Firma Multi Motion Arrangør-manual. Sådan kan man gøre...

Transkript

1 Firma Multi Motion Arrangør-manual Sådan kan man gøre... 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Introduktion til manualen...5 Idéudvikling...6 Idéerne...6 Arbejdsgruppen...7 Støttemuligheder praktiske og økonomiske...8 Vidensindhentning...9 Inspiration:...9 Målgrupper...9 Opgaver og aktiviteter...9 Løbsdiscipliner...9 Løbstyper Løbslængde Holdstørrelse og sammensætning Løbsplanlægning...12 Løbsbeskrivelse Logistik Sikkerhed Tilladelser og regler for færden i naturen Markedsføring og løbsformidling Løbsafvikling...17 Før start Under løbet Efter løbet Evaluering Linkoversigt...19 Bilagsoversigt

4 Indledning Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) har siden 2004 beskæftiget sig med Adventure Racing (AR) for motionister gennem motionskonceptet Firma Multi Motion (FMM). Denne manual tager blandt andet udgangspunkt i de erfaringer DFIF har gjort sig med FMM i forhold til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere et FMM-løb. Viden og erfaringer fra andre danske og udenlandske løb inddrages naturligvis også. Formålet med manualen er, at bidrage med inspiration, forslag og redskaber, som kan lette foreningens arbejde med planlægning og afvikling af et lokalt FMM-løb. Firma Multi Motion er inspireret af Adventure Racing, som er en multisport, der kan defineres, som en ekstrem holdkonkurrence i naturen, hvor det handler om at komme først fra A til B. Nøgleordene i AR er: Udholdenhed Udfordring Samarbejde Konkurrencerne kan være meget varierede både tids-, distance- og indholdsmæssigt. Der afholdes således både løb, som varer flere dage og med distancer på flere hundreder kilometer og sprintløb på ca. en halv dags varighed. Imellem disse yderpunkter er der mange andre løbsdistancer. Deltagerholdene skal kunne klare sig selv, hvad angår transport, navigation, forplejning osv. Transportformerne fra A til B begrænses kun af fantasien. Dog indgår der traditionelt ofte cykling, vandring, løb samt sejlads (fx kano, kajak og tømmerflåde). Også andre mere tekniske og risikoprægede aktiviteter som klatring og rapelling er ofte faste elementer i et AR-løb. Udbredelsen af AR i Danmark startede i 1990 erne med dansk deltagelse i det store internationale løb Eco Challenge. Der blev således i slutningen af 1990 erne afholdt en række adventure races som fx Sjælland på langs og Adventure Challenge. Udviklingen inden for sporten har betydet, at der i 2007 er planlagt over 15 danske adventure races. De fleste danske løb er med i en cup ved navn Dansk Adventure Racing Cup. Denne har til formål at fremme udviklingen af AR i Danmark. Visionen med cuppen er blandt andet at tiltrække flere hold til løbene, hvilket vil være til gavn for både arrangørerne og deltagerne. AR er på relativ kort tid blevet en populær idræt, selvom AR - sammenlignet med etablerede sportsgrene som fx fodbold og håndbold stadig må betegnes som værende en lille idræt. De primære deltagere i AR er voksne mellem 20 og 40 år, hvor størstedelen er mænd. Dog kommer der stadig flere kvinder til idrætten og der stiller således nu også rene kvindehold op i nogle konkurrencer. Erfaringerne fra FMM i forhold til deltagersammensætningen peger meget i retning af, at FMM appellerer til yngre motionister både kvinder og mænd, som kan lide variation, konkurrence,udfordringer og bevægelse i naturen. Sammenholdt med undersøgelser af firmaidrættens potentielle nye målgrupper (Den Rummelige Firmaidræt), så rummer FMM gode muligheder for at tiltrække disse nye målgrupper. FMM kan således være et aktivt redskab for firmaidrætsforeningen til at nå nye målgrupper. Mulighederne i AR for at opleve fysiske og mentale udfordringer, mærke naturen på tæt hold og erfare sammenhold, samarbejde og spænding er nogle af de aspekter, som deltagerne drages af. Firma Multi Motion-konceptet sigter på, at disse aspekter af idrætten også kan opleves af motionisten. FMM er således et eksempel på et løb, der er målrettet til den almindelige motionist, som har lyst til at prøve kræfter med sig selv, sine holdkammerater og opleve forskellige friluftsaktiviteter. Selvom den primære målgruppe er den almindelige motionist, så appellerer FMM erfaringsmæssigt også til en del etablerede og sponserede hold, som dyrker AR som deres primære sport Det at erfarne og uerfarne hold deltager i samme løb, giver en god stemning og gode muligheder for det uerfarne hold, at lære nye måder at klare opgaverne på. Denne brede deltagersammensætning ses som én af styrkerne ved FMM-konceptet. Det er både spændende og udfordrende at arrangere et godt løb. Et FMM-løb kræver god planlægning, kreativ tænkning, stor hensynstagen til løbets logistik og de sikkerhedsmæssige aspekter. Dertil kommer naturligvis en arbejdsgruppe, som vil påtage sig det overordnede ansvar og som brænder for at give deltagerne en uforglemmelig oplevelse i det fri. 4

5 Introduktion til manualen Manualens indhold er tilrettelagt således, at læseren guides gennem processen fra ide til det endelige løb. Et FMMløb kan i sagens natur variere meget med hensyn til indhold af opgaver og struktur. Men uanset løbets indhold og struktur er der altid nogle overordnede faser, som går igen under udviklingen af det enkelte løb. Nedenstående FMMplanlægningshjul skal hjælpe med at skabe det nødvendige overblik over faserne i det samlede forløb fra A til Z. For nemhedens skyld inddeles processen i tre overordnede faser: 1. Løbsudvikling 2. Løbsplanlægning 3. Løbsafvikling Disse overordnede faser underbygges efterfølgende af en række underafsnit. Efter løbet Evaluering Idéer Støttemuligheder Under løbet Før start Løbsafvikling Løbsudvikling Arbejdsgruppen Vidensindhentning Markedsføring og løbsformidling Løbsplanlægning Sikkerhed Projektbeskrivelse Tilladelser og regler for færden i naturen 5

