DAGSORDEN TIL MØDE I PROCESINDUSTRIENS UDVIKLINGSUDVALG. Fredag d. 29. juni 2012 kl ca Morgenmad og kaffe fra kl

Transkript

1 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Claus Eskesen (formand) Kurt Thuesen Flemming Kristensen Anne Jensen Afbud fra: Leif Kloster David Jensen Afbud fra: Mogens Lassen Poul Erik Faarkrog, Fødevareforbundet IF-Sekretariatet: Morten Møldrup Anders Mortensen DAGSORDEN TIL MØDE I PROCESINDUSTRIENS UDVIKLINGSUDVALG Fredag d. 29. juni 2012 kl ca Morgenmad og kaffe fra kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 1780 København V Mødelokale 1, 5. sal Kl. ca. 13 kører vi til: Amagerforbrændingen, Kraftværksvej 31, 2300 København S Henvendelse i receptionen Frank Ove Jensen Bilagsliste: Bilag 1: Ny svendeprøve for Procesoperatøruddannelsen endelig model Bilag 2: Uddannelsesordningens indhold vedr praktikuddannelsen Bilag 3: Eksempler på praktikopgaver Bilag 4: Notat om produktion af biobrændstoffer Bilag 5: Fakta om RENEscience Bilag 6: Artikler om Amagerforbrændingens RENEscience anlæg Bilag 7: AER Bevilling 2012 Procesoperatør EUC Lillebælt Side 1 af 11

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat fra udvalgsmødet 19. april 2012 B. Velkomst til nyt udvalgsmedlem Anne Jensen (Lundbeck) og kort præsentationsrunde 2. Godkendelse af ny svendeprøve 3. Procesoperatør i praktik 4. Introduktion til ny AMU portal 5. Status på udvalgets aktiviteter 6. Meddelelser 7. Mødeplanlægning Eventuelt 9. Besøg på Amagerforbrændingens REnescience anlæg Side 2 af 11

3 1. Indledning 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat (referat fra mødet 19. april findes bagerst i mødematerialerne) A. Godkendelse af dagsorden og referat Referatet fra sidst og dagsorden for dagens møde godkendes uden bemærkninger. B. Velkomst til nyt udvalgsmedlem Anne Jensen (Lundbeck) og kort præsentationsrunde B. Velkomst til nyt udvalgsmedlem Anne Jensen (Lundbeck) og kort præsentationsrunde Lundbeck har tabletproduktion og steril produktion i Valby og kemisk produktion i Lumsås. Anne har tidligere arbejdet i Lumsås, hvor der er ca. 200 medarbejdere, og Anne arbejder med uddannelse og træning. Lundbeck uddanner pt. ikke Procesoperatører el. Industrioperatører, men bruger AMU-kurser/IKUF-midler. Har tidligere diskuteret opkvalificering fra IOP til procesoperatør. Der er i alt overenskomstansatte inkl. laboranter. 2. Godkendelse af ny svendeprøve (indstillingspunkt) Kl Godkendelse af ny svendeprøve (indstillingspunkt) Udviklingsudvalget og sekretariatet har det seneste år og i samarbejde med skuemestre, skoleledere og LUU er udviklet en ny model for Procesoperatør svendeprøven. Udvalget udtrykker stor tilfredshed med den nye model, som giver et bedre samlet bedømmelsesgrundlag og deraf følgende retvisende resultat - herunder styrkede muligheder for en individuel bedømmelse. Modellen er senest diskuteret på et møde d. 12. april ml. Udviklingsudvalgets formandskab, skolelederne fra de 3 EUD skoler samt sekretariatet, hvor vi bl.a. diskuterede de forslag og opmærksomhedsområder, som Udviklingsudvalget diskuterede på mødet d. 12. januar Den endelige model findes om bilag 1 Tilbagemelding fra censorer har været god, og modellen gennemgås til Procesoperatørkonferencen 22. august Udvalgets øvrige bemærkninger: Stikprøvekontrollen af opgavesættene skal ikke nødvendigvis være afgrænset til yderkarakterer. Fokus skal være på opgavesæt, som er på vippen ml. 2 karakterer. Indstilling: Det indstilles, at udvalget godkender modellen for den nye svendeprøve med evt. bemærkninger. Handlingsplan: Den mundtlige overhøring kan betyde, at den samlede teori karakter flytter sig enten op eller ned. Udvalget ønsker en samlet prøvetid på 4 timer for driftsprøven. OPGAVE Skoler udvikler nye opgavesæt, hvor et antal åbne spørgsmål indgår i problemløsningscase(s). De åbne spørgsmål skal ikke fylde mere end maksimum halvdelen af DEADLINE 10. august Vedr. paritet udtrykker udvalget ikke bekymringer for at afprøve dette. Det anføres dog, at tilstedeværelse af 2 skuemestre til den mundtlige overhøring giver bedre mulighed for en bredere faglig diskussion, da forskellige skuemestre har forskellige faglige styrker. Endvidere skal det undersøges, om det kan få betydning ift klagesager. Øvrig diskussion under punkt 2: Side 3 af 11

