Vækst gennem grøn forretningsudvikling og ressourceeffektivitet December 2015

Transkript

1 Resultater og erfaringer fra Grøn Omstillingsfond December 2015

2 Indhold Resultater og erfaringer fra Grøn Omstilingsfond 3 Foreløbige resultater og virksomhedernes forventninger til fortsat vækst 6 Fokus på produktionsvirksomheder 7 Fordeling af Grøn Omstillingsfonds aktiviteter på geografi og virksomhedsstørrelser 8 Én fond flere veje til grøn omstilling 9 Medfinansiering til produkt- og forretningsudvikling 10 Task force for Grøn Industrisymbiose 11 Acceleratorprogram for Nye Grønne Forretnings modeller 14 Partnerskaber for grøn omstilling 16 Deleøkonomi særligt fokus i Internationalt netværk og viden til danske SMV er 19 Analyser om barrierer og potentialer forbundet med ressourceeffektivisering og cirkulær økonomi 20 Side 2 Grøn Omstillingsfond

3 Resultater og erfaringer fra Grøn Omstilingsfond Grøn Omstillingsfond har eksisteret fra 2013 til 2015 og har i de 3 år skabt resultater i form af job og øget omsætning hos private virksomheder. Fonden har derudover opbygget og formidlet viden og erfaringer om grøn forretningsudvikling og ressourceeffektivitet med fokus på vækst og beskæftigelse. Erhvervsstyrelsen har administreret fonden og har haft tilknyttet et rådgivende udvalg med indsigt i ressourceeffektivitet, grøn omstilling og forretningsudvikling. Ressourceeffektivitet og genanvendelse er vigtigt for konkurrenceevnen En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at råvarer og forarbejdede materialer udgør den største andel af produktionsvirksomhedernes omkostninger, og langt mere end udgifterne til lønning af medarbejdere. Ressourceeffektivitet er derfor en vigtig faktor for produktiviteten og dermed virksomhedernes konkurrenceevne. Produktionspanelet fremhævede i deres rapport fra 2015 øget ressourceeffektivisering som én af faktorerne i et nødvendigt løft til en mere avanceret produktion. I nærværende beretning beskrives resultater og erfaringer fra fondens virke med henblik på at dele denne viden med virksomheder og offentlige aktører, som arbejder med grøn omstilling. Vækst gennem grøn forretningsudvikling Formålet med Grøn Omstillingsfond har været at skabe vækst og beskæftigelse gennem udvikling af nye grønne forretningsmodeller og produkter. Det kan være fx gennem øget genanvendelse, reduktion af det samlede ressourceforbrug i produktionen, eller gennem udvikling af produkter, der anvender færre ressourcer ude hos forbrugeren. Fra grøn idé til god forretning Virksomheder kan opleve barrierer forbundet med at trænge igennem på markedet med innovative produkter og forretningsmodeller. Det kan være høje udgifter til udviklings- og testaktiviteter, manglende risikovillig kapital eller tøven hos forbrugerne over for at anvende nye produkter. Grøn Omstillingsfond har hjulpet virksomhederne med at overkomme disse barrierer ved at medfinansiere deres vej fra grøn idé til god forretning. Affaldshåndtering og spildevand 1,14% Andre omkostninger 17,31% Løn, pension mv. 22,45% Vand 0,06% Produktionsomkostninger i Industrien i 2011 Energi 8,85% Kilde: Danmarks Statistik Råvarer og forarbejdede materialer 50,18% Figur 1. Fordelingen af industriens omkostninger, Kilde: Danmarks Statistik Side 3 Grøn Omstillingsfond

4 Fokus på cirkulær økonomi Fonden har i 2015 rettet fokus på at udnytte det forretningsmæssige potentiale, der ligger i den cirkulære økonomi. Den cirkulære økonomi bryder med den lineære værdikæde. I den lineære værdi kæde starter man fx med udvinding af olie, der laves til et plastikprodukt, som hurtigt ender i skraldespanden og herefter på lossepladsen eller i et forbrændingsanlæg. I stedet kan virksomhederne i en cirkulær værdikæde designe produkter og værdikæder, så ressourcer bruges effektivt og genanvendes med størst mulig værdi. Den cirkulære økonomi bidrager dermed til, at virksomhedernes vækst afkobles fra stigende og svingende priser på råstoffer og materialer. Den internationale organisation Ellen MacArthur Foundation, der er førende eksperter inden for cirkulær økonomi, har sammen med bl.a. McKinsey & Co. udarbejdet en rapport om potentialet ved cirkulær økonomi i Danmark (Delivering the circular economy. A toolkit for policy makers, 2015). Grøn Omstillingsfond har bl.a. bidraget til rapporten med data om den danske økonomi og input til beskrivelse af det nuværende policy landskab i Danmark. Rapporten vurderer, at en omstilling til en cirkulær dansk økonomi frem mod 2035 vil kunne give et øget BNP på op til 1,4 pct., en øget eksport på 3-6 pct., en øget arbejdsindkomst svarende til op til ekstra job, et reduceret dansk CO 2 -fodaftryk med 3-7 pct. og et op til 50 pct. mindre ressourceforbrug. Cirkulær Økonomi Figur 2. I den cirkulære økonomi tilbageføres ressourcerne efter endt forbrug til ny produktion. Side 4 Grøn Omstillingsfond

5 Erfaringer fra fondens indsatser Grøn Omstillingsfond har arbejdet med forskellige indsatser, herunder tilskud Danske akvarieplanter danske job til virksomheder, task forces, programmer og partnerskaber. Erfaringerne herfra er bl.a., at der har været et behov for medfinansiering eller andre tiltag, der kan skubbe udviklingen i virksomhederne på vej. Omstilling af virksomhedens forretningsmodel eller udvikling af ny teknologi kan ofte have en eksperimentel karakter, der kræver, at virksomheden kan tage store risici eller afsætte ressourcer til at drive en udvikling fremad, der ikke nødvendigvis ligger inden for virksomhedens kerneforretning. Her har både muligheden for risikovillig kapital til udviklingsprojekter og intensive individuelle rådgivningsforløb, hvor den enkelte virksomhed tilbydes et individuelt udviklingsforløb, vist sig hensigtsmæssig. Det er også erfaringen, at realiseringen af effekter af fondens arbejde kræver tid. Det gælder både realiseringen af fx vækst- og beskæftigelseseffekterne på baggrund af udvikling og markedsmodning af nye produkter eller vejen fra identifikation af et potentiale for fx et industrisymbiosesamarbejde til dette faktisk er implementeret. For ca. 10 år siden måtte virksomheden Tropica Aquarium Plants fra Egå erkende, at de danske lønninger var for høje til, at man kunne fastholde hele virksomhedens produktion af tropiske akvarieplanter i Danmark. Siden da har de importeret en stor del af planterne fra Asien. Virksomheden har nu fundet en ny måde at producere akvarieplanter, hvor de kan spare op til 50 procent af materialeforbruget. De kan nu, på grund af disse besparelser, trække produktionen hjem til Danmark, sikre en mindre miljøbelastning og bedre forsyningssikkerhed samtidig med, at de skaber danske job. Tropica Aquarium Plants forventer at skabe 5-7 nye job og øge omsætnin gen med 21 mio. kr. de næste 5 år. Grøn Omstillingsfond har medfinansieret projektet med ca kr. Side 5 Grøn Omstillingsfond

6 Foreløbige resultater og virksomhedernes forventninger til fortsat vækst Mindre madspild som konkurrenceparameter Formålet med Grøn Omstillingsfond har været at skabe vækst og beskæftigelse gennem udvikling af nye grønne forretningsmodeller og produkter. På nuværende tidspunkt har virksomheder, som fonden har medfinansieret, indrapporteret, at de har skabt ca. 120 fuldtidsjobs og ca. 30 mio. kr. i øget omsætning. Virksomhederne har store forventninger til at skabe flere job og mere omsætning fra deres projekter over den næste årrække. Det er primært en række små virksomheder med under 10 ansatte, som har formået at skabe mange nye job og en øget omsætning. Der er således tale om en betydelig vækst for enkelte virksomheder, som fonden har støttet. Udvikling- og markedsmodning af nye produkter og forretningsmodeller er en langsigtet indsats, og resultaterne er således foreløbige effekter. Langt de fleste projekter er fortsat i gang, og ofte vil effekterne først vise sig nogle år efter tilskudsperioden er afsluttet. Typisk vil de nye løsninger først slå igennem på markedet efter noget tid. Cateringfirmaet DinnerdeLuxe ApS har sammen med AgroTech udviklet og testet en it-løsning, der kan reducere madspildet i catering- og kantinebranchen. Dette sker helt konkret ved at indsamle information om mængden og typen af fødevarer, der smides ud hos kunderne, hvorved produktionen af mad til de enkelte kunder kan tilpasses. Løsningen har betydet, at DinnerdeLuxe nu både kan markedsføre sig som billigere og grønnere end deres konkurrenter og har på den baggrund kunnet tiltrække mange nye og større kunder. Derudover har AgroTech nu en løsning, der kan markedsføres over for andre typer storkøkkener, fx i hotelbranchen. Siden projektets start angiver DinnerdeLuxe at have skabt 25 nye jobs og 20 mio. kr. i øget omsætning som følge af projektet, og forventer i 2018 at have skabt yderligere 30 jobs og 70 mio. kr. i omsætning. Vi kan ikke præcisere tydeligt nok, hvor værdifuldt dette projekt har været for os. Vi kan kun på det kraftigste opfordre andre virksomheder til at tænke den grønne omstilling ind i deres strategi, dér hvor det giver mening. René Laursen, direktør i DinnerdeLuxe. Grøn Omstillingsfond har medfinansieret projektet med ca. 1,4 mio. kr. Side 6 Grøn Omstillingsfond

7 Fokus på produktionsvirksomheder Figur 3. Tilsagn fra fonden fordelt på projektholders branche. Råvarer og forarbejdede materialer udgør næsten halvdelen af produktionsvirksomhedernes omkostninger. Grøn Omstillingsfond har haft et særligt 35 fokus på at øge konkurrenceevnen for danske produktionsvirksomheder og fastholde danske 30 produktionsarbejdspladser. Figur 3 viser fordelingen af tilsagn på brancher, hvor industrivirksomheder fylder meget. Fonden har dog også medfinansieret flere projekter inden for serviceerhverv, hvor fx nye forretningsmodeller kan bidrage til et lavere res sourceforbrug Transport Ejendomshandel og udlejning Information og kommunikation Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Andre serviceydelser mv. Energiforsyning Offentlig administration, forsvar og politi Finansiering og forsikring Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel Videnservice Vandforsyning og renovation Industri Side 7 Grøn Omstillingsfond

8 Fordeling af Grøn Omstillingsfonds aktiviteter på geografi og virksomhedsstørrelser Stor 20% 14% Mikro 39% 16% 30% Mellemstor 23% Lille 18% 17% 23% Figur 4. Tilsagn om medfinansiering fra Grøn Omstillingsfond er fordelt ud i hele Danmark. Prikkerne viser projektholders geografiske placering. Figur 5. Projektholdere og samarbejdspartnere, der har fået medfinansiering fra Grøn Omstillingsfond, fordelt på virksomhedsstørrelse. Figur 6. Projektholdere og samarbejdspartnere, der har fået medfinansiering fra Grøn Omstillingsfond, fordelt på regioner. Side 8 Grøn Omstillingsfond

9 Én fond flere veje til grøn omstilling Vækst gennem grøn omstilling kan opnås på forskellige måder: Virksomheder kan enten udvikle nye miljøvenlige produkter og serviceydelser. Eller de kan omstille den måde, de producerer og sælger deres produkter på, sådan at de både belaster miljøet mindre og sparer penge. Grøn Omstillingsfond har opereret med en række forskellige indsatser, der møder virksomhedernes forskellige behov. På de næste sider kan du læse mere om resultater og erfaringer fra de forskellige indsatser: Medfinansiering til produkt- og forretningsudvikling Virksomheder er ved hjælp af medfinansiering kommet hurtigere på markedet med nye grønne produkter og forretningskoncepter med stort potentiale. Task force for Grøn Industrisymbiose Et gratis ressourcetjek har gjort virksomheder klogere på deres muligheder for at tjene eller spare penge i samarbejde med andre virksomheder i såkaldte grønne industrisymbioser. Acceleratorprogram for nye grønne forretningsmodeller Virksomheder har fået hjælp til at udvikle en grøn forretningsmodel og dernæst teste og implementere modellen i virksomheden. Partnerskaber Formidling af viden om væsentlige grønne temaer kan med fordel løses i et samarbejde mellem virksomheder, private og offentlige organisationer. I 2015 har fonden haft særligt fokus på deleøkonomi. Internationalt netværk til SMV er Grøn Omstillingsfond er medlem af den internationale organisation Ellen MacArthur Foundation, der er dagsordenssættende inden for cirkulær økonomi. Danske små og mellemstore virksomheder kan her få den nyeste viden og netværke med andre virksomheder. Analyser om ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi Grøn Omstillingsfond har bidraget til udarbejdelsen af en række analyser, der belyser barrierer og potentialer ved ressourceeffektivisering og omstilling til en cirkulær økonomi. Side 9 Grøn Omstillingsfond

10 Medfinansiering til produkt- og forretningsudvikling FAKTA OM INDSATSEN: Virksomheder og organisationer har gennem årlige ansøgningsrunder haft 4 ansøgningsrunder mulighed for at søge om medfinansiering til produktudvikling, brugertests og 190 ansøgninger om i alt 358,3 mio. kr. markedsmodning af innovative grønne produkter og forretningsmodeller. 33 tilsagn om medfinansiering for i alt 59,7 mio. kr. Fonden har medfinansieret en lang række perspektivrige projekter inden for temaerne: Produktinnovation og re-design af produkter Kunstgræs kommer i omkamp Udvikling af nye grønne forretningsmodeller Fremme af bæredygtige materialer i produktdesign Bæredygtig omstilling i mode- og tekstilbranchen Mindre spild af fødevarer Bæredygtige biobaserede produkter baseret på non-food biomasse Fonden har oplevet en støt stigende søgning til ansøgningsrunderne og det er erfaringen, at der er et behov for risikovillig kapital til udviklingsprojekter, der ofte har en mere eksperimentel karakter eller ligger uden for virksomhedernes kerneforretning. Fonden har i forlængelse af indsatsen fokuseret på at opbygge og formidle viden og erfaringer fra de projekter, der har opnået medfinansiering fra fonden både til andre virksomheder, rådgivere og studerende, der skal drive morgendagens virksomheder. Side 10 Grøn Omstillingsfond Nystartede Re-Match har udviklet en metode til genanvendelse af kunstgræsbaner. Det løser et betydeligt affaldsproblem, idet der alene i 2015 skal deponeres knap 30 mio. m2 kunstgræsbaner i Europa, Mellemøsten og Afrika. From used turf to clean, reusable components Virksomheden er indtil nu vokset med 14 ansatte og har øget omsætningen med 10 mio. kr. Virksomheden forventer at vokse til 50 ansatte i Grøn Omstillingsfonds medfinansiering på 2,37 mio. kr. har været afgørende for, at virksomheden fra start blev lagt i Danmark. Re-match har nu investeret i fabrik i industrikvarteret Hi-Park mellem Ikast og Herning, hvor de også vil beholde deres hovedkarter. Ambitionen er, at virksomheden over de kommende år etablerer lokale fabrikker i flere europæiske lande, herunder Tyskland og Storbritannien.

11 Task force for Grøn Industrisymbiose En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds 172 restprodukt genanvendes som ressource hos en anden virksomhed. Herved kan begge virksomheder spare penge på bortskaffelse af fx affald og indkøb af nye råvarer. 3 2% 19 11% 19 11% Implementeret Etableret Grøn Omstillingsfond har i samarbejde med de fem regioner og Bornholms Regionskommune etableret en task force, der tilbyder virksomheder et gratis ressourcetjek, så virksomheder kan blive klogere på deres muligheder for enten at afsætte eller modtage ressourcerester og finde relevante virksomheder at udveksle ressourcer med. Indsatsen blev igangsat i 2013 af Erhvervsstyrelsen og blev i 2014 en del af Grøn Omstillingsfond. Virksomhederne har desuden haft mulighed for at få medfinansiering til teknisk, finansiel og juridisk rådgivning med henblik på at etablere et symbiosepartnerskab % Figur 7. Status for alle symbiose-match registreret hos ERST i 2013, 2014 og % 28 16% 37 % Kvalificeret Identificeret Opgivet til fordel for intern ressourceudnyttelse Opgivet FAKTA OM INDSATSEN: 516 gennemførte ressourcetjek 172 identificerede match mellem virksomheder, som undersøger mulighederne for et symbiosesamarbejde 78 tilsagn til medfinansiering til rådgivning for i alt ca. 10 mio. kr. Erhvervsstyrelsen har i 2015 lavet en undersøgelse af status på de symbiosematch, der er blevet identificeret i indsatsen. Identifikationen af et symbiosematch er det første skridt, men herefter følger der en række skridt til, at symbiosen er endeligt implementeret det vil fx sige, at varmerørene er lagt eller et genbrugsmateriale er integreret i produktionen hos en virksomhed. Det skal bl.a. undersøges, om business casen er rentabel, om der er lovgivningsmæssige barrierer eller teknologiske udfordringer, der først skal løses. Opgørelsen viser, at der er 11 pct. af de identificerede symbiose-match, der er endeligt implementeret, men der i alt er 37 pct. der er godt på vej og kun 11 pct. der helt er opgivet. Side 11 Grøn Omstillingsfond

12 Symbioseindsatsen har været med til at fastslå, at der er et potentiale for at skabe grønne industrisymbioser i Danmark, og at potentialet er stort på tværs af sektorer, materialestrømme og regioner. Erfaringerne fra indsatsen har vist, at task forcens opsøgende arbejde generelt er blevet positivt modtaget. Flere virksomheder har givet udtryk for, at ressourcetjekkene i mange tilfælde har fungeret som øjenåbnere, der har givet et nyt syn på materialestrømme samt øget fokus på udgifter forbundet med affaldsbortskaffelse. Samtidig har tilskudsordningen givet mulighed for at forfølge projekter, som ligger uden for virksomhedernes kerneforretning og som derfor formentlig ikke var blevet opdyrket uden ekstern støtte. Erfaringerne har også vist, at der har knyttet sig en række barrierer til tilskudsordningen, som netop har skullet understøtte udviklingen af symbiosesamarbejder. Der har været tale om relativt små tilskudsbeløb, hvilket har haft den fordel, at flere virksomheder har fået afsøgt potentialerne. Omvendt har tilskudsmidlerne typisk ikke været tilstrækkelige til andet end udvikling af en business-case og dermed ikke til at få foretaget fx tekniske analyser, som business casen ofte har vist behovet for, men som kan være omkostningstunge. Endvidere er erfaringen, at der har været behov for også at understøtte selve implementeringsfasen. Implementering er tidskrævende og tilskuddet til rådgivning har typisk kun rakt til et 6 måneders forløb. Virksomhederne er derfor i nogle tilfælde blevet sluppet for tidligt i processen, før den egentlige kontraktindgåelse med symbiosepartnere har fundet sted og den faktiske etablering af fysiske anlæg eller nye forretningsmodeller er blevet implementeret. I tilrettelæggelsen af en ny symbioseindsats kan et fokus på færre men større og længerevarende symbioseprojekter derfor være hensigtsmæssig. Indsatsen har været udmøntet i et tæt samarbejde med regionerne og private aktører. Baggrunden for dette var et ønske om at sikre, at der blev opbygget viden decentralt. Regionerne har igennem indsatsen fået indgående kendskab til potentialer og problemstillinger hos regionens virksomheder. Flere kommuner har også været inddraget og vist interesse for at skubbe til udviklingen som en del af den kommunale erhvervsindsats. Der er derfor et potentiale for, at arbejdet med at matche virksomheder på tværs af brancher og geografi og udbrede flere og større industrisymbioser kan videreføres i andet regi. Side 12 Grøn Omstillingsfond

13 Reduceret CO 2 -udledning og økonomisk gevinst ved genanvendelse af aluminium til vandrensning Industrisymbioser i Danmark Affaldshåndteringsselskabet Marius Pedersen A/S indsamler i dag aluminium som affald. Men nu skal det undersøges, om dette genbrugsaluminium kan erstatte Bollerup Jensen A/S brug af nyt aluminium i deres produktion af vandrensningsprodukter. Aluminium anvendes som et såkaldt flokkuleringsmiddel, der udfælder urenheder i forbindelse med vandrensning af drikkevand og spildevand. Figur 8. Danmarkskortet illustrerer industrisymbioser, der enten er undervejs eller i gang. Prikkerne viser den geografiske placering af projektholder. Aluminium er en dyr råvare og udgør den væsentligste omkostning for Bollerup Jensen i fremstillingen af produktet. Samtidig er der et væsentligt energiforbrug forbundet med fremstillingen af aluminium. Ved at erstatte det nye aluminium med genbrugsaluminium forventes en besparelse på kr. det første år, en tilbagebetalingstid på 1 år og en reduceret CO 2 -udledning med 90 pct. Virksomhederne har fået medfinansiering på kr. fra tilskudsordningen under Grøn Industrisymbiose til at undersøge de tekniske forhold og klarlægge den endelige business case. Side 13 Grøn Omstillingsfond

14 Acceleratorprogram for Nye Grønne Forretnings modeller Acceleratorprogrammet for Nye Grønne Forretningsmodeller blev igangsat i 2013 som en opfølgning på et pilotprogram under den daværende Fornyelsesfond. Programmet har haft til formål at fremme udviklingen af nye grønne forretningsmodeller, der kan skabe vækst og beskæftigelse i danske virksomheder og samtidig mindske virksomhedernes ressourceforbrug og miljømæssige påvirkning. Programmet er gennemført i samarbejde med de 5 regioner og Bornholms Regionskommune. Programmet er inddelt i en udviklings- og implementeringsfase, hvor kun de mest lovende forretningsmodeller er gået videre til anden fase. Ud af de 29 virksomheder, der var med i fase 1, slap 15 virksomheder igennem nåleøjet til implementeringsfasen. Det intensive acceleratorforløb, hvor virksomhederne har fået tilført viden og ressourcer i kombination med skarpe deadlines, har vist sig at være væsentligt i forhold til, at så stor en del af virksomhederne er lykkedes med hurtigt at udvikle og implementere deres forretningsmodel. Ligeledes har feed back fra de erfarne erhvervs- og investeringseksperter været helt central for kvalificeringen og accelerationen af virksomhedernes forretningsmodeller. Screeningen af virksomheder mellem udviklings- og implementeringsfasen har gjort, at programmet har været en omkostningseffektiv måde for fonden at fremme grøn omstilling på. FAKTA OM PROGRAMMET: 29 virksomheder udvalgt til fase 1 15 virksomheder gået videre til fase 2 14 virksomheder gennemført fase 2 Grøn Omstillingsfond har finansieret 29 virksomheder i fase 1 med op til kr. pr. virksomhed. Regionerne har finansieret 15 virksomheder i fase 2 med op til 1 mio. kr. pr. virksomhed. De 15 virksomheder har fået hjælp til at udvikle, teste og implementere en grøn forretningsmodel. De har bl.a. fået rådgivning og sparring fra et sounding board bestående af erhvervs- og investeringseksperter. Programmet sluttede i november 2015, og 14 ud af de 15 virksomheder fra fase 2 er nu i gang med at lancere deres nye grønne forretningsmodeller på markedet. Programmet har demonstreret, at der kan være et betydeligt forretningsmæssigt potentiale for virksomhederne i at udnytte deres ressourcer mere effektivt. Programmet har også vist, at det kan være en udfordring for virksomhederne teknisk og reguleringsmæssigt at lave forretning baseret på tilbagetagning af egne produkter. Samarbejdet med regionerne har dels betydet, at man har kunnet trække på lokale netværk i forhold til at rekruttere virksomheder til programmet. Men ligeså vigtigt har den regionale forankring betydet, at en lignende indsats er blevet udviklet direkte på baggrund af erfaringerne fra programmet og over de næste år kører videre i regionalt regi, finansieret med midler fra EU s strukturfonde. Side 14 Grøn Omstillingsfond

15 Eksempler på grønne forretningsmodeller Lithium Balance A/S udvikler en forretningsodel, hvor batterier til elbiler kan videresælges til andre formål i stedet for at ende som affald, når batteriernes kapacitet er faldet til under 80 pct. MH Møbler udvikler en grøn forretningsmodel for en cirkulær sofa, hvor materialerne fra sofaproduktionen genanvendes og virksomhedens kunder tilbydes et opgraderings- og tilbagetagningssystem. Ved at genbruge elbil-batterier gør vi solcellebatterier særdeles rentable. Mange aktører i solcellebranchen har vist stor interesse for vores idé. Lars Barkler, direktør i Lithium Balance For os løser projektet en række udfordringer. Blandt andet oplever vi stigende priser på materialer. Derfor handler det for os om at anvende vores materialer så mange gange som muligt og i så lang tid som muligt. Vi tager selvsagt hellere vores egne gode materialer ind igen i stedet for at købe nye. Michael Hansen, direktør i Mogens Hansen Møbler Side 15 Grøn Omstillingsfond

16 Partnerskaber for grøn omstilling Bedre anvendelse af byggeaffald Partnerskaber for grøn omstilling skal bidrage til, at netværk af virksomheder, i samspil med relevante offentlige aktører, fremmer danske virksomheders grønne omstilling ved at opbygge og formidle viden inden for grønne temaer. Fonden har i perioden givet tilsagn til otte partnerskaber for i alt ca. 20 mio. kr. inden for byggeaffald, bioøkonomi, deleøkonomi, cirkulær forretningsudvikling og markedsføring af grønne løsninger. Det er endnu for tidligt at evaluere på denne mere langsigtede indsats, idet projekterne kører over den næste årrække. Tidlige erfaringer tyder på, at brede partnerskaber på tværs af offentlige og private aktører, herunder bl.a. kommuner, vidensinstitutioner og virksomheder kan accelerere en udvikling inden for et område, hvor der endnu er begrænset viden og praktiske erfaringer og som kræver høj grad af innovation og eksperimentel tilgang til et nyt felt. Partnerskaber har derfor potentiale til at have en større og bredere effekt, fordi hele brancher inddrages på tværs af værdikæden, lige fra den offentlige reguleringsmyndighed, til forskere og SMV er, der skal drive forretning på baggrund af den viden, der bliver opbygget. Konsortier af virksomheder i hele værdikæden inden for byggeri og genanvendelse af byggeaffald går sammen om at udvikle nye løsninger og forretningsmodeller for bedre anvendelse af byggeaffald. Dette skal skabe en konkurrencefordel i fremtiden, hvor der ventes at blive lagt større vægt på ressourceeffektivitet. Gennem en innovativ udbudsproces vil kommuner og ejendomsselskaber udbyde nedrivning og nybyggeri af store byggeprojekter med et krav om genanvendelse af byggematerialer. Partnerskabet består af klyngeorganisationen CLEAN og en lang række offentlige og private parter og har fået tildelt ca. 4 mio. kr. i medfinansiering fra Grøn Omstillingsfond. Side 16 Grøn Omstillingsfond

17 Optimeret brug af planterester Størstedelen af det plantemateriale, som anvendes til fremstilling af kosmetik, naturlægemidler, kosttilskud og fødevareingredienser importeres fra udlandet. Dette til trods for, at flere af plantestofferne kan findes i restprodukter eller i planter produceret i Danmark: Ved at stille viden og teknologi til rådighed for danske virksomheder vil partnerskabet fremme innovation af teknologier og tiltag, der sigter mod en komplet anvendelse af den producerede plantemasse. Initiativet vil fremme dansk konkurrenceevne inden for produktion af plantebaserede stoffer samt bidrage til at minimere miljøbelastning gennem en bedre udnyttelse af ressourcer og mindsket transport. Signe Værbak, AgroTech Partnerskabet består af AgroTech, DTU, AU og SDU og har fået tildelt 2 mio. kr. i medfinansiering fra Grøn Omstillingsfond. Side 17 Grøn Omstillingsfond

18 Deleøkonomi særligt fokus i 2015 Grøn Omstillingsfond har i 2015 haft særligt fokus på deleøkonomi. Begrebet deleøkonomi dækker over digitale forretningskoncepter, der giver forbrugere og virksomheder bedre adgang til at leje, låne og dele produkter, idéer og tjenesteydelser med hinanden uden at skulle købe ejerskab over dem. Dermed er der et potentiale for at udnytte ressourcerne mere effektivt, som ellers meget af tiden ikke bliver brugt. Det kunne fx være at deles om en bil, så nogen kan bruge den, mens andre er på arbejde. Erhvervsstyrelsen har gennemført en analyse om barrierer og potentialer forbundet med deleøkonomien. Derudover er der igangsat yderligere to analyser vedrørende hhv. det samfundsøkonomiske potentiale ved vækst igennem deleøkonomi og den miljømæssige gevinst ved øget deling af ressourcerne. Endeligt har Erhvervsstyrelsen medfinansieret en række projekter og partnerskaber med fokus på deleøkonomi. Den gennemførte analyse viser, at der er et uudnyttet potentiale i de deleøkonomiske forretningsmodeller. Man vil kunne fremme interessen for at blive en del af deleøkonomien hos både borgere (udbydere og brugere) og virksomheder ved på den ene side at arbejde med at reducere eksisterende markedsbarrierer, og på den anden side aktivt at stimulere positive markedsdrivere. Analysen viser desuden, af det især er den manglende transparens i forhold til lovgivning og økonomisk potentiale, der påvirker interessen blandt iværksættere og investorer, fx i forhold til forsikring og skat. Forretningsmodeller for delebiler Virksomhederne KnowledgeWorker og GoMore har udviklet en brugervenlig internetplatform, som gør det muligt for bilejere at leje deres bil ud til andre privatpersoner, når den ikke er i brug. De gør dermed deres egen bil til en delebil. Projektet har samtænkt nye forbrugsmønstre med de nyeste digitale løsninger og på en smart og billig måde skabt et markant større udbud af delebiler i Danmark og Skandinavien. Grøn Omstillingsfond har medfinansieret projektet med ca. 1,3 mio. kr. De to virksomheder har ved projektets afslutning skabt 20 job og forøget omsætningen med 4 mio. kr. og forventer at kunne skabe 200 job og øge omsætningen med 200 mio. kr. i løbet af 5 år. Partnerskabet Deleby Partnerskabet Deleby med samarbejdspartnerne Dansk Arkitekturcenter og Realdania bringer kommuner, virksomheder, organisationer og borgere sammen om at udvikle og udbrede deleøkonomiske forretningsmodeller med afsæt i en række udvalgte delebyer rundt om i Danmark. Målet er at skabe nye arbejdspladser og bedre offentlige løsninger samt at understøtte ressourceeffektive og miljøvenlige løsninger gennem deleøkonomien. Grøn Omstillingsfond har medfinansieret partnerskabet med 1 mio. kr. I 2016 arbejder Erhvervsstyrelsen videre med at udarbejde en strategi for vækst gennem deleøkonomi. Side 18 Grøn Omstillingsfond

19 Dansk SMV i selskab med globale koncerner Internationalt netværk og viden til danske SMV er Grøn Omstillingsfond har siden 2014 sammen med Miljøstyrelsen (medlem siden 2015) været medlem af virksomhedsnetværket Circular Economy 100 (CE100). Netværket er en del af den internationale organisation Ellen MacArthur Foundation, der er dagsordenssættende inden for cirkulær økonomi. 19 udvalgte danske SMV er har fået et online kursusforløb i cirkulær økonomi og deltaget i forretningsudviklingsworkshops. 19 danske virksomheder har haft mulighed for at netværke med internationale virksomheder som Coca Cola, Nespresso, IKEA, H&M, Renault m.fl., som ligeledes arbejder med forretningspotentialerne i den cirkulære økonomi. Medlemsskabet af Ellen MacArthur Foundation har tydeliggjort, at der er stor international fokus på cirkulær økonomi hos verdens største globale koncerner, og at danske virksomheder bør være opmærksomme på denne trend for fremadrettet at være konkurrencedygtige. Erhvervsstyrelsen vil fremadrettet være medlem af Ellen MacArthur Foundation med henblik på fortsat at hente viden Iværksættervirksomheden Really udvikler bæredygtige materialer til designindustrien ud af kasserede tekstiler og er blandt de virksomheder, der har deltaget i CE100-netværket. Really indgår i et samarbejdsprojekt med bl.a. H&M, IKEA og andre store internationale virksomheder om udvikling af bæredygtighed inden for tekstilbranchen. Medlemskabet af Ellen MacArthur Foundations CE-100 netværk har haft stor betydning for os. Det har været med til at give os et større internationalt netværk inden for cirkulær økonomi, som er hele omdrejningspunktet for vores forretning. Herved har vi kunnet accelerere vores produkt- og forretningsudvikling og har fået inspiration fra nogle af de største globale spillere på markedet. Wickie Meier, Direktør, partner og stifter af Really hjem til danske virksomheder. Side 19 Grøn Omstillingsfond

20 Analyser om barrierer og potentialer forbundet med ressourceeffektivisering og cirkulær økonomi Erhvervsstyrelsen har, som en del af arbejdet under Grøn Omstillingsfond, gennemført en række analyser, der på forskellig vis belyser barrierer og potentialer forbundet med ressourceeffektivisering og cirkulær økonomi. Både ressourceeffektivisering og cirkulær økonomi er veje til grøn omstilling. Kort fortalt handler ressourceeffektivisering om at nedbringe forbruget af energi og materialer i produktionen. Cirkulær økonomi handler om, at få mest ud af ressourcerne ved at omstille produktion og forbrug gennem genanvendelse og bedre værdiudnyttelse af ressourcerne. Ressourceeffektivisering En analyse baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder foretaget af Syddansk Universitet viser, at der er et potentiale for ressourceeffektivisering for danske produktionsvirksomheder (Potentialer ved materialebesparelse i dansk industri, 2015). Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ved hjælp af relativt simple tiltag kan virksomhederne reducere materialeforbruget med gennemsnitligt 6,6 pct., fx ved en bedre medarbejderinvolvering, flere materialebesparende indkøb og ved bedre affaldssortering i produktionen. De 6,6 pct. svarer til en årlig besparelse på 21 mia. kr. for industrien - eller til årslønnen for produktionsarbejdere eller til prisen på fire nye supersygehuse. Potentialet for at spare på hhv. vand og energi vurderer virksomheder til gengæld kun at udgøre 2,3 pct. og 2,6 pct. af årligt forbrug i produktionen. Analysen viser samtidig, at virksomhederne ser materialebesparelser som en væsentlig prioritet for ledelsen. Prioriteringen skyldes formodentlig dels, at materialer i dag tegner sig for ca. halvdelen af omkostningerne i gennemsnit i en dansk produktionsvirksomhed, dels at næsten halvdelen af virksomhederne, ifølge analysen, har øget materialeforbruget de seneste år. Næsten halvdelen af virksomhederne har i løbet af de sidste tre år allerede indført et eller flere materialebesparende tiltag, ifølge analysen. De fleste tiltag er sket gennem efterhånden kendte metoder som LEAN, genbrug og nyt produktdesign. Men flere virksomheder har bevæget sig ind på nye forretningsområder, som fx industrisymbioser, hvor andre virksomheders affald indgår som input i ny produktion, og light weighting, hvor virksomhederne producerer det samme produkt med et mindre brug af materialer. Erhvervsstyrelsen fik desuden i 2014 udarbejdet en case-samling, der beskriver resultaterne af 9 virksomheders arbejde med at effektivisere deres brug af ressourcer i produktionen (Danske virksomheders investeringer i ressourceeffektivitet 9 virksomheders resultater og erfaringer, 2014, KPMG (i dag hhv. EY og KPMG)). Case-samlingen har til formål at tjene som inspiration til virksomheder, der ønsker at arbejde med ressourceeffektivisering af deres produktion. Cirkulær økonomi Grøn Omstillingsfond har gennem sit medlemskab af Ellen MacArthur Foundation fået indblik i den nyeste viden inden for cirkulær økonomi. Ellen MacArthur Foundation har sammen med McKinsey & Co. påvist i flere forskellige analyser, at der ligger et økonomisk potentiale ved omstilling til en cirkulær økonomi. Side 20 Grøn Omstillingsfond

21 Danmark indgår som udvalgt landecase i en omfattende rapport om potentialer og barrierer for cirkulær økonomi, der skal fungere som en værktøjskasse for beslutningstagere til at skabe de bedste betingelser for, at virksomhederne kan udnytte de forretningsmæssige potentialer i den cirkulære økonomi (Delivering the circular economy. A toolkit for policy makers, 2015). Rapporten vurderer bl.a., at en omstilling til en cirkulær dansk økonomi frem mod 2035 vil kunne give en stigning i BNP på op til 1,4 pct., en øget eksport på 3-6 pct., en øget arbejdsindkomst svarende til op til ekstra job, et reduceret dansk CO 2 -fodaftryk med 3-7 pct. og et op til 50 pct. mindre ressourceforbrug. Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen har bidraget til projektet med data om den danske økonomi og input til beskrivelse af det nuværende policy landskab i Danmark. Fem ministerier i alt og en større gruppe danske virksomheder og videnpersoner har desuden bidraget væsentligt til rapporten. Arbejdet har ført til en indsigt i konkrete potentialer og barrierer for cirkulær økonomi inden for forskellige brancher bl.a. fødevareindustrien, maskinindustrien og byggebranchen. Fx er vi i Danmark dygtige inden for maskinfremstilling, men ifølge rapporten mindre gode til at udnytte mulighederne inden for genfremstilling af produkterne. Fremfor at vi tager maskinerne ud af brug, når de begynder at være slidte, er der et stort potentiale i at gøre det muligt at udskifte nedslidte dele, således at de samme maskiner kan indgå i produktion igen. Det er både billigere, og der kan tjenes nye penge hos fremstillingsvirksomhederne ved at gensælge de renoverede produkter. Dertil kommer det stærkt nedsatte forbrug af materialer og energi, der ellers går til at producere maskiner fra ny. Der er dog barrierer, der skal overkommes, fx nytænkning af design, produktion og samarbejdet i værdikæden, ligesom der kan være en række reguleringsmæssige barrierer. Rapporten er således med til at stille skarpt på konkrete forretningsmuligheder, der kan arbejdes videre på i den private sektor og fra offentlige myndigheders side. I forbindelse hermed har Grøn Omstillingsfond i slutningen af 2015 givet tilsagn til to partnerskaber, der skal være med til at realisere de forretningsmuligheder i cirkulær økonomi, der peges på i rapporten. Side 21 Grøn Omstillingsfond