6 Idéudvikling Der skal 100 idéer til at skabe én god ide, er der nogle, der siger. Det er som regel ikke svært at få idéerne men det kræver en del arbejde at omsætte disse til vellykket handling. Vi vil her præsentere en model til, hvorledes idéudviklingen forud for et FMM-løb kan struktureres uden at strukturen hæmmer kreativiteten og de skæve indfald. Idéudviklingsfasens rammer, muligheder og begrænsninger samt dannelsen af en velfungerende arbejdsgruppe er nogle af nøgleordene. Desuden vil også støttemuligheder og vidensindhentning blive beskrevet. Den kreative idéudviklingsfase i FMM-planlægningen er central i skabelsen af et spændende og udfordrende løb. I sit udgangspunkt består et FMM af nogle brede rammer i forhold til, hvad man kan tillade sig med reglerne, aktiviteterne, den geografiske placering osv. Så der er rige muligheder for at udfylde de brede rammer med et spændende og udfordrende løb, som er udsprunget af vilde idéer. Idéerne, som senere skal udgøre løbets indhold, bør dog først relateres til nedenstående punkter. Punkterne indeholder både visioner, konkrete beslutninger samt begrænsninger og muligheder i forhold til økonomi og ressourcer: Hvem er målgruppen? Hvor er det muligt at afholde løbet? Hvor mange deltagere og hold magter vi (holdstørrelse og sammensætning)? Løbslængde? Løbstype? Hvor mange penge har vi (økonomiske ressourcer)? Kan vi skaffe flere penge? Hvor meget arbejde kan vi ligge i løbet (tidsmæssige ressourcer)? Kan vi skaffe hjælpere (manpower)? Hvad med sikkerheden? Hvad kan vi tillade os i naturen? Hvilken årstid vælger vi? Datofastsættelse (tænk bl.a. om der er andre konkurrerende løb eller events i byen) Hvad skal der til for, at løbet bliver spændende og udfordrende? Hvordan sikrer vi variation i opgaverne? Hvordan markedsfører vi løbet? Disse mange punkter danner tilsammen den overordnede ramme for jeres FMM-løb. Den efterfølgende idéudvikling vil hele tiden skulle holdes op mod denne ramme for at sikre, at det færdige løb matcher målsætningen for løbet. Hvis idéudviklingen peger i en anden retning, må arbejdsgruppen enten gemme idéerne til en anden sammenhæng eller ændre den overordnede ramme. Det er fx ærgerligt at lave et godt løb med mange gode opgaver og spændende ruter, hvis løbet ender med at blive for langt til målgruppen af motionister. Arbejdsgruppen vil, når den overordnede ramme er lagt, opleve at arbejdet med at finde på velegnede og varierede opgaver/aktiviteter kan tage relativ megen tid. Dette er helt naturligt, men samtidig er det også et sjovt og spændende stykke arbejde. Husk at gemme nogle af de idéer I kasserer i første omgang måske kan de anvendes en anden gang, i en anden sammenhæng eller kombineret på forskellig vis. Lav fx et idékatalog, som arbejdsgruppen løbende kan tilføje nye idéer til. På den måde kan man lave en idébank, som kan vise sig nyttig senere. Selve fordelingen/planlægningen af de gennemgående hovedaktiviteter som løb, cykling og sejlads kræver også en del tid at få på plads. Vær omhygggelig med dette arbejde også, da disse elementer er grundpillerne i løbet. Idéerne der må gerne gå tegneserie i den! De bedste idéer kommer oftest frem, hvis man i starten af idéudviklingsfasen glemmer den alvorlige virkelighed. Walt Disney har i den forbindelse skabt en metode til idéudvikling. Den handler om at tænke kreativt, praktisk og kritisk. Det er vigtigt, at man ikke forsøger at tænke alle tre ting samtidigt! Kreativ Praktisk Kritisk Med inspiration fra Dahl, 96. Metoden kan anvendes til udviklingen af såvel store overordnede idéer eller visioner som til udvikling af mindre idéer (fx opgaver på løbets poster). Følgende beskriver kort arbejdsgangen i modellens tre faser: Kreative fase (fase 1): De vilde og utæmmede drømme og idéer kommer frem i denne fase, hvor der ikke er nogen 6

7 form for censur på, hvad man kan foretage sig. Fase et tager tit form som en brainstorm, hvor det handler om at komme med så mange idéer og løsningsmuligheder som muligt. Man kan hjælpe en brainstorm i gang ved at stille et åbent spørgsmål op i forhold til løbet (fx: Hvordan kan vi lave et spændende løb, der tiltaler den almindelige motionist?). Det er en god ide at skrive alle idéer op, så de kan ses tydeligt. Husk, I må ikke tænke hverken praktisk eller kritisk i denne fase. Praktiske fase (fase 2): Her skal man forholde sig realistisk og sagligt til idéerne og sætte dem op imod den virkelighed, der er for løbet: De økonomiske rammer, sikkerheden, løbets længde og varighed i forhold til målgruppen, antallet af hjælpere osv. Man skal altså grundigt undersøge facts, forholde sig til dem og derved tænke praktisk i forhold til, hvordan man gennemfører idéerne. Og husk, i denne fase må I ikke tænke kreativt eller kritisk. Kritiske fase (fase 3): Her skal idéerne vurderes i et kritisk perspektiv. De dårlige og gode ting ved idéerne trækkes op og diskuteres og analyseres. Idéerne afprøves i praksis, fx en konkret aktivitet, hos andre med erfaring inden for feltet eller i forhold til egne erfaringer. Efterfølgende afgøres, hvilke idéer der arbejdes videre med samt hvilke idéer, der skal kastes helt bort eller gemmes til en anden sammenhæng. Efter denne fase er man forhåbentlig blevet klogere på sine idéer og dermed selve løbet, så man ved, hvad der skal arbejdes videre med. Hvis man, efter at have været igennem faserne én gang, stadig har problemer med idéerne, kan man løbe faserne igennem igen med udgangspunkt i de kritikpunkter, man kom frem til i den kritiske fase. Tillad i øvrigt, at arbejdet i de tre faser tager god tid tiden er oftest givet godt ud. Arbejdsgruppen Det er helt afgørende for såvel idéudviklingen som den generelle løbsplanlægning, at der kan sammensættes en velfungerende arbejdsgruppe. Når en arbejdsgruppe skal sammensættes, bør man overveje følgende: Hvem har lyst og tid? Hvem skal have det overordnede ansvar? Hvor stor bør arbejdsgruppen være? Hvilke faglige og erfaringsmæssige kvalifikationer råder vi over, som kan være vigtige for arbejdsgruppen? Hvordan finder vi folk med de kvalifikationer, som vi selv mangler? Hvordan sikrer man en fornuftig ansvarsfordeling i gruppen? Vær opmærksom på at lave gensidige forventningsafstemninger til det kommende arbejde! Det er væsentligt, at medlemmerne af arbejdsgruppen oplever, at det er udfordrende og sjovt at være med til løbsplanlægningen. Lysten hos den enkelte er vigtig, da planlægningen kan strække sige over flere måneder, hvor der løbende vil være møder, man skal deltage i og opgaver, der skal løses. Det kan være gavnligt, at der er én person, som påtager sig det overordnede ansvar. Vedkommende skal have overblik over økonomien og de øvrige ressourcer, som er til rådighed. Og det er naturligvis en forudsætning, at hele arbejdsgruppen har baglandet i orden dvs. at der er formel opbakning til at gennemføre løbet hos foreningen. 7

