Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010"

Transkript

1 Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. A. intro Fagets identitet defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, der ses i historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Det betyder at designprocessen spiller en central rolle i faglige mål og kernestof. Et designprodukt i gymnasial sammenhæng opfattes som et resultat af sådan en proces, hvor der er prioriteret mellem flere forskellige parametre såsom form, funktion, kommunikation, konstruktion, materialer og kontekst. På hf C-niveau opfattes form, funktion og kommunikation som fagets omdrejningspunkter. Som alle læreplaner er designlæreplanen skrevet med en 12-tals-kursist for øje. Ved hjælp af skemaerne holdes denne vejledning kort og overskueligt. ny i 2010 Ved 2010 revideringen er der indført overskrifter til faglige mål og kernestof med henblik på at gøre læreplanen mere gennemsigtigt og at vise at bestemte mål eller kernestofdele skal læses i overskriftens sammenhæng. Supplerende stof fylder mere således at undervisningen nemmere kan tilpasses studieretninger udannelsesprofil (hf læreplanen anvendes også på hhx, htx og stx uddannelser) eller specielle projekter. sammenligning C niveau med B niveau I vejledninger for design htx B-niveau publiceres skemaer, som sammenligner væsentlige forskelle mellem B- og C-niveaus kernestof og faglige mål. Nogle hovedpunkter er, at der på C-niveau ikke læres forskellige metoder i designprocessen, og research på C-niveau forbliver på et mere overordnet og introducerende niveau. C-niveau kursister vil almindeligvis højst møde en enkel disciplin to gange, og oftest kun en enkel gang. Det betyder, at niveauet er introducerende, og ikke fordybende. Det betyder også at det er meget vigtigt at Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 1

2 betone, hvordan kursisterne i de ene disciplin, kan bruge noget af det de har lært i forbindelse med et forløb i en anden disciplin. Undervisningen i design kan tilrettelægges på forskellige måder. I praksis anvendes ofte en cirkulær opbygning eller en semi-lineær opbygning. I den cirkulære opbygning kommer principperne af de væsentlige aspekter i spil i alle forløb. I det første forløb er elementer holdt enkle, briefingen formuleret, så at det ligner en sløjd opgave, men hovedelementer (se skema 2) er til stede. I næste forløb er ligeledes alle hovedelementer i spil men briefingen formuleres på en måde, at der i forhold til alle faglige mål kræves mere af kursisterne. I det sidste forløb nærmer kursisterne sig C-niveauet. En semi-lineær metode betyder i designundervisning, at der i første forløb koncentreres om en afgrænset det læreplanen, eksempelvis: skitsering. I næste forløb handler det i højere grad om fx research. Et tredje forløb handler om idegenerering baseret på research. Et sidste forløb samler samtlige aspekter af læreplanen. Om læreren vælger den ene, den anden, eller en tredje metode, er lærerens afgørelse. Det er dog vigtig at betone, at der må være en progression i faget fra "nemmere" til "mere komplekst" i løbet af undervisningens ca. 75 timer. B. fagets metoder design som et anvendelsesorienteret fag Designmetoder opfattes som en case og personafhængig række handlinger, som er rettet mod at løse et konkret designproblem. Et designproblem vil generelt tage udgangspunkt i en autentisk situation, som med fordel kan vælges tæt på kursisternes hverdag. I forbindelse med arkitektur kan en lokal plan være udgangspunkt, i forbindelse med møbeldesign kan skolemøbler være emnet, og skolekomediens prmateriale kan også bruges i forbindelse med grafisk design. Det teoretisk analytiske arbejde tænkes primært ud fra disse cases. På denne måde er design i overensstemmelse med hf s anvendelsesorienterede profil. designprocessen Da fagets didaktiske kneb er at lade projekterne styre læringen (se læreplanen 3.1.), bliver kernestof og faglige mål levende i konkrete projekter. Designprocessen fylder derfor en del i læreplanerne. Sammenhængen og kommentar på elementer i en designproces ifølge læreplanens afsnit i 2.1. faglige mål kan læses i skema 1. Grå: læreplanstekst designprocessens elementer på et beskrivende niveau: Hvid: kommentar Kursisternes må de kunne vise og beskrive de forskellige elementer af deres designproces ved at vise fx undersøgelser, skitser mm. Designproces: identificere et designproblem og På C-niveau betyder det, at kursisterne kan identificere et Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 2