4 de resterende 75% (25% går til multiple choice) Sekretariat udvikler procesbeskrivelse for mundtlig overhøring Sekretariatet undersøger, om ny svendeprøve kan idriftsættes, så den får virkning for igangværende elever enten august 2013 el KTS og EUC Nordvestsjælland udarbejder drejebog til fejlfindingsdagen Bedømmelsesskema til skuemestre revideres. 10. august 11. juli Forud for svendeprøveafholdelse 11. juli Elever som åbenlyst ikke har kompetencen til at bestå svendeprøven skal være identificeret af skolerne før svendeprøven. Det er ikke et mål, at alle skal bestå. Der skal være respekt om uddannelsen. Herunder vejledning til, hvor i svendeprøven uddannelsens kompetencemål kan genfindes ( denne del af svendeprøven orienterer sig primært mod disse kompetencemål ) Diskuteres til Procesoperatørkonferencen 2012 Sekretariat undersøger mulighed for, at paritet/ikke-paritet ved mundtlig overhøring kan aftales fra svendeprøve til svendeprøve Procesoperatørkonferencen 2012 Juli august EUC Nordvestsjælland 3. Procesoperatør i praktik (diskussions- og orienteringspunkt) Kl Procesoperatør i praktik (diskussions- og orienteringspunkt) Se bilag 2 Uddannelsesordningens indhold vedr praktikuddannelsen (baggrundsmateriale til udvalgsdiskussion) Emnet er på udvalgets dagsorden grundet ønske om at sikre, at elever og virksomheder for øget deres udbytte af praktikopgaverne. Side 4 af 11

5 D. 12. april ml. Udviklingsudvalgets formandskab, skolelederne fra de 3 EUD skoler samt sekretariatet et møde, hvor vi også diskuterede, hvordan vi i fællesskab kan styrke praktik uddannelsen. Det blev besluttet, at revidere praktikvejledningen, herunder: Opdeling og af praktikmål i hovedkategorier (produktion/laboratorium/reparation mv.) som underliggende udfoldes i del-praktikmål dette for at gøre dem mere virksomhedsnære og håndterbare Udarbejde slutkompetencemål på stikordsform med det formål at give virksomhedernes elev/praktik ansvarlige et mere konkret billede af, hvad de har lært på skolen i de respektive skoleperioder ( kender en induktiv føler, kender den type lejer mv.) Udarbejde et idekatalog til elever og virksomheder vise bredden i, hvad praktikopgaver kan bruges til Evt. udarbejdelse af en vejledende skabelon til skriftlige praktikopgaver Det blev derudover diskuteret, at: Ved større projektopgaver kan problemformulering udgøre en opgave, løsningen en anden. Dvs. at større opgaver efter skolens vurdering kan tælle som 2 praktikopgaver. Udvalget på mødet d. 12/9 skal overveje, om en tilsvarende større praktikopgave kan løses af 2 elever. Praktikopgaver ikke partout skal dokumenteres gennem en skriftlig opgave/rapport. Andre muligheder kan være: Revision af arbejdsprocedurer Udarbejdelse af anlægsdokumentation Ppt-præsentation til produktionsmøde af forbedringsforslag Video eks. arbejdsinstruktion som operatøren har adgang til ved anlægget (skærm, smartphone) Det er virksomhedernes ansvar, at eleverne udarbejder og afleverer praktikopgaver. Virksomhederne kvitterer på praktikerklæringen for, at eleven har lavet dem. Sidste rapport skal vise elevens overblik fra helhed til detalje. Udvalget besluttede, at det i praktikvejledningen: præciseres, at det er virksomhederne der har ansvaret for, at alle praktikrapporter afleveres forud for svendeprøven beskrives at virksomheden stiller opgaven i samarbejde med eleven beskrives hvad formålet med rapporterne er eleverne skal lære at formulere sig og skrive mindre rapporter i et sprog, så andre forstår det det er også en væsentlig del af procesoperatørens arbejde at kunne dokumentere skriftligt beskrives for virksomhederne, hvad de fagligt kan forvente af eleven ift rapport omfang og indhold indgår en vejledende skabelon til praktikrapporters opbygning fremgår at praktikrapporterne bør have en stigende sværhedsgrad fra rapport 1 til 6 fremgår hvad der undervises i på hvilke skoleforløb, så det kan matches med praktikken i form af en god oplæringsplan fremgår hvilke it/sro-systemer, der anvendes på skolerne evt. en udstyrsliste muligheden for at udveksle elever findes, og at det ofte er en lærerig oplevelse for en elev at opleve, hvordan procesoperatører arbejder i andre virksomheder fremgår hvorfor det er vigtigt at deltage i informationsmøder og midtvejsevalueringer undervejs i skoleperioderne og at det virker godt, hvis eleverne selv fremlægger, hvad de har lært/arbejdet med på skolen fremgår at praktikken med fordel kan organiseres gennem elevens deltagelse i arbejdet i værksteder og laboratorier ( han skal følge med smeden rundt 14 dage ) Øvrig diskussion: Forretningsforståelse herunder virksomhedens markedssituation kan indgå i rapporter, når det er relevant ift opgaven f.eks. ift. opgaver med fokus på anlægsoptimering ( hvorfor er det vigtigt at optimere ) og/eller som del af en perspektivering af opgaven Hos CP Kelco skriver eleverne dagbog i praktikken hvad har du brugt tiden på i dag. Det kan være en anbefaling i praktikvejledningen. Det skal overvejes, om de mere bløde ting med fordel kan indgå i praktikvejledningen herunder, hvordan man Side 5 af 11

