Barefoots sadelsystem

Transkript

1 Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus Barefoots sadesystem Sabine Umann Hestefysioterapeut

2 Cheyenne Cheyenne DryTex TM Cherokee Cherokee Cassic Hvad gør Barefoots sadesystem så speciet? London Lexington Arizona Arizona Nut Som hestefysioterapeut havde Sabine Umann ænge været på jagt efter et brugbart sade-system. Hun vie finde på en øsning, der kunne passe sev vanskeige sadeejer, som kunne tipasse sig ryggen og føge hestens bevægeser. I sine overvejeser kiggede hun især på hestens anatomi. Dette krævede et design, der kunne rumme ændringer i formen på hestens ryg pga. sæsonbestemte vægtforandringer, ader og uddannese. Det var vigtigt for hende at udvike et sade-system, der sikrer tistrækkeig rygsøjefrihed, og på samme tid pacerer rytteren, eer mere specifikt rytterens vægt, over og ind i hestens tyngdepunkt. Atanta Nevada Missoua Nut Virginia Rose Sabine Umanns overvejeser, der har ført ti udvikingen af Barefoots sadesystem, er forkaret på de føgende sider. 1. Hestens rygprobemer 2. Dårig eksteriør på hesten 3. Begrænsninger ved en stiv sadebom 4. Hestens ryg, som set af en fysioterapeut 5. Foretrukkent sadeeje 6. Hvorfor er Barefoots sadesystem hestevenigt? 7. Barefoot sadeunderag - det perfekte tibehør Barrydae Sevia RWC Sevia RWC med fåreskindsovertræk Dette er et udpuk af Barefoots sadeprogram. Mange af modeerne har fere farve- og udstyrsmuigheder end de her viste. Besøg vores hjemmeside eer besti vores kataog for mere information. 8. Barefoot - en sund øsning ikke kun for hesten

3 Øverst: Hest med karperyg Nederst: Hest med svajryg Forkert:.. Kunstig saming af hesten, hesten er trukket sammen : Når en hest taber ryggen, uanset grund, nærmer torntappene sig hinanden. På ang sigt vi dette ofte føre ti kissing spine syndrom. Rigtigt:.. Hos en hest redet korrekt, ang-og-av, vi torntappene fytte sig fra hinanden og være mere oprejst. De brysthvirver står odret. 1. Hestens rygprobemer Desværre er rygprobemer bandt de mest amindeige sundhedsmæssige probemer hos rideheste, foruden hathed, der ofte også skydes probemer i ryggen. Fere årsager har ført ti denne udviking: En af de mest amindeige årsager kan findes i et dårigt sæde og/eer forkert påvirkninger fra rytteren. Hesten ærer adrig at øfte ryggen og er ikke korrekt på bidet, men er trukket sammen. Dette vi vise sig som en buende underhas, eer som huning af ryggen. 2. Dårigt eksteriør på hesten Noge heste har bygningsmæssige fej, som kan prædisponere for rygprobemer. Desværre ender disse heste ofte i hænderne på uerfarne ryttere på grund af deres avere pris. Heste med sådanne anatomiske vanskeigheder bør korrigeres af erfarne fagfok. Sådan en hest er ikke ige så sidstærk som en hest med idee kropsbygning. For eksempe på en svajrygget hest står torntappene endnu tættere sammen end normat, og risikoen for, at de vokser sammen, er dermed endnu større. At finde en amindeig sade, der passer godt ti sådan en hest er næsten umuigt. Men en dårigt tipasset sade er oftest grunden ti rygprobemer hos hesten: 3. Begrænsninger ved en stiv sadebom Der er utaige måder, hvorpå en sade med en stiv bom kan være dårigt tipasset. Her er et par eksemper: Saden vippes bagud og er højere foran end bagved. Resutat: hesten opever massivt tryk på ænden (over ændehvirverne), og i området over nyrerne. Ofte vi en sådan sade også kun hvie på hesten forrest og bagest, og ikke i midten (danner bro). Saden sidder for angt fremme. Resutat: skuderbadene trykkes og skuderens bevægeser bokeres. Sidebevægeser og udvidede gangarter forsager smerter. Saden sidder skævt. Dette kan skydes, svagere musker på hestens ene side, eer være forårsaget af et forkert sæde rytteren. Resutat: I værste tifæde sidder saden skævt eer i en vinke på rygsøjen i stedet for paraet med den. I dette tifæde kan svage musker ikke bygges op. Probemet vi endda bive værre og hesten vi få vanskeigheder med bøjning. En hest kan naturigvis kun bevæge sig afsappet og øsgjort, hvis den er fri for smerte. Hvert trykpunkt resuterer i spændte musker, - hesten kommer ud af takt, snuber og så videre. Afsappet og bekymringsfri ridning biver umuig. 4 5

4 15. og 16. brysthvirve nakkebåndet 4. 4.Hestens ryg - set af en fysioterapeut 6 Når en hest går for øse tøjer og med hovedet øftet, vi ryggen, af anatomiske årsager synke nedad. Hvis hesten går korrekt ti biddet eer er redet ang og av (hoved fudt strakt ud fremad/nedad), ændres denne krumning, ryggen biver øftet op og rygraden hvæver op. Denne proces kan observeres på hver hest/ pony, fordi det er en bio-mekanisk proces, forårsaget af, at nakkebåndet og andre edbånd i ryggen forbinder den bageste de af kraniet ti ændehvirver, hjupet af ryg- og mavemusker. På biedet ses den samme hest med forskeige hoved- og has hodninger. Heste har forskeige rygge ikke to er ens. Derudover ændrer hestens ryg sig hee tiden, ikke kun pga. af ader, uddannese og/eer sæsonbestemt vægtændring, men også under ridning, er hestens ryg i konstant bevægese og ændrer form konstant, afhængigt af graden af saming, bøjning og højden på hovedet. Forskeen i ryghøjde som føge af dette er kart synig og kan, afhængigt af hesten, være op ti 5 cm. En sade med bom er at for stiv ti at tipasse sig ti denne forske. Den feksibe Barefootsade kan dog ti enhver tid tipasse sig overinien og ændringer i den, uden at begrænse hestens bevægeser. Derudover pacerer Barefootsystemet rytteren, eer mere specifikt rytternes vægt, ige over midten af hestens tyngdepunkt. Hestens brysthvirvesøje er ikke skabt ti at bære en rytters vægt. Derfor er mået med uddannesen og udvikingen af hestens musker at gøre dette muigt. Med ordentigt træning kan hesten bære vægt uden sev at ide skade. For at en hest kan bive en ridehest ska den ære at øfte sin ryg samtidig med at den bærer vægt. Ved at hvæve ryggen opad vi meemrummene meem torntapperne åbnes, muskerne får en bedre bodtiførse, og den sande sideæns bøjning af brysthvirvesøje biver muigt. Hvis en dårigt paceret, stiv sade forstyrrer denne proces, eer rytteren sidder for angt tibage i saden, kan dette må ikke opnås, og fere sags skader kan opstå. Forskeen i ryghøjde 5. 5.Det ideee sadeeje Desværre er det en udbredt opfattese, at en sade ska have kontakt med det størst muige område af hestens ryg. Hvis man kigger nærmere på hestens ryg, opdager man, især på heste med kort ryg, at der er meget idt brugbar pads. Skuderen bør ikke begrænses i dens bevægeser af rytterens vægt. Skuderbadet har en håndsbredde brusk på toppen. Dette kan bive ømt og betændt, hvis en stiv sade konstant gnider mod det. Derfor ska rytteren sidde bag hestens skuder. Torntappene ændrer deres retning hen over ryggen på hesten. Brysthvirvernes torntappe Hvor er der pads ti rytteren? Fra området bag manken (T9) ti ige før det punkt, hvor torntappene nærmer sig hinanden. Dette er det såkadte sadeeje, hvor rytteren automatisk gider hen, når der rides uden sade. Og dette område er, på korte heste, ikke meget mere end to hænder bredt, på ængere heste idt mere. Især på ange heste er det vigtigt at sidde det rigtige sted, fordi hængebroen i ryggen er ængere. En ang hest har derfor ofte svært ved at træde ind under sig og bære vægten på bagbenene. En anden grund ti, at det er mest behageigt for hesten at bære rytterens vægt på dette sted er, at dens tyngdepunkt er ige under dette område. På denne måde kan hesten bedst finde baance mens den bærer vægt på ryggen. (T1-18) vipper bagover mod enden af hesten. (T15 er odret), T-16, 17 & 18 vender frem mod hestens øre. Det er vanskeigt for en hest at runde ryggen, hvis rytteren beaster det punkt, hvor torntappene står meget tæt på hinanden (ca. T15). Hvæving af ryggen er meget vigtigt (i hver ridesti!) for at hesten kan bære rytterens vægt korrekt. Hvævingen giver bedre bodcirkuation ti muskerne og dermed muskefyde, og muighed at bøje brysthvirvesøjen. Rytteren ska derfor sidde før dette kritiske punkt (T15). Positive effekter ved Barefoots sadesystem Afspænding i trapezmusken Positiv effekt: Hesten strækker sig ind mod hovedtøjet Bageste trapez/rygmusker uden trykpunkter Positiv effekt: Hesten bevæger sig med rygsøjen hvævet opad Krydsmuske uden trykpunkter Positiv effekt: Bedre bevægeser i bagpartiet Runding af ryggen aktiverer også mavemuskerne Positiv effekt: Mavemuskerne trænes Ingen punkttryk i sadeeje Positiv effekt: Bedre bodcirkuation i muskerne

5 E Barefoots sadesystem 6. Hvorfor er Barefoots sadesystem hestevenigt? Sådan er VPS-systemet opbygget: Overside (æder eer Drytex) Pudeag i PU-skum Stødabsorberende Eastomer-ag 1 Trykfordeende Poymer-ag Trykabsorberende Eastomer-ag 2 Udjævnende feece-foring Tværsnit L L E X I F B Set fra undersiden Barefoot saden kan sættes over skuderen. Gafen eer forsvidsen kan bevæge sig i det smidige nubuck eer softæder. Forsvidsen påvirkes derfor ikke af rytterens vægt og trykker såedes ikke på skuderbadet. Derfor tiader Barefoot saden rytteren at sidde på det korrekte stykke af hestens ryg, uden at hæmme dens bevægeser. Derudover hodes rygsøjen fri for tryk, hviket gør det muigt for hesten (hvis den er redet korrekt) at øfte ryggen under rytteren. Indbyggede trykfordeende paneer sikrer en igeig fordeing af rytterens vægt angs sadeejet. Det indbyggede VPS-system, paceret på venstre og højre side af hestens rygsøje, sikrer også en jævn fordeing af rytterens vægt uden punkttryk i sadeejet. Dette samtidig med at saden tipasser sig konstant, - også under bevægese. På grund af deres feksibiitet og tipasningsevne kan du bruge Barefoot-saderne på næsten ae heste. Forsvidser i forskeige størreser og en sade i føjeige materiaer sikrer en ordentig tipasning ti hestens skuder og ryg. For at undgå trykpunkter i ændeområdet er Barefoot udstyret med en bød bagsvidse, som kan bøjes i ae retninger. Bagsvidsen skaber et dybt, bød sæde, hvor rytteren indrammes sikkert. Uanset om du ige er begyndt at tiride din hest, har en ædre hest med svajryg, en trie-tyk hafinger, eer en varmbod med høj manke, danner Barefoot grundaget for, at din hest kan bære dig med en sund ryg i ae sine år som ridehest! brug på forskeige heste. Barefoot bruges derfor ofte på rideskoer, hvor der ikke kan købes en sade ti hver enket hest, eer af opdrættere og forhandere, hvis besætning udskiftes hyppigt. På grund af feksibiiteten er Barefoot også veegnet ti tiridning af unge heste, der jo er under konstant forandring pga. opbyggese af muskefyde. Med Barefoot sikrer du ideee betingeser for, at din unge hest kan opbygge de korrekte, vægtbærende musker, uden at være hæmmet af en stiv bom. Barefoot former sig ti forskeige, også probematiske, hesterygge. Det gør saden yderst veegnet ti 8 9

6 7. Barefoot sadeunderag - det perfekte tibehør 8. Barefoot - en sund øsning, ikke kun for hesten Vores sadeunderag kan postres individuet og giver mange muigheder for at tipasse saden ti enhver hesteryg. Postringen kan et ændres ti forskeige situationer, - dyre omstopninger af traditionee bomsader vi høre fortiden ti. Sammen biver Barefoots sader og underag såedes ti et innovativt system, der giver hesteryggen de bedste vikår: Hurtig, individue og biig tipasning ti din hests ryginje Ekstra støddæmpning ti føsomme hesterygge Mårettet kompensation for særige ujævnheder - eksempevis forskeig muskefyde i venstre og højre side Bød og skridsikker opbygning Det er ikke kun heste, der har det godt med den ette og feksibe Barefootsade: Vores kunder værdsætter komfort og kontakt ti hesten. Tarige tur- og distanceryttere siger begejstret, at de kan sidde i timevis i Barefoot og føe, at de rider på skyer. Ryttere, der bruger en masse sæde- eer vægthjæp, vi opeve, at hjæpere kan gives meget finere og mere gradvist. Barefoot er også veegnet ti ryttere med rygprobemer. Mange af vores kunder kager over, at de udviker rygsmerter fra ridning i bomsader, fordi den stive bom videregiver hestens bevægeser som stød. Mange har aerede haft en diskusproaps og deres æger har rådet dem ti at hode op med at ride. Umuigt for en hesteesker! I Barefoot-saderne kan rytteren igen ride smertefrit, fordi hestens bevægeser overføres angt bødere ti rytteren end i en traditione sade. Ydermere biver rygmuskuaturen bidt styrket. Den sky -agtige, bøde og tætte overførse af hestens bevægeser gør det desuden angt nemmere for begyndere såve som ryttere med fysiske handicap at føge hestens bevægesesrytme. Hvordan kan vi hjæpe? Først og fremmest ved at forkare anatomien i hestens ryg, og i denne sammenhæng vise, hvor en stiv sade har sine begrænsninger og hvad de kare fordee ved en Barefoot-sade er. Det er derfor, at vi ægger stor vægt på individuee samtaer, hjæp og forkaringer ti hesteejere. Vores team af erfarne ryttere med en uddannese i fysioterapi er gade for at hjæpe vore erfarne forhander over hee verden. Før eer efter køb af din sade - vi vi ikke svigte vores kunder. Vi ser vores arbejde først og fremmest som en hjæp ti hesten. Derfor anbefaer vi, før køb af en sade, at få en kiropraktor eer hestefysioterapeut ti at undersøge hesten, hvis noge probemer synes at berettige det. 10 Ansvarsfraskrivese: Forfatterne og Barefoot har samet a information præsenteret i denne brochure efter bedste overbevisning. Teamet bag brochuren fraskriver sig imidertid ansvaret for enhver skade på dyr og/eer mennesker som føge af aktiviteter/håndtering/instruktioner/information præsenteret i denne brochure. Vi anbefaer, at man bærer ridehjem og sikkerhedsvest.

7 Hver rytter er ansvarig for sin hests trivse. Vi vi gerne støtte den ansvarige hesteejer med vores hestevenige udstyr. Barefoot-udstyr skaber optimae betingeser for hestevenig ridning og derfor afsappet ridning. Det kan dog ikke erstatte korrekt håndtering af hesten! Sabine Umann, Tyskand, jui 2010 Oversat af Mina Rasmussen, Barefoot Danmark Distribueres i Danmark af: Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus af Sabine Umann D Hirschhorn Mina Rasmussen Barefoot Danmark Damvejen Hierød Tf.: E-mai: info@barefoot-danmark.dk