tt1 i v I nogle af dette nr. af RP ligger der et

Transkript

1 med påføgende ba kysser en he fremmed mands kone? Kommer han måske så»fine«steder, eer er det noget, han sutter sig ti efter sin ie forstand. Er de dansende n.cre sure end de, der gerne vie, J,ten som ikke kan? J eg tror det næppe. Det var, hvad jeg havde at sige - måske for meget - og jeg håb 'r -,å, at korpssekretærerne også vie give et indæg. P å forhånd tak. En efternøer. Nu har jeg gennem ængere tid fugt diskussionen angående dans, og jeg vi, hvis det ikke er for sent, give mit besyv med. J eg vi først gøre»hurtige Gente«fra august-nummeret opmærksom på, at det ikke er ae steder, hvor det foregår, som»genten«beskriver, angtfra. Når man gennem en he uge måske har arbejdet for at tjene ti føden, er der ikke noget at sige ti, at man ørdag aften føer trang ti at more sig idt. J eg vi også gøre de, der e imod dans, opmærksomme på, at dans biver regnet for en af de fin este og eeganteste sportsgrene, der findes (badans undtagen). Rappe Hjort I noge af dette nr. af RP igger der et GIROKORT findes der et sådant dit eksempar, så få det sendt - eer s får du ikke RP næste år. Det var et girokort! P-koden ( side 14). Løses såedes: Man ser, at P er 3. bogstav i koden. Så mærker man hvert 3. bogstav og ser, hvad der står. Tisvarende med de andre koder. I sidste nummer 1959 siger redaktøren tak for god interesse og på gensyn næste år. - hvis du atså husker at få badet bestit. - Over 18 år? Så gem din vinterferie ti TROPFØRERTRÆNINGEN 27. febr.-3. marts på Houens Odde.»R O L A N D -P O S T E N«KFUM-Spejderne 1 Danmark. Red.: J. Bay Kristensen, Agtrupskov, Bjært. Tf. Sdr. Bjært 149. Eksp.: KFUM-Spejderne, Amaiegade 24, KØbenhavn K. Tryk: Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. tt1 i v B-P. sagde: Rowan gjorde sin pigt ved at spar ke»u«et væk i ordet:»umuigt«. Enhver, der gør igeså, kan vær e sikker på sukces. Nr. 10, december

2 2 DIG KEND SELV For en stor patrujefører og for en ung fører er der så mange forskeige spørgsmå om tiværesen i amindeighed og ivet, ivsanskuesen i særdeeshed, der brænder på. For noge er det igefrem eådan, at de føer sig i konfikt med tiværesen, man føer måske, at man ska hoppe fra, at man ikke hører ti, hvor man er osv. Måske kan en ny bog: ERLING RUUD: KEND DIG SELV, med undertiten: en hverdagspsykoogi ( Frimod t) hjæpe en og anden. Uden at benytte sig af psykoogiers sædvanigvis indvikede sjæsanayser, giver bogen noge rammende og»på pads-sættende«svar på en række af de spørgsmå, man tumer med. Samtidig giver bogen rig ejighed ti at se sig sev i reation ti andre. Man siger gang på gang: J a, sevføgeig, såedes burde man se på det eer det spørgsmå, og dernæst spørger man sig sev: Ser du såedes på det spørgsmå? I stabspatrujen vie bogens meget små kapiter (eer en de af dem) være veegnede som indedende appe - måske som grundag for en kort samtae. For der er ve ikke stabspatrujer eer seniorpatrujer, der har yst ti at ave en studiekreds om HVER DAGSPSYKOLOGI? R o L A N D PRØVEN... energi Kære stabspatruje! Det er meget tit sagt, at stabspatrujen ska være et hestehoved foran patrujerne. Det er også sagt, at en spejder ikke er 100 pct. spejder, før han har sin Roand-prøve. Hvis I ikke gik i gang med Roand-prøven ved dette års begyndese - skønt redaktøren gjorde sit bedste for at overbevise jer om, at nu burde det være - så har I endnu en chance. Indbind denne årgangs RP, eer tag bot siderne om Roand-prøven ud og sam dem, og tag så fat i Roand-prøven er en virkeig sjov prøve. Den rummer så angt det bedste stof i spejderarbejdet, og man vi more sig under trænin- ENERGI Prøve kravene: EN E R G gen. En vetrænet stabspatrue vi kunne kiaren prøven ved bot en ekstra månedig træning det næste år + et par ture. Det må I kunne overkomme. Og sikken en stabspatruje, I har om et år! Gode ideer. Redaktøren vi være meget gad for at høre fra stabspatrujer, der i 1960 arbejder med Roand-prøven. Hvad opever I? Hvordan griber I det an? Find en i stabspatrujen, som vi påtage sig at sende bot et kort brev. 3

