Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed"

Transkript

1 Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet Inuk Xtra Upernaaq Forår 2010 PAARISA Paasisat siunnersuutillu Fakta og gode råd Iminngikkaluarluni qitittoqarsinnaavoq Man kan sagtens danse uden at drikke Angajoqqaat imeriaatsiminnik sunniisarput Forældre påvirker børnenes drikkevaner Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed Imigassaq pillugu inuusuttunut quppersagaliaq Ny alkoholpjece til unge 1

2 Aalakuungaarama igaffimmi nerriviusap qaani issiallunga natermut meriarpunga, aqqarama erruiffimmut meriarpunga i nnaramalu pallorlunga meriaanni sinillunga. Tassa immiaaqqamik ataaseq sinnerlu imeq qaarama pisoq. Taamalu taamani inuusuttua raallunga inequgisara fiisteqatigi sarput taamatut takutikkusunngitsigalugu. Inuusuttunut atuagassiaq INUK saqqummer sin ne qartarpoq PAARISA-mit. Ungsdomsmagasinet INUK udgives af PAARISA. Ilanngutassiuisut * Korrespondenter: Aminnguaq Dahl Petrussen Alice Sørensen Arnaq Nielsen Kontakt INUK attavigisinnaavat: tlf * fax INUK, PAARISA, postboks 1160, 3900 Nuuk Akisussaasoq * Ansvarshavende: Bodil Karlshøj Poulsen Aaqqissuisut * Redaktion: Nukaraq Eugenius, Sofie Jessen, PAARISA tlf Ilioqqaasoq ilusiliisorlu * Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA, Nina Spore Kreutzmann Naqiterneqarfia * Tryk: Naqitat A/S Amerlassusia * Oplag: ISSN Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt Pisartagaqarneq * Abonnement Kalaallit Nunaat * Grønland 75 kr. Nunani avannarlerni * Norden 95 kr. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tigu saanerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kilde angivelse. Saqqaanik assiliisoq / Forside foto: Anda Hansen Isummannik saqqummiussaqarusukkuit uu nga allassinnaavutit: Har du lyst til at komme med din mening, kan du skrive til: INUK inuusuttunut atuagassiamut ate ritinne qar poq; oqaaseq inuk isu ma qar tinneqarpoq inuup ta mak kii suu ne ra nik, pinnguutigalugu qaamane qar neq, anersaaqarneq aamma ateq, oqaaserlu inuk aamma inuup inuttut pissusianut nalunaaqutaasoq. Eqqaamasaq nuanninngikkaluaqisoq ilikka (kanne)rpara qanoq sukkatigisumik qanorlu amerlatigisunik imernissara. Sulili ilik kavin ngilara, tassami ilaanni killissara eqqu maffigin ngit soor tar para. Taamaattoqarsimagaangallu peqqissimissutigisannik pisoqartarpoq. Meeraagama anaanaga imerajuppoq. Suli meeraatillunga toqqissiallaatigeqisannik imerunnaarpoq. Anaanama imerajunnerani eqqaamasat nuanninngitsut amerlaqaat. Ulloq manna tikillugu ulluinnarni inuuninnut sunniuttar put aamma uanga nammineq meeqqannik perorsaaninnut. Meeqqakkami eqqaamasassaannik nuannin ngitsunik tunerusunngilakka. Inuit amerlaqaat uattulli imigassartortoqartillugu nuanninngitsunik eqqaamasaqartut, kisiannili aamma amerlapput imigassamik atuillaqqissut imaluunniit atuinngivissut. INUK-mi uani imigassaq imeriaaserlu samm ine qarput. Misilittak kaminnik isummaminnillu saqqummiisut isumassarsiorfigikkit, imaassinnaavoq illit qanoq imeriaaseqarusunninnik imaluunniit iminngilluinnarusunninnik isumassarsititsisut. Eqqaamassalluguli pingaartuusoraara: allan ngu inissamut kingu sinaartoqanngisaannarpoq. Oqallilluarisi! Alice Sørensen INUK er navnet på ungdomsmagasinet; inuk (mennesket) betyder enheden af mennesket, som udgøres af lys, ånd og navn, og inuk er menneskets væsen.

3 Jeg var så fuld, at jeg sad på køkkenbordet og brækkede mig ned på gulvet. Og da jeg kom ned fra bordet, brækkede jeg mig i køkkenvasken, og i sengen lå jeg på maven og sov i mit eget bræk. Sådan gik det, da jeg for første gang havde drukket mere end en øl. Dengang var jeg meget ung, og jeg var meget ked af at vise mig på den måde overfor en af dem, som vi var til fest sammen med. Det var en fyr, som jeg virkelig godt kunne lide. Den oplevelse var bestemt ikke sjov, men den lærte mig (nogenlunde) hvor hurtigt og hvor meget jeg kunne tillade mig at drikke. Jeg har dog ikke lært det helt endnu, for nogle gange glemmer jeg, hvor mine græn ser går. Og så sker der sommetider ting, som jeg fortryder. Dengang jeg var barn, drak min mor meget. Men det holdt hun heldigvis op med, mens jeg stadig var barn. Jeg har mange dårlige minder fra den tid, hvor min mor drak. Og det har stadig indflydelse på mig i dag også i min opdragelse af mine egne børn. Jeg ønsker ikke at give mine børn dårlige minder. Mange mennesker har ligesom jeg, haft dårlige oplevelser med alkohol. Men mange mennesker er også i stand til at bruge alkohol på en god måde og andre lader helt være med at drikke. Emnet i dette nummer af INUK er alkohol og drikkevaner. Her kan du få idéer og inspiration fra nogle mennesker, der fortæller om deres oplevelser og tanker. Måske finder du ud af hvordan du synes dine drikkevaner skal være, eller også beslutter du dig for, at du slet ikke vil drikke alkohol. Det jeg synes er vigtig at huske er: At det aldrig er for sent at ændre sig. God diskussion! Alice Sørensen 3

4 Nalunngiliuk? Imigassamik pinngitsuuisinnaajunnaarnissamut qaninnerussagavit: Ilaqutariinni imigassamik ajornartorsiuteqartoqareerpat Annertuumik imersinnaaguit malugerpiarnagulu Imeraangavit tamatigut annertuumik sukkasuumillu imertaruit Isumaqaruit imigassap imminut avatangiisinnullu nuannarinninnerulersittaraatit Vidste du, at: Du har lettere ved at blive afhængig af alkohol, hvis du: Kommer fra en familie, hvor der i forvejen er alkoholproblemer Kan drikke rigtig meget uden at reagere på det Drikker rigtigt meget, rigtig hurtigt, hver gang Synes, at alkohol hjælper dig til at få det meget bedre med dig selv og dine omgivelser Promillit ima sunniuttarput! 0,2 promilli: Timit niaqqulluunniit kakillaaluppoq sajorujulluniluunniit, isiginerit ajornerulerluni. 0,5 promilli: Aalakuualaarputit, qasukkarputit imminullu tatiginerulerlutit. Qanoq pisoqar ne ra nik maliinnaasinnaanerit annikillivoq, nikeriar nerillu aalajangersimasut eqqorluaruminaassipput. 0,8 promilli: Aalakoornerit maanna malugi sinnaalluarpat. Nuannisarputit immaqalu pisarninnit oqalunnerullutillu qitinneruvutit, kisianni iliuutsitit suli nalunngilatit. Iliuuseqarniarnerit kigaannerulerpoq ataqatigiissaarinerlunnerulerlutillu. 1,2 promilli: Aalakoorputit. Pikkorlupputit, niutit aqukkuminaannerulerput assullu nipituumik oqalullutit. Imminut isornartorsiorpiarsinnaajunnaarputit. Isumannaatsumillu cykelersinnaajunnaalerputit. 1,5-2,0 promilli: Aalakoortupilussuuvutit. Kiinnat kissarlunilu aappilavoq, isigisatillu nak kuteq qajaavatit. Oqqarlupputit. Uppeqqajaavutit makitanerlullutillu. Eqqaamaniarnerit immikkoortit siniarnerillu ajortipput, tassanngaannarlu qasusorujussuanngorsinnaallutit. 2,0-3,0 promilli: Timip toqunartuninnerata malunnaatai takkussinnaapput ilisimajunnaarlutilluunniit. 4,0 promilli: Inuunerit ulorianartorsiorpoq, a nersaartuutivit aqunneqarfiat qaratsanniittoq nukillaarsinnaammat. Sådan virker promillerne! 0,2 promille: Du føler en let snurren eller sit ren i kroppen eller hovedet, og du begynder at få sværere ved at fokusere. 0,5 promille: Nu mærker du en let rus og føler dig afslappet og mere selvsikker. Du er dårligere til at opfatte situationer og udføre præcise bevægelser. 0,8 promille: Du kan klart mærke, at du er beruset. Du slår dig løs, snakker og danser måske mere, end du plejer, men du ved stadig, hvad du gør. Du er langsommere til at reagere og dårligere til at koordinere. 1,2 promille: Nu er du fuld. Du er klodset, usikker på benene og snakker meget højt. Du har ikke længere særlig megen selvkritik. Du kan ikke længere køre sikkert på cykel. 1,5-2,0 promille: Du er meget fuld. Du er varm og rød i ansigtet, og dit blik er stirrende. Du kan næsten ikke tale rent. Du tumler rundt, kan ikke holde balancen. Du har svært ved at huske og skelne ting, og du kan pludselig blive meget træt. 2,0-3,0 promille: Du kan få symptomer på forgiftning, evt. bevidstløshed. 4,0 promille: Du er i livsfare, fordi ånde drætscentret i hjernen kan lammes. 4