6 Indstilling: Det indstilles, at udviklingsudvalget på basis af egne erfaringer indledningsvist drøfter, hvad en praktikvejledning til Procesoperatøruddannelsen bør indeholde for at sikre, at den er så brugbar som mulig i virksomhederne. Vi starter med en runde, hvor udvalgsmedlemmer fortæller om, hvordan praktikarbejdet gribes an i dag. Hvis du ikke er involveret i praktikarbejde ift. procesoperatørelever kan du forestille dig, at din virksomhed er blevet godkendt til at uddanne procesoperatører, og at du er blevet elev/praktik ansvarlig. Hvad har du så brug for at vide? Udvalg og skoler ønsker et større fokus på, at eleverne bruger praktikopgaverne til at løse konkrete problemstillinger, som skaber værdi for virksomheden i form af forbedringer. Det kan være skuffeprojekter, som er relevante at få gennemført, men som typisk bliver nedprioriteret ift. den daglige drift. som praktikansvarlig modtager og introducerer unge elever til arbejdspladsen samt vejleder dem ift. virksomhedskulturen ( hvad gør man/gør man ikke ) og hvad vi forventer af hinanden Elever må gerne udarbejde praktikrapporter sammen, så længe det er specificeret, hvem der er ansvarlig for hvad. Det er også tilladt, at en praktikrapport er en specifikation af et givet problem herunder indledningsvis dataindsamling etc., mens den næste praktikrapport er løsningen En praktikrapport kan også være en drejebog til en film/videoklip + selve videoen (f.eks. en instruktionsvideo til betjening af maskine/udstyr). Skolerne må gerne opmuntre til at praktikrapporter bliver mere visuelle, men det skal beskrives, hvad udfordringen er Det er vigtigt, at virksomhederne ser praktikopgaverne som en mulighed for at få løst et givet problem, og dermed ikke som et nødvendigt onde. Det vil også betyde, at eleverne i større omfang ser praktikopgaverne som meningsfulde og motiverende ( jeg kan være med til at gøre en forskel ). David Jensen ligger for og øvrige udvalgsmedlemmer supplerer: Hvordan arbejder de uddannelses/praktikansvarlige og eleverne om at formulere og løse praktikrapporter i min virksomhed? Gør praktikrapporter en forskel for virksomheden ( hvad kommer der ud af det? ) Se bilag 3: Eksempler på praktikopgaver Indstilling: Det indstilles, at udvalget på basis af ovenstående diskussion samt bilag 3: Eksempler på praktikopgaver diskuterer og giver sekretariatet input til, hvad praktikopgaver konkret kan/bør indeholde, og hvilke typer praktikopgaver, som er meningsfulde først i uddannelsen, midtvejs i uddannelsen og ved uddannelsens afslutning (den sjette og sidste praktikrapport) Hvilke krav ønsker vi som udvalg at stille til Side 6 af 11

7 praktikrapporter (stigende sværhedsgrad, skal/bør der f.eks. indgå beregninger for de afsluttende praktikrapporter, bør de rapport 5 og 6 være fokuseret på forbedring/optimering og have en perspektivering etc.) Hvilke andre emner/temaer kan man forestille sig end i de bilag 3 angivne? Bør konklusion indeholde elevens overvejelser ift. hvad blev jeg klogere på / aha-oplevelser (f.eks. skriver en elev, at det er utroligt hvor meget vand der skal bruges for at hæve ph fra 0 til 4) en slags perspektivering Hvad skal/kan/bør en vejledende skabelon for rapporterne indeholde? Bør der sættes et max antal sider (ekskl. diagrammer, skemaer og tegninger)? Etc. Andre eksempler på temaer for praktikrapporter kunne være: En revideret driftsvejledning til et anlæg skrevet i et sprog, som de selv forstår ( de jordnære opgaver er en succes ). Eleven beskriver en reklamationssag fra start til slut. God læring i at se, hvor mange ressourcer der bruges på reklamationer. En beskrivelse af arbejdet i en anden afdeling med tilknytning til produktionen Opgave om vandspild 4. Introduktion til ny AMU portal Kl Industriens Uddannelser lancerer i dag den nye AMUportal, 4. Introduktion til ny AMU portal Udvalget ser amukurs som et godt redskab! AMUkurs giver virksomheder og medarbejdere et samlet overblik over samtlige AMU-kurser inden for industriens område. AMU-portalen gør det let og enkelt at få et hurtigt overblik over aktuelle kurser, samt hvor og hvornår kurserne udbydes i virksomhedens/medarbejderens lokalområde. Oplysningerne vises i en kursuskalender, som er lige til at printe ud. Se video på youtube.com søg efter amukurs 5. Status på udvalgets aktiviteter (orienteringspunkt) Kl Nye AMU-kurser Håndtering af uheld og ulykker (3 dage) er 5. Status på udvalgets aktiviteter (orienteringspunkt) Udvalget havde ingen bemærkninger Side 7 af 11

8 godkendt og afventer pt. tilkobling til FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Energiforbedringer og beregninger i procesind. er færdigudviklet og afventer på 2. måned slutkoordinering AMU-kurser under udvikling GMP-styret produktion er under revision/opsplitning i 2 nye kurser med flg. arbejdstitler: GMP-styret produktion i medicinalindustrien (3 dage) Kvalificering og validering i medicinalindustrien (2 dage) (jf. udvalgsmøde på Fertin Pharma) Produktion i procesindustrien I og II Bus-systemer i procesindustrien El-sikkerhed for operatører i procesindustrien Forebyggelse og håndtering af eksplosionsrisici under drift (ATEX) Tabletcoating Produktion af fiskemel Nye undervisningsmaterialer under udvikling til: Håndtering af uheld og ulykker Styringsteknik for operatører, procesindustri Energiforbedringer og beregninger i procesind Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Bus-systemer i procesindustrien El-sikkerhed for operatører i procesindustrien Forebyggelse og håndtering af eksplosionsrisici under drift (ATEX) 6. Meddelelser 6. Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra sekretariatet AER 2012 EUC Lilebælt har fået bevilliget kr til AER Projektet Procesoperatøruddannelsen for nogle en ukendt mulighed (se bilag 7) Meddelelser fra Formandskabet Nye regler for VEU godtgørelse fra 1. august. De indebærer, at virksomheder ikke kan sende nye medarbejdere på kursus med VEU godtgørelse før medarbejderen har været ansat 14 dage (med mindre der er tale om certifikat kursus, men i så fald skal der betales fuld løn).. Fra 1. juli skal ansøgning om VEU godtgørelse være modtaget senest 4 uger efter kursets afslutning (tidligere har det været 13 uger). Side 8 af 11

9 Nye praktikvirksomheder siden sidst AKZO NOBEL SALT A/S (Mariager) TREKANTOMRÅDETS AFFALDSSELSKAB I/S (Kolding) STRANDMØLLEN A/S (Ejby) PRONOVA BIOPHARMA DANMARK A/S (Kalundborg) BRYGGERIET SKANDS A/S (Brøndby) SVENDBORG SPILDEVAND A/S (Svendborg) STATENS SERUM INSTITUT (Hillerød) Udvalget ønsker en midtvejsstatus på AER projektet Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra sekretariatet Udvalget havde ingen bemærkninger Indstilling til svendeprøve Sekretariatet har på foranledning af skoler og UU formandskab været i dialog med MBU og fået bekræftet, at en erhvervsskole med udgangspunkt i BEK nr 1016 af 24/08/2010 "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" 8 kan nægte en procesoperatørelev at gå op til svendeprøve i de tilfælde, hvor skolen vurderer, at eleven ikke har fulgt undervisningen. 8 "I de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. 1, aflægger eleven prøve i et uddannelseselement, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende element eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af bekendtgørelsen eller den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse. Uddannelsesinstitutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen" Med "fulgt undervisningen" forstås skolens vurdering af, hvorvidt eleven har haft et udbytte af undervisningen, som sætter ham i stand til at gennemføre den afsluttende prøve, og efterfølgende erhverve sig et skolebevis Det er således skolen, der på baggrund af en vurdering af elevens faglige niveau, indstiller eleven til svendeprøve. Nye kurser inden for Arbejdets organisering Supply Chain Management (SCM) for operatører Sikker adfærd i produktionsvirksomheder Udvikling af sikkerhedskultur i industrien Lean support i produktionen Ressourcestrømme og affaldshåndtering 6. Mødeplanlægning Mødeplanlægning 2012 A. Næste ordinære møde Næste møde afholdes d. 12. september 2012 A. Næste ordinære møde Tema: Procesoperatør i praktik Side 9 af 11

10 B. Mødeaktivitet 2012 Der afholdes UU-møder flg. datoer: 12. september 6. december Alle møder afholdes som udgangspunkt tidsrummet kl (med morgenmad kl ) 6/ : Driftspunkter og julefrokost B. Mødeaktivitet 2012 Mødet d. 12. september afholdes på: CP Kelco ApS Ved Banen Lille Skensved Det planlægges, at 1-2 procesoperatørelever + praktikansvarlig fortæller om praktikuddannelsen 7. Eventuelt 7. Eventuelt Sekretariatet fortalte, at der pt. er 7 procesoperatørelever fra KTS, som er registreret som praktikpladssøgende. Derudover oplyser EUC Lillebælt, at de har en elev uden praktikplads, og EUC Nordvestsjælland oplyser, at de pt. har 7 elever uden plads. Sidstnævnte tal forventes at stige til oktober. 8. Besøg på Amagerforbrændingens REnescience anlæg Kl ca. 16 Tema: Biobrændstoffer med besøg på Amagerforbrændingens Renescience anlæg. Se bilag 4, 5 og 6. Inputtet til anlægget er usorteret husholdningsaffald, som Renescience-processen adskiller i en organisk og en uorganisk fraktion. Outputtet vil være en brun masse, der kan bruges til produktion af biogas, bioethanol, benzin, el og varme helt afhængigt af markedsefterspørgslen. REnescience er et bevis på, at hvis man sætter tilstrækkelig vilde folk sammen, så sker der vilde ting! Det vi er vidne til i dag, er et teknologisk spring, og jeg ser et meget spændende udviklings perspektiv i REnescience teknologien. Med REnescience får vi en større genanvendelse af de ressourcer, vi allerede har, vi får et lagerbart brændsel til el- og varme produktion, som skal supplere vindenergien, og endelig får vi et produkt, der kan laves til biogas, biobrændsel og naturgas m.m. Oplæg v./ projektleder Frank Ove Hansen Amagerforbrændingen generelt Erfaringer med REnescience Derefter rundvisning v./ rundviser Niels Glarborg Under rundvisning vil Søren Post (Marine Engineer fra DONG) fortælle om uddannelse af operatørerne. 8. Besøg på Amagerforbrændingens RENEscience anlæg Udvalget fik oplæg fra projektleder Frank Ove Hansen og rundviser Niels Glarborg. Det fremgik af oplæggene, at: Der er planer om at bygge et fuldskala renescience anlæg, som er klar til drift ultimo Det indebærer en opskalering i kapacitet fra 800kg/h til 10 tons/h Der er ingen planer om at producere bioethanol, da der ikke er affald nok til at gøre dette rentabelt. Anlægget producerer derfor kun biogas, som kan sendes ud på bygas-nettet Affaldssuppen kan lagres i op til 2 mdr, hvilket giver en mere fleksibelt energisystem, hvor der kan kompenseres for fluktuationer i energiforbruget (husholdningsaffald skal afbrændes hurtigt pga lugtgener) Den frasorterede plast kan pt. ikke genanvendes Se deres oplæg på Ved besøg i Amagerforbrændingens kontrolrum fremgik det, at driftspersonalet er opdelt i 7 teams af 3 personer. Driftsmedarbejderne er mekanikere, elektrikere og smede, som efterfølgende har gennemgået certifikat uddannelser i kedelpasning og kran. Arbejdsledelsen varetages af 4 maskinmestre. Ved anlægsændringer afholdes intern undervisning. Side 10 af 11

11 Kontrolrummet er Amagerforbrændings hjerne. Herfra styres både forbrændingsproces, røggasrensing, slaggebehandling og energiproduktion. Kontrolrummet blev ombygget i Kontrolrummet modtager ca. 1,1 mil. data i døgnet. Kontrolrummet er bemandet af tre driftsoperatører 24 timer i døgnet året rundt: Driftsoperatør 1 overvåger anlægget via sin pc i kontrolrummet Driftsoperatør 2 går rundt på anlægget for at kontrollere, at alt er, som det skal være Driftsoperatør 3 justerer de ting på anlægget, som ikke kan justeres via computeren i kontrolrummet Driftsledelsen har efterfølgende fået tilsendt procesoperatør brochurer, og sekretariatet har kontaktet Københavns Tekniske Skole mhp. at afklare, om skolen har været i kontakt med Amagerforbrændingen for at fortælle om procesoperatøruddannelsen. Side 11 af 11