3 gennemføre en designproces generere designidéer foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre, og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet designproblem ud fra lærerens brief eller opgaveformulering. Kursisterne må gerne forstå idegenering designfagligt: som den evne at "opfinde" løsninger, som kursisterne ikke kendte på forhånd. At foretage og at begrunde valg kan kun formidles, hvis de valg er veldokumenteret. For at kunne vise tilvalg, må der kunne vises fravalg. Kursisterne må bevare fejltrin, og hvis kursisterne arbejder med computerprogrammer, må de huske at gemme "mellemregninger". NB i kernestof afsnittet er form, funktion og kommunikation parametre, som i hvert projekt diskuteres både mht. designproblemet og løsningsforslag, som kursisterne arbejder med og designløsninger, som andre har arbejdet med. Inddragelse af de øvrige parametre afhænger af det konkrete projekt. På det beskrivende niveau inddrages de i årets løb. Niveauet af inddragelsen af et bestemt parameter vil i bestemte projekter være højere, og opfattes på dette højere niveau som supplerende stof. kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt Kursisterne lærer, at en ide kontrolleres ved research og at research kan give nogle flere ideer. På C-niveau lærer kursisterne at se en sammenhæng mellem deres research, idegenerering og designløsning. I detaljeringsfasen konkretiserer kursisterne deres designideer. Bestemte discipliner (som arkitektur og produktdesign) er mere omfattende og på C niveau kan detaljering i disse tilfælde betyde, at designets store træk bliver synliggjort, uden at alle detaljer er med. Detaljering kan i så fald også betyde, at kursisterne formidler nogle få detaljer mere præcist, mens helheden forbliver mere diffust. I grafisk design kan detaljeringen være mere akkurat end i de andre discipliner. I computerbaseret grafisk design kan en skitse blive til et detaljeret resultat. Det anbefales i så fald, at kursisterne bevarer mellemregninger. 1. Skema 1 præsentere et designprojekt være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, mellem det det kendte og det endnu ukendte. Kursisterne lærer hvordan de kan lave en overbevisende præsentation. Denne bevægelse er en naturlig del af faget, og vil oftest ske ubemærket. Det er derfor fornuftigt at gøre kursisterne opmærksomme på denne bevægelse. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 3

4 På C-niveau kan kursisterne ikke nå at lære designprocessen på det samme niveau som på B-niveau. Derfor er der bestemte elementer af processen, som dyrkes slet ikke eller på et mindre ambitiøst niveau. Kursisterne har ikke tid til at lave et program, på C-niveau er det nok at de identificerer et designproblem. Hovedgrebet, som kan være processens startskud, må de kunne destillere af briefingen. Herfra må de gerne lære at variere, og udvikle alternative løsninger, men de lærer ikke at åbne og lukke projektets hovedgreb på samme måde som b-niveau. Konceptudvikling i øvrigt opfattes som dele af andre mål vedr. idegenerering og detaljering. Faser I skema 2 er målene vist som faser i en designproces. I designfaget anvendes forskellige fasebetegnelser. Kursisterne vil lære de betegnelser, som bruges i deres undervisningsbog - og som ikke nødvendigvis er præcis de samme betegnelser, som bruges i vejledningen eller læreplanen. Proceselement Briefing Programmering Eller: planlægning Programmering light idégenerering Konceptudvikling light Research Detaljering Præsentation Faglige mål (Ikke et mål. Det er læreren som er ansvarligt for briefing) (Er ikke et mål. Det er læreren som er ansvarligt for planlægning i store træk.) identificere et designproblem og gennemføre en designproces generere designidéer (for så vidt det hører til de andre faglige mål) undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre, og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt præsentere et designprojekt 2. Skema 2 visualisering, refleksion / analyse og research Læreplanerne kan inddeles i forhold til designfaserne som vist i skema 1 og 2. Læreplanerne kan også inddeles på en anden måde og på tværs af de i skema 2 viste faser. Opfattet som handlinger, som kursisterne foretager sig i designprocessernes forskellige faser, lærer kursisterne grundlæggende 3 ting: at visualisere, at analysere/reflektere og at undersøge. De tre handlinger spiller sammen, støtter hinanden eller foretages parallelt. Kursisterne kan visualisere en ide, analysere ideen ved at tegne eller beskriver de Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 4

5 elementer ideen består af, og de kan undersøge bestemte aspekter af disse elementer ved at læse om de problematikker eller ved at eksperimentere osv. De forskellige handlinger kan i et projekt ikke altid præcist skilles ad. Analyse (fx mht materiale) kræver eksempelvis ofte research som udgangspunkt. Visualisering baseres ofte på analyser eller refleksioner eller følges op af disse. I skema 3 samles nogle korte bemærkninger om faglige mål set i lyset af denne tredeling. identificere et designproblem og gennemføre en designproces generere designidéer foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre, og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet Beskriver hele arbejdet i et mål. Visualisering Refleksion / analyse Research Ofte vil idegenerering Analyse og refleksion foregå vha skitser. Andre kan blive en hæmsko i former for visualiserende idegenerering: Det er idegenerering kan være nemmere at sige "nej" moodboards, finde end "ja". inspirationsbilleder osv. Kursisterne som mangler evner, mod eller erfaring mht visualisering kan med fordel vælge stikord -skitser, kollage, foto osv. Det er nemmere at se hvad der vælges, hvis det kan ses hvad der vælges fra Derfor kan kursisterne fx lære at bruge analyse og refleksions i positiv forstand fx. jaidegenerering. Her siges ikke blot "ja" på alt, men deltagerne anstrenger sig til udvide og udvikle ideer reflekteret og analytisk. I idegenereringsfase kan undersøgelserne sigte bred. Formålet er, at få flere ideer, formålet er ikke at skyde ideer ned. Med bred sigte menes i design fx: Hente inspiration fra konkurrenter Hente inspiration fra naturen eller lignende (tekande med inspiration fra fuglerede) Hente inspiration fra modsatte designområder (tekande med inspiration fra en billygte) Begrundelse af valg og fravalg baseres på analyser eller research visualisering Refleksion / analyse research Designproblemet kan undersøges vha skitseteknik. Kursisten kan skitsere anvendelse af produktet, funktionerne af produktet eller produktet set i sammenhæng med andre lignende produkter. Læg mærke til, at nogle parametre opfattes som vigtigere end andre. form, funktion og kommunikation er de mest vigtige og inddrages i alle projekter. Parameterundersøgelse kan gøres som del af researchen. Analyse kan baseres på research. (Research siger, at der kræves materialer, som er bølle-sikker. Hvordan er det med mit forslag på dette punkt?) Refleksioner kan invitere til research. (Er det praktisk at bruge plastic Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 5