5 Malugiuk! Inuusuttut amerlanerit aalakoornartoq mamarinngilaat. Aalakoornartut ilaat mamarnerulersinniarlugit sodavandinik akoreerneqartarput, mamaaginnittut imertinniarlugit. Obs! De færreste unge kan ikke lide smagen af alkohol. I alkohol-sodavandene er den grimme smag fjernet. På den måde får man folk til at drikke, selvom de ikke kan lide alkohol. Aalakoornani fisterneq Sapinngisamik kingusissukkut imertalerit, 18-ileereernissat utaqqiuk. Kigaatsumik imerit, imikkavit sunniutai kingusinaartinnak maluginiassagakkit. Kimittuunik imernak, kimikinnernik soorlu immiaaqqanik imerit. Annikitsumik imerit. Ataaseq marlulluunniit nuannisaarutigisinnaavatit, taamaalillutit imerpallaarnerup kingunipilui misigissanngilatit. Niviarsiaraaguit sianigissavat niviarsiaqqat nukappiaqqanit imigassaq sapernerusarmassuk. Imminut maluginiarit, aalakoorpallaaleruillu imerunnaarlutit. Imaluunniit ilatit oqarfigikkit aalakoorpallaaleruit imerunnaartissagaatsit. Imerusukkuit imissaatit, imerusunngikkuit oqassaatit. Imminut maluginiarit, imigassaq qanoq annertutigisoq imissallugu ilinnut iluarnerpaajusoq. Nuanniitsut ingalassimaniakkit. Aalakoornartuinnarmik imernak. Ataasitoreeraangavit imermik imaluunniit sodavandimik imerit. Najorsinissannut taarsiullugu qitigit! Drik uden druk Begynd at drikke så sent som muligt - vent til du er over 18 år. Drik langsomt, så du når at mærke virkningen, inden det er for sent. Drik alkoholsvagt, f. eks. øl i stedet for spiritus. Drik kun lidt. Du kan sagtens have det sjovt efter en eller to genstande, og du undgår de negative virkninger af at drikke for meget. Pas ekstra på, hvis du er pige - piger tåler alkohol dårligere end drenge. Bevar overblikket og stop - eller få andre til at stoppe dig - hvis du bliver for påvirket. Drik kun, hvis du selv vil - ellers sig fra. Lær dig selv at kende - find ud af, hvor lidt alkohol, der skal til for at opnå en positiv effekt og undgå de negative. Lad være med kun at drikke alkohol. Drik et glas vand eller en sodavand, hver gang du har dukket en genstand. Skift vodkaflasken ud med et par smarte moves! 5

6 Aalakoorpallaalersoq - Ima ikiorsinnaavat: Oqarfigiuk aalakoorpallaalersoq. Imermik sodavandimilluunnit tuniuk. Imigassat qimallugit silamukaqatigiuk. Ajorani angerlamut apuunnissaa isumagiuk. Sådan kan du hjælpe - Hvis én, du kender, er ved at få for meget: Fortæl din ven, at han/hun er ved at blive for fuld. Giv din ven et glas vand eller en sodavand. Gå udenfor sammen, så din ven kommer væk fra flaskerne. Sørg for, at din ven kommer sikkert hjem. Aalakoornartup timimi ingerlaarnera Aalakoornartutoruit aalakoornartoq aqajaqqunnut ingerlaaqqaassaaq, tassaanngaanniit aammut akulerutissaaq tingunnullu ingerlalluni. Tinguup toqunartoq (soorlu aalakoornartoq) aanniittoq piiartarpaa. Toqunartut kiagunnikkut quukkut anarnikkullu timimiit piiarneqartarput. Imigassartoraangavit tinguut assoruulertarpoq. Tinguup sulinera angummassinnaanngikkaangat imigassaq aakkut timinnut qaratsannullu ingerlanneqartarpoq. Aalakoornartup qaratsat ima sunnertigisarpaa, qaratsat nalinginnaasumik suliunnaartarluni - aalakuulerlutit. Imersinnaasatit sinnerlugit imeruit napparsimalissaatit. Merianngullutit niaqorlullutillu aqagutaaruit, tassa timivit oqaluttuukkaatit toqunartutorsimasutit. Aqagutaarneq ullup ataatsip ingerlanerani qaangiuttarpoq. Aalakoornartoq akuutissaammat arrortinneqarsinnaasoq, timivit ajoqutigisinnaavaa akulikippallaamik annertuallaamillu aalakoornartutortaruit. Alkoholens rejse gennem kroppen Når du drikker alkohol, havner stoffet i første omgang i mavesækken, herefter transporteres det ud i blodet, senere til leveren. Fiistertuni Iminnginnissamut peqqutit tallimat: Peqqissimissutigisannik iliuuseqarnavianngilatit. Silaqaruit kammattaarisinnaasatit aappartaarisinnaasatilluunniit takulluarnerullugillu eqqaamalluarnerussavatit. Oqqattut akerleriittullu akuleruffiginnginnerussavatit. Fiisternermi ajortissanngilatit aqagutaarnallu. Iminngikkaluarlusi kammatit aappalluunniit ilaginissaat pikkoriffiginerulissavat. 5 fordele ved ikke at drikke til festen: Du undgår at gøre noget, du bagefter vil fortryde. Du har lettere ved at se nye venner og evt. kommende kærester i klare lys, hvis du er klar i hovedet. Du får lettere ved at undgå konflikter og skænderier. Du undgår at få det dårligt til festen eller dagen efter - nul tømmermænd. Du bliver bedre og bedre til at være sammen med dine venner og evt. kærester, uden at I absolut skal være påvirkede. Leveren sørger for at filtrere forskellige gift-stoffer (som f. eks. alkohol) fra. Senere bliver disse stoffer sendt ud af kroppen som sved, urin og afføring. Leveren kommer på overarbejde, når du drikker. Hvis den ikke når at følge med, sendes alkoholen via blodet ud i din krop og op i din hjerne. Alkoholen påvirker dine hjerneceller så meget, at din hjerne holder op med at fungere normalt - du føler dig fuld. Drikker du mere, end du kan tåle, bliver du syg. Når du får tømmermænd med hovedpine og kvalme, er det kroppens måde at fortælle dig, at du har indtaget et giftstof. Tømmermændene forsvinder efter ca. et døgn. Men fordi alkohol er et organisk opløsningsmiddel, risikerer din krop at tage skade, hvis du drikker alt for meget alt for ofte. 6

7 Nalunngiliuk? 16-inik ukioqarluni ataaseq marlulluunniit imeraanni isumannaannerpaajusoq. Taakku sinnerlugit imeruit: Pisut malinnaaviginiarneri ajornarsissaaq navianartullu takujuminaassissapput. Oqqattut, paggittut, ajutoortut atoqatigiinnermilu misigisat nuanninngitsut misiginissaat qaninnerussavatit. Vidste du, at: Hvis man som 16-årig drikker 1-2 genstande til en fest, er man på den sikre side. Drikker man meget mere: Bliver det sværere at overskue situationer og vurdere risiko. Er man mere udsat for f.eks. skænderier, slagsmål, ulykker og uønskede seksuelle oplevelser. Paasissutissanik aallerfik / Kilde: (til alle overstående) 15-nik ukiullit minnerpaamik marloriarlutik aalakoorsimasut: 15-årige, der har været fulde mindst 2 gange: Danmark 65 % 67 % Wales 61 % 59 % Skotland 53 % 51 % Finland 52 % 50 % Østrig 46 % 30 % Grønland 46 % 46 % Slovakiet 46 % 20 % Nordirland 44 % 36 % Canada 39 % 38 % Tyskland 34 % 26 % Polen 34 % 18 % Belgien 31 % 16 % Norge 30 % 29 % Sverige 27 % 22 % Frankrig 24 % 13 % Spanien 23 % 19 % Schweiz 22 % 13 % Rusland 21 % 12 % Paasissutissanik aallerfik / Kilde: (til tabellet) 7