8 Den hoved-ansvarlige bør være katalysator for, at arbejdsgruppens medlemmer får mulighed for at tage ansvar og myndighed til at tage beslutninger. En væsentlig arbejdsopgave for den ansvarlige er at få struktur på planlægningen i forhold til at få udarbejdet tidsplaner og uddelegere arbejdsopgaver. Vælger man en stor arbejdsgruppe (8-10 personer) har det den fordel, at arbejdsgruppen kan være bredt repræsenteret i forhold til erfaring og faglige kvalifikationer og der er mange hænder at fordele opgaverne på. Desuden er man mindre sårbar over for frafald end den lille arbejdsgruppe vil være. Men, det kan være svært at samle en stor gruppe til planlægningsmøder - og beslutningsprocesserne kan være mere langvarige dog uden at beslutningerne bliver ringere heraf. Vælger man at have en lille arbejdsgruppe (2-3 personer), skal man være villig til at trække et stort læs. En sådan arbejdsgruppe bør lægge ekstra megen energi i, at etablere partnerskaber med andre foreninger eller frivillige, som kan bidrage til arbejdsprocessen. Man kan i begge tilfælde vælge at oprette og indkalde midlertidige ad hoc-grupper til fx idéudviklingen og selve løbsdagen. Det er selvfølgelig en fordel, at arbejdsgruppen er bredt repræsenteret i forhold til erfaring og faglige kvalifikationer hvem kan fx lave o-løb, klatreaktiviteter eller kanosejlads? Hvem har sans for logistik og planlægning? Hvem kan tænke kreativt i forhold til opgaverne på posterne? Hvem tænker i sikkerhed og tilladelser osv.? Afsøg arbejdsgruppens kompetencefelter og arbejd videre derfra. Og glem ikke, at det er helt centralt at arbejdsgruppens medlemmer fungerer godt med hinanden så vær opmærksom på at tilrettelægge arbejdsprocessen, så alle oplever et personligt udbytte af de investerede kræfter. Det bør dog understreges, at eventuel manglende erfaring og faglig kvalifikation er ikke nogen hindring for at gå i gang med at planlægge et FMM-løb. Besidder man lysten og viljen er der masser af ekstern støtte (både økonomisk, fagligt og erfaringsmæssigt) og inspiration at hente hos DFIF. Støttemuligheder praktiske og økonomiske DFIF har en række støttemuligheder i forbindelse med opstart og udvikling af idræts- og motionsaktiviteter. Det er muligt for foreningen at søge et opstartstilskud til nye aktiviteter på maks. kr. 8000,- pr. aktivitet, hvis aktiviteten er et fokusområde i DFIF. Er aktiviteten ikke et fokusområde, er opstartstilskuddet p.t. på kr ,-. Andre støttemuligheder kan findes i FOU-puljen (Forsøg Omstilling Udvikling). Se linkhenvisning bagest i manualen. DFIF kan også hjælpe foreningen med råd og vejledning i forbindelse med markedsføringen af et FMM-løb, herunder hjælp til udarbejdelse af infomateriale flyers, plakater mv. Og endelig har DFIF tilknyttet både en konsulent og et korps af alsidige friluftsinstruktører, som kan hjælpe med råd, vejledning og praktisk støtte i planlægningsfasen og under afviklingen af løbet (fx instruktion ved risikoaktiviteter som klatring og kajak). Se også eksempel på Markedsføringspakken bagest i manualen. 8

9 Vidensindhentning Under idéudviklingen opstår der undertiden opgaver, spørgsmål eller problemstillinger, som det kan være rart at få noget ekstern sparring på. Her er det vigtig, at arbejdsgruppen er god til at spørge til råds, søge viden og inspiration uden for arbejdsgruppen. Hvor den bedste vejledning findes, afhænger naturligvis af problemets karakter og arbejdsgruppens netværk (fx andre lokale foreninger). DFIF råder også over såvel erfaringer, viden og et instruktørkorps, og vi er aldrig længere væk end en telefonopringning eller en - så tøv ikke med at kontakte os! Inspiration Følgende punkter kan anvendes til inspiration - primært i idéudviklingsfasen: Målgrupper: Bestemmer man sig for en bestemt målgruppe, bør målgruppens forventede færdigheder og niveau hele tiden ligge til grund for de beslutninger, der bliver taget om fx: - Løbslængde - Sværhedsgrad af aktiviteter på poster - Omfang af udstyr - Orienteringsmæssige færdigheder Det er også vigtigt at målgruppen angives relativt præcist i løbsbeskrivelsen. Den typiske målgruppe for FMM-løb er som tidligere nævnt motionister. Dette er dog en bred målgruppe, som kan underinddeles yderligere efter behov. Opgaver og aktiviteter: Idéudviklingen og planlægningen af disse er afgørende for hele løbet. Det er vigtigt at få dem til at fungere i løbet i forhold til: - Forventet deltagerantal/antal hold og holdstørrelsen - Tidsrammen - Regler - Udstyr - Bemanding - Sikkerhed Desuden skal aktiviteterne/posterne naturligvis være spændende, nye og have mening. Dermed menes bl.a., at det opleves som utilfredsstillende for deltagerne at blive udsat for bingo-opgaver, hvor det er tilfældigheder og ikke holdets færdigheder, samarbejde og træning, der afgør det konkrete udfald af opgaven. Det kan derfor være en fordel at udvikle opgaverne ud fra nogle nøgleord som fx: - Samarbejde - Kommunikation - Orientering/navigation - Fysisk styrke - Koordination - Udholdenhed Endelig er det en hjælp, at have simple regler og pointsystemer, som ikke forvirrer deltagerne - og som er lette at styre og tælle op for arrangøren på afviklingsdagen. I forhold til idéudviklingen af opgaver og aktiviteter kan opgavehjulet (bilag 3) være en nyttig hjælp. Opgave- og aktivitetsoversigten kan ligeledes tjene som inspiration (bilag 4). Løbsdiscipliner: Et AR handler jo i bund og grund om, hurtigst muligt at komme fra A til B og videre til C etc. Det betyder at transportformerne bliver vigtige for løbets endelige udformning. Selvom der findes rigtig mange måder at transportere sig på, er der dog nogle, som altid går igen i et AR-løb og dermed også i et FMM-løb. Man bør nøje overveje fordelingen mellem og mangfoldigheden af transportformer/discipliner ud fra de krav, den enkelte disciplin stiller til deltagernes fysik, de tekniske færdigheder og udstyret. Følgende giver en kort gennemgang af de mest typiske løbsdiscipliner: Løb: Indgår altid i et AR og er en af de hårdeste discipliner, hvilket betyder, at mængden af løb skal planlægges nøje i forhold til målgruppen. Anvendelsen af forskellige løbeformer kan være med til at variere løbets indhold. Man bør dog være omhyggelig med i planlægningsfasen, at opmåle samtlige løbedistancer ellers risikerer man hurtigt, at kilometerantallet eskalerer. Løb har den styrke, at det ikke kræver noget særligt udstyr og let kan varieres: O-løb, terrænløb, løb på afmærkede stier, løb på vej, forhindringsløb osv. Cykling: Indgår også altid i et AR. Ved normal landevejscykling kan de fleste deltagere cykle længere end på ujævnt og varieret underlag. Mountainbiking (MTB) stiller andre krav til udstyr og tekniske færdigheder og løbsarrangøren bør have en fornemmelse af målgruppens færdigheder og udstyrsniveau under idéudviklingen. Har man ikke mulighed for at låne/leje mountainbikes ud til deltagerne, bør man overveje at lægge ruterne på veje og befæstede, let tilgængelige stier, som kan cykles på med en almindelig robust cykel. Der findes en del variationer: Cykelorientering og -forhindringsbane, MTB-bane (singletrack), Bike n Run. Sejlads og roning: Indgår ofte i et AR. Kajak, kano og tømmerflåde er hyppige discipliner i denne kategori. De giver en god afveksling til løb og cykling der bruges nogle andre muskelgrupper (overkroppen) og færdigheder. Havet, søen eller åen kan desuden give deltagerne en unik naturoplevelse midt i racet. Dog skal arrangørerne være opmærksomme på, at det ofte er en meget begrænset del af deltagerne, der har den 9

10 nødvendige tekniske og sikkerhedsmæssige erfaring ved fx kajaksejlads. Derfor skal der rettes ekstra opmærksomhed på sikkerheden og altid bemandes med uddannede instruktører. Kano, robåd eller tømmerflåder er oftere lettere tilgængelige for deltagerne men sikkerheden på vand bør aldrig undervurderes. Kano og kajak er relativt udstyrskrævende, de kan komplicere logistikken. Der er dog gode muligheder for at leje såvel kano som kajakker i mange grejbanker i DK. Se link bagest i manualen. Vandaktiviteter: Indgår ofte i et AR. Vandaktiviteterne kan foregå i en sø, i havet, i friluftsbadet og i svømmehallen. Mulighederne inden for vandaktiviteter er mange - og de giver en god afveksling til de andre discipliner. Af muligheder kan fx nævnes: Svømning, snorkeldykning, vandforhindringsbane, forcering af vandløb, vadning over lavvandede områder osv. Vandaktiviteterne er gode at kombinere med fx samarbejdsopgaver. Ligesom ved kano og kajak skal man være opmærksom på de tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter. Klatring: Indgår ofte i et AR. Der findes flere forskellige former for klatring, hvoraf træklatring nok er mest anvendt i Danmark. Af andre klatreformer kan nævnes klatring på reb, kasseklatring, klatrepæl, vægklatring, bouldering og klippeklatring. Rebbaneaktiviteter: Disse rummer, ligesom klatring, fine muligheder for spændende og udfordrende samarbejds opgaver. Eksempler på rebbaner kan være: Svævebane, 1-tovbro, 2-tovbro og 3-tovbro. Rebbaner kan laves som høje baner, der kræver sikring af deltagerne hele tiden eller som lave baner, hvor sikring ikke er nødvendigt Ved såvel klatring som rebbaner er det vigtigt, at arrangøreren overlader opsætning og instruktion til uddannede og erfarne instruktører. Der kan være relative store udstyrsmæssige udgifter og logistiske krav forbundet med disse discipliner. Kontakt evt. Idræts- & Motionsafdelingen (Steen S. Pedersen) og få råd og vejledning. Løbstyper Det er en fordel, at der tidligt i idéfasen besluttes, hvilken løbsstruktur, der skal anvendes. Dette har nemlig betydning for store dele af den øvrige planlægning i forhold til fx logistik, ressourceforbrug, løbsområde, kortmateriale mv. Nedenfor kan du se en række forskellige modeller for strukturering af et FMM-løb. Sløjfeløb: Kendetegnet ved at have start og mål samme sted, hvorfra der udgår et antal sløjfer/ruter. O-løb Løb Start/mål MTB-bane Cykling Ved hver sløjfe er der bestemt én eller flere transportformer (løb, cykling, kano, Bike n Run osv.) og antallet af poster og opgaver kan variere. Alle hold skal gennemføre alle sløjfer inden for en bestemt tidsgrænse. Én af fordelene ved denne løbstype er, at man kan have mange forskellige poster, aktiviteter og transportformer under samme løb. Og det er muligt fra løbets begyndelse, at sprede de deltagende hold ud på de forskellige sløjfer, og hermed undgå kødannelser ved poster og opgaver. Desuden er tidtagerbordet ofte i kontakt med holdende, når de løber forbi start-/målområdet. Netop det at deltagerne flere gange kommer ind i målområdet gør, at målområdet hele tiden summer af aktivitet. Målområdet bliver således også et interessant sted at være for eventuelle. tilskuere samt sponsorer. Ulempen er, at der kræves en hel del logistisk planlægning, så alle hold bliver fordelt på ruterne/sløjferne. 10

11 Stjerneløb: Kendetegnet ved at have start og mål samme sted, hvorfra der udgår et antal ruter til én post. Turen ud til posten og tilbage til mål er den samme altså ud til posten og lige hjem igen. MTB-bane Rebbane Kano Start/ mål Samarbejdsøvelse Træklatring Alle hold skal ud til alle poster/opgaver og forbi start-/målområdet hver gang de har afsluttet en opgave/post. Fordelen med denne organisering er, at man kan styre mange hold på én gang i forhold til tidtagning, ligesom man ved start kan fordele holdene ud til forskellige poster for at undgå kødannelser. Endvidere er løbstypen mere overskueligt, hvad angår logistik. Desuden kan man have et lille løbsområde samtidig med at løbet kan blive langt, da holdene skal løbe frem og tilbage mellem start-/målområdet og posten. Turen tilbage fra de enkelte poster kan dog virke kedelige. Men for deltagere, som har svært ved orienteringsmomentet, er det naturligvis en hjælp at kunne løbe samme vej tilbage til mål. Cirkelløb: Kendetegnet ved, at start og mål er samme sted, hvorfra holdene gennemløber en given rute i samme rækkefølge. Fordelen er, at det er let at planlægge logistisk set, da alle hold skal samme vej og ender samme sted. Og det er tilsvarende nemt med tidtagningen. Af ulemper for denne løbstype kan nævnes: Der er stor risiko for kødannelser ved opgaver og poster (dog kan man sende holdene af sted med mellemrum) og det er svært at følge holdene undervejs. Ligeledes kræver denne struktur et relativt stort geografisk område med deraf følgende store kort, hvis målestoksforholdene skal være nogenlunde fornuftige for begyndere (maksimal målestok 1:50.000). Etapeløb: Kendetegnet ved, at der er stor afstand mellem start og mål. Holdene gennemfører en etape og ender ved nogle break points, hvor holdenes tid stoppes. Alle hold gennemfører etapen inden næste etape sættes i gang, hvilket giver mulighed for en etape-vinder og en samlet vinder. Med korte etaper kan man imødegå, at afstanden mellem de enkelte hold bliver for stor, som især kan virke demotiverende for de langsomste hold. Ekspeditionsløb: Kendetegnet ved, at start og mål er forskellige steder. Holdene passer sig selv under hele løbet, og der er ikke nogen opsamling af holdene undervejs. Der kan således være flere timers forskel på, hvornår holdene er ved posterne og opgaverne. Ekspeditionsløbet er logistisk set svært at have med at gøre, selvom det er en fristende tanke at lave et FMM efter ekspeditionstanken fx rundt om Fyn. Løbslængde hvor langt skal vores løb være? Her skal overordnet set fokuseres på 1: Tiden og 2: Distancen altså, hvor lang tid må løbet vare og hvor mange kilometer skal/kan deltagerne gennemføre? Det er vigtigt i planlægningsfasen, at regne tiden ud på de forskellige opgaver og addere denne tid med den tid, det tager at gennemføre den samlede løbsdistance. Det er således en fordel at have et velkvalificeret bud på gennemsnitsfart og -tid i forhold til løbets primære målgruppe (fx motionisterne). Når man regner gennemsnitsfarten ud, skal der også inkluderes forhold som fx dårligt vejr, solopgang og solnedgang (man løber hurtigere i lys end mørke) og naturligvis også at deltagerne skal gennemføre flere ruter samme dag, hvilket betyder at en gennemsnits løbeeller cykeltid i starten af løbet ofte er hurtigere end til sidst i løbet. Holdstørrelse og sammensætning Oftest afvikles AR-løb med hold a 2-5 personer. Holdsammensætningen er oprindeligt mix-hold, men stort set alle løb tilbyder i dag også rene herre- eller kvinderækker. Når man definerer holdstørrelsen er det vigtigt, at man tilpasser posternes opgaver til den aktuelle holdstørrelse. Et løb kan godt bestå af de tre nævnte sammensætninger, og det er relativt simpelt at lave resultatlister til alle. Jo mindre holdstørrelse, der tillades i løbet, jo lettere er det naturligvis for deltagerne at stille hold. Men det anbefales ikke at lave hold under tre personer, da holdets samarbejdsevner og fælles ressourcer jo netop er én af de fascinerende sider af et FMM-løb. 11

12 Løbsplanlægning Løbsplanlægningen indeholder en række opgaver i forhold til de beslutninger, som er blevet taget tidligere i idéudviklingsfasen. Efter idéudviklingsfasen skulle løbets rammer og indhold være på plads. Bemærk, at det skal være muligt at ændre på beslutningerne undervejs i løbsplanlægningen, hvis man støder på nye idéer, muligheder eller begrænsninger. Dette afsnit tager fat om følgende opgaver: Formuleringen af en løbsbeskrivelse, logistik, indhentning af tilladelser, sikkerhed, markedsføring og økonomi. Løbsbeskrivelse Efter idéudviklingen kan man vælge at lave en løbsbeskrivelse. I første omgang kan man udarbejde en foreløbig løbsbeskrivelse, da løbsbeskrivelsen sandsynligvis vil ændre sig gennem planlægningsfasen. Løbsbeskrivelsen er en fordel at have, når løbet skal beskrives overfor arbejdsgruppen internt ( kan give et fælles billede af løbet), andre i foreningen, sponsorer og samarbejdspartnere. Løbsbeskrivelsen skal kort sider beskrive løbet. Følgende punkter kan udgøre indholdet: Formål og vision: Hvorfor laver vi dette løb og hvad er formålet? Fx at skabe en ny og spændende aktivitet i foreningen, der kan tiltrække den eventyrlystne motionist og sætte opmærksomhed på foreningen. Indhold: Hvad er et FMM-løb og hvad er typisk for vores lokale løb? Fx holdkonkurrence i naturen med fokus på fysiske og mentale udfordringer, spændende friluftsaktiviteter osv. Organisering: Hvem har ansvaret for løbets planlægning? Hvordan løses opgaverne fx gennem arbejdsgruppen? Hvilke eksterne samarbejdspartnere vil der være sponsorer, frivillige, andre foreninger osv.? Rammer: Budget, tidsplan, udstyr, faciliteter og løbsområde. Disse punkter kan evt. vedlægges løbsbeskrivelsen som bilag. - Budget: Beskrives i så præcise tal som muligt - Tidsplan: Lav en tidsplan, som kan bruges i den daglige planlægning og som viser både jer selv og eventuelleeksterne samarbejdspartnere, hvornår de forskellige arbejdsopgaver skal laves og være afsluttet. - Udstyr, faciliteter og løbsområde: Hvilket udstyr skal vi bruge i løbet? Hvor meget af dette udstyr har vi og hvor meget skal lejes/lånes? Hvilke faciliteter skal anvendes fx toilet og omklædningsfaciliteter? Hvor skal løbet foregå hvilke områder og tilladelser skal der til for at færdes der? Målgruppe: Hvem er løbets målgruppe alder, køn, foreningsmedlemmer, ikke-medlemmer, motionister osv.? Evaluering: Hvilke tanker gør arbejdsgruppen sig om evaluering af løbet skal der udleveres spørgeskemaer direkte efter løbet eller laves en online-evaluering osv.? Logistik Da et FMM-løb er bygget op som en holdkonkurrence, hvor deltagerne bliver udfordret i forhold til fysik og samarbejdsevner, er det vigtigt, at holdende oplever, at de kan tonse derudad. Det er derfor væsentligt, at arrangøren gør meget for at undgå, at der opstår forhindringer i form af flaskehalse eller kødannelser undervejs i løbet. Hvis en kødannelse ikke kan undgås, er der vigtigt, at der holdes regnskab med evt. ventetid, som efterfølgende fratrækkes sluttiden. Det er også vigtigt, at der er god plads ved tidtagerbordet og tilstrækkelig bemanding til at sørge for en god afvikling, når nye koordinater o.l. skal udleveres. Endelig skal der også være plads og albuerum til cykler og grej i skifteområdet, hvor holdene kan gøre sig klar til næste løbsdisciplin (ved sløjfeløb, stjerneløb osv). I arbejdet med logistikken omkring løbsplanlægningen er der nogle aspekter, der kan være gode at arbejde med. De forskellige løbstyper har som tidligere nævnt - hver deres fordele og ulemper i forhold til den logistiske planlægning og løbets flow. Men mange af ulemperne kan helt eller delvis afhjælpes, hvis der arbejdes målrettet med nedenstående: Spredningsopgave Formålet et fra start, at sprede holdene jævnt ud på de enkelte sløjfer/ruter, og dermed minimere risikoen for flaskehalse ved opgaverne. Spredningsopgaven kan også virke som et fælles kick, når startskuddet lyder. Logistikkort Ved sløjfe- og stjerneløbstyperne kan man før løbets start eller i forbindelse med en spredningsopgave udlevere logistikkort. (se bilag 8)Et sådant logistikkort viser de enkelte hold, i hvilken rækkefølge de skal ud på de forskellige ruter. Hvis der fx er 40 hold og 4 sløjfer, kan der ved start spredes 10 hold ud på hver sløjfe, hvilket vil mindske trykket på opgaver, veje og stier. 12