6 kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt præsentere et designprojekt være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, mellem det det kendte og det endnu ukendte. 3. Skema 3. Arbejdsmodeller er en her?) god redskab i forbindelse med research. En dygtig kursist kan lære hvordan idegenerering undersøgelser og det konkrete produkt hænger sammen. Visualisering Refleksion / analyse research Detaljering kræver Udover form, funktion og Researchresultater holder visualisering. kommunikation må her kursisterne sammen med Kursisterne kan med forventes at i hvert fald detaljeringen. fordel vælge at i senere projekter de koncentrere sig på andre anvendte bestemte elementer af en parametre anvendes af mere kompleks kursister som analyse designprojekt. parametre i deres Præsentationen skal på den ene side være med til sælge varen. På den anden side må kursisterne i forbindelse med eksamenen kunne inddrage projektets proces. Det anbefales at kombinere disse to ved samtlige præsentationer. refleksioner. Det anbefales at lade research, refleksioner og analyser være en del af præsentationen. Del af refleksionen i forbindelse med analyse af designprocessen. At kombinere, at vælge, at bevæge mellem modsætninger En tredje måde at beskrive de kompetencer, som kursisterne lærer i designundervisning, og som er centrale i design, nævnes i de faglige mål og er vist i skema 4. At kombinere resultater idegenerering og undersøgelser er ikke helt let for kursisterne. Det et en god ide at arbejde med at kombinere fra første undervisningsdag af. Deres undersøgelser og deres idegenerering skal kunne findes tilbage i projektet slutresultat. I deres første præsentation kan læreren bede om at fokusere på dette punkt i stedet for at fokusere på slutresultatet. Proces element Faglige mål kommentar At kombinere kombinere resultaterne af Oftest sker kombinationen i begyndelsen idégenerering og nogle undersøgelser i af projektet. Kursisterne undersøger, et konkret designprojekt laver skitser og undersøger hvordan de to hænger sammen. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 6

7 At vælge At bevæge sig mellem modsætninger 4. Skema 4 foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces bevæge sig bevidst mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer samt mellem det kendte og det endnu ukendte. NB. projekternes skitser, fravalg osv. opbevares og er ofte med i præsentationer. Ved en første præsentation kan læreren med fordel være initiativtager, og lære kursisterne hvordan de har bevæget sig mellem modsætninger. idegenerering / detaljering Kursisterne lærer nogle få metoder til at generere ideer på og at bruge research i denne forbindelse. De kan med fordel bruge de metoder, som de har mødt i andre fag eksempelvis brainstorm. Skitsering vil ofte i praksis fylde mest i kursisternes idegenerering. På C niveau er projekterne forholdsvis overskuelige. Detaljering vil i langt fleste projekter ligge i direkte forlængelse af idegenerering. Normalt vil der også være en overskuelig del, der detaljeres. Men hvis kursisterne arbejder i grupper, kan de tilsammen nå mere end en enkel person. Det kræver dog en velorganiseret samarbejde med en klar arbejdsfordeling i gruppen. research: produktanalyse / parametre Skema 5 viser, hvad der undersøges. Kursisterne lægger alt deres materiale i portfolioen. Hvad analyseres og vurderes i design som proces og resultat 5. Skema 5 Kernestof Kernestofs genstandsfelt: produktdesign kommunikationsdesign design af fysiske omgivelser. materialet Professionelle og kursistfremstillede skitser, fotos, modeller, færdige resultater Færdige resultater i form af fotos reproduktioner mm. Beskrivelser, analyser mm lavet af andre "Rigtige" færdige resultater. Læreplanen lægger op til, at kursisterne lærer at anvende parametre i deres analytiske arbejde (skema 6). Produktanalyse kan kursisterne lave, for at sætte ord på deres designerfaringer, både med henblik på deres egne produkter, og produkter lavet af andre. Komparative analyser kan være med til at opdage forskelle mellem produkter, herunder hvad det ene produkt mangler sammenlignende med et andet produkt. Det er imidlertid vigtigt for et visuel fag som design, at kursisterne også lærer, at de kan analysere og vurdere vha. skitsering. Denne skitsering kan eventuelt gøres ved hjælp af foto. Kursisterne kan undersøge en bygning Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 7