3 PATRULJEFØRER For en gangs skyd sipper vi ikke skorpionen op af gasset, men ader giftighederne bive dernede. Du ved måske, at man siger, at den norske foran sig på skrivebordet. Hans sind var som skorpionens. Hver gang det var fydt med harme, vrede og oprør skrev han et drama, der rasede mod at og ae, og når han så havde fået giften ud, kom der de skønneste værker fra hans hånd. Sådan har ve en de af os det, men i dag ader vi atså skorpionen hvie og gæder os over at det, der er godt. Gæd dig derfor ti at æse videre, for vi vi en stund ophode os ved dit job som spejder. Hvis jeg ikke tager meget fej, var du vædig stot, da du første gang tog en grøn uniform på. Du havde måske en ganske ie fornemmese af otte miioner drenge, der nu på en måde tog dig i hånden og sagde»du«ti dig. Mon ikke du rankede ryggen idt mere, da du fik din første snor? Akkurat som enhver ung og ædre i vort korps er idt stot og gad for sit job som spejder i vort korps.»lysten driver værket«, så det har vi ov ti. M en nu er du patruje/ører, og den første dejige fornemmese er 4 hvorfor? sikkert væk for ængst. Det er nemig gået med dig som med os ae. Det er bevet hverdag. Og det kan være både regnvejr og surt på hverdage for os ae. Det er set ikke så et, som vi troede. Det går set ikke på den måde, vi havde tænkt os. Man kan endog gå hen og tabe humøret het. Når det sådan sæber idt på, kan det være vædig rart med en humørpie ti at stive sig af med. Eers går det nemig gat. Dit job er det vigtigste. Uanset hvad andre måtte komme og sige. Du synes måske sev, at tropføreren, gruppeføreren, divisionschefen, j a, sågar korpssekretæren har meget betydningsfude job. (Det synes de også sev - somme tider). Men det er for intet at regne mod dit. Du kan se det på dette bad, som snart går i gang med sin niende årgang. Det er avet udeukkende for dig og ti dig. ROLANDLEJ RENE, som der nu har været 53 af. De er også for dig og kun for dig. ROLANDSERIEN, som er de sidste skud på stammen, og også en hjæp ti dit betydningsfude job. Læser du andre bade end dette, vi du have opdaget, at vi sjædent sender et nummer ud uden at fortæe om STABSPATRUL JEN som den mest betydningsfude enhed i korpset. Du er medem af denne patruje. Endeig - når din fører tager på førertræning, så er det for at kunne hjæpe dig ti at gøre dit arbejde i patrujen bedre, når han kommer hjem. Men hvorfor??? Fordi du i din patruje er den eneste, der kan give dine kammerater de gæder, vanskeigheder, den træning, det kammeratskab, det fæesskab, som vi ae - også d u - har haft så megen gæde og for resten også forde af. Det er nemig en forde at være spejder. Livet i patrujen gør jer bedre ti ert dagige arbejde. Det har endog for nyig kvaificeret en mand ti en stiing ved universitetet. Du synes måske, det er at tage munden idt for fud, men det er ikke et ord for meget. Der kunne endog siges mere om den ting. Derfor er det også meget vi venter af dig, fordi vi ved, hvor betydningsfudt dit job er. Vi tror du kan, derfor har vi givet dig jobbet. Vi tror du atid vi være et hestehoved foran dine kammerater. Vi ved, du kan være deres anfører i eg og avor. Vi har den tiid ti dig, at du vi føre dem. Ae de andre førere i vort korps har kun en opgave: at HJÆLPE DIG. Benyt dig af det. Brug de hjæpemider, vi giver dig i bøger og bade. Brug din tropfører - han er jo din patrujefører - jeg er sikker på, at han vi hjæpe dig. Grane har engang sagt sådan noget som: Patrujen er ubestridt vor tids virksomste midde ti at skabe initiativrige, dygtige - ydmyge - mænd. Det er dit job. Ti ykke med det. Jørgen Setved. 5

4 Fra redaktørens /f/11 1\:.cvJ BREVKASSE Det hænder, at der - ti stor gæde for redaktøren - dumper et brev ind ad brevsprækken. En eer anden har tænkt venigt på RP - og det er nu rart. Såedes havde en fundet nedenstående i Rovfugesønnernes gruppebad - og det bør æses af patrujeførere... Lad være med at tro o o o - at et patrujemøde er en sags cirkus, hvor patrujeføreren optræder som kovn på sap ine. - at et patrujemøde er en sags børnehave med patrujeføreren som som tåmodig og omsorgsfud»baby sitter«. - at et patrujemøde er en sags tyrefægtning med patrujeføreren i hovedroen som den tirrende og arrige tyr. Men husk: - at et patrujemøde er et arbejdsmøde, hvor man sames for at arbejde med spejdersport. - at det ikke er patrujeførerens sag at bestemme, hvad der ska aves ved møderne. Ae fornuftige forsag har interesse. - at der hest skue være noget i patrujen, der hedder kammeratskab. - at ae detagerne i et møde præger dette og er direkte medskydige i mødets forøb era. - a t dan se er svært o o o Og skønt diskussionen burde være afsuttet, kan redaktøren ikke ade være at bringe nedenstående indæg, der siger et par fornuftige ting... Højtæred e k oeger! Er der virkeig ikke fere af os patrujeførere, der mener noget om dans? H vis ikke, så ad os ti sidst høre de ærede korpssekretærers meninger om sagen. øvrigt kan jeg ide redaktøren for hans indæg i RP, nr. 6, J eg håber bare, at det skue være aktuet med dans ti førerfester, når det biver vi PFeres tur ti at komme med. Håber også vi får ov at danse med, når andre korps hoder fest med efterføgende dans. Da verdensspejderbevægesen fejrede 50 års jubiæum i 1957, var der også stor fest i Åborg-haen. Dagen efter kunne man som overskrift i en avis æse: KFUM- og KFUK-spejderne besuttede at forade haen, da»dds«og»ddp«skue danse. J eg vie være bevet semt skuffet, hvis det var mig, der skue gå hjem. Jeg antager, at fere af»de grønne«havde tænkt, at de skue have været medem af de»andre«, så de havde måttet bive, ti festen var het færdig. En sådan aften kan det bestemt ikke være noget gat i at danse. J eg takker»game HedehØg«for det første i hans indæg (RP, nr. 4, 1959), ikke for det sidste. I RP, nr. 5, 1959, har en af de ædste et indæg. J eg antager, han ikke rigtig forstår vi unges situation i dag, det er der jo så mange, der ikke gør. J eg ved godt, at mennesker kan komme i uykke ved dans, men det er der da så mange ting, der kan gøre. Så hvorfor dog så ned på dans fremfor noget andet. Ti PF fra Thy (nr. 6): Hvad er dansens føger? J eg kan kun hode med»ikke het grå Uge«(nr. 6). Du har sandeig ret og ser fornuftigt på tingene. Tak for dit indæg. Ti fyvende Pi - Fakeko (nr. 7). Du har ret i, at dans atid ska sættes i forbindese med fude mennesker. Det er dog ikke så nær hver gang, at der er fude fok ti ba. J eg synes, at det var bedre, at KFUM og Kere prøvede på, at det ti forsamingshusbaerne gik pænere ti i stedet for at ukke sig ude og sige, dans er syndig. Hvordan ved den ærede Hurtige Gente (nr. 7), at man ti en fest (Fortsættes side 16). 6 7

5 [ < < {00 ny,.._ -f50 f>ym. ') > > T IL GALLATØRK LÆDET SMIDIGT. DERPA FØLGER DU "TEGNI NGERNES ANYIS NING SLAVISK OG GLATTER S KI NDET UD MEDENS DET ENDNU w) ER VDT. 8 [ o) <. 1 5'o/n. > (20 "o/m.. TIL. KORPSTØRK L ÆDET Spe jderhandicraft GM har i denne måned tænkt mere på spejderhandicraft end på uegaver. Redaktøren har det modsat, og bruger tegningerne ti at anbefae enhver spe j der med respekt for sig sev at ave j uegaver sev. Far, mor og søskende biver dobbet gade for juegaver, som du sev har avet, og patrujen er måske det sted, hvor arbejdet med juegaver ska sættes i gang. Måske ska I ave samme ting aesammen, måske hver sin ting - men I kan i hvert fad få noge hyggeige møder i huen i december, hvis I fanger an med juegaver. Læd er. Fettede æderremme og ringe som anvist af GM vi gøre ykke. En rem ti storesøsters taske, en ivrem ti iebror, servietringe af æder i forskeige farver ti mor, seer af meget tynde strimer ti far o. s. v. Læder kan iøvrigt bruges ti 117 andre ting, og hvis I åner en hutang, kan I ave punge, nøge-,. t,,. eer juegave? '""' hystre, små tasker, penahuse og meget andet. Der findes noge små tynde hobbybøger om æderarbejder. De kan fås i enhver boghande, og hvis I går ti en æderhander og hos ham får ov at finde skindstumper i hans affadskasse, så kan I for meget små penge få materiae ti mange ting. SKAL VI LIGE SE EFTER OM JER. PATRULJESTANDERS BÆREREM TRÆNGER TIL FORNYELSE - ::=- DET KAN MEGET VEL LADE S<. GØRE AT LAVE EN HEL REM P..&. FORANSTAENDE MDE BLOT MA MATERIALET VÆRE NOET KRAF TIGERE; MAN FLETTER SJ!. STYKKE FOR STYKKE OG SKÆRER DET OP TIL SIDST. HAR DERIMOD NOGLE RESTE; DER SKAL BRUGES, SJ. KLIP DEM UD S"DANNE STYKKER, [X] OG FLET DEM SAMMEN. TIL EN Andre gave-ideer. KÆDE ; BEGYND MED EN NØGLE- Hvad med en indianerhjem ti RING iebror - du kan ave den af et stykke tøj, som du broderer eer OG SLUT AF ' : i.. maer, og fjer fa rver du med aniinfarve. MED ET STYKKE SOM DETTE: Af krogede grene - og ved hjæp af en skarp kniv, kan du ave fantasifude figurer, servietringe og o o o o meget andet, som mor vi sætte pris på. Træarbejde kan kares uden sær- så ER DER KUN TILBAGE AT ige hjæpemider. Med øvsav kan FORSYNE EN ANDEN NØGLERING. M..ED ET MESSINGSPÆNDE OG du ave bier og dukkeseng, smøre- F.X.R EN VIRKEL-IG FLOT REM TIL bræt og pusespi samt mange andre PATRULJESTANDEREN! sjove ting. GOD JI\GT SIGER 9

6 Jufefee SMÅ TIPS TIL PATRULJEMØDET En gang imeem behøver der ikke at være ret megen spejdersport i det, vi eger. Det sidste møde før ju - eer i det game år - er en kærkommen anedning ti at så sig øs. Vær så god! Vi pukker idt i posen. Først noge stykker, som du ganske sikkert kender: Tampen brænder og Bindebuk, men prøv den sidste på den måde, at man føer på fangen med et par grydeskeer, i stedet for at bruge hænderne. Det biver det ikke mindre morsomt af. Rimege kan varieres i det uendeige. F. eks. siger du en sætning, som en af de andre ska svare på, så det rimer. Det biver straks sværere, hvis du former din sætning som et spørgsmå, sev om det ofte biver noget vrøv, er det i hvert fad vædig morsomt. Man kan også ade hee patrujen rime på et ord, du har skrevet, med så mange ord, de kan finde på i øbet af to minutter. Du D E E R kan endda skrive dit ord med morsetegn. Puf er en meget gamme eg, men den tager ikke skade af at bive frisket op igen. Tegn to kridtstreger med ca. 40 cm afstand på guvet. To mand stier sig med hæene på hver sin streg og med ryggen mod hinanden. Med bagdeen puffer de ti hinanden, ti det ykkes at få den ene ti at forade stregen med begge hæe. Det er tiadt at fytte den ene fod? Tt yeri kan atid give et veykket møde, hvis man bot har forberedt sig idt - måske aftat idt med patrujeassistenten eer en anden i patrujen. Hvis du vi være en god tryekunstner, så ad være med at røbe hemmeighederne. Det er het i orden, hvis kammeraterne opdager noge af dem, men behod resten for dig sev... u Takunster, hvor man tænker på et ta, består i at væsentigt i, at du ader modparten ægge ti, gange, dividere og ti sidst trække det hee fra. Så har man det ta, han tænkte på. Eer trække det tænkte ta fra, så har man dit ta. Den sorte kunst er afhængig af en samtae med en kammerat. Du ader ham gå ud af okaet, mens I bestemmer en bestemt ting. Han kommer ind og får udpeget forskeige effekter, men når han kommer ti den bestemte ting, erkærer han, at det er den udvagte. Man kan f. eks. bestemme, at den bestemte ting vises ige efter, at du har peget på en sort ting, en ting, der begynder med S eer ignende. Krydset eer ukrydset eges med to stokke, som rækkes rundt i kredsen, krydset eer ukrydset. Det afgørende er imidertid, om fødderne, benene eer armene er krydsene eer ukrydsede, når det sker. God fornøjese og gædeig ju. Jørgen Setved. K L. I p Patrujesærpræg. Vi har tat om mange former for patrujesærpræg i denne artikeserie, så jeg kan kun knytte noge enkete ti. Har I et patrujestempe i din patruje - som I mærker ae patrujens bøger, brevpapir og konvoutter med? Seve stempet aves f. eks. ved at skære ud i inoeum (patrujedyr, bomærke og navn). Eer måske endnu nemmere. Først kipper du dit motiv ud i et stykke karton, så tager du en af disse cykeapper fra cykeappegrejer, river ærredet af og fæstner kartonen ti appen, kipper nu gummiappen ti efter kartonen, kistrer det på en trækods og dit stempe er færdigt. Man kan også ave fine ting i kartoffetryk - seve skaftet på stempet kan være udskåret som en IO I

7 miniaturetotempæ - eer være seve patrujedyret udskåret i træ. Har I et hemmeigt mærke i jeres patruje, som kun indviede medemmer af patrujen må bære og kende betydningen af? I en egernpatruje, jeg kendte, bar ae medemmerne en egerntand på venstre skuderstrop. En an1-en egernpatruje ved jeg, at de en gang agde et dødt egern i en myretue, da de nogen tid efter kom ti myretuen, fandt de skeettet af egernet het rengnavet. De tog nu rygraden og uddete en hvirve ti hvert medem i patrujen. Denne hvirve bærer medemmerne i denne egernpatruje i en rød sikesnor hængende om hasen. N år man vagte en rød sikesnor, var det fordi patrujen havde æst, at når adesmænd i Engand skue hænges i game dage, havde de ret ti at kræve en rød sikesnor. Denne patrujes bomærke var naturigvis en rygrad. Patrujens motto:»rygradens styrke afhænger af den svageste hvirve«. Og ingen i denne patruje ønskede at bive betegnet som den svageste hvirve, og kun når ae hvirver var samet var rygraden he. Eers er der mange patrujer, der har små træobater, hvor patrujens bomærke er indbrændt - bomærke, der f. eks. hentyder ti patrujens vagsprog - at man sevføgeig ikke må røbe disse tings betydning er en sevføge, men at de beskytter bærerne af dem, som vi kender det fra de indfødtes amuetter, er ikke uamindeigt i mange patrujer. Hvordan er det i din patruje? Patrujetegn. Når vi spejdere mødes, pejer vi, når vi er i uniform, at hise på hinanden med spejdertegnet. Men jeg har hørt om en patruje, som havde et speciet tegn, som man histe på sine patrujekammerater, enten man var i uniform eer ej, ja, det er endda såvidt, at sev game patrujemedemmer hiser på hinanden på denne måde, når de øber på hinanden.., juemåneden... Om adven tskranse. De fås i handeen uden pynt ti kr. 1,50. Mon ikke di npatruje kunne få råd ti et par stykker? Det vie skabe ikke ringe gæde, hvis I pyntede dem pænt og fandt frem ti et par game eer enige mennesker, der så afgort ikke atid har at for meget at gæde sig over. Om juetræer. Behøver jeg at fortæe dig, at man kan foretage nøjagtig de samme operationer med små juetræer. Måske synes du, det er noget pjat, men jeg kan forsikre dig, at det synes modtagerne ikke. Om juespi. Når I går på disse små visitter, er det godt at have noget på programmet. Dette program kan være både spejdersange og uesange. Men det kan også være et ie juespi, som I sev har avet. De kan også købes for ganske få kroner. Om god turns. Du kan roigt gå ud fra, at good turns atid er noget, man ska overvinde sig ti - og bagefter skammer man sig over, at det var sådan. Vi går ud fra, I som sædvanigt aver jeres juekurve. Dette var kun noget, som I kunne gøre oven i handeen. Jueferien. H vad ska I bruge jueferien ti? Er det muigt at få saming på patrujen, så tror jeg, at det vie være en god ide at tage på vandretur og at prøve at sove i tet i frost- eer snevejr. Man går og biver så doven af a den gode mad. Der igger også en de hytter rundt omkring, der kunne benyttes i ferien. Måske synes du, at det var at for tynde forsag spe j dermæssigt set? N u ve. Kan hænde du har ret, men det er i at fad forsag, der passer ti december, og som giver fud vauta for din indsats, ikke mindst ti dig sev. - Er det forøvrigt ikke spejdermæssigt at gæde andre? God ju

8 _] (/) es> =:!' _:t V J,.t v D., < > -;r: (J. z uj - \L a; Qt t.li >- "' >-. z: t- å.!&j uj w': >. w Z CD 2 ri 1/1 Ji:# z > tt U d e.. g CO Li: :z: III \J! "' d s 5:: (J "! III! er.1-.., C... z:..,, s:: et ( ; )t: x!&zx.j ){d - z;" )( &!i c(zi(j:il - a. er,. z t. &o!t"x. GI G't} ::: - a: * t >'i J: i ::! C:CLL.ItX>< ;.;;.; u OOoo d. zz z w III z"' et a: IIJ!; ;A ri :::t :IO - uj\!7 = FØRST EN KLODS r::jj SOM SAVES OVE.R [][] BOR E:ET HUL HVER (TIL MELDINGEN) o:? EN TAP TIL SAMMEN- FØJNING f>.f.stykkerne G 5 j SVHE.OER H0VLE.S LIGE BAA.NDE.S IND STYKK'E.T OG HVORDAN DE SKJU LES FOR "FJENDEN'' 1"1ANCOE. (oange. OE.J&:R DET IG OM AT VILDLOE. FJENDEN - HER. ER. F'OR VON NO,LE. KOOER ET PAR EKS. PÅ OE.TTE i.; i i SH.. MfTI\IKER,SØM EL.LEP. L.ICON. AFLE DEII. L.E' OPMA.RK.SOMI-IEDE.N FRA PROPPEN '... P"- I!.N E.ttKEL'T 'TNQ.5TH<, -EVT. LAGT NE.O \EN FYL.D"T ASI<E. - I<.AN DER STÅ M E C. ET t_ /... ;;-- /...!. t "" i IDE.fN MLD AT!>Ro\_1\0&.MJII.KE. KLOO SEN IIE.JII. VED.SIDEt( AF e DEI'I 1 'it SE.nf'ØJH I N(;,E.I'C ER NASTE.I\ UMU Lc;.T 'it P.. ØJ!!. PÅ. _f-.14v"""" Aftenandagt i patrujen. møde: Johs., - 5. Dette jueevangeium, som en og anden måske har hørt i kirken. juedag er ikke så maerisk, som det jueevangeium, vi finder i Lukas-evangeiet. På den anden side siger det måske mere om, hvad det var Gud vie, da han od det bive ju på jord. Da J esus bev født kom»guds ord«ned ti jorden. Vi mennesker havde måske nok vidst idt om Gud, profeterne havde fortat om ham, Asutnin! men først med Jesus fik vi den fude åbenbaring - hee sandheden om Gud. Guds ord bev et ys, der skinner i mørket, såedes at du og jeg - ved at høre og æse Guds ord kan finde vej. J es u s har nøje fortat os, hvad Gud venter af os, men først og fremmest har han fortat os, at Gud er nådig og tigiver os. 2. møde : Johs., Det sande ys - der er også usande eer faske ]ys? J a, og vi kender dem godt. Gang på gang må sev en dreng indrømme, at han gik efter noget eer var med ti noget, som han troede var godt og spændende, og så opdagede han, at det var et fask ys, som ødeagde noget for ham. Juenat tændtes der et sandt ]ys på jorden, et ys som yser ind i a1e mennesker, et ys som gør, at vi hee tiden ved, hvad vi ska gøre, hvad Gud venter af os. Den som føger det sande ys, J e sus, og tager imod ham, den bedste juegave, får magt og styrke ti at bive Guds barn, og det vi sige, at Gud skærmer og beskytter og freser os, som var vi hans egne børn