13 Instruktører Sørg for at have et tilstrækkeligt antal instruktører på de poster, som kræver bemanding. Der opstår som regel nogle spidsbelastninger, hvor flere hold ankommer samtidig til posten/opgaven. Her er det vigtigt, at der er instruktører nok til at instruere/sikre/kontrollere, så ingen hold skal stå og vente. Det er naturligvis også vigtigt, at instruktørerne kan give den rette instruktion til opgaverne, således at reglerne bliver formidlet ens og præcist til alle hold. Instruktørerne skal i den forbindelse være hurtige til at give instruktionen samtidig med at han eller hun skal sørge for at holdene overholder reglerne. Det kan være en vanskelig opgave at instruere flere hold, der er helt oppe at køre grundet de kropslige udfordringer og det konkurrenceelementet. I den forbindelse skal instruktørerne være 100 % bekendte med opgavens indhold i forhold til regler, udstyr, point, tid og sikkerhed. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgruppen briefer instruktørerne i deres opgaver inden løbet og i øvrigt giver dem nogle gode arbejdsforhold. Til at skabe og bevare overblikket over opgavens indhold og regler, kan der laves en skriftlig post- og opgavebeskrivelse til instruktøren Der kan med fordel også laves skriftlige opgavebeskrivelser, som deltagerne kan læse på stedet. Dette muliggør at mange hold på samme tid kan informeres om opgavens vilkår og hvis det er nødvendigt - spørge instruktøren om eventuelle præciseringer hertil. Veje Det kan være en fordel, at løbsområdet er placeret et stykke væk fra byen og store trafikerede veje. Trafikerede veje og lyskryds bør om muligt undgås, da de er generende for holdene, en sikkerhedsmæssig belastning og kan spolere det flow eller den rytme, der helst skulle være i løbet. Desuden kan lyskryds ødelægge enhver form for konkurrence. Man kan dog være nødsaget til at skulle krydse en større vej. I et sådant tilfælde kan hjemmeværnet ofte være behjælpelig med at sikre en forsvarlig passage. Det kan dog for nogle arrangører være en nødvendighed at afvikle løbet i bymæssige omgivelser. I givet fald bør man oplyse deltagerne om, at det er et såkaldt city-race og tage de nødvendige forholdsregler mht. til lyskryds, tidtagning osv. Der skal søges tilladelse hos det lokale politi i god tid inden løbet (de kan have nogle begrænsninger, som er vigtige at kende tidligt i planlægningsforløbet). Afprøvning af opgaver, ruter og o-løb For at imødegå logistiske problemer og andre ubehagelig overraskelser, skal alle løbets ruter og opgaver afprøves i god tid inden afviklingsdagen. Ruterne skal løbes/køres igennem og opmåles og undersøges for eventuelle forhindringer. Opgaverne skal afprøves og vurderes og o-løbets sværhedsgrad samt posternes placering skal også testes igennem. Dette forberedende arbejde er en væsentlig del af kvalitetssikringen af hele arrangementet. 13

14 Sikkerhed I alle løbets planlægningsfaser skal sikkerheden for deltagerne indtænkes. Der bør bl.a. foretages sikkerhedsmæssige overvejelser i forbindelse med opgaverne på posterne, løbsområdet og målgruppen. Følgende punkter kan hjælpe med at give et overblik over nogle af de elementer, som har betydning for den overordnede sikkerhed i et FMM-løb: Instruktører: Ved klatring og andre rebaktiviteter (fx høje og lave rebbaner) bør der være uddannede og erfarne instruktører, som er ansvarlige for aktiviteten. Klatringen skal gennemføres forsvarligt og udelukkende ved/med brug af godkendt udstyr. Ved kano- og kajaksejlads skal man ligeledes alliere sig med erfarne og uddannede instruktører, som kan hjælpe med at vurdere og tage beslutninger omkring øvelsesindhold i forhold til målgruppens forventede tekniske færdigheder. Det er ligeledes vigtigt, at oplyse deltagerne om, at arrangørgruppen forbeholder sig ret til at aflyse eller ændre på opgaver i løbet, hvis dette skønnes nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager (det kan fx være pga. vejret blæst eller torden) Hvis foreningen ikke selv har folk med de ovennævnte kvalifikationer, kan det anbefales at lave et samarbejde med en lokal klatreklub eller kajakklub. DFIF råder også over et korps af veluddannede instruktører, som kan bidrage til at sikkerheden er i top i såvel forberedelsesfasen som på selve løbsdagen. Udstyr: Generelt skal der opfordres til kun at anvende godkendt udstyr, som instruktørerne er fortrolig med. Klatreudstyr skal være UIAA- eller CE-godkendt. Alt udstyr skal tjekkes for eventuelle fejl, slidtage eller mangler inden det tages i brug. Udpeg evt. en ansvarlig herfor, som tjekker udstyret sammen med instruktørerne. Vær ekstra opmærksom på kvaliteten og evt. slidtage på udstyr, som er lånt. Information til deltagerne: Deltagerne skal vide, hvilke sikkerhedsmæssige og færdighedsmæssige krav, der stilles til dem. Fx skal alle hold have førstehjælpsgrej, bære cykelhjelm, medbringe en mobiltelefon og have tilstrækkelig med væske og mad med. Desuden skal de vide, hvilket færdighedsmæssigt niveau løbet ligger på. God kommunikation: Deltagerne skal vide, at de kan ringe til løbslederen eller andre ansvarlige i start-/ målområdet, hvis der sker et uheld. Løbsledelsen kan fx hjælpe i situationer, hvor holdet er faret vild, har mekaniske problemer eller har brug for assistance til førstehjælp. Hvis, det er et alvorligt uheld med en deltager, der kræver akut lægehjælp, skal holdet selvfølgelig ringe 112 inden de informerer løbsledelsen. Det er også vigtigt, at instruktørerne på posterne kan kommunikere med hinanden og løbsledelsen, hvis der opstår uheld. I den forbindelse skal man have aftalt en nødprocedure, så alle ved, hvad de skal gøre, hvis der sker et uheld på deres post. Det er en fordel, hvis alle instruktører kan udøve førstehjælp, og at der er en førstehjælpskasse ved hver bemandet post. Samaritter: Samarbejd eventuelt med samaritterne fra Røde Kors. Bestil dem i god tid. Vejr og vind: Løbsledelsen skal gøre sig klart, hvilke vind- og vejrforhold, der kan være en forhindring for løbets gennemførelse eller dele heraf. Ved kraftig vind eller tordenvejr kan det fx være nødvendigt at aflyse kano- og kajakaktiviteterne samt klatring i træer. 14

15 Tilladelser og regler for færden i naturen Mulighederne for at lave løb i Danmarks natur er gode, hvis man kender reglerne for færdsel i naturen og samtidig overholder dem. Et af grundprincipperne i AR er only leave your footprints, hvilket indebærer, at både løbsarrangøren og de deltagende hold skal færdes i naturen på en skånsom og hensynsfuld måde. Det betyder blandt andet, at holdene ikke må smide affald, ødelægge vegetation eller forstyrre dyrelivet unødigt. Løbsarrangøren bærer et ansvar i forhold til at opfordre holdene til god opførsel i naturen. Ligeledes bør opsætning af løbets poster og opgaver foregår efter nævnte princip. Love og regler om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen findes i Naturbeskyttelsesloven. Denne kan læses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (se linkoversigten bagerst). Bemærk, at der er forskel på, om man færdes på private eller offentlige arealer, om man færdes i en lille uorganiseret gruppe eller i en stor organiseret gruppe. Der kan også være specielle lokale og årstidsbestemte forhold som fx jagt- og ynglesæsonen, man skal være opmærksom på. Der skal søges tilladelser til stort set alle løb. Ved løb på Skov- og Naturstyrelsens arealer kan man henvende sig til det enkelte skovdistrikt. De sender et ansøgningsskema ud til løbsarrangøren, som skal sørge for at skemaet er indsendt mindst 14 dage før arrangementet. Ansøgningsskemaet kan også downloades og es. Ved større kommercielle arrangementer skal man betale for at benytte de offentlige arealer. Der er en fast takst, som skovdistriktet kan oplyse om. Ved færdsel på offentlige veje, er det en god ide at informere politiet om arrangementet. De oplysninger, som politiet gerne vil have er: Løbstidspunkt, antal deltagere, de præcise steder og transportformer. Ved store starter (fx over 50 mand) er det især vigtigt, at skaffe de nødvendige tilladelser hos politiet og det kan evt. være nødvendigt at splitte feltet op ved fx forskudt start. Ved færdsel på vandet søer, åer og hav kan der være begrænsninger i forhold til fx yngletider og vegetation. På havet og ved kysterne er der ikke de store begrænsninger i forhold til adgangen - ud over de gængse love og regler om offentlighedens adgang, når det gælder større grupper. Ved søer og åer kan man søge information ved de kommunale miljø- og teknikforvaltninger omkring lokale forhold og passende steder til fx isætning og ophalning af kanoer og kajakker. På private skovarealer og åbne arealer skal man altid spørge om lov ved personlig henvendelse og/eller formulere en skriftlig ansøgning herved får ejeren og lodsejeren alle de relevante oplysninger på én gang. Man skal endvidere forvente at betale for adgangen til det private område. Det er ikke altid muligt at få en tilladelse. Inden man søger tilladelser og fastsætter en løbsdato, kan det være en god ide, at orientere sig om eventuelle andre aktiviteter i skoven. Ved opsætning af fx o-løb er det en fordel, at henvende sig til de klubber, der normalt benytter området for at bruge deres erfaringer med fx at indhente tilladelser. Markedsføring og løbsformidling En god markedsføring og synliggørelse af løbet er væsentligt for at skaffe deltagere. Dette kan fx ske gennem foldere, flyers, hjemmeside og plakater, der kan fange folks opmærksomhed og interesse. Anvendelse af lokale medier til annoncering aviser, radio, tv osv. vil også bidrage til at markedsføre løbet, men er dog ofte økonomisk dyrt. Det er under alle omstændigheder en god idé at holde de lokale medier orienteret om jeres løb gennem pressemeddelelser, så de har mulighed for at bringe historier om løbet. Der findes også en AR-løbskalender (se linkoversigten), hvor alle adventureraces i Danmark kan markedsføres gratis. Det samme gælder på den landsdækkende arrangementskalender Kultunaut (se linkoversigten), som har en kategori for sportsaktiviteter. Derudover kan jeres løb selvfølgelig lægges på DFIF s aktivitetskalender på hjemmesiden. Den personlige kontakt til eksempelvis andre foreninger er også vigtig disse foreninger har ofte et stort netværk, der ikke nødvendigvis er det samme som jeres eget netværk. Det kan være fornuftigt at lægge ansvaret for markedsføringen i hænderne på et par udvalgte personer og lave en egentlig handleplan/strategi for markedsføringen. Der er også mulighed for at få hjælp til markedsføringen og udarbejdelse af markedsføringsmaterialer hos forbundets kommunikationsafdeling. (Se eksempel fra Fredericia Firma Team Challenge i bilag). Den information, der rettes mod potentielle deltagere, bør indeholde: Kort beskrivelse af løbet - hvad er det for et løb? Hvor foregår det? Hvornår? Hvem kan deltage? Beskrivelsen bør understøttes med billeder (evt. lyd eller video på hjemmeside) Tilmelding: Hvor og hvordan tilmelder sig? På hjemmeside, blanketter eller pr. telefon Tilmeldingfrist Pris: Info om evt. refundering ved afbud eller udeblivelse fra start Kontaktperson: Mail eller telefonnummer til en kontaktperson, der kan svare på spørgsmål vedr. løbet 15

16 Distancer og tidsramme for løbet Præmier Løbsdiscipliner og opgaver (ikke alle opgaver) Ved tilmelding skal deltagerne have yderligere information omkring: Regler Starttidspunkt Holdregistreringstidspunkt Sikkerhed: Krav om fx godkendt cykelhjelm og førstehjælpsgrej Ansvar: Ved de fleste løb deltager holdene under eget ansvar Krav til holdets udstyr: Herunder info om muligheder for at låne/leje udstyr Forplejning Omklædningsfaciliteter 16

17 Løbsafvikling Det er spændende at planlægge et FMM-løb. Men afviklingen af et løb er dobbelt så spændende alle de enkelte dele fra forberedelsen skal her gå op i en højere enhed. Det kræver god planlægning og teamwork fra løbsarrangørens, instruktørernes og hjælpernes side. Der er en lang række arbejdsopgaver på selve løbsdagen specielt før start: Klargøring af start-/målområde, gennemgang og opsætning af poster og opgaver, klargøring af starten. Under løbet skal man sørge for, at løbet glider i forhold til: At der bliver ført en løbende registrering af holdene (tider og placering) At poster og opgaver fungerer At alt foregår efter reglerne, og at sikkerheden er i orden Efter løbet vil det optimale være at lave en fælles afslutning med kåringer og præmieoverrækkelser. Her kan man også udlevere spørgeskemaer til evaluering som kan medvirke til at udvikle og kvalitetssikre kommende løb. Efter løbet skal der naturligvis ryddes op og indsamles poster. Lav på forhånd en liste over, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver. Før start Start-/målområde Dette område er løbets samlingspunkt både for deltagere og løbsarrangør(er). Der skal være et tidtagerbord eller information, hvor holdende kan henvende sig, når de ankommer og skal registreres - eller hvis de har spørgsmål eller brug for hjælp. Hvis området fungerer som skiftezone, er det en fin service at tildele hvert hold et lille område til deres udstyr. Det er vigtigt at lave god skiltning i start-/målområdet til fx toiletter, omklædning, information og skiftezone derved undgår løbsarrangørerne en masse spørgsmål. Poster og opgaver Alle orienteringsposter skal tjekkes kort tid inden løbet. Det er ofte ikke muligt at lægge poster ud på selve løbsdagen. Det er derfor vigtigt, at man i sin ansøgning til grundejeren gør opmærksom på, at posterne vil blive sat op én til flere dage før løbet. Sættes posterne op i dagene op til løbet skal man på posterne skrive, hvornår de vil blive fjernet igen samt hvem de tilhører med opgivelse af tlf.nr. Samme procedure gælder for udstyrs- og materialekrævende aktiviteter og opgaver. Sættes disse op før løbsdagen skal man desuden sørge for, at der ikke er udstyr eller materialer, der kan være til fare for dyr eller mennesker. Starten Inden starten bør holdene samles til fælles velkomst og briefing. Løbets regler, procedurer og praktiske oplysninger ridses op, og deltagerne kan eventuelt komme med spørgsmål. Under løbet Holdregistrering Metoden til registrering af holdenes tider, placeringer og fundne o-poster afhænger af, hvilken løbstype man vælger og hvilke tekniske hjælpemidler, man har til rådighed. Til at kontrollere holdene ved posterne kan der anvendes de traditionelle klippekort, man kan anvende kontrolbogstaver eller det elektroniske hjælpemiddel Sport-Ident. Til tidstagningen kan det traditionelle tidstagerur med stempelfunktion fint anvendes. Anvendes der elektronisk tidstagning, bør man have backup hvis strømmen svigter. Uanset hvilken type man vælger, skal der i start-/målområdet være personer, der er ansvarlige for den løbende registrering af holdene. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig bemanding til registreringen ved tidtagerbordet, da der især i starten kan være pres herpå. Ad hoc- problemløser Under løbet kan det være fornuftigt med én eller flere personer, som kan fungere som ad hoc- problemløsere. Problemerne kan fx være alt fra en forsvundet o-post, manglende udstyr og materiale ved en aktivitet eller et hold, der er faret vild eller er kommet ud for et uheld. Disse problemløsere skal ikke have nogle faste opgaver under løbet, og deres mobilnumre skal være kendte for instruktører og hjælpere. Efter løbet En god oplevelse på selve løbet bør følges op, når deltagerne er kommet i mål. Derfor bør løbsarrangøren også have nedenstående med i overvejelserne: Adgang til væske og evt. mulighed for at købe mad? Omklædnings- og badefaciliteter. Skal der holdes fælles afslutning? Selv om der ofte er stor tidsforskel på, hvornår holdene er i mål, kan det være hyggeligt og udbytterigt, at holde en fælles afslutning med fx spisning og præmieoverrækkelse 17

18 Præmieoverrækkelse. Hvordan og hvornår skal den foretages? Resultatformidling. Holdene sætter stor pris på at kunne se deres placering. Det optimale er, at holdene kan se deres placering lige efter, de har passeret målstregen. Det er derfor en god ide, at skrive holdenes tider op (på en planche/og eller elektronisk), så de kan ses af alle. Skrives tiderne op elektronisk er det en god service at gøre tiderne tilgængelige på foreningens eller løbets hjemmeside Evaluering Efter løbet skal deltagerne have mulighed for at kommentere løbet. Det er vigtigt for de løb, der skal planlægges fremover, at deltagerne får mulighed for at give feedback til arrangøren. En simpel, men udbytterig metode at evaluere på er, at udvælge nogle enkle hold lige efter løbet og så spørge ind til deres oplevelser. Man kan enten optage holdenes kommentarer eller skrive stikord. Vil man nå flere deltagere, kan man anvende spørgeskemaer. Spørgeskemaer kan udleveres og indsamles lige efter løbet, hvilket giver den bedste svarprocent, og løbet ligger frisk i deltagernes hukommelse. Man kan også lave en onlineevaluering, hvor deltagerne efterfølgende kan sætte sig ved deres computer og udfylde spørgeskemaet. Uanset hvilken metode man vælger er det en stor fordel at kombinere en spørgeskemaundersøgelse med direkte interview af deltagerne. For at få en brugbar evaluering er det vigtigt at gøre sig klart, hvad det er ved løbet, der skal evalueres. Derefter kan man så formulere præcise og korte spørgsmål til deltagerne. Lav ikke spørgeskemaet for langt (1-4 sider) og giv deltagerne mulighed for at komme med skriftlige kommentarer udover de lukkede svarkategorier, der besvares ved afkrydsning. Det er en god ide at registrere svarene i fx Excel, da man her kan lave diagrammer og lagkagefigurer, der giver et godt overblik. Evalueringen er et vigtigt redskab til den fremtidige udvikling af løbet. Kontakt evt. DFIF for råd og vejledning til evalueringen. God fornøjelse med Firma Multi Motion! 18

19 Linkoversigt Adventure Race hjemmesider Her kan løbet annonceres på sidens løbskalender. Endvidere info om danske AR-hold, løbsberetninger mv. Side fra Dansk Firmaidrætsforbund om Firma Multi Motion. Informativ forum om AR. Tilladelser, adgang og færdsel og sikkerhed På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside kan der søges om tilladelser til aktiviteter og om adgangsforhold for færdsel i naturen. Miljøministeriet. Love mm., bl.a. Naturbeskyttelsesloven. Formidling af naturarrangementer. Oversigt over statslige lejrpladser. Oversigt over overnatningssteder. Et samråd, der arbejder med sikkerhed, netværk og instruktøruddannelser inden for havkajak. Et samråd, der arbejder med sikkerhed, netværk og instruktøruddannelser inden for kano. Et samråd, der arbejder med sikkerhed, netværk og instruktøruddannelser inden for klatring. Foreninger og organisationer Dansk Firmaidrætsforbund. Hjælper jer i løbsplanlægningen. Landsdækkende arrangementskalender. Paraplyorganisation for friluftsforeninger. Tildeler støtte og fondsmidler til friluftsprojekter. Forening for friluftsinteresserede. Dansk Skovforening. Nyttig viden om skoven. Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger. Nyttig viden om Idrætscross. Danmarks Idræts-Forbund. Danmarks Cykel Union. 19

20 Kort og ruteplanlægning Bl.a. kort fra Kort- og matrikelstyrelsen, fx 2 og 4 cm kort. Info om kort og ophavsrettigheder. Generel info om klubber, orienteringskort, egnede steder til orientering osv. Dansk Orienterings-Forbund. Elektronisk kort og satellitfotos med koordinator samt ruteopmåling (husk, der er copyright på deres materiale). Elektronisk kort og satellitfotos med waypoints (husk, der er copyright på deres materiale). Elektronisk løbe- og cykelruteplanlægger. Grej og udstyr Udlån af friluftsudstyr til foreninger og institutioner. Hjælp og støtte til udstyr. Inspiration og ideer Gode klatresteder i Danmark. 20