8 gennem fotografier. De i kernestof nævnte parametre kan være brugbare for at finde ud af, hvad der skal fotograferes. Stikord eller titler kan formidle analysens kerne og konklusion. I alle tilfælde anbefales det, at kursisterne lærer at vise hvad de siger. Mål: designteori Analyse research vha praktiske strategier analysere og designprocessens designprocessens vurdere design elementer / faser elementer på et som proces designproces som beskrivende niveau fremgangsmåde / som strategi / som metode og resultat designhistorie, historisk fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag. research undersøgelse af faglitteratur eller hjemmesider mindst en metode til undersøgelse af forskellige interessenter herunder brugeren Produkt analyse 2D- (og 3D)- skitsering fotografering af fx udseende, eller funktion Design parametre form, funktion og kommunikation er fagets overordnede centrale parametre, der indgår i alle forløb parametrene rum, materiale, æstetik, målgrupper, produktion, konstruktion, teknologi, miljø, samfund, økonomi, etik og kultur indgår i undervisningen på et elementært niveau; disse parametre er nuanceringer af og suppleringer til de overordnede parametre og inddrages i forløb, hvor de er relevante. 6. Skema 6 Kursisterne lærer at analysere designresultaterne - eller designprodukter - som led af deres researcharbejde. Specielt med henblik på samspil med andre fag som samfundsfag, historie, dansk osv. kan kursisterne undersøger hvordan opfattelserne over bestemte objekter har skiftet i etisk, politisk osv. henseende, eller betragte en vifte af forskellige objekter som dokumenter, der fortæller os noget om den tid de er udviklet i. Kernestof, der anvendes i denne forbindelse, kan høre under designparametre b), men disse kan blive anvendt på et højere niveau, som supplerende stof. De valgte projekter og samspil med andre fag gør, at nogle designparametre b) nævnt under kernestof inddrages i undervisningen på et højere niveau. designhistorie I design fokuseres på (nedslag i) de sidste 100 års designhistorie. De andre dele af designhistorien kan dog også være relevante i forbindelse med et bestemt emne. I forbindelse med et undervisningsforløb om byplanlægningsstrukturer er det mere interessant at vende tilbage i historien end i et emne om mobiltelefoner. Historie før ca betragtes som supplerende stof. Historien og historiske eksempler kan bruges på forskellige måder. For at lære om designprocessen kan undervisningen se på udviklingen af bestemte designobjekter. Udviklingsforløbet af nogle eksempler som Utzons Operahus eller PH's lamper er veldokumenteret. Kursisterne kan også finde designprocesser på siten som viser forskellige designcases med små filmklip. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 8

9 Kursisterne kan med fordel undersøge historien af en bestemt gruppe designprodukter i forbindelse med deres projekter. De kan bruge historiens eksempler som inspiration. Langt de fleste designproblemer er løst tidligere og på forskellig vis. Nogle af disse eksempler kan skubbe kursisternes udviklingsarbejde frem eller kan bruges som "sparringspartner" i designprocessen. Langt de fleste professionelle designere har en stor viden om designhistoriske eksempler, som de anvender i samtaler og designprocessen, uden at de opfatter det som decideret designhistorie. Historisk viden kan anvendes på forskellig vis i designundervisningen. Holdet kan udvikle en fælles "kanon", som kan anvendes i designprocessen som pejlemærker - uden at kursisterne bedriver designhistorie som videnskab. Holdet og læreren kan også vælge at starte et nyt projekt med en undersøgelse af produktets historie. Historisk viden kan inddrages for af gøre forståeligt, at design har tidsbestemte elementer. Fremtidens design vil ikke ligne nutidens design - som nutidens design ikke ligner datidens. Ved at se tilbage kan kursisterne forstå hvad det vil sige at se frem. Den historiske dimension kan undersøge design på tværs af designdisciplinerne. Kursisterne øver sig således med at se sammenhængen på tværs af disciplinerne, hvilket er en fordel i forbindelse med eksamenen. produktanalyse / formanalyse Parametre kan anvendes til at strukturere eller fokusere en analyse. Læreren skal dog huske på, at parametrene ikke tilsammen danner et analyseskema: kursisterne kan ikke nå at svare på samtlige spørgsmål i forhold til det, de vil analysere. Det er en fordel at afgrænse det analytiske arbejde med klare lærerformulerede temaer. Sådan et tema kan være: hvilke forskelle i form og funktion er der mellem sofaen og stolen, som står i kantinen? I en produktanalyse analyseres et produkts forskellige aspekter herunder form. Analysen forgår ofte på forskellige betingelser, eller med forskellige "sandhedstilgange". Et udsagn, som laves i forbindelse med en designanalyse, kan være en mening, den kan beskrive en oplevelse eller pege på en fakta. Alle tre tilgange er væsentlige for design. Uden "mening" kan designeren ikke udvikle noget. Uden fakta er det ikke sikker, at produktet holder. Mennesker oplever verden i dagligdagen, de "beviser" den sådan set ikke hele tiden. Selvom det ikke altid er lige let, er det vigtigt for en designproces, at kursisterne er nogenlunde klar over, om et udsagn sætter ord på en fakta, en oplevelse eller en personlig mening. Fakta Er ofte en konstatering uden etiske eller æstetiske følger. Udsagn kan naturvidenskabelig sandsynliggøres og bevises. Oplevelse Kan deles og kommunikeres med andre. Udsagn kan sandsynliggøres, men ikke bevises. Mening Kan man være enig eller uenig i. Har ofte formen af en bedømmelse på grundlag af forudantagelser. Udsagn kan gøres forståeligt ved at sætte ord på forudantagelsen. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 9

10 Bil Metal-hård Ser blød ud Er lidt kedeligt Se og Hør Bruges tekstbokser i 3 retninger Ser dynamisk ud Er forvirrende forside ipad Har en fingeraftryks-afvisende Føles næsten blødt Er alt for klodset olieholdig belægning 7. skema 7 Interessenter På C-niveau lærer kursisterne mindst en metode til at undersøge interessenterne. Her kan kursisterne med fordel bruge teknikker, som de har lært i eksempelvis samfundsfag. Men læreren og holdet kan også vælge at undersøge andre aspekter af interessenter og på en anden måde. Det er praktisk at udvikle interessent-undersøgelser på grundlag af spørgsmål, som kursisterne gerne vil have et ærligt svar på, og som kan være med til at udvikle produktet. På C-niveau er det allerede positiv at kursisterne undersøger interessenter, og ikke nøjes med at påstå formodninger. Kursisterne vil nok ikke være i stand til at lave vandtætte undersøgelser. Interessenter: Interesse: Ønsker / behov Form bruger opdragsgiver sælger Vedligeholdelses personale Hvordan kan jeg bedst lide det? Hvordan passer designet bedst i min (virksomheds) profil? Hvordan kan det pakkes smart, sådan at det er nemmest at magasinere Hvordan kan det formes, sådan at rengøringen bliver nemt? Funktion Er det nemt at bruge? Er der behov for en helpdesk? Kan kunderne selv finde ud af det? Kan det nemt skilles ad Materiale Holder den materialet sig godt? Hvad koster det? Hvad vejer det? Hvor nemt kan det ses, at det er beskidt? kommunikation Ser det dyrere ud end købspriser? Kan det brandes, har det god identitet? Beriger produktoplevelsen min butik? "Siger den selv" hvordan den vedligeholdes, eller skal der læses tykke manualer? 8. skema 8 Skema 8 viser eksempler på overskuelige spørgsmål, som kursisterne kan forsøge at finde et svar på. Kursisterne lærer, at svaret skal findes, og ikke digtes. Spørgsmålene er bygget op omkring parametre. I skema 9 gives i overskriftsform eksempler på, hvilke metoder der kan bruges til at finde svar på nogle få af de spørgsmål, som skema 8 rejser. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 10

11 Tre undersøgelses metoder: bruger Hvad vild designeren vide? spørgeskema observation kilder Form Hvordan kan brugeren bedst lide det? På arket vises forskellige typer former, brugerne kan give karakter ved ikke Hvilke typer ses oftest i hjemmene? Hvad sælges / købes Hjemmesider om hvad der er hot eller not undersøges Funktion Er det nemt at bruge? Der spørges om sammenlignelige produktets funktionsoplevelse Forsøgsgruppen arbejder med en lignede produkt Brugeranmeldelser / tests undersøges kommunikation Ser det dyrere ud end købspriser? Spørgeskema: hvad koster udvalgte ting? Hvad vil vi give for det? Brugeranmeldelser / tests undersøges 9. skema 9 præsentation Oftest vil et projekt afsluttes med en præsentation. Det anbefales at kursisterne laver en præsentation af hele projektet, og ikke kun af projektets resultat. I en præsentation vil typisk indgå: 1. kort introduktion om linien fra briefing til kursisternes valg 2. research materiale herunder designeksempler, lavet af andre, interessent undersøgelse, afprøvning 3. analyser 4. billeder der viser valg og fravalg 5. billeder der viser projektets resultat. Præsentationens form må være op til kursisterne, eller kan aftales på holdet. Powerpoint og udstilling er de mest almindelige præsentationsformer. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 11

12 Kursisterne gør klogt i at skrive nogle notitser ned i forbindelse med projektet og specielt i forbindelse med præsentationen. Det er ellers svært at huske detaljer fra årets begyndelse ved afslutningen af undervisningen. En vigtig del af præsentationen er synliggørelse. Kursisterne lærer, at vise hvad de siger. Hvis de taler om en firkant, viser de en. På store hold kan det være svært at gennemføre individuelle præsentationer. 1. Holdet kan vælge at arbejde i grupper, hvor 3 / 4 præsenterer for hinanden. Tilskuere kommenterer på grundlag af nogle klare aftaler. De klare aftaler kan eksempelvis handle om kursisternes evne til at vise processen - og ikke kun resultatet. 2. Præsentationer kan afleveres i digitalform, hvorefter læreren efter samråd med kursisterne vælger nogle eksemplariske præsentationer ud. 3. Præsentationen udformes som en udstilling på skolen, som "viser sig selv". Her vil indgå små skrevne tekster, som forklarer, hvordan projektet hænger sammen. C. eksamen / evaluering Portfolioen Kursisterne holder projekterne og dertil hørende processer fast i deres portfolio. De bevarer alt, hvad de får udleveret, hvad de selv finder frem til og udvikler. Med udgangspunkt i portfolioen kan kursisternes arbejde løbende vurderes i forhold til de stillede opgaver. I forbindelse med et projekt samler kursisterne på C-niveau i en portfolio oftest det samme som de viser i deres præsentation: 1. briefing 2. research materiale herunder designeksempler, lavet af andre, interessent undersøgelse, afprøvning 3. analyser 4. billeder der viser valg og fravalg 5. billeder der viser projektets resultat. Eksamenen I læreplanen nævnes to forskellige eksamensformer: en præsentationsprøve med 48 timer forberedelse (a) og en prøve med 1 time forberedelse (b). Begge opgaver går ud fra en opgaveformulering, formuleret af eksaminator. Eksamensform og undervisningen skal hænge sammen. Da design handler om problemløsning og proces og hermed om sammenhængende undersøgelser af egne og andres designmæssige problemstillinger og løsninger, er der valgt en eksamensform, der i princippet inddrager alt det materiale, som kursisten har samlet og Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 12

13 fremstillet siden første undervisningsdag. Materialet, der er arkiveret i portfolioen, danner grundlaget for den præsentationsopgave eller eksamensopgave, som underviseren stiller til eksamen. Prøveform a) Præsentationsopgave Prøveform b) Traditionel eksamensopgave forberedelsestid 48 timer 1 time eksaminationstid 30 min Opgavens udgangspunkt Kursistvalgt overordnet emne, som skal kunne besvares på tværs af portfolioen Overordnet emne som - set undervisningsbeskrivelsen - skal kunne besvares på tværs af portfolioen Opgave Eksaminator formulerer opgaver således, at portfolioen kan inddrages på tværs formulering discipliner Alle tre må kunne anvendes kommunikationsdesign, design af fysiske omgivelser og kommunikations design eksamensgrundlag portfolioen udformning Præsentation, NB: er også et fagligt mål, derfor inddrages præsentationen i bedømmelsen. Kursisten tager hele portfolioen med til eksamen og selekterer på stedet. Præsentationens form er her underordnet. Eksaminanden må hellere koncentrere sig om eksamensopgavebesvarelsens indhold. gentagelser 3 gange (pr eksamen) Censor rolle: Godkender opgaveformuleringerne Organisering To lokaler anbefales: eksaminanderne har en halv time til at klargøre lokalet til præsentationen Tre lokaler nødvendige 2 forberedelseslokaler og en eksaminations lokale Eksamenen Præsentation som opgavebesvarelse - ca 15 min. Uddybende spørgsmål Det anbefales, at eksaminator og censor flytter, så at eksaminanden ikke behøver at pakke portforlioen sammen, og genfinde det udvalgte materiale. På denne måde spares mindst 5 minutter pr. eksamen. Opgavebesvarelse vha. portfolio indhold: ca 15. min. Uddybende spørgsmål Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 13

14 Bedømmelse (se 4.3) NB. Forskellen mellem a) og b) er bedømmelsen af præsentationens kvalitet: Eksempel på opgave formulering Præsentationens kvalitet i æstetisk og kommunikativ henseende. (4.3.) Emne: Alternativ design / design og ungdomskultur Baseret på egne projekter præsenteres en besvarelse af følgende opgave: Hvordan har du i to af dine projekter udviklet alternative designprodukter, som retter sig mod ungdomskulturen, eller hvordan kunne du have tænkt på denne målgruppe? Du inddrager følgende i din besvarelse af opgaven: to af de følgende tre designdiscipliner o produktdesign; o kommunikationsdesign o design af fysiske omgivelser; Egne projekter Projekter lavet af professionelle designere, som du har brugt i din research I din besvarelse kommer du (i forhold til mindst et projekt) ind på, hvordan du har tænkt på ungdomskulturen i forskellige faser af din designproces. o Du understøtter dine påstande vha analyser Følgende parametre bliver inddraget: kommunikation, form og funktion. samfund, kultur, æstetik Et designprodukt kan være resultatet af produktdesign, kommunikationsdesign, eller design af fysiske omgivelser. 10. Skema 10 Undervisningsbeskrivelse Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 14

15 En undervisningsbeskrivelse spiller en vigtig kommunikationsrolle i forbindelse med eksaminationen, blandt andet idet den informerer censor om, hvilke valg eksaminatoren og holdet har foretaget sig, og hvordan undervisningen konkret er blevet udformet. Kursisterne må kunne læse i undervisningsbeskrivelsen, hvad der bør være i deres portfolio. UVM har udviklet en formular, som kan bruges til formålet, men en eksaminator eller en skole kan vælge en anden udformning. Det er dog væsentlig at de "kølige fakta" (om anvendt litteratur, gennemførte projekter osv.) formidles. eksamensemner / eksamensopgaver Uanset om eksamensform a) eller b) vælges, er det en god ide at basere opgaveformuleringerne på overskuelige emner. Eksaminanderne ser således på deres projekter med briller, som dannes af dette emne. Emnerne som vælges i forbindelse med eksamensform b) skal selvsagt være i overensstemmelse med undervisningen. Opgaveformuleringerne bør bygges op således, at eksaminanderne bliver opfordret til analyse, syntese og perspektivering indenfor de grænser, som læreplanen beskriver i 2.1, 2.2 og 4.3. Opgaveformuleringen skal sikre, at mere end en disciplin berøres, og at der lægges op til inddragelse af egne og andres designeksempler. Et emne som Sommerhus vil være for snævert. Temaet Fritid vil være bedre, fordi eksaminanden få større mulighed for at gå i bredden og på tværs af det materiale, som er samlet i portfolioen. Brugbare emner Evt. bemærkninger Problematiske emner Begrundelse Utopisk design Ikke alle projekter skal være "utopiske", men ikke Arkitektur Grafisk design Det er discipliner, som ikke kan bruges på tværs af portfolioen utopiske projekter kan vurderes ud fra "utopi-ideen" Osv. Tradition og Møbel Er produktdesign. fornyelse Fritid Sommerhus Er arkitektur. (parameter (miljø) Fra vugge til vugge "fortæl om tre projekter" Det har de haft lejlighed til i forbindelse med den almindelige undervisning. (parameter) Funktionel design Her kan andre parametre inddrages og ses i lyset af funktionalitet. Eksempelvis: hvordan kommunikeres funktionen? Utzon I teori kan der måske laves en forbindelse mellem Utzon og eksaminandens forskellige projekter. Faren er do at fokus flyttes til Utzon og fra projekterne. (målgruppe) Design til unge Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 15

16 Ansvarlig design / Den bevidste kultur Skema 6 Typisk et emne som en kursist har formuleret (eksamensform a) Eksaminator kan her være nødt til at pejle hvad kursisten præcis har tænkt sig. eksamensform a) Præsentationsopgave med 48 timer forberedelse Eksamensprocedure Eksamensproceduren er, at de enkelte eksaminander tilkendegiver et emne eller tema, som de vil præsentere. Emnet eller temaet skal godkendes af eksaminator. Læreplanen foreskriver ikke et fastlagt tidspunkt for, hvornår eksaminanden og eksaminator skal være blevet enige om emnet eller temaet, men eksaminator må naturligvis have tid nok til at formulere opgaverne. Det ligger i designundervisningens natur, at processen ikke ophører heller ikke fordi der er eksamen. I forberedelsestiden er eksaminanden derfor velkommen til at tilføje elementer, undersøge sager nærmere osv. og inddrage dette i sin præsentation. Præsentationen Selve præsentationen kan udformes på mange forskellige måder. Eksaminanden kan lave en digital præsentation, en lille udstilling eller lignende, men eksaminanden må sikre sig, at det valgte udstyr og øvrige faciliteter er til rådighed. For alle eventualiteters skyld, kan det anbefales, at eksaminanden har en alternativ plan parat, og at vedkommende er i besiddelse af en drejebog til forløbet samt en udprintet version af sin digitale præsentation. I forberedelsestiden bør skolens faciliteter i videst muligt omfang være til rådighed for eksaminanderne. eksamensform b) Eksamensopgave med 1 timer forberedelse Foregår ved almindelig lodtrækning. Se eksamensbekendtgørelse for detaljer. Karakterskala I skemaet herunder beskrives vejledende, hvordan nogle af karaktererne (12, 7 og 2) opfattes i designeksamen på C (grå) og på B-niveau. Husk at der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Design C-niveau Design B-niveau Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 16

17 12 Eksaminanden kan formidle de forskellige aspekter af en designproces baseret på et hovedgreb, design-løsning og designanalyse på tværs af disciplinerne og analytiske parametre både mundtlig og ved hjælp af velvalgte visuelle eksempler. Eksaminanden kan gøre dette fagligt reflekteret i forhold til egne og andres projekter. Eksaminanden kan inddrage designhistoriske elementer logisk i opgavens besvarelse. Eksaminanden inddrager viden fra andre fag. 7 Eksaminanden kan formidle designprocessen i store træk med en fornemmelse for projekternes hovedgreb. Eksaminanden formidler forskellige aspekter af designproces, designløsning og analyse, men integrerer disse ikke overbevisende. Eksaminanden udnytter ikke den mundtlige fremstilling og den visuelle præsentation til fulde. Eksaminanden behandler andre og egne eksempler samt designhistoriske elementer, uden dog at integrere disse fuldstændig i opgavebesvarelsen. 02 Eksaminanden koncentrerer sig på nogle enkeltdele i besvarelsen indenfor kernestoffet og de faglige mål, som dog besvares korrekt. Eksaminanden besvarer ud fra fornemmelser for design og design-processen og reflekterer kun lidt over disse fornemmelser. Eksaminanden har svært ved at vise alternative løsninger, men kan dog forsvare en bestemt designløsning. På grundlag af særdeles velvalgte eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for udviklingen og anvendelsen af et hovedgreb, baseret på en briefing i en gennemført design-proces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra forskellige analytiske parametre, som eksaminanden integrerer i en vurderende eller perspektiverne helhed på tværs af designdisciplinerne. Eksaminanden inddrager design-historiske elementer logisk i besvarelsen. Eksaminanden forstår og anvender fagterminologi fra den anvendte faglige litteratur. Eksaminanden inddrager viden fra andre fag. På grundlag af velvalgte eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for nogle aspekter af en gennemført designproces og i denne forbindelse anvendelsen af et hovedgreb, baseret på en briefing. Eksaminanden viser og forklarer i hvert tilfælde valg og fravalg i en designproces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra forskellige analytiske parametre, som eksaminanden behandler på tværs af designdisciplinerne uden dog at integrere elementerne fuldstændigt. På grundlag af eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for nogle aspekter af en gennemført designproces. Hoved-grebet står dog ikke klart. Eksaminanden kan dog vise og reflektere over valg og fravalg i en designproces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra få analytiske parametre, som eksaminanden behandler indenfor projektets designdisciplin. Enkeltdelene behandles korrekt. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 17

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Design C Anders Baunbæk

Læs mere

Design B Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Design B Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Design B Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF Design C Klavs Moltzen

Læs mere

Design B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Design B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Design B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Fredericia HF Design C Klavs Moltzen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 08/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejle Handelsskole HHX Design C CRA HH3A-KOM

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 maj 2014 Institution HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Design B Kamilla Ørnstedt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj, juni, 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF Design C Klavs

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 HTX Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni, skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science HTX Design

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni, skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science HTX Design

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium Htx Design C Claus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Efterårssemester 2012 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2009-2011 Institution Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Vibenhus Design B Line Høyer Hold 3.a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

på F/Billedkunst%20-%20stx.aspx kan du læse:

på  F/Billedkunst%20-%20stx.aspx kan du læse: FAQ om eksamen v/ Mart Tiemensma FAQ maj 2009 1. må eksaminanderne bruge andre elevers tegninger? I læreplanen står: Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Design

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015 Institution Fag og niveau Lærer(e) Teknisk Gymnasium, Esbjerg Design B Dorthe Søndergaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 maj 2013 Institution HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Design B Kamilla Ørnstedt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Htx Design

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Design C - Hf Undervisningsvejledning August 2008

Design C - Hf Undervisningsvejledning August 2008 Design C - Hf Undervisningsvejledning August 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau HTX Design B Lærer(e)

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design B Mette Maria

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst stx B i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Esbjerg Tekniske Gymnasium Fag og niveau Lærer Design B Dorthe Søndergaard Hold 2.G

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Design C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007

Design C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Design C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Efterårssemester 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015

Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015 D Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 Undervisningsvejledninger til stx i uddrag... s. 6 Bekendtgørelse om

Læs mere

Design og arkitektur C, stx

Design og arkitektur C, stx Design og arkitektur C, stx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Design

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over planlagte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HANSENBERG HTX DesignB Ane Friis 15hx3hkomdes Oversigt

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Linda Bendiks Hasselström (LB)

Linda Bendiks Hasselström (LB) Kære selvstuderende i: Design C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 8-16 På mailadressen: LB@kvuc.dk Med venlig hilsen Linda Bendiks

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

1.1.3 Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk,

1.1.3 Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk, Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin: 2014/2015, 2015/2016 Institution: Uddannelse: Herning HF og VUC HF-kreativ Fag og niveau: Design B Lærer(e):

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Bornholm HTX/HHX Design C Christina Huth

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 11 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Design

Læs mere

Design og arkitektur B, valgfag

Design og arkitektur B, valgfag Design og arkitektur B, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Design

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk,

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk, Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin: 2013/2014, 2014/2015 Institution: Uddannelse: Herning HF og VUC HF-kreativ Fag og niveau: Design B Lærer(e):

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere