Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
|
|
- Søren Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. Implementering og langtidstest af et mikrobiologisk rensningsprincip til anvendelse i traditionelle trykfilteranlæg på vandværker til fjernelse af pesticid (BAM) i drikkevandet. 2013
2 Titel: Projekt: Implementering af og langtidstest af et udviklet mikrobiologisk rensningsprincip for traditionelle trykfilteranlæg på vandværker til fjernelse af pesticid (BAM) i drikkevandet. Projektet er gennemført under Tilskudsordning til Miljøeffektiv Teknologi Projektet er udført gennem et samarbejde mellem GEUS, Energi Viborg Vand A/S og Silhorko-Eurowater A/S. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade Kbh. Ø Projektgruppe: Ole Stig Jacobsen, GEUS (seniorforsker) Ivan Drejer, Energi Viborg Vand A/S (driftleder) Arne C. Koch, Silhorko-Eurowater A/S (afdelingschef: Drikkevand) Redaktion, foto & illustration: Ole Stig Jacobsen, GEUS (seniorforsker) År: 2013 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Naturstyrelsen offentliggør rapporter inden for miljøteknologi, medfinansieretaf Miljøministeriet. Offentliggørelsen betyder, at Naturstyrelsen finder indholdet af væsentlig betydning for en bredere kreds. Naturstyrelsen deler dog ikke nødvendigvis de synspunkter, der kommer til udtryk i rapporterne. Må citeres med kildeangivelse. 2 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
3 Indhold 1. Baggrund og formål Baggrund Hovedformål Projektets forløb og indhold Implementeringsfasen og delmål Konklusion Resultater Beskrivelse af pilotanlægget på Viborg City Værket ph-analyse før første bakteriepåsætning Første påsætning af Aminobacter MSH1-14. maj Supplerende laboratorieforsøg Anden påsætning af Aminobacter MSH1-9. juli Supplerende laboratorieforsøg Tredje påsætning af Aminobacter MSH1-9. oktober Supplerende laboratorieforsøg Fjerde påsætning af Aminobacter MSH1-4. december Tilgangs- og afgangskoncentrationer over hele måleperioden Referencer Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 3
4 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund De danske vandværker står over for en række udfordringer for at skaffe rent drikkevand til den danske befolkning. I Danmark får vi alt vores drikkevand direkte fra grundvandet. Hvis der f.eks. er pesticider i grundvandet over 0,1 µg/l, kan det ikke bruges som drikkevand. Det stof, der indtil nu har forurenet de fleste vandforsyningsanlæg i Danmark, er 2,6-Dichlorbenzamid (BAM), som er et nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidlerne dichlobenil og chlorthiamid (handelsnavne: Prefix og Caseron). Det er tidligere blevet spredt for at bekæmpe ukrudt langs haver, på stier og kirkegårde mm. I jorden omdanner bakterier dichlobenil til BAM, som let strømmer med regnvandet ned til grundvandet. Selvom dichlobenil har været forbudt siden 1997 i Danmark, findes BAM stadig i grundvand over hele landet. Vandværkerne lukker derfor boringer med BAM. Nogle få steder er der givet tilladelse til at rense vandet vha. et filter bestående af aktivt kul. Et sådant filter er dog dyrt at etablere og drive, hvilket betyder dyrere vand for forbrugerne. Fjernelse af BAM fra drikkevandet vha. bakterier er et billigt og grønt alternativ til denne rensning, idet det forventes at kunne foretages i allerede eksisterende trykfiltre. Det lykkedes for GEUS i 2006 at isolere naturligt forekommende bakterier, som er i stand til at nedbryde BAM, og det er blevet muligt at opformere disse bakterier, Simonsen et al 2006, Holtze et al & 2008, Sørensen et al Endvidere har GEUS udviklet en analysemetode på UPLC til analyse af BAM og de fem vigtigste nedbrydningsprodukter i drikkevand. GEUS har arbejdet i et par år i laboratoriet på at få en ny vandrensningsmetode til at fungere. Nu virker det i laboratorieskala, Jacobsen et al Sandfiltrene i laboratoriet bestod af det samme filtermateriale, som vandværkerne bruger i deres filtre. Gennem tre måneder viste disse laboratorieanlæg en stabil ydeevne med hensyn til reduktion af BAM. I det afsluttede projekt Udvikling af et mikrobiologisk rensningsprincip til anvendelse i traditionelle vandbehandlingsanlæg på vandværker til fjernelse af pesticid (BAM) i drikkevandet, som blev gennemført med støtte fra Tilskud til miljøeffektiv teknologi 2010 er flere forskellige filtermaterialer blevet testet med henblik på anvendelse som basis for de BAM-nedbrydende bakterier. Filtermaterialerne finder anvendelse inden for et bredt problemfelt; manganoxidation, neutralisation af aggressiv kulsyre, nitrifikation af ammonium, jernudfældning mm. To materialer blev fundet velegnet og blev efterfølgende anvendt i et meso-skala anlæg under realistiske flowhastigheder, vandmængder og filterhøjder, der anvendes i trykfilteranlæg. Flere flow-hastigheder og bakterieinokuleringsmetoder blev er testet for at opnå den optimale effektivitet. På Viborg City vandværk var opstillet et parallelt anlæg, som var skudt ind mellem den normale filtertank og de to aktivkul-tanke. De to parallelle trykfiltre var fyldt med de to materialer, vi fandt bedst egnet som basis for BAM-nedbryderne. 4 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
5 1.2 Hovedformål At implementere i et traditionelt trykfilteranlæg til rensning af drikkevand et mikrobiologisk pesticid-rensningsprincip ved hjælp af naturligt forekommende mikroorganismer. På basis af de erfaringer, der var opnået i det afsluttede projekt (MR-BAM projekt nr. J.Nr.BLST ), ønskede vi, ved implementering i det eksisterende trykfiltersanlæg, at undersøge rensningseffektiviteten, drift stabiliteten samt langtidsvedligeholdelsen, for derved at kunne anvende rensningsprincippet i andre lignede anlæg. 1.3 Projektets forløb og indhold Projektet omfatter forsøg i eksisterende trykfilter med naturligt forurenet grundvand, hvor der var mulighed for at undersøge langtidsstabiliteten og driftsvedligehold. Projektet bygger på erfaringer opnået i det afsluttede projekt (MR-BAM projekt nr. J. Nr.BLST ), hvor vi har vist på laboratorieniveau med udvalgte almindeligt anvendte filtermaterialer, at kunne reducere indholdet af BAM med mindst 60 % på under 10 minutter. Da trykfiltersanlæg normalt har en meget lille opholdstid i forhold til bassinanlæg, er det afgørende at reduktionen foregår hurtigt. Vi har samtidig konstateret, at BAM reduktionen ikke medfører dannelsen af / ophobning af metabolitter, som vil være uønsket i drikkevandssystemer og muligt ikke opfylde drikkevandskravene. For at denne proces kan have en praktisk anvendelse i almindelige vandværker med BAMproblemer, ønskede vi at undersøge, om det var muligt, at udføre selve reduktionen i et eksisterende trykfilter, således at man ikke er nødsaget til at skulle installere en ekstra beholder. Dette vil gøre rensningsprocessen mere økonomisk favorabel. 1.4 Implementeringsfasen og delmål Arbejdet i implementeringsfasen var inddelt i to hoved aktiviteter; 1. At udføre langtidstest på anlægget i Viborg for at opnå erfaringer med driftsstabiliteten i et trykfilteranlæg og 2. At udføre supplerende målinger i laboratoriet for at få mere viden om opformering af MSH1- bakterierne og deres evne til nedbrydning og adhæsion (binding til filtermateriale). Specielt var der lagt vægt på forskellige inkubationsmetoder for at opnå den største fastholdelse af MSH1-bakterierne. De supplerende laboratorieforsøg har forsøgt at finde sammenhænge mellem dyrkningsmetoder og evnen til adhæsion og nedbrydningspotentiale. Projektforslaget havde følgende delmål i forhold til det forventede forløb: 1. Udformning af injektionsmetoder for inokulering i konventionelle trykfiltre, for derved at kunne fordele mikrofloraen i hele filtermassen. 2. Herefter at inokulere bakterier i to trykfilter i drift (Viborg City Værk) for derefter at sætte denne i drift. 3. Under og efter inokuleringen at monitere såvel BAM reduktion som eventuelle ændringer i kim-tal. 4. Over en periode på fire til seks måneder at følge BAM reduktionen og driftsstabiliteten, samt at vurdere nødvendigheden af re-inokulering af bakterier. 5. At re-inokulere efter ca. 4 måneder og forsøge at optimere denne proces. 6. At udføre supplerende laboratorieforsøg for at afdække MSH1-bakteriernes evne til reduktion af BAM samt evne til at fastholdes i filtermassen under forskellige forhold. Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 5
6 2. Konklusion Dette projekt omkring Implementering og langtidstest af et udviklet mikrobiologisk rensningsprincip for traditionelle trykfilteranlæg på vandværker til fjernelse af pesticid (BAM) i drikkevandet er nu afsluttet. Resultaterne har påvist, at det mikrobiologiske rensningsprincip ikke umiddelbart lader sig overføre til de faktiske forhold på et vandværk, hvor vandet filtreres i trykfilteranlæg. Igennem projektet har vi påvist en fjernelse af BAM under forskellige testopstillinger, men det er ikke lykkedes at finde en metode, hvor vi har kunnet sikre en vedvarende fjernelse af BAM ved de små koncentrationer, som ofte er forekommende, og som er aktuelle omkring grænseværdierne i krav til drikkevandet. Løsning af de uløste problemstillinger er ikke umiddelbart identificerbare med udgangspunkt i projektets indfaldsvinkel. Projektet har følgende konklusioner: Vi har gennem projektet forsøgt at anvende flere forskellige injektionsmetoder for inokulering i konventionelle trykfiltre, for derved at kunne fordele bakterierne i hele filtermassen. Det er ikke lykkedes at få en passende biomasse og/eller bakterieaktivitet, som havde den tilstrækkelige reduktionskapacitet, således at BAM koncentrationen kom under kravet for drikkevand på 0,1 µg/l. Der er anvendt forskellige koncentrationer og mængde af MSH1-bakterie-kulturer uden dette viste sig i reduktionskapaciteten. Efter en enkel inokulering var der en kortvarig høj reduktion, som dog formindskedes efter 14 dage. Vi har ikke nogen forklaring på denne situation. Der også forsøgt at ændre vandtype således, at såvel rentvand som råvand kunne være tilgang til filtrene. Det viste sig, at der ingen forskel var mellem de to typer tilgangsvand, hvorfor den sidste del af forsøgene alle blev udført med råvand. Råvandet fra Viborg City har et lavt Fe ++ -indhold, hvilket bevirkede, at det ikke under de forskellige inokuleringer var nødvendig at skylle. Der blev under og efter inokuleringen målt kimtal og vandkemi. Inokuleringen gav ikke et forøget kimtal efter 1 dag påsætningen. Vandkemien synes at være yderst stabil på såvel råvand som rentvand. Over en periode på fire måneder fulgte vi BAM reduktionen og driftsstabiliteten uden, at denne disse ændrede sig. I slutningen af perioden havde vi kun en reduktion på ca. 10 %, hvilket ikke adskilte sig fra perioden umiddelbart efter inokuleringen. De supplerende laboratorieforsøg viste, at bakteriekulturer, som holdes i vækst over en længere periode, taber en stor del af evnen til at reducere BAM, mens vækstpotentialet stadig er næsten det samme som nye kulturer. Yderligere viste det sig, at stigende koncentrationer af kvælstof i opvækstmediet nedsætter MSH1-bakteriens evne (lyst) til at reducere BAM. Samtidig bevirkede stigende mængder kvælstof også, at adheringsevnen blev nedsat. Til gengæld vil små mængder jern give et højere reduktionspotentiale. 6 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
7 3. Resultater 3.1 Beskrivelse af pilotanlægget på Viborg City Værket Pilotanlægget på Viborg City Vandværk bestod af to parallelle SILHORKO trykfiltre med dysebund, luftskylledyser, indstiksprøvehaner og svømmestyrede udluftningsventiler. Endvidere var der prøvehaner på tilgang og afgang filter. Til visning af driftstryk og differencetryk var der manometre på til- og afgang af filtrene. Filterne var automatiske og både drift og returskylning blev styret af to SILHORKO SE20 styringer. Det var planen, at returskylning skulle styres på baggrund af den behandlede mængde. Efter en indkøringsperiode blev filtrenes skylleautomatik dog koblet fra, og denne blev ikke koblet ind igen under forsøget. Filterne blev derfor ikke returskyllet i det givne projekt, da dette ikke blev vurderet for fremmende for processen. Der blev i stedet returskyllet mellem re-inokuleringerne for at tilbagestille filterne til et normalt udgangspunkt. Til registrering af behandlet mængde, driftsflow og returskylleflow var der monteret digitale flowtransmittere. Under drift blev vandet iltet med en regulerbar kontrolleret luftmængde. Der blev anvendt atmosfærisk luft til iltningen fra vandværkets stationære kompressoranlæg. De parallelle filtre blev forsynet af en Grundfos boosterpumpe, der sikrede det fornødne tryk og flow over filtrene. Filtrene blev tilset ca. hver tredje dag for kontrol af driftsflow og driftstryk. Der blev løbende taget analyser af vandet før filtreringen samt efter hvert filter. Under driftskontrollerne blev det observeret om filtrenes iltning var tilstrækkelig og at overskydende luft blev evakueret fra filtrene. Der blev ydet teknisk assistance ved inokulering af bakterie i filtrene for at sikre optimale betingelser for processen. FILGUR 1 PILOTANLÆGGET PÅ VIBORG CITY VANDVÆRK Det blev besluttet at anvende Nevtraco som filtermateriale i alle forsøg med pilotanlægget i Viborg. I de forudgående faser fandt vi, at Nevtraco og KIS var lige gode som filtermateriale, og at den forskel, der var i overflade per materialevægt, ingen indflydelse havde. Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 7
8 Anlæggene (Filter 1 og 2) blev derfor påfyldt Nevtraco med KIS 2-3 mm som bærelag for alle efterfølgende målinger. Herefter blev anlæggene sat i drift. Trykfilteranlægget blev klargjort således: Filter 1 og filter 2 med identisk fyldning: NEVTRACO med et bærelag af kis. Tryk og flow var ens i filter 1 og filter 2. Filter 1: Koblet til råvand direkte fra boring Filter 2: Koblet på filteret vand (renvand) efter det eksisterende store sandfilter. FIGUR 2 SKEMATISK OVERSIGT AF ANLÆGGET MED TILGANG OG AFGANG SAMT PRØVEHANER A1-4/B1-4. FILTER- HØJDEN ER 110 CM NEVTRACO OG ET BÆRE LAG AF KIS PÅ CA. 20 CM. 8 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
9 3.2 ph-analyse før første bakteriepåsætning Før forsøgsrækken påbegyndtes i uge 19 (2012), blev udviklingen i ph målt, når der ingen flow var i filtrene. Om muligt blev udviklingen målt i op til 24 timer, men specielt udviklingen fra 15 min., 1 time, 2 timer og 4 timer formodedes at være interessante. Energi Viborg Vand gennemførte disse målinger. Målingerne viste, at der ikke skete nævneværdige ændringer indenfor denne periode svarende til stilstandsperioden ved påsætningen af bakterier, nemlig 4-6 timer. For at vurdere hvor meget den kemiske sammensætning af råvandet ændrede sig, blev der udført analyser af tilgang råvand, tilgang renvand samt afgang fra de to filtre, se tabel 1. Det var klart, at ændringerne i de kemiske parametre var yderst små og ikke betydende for det biologiske system, der skulle foregå i filtrene. Prøve ID Enhed Tilgang filter 1 (råvand) Tilgang filter 2 (renvand) Afgang filter 1 Afgang filter 2 ph - 7,5 7,4 7,4 6,9 Alkalinitet meq/l 2,88 2,90 2,90 2,88 Ledningsevne µs/cm F mg/l 0,08 0,12 0,05 0,09 Cl mg/l 40,89 40,8 40,91 40,96 NO2 mg/l 1,75 1,72 1,69 1,71 Br mg/l <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 NO3 mg/l 3,36 3,48 3,47 3,53 PO4 mg/l <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 SO4 mg/l 69,66 71,33 69,78 69,57 NH3 mg/l <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 Fe 2+ mg/l <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 Na mg/l 25,23 25,19 25,09 25,02 K mg/l 2,74 2,74 2,72 2,74 Mg mg/l 6,25 6,14 6,18 6,19 Ca mg/l 89,88 88,05 89,43 89,80 TABEL 1 KEMISK ANALYSE AF VANDET I ANLÆGGET INDEN PÅSÆTNING AF BAKTERIER. Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 9
10 3.3 Første påsætning af Aminobacter MSH1-14. maj Påsætningen foregik ved indpumpning af 50 liter bakteriesuspension gennem det nederste sideudtag. Suspensionen var fremstillet på basis af 5 liter kultur med en OD600 på ca. 2,5, som blev blandet med det aftappede vand fra filtret. Ca. fire timer inden anlægget blev sat i gang, blev blandingen pumpet ind i filtret. Der blev derefter løbende udtaget prøver for analyse af BAM og dennes metabolitter, uorganisk kemi samt for kimtælling. De kemiske analyser viste helt klart, at systemet var meget stabilt, og at ændringerne på de enkelte parametre var uden betydning. prøve dato ph Alkalinity Fe2+ cond F Cl NO2 Br NO3 PO4 SO4 Na K Mg Ca meq/l mg/ml µs/cm mg/ml tilgang råvand ,8 4,23 <0, ,15 42,31 <0,05 0,11 3,76 <0,05 69,33 24,23 2,97 5,93 86,62 afgang råvand ,7 3,42 <0, ,15 42,30 <0,05 0,12 3,56 <0,05 69,40 24,16 2,95 6,00 87,05 tilgang renvand ,9 3,32 <0, ,16 42,25 <0,05 0,16 7,25 <0,05 69,44 24,05 3,00 5,14 84,22 tilgang råvand F ,7 3,26 <0, ,15 42,02 <0,05 0,09 3,52 <0,05 69,27 25,86 3,51 6,10 90,43 afgang råvand F ,8 3,26 <0, ,15 42,23 <0,05 0,09 3,43 <0,05 69,29 24,06 3,03 6,10 87,48 tilgang renvand F ,8 3,26 <0, ,16 42,34 <0,05 0,12 3,57 <0,05 69,45 25,93 3,10 6,15 90,93 afgang renvand F ,8 3,29 <0, ,15 42,73 <0,05 0,13 3,74 0,55 69,25 24,25 2,99 6,08 87,22 tilgang råvand F ,6 3,29 <0, ,15 41,71 <0,05 0,09 3,32 0,18 69,36 24,04 3,02 6,05 87,25 tilgang renvand F ,7 3,21 <0, ,15 42,24 <0,05 0,10 3,43 <0,05 69,24 24,05 3,37 6,00 86,23 afgang renvand F ,6 3,32 <0, ,15 42,26 <0,05 0,11 3,49 <0,05 69,46 25,39 3,17 5,97 90,50 tilgang råvand F ,7 4,26 <0, ,40 42,44 <0,05 0,19 0,09 0,73 70,18 afgang råvand F ,3 3,37 <0, ,19 42,49 <0,05 0,10 3,50 0,16 70,15 tilgang renvand F ,0 3,32 <0, ,17 42,46 <0,05 0,10 3,58 <0,05 70,29 afgang renvand F ,0 3,26 <0, ,16 42,50 <0,05 0,09 3,54 <0,05 70,31 tilgang råvand F ,0 3,26 <0, ,16 42,23 <0,05 0,09 3,45 <0,05 70,34 afgang råvand F ,8 3,21 <0, ,16 42,57 <0,05 0,09 3,49 <0,05 70,29 tilgang renvand F ,1 3,24 <0, ,16 42,58 <0,05 0,08 3,53 <0,05 70,30 tilgang råvand F ,6 3,32 <0, ,12 42,40 <0,05 0,10 3,52 <0,05 70,39 tilgang renvand F ,0 3,24 <0, ,16 42,61 <0,05 0,09 3,55 <0,05 70,32 Median 6,8 3, ,16 42,34 0,10 3,52 0,37 69,46 24,20 3,03 6,03 87,24 SD.P 0,18 0,30 9,9 0,06 0,22 0,03 1,17 0,24 0,47 0,75 0,18 0,28 2,05 TABEL 2 KEMISKE ANALYSER EFTER FØRSTE PÅSÆTNING AF MSH1-BAKTERIER Kimtallene var også lave med undtagelse af et ret højt indhold i tilgangen af råvand den 24. maj. Der skete en væsentlig reduktion gennem forfiltreringen. Senere er der ikke påvist problemer med kimtallene. Dato Tilgang Afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang filter 1 filter 1 filter 2 filter 2 filter 1 filter 1 filter 2 filter 2 (Råvand) (Renvand) (Råvand) (Renvand) KIM 22 C KIM 37 C <1 <1 1 < <1 2 <1 5 <1 <1 < <1 4 2 <1 < <1 <1 TABEL 3 KIM-TAL I FORBINDELSE MED DRIFTEN 10 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
11 Gennem de næste måneder blev der målt en reduktion i BAM-koncentrationen på % i forhold til indløbskoncentrationen. Denne reduktion var lille og ikke tilstrækkelig til at komme under de lovmæssige krav på 0,1 ug/l, som er forudsætningen for, at anlægget ville kunne bruges i daglig drift. Reduktionen var også gennem perioden svingende uden, at vi kan give nogen forklaring på dette. Flowhastigheden i filtrene var sat til 2,5 m3/time, hvilket gav en opholdstid i filtrene på 2 min. FIGUR 3 BAM-KONCENTRATIONER [µg/l] I TILGANG OG AFGANG FOR FILTER 1 OG 2 EFTER FØRSTE PÅSÆTNING 3.4 Supplerende laboratorieforsøg Ved første påsætning blev det observeret, at en ret stor del bakterier ikke blev adheret til filtermaterialet. I tidligere projekt havde vi ikke set at overfladearealet på filtermaterialet i forhold til vægten ikke havde større indflydelse på adhæsionsprocenten. Men da finere materiale kan pakkes tættere end grovere, besluttede vi, at undersøge tre kornstørrelser for at vurdere, om der var væsentlige forskelle i adhæsion og reduktionskapacitet. Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 11
12 FIGUR 4 FILTERMATERIALETS KORNSTØRRELSES INDFLYDELSE PÅ BAKTERIE-ADHÆSION (VENSTRE) SAMT RELATIV BAM-REDUKTION I ADHERET BIOMASSE (HØJRE). De tre filter-kornstørrelser var 2-3 mm, 1 mm og 0,3 mm. Sidstnævnte blev opgivet straks da bakterie inokuleringen ikke var muligt selv med et betydeligt vakuum. De to andre filtermaterialer viste sig at have forskellig adhæsionsevne, fra 38 til 53 % af påsat biomasse. Efterfølgende måling af reduktionskapaciteten viste en tilsvarende forskel, men i forhold til adheret biomasse var der ikke nogen forskel. En yderligere undersøgelse af startkoncentrationens indflydelse på reduktion blev også undersøgt i små søjler med Nevtraco-fyldning. Vi havde et tidligere projekt set, at vi kunne få en betydelig reduktion i den øverste del af filteret i det store laboratorieanlæg. Men vi kunne også konstatere, at der ikke kunne opnås reduktioner til koncentrationer under 0,4-0,5 µg/l. Vi anstillede derfor et forsøg med tre forskellige start koncentrationer. FIGUR 5 NEDBRYDNING AF BAM I NEVTRACO FILTERMATERIALE VED FORSKELLIGE START KONCENTRATIONER 12 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
13 For de to højeste koncentrationer skete der en reduktion på omkring 40 % inden for 120 min, mens der for den laveste koncentration ikke kunne konstateres signifikant reduktion. Man skal bemærke den lange kontakttid inden reduktionen bliver 40 %. Kontakttiden i pilot-anlægget ved 1 m 3 /h er ca. 3,5 min. Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 13
14 3.5 Anden påsætning af Aminobacter MSH1-9. juli Påsætningen blev denne gang ændret til indpumpning af 50 liter bakteriesuspension fra tilgangen til filtret i dennes top. Suspensionen var fremstillet på basis af 10 liter kultur med en OD600 på ca. 2,5, som blev blandet med det aftappede vand fra filtret. Ca. fire timer inden anlægget blev sat i gang, blev blandingen pumpet ind i filtret. Driftsbetingelser: Filter 1 og filter 2 med identisk fyldning: NEVTRACO med et bærelag af kis. Filter 1: Koblet til råvand direkte fra boring. Filter 2: Koblet på filteret vand (renvand) efter det eksisterende store sandfilter. Flow: 1 m³/h på begge filtre (norm i filter er 2,4 m³/h). FIGUR 6 BAM-KONCENTRATIONER [µg/l] I TILGANG OG AFGANG FOR FILTER 1 OG 2 EFTER ANDEN PÅSÆTNING. REDUKTIONEN UDGØR I GEN- NEMSNIT %. Efter påsætningen den 9. juli blev filtrene fulgt over en to måneders periode uden at reduktionen i BAM koncentrationen blev reduceret med mere end 10 %. Gennem perioden skete der ingen ændringer i reduktionskapaciteten, og man kan derfor slutte, at MSH1-biomassen må have været stabil, men ikke tilstrækkelig til på få minutter at kunne reducere mere end 10 %. 3.6 Supplerende laboratorieforsøg For at vurdere produktionstid og kvalitet af MSH1-kulturen, blev der anstillet flere forsøg med forskellige vækstmedier, der kunne anvendes til opformering af bakterierne. I nogle forsøg var det vist, at et medie med tilskud af kvælstof øgede opformeringshastigheden. Vi afprøvede derfor opvækst ved fem forskellige kvælstof koncentrationer. Forsøget viste klart, at en forøget mængde kvælstof gav en højere biomasse på kortere tid. Ved det efterfølgende måling af evnen til adhering viste det sig, at denne evne faldt med stigende kvælstof koncentration i mediet, fra ca. 65 % til ca. 40 % af den påsatte biomasse. Beregnet biomasse, som blev adheret, viste sig derimod konstant. Dette kunne tyde på en øvre grænse for biomasse ved den anvendte inokulerings metode, som er identisk med den der anvendes og er blevet anvendt hidtil i fuldskala. 14 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
15 FIGUR 7 EFFEKTEN AF FORSKELLIGT INDHOLD AF AMMONIUM I VÆKSTMEDIET PÅ ADHÆSION, PROCENT AF TILSAT OG TOTAL MÆNGDE NOR- MALISERET Forsøget viste yderligere, at den adheret biomasses BAM-reduktionsevne mindskedes betydeligt med stigende kvælstof mængde i opvækstmediet, fra ca. 30 % /time til under 5 % /time. Hvis man beregnede reduktionskapaciteten per biomasse enhed er faldet i reduktionskapacitet meget markant. FIGUR 8 EFFEKTEN AF FORSKELLIGT INDHOLD AF AMMONIUM I VÆKSTMEDIET PÅ REDUKTION AF BAM I PROCENT AF TILSAT SAMT REDUKTIO- NEN NORMALISERET I FORHOLD TIL MIKROBIEL MASSE (OD) Et af de spørgsmål, der er centralt for driftsstabilitet af et fuldskala anlæg, er, hvorvidt bakterier bliver på filtermaterialet, om de forynger sig, om de bliver græsset væk eller om de ældes. Man ved fra laboratoriekulturer at nogle bakterier mister nogle egenskaber ved gentagne overførsler i væskemedier. Vi anstillede derfor et forsøg, hvor vi dels lod bakterie gro gennem flere måneder i samme medie, og dels lod andre overføre til nyt medie flere gange under flere måneders vækst. Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 15
16 Efter 100 dage lod vi nu de ældede bakteriekulturer vokse op sideordnet med opvækst af en ny kultur. Alle blev dyrket i standard medie ved 20 C. FIGUR 9 SAMMENLIGNING AF NY MSH1-KULTUR OG EN MERE END 100 DAGE GAMMEL KULTUR. Som det fremgår af figur 9, er biomassen på den ny kultur (ny opvækst) og den 3 måneder gamle kultur af samme størrelsesorden. Men hvis man ser på nedbrydningspotentialet er det stort set væk for de gamle bakterier, hvorimod det for den ny kultur er rimelig høj. Overfører man den ny kultur til ny medie ses en stærkt forøget nedbrydning, dog noget variabel. Gamle bakterier, der er overført til nyt medie hver måned, ses at have nogen nedbrydningspotentiale tilbage. Et mere intensivt studie af potentialer, ældning og eventuelle mangelsymptomer kan anbefales for at belyse stabilitet over tid. 16 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
17 3.7 Tredje påsætning af Aminobacter MSH1-9. oktober Påsætningen blev denne gang ændret til påhældning af 50 liter bakteriesuspension gennem dækslet til filtret i dettes top. Suspensionen var fremstillet på basis af 25 liter kultur med en OD600 på ca. 2,0, som blev blandet med 25 liter af det aftappede vand fra filtret. Ca. fire timer inden anlægget blev sat i gang, blev blandingen påhældt filtret - direkte gennem topdækslet inden for 5 min. Driftsbetingelser: Filter 1 og filter 2 med identisk fyldning: NEVTRACO med et bærelag af kis. Filter 1 og filter 2: Koblet på råvand. Flow filter 1: 1 m³/h (norm i filter er 2.4 m³/h). Flow filter 2: 0,4 m³/h (norm i filter er 2.4 m³/h). Filter 1 og filter 2: Returskyllet umiddelbart før påsætningen. FIGUR 10 BAM-KONCENTRATIONER [µg/l] I TILGANG OG AFGANG FOR FILTER 1 OG 2 EFTER TREDJE PÅSÆTNING. REDUKTIONEN UDGØR OP TIL 50 %. Påsætning den 9. oktober viste for første gang en meget bedre reduktion på op til 50 % inden for den første uge. Den største reduktion fandtes i filter 2 med den længste opholdstid, ca. 9 min. I filter 1, hvor opholdstiden er ca. 3,7 min var reduktionen noget mindre, ca. 37 %. Desværre var reduktionskapaciteten ikke stabil over de næste uger, men faldt gradvist til mellem 10 og 15 %. Årsagen til stabilitetsproblemet kendes ikke, idet de kemiske forhold var yderst stabile i filtrene. 3.8 Supplerende laboratorieforsøg En parameter, som kunne have såvel positiv som negativ indflydelse på MSH1-biomassens evne til at omsætte BAM, kunne være jernindholdet, der mange steder i landet er ganske stort i råvandet. Der blev derfor tilsat stigende mængder jern til vækstmediet for at følge indvirkningen. Forsøget viste, at stigende mængder jern havde en positiv virkning på såvel adhæsionen af bakterier til filtermaterialet som på væksten, der næsten tre dobledes fra 2 til 50 mg Fe/L. Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 17
18 FIGUR 11 EFFEKTEN AF FORSKELLIGT INDHOLD FE +++ I VÆKSTMEDIET PÅ ADHÆSION I PROCENT AF TILSAT. Til gengæld viste det sig, at høje koncentrationer af jern (>10 mg Fe +++ /L) havde en inhiberende virkning på reduktionskapaciteten, som over 20 mg Fe/L ophørte. Et tidligere forsøg har vist, at okkerslam, der udfælder på filtermaterialet, ikke har nogen indflydelse på omsætningen af BAM. FIGUR 12 EFFEKTEN AF FORSKELLIGT INDHOLD FE +++ I VÆKSTMEDIET PÅ NEDBRYDNINGEN AF BAM I PROCENT AF TILSAT. Det, vi har set her, er indflydelsen på opvæksten af biomassen, hvor jern i store mængder kan undertrykke nedbrydningspotentialet. I Viborg city anlægget er der tale om meget små mængder jern i råvandet, hvorfor vi ikke tror, at jern kan være den direkte årsag på den manglende stabilitet ved inokuleringerne i pilotanlægget. 18 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
19 3.9 Fjerde påsætning af Aminobacter MSH1-4. december Påsætningen blev denne gang igen påhældning af 50 liter bakteriesuspension fra tilgangen til filtret i dennes top. Suspensionen var fremstillet på basis af 10 liter kultur med en OD600 på ca. 2,5, som blev blandet med det aftappede vand fra filtret. Ca. fire timer inden anlægget blev sat i gang, blev blandingen påhældt filtret. Driftsbetingelser: Filter 1 og filter 2 med identisk fyldning: NEVTRACO med et bærelag af kis. Filter 1 og filter 2: Koblet på filteret vand (renvand) efter det eksisterende store sandfilter. Flow filter 1: 1 m³/h (norm i filter er 2.4 m³/h). Flow filter 2: 0,4 m³/h (norm i filter er 2.4 m³/h). I et forsøg på at analysere, hvor i filtrene BAM reduktionen fandt sted, påsattes den 4. december en MSH1-kultur efter samme princip som den tidligere påsætning. Derefter udtog vi prøver fra sideudtagene i filtrene gennem december måned. Som det fremgår, opnåede vi langtfra den samme reduktion, som vi havde på den forrige påsætning. Samtidig var det klart, at vi ikke kunne erkende, hvor den primære reduktion fandt sted ned gennem filtrene, det var koncentrationsforskellene for små til. Det fremgår også, at der ikke var forskel på filter 1 med et flow på 1 m 3 /time og filter 2 med et flow på 0,4 m 3 /time. Dette giver en forøgelse i opholdstiden på 2,5 gange, men dette er ikke nok til en signifikant forøgelse i reduktionen. FIGUR 13 BAM-KONCENTRATIONER [µg/l] EFTER FJERDE PÅSÆTNING. ØVERSTE RÆKKE ER FILTER 1, NEDERSTE RÆKKE ER FILTER 2. REDUKTI- ONEN ER MANGLENDE ELLER MINDRE END 10 %. Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 19
20 3.10 Tilgangs- og afgangskoncentrationer over hele måleperioden Når man sammenstiller alle målingerne fra vores forsøg får man et udmærket overblik over den meget stabile tilgangs koncentration af BAM, som med en lille årstidsvariation ligger omkring 0,35 µg/l. FIGUR 14 INDHOLDET AF BAM I TILGANGEN AF RÅVAND OG RENVAND TIL ANLÆGGET OVER HELE FORSØGSPERIODEN. Der er ikke nogen umiddelbar tendens til hverken stigende eller faldende indhold i råvandet. FIGUR 15 BAM-KONCENTRATIONEN I AFGANGEN FRA PILOTANLÆGGET GENNEM HELE FORSØGSPERIODEN. Afgangskoncentrationerne har desværre ikke været meget lavere end tilgangskoncentrationerne, generelt ca. 10 % under, med en undtagelse ved tredje påsætning i oktober, hvor vi opnåede en reduktion på ca. 50 %. Denne viste sig dog ikke at være vedvarende. 20 Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.
21 Referencer Holtze, M., Sørensen, S., Sørensen, J., Hansen, H., and Aamand, J., 2007, Biostimulation and enrichment of 2,6dichlorobenzamidemineralising soil bacterial communities from dichlobenilexposed soil: Soil Biology and Biochemistry, v. 39, no. 1, p , doi: /j.soilbio Holtze, M.S., Hansen, H.C.B., Juhler, R.K., Sørensen, J., and Aamand, J., 2007, Microbial degradation pathways of the herbicide dichlobenil in soils with different history of dichlobenilexposure.: Environmental pollution (Barking, Essex_: 1987), v. 148, no. 1, p , doi: /j.envpol Jacobsen, O.S. Holtze, M. S. Sørensen, S. R. Aamand, J Sandfilter bioaugmentation of the pesticide metabolite, BAM, as a tool to cleanup drinking water contaminated by low concentrations. Proc. Pesticide Behaviour in Soils, Water and Air September York, UK. Jacobsen, O.S., Albers, C.N., Dreier, I., Koch, A.C Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet.- Udvikling af et mikrobiologisk rensningsprincip til anvendelse i traditionelle vandbehandlingsanlæg på vandværker til fjernelse af pesticid (BAM) i drikkevandet. Rapport fra Naturstyrelsen. ISBN nr Simonsen A., Holtze M S, Sørensen S R, Sørensen S J, Aamand J Mineralisation of 2,6- dichlorobenzamide (BAM) in dichlobenilexposed soils and isolation of a BAMmineralising Aminobacter sp. Environmental Pollution 144: Sørensen, S.R., Holtze, M.S., Simonsen, A., and Aamand, J., 2007, Degradation and mineralization of nanomolar concentrations of the herbicide dichlobenil and its persistent metabolite 2,6- dichlorobenzamide by Aminobacter spp. isolated from dichlobeniltreated soils.: Applied and environmental microbiology, v. 73, no. 2, p , doi: /AEM Nyt mikrobiologisk rensningsprincip til fjernelse af pesticid i drikkevandet. 21
22 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf.: (+45) www. nst.dk
Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?
Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereVandbehandling i trykfilter
Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse
Læs mereOPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/
OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening
Læs mereBioremediering af pesticidforurenet drikkevand i sandfiltre på vandværker
Bioremediering af pesticidforurenet drikkevand i sandfiltre på vandværker Jens Aamand 1 Lea Ellegaard-Jensen 3 Christoffer B. Harder 2 Flemming Ekelund 2 Christian N. Albers 1 1 Geological Survey of Denmark
Læs merefor Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for
Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:
Læs mereKilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.
Læs mereANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon: + 45 4925 0770
Udskrevet: 19-02-2013 Modtaget: 05-02-2013 Påbegyndt: 05-02-2013 Ordrenr.: 223619 Udtaget: 05.02.2013 kl. 11.25 Prøvetype: Drikkevand - Normal kontrol Prøvenr.: 9683/13 Temperatur ved prøvetagning 8.7
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2016 Resumé Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2016 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mereVandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.
Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereMIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG
MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG Christian Nyrop Albers Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereVenø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser
Venø Vandværk Indvindingstilladelse Venø Vandværk ligger Lønningen 20, Venø. Vandværket har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til november 2014. Organisationsform Vandværket er et A.m.b.a.
Læs mereBioKube kan benyttes i et sommerhus.
BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,
Læs mereNOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,
Læs mereVandindvinding i fremtiden
Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15
Læs mereVejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereIncimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele:
Produktdatablad Incimaxx Aqua S-D Beskrivelse: Surt produkt til rengøring og desinfektion af drikkevandssystemer og drikkevand til dyr Produktfordele: Fjerner hurtigt og effektivt kalk og alger i vandrør
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2017 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2017 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereJa! Grundvand Drikkevand. Kan vi rense os ud af problemerne? Kan vi rense os ud af problemerne? Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, PhD, Cand.scient.
ATV Jord og Grundvand, 4. marts 2019 Temadag 2, Hvad vil vi med vores grundvand? Vingsted Hotel og Konferencecenter, Bredsten v/vejle Ja! Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, PhD, Cand.scient. Grundvand
Læs mereBLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand
BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015
Læs mereUorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end
Læs mereEXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering
Etablering af store bundfældningsbassiner med slamskraber er ofte en kostbart investering. Driften af disse bassiner kan være meget uregelmæssigt, idet bundfældningsbassinerne naturligvis er meget afhængig
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereUndersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg
Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereKLAKS MØLLE VANDVÆRK Klaks Møllevej 24 8700 Horsens. Sendt pr. mail til: p.kjaer@pc.dk. Renovering af Klaks Mølle Vandværk
KLAKS MØLLE VANDVÆRK Klaks Møllevej 24 8700 Horsens Sendt pr. mail til: p.kjaer@pc.dk Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk
Læs mereFiltralite Air. Filtralite Air LUFTRENSNING. Effektiv lugtfjernelse
Filtralite Air Filtralite Air LUFTRENSNING Effektiv lugtfjernelse 1 2 Formål Ren luft er nødvendig for et behageligt liv. Lugt fra industri, landbrug og spildevandsrensning kan renses med biofilm i biofiltre.
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014
Læs mereUnit Magnet/posefiltre
Unit Magnet/posefiltre 1-100 mikron/2,4 210 m 3 /h Heco Magnet/posefilter Units anvendes, hvor der er behov for en komplet løsning for pålidelig fjernelse af magnetiske partikler og kombinerer fordelene
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mere(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL
(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere(05) BORINGSKONTROL. Smidstrup Vandværk Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje DIREKTE UNDERSØGELSE
Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20180406/004 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende
Læs mereAmmoniumproblemer på danske vandværker
Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger
Læs mere1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.
April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data
Læs mereVIDEREGÅENDE VANDBEHANDLING I VINDEBY Om erfaring med kulfilter
VIDEREGÅENDE VANDBEHANDLING I VINDEBY Om erfaring med kulfilter Driftsleder Jacob Tjørntved Davidsen Vindeby Vandforsyning ATV MØDE FREMTIDENS VANDFORSYNING RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 21. maj 2003
Læs mereNatur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet
KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre
Læs mereAnvendelsen af BAMnedbrydende. til oprensning af BAM/dichlobenilforurenet. Delrapport for fase 1. Miljøprojekt nr. 1424, 2012
Anvendelsen af BAMnedbrydende bakterier til oprensning af BAM/dichlobenilforurenet jord Delrapport for fase 1 Miljøprojekt nr. 1424, 2012 Titel: Anvendelsen af BAM-nedbrydende bakterier til oprensning
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereV. Å. Gram A/S www.vaagram.dk. Kompakt filteranlæg med manuel eller automatisk Rotorens
Kompakt filteranlæg med manuel eller automatisk Rotorens (FRS MAN eller FRS AUT). Velegnet til brug på uddannelsesinstitutioner og mindre værksteder el.lign., hvor der både skal afsuges fra maskiner og
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Indledning...2 Opgørelse...3 Samlet opgørelse...3 Børnehaver...4 Vuggestuer...4 Integrerede institutioner...5 Skolemad...6 Hjemkundskab...6 Fritidsklubber...7
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2008 Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 28. november 2014
Læs mereDøgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger
Døgnprøvetager Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Styrket kontrol med døgnprøvetageren Med en døgnprøvetager er det muligt at udtage et større prøvevolumen
Læs mereANALYSERAPPORT 1207675-252324
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=34] Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted. Anlægs-ID Fysisk-kemisk
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.
Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,
Læs mereHar I overskridelser af ammonium og nitrit?
Roskilde d. 26. januar 2018 Har I overskridelser af ammonium og nitrit? Lidt om nitrifikationsprocessen v. Karsten E. Jensen, Danwatec Krzysztof Kowalski, Jacob Haugaard Agenda Fjernelse af ammonium intet
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2018 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2018 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereANALYSERAPPORT
[@ANALYNR_START=6846] [@BARCODE= R] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel SOMMERSTED VEST VANDVÆRK C/O jens Peter Jensen KÆRVEJ 8 66 SOMMERSTED DÄNEMARK ANALYSERAPPORT 4974-6846 Ordre Analyse nr. Prøvens
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereAnsøgers navn og adresse: Marienborg Gods Marienborg Allé 3 A 4780 Stege
Ansøgers navn og adresse: Marienborg Gods Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Afsender: Vordingborg Kommune Teknik og Miljø Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg 55363636 Dato: Sag nr. Ansøgning om tilladelse
Læs mereDryp dyser til individuel montage
Dryp dyser til individuel montage 1015-04 dryp med luge til inspektion, med filter og bagudvendt dryp. Ydelse 4 l/t. Hul til montage Ø 3,6 mm 1115-02 dryp selvkompenserende dryp, kan åbnes. Ydelse 2 l/t
Læs mereYderligere Informationer til Ordernr
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel VANDCENTER SYD AS VANDVÆRKSVEJ 7 ODENSE C DÄNEMARK Dato 7.9.6 46 Yderligere Informationer til Ordernr. 78834
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereNotat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt
Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt til forsuring af kvæggylle Af Amparo Gómez Cortina og Mathias Andersen, AgroTech NOTAT AF ACO, MXA. AGROTECH oktober 2015 1. INDLENING I forbindelse
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereRisikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk
Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereNetværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com
Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereDet ny vandhus i Køge &Testfaciliteter i vandhuset Muligheder og behov
Det ny vandhus i Køge &Testfaciliteter i vandhuset Muligheder og behov Presentation af projektet Hvorfor, hvor og hvad Forsyningssikkerhed og modernet vandbehandling Fremtiden & fleksibilitet Videns center
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereInformation til forbrugerne om drikkevandet Februar 2016
Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2016 Visse Vandværk A.m.b.a. www.vissevand.dk Indholdsfortegnelse Regnskabets hovedtal for 2015 Se nedenfor Regnskab kan efter generalforsamlingen ses
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2017
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes
Læs mereAdresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.
Læs mereFjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling
Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling Erik Arvin, Hans-Jørgen Albrechtsen, Charlotte B. Corfitzen & Camilla Ferguson Dansk Vand Konference 2010, DANVA 12-13 oktober 2010
Læs mereFiltralite Pure. Filtralite Pure DRIKKEVAND. Filtering the water for tomorrow
Filtralite Pure DRIKKEVAND Filtering the water for tomorrow Ønsker du Større vandydelse uden at udvide eksisterende anlæg? Lavere driftsomkostninger? En bæredygtig løsning til vandfiltrering? Et produkt,
Læs mere(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL
(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20160601/010 1. juni 2016 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har
Læs mereAutomatiseret Alarmbaseret Prøvetagning. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden
Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden 28-6-2015 1 Projekt 7640.2013: Projekt-titel: Automatiseret alarmbaseret prøvetagning (AAP) Hovedansøger: Amphi-Bac
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereFremtidens biologiske rensning af spildevand
RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har
Læs mereRegnvandstunnel. Installations- og driftsvejledning
Installations- og driftsvejledning Sortiment Varenummer Produkt 230010 Oldebjerg regnvandstunnel 300 l. 231004 Endeplade 2 stk. 19181280 Samlepinde til regnvandstunnel 6 stk. Udluftning ø110mm Inspektionslåg
Læs mereYderligere Informationer til Ordernr
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel VANDCENTER SYD AS VANDVÆRKSVEJ 7 5 ODENSE C DÄNEMARK Dato 4.8.7 46 Yderligere Informationer til Ordernr.
Læs mereCase fra Ebeltoft Kommune Pumpeledning fra Tirstrup
Case fra Ebeltoft Kommune Pumpeledning fra Tirstrup Temadag om lugt og svovlbrinte i afløbssystemer 15. Juni 2006 Ved Lilian Kloster Ebeltoft Kommunale Kloakforsyning, Driftsafdelingen Lugtgener fra Tirstrup-Rosmus-Balle-kloakledningen
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereBlødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul
STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund
Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs merePrøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :
Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION
KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik
Læs mere