8 Allattoq: Arnaq Nielsen Assiliisoq: Inuk Silis Høegh Vivip imerusunngitsunut siunnersuutai: Imminut upperigit nukittullutillu. Qanorluunniit ittuugaluaruit ajunngilatit akuerineqartariaqarlutillu. Allat qanoq eqqarsarnersut soqutigeqinagit, aamma imerneq pineqanngikkaluarpalluunniit. 8

9 - Imigassaq nuanna rin ngi lara, assigiin ngitsu nil lu pissuteqarlunga imerneq ajorpunga, Vivi Søren sen oqarpoq. Taamaakkaluartoq kammalaatini imeraa ngata akornanni nuannisaqataasarpoq - Isumaqarpunga imigassaq misilikkusun ngikkaanni isumaq aalajangiusimasariaqartoq. Tassami allat sussanersutit aquttussaan ngilaat. Piumanngikkaannimi naaggaarsinnaaneq pingaarnerpaavoq. Imaanngilaq allat taamaappata illit taamaas sasutit, Vivip isummani aalajangi usi marpasillugu oqarpoq. Imerneq ajortupajuit! Vivip maanna tusagassiortunngorniarnini ingerlallugu AG-p Danmarkimi immikkoortortaqarfiani su ngiusaatigalugu sulivoq. Taanna isumaqarpoq inuusuttuaqqat imer neq ajortut torrassuusut. - Soorunami inuusuttuaraanermi misileraasoqartarpoq, aamma inuup nammineerluni aalajangissavaa imertassanerluni. Kisianni imerneq ajortut torragi neruakka. Imerneq ajortut inuusuttuaraqatiminnut maligassiu isuupput. Allannguerusussuseq akisussaaffimmillu tigusineq takutittarpaat. Sooq torraa nia rut ta imigassartorluta immitsinnut allan ngor tissaagut? Vivi aperivoq. Vivi Sørensen 23-nik ukioqarpoq, inillu missaanni ukioqarluni imigassamik misi liisarnikuuvoq. Amerlasooriarluni kam malaatiminit imigassamik misileeqqusisunik naammattuuisarpoq. Taamaaligaangata usseqqusaat misilittarpai, tamatigulli mamarineq ajorpai nuannarissanagulu. - Qungasera iluaallisarpoq, aammami imeraangama eqqumiillilaartarunarama, Vivi oqarpoq illarlunilu. Imigassartorani nuannaarneq Naak imersimanngikkarluarluni imigassarlu nuannarinngikkaluarlugu, kammalaatimi imertut akor nanniittarpoq. Taamaakkaluartoq nuannisarnera annikinneruneq ajorpoq. - Kammalaatikka imerujoortut ilagisarpak ka. Ilaanni illarnartaqaat aalakuualaaleraa ngamik, sapiillisarput illarnerulertarlutillu. Nuannisaqatigalugit oqa loqa ti gerujoortarpakka, illaqattaaqatigisarlugillu. Aamma imigassartunngikkaluarlunga qiteqatigisinnaasar pakka, Vivi oqarpoq. Vivip kammalaatini imertut ilagigaangami git sutortarnersoq aperaarput. - Colamik kaffimilluunniit aalakoortarpu nga, Vivi illariaa tigaluni oqarpoq. Allat aqussanngilaatsit Nammineq piumanngikkaluarluni inuusuttuaraqati nit akuereqqulluni imigassamik misiliisoqartarpoq. Eqqumiigineqartarpoq Inuusuttuaraanermi nalinginnaavoq ussernartunik misileraaniaalunneq. Vivi imerneq ajorami kammalaatiminit allanillu tupigine qartarpoq. Naartusorisarpaat imaluunniit nakorsaatitorsorisarlugu. - Eqqumiigisarpaat imerusunneq ajorama. Imigassartorneq ajorama isumaqartarput aamma upperi sara piinnarlugu imerneq ajortunga, Vivi Bahai-mik upperisalik oqarpoq. Upperisaanimi allassimavoq imigassaq tassaasoq tarnimut toqunartoq. Taamaakkaluartoq imerneq ajornerminut upperisani kisimi pissutaanngitsoq erseqqissaatigaa. - Imigassaq nuannarinngilara, aamma inui aqati giin ni inunnullu ataasiakkaanut sunniutigisartagai nuanna rinngilakka. Soorlu n unatsinni imerajuttut su mi ta maani takussaasarput. Brugsenip saavani imertut, sumi tamaani artuleqqasut. Tamanna ajorpoq. Ajutoortoqarsinnaavoq Vivip imigassartortarnermut akerliunera erseqqippoq. Aalakoorniaannarlutik imertut nuannarinngilai, nuannisartulli akornaniissinnaalluni. Imigassartornerli kingunipi loqarsinnaasoq ilisimavaa. - Inuusuttuaraalluni imerpallaarluni aju toor toqar sin naavoq. Aamma inuusuttuararpassuit silami imerniarsarisarput. Taavalu silami artulertoorsinnaallutik. Taavami taak ku ajutooraluarpata susoqassava? Vivi naggasiilluni aperivoq. 9

10 Af Arnaq Nielsen Foto: Inuk Silis Høegh - Jeg kan ikke lide alkohol, og der er flere grunde til, at jeg ikke drikker, siger Vivi Sørensen. Hun hygger sig sammen med sine venner, også når de drikker Vivi er 23 år gammel, hun har prøvet at drikke nogle gange siden hun var år. Flere gange har hun oplevet, at hendes venner der selv drak, syntes, at hun også skulle prøve. Så smagte hun jo også på det, men hun kunne ikke lide det og syntes heller ikke, at det var sjovt. - Jeg fik det dårligt i halsen hver gang jeg prøvede, og jeg blev vist også lidt underlig når jeg drak, siger Vivi Sørensen og griner. Glad uden at drikke Selv om hun ikke drikker og ikke kan lide alkohol, er hun sammen med sine venner, når de drikker. Og hun kan sagtens hygge sig. - Jeg plejer at være sammen med mine venner, når de drikker og hygger sig. Og sommetider bliver de ret sjove, når de bliver lidt fulde og bliver mere modige og griner mere. Jeg hygger mig sammen med dem og snakker med dem om alt muligt og griner sammen med dem. Og selv om jeg ikke drikker, kan vi danse sammen, siger Vivi. Vi spørger Vivi hvad hun så drikker, når hun er sammen med sine venner, der drikker alkohol. - Jeg bliver fuld af cola eller kaffe, siger Vivi og griner. Ingen skal styre dig Nogle prøver at drikke, selv om de måske ikke har lyst, men de gør det for at blive accepteret af de andre. - Jeg mener, at man er nødt til at være meget bestemt, hvis man ikke vil prøve at drikke. Altså, andre skal jo ikke bestemme, hvad du skal gøre. Har man ikke lyst til det, er det vigtigt at kunne sige nej. Fordi andre gør noget, behøver du jo ikke at gøre det samme, siger Vivi og lyder meget bestemt. Seje alkoholfrie! Vivi er i gang med sin uddannelse til journalist, og nu er hun i praktik i AG s afdeling i Danmark. Og hun synes, at unge der ikke drikker er alletiders. - Selvfølgelig prøver man forskellige ting, når man er ung, og de må jo selv bestemme, om de vil drikke. Men jeg synes faktisk, at unge, der ikke drikker er mere seje. Unge der ikke drikker, er forbilleder for andre unge. På den måde viser de deres ønske om forandring og deres lyst til at tage ansvar. Hvorfor skal vi drikke og gøre os anderledes end vi er, når vi nu bare gerne vil være så seje? Spørger Vivi. Hun er mærkelig Mens man er ung, løber man ind i mange fristelser og prøver lidt forskelligt. Hendes venner og også andre synes, at hun er lidt underlig, fordi hun ikke drikker. Tit tror de, at hun er gravid eller tager medicin. - De synes, det er mærkeligt, at jeg ikke har lyst til at drikke. Og nogle af dem tror, at jeg ikke drikker på grund af min tro, siger Vivi, som er Bahai-troende. I dette trossamfunds skrifter står der da også, at alkohol er dødeligt gift for sjælen. Alligevel mener hun bestemt, at hendes tro ikke er den eneste grund til, at hun ikke drikker. - Jeg kan ikke lide alkohol, og jeg kan ikke lide den virkning, som alkohol ofte har på både samfundet og enkelte mennesker. For eksempel ser man jo alkoholikere alle mulige steder. De står og drikker foran Brugsen og ligger og er stangdrukne både her og der. Og det er bestemt ikke godt. Kan ende galt Det er tydeligt, at Vivi ikke er meget for drikkeri. Hun kan slet ikke lide, når folk drikker bare for at blive fulde, men hun kan være sammen med mennesker, der drikker for at have det hyggeligt sammen. Og hun er meget bevidst om, at drikkeri kan ende rigtig galt. - Når man er ung og drikker for meget, kan man risikere at det ender galt. Og mange unge går rundt og drikker udenfor. Nogle af dem falder om af druk. Hvad skal man så gøre, hvis det går rigtig dårligt for dem, spørger Vivi til sidst. 10

11 Vivis råd til dem, der ikke vil drikke: - Tro på dig selv og vær stærk. - Du er god nok, lige meget hvordan du er, og det skal andre respektere dig for. - Lad være med at tænke på, hvad andre synes, heller ikke når det drejer sig om andre ting end alkohol. 11

12 Perorsagaaneq, misigissutsit, isummeriaaserlu inuusuttuaqqat imernissamut sunnertittarnerannut apeqqutaasartut, Rosa Svendsen isu maqarpoq Rosa Svendsen 14-inik ukioqartoq ataasiarluni imigassamik misiliiniikuuvoq, tassa 13-inik ukioqarluni. - Kammaga apersortimmat misilipparput, imatorsuaq malugisaqarpianngilanga ilakka illarsuataaraluartut. Ilutikka amerlanerit fiistertarput, ilaat sapaatit akunnerisa naaneri tamakkiallugit fiistertarput, Rosa oqaluttuarpoq. Rosa aalajangersimavoq imertarniarani. Aperineqaramili imertalissagaluaruni qanoq imeriaaseqassanerluni ima akivoq: - Killilimmik imertassagaluarpunga, qaqutikkut. Imigassaq ajunngitsumik killilimmillu atorlugu ajunngilaq. Imerajuttunngorusunngilaq Rosap imertarniarani aalajangernera imeqqaarami nuanniilliorsimaneranik pissuteqanngilaq, imeqqaarninimi nuannersutut eqqaamavaa. Kisianniliuna imigassap i nunnut ataasiakkaanut inuiaqatigiinnullumi akornu taanera takusinnaagamiuk imertarusunngitsoq. - Ilaasa imerneq ulluinnarsiutigilertarpaat, taamaalillutik i niminnit anisitaasinnaallutik. Uanga taamaaserusun ngilanga. Takusarpakka aamma inuit ilaat aalakuungaa ramik napasinnaanngitsulluunniit, tamanna meeqqanut isigitissallugu ajorpoq. Meeqqat isumaqalersinnaammata tamatigut taamatut aalakoortoqartartoq, Rosa aalajangersimarpasilluni oqarpoq. 12

13 Sunnertittarput Rosa isumaqarpoq inuusuttuaqqat taakkulu angajoqqaavisa imeriaasii ilaatigut assigiissinnaasartut. - Inuusuttuaqqat angajoqqaavisalu imeriaasiisa assigiissutaat takujuminaattarpoq, isumaqarpungali imerajuttunik angajoqqaaqarsimagaanni paarinerlutaallunilu imernissaq qaninne rusartoq. Imerajuttunik angajoqqaallit atuanngitsoornissamut, hashimut, cigarettinut imigassamullu qaninnerusarput. - Ilaalli angajoqqaatik imerajuttut tujormigingaaramikkit taamaannaveersaartarput, nalunnginnamikku qanoq nuanniitsigisoq. Inuusuttuaqqat imeriaasiinut sunniisartut Rosap assigiinngitsuusorai. - Soorunami angajoqqaat sunniisinnaapput, kisianni isigisat kammalaatillu aamma apeqqutaasarnermik. Taakku aamma sunniisinnaasaramik. Rosa isumaqarpoq inuusuttuaqqat imigassap tungaatigut sunnertianerat sunnertiannginneralluuniit aalajangersimasunik peqquteqartartoq: - Ilaat sunnertianerusarput allaninngaanniit. Perorsagaaneq, misigissutsit, isummeriaaseq siunissamullu takorluukkat inuusuttuaqqat sunnertianerannut apeqqutaasaqaat, Rosa oqarpoq. Meeqqat misiginerlutsinnagit Rosa aninilu anaanaminni kisimiittumi peroriartorput. - Aatsaat arfineq-pingasut missaannik ukioqarlunga anaanaga imertoq takuara, assullu eqqumiigaara alutoralugulu, Rosa eqqaasaqarpasilluni oqarpoq. - Meeraalluta anaanaga imissagaangami sinilereersugut anisarpoq, itinngitsugullu angerlareersimasarluni. Tamanna uannut aninnullu akornutaanngilaq, taamaattumik isumaqarpunga angajoqqaat ajunngitsumik imeriaaseqarniarunik maligassiuilluarniarunillu taamaattariaqartut. Rosa isumaqarpoq meeqqat inersimasunngorunik ajunngitsumik imeriaaseqalissagunik imaattariaqanngitsoq imertunik takunngisaannassasut. - Eqqissilluni imertoqarsinnaavoq aalakoorujussuanngikkaluarluni, aamma nerinermi eqqissilluni viinnisortoqarsinnaavoq. - Meeraallunga anaanaga imertoq takuneq ajorpara sungiusimanagulu, taamaattumik anaananniit sunnernerlunneqanngitsutut misigaanga, Rosa naggasiivoq. Allattoq: Alice Sørensen Assiliisoq: Leiff Josefsen 13

14 Opdragelse, følelser og holdninger påvirker unges drikkevaner, mener Rosa Svendsen 14-årige Rosa Svendsen har prøvet at være fuld en enkelt gang, da hun var 13 år. - Vi drak, da min veninde blev konfirme ret. Jeg kunne ikke mærke særlig meget, selvom de andre grinede helt vildt, husker hun. - De fleste i min alder har prøvet at være fulde. Nogle fester endda hver weekend. Rosa har besluttet sig for, at hun ikke vil drik ke alkohol i fremtiden. Men vi spørger hende allige vel, hvilket for hold hun vil have til alkohol, hvis hun n ogensinde skulle begynde at drikke. - Jeg skal ikke drik ke særlig meget og heller ikke særlig tit. Jeg synes, at det er ok at drikke lidt en gang imellem. 14

15 Vil ikke ende som alkoholiker Når Rosa nu har besluttet sig for at lade være med at drikke, skyldes det ikke, at hun havde det dårligt med alkohol, da hun prøvede det. Det var derimod en sjov oplevelse. Men hun gør det fordi hun har set, at alkohol kan skade nogle og også samfundet. - Alkohol bliver en fast del af hverdagen for nogle, der også mister deres bolig af den grund. Sådan vil jeg ikke ende. Jeg ser også mennesker, der er så fulde, at de ikke engang kan stå på deres ben, og det er ikke godt for børn at se på. Fordi de kan opfatte det som den naturlige måde at være på, når man er påvirket af alkohol, siger hun bestemt. Bliver påvirket Rosa mener, at unge og deres forældre kan have ligheder i deres drikkevaner. - Det kan være svært at se lighederne, men jeg mener, at o m sorgs svig tede børn med alkoholiserede forældre lettere be gynder at drikke, bliver væk fra skolen, ryger hash og smøger. - Men nogle unge, der er børn af alkoholikere, har haft det så dårligt med det, at de ikke ønsker at være ligesom deres forældre, fordi de selv kender problemerne med sådan nogle drikkevaner. Rosa tror, at flere forskellige ting påvirker de u nges drikkevaner. - Forældrene kan selvfølgelig påvirke deres børn, men børn og unge bliver også påvirket af deres miljø og deres venner. Rosa mener, at der er bestemte grunde til, at de unge påvirkes på forskellige måder: - Nogle er lettere at påvirke end andre. Det kommer an på, hvordan man er opdraget, hvad man føler, hvilke holdninger man har, og hvilke tanker man har om fremtiden, siger Rosa. Skån børnene Rosa og hendes storebror er vokset op hos deres enlige mor. - Det var først som otte-årig, at jeg så min mor drikke, og det syntes jeg var meget mærkeligt og interessant, fordi det var så nyt, fortæller hun eftertænksomt. - Når vores mor skulle drikke dengang gik hun først, efter at vi var faldet i søvn, og hun kom hjem, inden vi vågnede. Det har hverken skadet mig eller min storebror, at hun gjorde det. Derfor synes jeg, at forældre skulle gøre som vores mor, hvis de ønsker at være forbilleder for deres børn. Rosa mener, at alkohol ikke behøver at være helt bandlyst i hjemmet, når børnene skal påvirkes til at have gode drikkevaner. - Man kan sagtens nyde alkohol uden at drikke sig kanonfuld, og man kan også nyde et glas vin til maden. - Jeg synes ikke, at min mor har påvirket mig med dårlige drikkevaner, for i min barndom var jeg slet ikke vant til at se hende drikke, slutter Rosa. Af: Alice Sørensen Foto: Leiff Josefsen 15

16 Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa All. Aminnguaq Dahl Petrussen Assiliisoq Anda Hansen 16 Sisamanngornermiit sapaat ilanngullugu sapaatit akunneri tamaasa - imigassartortarsimalluni, nuanniitsunik misigisaqartarnerup kinguneranik Aqqap inuuneq toqqissisimasoq uterfigeqqippaa

17 17-inik ukioqarluni imigassaq usseq qaarpaa. Qallunaat nunaanni atuarpoq, kammalaatini ilaquttanilu unnus siuaaqati galugit ataasitorujoorput. Kammalaatini ilagigamigit, nuannisarpoq. Soorlulusooq imigassartoriarami nuannisarnerusoq. - Ilatta imigassat sakkortuut qallulermagit imeqataaginnarpunga, assullu nuannisarlunga. Tamaakkaluartorli imernerup aqukkuminaannera siullerpaamik imigassartorama aamma misigaara, oqarpoq. Unnuk taanna Aqqa aalakoorpoq. Kingumullu qiviaraa ngami imigassartoqqaarnini nuannersutut isigisarpaa. Imigassartorneq taamaattussaannartut misigilerpaa Aqqa Josefsen 25-nik ukioqarpoq, Aasiannilu Pilersuisumi sulilluni. Aasi anni k aperlak qaangiutilerpoq, qaamanerlu takkukkiartuaarpoq. - Nuunuutitaarnissarput erininarsiar tuaaq, Aqqa oqarpoq. Tassami aappa nilu apriilimi nuunuutitaassapput. Ullumikkut Aqqap inuunera toqqissisimanermik imaqarpoq. Taamaattuaannanngilarli. - Imertarallarama nuanniitsumik pissangarujunneq, timinnilu toqqissisimannginneq misigiuaannarpakka, misigissutsillu taakku ullumikkut atorunnaarpakka, Aqqa oqarpoq. Aqqami imerunnaarnikuuvoq. Tamannalu pissuteqarpoq Aqqap imigassamik aqutsisinnaannginnerata, pinngitsuuisinnaannginneratalu kingunerisaa nik nuanniitsunik misigisaqartarner nik. Qallunaat nunaanni atuarluni imigassamik misileeqqaarami uerivoq. Weekendiunissaa qilanaarisalerpaa, tassami kammalaatinilu fiisternissartik erinigilertaramiuk. - Imertalerama imigassap uannut sunniutai maluginianngilakka, tassami misigisaq nutaajuvoq, pissanganarlunilu. Freerfinnilu imernissaq taamaattussaannartut isigilerpara, oqarpoq. Nunatsinnut uterami Aqqap imerneq soqutigerpiarunnaarpaa, taamaattorli piffissap ingerlanerani imertarnera sakkortuseriaannarluni utersaarpoq. - Tallimanngorneq arfininngornerlu i mernissara kiisa naammagiunnaarpara, sisamanngorneq sapaallu ilan nguttalerlugit, Aqqa oqarpoq. Inummik malersuilerneq Fiistissatillutik kammalaatinilu Aqqap i naani imernertik aallartittarpaat. Kingorna imerniartarfiliaasarput. I laanni nangikkiartarput, aqaguanilu iteraangamik ingerlaannaq imeqqilertarlutik. - Aqaguani aallarteqqikkaangatta soorlu fiisternerput nuannerseriaannarsimasoq. Tallimanngorneq arfinin ngornerlu imerfigissallugit naamma giunnaarpakka, sisamanngorneq sapaallu ilannguttalerlugit, Aqqa oqaluttuarpoq. Ullut suliffissat nalli ukkaangata Aqqa aqagulorujussuartarpoq, tamannali soqutiginngitsuusaartarpaa, tassami freeqqileruni fiis teqqittussaagami. Taamatulli inuuneq kingunipiloqarpoq. Aqqa misigisaqarpoq inuunera nik mumisitsisumik, taassumalu kingu nerisaanik inummik aalajangersimasumik assut qinngarisaqalerpoq. Inuk taanna kamassaqarfigisorujussuuaa. Malugaalu imigassartorsimatilluni inummut tassunga kamassani sakkortunin ngortartoq. Imerniartarfimmi takugaangamiuk malersugarisarpaa persaralugu. Aninissaalu utaqqisarpaa. Ataasiaannaranilu saassullugu. - Ukiut arlallit malersugaraara. Imersimatinnanga saassussinnaanngiivillugu, imigassartorsimatillunga sapiilli suusisar punga malersugarisarlugulu. Aqaguani i teraangama assut ugguartarpunga, pissangalertarlungalu annilaangalerlunga arlaatigut akiniarne qassasoralunga, Aqqa oqaluttuarpoq. Piffissap ingerlanerani Aqqap kamassaa sakkortusigaluttuinnarpoq. Aqqallu kanngunartuliorsimatilluni imminut kamaannera aamma sakkortusigaluttuinnarpoq. - Imminut kamaakkaangama ilaatigut nuna iigarluunniit tilluarsinnaasarpak ka, pigisannillu eqqaallunga, oqaluttuarpoq. Imminut nakkarsarluni malugilerpaa Aqqap takusinnaaleraluttuinnarpaa i nuuneq taama ingerlallugu peqqin nanngitsoq. Inunnik kamaassaqarneq, taassumalu malitsigisaanik imminut kamaanneq inuunermut nakkarsaa taasoq paasiartulerpaa. - Eqqarsaatigisalerpara inuunera toqqissisimanerulersikkusullugu. Annilaa ngarusaarluni eqqissiveqarnani akuli kitsumillu imigassartorluni inuuneq qasunarilerpara eqiagilerlugulu, Aqqa oqaluttuarpoq. Aqqa imerneq ajortumik aappartaarusuppoq. Taamaalluni katersortarfimmut nipi lersortunik tusarnaariarluni arnamik naapitsivoq. - Ulluni taakkunani naggataamik ullut arlariit atasuinnarmik imerpunga, Aqqa oqarpoq. Aappariilerput, arnarlu taanna imerneq ajorpoq. Aappariileramik qaammatit marluk imigassartunngilaq, malugaalu imigassartorani inuuneq qanoq toqqissisimanartiginersoq tamannali ake qarpoq. - Piffissaq siulleq ussernartorsiorta qaanga, weekendinngulersorlu uniffeeruttarpunga, imminut mattullunga kiagorujuttuinnaasarlunga assullu i sumalul lunga. Tassa taama timima imigassaq pinngitsoorsinnaajunnaartigisimavaa, Aqqa oqaluttuarpoq. Pisariaqartikkunnaarpaa Aappartaareernermi kingorna arlaleriarluni fiisterpoq, malugaali imigassartorneq soqutigiunnaarsimallugu. - Kingullermik imerama imminut oqarfigaanga imigassaq pisariaqartin ngin nakku peqqinngikkaluarukku pitsaanerusoq. Maannalu imissaarnikuuvunga, Aqqa oqarpoq. Kammalaatit fiistileraangata ussernartorsiulaartaraluarluni naameersinnaanngornikuuvoq, nalunnginnamiuk kinguneri imminut iluaqutaanngitsut. - Ullumikkut toqqissisimasumik inuuvunga. Pissangarujunneq nuanniitsoq misigiunnaarpara, nalunnginnakku imigassartornerup kingorna aqussinnaajunnaarluni kanngunartuliorneq misigisimanagu. Imminut tatigineru lerpunga misigissutsillu tungaatigut ammanerulerlunga, Aqqa oqarpoq. Maannami Aqqap pissanganeq nuannersoq misigilersimavaa. Apriilimi aappanilu meerartaassapput. - Neriuppunga meerara alliguni uattut imigassamik atuisassanngitsoq, oqarpoq. 17

18 Føler ikke længere utryghed Før drak Aqqa fra torsdag til søndag hver eneste uge og det førte til en masse dårlige følelser, men nu har Aqqa igen fået et godt liv. Af: Aminnguaq Dahl Petrussen Foto: Anda Hansen 18

19 Han var 17 år, da han prøvede at drikke for første gang. Han gik i skole i Danmark, og han og hans venner og familie sad og hyggede sig om aftenen og fik en enkelt øl. Han havde det rart, fordi han var sammen med sine venner. Og det var ligesom sjovere, når han fik lidt at drik ke. Når nogle af de andre begyndte at drikke lidt stærkere sager, gjorde jeg det også bare, og jeg havde det rig tig sjovt. Men allerede fra begyndel sen kunne jeg faktisk mærke, hvor svært det er at styre drikkeriet, siger han. Aqqa blev fuld denne første aften. Og når han tænker tilbage på den første gang, husker han, hvor sjovt han havde det. Begyndte at tage drikkeriet som en selvfølge Aqqa Josefsen er 25 år gammel og arbejder i Aasiaat i Pilersuisut. I Aasiaat er mørketiden snart forbi, og det bliver lysere for hver dag der går. Vi glæder os meget til, at vi snart skal have en baby, siger Aqqa. Han og hans kæreste skal nemlig have et barn til april. I dag har Aqqa fået et trygt og godt liv. Og sådan har det bestemt ikke været før. Dengang jeg plejede at drikke, følte jeg altid en mærkelig spænding efter noget, som ikke var rart, og jeg havde altid uro i kroppen, men i dag er de følelser forsvundet, siger Aqqa. Aqqa er nemlig holdt op med at drikke. Og det skyldes, at han ikke kunne styre alkohol, og at hans afhængighed fremkaldte u lykkelige følelser hos ham. Efter at han først prøvede at drikke u nder skoleopholdet i Danmark, fik han smag for alkohol. Han begyndte at glæde sig til weekenderne, fordi han glædede sig til festerne med vennerne. Dengang jeg begyndte at drikke, var jeg ikke klar over den betydning, som det ville få for mig. Det var jo en ny følelse for mig, og det var spæn dende. Og jeg begyndte at føle, at det var naturligt at drikke, når jeg havde fri, siger han. Da han kom tilbage til Grønland, blev drikkeriet først mere ligegyldigt for ham, men som tiden gik, drak han mere og mere, og snart var situationen den sam me. På et tidspunkt var det ikke længe re nok at drikke om fredagen og lørdagen, men jeg måtte ligesom også drikke om torsdagen og søndagen, fortæller Aqqa. Forfølgelse af et andet menneske Når de skulle til fest, startede Aqqa og hans venner op på hans værelse. Bagefter fortsatte de sammen på værtshus. Sommetider fortsatte de også andre steder, og når de vågnede næste dag, fortsatte de med at drikke lige med det samme. - Når vi startede op næste dag, var det, som om festen blev endnu bedre. Jeg var ikke længere tilfreds med kun at drikke fredag og lørdag, men jeg måtte ligesom også drikke torsdag og søndag, fortæller Aqqa. Når han skulle på arbej de igen, havde Aqqa voldsomme tømmermænd, men han prøvede på at lade som ingenting, for det var jo snart fridag igen, hvor han kunne fortsætte med at feste. Men den måde at leve på fik alvorlige virkninger for ham. Aqqa be gyndte at få vrangforestillinger om sit liv, og en følge af det blev, at han blev meget vred på en bestemt person. Han begyndte virkelig at hade denne person. Og når han havde fået noget at drikke, følte han, at hadet overfor denne person voksede enormt. Når han så ham på værtshuset, forfulgte han ham og opførte sig fryg teligt imod ham. Han plejede at vente på ham udenfor. Og op til flere gange overfaldt han ham også. Jeg forfulgte ham i flere år. Når jeg var ædru, kunne jeg ikke finde på at gøre ham noget, men når jeg havde drukket, fik jeg mod nok til at forfølge ham. Når jeg vågnede dagen efter, ærgrede jeg mig altid over det, og jeg gik altid rundt med en frygt for, at han ville hævne sig på et eller andet tidspunkt, fortæller Aqqa. Som tiden gik blev Aqqa mere og mere vred. Og han blev også mere og mere vred på sig selv over de skammelige ting, som han havde gjort. Nogle gange kunne jeg hamre næven i jorden eller bokse ind i væg gen eller kaste rundt med mine ting, fordi jeg blev så gal på mig selv, fortæller han. Begyndte at føle sig mindreværdig som menneske Efterhånden kunne Aqqa se, at den form for liv ikke var særlig sundt. Han begyndte at forstå, at han blev et mindreværdigt menneske, når han følte had overfor andre mennesker, og når virkningen af det var, at han blev mere og mere gal på sig selv over det. Jeg begyndte at tænke på at få et godt og trygt liv. Han fortæller, at han blev træt af at rende rundt og være bange og føle sig utryg, og at livet med det tætte drikkeri begynd te at kede ham. Aqqa fik lyst til at få en kæreste, som ikke drak. Og en dag var han i forsamlingshuset for at høre musik, og der mødte han en kvinde. Det var sidste gang, hvor jeg drak flere dage i træk, siger Aqqa. De be gyndte at komme sammen, og hun er en kvinde, der aldrig drikker. Da de var begyndt at komme sammen, drak han ikke en dråbe i to måneder, og på det tidspunkt fandt han ud af, hvor fredeligt livet kan være uden alkohol men det havde også sin pris. I begyndelsen var jeg enormt fristet, og jeg var meget rastløs op til weekenderne, hvor jeg holdt mig for mig selv og havde svedeture og havde det enormt dårligt. På den måde kunne jeg se, hvor afhængig min krop var blevet af alkohol, siger Aqqa. Det er ikke længere nødvendigt for ham Efter at han er kommet i parforhold, har han været til fest flere gange, men han har fundet ud af, at drikkeri ikke læn gere betyder noget for ham. Sidste gang jeg fik noget at drikke, sagde jeg til mig selv, at jeg ikke læn gere havde brug for alkohol, og at jeg jo lige så godt kunne holde op med at drikke. Og nu er jeg holdt helt op, siger Aqqa. Og selv om han kan føle sig lidt fristet, når vennerne fester, kan han nu sige nej, fordi han ved, at virkningerne af drikkeri ikke er gode for ham selv. I dag har jeg et godt og trygt liv. Jeg føler ikke længere angsten for det dårlige, som kan komme. Jeg ved jo, hvad der sker, når man bliver kanonfuld og laver vanvittige ting, som man skammer sig over. Jeg har fået mere selvtillid, og jeg er blevet mere åben følelsesmæssigt, siger Aqqa. Nu har Aqqa nemlig fået rare og spændende forventninger. I april skal han og hans kæreste have et barn. Jeg håber ikke, at mit barn skal vokse op og drikke alhohol, sådan som jeg har gjort det, siger han. 19

20 Angutimmarik Jensen, 18, 1.g 20 Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartut fiistillattaartarput i laasalu killissaminnik qaangiisoorlutik kingunipi lu limmik imerneq misilittaga qarfigaat. Taamaattorli imminut aqussinnaaneq sakkugalugu i migassartorneq iluarnerusoq paasisimallugu. På Avannaani Ilinniarnertuun ngorniarfik (Nordgrønlands Gymnasiale Uddannelse) holder de studerende jævnligt fester - og nogle af dem har prøvet at drikke mere end de burde, så det endte dårligt. Og de har forstået, at det er bedst at drikke, når man kan bruge sin viljestyrke som værktøj - Imigassaruna aqutassaq, inummut aqutsinani. Inuk matoqqasoq, misigissutsit tungaasigut naalliuutilik i migassartornermini kingunipilutsitsisinnaasarpoq. Taamaammat arlaatigut misigissutsit taakku qaangerniarlugit iliuuseqartariaqarpoq, taamaalinngikkuni i migassartornerit tamaasa immaqa qaartoortutullusooq ililluni pisassaaq. - Fiisteraangatta imigassartortarpunga, imminulli aqunniarsaralunga. Imigassartortarnia raanni imminut sakkortuumik piumaffigisinnaanissaq pingaaruteqarpoq. - Imertaleramali marloriarlunga silaarunnikuuvunga, aqaguani ilama oqaluttuuppaannga susimaninnik. Taakku eqqartorusunngilakka, kisianni kanngunakujuppoq taamaassimalluni. - Fiisternerni aamma pinnguaatit imerniutit atugaasarput. Ilaanni inuk ataaseq persarineqartarpoq imertitaalluni, silaarunnissaata tungaanut. Killiliisinnaanngikkaanni kingunipiloqarsinnaavoq. - Man skal lære at styre alkohol. Alkohol skal ikke styre mennesker.. Indadvendte, lukkede mennesker med følelsesmæssige problemer kan få det meget dårligt ved at drikke. Derfor er det nødvendigt at gøre noget for at komme over problemerne. Ellers risikerer de ligesom at eksplodere, hver gang de drikker. - Jeg drikker, når vi er til fest, men jeg prøver på at styre mig selv. Hvis man gerne vil kunne drikke alkohol, er det vigtigt, at man har en stærk vilje, så man kan bestemme over sig selv. - Efter at jeg er begyndt at drikke alkohol, er jeg blevet kanonfuld to gange, og dagen efter har mine venner fortalt mig, hvad jeg havde lavet. Det har jeg ikke rigtig lyst til at snakke om, men det var ret pinligt. - Nogle gange leger man drikke-lege til fester. Nogle gange går disse drikke-lege ud over et bestemt person, så han eller hun bliver stangstiv. Hvis man ikke har sat grænser, kan det ende rigtig galt.

21 - Aalakoorniutigiinnaavillugu imerneq kingunipiloqaria saar sinnaavoq, soorlu silaarunnikkut, artulernikkut, ajortumik pinnittoornikkut arlaatigullu. Taamaammat killormoortua nik, aala koorniutigiin narnagu ataat simuualaar nikkut ikin ngu tit ilaquttallu ilagalugit nuannersumik imigassartorneq pitsaa neruvoq. - Uanga nuannaarniaruma imigassaq pi sariaqartinngilara. Aatsaat arlaannik pisoqartillugu, imigassartorusukkaanga ma imigassartulaartarpunga. Inuusuttut akornanni fiistattuni i laatigut takussaa sarpoq killissamik qaangiisoorluni aala koorujussuarneq. Isumaqarpunga inuusuttut killissaminnik aqut sinissaq ilikkar simanngikkunikku iminngiinnarunik pitsaa nerusoq. Misileraanikkulli killissap sumiinnera ilikkarneqartarmat aamma tamakku misilitassaasimassapput. - Hvis man kun drikker for at blive fuld, kan det let ende galt. Man kan for eksempel få blackouts, gå under eller komme til at gøre noget rigtig forfær deligt. Derfor er det bedre at gøre det på den modsatte måde, så man ikke bare drik ker for at blive fuld, men at man drikker alkohol for at hygge sig sammen med venner og familie. - Jeg har ikke brug for alkohol for at have det sjovt. Kun når der er en grund til det, og hvis jeg så har lyst til det, drik ker jeg lidt. Når unge fester sammen, kan man sommetider opleve, at nogle blive enormt fulde, fordi de drik ker langt ud over deres grænser. Jeg synes faktisk, at det er bedre, at unge mennes ker, der ikke kender deres græn ser, bare lader helt være med at drikke. Men man kan jo heller ikke finde sine egne grænser, hvis man ikke først får nogle erfar - in ger for at finde dem. Joan Jensen, 17, 2.g Jeff Jensen, 16, 1.g. - Eqqissilluni imminullu paaraluni minnerunngitsumillu nuannaarluni imminullu killilertarluni imerneq amerlanertigut kingunipiloqarneq ajorpoq. Ua nga imerujussuarneq ajorpunga, imminut aqussinnaagama killilertarlunga. Malugigaangakku killissara qaangeriaannaallugu imertuinnalertarpunga, sulili fiisteqataallunga. - Når man tager det roligt og passer på sig selv, og især når man er glad og har sat en grænse for sig selv, ender det som regel aldrig rigtig dårligt. Jeg drikker aldrig særlig meget, fordi jeg har lært at styre mig selv og har sat mine grænser. Hvis jeg føler, at jeg er ved at nå min grænse, drikker jeg kun vand, selv om jeg stadig er til fest. 21

22 Maj-Britt Therkelsen, 20, 2.g - Fiistissatilluta paasiniaqqissaartarpara fiisterfissarput sumiinnersoq. Nalunngikkukku isumannaatsumi, inunnilu tatiginartuni fiistissasugut, ilaasarpunga. Fiisternerup nalaani paasigukku inuit fiisteqatigisagut immaqa tatiginarpallaanngitsut, uangalu killissannik qaangiisinnaasut, anipallattarpunga angerlapallallunga. Taamaalillunga imminut paarisarpunga, tassami imerpiar neq ajorpunga, ilaannilu imigassartunngikkaluarlunga fiisteqataasarlunga. - Fiistissagaangatta ilaatigut aala jange reerneq ajorpara qanoq imertigissanerlunga. Taamaammat ilaatigut imerpallaalaartarpunga. Ilaatigulli aalajange reertarpunga annikitsuinnarmik imerni arlunga. Taama aalajangersimatillunga imminut killilertarpunga. Malugileraa ngakku killissara tiki lerlugu imigassartorunnaartarpunga, imertuinnalerlunga. Maluginiarnikuuara misigissutsikkut nanertisimatillunga imerpallaalaartarlunga, tamannalu uannut ajoqu taaginnartoq paasinikuugakku imminut aqunniartarpunga. - Isumaqarpunga inuusuttuaqqat a ngajoqqaallu akornanni sunik tamanik, aammalumi imigassaq pillugu eqqar tu e qati giissinnaaneq pingaartuusoq. Eqqartorneqarsinnaavoq imigassap qanoq atornissaa, isumaqa ti giittoqarsinnaal lu nilu qanoq atuitigineq ajun nginnerpaa junersoq. Aamma torras sa galuarpoq meeqqat atuarfiani aalaja ngersimasumik sammisa qarnikkut imigassamik atuineq sammi neqartaraluarpat. Tassami inuusuttuaqqat imertaleq qaat ilaatigut imerpallaarlutik kingunipilutsitsisinnaapput, silaarullutik arlaannilluunniit iliuu sererusunngikkaluakkaminnik iliuuseqarlutik. Eqqartueqati giin nik kulli i mminullu aqun niarnikkut ta makku pinaveersaar ne qarsinnaapput. - Det er ikke altid at jeg har besluttet mig for, hvor meget jeg skal drikke, når vi skal til fest. Derfor ender det somme tider med, at jeg kommer til at drikke lidt for meget. Andre gange beslutter jeg i forvejen, at jeg ikke vil drikke ret meget. Og når jeg har taget den beslut ning, har jeg ligesom sat en grænse for mig selv. Når jeg så kan mærke, at jeg er ved at nå grænsen, stopper jeg med at drikke alkohol og nøjes med vand. Jeg har oplevet, at jeg kommer til at drikke for meget, hvis jeg ikke har det godt følel sesmæssigt. Og fordi jeg har lært, at der ikke kommer noget godt ud af det, prøver jeg på at styre mig selv. - Jeg tror, at det er vigtigt, at unge men nesker og deres for ældre kan snak ke sam men om alt muligt også om al ko hol. Man kan snakke om, hvordan man kan bruge alkohol, og man kan blive enige om, hvor meget man faktisk kan tillade sig at drikke. Det vil også være en meget god idé, hvis man snak ker sammen om brugen af alkohol i folkeskolen. - Det sker jo sommetider, at meget unge mennesker, der først lige har prø vet at drikke, kommer til at drikke alt for meget, så det ender galt. Sådan at de får blackouts eller på én eller anden måde kommer til at gøre noget, som de faktisk slet ikke havde lyst til at gøre. Og sådan noget kan man forhindre, hvis man snakker sammen om det og prøver på at lære at styre sig selv. - Når vi skal til fest, finder jeg først ud af, hvor det skal foregå. Og jeg tager kun med til festen, hvis det er et sikkert sted, hvor jeg kan stole på folk. Hvis det så viser sig, når festen er kommet i gang, at man ikke rigtig kan stole på dem, der er med til festen, og at jeg måske kan komme til at overskride mine egne grænser, så skynder jeg mig ud og tager hjem. På den måde passer jeg på mig selv. Jeg drikker jo aldrig særlig meget, og nogle gange er jeg med til fester uden at drikke alkohol. Nivi Frederiksen, 16, 1.g 22

23 Naasunnguaq Petersen, 19, 2.g Nukarleq Jensen, 18, 1.g - Nuannisaaqatigiilluni, kammalaatit ilagalugit imigassartorneq nuannernerpaasarpoq. Ilaluartut inunnillu immikkoortitsisut akornanni fiisterluni nuannerpallaarneq ajorpoq, kingunipilorisinnaasaalu tassaapput inuit ilaasa nuannaarunnaarnerat immaqalu imigassartornerup tungaatigut killissaminnik qaangiisoornerat. - Imileraanni kammalaatinut paareq qulaarneq iluaqutaasinnaasarpoq. Oqarfigilaarlugit aalakoorpallaaleruma imertortilaaringa, imaluunniit angerlaatilaaringa. Imminut paarilaartarluni ajorneq ajorpoq. - Det er sjovest at drikke alkohol, når man er sammen med vennerne og hygger sig. Det er ikke særlig sjovt at være til fest sammen med folk, der bare kun vil omgås nogle bestemte. Så ender det bare med, at nogle bliver kede af det og måske kommer til at drikke mere, end de havde tænkt sig. - Det kan godt være en god idé at bede sine venner om at holde lidt øje med én, når man drikker. Man kan jo sige: Kan du ikke sørge for at give mig vand, hvis jeg begynder at blive for fuld - eller hjælpe mig med at komme hjem. Det er altid godt at passe lidt på hinanden. - Imerpiarneq ajorpunga, imissatillunga killilertarpunga. Malugigaangakku killissara tikilerlugu imigassartornera kigaallisittarpara. - Inuusuttut imigassartortut akornanni imerpallaarneq takussaasarpoq. Ilaanni aalakoorpallaarlutik kamaanniakujuttut, aliasuttut allatulluunniit killissaminnik qaangiisoortut takussaasarput. - Taamaammat isumaqarpunga imigassartaqanngitsumik ataatsimuualaarnerit amerlanerusariaqartut. A ssersuutigalugu imigassartaqanngit sumik nipilersortunik tusarnaartitsinerit. Taamaalilluni aamma nuanniilliortitsisut immaqa ikinnerusassagaluaramik. - Jeg drikker aldrig særlig meget, og jeg sætter altid grænser for, hvor meget jeg vil drikke. Når jeg kan mærke, at jeg er ved at overskride mine grænser, sørger jeg for at drikke mindre og langsommere. - Det sker jævnligt, at man ser unge mennesker drikke for meget. Nogle bliver også så fulde, at de begynder at slås, bliver kede af det eller overskrider deres grænser på andre måder. - Derfor synes jeg også, at det er en god idé at have flere steder eller flere arrangementer, hvor man kan hygge sig sammen uden at drikke alkohol. Man kunne for eksempel lave alkoholfri steder eller arrangere alkoholfri koncerter. På den måde undgår man måske også, at der kommer så mange, der bare vil lave ballade. 23

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 1 * Upernaaq Forår 2010 * PAARISA Imminut attuualaarneq aqqutissaavoq Man kan kærtegne sig selv Inuit eqqumiitsutut issorisat, ilittorluinnaq ipput Lidt mærkelige

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt u k i a q e f t e r å r 2 0 0 6 P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit

Læs mere

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq:

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: nr. 1 upernaaq forår 2005 paarisa Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: Anaana pereersunut qujanaq Bebbie var 11 år, da hendes mor døde: Tak for alt mor Tarnip pissusiinik ilisimasalik: Tamatta ajornartorsiutinik

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet. nr. 2 * Ukiaq Efterår 2009 * PAARISA

Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet. nr. 2 * Ukiaq Efterår 2009 * PAARISA Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 2 * Ukiaq Efterår 2009 * PAARISA Pia 14-inik ukioqarpoq namminerlu qitittartuuteqarluni Pia er 14 år og har sin egen dansegruppe Ilinniartutsialak Den gode

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 2 * Ukiaq Efterår 2010 * PAARISA sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Kammagiitta? Lad os være venner? Internetikkut kammagiinneq Venner på internettet Pinngitsoortinnissaa

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold Inuuneq erligisara annaavara Jeg mistede det liv, som jeg holdt af Atoqatigiinnermut tunngasut

Læs mere

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår!

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! Akioriisitsineq/Dialog: Tingineqqaarluni tanngassimaarnaqaaq! - Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! nr. 3 ukiaq - efterår 2003 paarisa Pia & Gabrieline, Paamiut: Piareernissarput utaqqerusupparput

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? 1 Inuup aningaasarsiornera akiligassanut malinnaasinnaanngilaq. Kommuni Kujallermi, Jørgen Wæver siuttoralugu, inuit inigisaminnut akiligassaat inatsisilornikkut

Læs mere

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker.

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker. VODKAVENNER 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. (17) og (16) sidder for sig selv og snakker. Statist 1 Vi ses til festen i aften,. Jeg er godt nok glad for, at jeg ikke skal med

Læs mere

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER nr. 1 Upernaaq Forår 2007 PAARISA Toqqaasinnaaneq sungiusartariaqarpoq Man skal øve sig i at vælge Aanngajaarniutinik

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen D a n s k C e n t er for Undervisningsmiljø Køn Glad og tilfreds Midt imellem Sur og ked Ved ikke Der er i alt indkommet 140 besvarelser,

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke SILA 1_2004_lene_18.03 22/03/04 10:39 Side 1 TEMA sammisaq UPERNAAQ FORÅR 2004 PAARISA Inuuneq nuannersoq DET GODE LIV Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Læs mere

Jesper Andersen. Født: i året 1948, København.

Jesper Andersen. Født: i året 1948, København. Jesper Andersen Født: i året 1948, København. Opvokset: I København sammen med en rolig familie, hvor han var en stille og rolig dreng, som hyggede sig med familien og bedsteforældrene. Børn: Ja, jeg har

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Uanga timigalu, Mig og min krop

Uanga timigalu, Mig og min krop In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t Uanga timigalu, Mig og min krop nr. 2 ukiaq - efterår 2006 paarisa Akisussaassuseqarneq nuannersuuvoq Det er fedt at have et ansvar Iggu

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT - atuagaavoq ileqqut peqqinnartut pillugit ilaquttannik ikinngutinnillu isumaqatigiissuteqarfigisinnaasara SUNDE AFTALER - er en bog, hvor jeg kan lave aftaler med min familie

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone /: cherrybombs By Tone Ottilie Frederiksen tone SCENE 1. I EN HAVE. EXT. FORMIDDAG. Eva og ida sidder i en have i bare ben sammen i en havestol og hører musik i et fælles høretelefonssæt. Ida sidder halvt

Læs mere

Tag dig tid til at læse hvert enkelt spørgsmål omhyggeligt og svar så godt du kan. Husk at vi er interesseret i din egen mening.

Tag dig tid til at læse hvert enkelt spørgsmål omhyggeligt og svar så godt du kan. Husk at vi er interesseret i din egen mening. SUNDHEDSADFÆRD HOS SKOLEBØRN Kære elev. Tak fordi du vil hjælpe os med denne undersøgelse! Ved at svare på disse spørgsmål hjælper du os med at finde ud af mere om, hvordan børn og unge i Grønland lever

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Prinsesse Sommer Sol: Gimpe: TilliTwist: Muffe Mose:

Prinsesse Sommer Sol: Gimpe: TilliTwist: Muffe Mose: Prinsesse Bella Bella Bella Bella er prinsesse på det smukkeste slot i hele Ponyville. Der er høje tårne, og pink og glimmer over det hele. Der er balkoner og balsale og soveværelser med bløde senge, som

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov U k i a q e f t e r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Inuiaqatigiinni piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

storebror til tvillinger

storebror til tvillinger Marianne Grymer Bargeman 1 + 2 = 3 storebror til tvillinger Illustreret af Sus Borgbjerg/JE:SU 1 + 2 = 3 Storebror til tvillinger Af Marianne Grymer Bargeman Illustrationer: Sus Borbjerg/JE:SU/Gul Stue

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Afsluttende Kom/It projekt

Afsluttende Kom/It projekt Afsluttende Kom/It projekt Dokumenter indeholder: - Indledning - Formål - Problemformulering - Krav specifikation - Test specifikation - Spørgeskema undersøgelse Produkt: - Undervisningsmaterialet Tillæg:

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere