræftet, at en erhvervsskole med udgangspunkt i BEK nr 1016 af 24/08/2010 "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" 8 kan nægte en procesoperatørelev at gå op til svendeprøve i de tilfælde, hvor skolen vurderer, at eleven ikke har fulgt undervisningen. 8 "I de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. 1, aflægger eleven prøve i et uddannelseselement, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende element eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af bekendtgørelsen eller den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse. Uddannelsesinstitutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen" Med "fulgt undervisningen" forstås skolens vurdering af, hvorvidt eleven har haft et udbytte af undervisningen, som sætter ham i stand til at gennemføre den afsluttende prøve, og efterfølgende erhverve sig et skolebevis Det er således skolen, der på baggrund af en vurdering af elevens faglige niveau, indstiller eleven til svendeprøve. Nye kurser inden for Arbejdets organisering Supply Chain Management (SCM) for operatører Sikker adfærd i produktionsvirksomheder Udvikling af sikkerhedskultur i industrien Lean support i produktionen Ressourcestrømme og affaldshåndtering 6. Mødeplanlægning Mødeplanlægning 2012 A. Næste ordinære møde Næste møde afholdes d. 12. september 2012 A. Næste ordinære møde Tema: Procesoperatør i praktik B. Mødeaktivitet 2012 Der afholdes UU-møder flg. datoer: 12. september 6. december B. Mødeaktivitet 2012 Alle møder afholdes som udgangspunkt tidsrummet kl (med morgenmad kl ) 6/ : Driftspunkter og julefrokost Side 9 af 10

10 DAGSORDEN 7. Eventuelt Praktikpladssituationen EGNE NOTATER 7. Eventuelt 8. Besøg på Amagerforbrændingens REnescience anlæg Kl ca Besøg på Amagerforbrændingens RENEscience anlæg Tema: Biobrændstoffer med besøg på Amagerforbrændingens Renescience anlæg. Se bilag 4, 5 og 6. Inputtet til anlægget er usorteret husholdningsaffald, som Renescience-processen adskiller i en organisk og en uorganisk fraktion. Outputtet vil være en brun masse, der kan bruges til produktion af biogas, bioethanol, benzin, el og varme helt afhængigt af markedsefterspørgslen. REnescience er et bevis på, at hvis man sætter tilstrækkelig vilde folk sammen, så sker der vilde ting! Det vi er vidne til i dag, er et teknologisk spring, og jeg ser et meget spændende udviklings perspektiv i REnescience teknologien. Med REnescience får vi en større genanvendelse af de ressourcer, vi allerede har, vi får et lagerbart brændsel til el- og varme produktion, som skal supplere vindenergien, og endelig får vi et produkt, der kan laves til biogas, biobrændsel og naturgas m.m. Oplæg v./ projektleder Frank Ove Hansen Amagerforbrændingen generelt Erfaringer med REnescience Derefter rundvisning v./ rundviser Niels Glarborg Under rundvisning vil Søren Post (Marine Engineer fra DONG) fortælle om uddannelse af operatørerne. Side 10 af 10

11 BILAG 1: Ny svendeprøve for Procesoperatøruddannelsen endelig model (19. juni 2012) DAG 1: MUNDTLIG OVERHØRING/EKSAMEN Faglærere/skuemestre: Udfører stikprøvekontrol af skriftlige opgaver med udgangspunkt i faglærernes karaktergivning. Der tages udgangspunkt i yderkarakterer. Valg af skriftlige prøver til stikprøvekontrol sker ud fra skolens oversigt over karaktergivning. Elevernes opgavebesvarelser skal være til rådighed. Gennemgår dagens program Rollefordeling ml. faglærer og skuemestre til mundtlig overhøring Præcist møde/start tidspunkt aftales ml. skole og skuemestre til den pågældende svendeprøve afhængig af antal elever, der skal til mundtlig prøve Den skriftlige teoriprøve afholdes som i dag dagen før for den mundtlige overhøring. Dermed har eleverne ro på og skal ikke gå at tænke på den mundtlige overhøring under de praktiske prøver. Eleverne må som i dag ikke kommunikere hverken mundtligt eller skriftligt under den skriftlige prøve, heller ikke via teknologi/internettet. Eleverne har via skolens lokale netværk adgang til procesanlæggets tilhørende it-systemer og den elektroniske anlægs- og driftsdokumentation, som forefindes der (og som de kender fra skoleundervisningen). Eleverne må bruge egne PC er. Undervejs i den skriftlige prøve kan eleverne tage egne noter til brug til mundtlig overhøring. Eleverne må således ikke medbringe kopi af deres BEMÆRKNINGER Skolen fremsender til skuemestrene forud for svendeprøven: Vejledende løsning med alternativer ift. de åbne spørgsmål som i dag er de pågældende skuemestre med inde over udformningen af den skriftlige prøve Evt. program for mundtlig overhøring kan udleveres på dagen Bedømmelsesgrundlaget til den mundtlige overhøring er den skriftlige opgavebesvarelse. De to praktiske prøver karaktergives selvstændigt og indgår ikke. Eleven kan inddrage supplerende teori mv. Elevens forberedelse til mundtlig prøve: Eleverne kan forud for prøven forberede sig med alle tilgængelige hjælpemidler herunder egne noter fra skriftlig prøve, i grupper med andre elever, brug af Internettet, praktikrapporter mv. Afholdelse af mundtlig prøve: Hver elev er til mundtlig overhøring i 20 min inkl. Ca. 5 min. votering. Der er ingen forberedelsestid. Eleven starter med at uddybe/kvalificere den skriftlige opgavebesvarelse. Eleven vælger selv, hvor der tages udgangspunkt ( hvad er jeg blevet klogere på siden i går? ). Der kan inddrages anden teori, praktikrapporter med relevans etc. Der kan godt afvikles 16 mundtlige overhøringer på en dag. I tilfælde med større hold kan der afholdes 2 særskilte svendeprøver (dog med fælles skriftlig teoriprøve). I visse tilfælde kan 2 særskilte Side 1/5

12 opgavebesvarelse, men den vil være i prøvelokalet. Hvorfor gennemføres dette? Et mere varieret bedømmelsesgrundlag, som i højere grad end i dag dækker alle uddannelsens kompetencemål herunder: 1) udvise innovative kompetencer omkring optimering, test, udvikling, renovering og nyetablering af produktion og procesanlæg (kompetencemål 15) testes via de åbne spørgsmål i den skriftlige opgave 2) anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning (kompetencemål 16) eleverne kan bruge internettet mv. som forberedelse til mundtlig overhøring Større sikkerhed for en retfærdig bedømmelse f.eks. kan der spørges ind til de svar, som er angivet i den skriftlige opgave ( i dag bruger vi meget tid på at diskutere, hvad eleven har tænkt ) Større afspejling af procesoperatørers dagligdag, hvor de mundtligt skal kunne argumentere for f.eks. et forbedrings/optimeringsforslag til et produktionsmøde svendeprøver afvikles på 5 dage (i stedet for 2*3 dage). Dette er op til skolens planlægning. Faglærerne er eksaminatorer og har gennemrettet alle de skriftlige opgaver på forhånd. Skuemestre spørger ind (selv om de ikke nødvendigvis har detailkendskab til den givne produktion, som opgaven omhandler) Som udgangspunkt deltager begge skuemestre til den mundtlige prøve men sekretariatet undersøger, om det bekendtgørelsesmæssigt kan lade sig gøre, at paritet aftales fra svendeprøve til svendeprøve. Det vil kunne reducere tidsforbruget gennem parallelle overhøringsforløb, og paritet er mindre vigtig, når det er den skriftlige opgavebesvarelse, som er udgangspunktet. Karaktergivning: der gives en samlet teori karakter (skriftlig + mundtlig prøve). Den samlede teori-karakter fremkommer som en samlet helhedsvurdering af opgavesættet og den mundtlige overhøring med udgangspunkt i 12- skalaen. Der gives således ikke længere point for den skriftlige opgaves delopgaver (jf. at den skriftlige karakter fremkommer som en helhedsvurdering af opgavesæt og mundtlig overhøring). Argumentet er, at det er spild af tid at diskutere, om en delvis rigtig opgave nu skal give 7 eller 8 point ud af 15 mulige. Bilag 3 i svendeprøvevejledningen udgår som følge heraf. Faglærere kan give en blødere karakter eksempelvis det skriftlige opgavesæt ligger ml. 4 og 7, derpå fastlægges endelig karakter efter mundtlig overhøring. Side 2/5

13 DAG 2 el. 3: DRIFTSPRØVE (produktionsopgave) Præcist møde/start tidspunkt aftales ml. skole og skuemestre til den pågældende svendeprøve afhængig af antal elever, der skal til mundtlig prøve BEMÆRKINGER OBS: skole og skuemestre aftaler fra svendeprøve til svendeprøve, om driftsprøven eller fejlfindingsprøven afholdes på svendeprøvens dag 2. Skuemestre/faglærere: Gennemgår program for svendeprøve Diskuterer driftsprøvens indhold og overvejelserne bag Koordinerer slagets gang herunder: - evt. planer om driftsforstyrrelser (omstilling til hasteordre, skift ml. produktionsteams, udskiftning i produktionsteams mv.) - skolens liste/katalog over ad hoc opgaver Opfrisker rollefordeling ml. skuemestre/faglærere ( hvem gør hvad ) herunder nyt bedømmelsesskema til vurdering ift. kompetencemål Gennemgår nye/ombyggede procesanlæg (evt. særlig introduktion for nye skuemestre) Driftsprøve 5 timer Team lodtrækning til driftsprøven (produktionsopgaven) Produktionsforberedelse i teams skuemestre/faglærere svarer på opklarende spørgsmål Opstart af driftsprøve i takt med, at produktionsteams har planlagt dagen Produktionsopgaven, som løses i et team på 2 til 4 elever, omfatter planlægning og organisering af en produktionsdag, opstart af produktionsanlæg, overvågning af produktion, arbejde efter styringssystemer, prøveudtagning og analyse, indregulering af driftsparametre, standsning af produktion og nedlukning af anlæg. Denne opgave varer 6 klokketimer. Driftsprøven reduceres fra 6 til 5 timer inkl. overlevering. Hvorfor gennemføres dette? Dermed vil der blive et pres på de andre/produktionen, som vil være mere realistisk i forhold til en virkelig produktion. I nogle tilfælde vil det være muligt at afholde en fejlfindingsprøve den samme dag, alternativt afslutte den mundtlige overhøring. Det kan give fleksibilitet i planlægningen. Skuemestre og faglærere: Votering & karaktergivning for driftsprøve Side 3/5

14 Evaluering af driftsprøven Indlægning af anlægsfejl max. 2 fejl per anlæg (skuemestrene kan deltage heri om ønsket) DAG 2 el. 3: FEJLFINDING, FEJLRETNING OG VEDLIGEHOLDELSE Faglærere/skuemestre: Gennemgår anlægsfejl og dagens opgaver Gennemgår drejebog/forløbsbeskrivelse, der beskriver hvornår fejl kan forventes at optræde på de forskellige anlæg Opfrisker rollefordeling ml. skuemestre/faglærere: BEMÆRKINGER Drejebogen skal medvirke til at reducere risiko for, at mange elever identificerer fejl samtidigt 1) Faglærere tilkalder med det samme skuemester, når elev har fundet en fejl, tidspunkt for fundet fejl noteres og det videre forløb aftales ml. skuemester og faglærer 2) Såfremt skuemester ikke kan være til stede under fejlfindings- og fejlretningsprocessen, skal eleven efterfølgende kunne redegøre for processen overfor skuemester ( hvad skete, hvad forventede jer, hvad vil jeg evt. gøre anderledes en anden gang etc.) 3) Faglærer med anlægskendskab kan hjælpe eleven, men kun hvis en skuemester altid være til stede ved eleven Gennemførsel af individuel prøve i Fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse HOLD 1 (6-8 elever) Fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaven, løses selvstændigt af eleven, og omfatter et produktionsskift med opstart eller overtagelse af igangværende produktion, overvågning af produktion, arbejde efter styringssystemer, standsning eller aflevering af anlæg med tilhørende rapportering samt fejlfinding og fejlretning af indlagte fejl og udførelse af vedligeholdelsesopgave. Denne opgave varer 4 klokketimer. Frokost Indlægning af nye fejl Gennemførsel af individuel prøve i Fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse HOLD 2 (6-8 elever) Side 4/5

15 Ny-udvikling af den skriftlige prøve I dag består den skriftlige prøve af en problemløsningscase med typisk 5-7 lukkede spørgsmål, hvor der (næsten) altid er eet rigtigt svar/facit til hvert spørgsmål. Den skriftlige opgave ændres således, at: Eleverne skal fortsat have en problemløsningscase Problemløsningscasen fremover indeholder 3-4 lukkede spørgsmål, men: Suppleres med 2-3 åbne spørgsmål dvs. spørgsmål hvor der kan være flere rigtige svar Eksempler på åbne spørgsmål kunne være: o Argumenteret valg ml. alternative motorer, pumper etc. til en given opgave o Argumentation for valg af procesteknisk løsning som alternativ til den eksisterende med udgangspunkt i beskrevet problem kaskaderegulering frem for feedback-regulering o Hvordan virker en varmeinddamper eller en bestemt type pumpe, og hvad kan den ift. andre? o Fordele og ulemper ved valg af filtreringsmetode o Valg og rækkefølge af enhedsoperationer til en given proces o Hvilken transportform af væsker er mest energiøkonomisk? o Forslag til optimering og bestykning af pumpe med reguleringsventil o Etc. Formålet med at indføre de åbne spørgsmål er bl.a. at få et bedre samlet bedømmelsesgrundlag ift. uddannelsens kompetencemål. Her tænkes særligt på: Eleverne kan udvise innovative kompetencer omkring optimering, test, udvikling, renovering og nyetablering af produktion og procesanlæg (kompetencemål 15) Eleverne kan udvise forretningsforståelse vedrørende etablering og drift af virksomhed med baggrund i viden om procesindustriens produktions- og markedsvilkår (kompetencemål 17) Side 5/5

16 BILAG 2 Uddannelsesordningens indhold vedr. praktikuddannelse Tabel Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Tallene 1-17 henviser til uddannelsens slut kompetencemål se nederst i dette bilag. Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Trin 1 Procesarbejder Trin 1+2 Procesoperatør Nummereringen henviser til nummereringen af kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelsen. 1, 2, 4, 5 Produktion på enkle procesanlæg X 1 Prøveudtagning X 4,5 Lager- og transportfunktioner X 3,4,5 Reparation og vedligehold X 1, 2, 4, 5, 6, 7,10,12, 14 Produktion på procesanlæg X 1,4,10, 11, 13 Prøveudtagning og analyser X 3, 4,9,11,12,15, 16, 17 Reparation og vedligehold af X procesanlæg 8, 11, 15 Deltagelse i arbejde med X virksomhedens styringssystemer 4, 7, 11, 15 Projekt- og udviklingsarbejde X 11, 16, 17 Kommunikation og rapportering X Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det er uddannelsens formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som procesoperatør (trin 1+2) eller delkompetence som procesarbejder (trin 1). Kompetencen som procesoperatør omfatter både de aktuelle, konkrete fagligt erhvervsrettede kvalifikationer i form af færdigheder og paratviden, og de almene og personlige kompetencer. Sidstnævnte er en forudsætning for at kunne deltage hensigtsmæssigt i virksomhedsrelaterede samarbejds- og problemløsningsopgaver. Personlige kompetencer er ligeledes centrale for udvikling af mere langtidsholdbare kvalifikationer, og for at kunne tilegne sig ny kompetence gennem beskæftigelse og gennem videre uddannelse. Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen tilrettelægges i. Uddannelsen skal omfatte såvel praktisk som teoretisk undervisning med henblik på at give ele ven de fornødne generelle og specifikke kompetencer.

17 Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner, arbejdsorganisering og teknologi m.v., der er karakteristisk for procesindustrien. Alle fag og temaer varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, og eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen, der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre møder personligt udviklende problemstillinger. Eleven opnår indsigt i og forståelse af såvel eksterne som interne miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse, arbejdsmetoder og udstyr. Som en hjælp til planlægningen og kvalitetssikringen af uddannelsen skal eleven udstyres med en uddannelsesbog indeholdende en personlig uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal omfatte både uddannelsens skole- og praktikdel. Uddannelsesplanen udformes som et selvstændigt dokument, som skal indgå som et delelement i den personlige uddannelsesbog. Uddannelsesbogen skal tillige indeholde de praktikerklæringer, som virksomhederne udsteder efter de enkelte praktikophold. Uddannelsesbogen skal følge eleven gennem hele erhvervsuddannelsen, og skal medbringes ved svendeprøven. For at fastholde bredden i uddannelsen, skal eleven i praktikperioden indgå i de af virksomhedens afdelinger og / eller funktioner, der er relevante for uddannelsen. Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin 1 udarbejde minimum 2 praktikopgaver med stigende sværhedsgrad. Praktikopgaverne skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin 2 udarbejde minimum 4 praktikopgaver med stigende sværhedsgrad. Praktikopgaverne skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. Praktikopgaverne har karakter af praktikprojekter, som dokumenteres skriftligt gennem udarbejdelse af mindre rapporter, procedurebeskrivelser eller lign. Virksomheden formulerer praktikopgaverne samt stiller de fornødne ressourcer til rådighed for eleven. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit , er, at eleverne kan: 1. overvåge produktionen via styrings-, regulerings- og overvågningssystemer, samt udtage prøver og gribe ind ved afvigelser i produktionen, 2. betjene enkle opgaver ved manuelt -, automatiseret - og computerstyret produktionsudstyr i overensstemmelse med forskrifter og gældende bestemmelser, 3. udføre vedligeholdelse af produktionsudstyr i samarbejde med andre faggrupper, 4. indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper, 5. arbejde under overholdelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne, 6. arbejde miljø- og energibevidst med opgaver inden for uddannelsens jobområder med henblik på en bæredygtig udvikling, 7. klargøre til produktionsopstart, gribe ind ved produktionsafvigelser, gennemføre stop, samt udføre genstart af produktionen på procesanlæg, 8. montere udstyr og systemer til styring, regulering og overvågning af procesanlæg, 9. udføre fejlfinding og reparation i samarbejde med interne og eksterne servicefolk og reparatører, 10. foretage analyse af kemiske og fysiske processer og omsætte det til handling i produktionsprocessen, 11. udarbejde og anvende teknisk dokumentation,

18 12. anvende IT til styring, regulering og overvågning af procesanlæg, 13. kommunikere og rapportere i tilknytning til procesoperatørens jobfunktioner, 14. tilkoble og opstarte supply-anlæg i produktionen samt varetage drift af og produktion på supplyanlæg, 15. udvise innovative kompetencer omkring optimering, test, udvikling, renovering og nyetablering af produktion og procesanlæg, 16. anvende fremmedsprogede manualer og informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i databaser og ordbøger og 17. udvise forretningsforståelse vedrørende etablering og drift af virksomhed med baggrund i viden om procesindustriens produktions og markedsvilkår Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 5, gælder for alle trin i uddannelsen (Procesarbejder og Procesoperatør) Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 6 17, gælder for uddannelsens trin 2 (Procesoperatør)

19 Bilag 3: Eksempler på praktikopgaver Tema/emne og praktikrapport nummer EKSEMPEL 1 Fabriksflow i gæringgrovrens Afleveret 6. skoleperiode Praktikrapport 6 Problemformulering/beskrivelse Forklaring af fabrikkens flow i gæring/grovrens (uden specifikke parametre pga. firma politik) Rapportens indhold og andre bemærkninger Rapport indeholder: Indholdsfortegnelse Oversigt over procesflow/trin (fra gæring til produkt) Beskrivelse af processer (eks. klargøring til gæring) herunder kort beskrivelse af anlæg/udstyrs funktion (eks. mikrofilter, søjler, centrifuger, tanke) samt enhedsoperationerne (fældning mv.) Konklusion 10 sider Udarbejdet EUC Nordvestsjælland EKSEMPEL 2 Fabriksflow fra dyrkning til rensning Afleveret 6. skoleperiode Praktikrapport 6 10 sider En fabrik der indeholder alle procestrin fra blanderi, over dyrkning til rensning Hvordan er de forskellige procestrin opbygget, og hvordan virker de? Omhandler mest forståelse af procestrin mv. ikke fokus på forbedring/optimering. Rapport indeholder: Indholdsfortegnelse Beskrivelse af baggrunden for produktet og af den sygdom, som produktet er rettet imod Beskrivelse af procestrin (blanderi, laboratorium, dyrkning, rensning) Diagram med flow-vej Ingen konklusion Udarbejdet EUC Nordvestsjælland Omhandler mest forståelse af procestrin mv. ikke fokus på forbedring/optimering Side 1/5

20 EKSEMPEL 3 Inddampning, krystallisation, mængdeberegning og ph Afleveret 6. skoleperiode Praktikrapport 6 13 sider Udarbejdet 2004 EUC Lillebælt Hvor meget vanddamp produceres der under inddampningen pr. tons samt hvor meget faststof produceres der pr. tons produceret X? Reaktionsligningen for produktionen og redegørelse for den procentuelle udnyttelse af de anvendte stoffer (bl.a. klor). Beregning af saltsyre fortynding Rapport indeholder: Forord (hvornår er rapport lavet, kobling til foregående skoleperiode ift emne) Indholdsfortegnelse Indledning/problemformulering Beregninger med tilhørende diagram Beskrivelse af krystallisation Reaktionsskema med mængdeberegning ph beregning og saltsyre fortynding Konklusion inkl. hvad blev jeg klogere på / ahaoplevelser han skriver, at det er utroligt hvor meget vand der skal bruges for at hæve ph fra 0 til 4 Bilag: virksomhedens problembeskrivelse Uklart, om der kom forbedring/optimering ud af rapporten var det mest læring for eleven, eller skabte det også værdi for virksomheden? EKSEMPEL 4 Temperaturregulering og drift af båndovn (tørreovn) Afleveret 6. skoleperiode Praktikrapport 6 16 sider Tæller for 2 praktikrapporter Formålet er at optimere drift af ovnen, hvis funktion er transport og overflade tørring af et kontinuert flow af ekstrudater. Udfordring er temperaturregulering af ovnen, når der køres et højt produktflow igennem, da gasbrænderen stopper og spærrer for gas tilførsel pga. høj temperatur på røret efter gasbrænderen. Det skyldes, at temperatur regulator lukker mere op for gastilførsel, når den ikke har nået setpunkt. Gasbrænderen fejler og skal re-settes. Temperatur skal holdes under 580C, og når temperaturen overstiger den værdi, skal der gribes ind manuelt for at hindre fejl på gasbrænderen. En mere optimal løsning skal findes. Hvad er årsagen til, at temperatur på indgangs brænderrør Rapport indeholder: Metodeafsnit Anlægs/komponent beskrivelse herunder beskrivelse af: transportbånd, ovnkammer, ovnbrænder, gasventil, brænderregulator, temperaturføler, ledeskinnespjæld, sideventilator, udsugningsventil, recirkuleringsventilator, recirkulationsspjæld og tryktransmitter Kommentarer om vedligeholdelse og sikkerhed Figurer: Temperaturprofil og diagram over anlæg/pi brænderregulering Løsningsbeskrivelse og konklusion Kort kildefortegnelse Side 2/5

21 Bedømt: Rigtig god (4 på en 5-skala) Udarbejdet EUC Nordvestsjælland EKSEMPEL 5 Lavet i 1. praktikperiode GRUPPEopgave med 3 delopgaver. 2 elever løser opgave 1, hver af de 2 andre delopgaver løses af en elev Udarbejdet 2003 EUC Lillebælt stiger, og hvordan undgås det? Hvad er årsag til svingende temperatur i de varmeste zoner, og hvordan kan det tilpasses med det ønskede setpunkt? Hvad er recirkuleringsspjældenes funktioner, og hvorfor bliver der ofte stillet på dem? Opgaven har 3 delopgaver: 1) Udvælg 2-4 kemikalier som anvendes på det valgte anlæg, valget af kemikalier begrundes. Beskriv situationer hvor der er mulighed for kemikaliekontakt med de valgte kemikalier. Ved brug af kemikaliebeskrivelser og Håndbog for arbejdsmiljø og sikkerhed vurderes risiko, værnemidler, grænseværdier osv. for de kemikalier, der er tale om. Udfyldt arbejdstilladelse vedlægges som bilag. (2 sider) 2) Udvælg en pumpeinstallation som gentagne gange har givet driftsproblemer. Beskriv hvorledes driftsproblemet sædvanligt løses og giv en konsekvensvurdering heraf, herunder reparation og driftsstop. Vurder hvad baggrunden har været for det pågældende pumpevalg. Besvarelsen skal indeholde forklaring og formål med elektronisk installation herunder brug og formål med termorelæ. (3 sider) 3) Udvælg et sted i processen, hvor der pumpes fra en beholder til en anden beholder. Der redegøres for niveausænkningen i den ene beholder i forhold til niveaustigningen i den anden beholder. Væskehastigheden på et udvalgt sted i pumpeledningen udregnes. (7 sider) Praktikrapporten er et eksempel på produktionsforbedring/optimering. Rapport indeholder: Titelblad og opgavefordeling Fælles forord: formål med at skrive en rapport + indhold (transport af kemikalier, håndtering af kemikalier, pumper, ventiler og udregninger angående volumen og hastighed) Opgave 1: Beskrivelse af kemikalier anvendt til katalysator Sikkerhed etc ift opgavebeskrivelse Billeder af det konkrete anlæg (vægt, tromler) Ingen konklusion eller lign. Opgave 2: Formålet er at belyse nogle af de problemer, der har været med en vis pumpetype og hvordan man hen ad vejen har løst de problemer på en for alle, tilfredsstillende måde Figur med procesflow etc. i alt 7 stk. Beskrivelse af pumpetyper og deres fordele ift tidligere - hvorfor er anlægget bestykket, som det er/hvad har vi fået ud af det gennem tiden Delopgaven er argumenteret dokumentation af nuværende anlæg med god perspektivering Side 3/5

22 Opgave 3: Resume af delrapporten Flowdiagram med tekstbeskrivelse/forklaring (pumper, flaskehals, belægninger i rør mv.) Beregning af væskehastighed i rør Konklusion det fungerer meget godt i dag Perspektivering her beskrives, hvad man kunne gøre ved belægningsproblemet (større pumper), og hvorfor det nok ikke er en god ide (for stor effekt på motor, der vil falde ud på termorelæ) Delopgaven er velbeskrevet/argumenteret dokumentation af nuværende anlæg EKSEMPEL 6 Procesflow i sprayafsnit Praktikrapport 1 10 sider Udarbejdet 2008 KTS Rapport indeholder: Indholdsfortegnelse Indledning om spraytørring (tørring af væsker til granulat, dyr, langsom proces) Principper for spraytørring Anlægsbeskrivelse af 3 anlæg Figurer/billeder Procesflow i afsnittet Konklusion ( spraytørring er et vigtigt led i produktionen ) Omhandler forståelse af proces/produktion ikke fokus på forbedring/optimering (men der er også tale om 1. rapport) Side 4/5

23 EKSEMPEL 7 Ultrafiltrering Praktikrapport nr.? (ikke rapport 1) 18 sider Udarbejdet 200? KTS Forklare de forskellige principper ved ultrafiltrering og de problemer, der kan opstå Beskrivelse af membran teknologien, de forskellige anlægsdesign og rengøring af anlæg Arbejdsspørgsmål: Hvad er ultrafiltrering og hvordan virker det? Hvilke membrantyper for ultrafiltrering findes der? Hvilke relevante problemer kan der opstå og tages højde for? Hvordan er et ultrafiltreringsanlæg opbygget? Hvordan anvedes ultrafiltrering i virksomheden? Rapport indeholder: Indholdsfortegnelse Problemformulering Besvarelse af arbejdsspørgsmål, herunder reguleringsparametre Billeder af anlæg, diagrammer mv. Litteraturliste Ingen beregninger Omhandler forståelse af proces/produktion ikke fokus på forbedring/optimering EKSEMPEL 8 Vandbehandling fra råvand til procesvand Praktikrapport nr.? 11 sider Udarbejdet 2003 EUC Lillebælt Ingen problemformulering Rapport indeholder: Indholdsfortegnelse Procesflow (diagram) Skema: råvandsindhold Anlægsbeskrivelse: lagertanke, posefiltre, bløsgøringsanlæg, normal drift, regenerering, kulfiltre, kertefiltre, nanofiltrering, CIP-rensning mv.) Ingen konklusion Omhandler forståelse af proces/produktion ikke fokus på forbedring/optimering Side 5/5

24 Bilag 4: Notat om produktion af biobrændstoffer Baggrund Jf. Energiforliget (2012) skal transportsektoren på længere sigt gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energikilder såsom el og biobrændstoffer bioethanol, biodiesel mv.. Energiforliget indbefatter bl.a. en ændring af biobrændstof-loven, der fra år 2020 skal sikre iblanding af 10 % biobrændstoffer. Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternative initiativer til at leve op til EU's forpligtelse ift. vedvarende energi i transport. Analysen færdiggøres i Også i EU regi fokuseres der på en miljøvenlig og bæredygtig omstilling inden for transportsektoren. I EU s biobrændstofdirektiv bliver der stillet krav til olieselskaberne om en 5,75 %. tilsætning af bioethanol/biodiesel i benzin og diesel, hvor 2. generations biobrændsler tæller dobbelt. Kravet er gældende fra 2012 og frem til 2020, hvorefter det erstattes med et krav om 10 pct. vedvarende energi ud af transportsektorens energiforbrug. Energiforliget sætter også fokus på biogas som en vigtig kilde til udbygningen af vedvarende energi i Danmark, herunder en øgning i igangsætningsstøtten fra 20 til 30% og en øget afregningspris for biogas, der sidestiller biogas til henholdsvis naturgasnettet og kraftvarme-produktion. Med Energiforliget er produktion af biogas således blevet mere økonomisk fordelagtigt, og biogasindustrien forventes at vokse som følge heraf. Lige nu er der projekteret nye biogasanlæg. Der produceres i Danmark årligt ca. 35 mio. tons husdyrgødning (gylle), hvoraf kun 4-5 % anvendes til biogasproduktion. Regeringen har en målsætning om, at 50 % af husdyrgødningen skal blive til grøn energi i Generelt om biobrændstoffer Biobrændstoffer (bioethanol og biodiesel) inddeles i tre kategorier afhængig af, hvilken type biomasse de er produceret af. 1. Generations biobrændstoffer Produceres af landbrugsafgrøder eller energiafgrøder med et højt indhold af sukker og stivelse. Disse råvarer til produktion af 1. generations biobrændstoffer kan alternativt anvendes som fødevarer, og arealer anvendt til dyrkning af energiafgrøder optager landbrugsareal til Side 1/4

25 dyrkning af fødevarer. Produktion af 1. Generations biobrændstoffer konkurrerer således med fødevareproduktionen og er derfor kontroversielle. 2. Generations biobrændstoffer Produceres af fiberholdige materialer og restprodukter fra landbruget, husholdninger og industrien. 2. generations biobrændstoffer er væsentligt dyrere at fremstille end 1. generations biobrændstoffer. 3. generations biobrændstoffer Der er flere igangværende forskningsprojekter i Danmark, som forsker i mulige alternative råvarer til produktion af biobrændstoffer, herunder alger, der betegnes 3. generations biobrændstoffer. Alger har vist sig at have et stort potentiale i at være økonomisk rentable og have en høj energiudnyttelse. Danmark har en styrkeposition inden for produktion af 2. generations biobrændstoffer. Således har DONG Energy udviklet raffinaderiet Inbicon, som har produceret og solgt 2. generations bioethanol til Statoil, mens Danisco og Novozymes leverer de tilhørende enzymer. Anlægget var det første anlæg af sin art i verden, men vil fra marts 2012 kun blive anvendt som demonstrationsanlæg til udviklings- og testformål. Energiforliget prioriterer dog ikke tilskud til produktion af flydende biobrændstoffer, da produktion i industriel skala kræver meget højere anlægsinvesteringer og derfor ikke vurderedes at være kommercielt bæredygtigt på kortere sigt. Der mangler derfor pt. et marked for 2. generations bioethanol. Det skyldes, at den bioethanol, der iblandes i benzin i dag, primært er importeret - og billigere 1. generations bioethanol. Generelt om biogas Biogas produceres ved nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold, herved dannes en blanding af metan og kuldioxid. Biogas kan udnyttes til produktion af el og varme i et kombineret kraftvarmeanlæg. Biogassen kan alternativt opgraderes, så den kan sendes ud på naturgasnettet. Den afgassede biomasse, der er tilovers efter biogasproduktionen, kan udnyttes som gødning. Side 2/4

26 Biogas kan produceres af den organiske del af husholdningsaffald, organisk industriaffald, husdyrgødning samt slam fra spildevandsrensningsanlæg. Der er desuden igangværende forsøg med dyrkning af alger til biogasproduktion. Udviklingen inden for flydende og gasformige biobrændstoffer Maabjerg Energy Concept, er et grønt energikonsortium med en række partnere, der er gået sammen om at kombinere et bioehtanolanlæg med et biogasanlæg, et kraftvarmeværk og et affaldsbehandlingsanlæg. Denne kombination gør det rentabelt at udnytte restproduktet melasse fra bioethanol produktion i biogasanlæg. Da Energiforliget markant forhøjer tilskuddet til at opgradere biogas og sende den ud på naturgasnettet, forbedres den samlede anlægsøkonomi mærkbart. Den økonomiske bæredygtighed styrkes yderligere ved, at udnyttelsesgraden af halmen øges fra 25% til ca. 95%. Det forventes, at bioethanol produceret af halm derfor kan blive solgt til substitutionsprisen for benzin (4,62 kroner/liter) og altså konkurrere med konventionel benzin. Klimaminister Martin Lidegaard har efterfølgende ultimo april 2012 udtrykt sin begejstring for konceptet og lovet, at han vil gå til sine ministerkolleger i EU for at hjælpe 2. generations bioethanol på vej ved at stille forslag om, at en del af biothanol i benzin skal være 2. eller 3. generation. Beslutningen om, hvorvidt man vil realisere bioraffinaderiprojektet, er endnu ikke taget, men det sker ved årsskiftet, når det tekniske design og en generel optimering af konceptets elementer er færdigt. RENEscience er et udviklingsprojekt, der arbejder på en teknologi til forarbejdning og energiudnyttelse af blandet affald som f.eks. husholdningsaffald. Under forarbejdningsprocessen gøres affaldet flydende ved brug af enzymer og opdeles i forskellige nyttige fraktioner, herunder en flydende bionedbrydelig del, der kan udnyttes til produktion af biogas, bioethanol eller andre kemikalier f.eks. butanol. Teknologien er blevet testet på et forsøgsanlæg på Amagerforbrænding siden 2009, og parterne bag har i 2011 modtaget støtte fra Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP, til videre forskning og eventuel opførelse af et demonstrationsanlæg i kommerciel skala. UU Proces besøger 29. juni 2012 Amagerforbrændingens RENEscience anlæg. Side 3/4

27 Derudover er der nogle procesvirksomheder, som producerer biodiesel ud fra rapsolie (Emmelev) eller ud fra slagteriaffald (DAKA). Der findes også en række forskellige former for biogasanlæg: Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg Lossepladsgasanlæg Biogasanlæg til husholdningsaffald Renseanlæg med rådnetanke Kompetencekrav og uddannelsesdækning Produktion af biobrændstoffer er procesindustriel produktion, og procesoperatøruddannelsen samt AMU-kurser under FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien (IF) forventes at dække en stor andel af operatørernes efteruddannelsesbehov inden for Styring, regulering og overvågning af procesanlæg, produktionskemi samt vedligehold. Inbicon har trods nedskæringer fortsat proces- og industrioperatører ansat, og DAKA uddanner procesoperatørelever. Hybride anlægskonstruktioner hvor fx produktion af biogas kombineres med affaldsbehandling eller rensningsanlæg eller anlæg som Maabjerg Energy Concept (se ovenstående) kan bevirke, at flere (proces)operatører på længere sigt vil få behov for nye kompetencer. Det skal også nævnes, at flere kommunale rensningsanlæg uddanner eller ansætter procesoperatører i takt med anlæggenes stigende kompleksitet. F.eks. vil Fredericia Spildevand i et nyt projekt bruge CO 2 -udledningen fra rensningsanlægget til at dyrke alger til biogasproduktion. Dette vil alt andet lige øge rensningsanlæggenes behov for faglærte procesoperatørkompetencer, og allerede i dag driftes flere rensningsanlæg helt eller delvist af faglærte procesog industrioperatører - eks. Rens Øst (en del af Esbjerg Forsyning), som har vundet flere energi/miljø priser. Der vil på den baggrund i regi af UU Proces blive foretaget en mindre undersøgelse af driftspersonalets kompetence- og uddannelsesbehov. Herunder behovet for at udvikle et AMU-kursus med arbejdstitlen Produktion af biogas, som omhandler råvareforståelse, kemiske/biologiske processer, grundlæggende PLC styring mv. Ligeledes vil det blive undersøgt, om det er relevant at udvikle en mindre AMU-pakke til området. Side 4/4

28 REsEaRch & development REnEsciEncE MoRE EnERgy, less Co 2 AnD MoRE RAW MATERiAl The objective of the REnescience project is to upgrade household waste for optimum utilisation of its content of energy and minerals with the smallest impact possible on the environment. As part of the project a pilot plant has been built at Amagerforbrænding Waste-to-Energy Plant. The first results prove that this is both technically and financially feasible. When household waste is processed, minerals such as glass, iron and other metals can be extracted and recycled and fertilisers are preserved and can be utilised in the fields. This is a great advantage to the environment. And by utilising the energy content of the waste, we can reduce the use of the fossil fuels; coal, gas and oil. REnescience has enormous advantages Household waste Enzymes Water REnescience Heat is flexible in terms of input and output and may in the future Mainly become the Waste starting point for production of power, heat or plastic fuel Liquefaction for the transport sector according to what will be needed in the very fluctuating energy system of the future. Solid fraction Co-firing at power plants Pyrolysis incineration Biogas production REnescience is the way to improved sorting Separation Thermal of waste, more recycling and a cleaner combustion process with extremely high power efficiencies 47% against approx 25% for Liquid fraction conventional combustion. This will have great significance in countries without district heating. gasification Co-firing at power plants Fermentation Wet oxidation Power/heat Gas Pyrolysis oil Metals Glass Plastic The project title REnescience refers to Renewables, science and Renaissance of the energy system Methane Ethanol Methanol Buthanol Petrol Hydrogen Power/heat Heavy fuel oil REnescience is revolutionary The input is unsorted household waste, which the REnescience process separates into organic and inorganic fractions, which each are utilised to the environmental optimum. The output will be energy in the form of biogas, bioethanol, petrol, power and heat all in accordance with market demand and the products metal and glass. Road Map Construction 800kg/h Pilot Plant Verification of process and technology PSO Project, including feasibility for full-scale plant Waste refinery Technology potential Conversion of household waste into products, which can be used in a number of processes; for instance, production of biogas or co-firing in existing power plants. Recycling of metals and glass in the household waste. Recycling of fertilisers. Household waste Enzymes Water Heat Liquefaction Mainly plastic Co-firing at power plants Pyrolysis Waste incineration Power/heat Gas Pyrolysis oil Metals Glass Plastic Technological status A pilot plant for continuous treatment of 800kg waste per hour has been developed. The plant will be commissioned in December Patent has been taken out for equipment and processes. Business concept Maturing and upscaling of the technology Design, construction and operation of waste refineries. Worldwide license for equipment and processes. Separation Liquid fraction Solid fraction Biogas production Thermal gasification Co-firing at power plants Fermentation Wet oxidation Methane Ethanol Methanol Buthanol Petrol Hydrogen Power/heat Heavy fuel oil Construction 800kg/h Pilot Plant Verification of process and technology PSO Project, including feasibility