Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010"

Transkript

1 Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. A. intro Fagets identitet defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, der ses i historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Det betyder at designprocessen spiller en central rolle i faglige mål og kernestof. Et designprodukt i gymnasial sammenhæng opfattes som et resultat af sådan en proces, hvor der er prioriteret mellem flere forskellige parametre såsom form, funktion, kommunikation, konstruktion, materialer og kontekst. På hf C-niveau opfattes form, funktion og kommunikation som fagets omdrejningspunkter. Som alle læreplaner er designlæreplanen skrevet med en 12-tals-kursist for øje. Ved hjælp af skemaerne holdes denne vejledning kort og overskueligt. ny i 2010 Ved 2010 revideringen er der indført overskrifter til faglige mål og kernestof med henblik på at gøre læreplanen mere gennemsigtigt og at vise at bestemte mål eller kernestofdele skal læses i overskriftens sammenhæng. Supplerende stof fylder mere således at undervisningen nemmere kan tilpasses studieretninger udannelsesprofil (hf læreplanen anvendes også på hhx, htx og stx uddannelser) eller specielle projekter. sammenligning C niveau med B niveau I vejledninger for design htx B-niveau publiceres skemaer, som sammenligner væsentlige forskelle mellem B- og C-niveaus kernestof og faglige mål. Nogle hovedpunkter er, at der på C-niveau ikke læres forskellige metoder i designprocessen, og research på C-niveau forbliver på et mere overordnet og introducerende niveau. C-niveau kursister vil almindeligvis højst møde en enkel disciplin to gange, og oftest kun en enkel gang. Det betyder, at niveauet er introducerende, og ikke fordybende. Det betyder også at det er meget vigtigt at Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 1

2 betone, hvordan kursisterne i de ene disciplin, kan bruge noget af det de har lært i forbindelse med et forløb i en anden disciplin. Undervisningen i design kan tilrettelægges på forskellige måder. I praksis anvendes ofte en cirkulær opbygning eller en semi-lineær opbygning. I den cirkulære opbygning kommer principperne af de væsentlige aspekter i spil i alle forløb. I det første forløb er elementer holdt enkle, briefingen formuleret, så at det ligner en sløjd opgave, men hovedelementer (se skema 2) er til stede. I næste forløb er ligeledes alle hovedelementer i spil men briefingen formuleres på en måde, at der i forhold til alle faglige mål kræves mere af kursisterne. I det sidste forløb nærmer kursisterne sig C-niveauet. En semi-lineær metode betyder i designundervisning, at der i første forløb koncentreres om en afgrænset det læreplanen, eksempelvis: skitsering. I næste forløb handler det i højere grad om fx research. Et tredje forløb handler om idegenerering baseret på research. Et sidste forløb samler samtlige aspekter af læreplanen. Om læreren vælger den ene, den anden, eller en tredje metode, er lærerens afgørelse. Det er dog vigtig at betone, at der må være en progression i faget fra "nemmere" til "mere komplekst" i løbet af undervisningens ca. 75 timer. B. fagets metoder design som et anvendelsesorienteret fag Designmetoder opfattes som en case og personafhængig række handlinger, som er rettet mod at løse et konkret designproblem. Et designproblem vil generelt tage udgangspunkt i en autentisk situation, som med fordel kan vælges tæt på kursisternes hverdag. I forbindelse med arkitektur kan en lokal plan være udgangspunkt, i forbindelse med møbeldesign kan skolemøbler være emnet, og skolekomediens prmateriale kan også bruges i forbindelse med grafisk design. Det teoretisk analytiske arbejde tænkes primært ud fra disse cases. På denne måde er design i overensstemmelse med hf s anvendelsesorienterede profil. designprocessen Da fagets didaktiske kneb er at lade projekterne styre læringen (se læreplanen 3.1.), bliver kernestof og faglige mål levende i konkrete projekter. Designprocessen fylder derfor en del i læreplanerne. Sammenhængen og kommentar på elementer i en designproces ifølge læreplanens afsnit i 2.1. faglige mål kan læses i skema 1. Grå: læreplanstekst designprocessens elementer på et beskrivende niveau: Hvid: kommentar Kursisternes må de kunne vise og beskrive de forskellige elementer af deres designproces ved at vise fx undersøgelser, skitser mm. Designproces: identificere et designproblem og På C-niveau betyder det, at kursisterne kan identificere et Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 2

3 gennemføre en designproces generere designidéer foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre, og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet designproblem ud fra lærerens brief eller opgaveformulering. Kursisterne må gerne forstå idegenering designfagligt: som den evne at "opfinde" løsninger, som kursisterne ikke kendte på forhånd. At foretage og at begrunde valg kan kun formidles, hvis de valg er veldokumenteret. For at kunne vise tilvalg, må der kunne vises fravalg. Kursisterne må bevare fejltrin, og hvis kursisterne arbejder med computerprogrammer, må de huske at gemme "mellemregninger". NB i kernestof afsnittet er form, funktion og kommunikation parametre, som i hvert projekt diskuteres både mht. designproblemet og løsningsforslag, som kursisterne arbejder med og designløsninger, som andre har arbejdet med. Inddragelse af de øvrige parametre afhænger af det konkrete projekt. På det beskrivende niveau inddrages de i årets løb. Niveauet af inddragelsen af et bestemt parameter vil i bestemte projekter være højere, og opfattes på dette højere niveau som supplerende stof. kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt Kursisterne lærer, at en ide kontrolleres ved research og at research kan give nogle flere ideer. På C-niveau lærer kursisterne at se en sammenhæng mellem deres research, idegenerering og designløsning. I detaljeringsfasen konkretiserer kursisterne deres designideer. Bestemte discipliner (som arkitektur og produktdesign) er mere omfattende og på C niveau kan detaljering i disse tilfælde betyde, at designets store træk bliver synliggjort, uden at alle detaljer er med. Detaljering kan i så fald også betyde, at kursisterne formidler nogle få detaljer mere præcist, mens helheden forbliver mere diffust. I grafisk design kan detaljeringen være mere akkurat end i de andre discipliner. I computerbaseret grafisk design kan en skitse blive til et detaljeret resultat. Det anbefales i så fald, at kursisterne bevarer mellemregninger. 1. Skema 1 præsentere et designprojekt være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, mellem det det kendte og det endnu ukendte. Kursisterne lærer hvordan de kan lave en overbevisende præsentation. Denne bevægelse er en naturlig del af faget, og vil oftest ske ubemærket. Det er derfor fornuftigt at gøre kursisterne opmærksomme på denne bevægelse. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 3

4 På C-niveau kan kursisterne ikke nå at lære designprocessen på det samme niveau som på B-niveau. Derfor er der bestemte elementer af processen, som dyrkes slet ikke eller på et mindre ambitiøst niveau. Kursisterne har ikke tid til at lave et program, på C-niveau er det nok at de identificerer et designproblem. Hovedgrebet, som kan være processens startskud, må de kunne destillere af briefingen. Herfra må de gerne lære at variere, og udvikle alternative løsninger, men de lærer ikke at åbne og lukke projektets hovedgreb på samme måde som b-niveau. Konceptudvikling i øvrigt opfattes som dele af andre mål vedr. idegenerering og detaljering. Faser I skema 2 er målene vist som faser i en designproces. I designfaget anvendes forskellige fasebetegnelser. Kursisterne vil lære de betegnelser, som bruges i deres undervisningsbog - og som ikke nødvendigvis er præcis de samme betegnelser, som bruges i vejledningen eller læreplanen. Proceselement Briefing Programmering Eller: planlægning Programmering light idégenerering Konceptudvikling light Research Detaljering Præsentation Faglige mål (Ikke et mål. Det er læreren som er ansvarligt for briefing) (Er ikke et mål. Det er læreren som er ansvarligt for planlægning i store træk.) identificere et designproblem og gennemføre en designproces generere designidéer (for så vidt det hører til de andre faglige mål) undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre, og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt præsentere et designprojekt 2. Skema 2 visualisering, refleksion / analyse og research Læreplanerne kan inddeles i forhold til designfaserne som vist i skema 1 og 2. Læreplanerne kan også inddeles på en anden måde og på tværs af de i skema 2 viste faser. Opfattet som handlinger, som kursisterne foretager sig i designprocessernes forskellige faser, lærer kursisterne grundlæggende 3 ting: at visualisere, at analysere/reflektere og at undersøge. De tre handlinger spiller sammen, støtter hinanden eller foretages parallelt. Kursisterne kan visualisere en ide, analysere ideen ved at tegne eller beskriver de Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 4

5 elementer ideen består af, og de kan undersøge bestemte aspekter af disse elementer ved at læse om de problematikker eller ved at eksperimentere osv. De forskellige handlinger kan i et projekt ikke altid præcist skilles ad. Analyse (fx mht materiale) kræver eksempelvis ofte research som udgangspunkt. Visualisering baseres ofte på analyser eller refleksioner eller følges op af disse. I skema 3 samles nogle korte bemærkninger om faglige mål set i lyset af denne tredeling. identificere et designproblem og gennemføre en designproces generere designidéer foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre, og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet Beskriver hele arbejdet i et mål. Visualisering Refleksion / analyse Research Ofte vil idegenerering Analyse og refleksion foregå vha skitser. Andre kan blive en hæmsko i former for visualiserende idegenerering: Det er idegenerering kan være nemmere at sige "nej" moodboards, finde end "ja". inspirationsbilleder osv. Kursisterne som mangler evner, mod eller erfaring mht visualisering kan med fordel vælge stikord -skitser, kollage, foto osv. Det er nemmere at se hvad der vælges, hvis det kan ses hvad der vælges fra Derfor kan kursisterne fx lære at bruge analyse og refleksions i positiv forstand fx. jaidegenerering. Her siges ikke blot "ja" på alt, men deltagerne anstrenger sig til udvide og udvikle ideer reflekteret og analytisk. I idegenereringsfase kan undersøgelserne sigte bred. Formålet er, at få flere ideer, formålet er ikke at skyde ideer ned. Med bred sigte menes i design fx: Hente inspiration fra konkurrenter Hente inspiration fra naturen eller lignende (tekande med inspiration fra fuglerede) Hente inspiration fra modsatte designområder (tekande med inspiration fra en billygte) Begrundelse af valg og fravalg baseres på analyser eller research visualisering Refleksion / analyse research Designproblemet kan undersøges vha skitseteknik. Kursisten kan skitsere anvendelse af produktet, funktionerne af produktet eller produktet set i sammenhæng med andre lignende produkter. Læg mærke til, at nogle parametre opfattes som vigtigere end andre. form, funktion og kommunikation er de mest vigtige og inddrages i alle projekter. Parameterundersøgelse kan gøres som del af researchen. Analyse kan baseres på research. (Research siger, at der kræves materialer, som er bølle-sikker. Hvordan er det med mit forslag på dette punkt?) Refleksioner kan invitere til research. (Er det praktisk at bruge plastic Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 5

6 kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt præsentere et designprojekt være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, mellem det det kendte og det endnu ukendte. 3. Skema 3. Arbejdsmodeller er en her?) god redskab i forbindelse med research. En dygtig kursist kan lære hvordan idegenerering undersøgelser og det konkrete produkt hænger sammen. Visualisering Refleksion / analyse research Detaljering kræver Udover form, funktion og Researchresultater holder visualisering. kommunikation må her kursisterne sammen med Kursisterne kan med forventes at i hvert fald detaljeringen. fordel vælge at i senere projekter de koncentrere sig på andre anvendte bestemte elementer af en parametre anvendes af mere kompleks kursister som analyse designprojekt. parametre i deres Præsentationen skal på den ene side være med til sælge varen. På den anden side må kursisterne i forbindelse med eksamenen kunne inddrage projektets proces. Det anbefales at kombinere disse to ved samtlige præsentationer. refleksioner. Det anbefales at lade research, refleksioner og analyser være en del af præsentationen. Del af refleksionen i forbindelse med analyse af designprocessen. At kombinere, at vælge, at bevæge mellem modsætninger En tredje måde at beskrive de kompetencer, som kursisterne lærer i designundervisning, og som er centrale i design, nævnes i de faglige mål og er vist i skema 4. At kombinere resultater idegenerering og undersøgelser er ikke helt let for kursisterne. Det et en god ide at arbejde med at kombinere fra første undervisningsdag af. Deres undersøgelser og deres idegenerering skal kunne findes tilbage i projektet slutresultat. I deres første præsentation kan læreren bede om at fokusere på dette punkt i stedet for at fokusere på slutresultatet. Proces element Faglige mål kommentar At kombinere kombinere resultaterne af Oftest sker kombinationen i begyndelsen idégenerering og nogle undersøgelser i af projektet. Kursisterne undersøger, et konkret designprojekt laver skitser og undersøger hvordan de to hænger sammen. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 6

7 At vælge At bevæge sig mellem modsætninger 4. Skema 4 foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces bevæge sig bevidst mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer samt mellem det kendte og det endnu ukendte. NB. projekternes skitser, fravalg osv. opbevares og er ofte med i præsentationer. Ved en første præsentation kan læreren med fordel være initiativtager, og lære kursisterne hvordan de har bevæget sig mellem modsætninger. idegenerering / detaljering Kursisterne lærer nogle få metoder til at generere ideer på og at bruge research i denne forbindelse. De kan med fordel bruge de metoder, som de har mødt i andre fag eksempelvis brainstorm. Skitsering vil ofte i praksis fylde mest i kursisternes idegenerering. På C niveau er projekterne forholdsvis overskuelige. Detaljering vil i langt fleste projekter ligge i direkte forlængelse af idegenerering. Normalt vil der også være en overskuelig del, der detaljeres. Men hvis kursisterne arbejder i grupper, kan de tilsammen nå mere end en enkel person. Det kræver dog en velorganiseret samarbejde med en klar arbejdsfordeling i gruppen. research: produktanalyse / parametre Skema 5 viser, hvad der undersøges. Kursisterne lægger alt deres materiale i portfolioen. Hvad analyseres og vurderes i design som proces og resultat 5. Skema 5 Kernestof Kernestofs genstandsfelt: produktdesign kommunikationsdesign design af fysiske omgivelser. materialet Professionelle og kursistfremstillede skitser, fotos, modeller, færdige resultater Færdige resultater i form af fotos reproduktioner mm. Beskrivelser, analyser mm lavet af andre "Rigtige" færdige resultater. Læreplanen lægger op til, at kursisterne lærer at anvende parametre i deres analytiske arbejde (skema 6). Produktanalyse kan kursisterne lave, for at sætte ord på deres designerfaringer, både med henblik på deres egne produkter, og produkter lavet af andre. Komparative analyser kan være med til at opdage forskelle mellem produkter, herunder hvad det ene produkt mangler sammenlignende med et andet produkt. Det er imidlertid vigtigt for et visuel fag som design, at kursisterne også lærer, at de kan analysere og vurdere vha. skitsering. Denne skitsering kan eventuelt gøres ved hjælp af foto. Kursisterne kan undersøge en bygning Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 7

8 gennem fotografier. De i kernestof nævnte parametre kan være brugbare for at finde ud af, hvad der skal fotograferes. Stikord eller titler kan formidle analysens kerne og konklusion. I alle tilfælde anbefales det, at kursisterne lærer at vise hvad de siger. Mål: designteori Analyse research vha praktiske strategier analysere og designprocessens designprocessens vurdere design elementer / faser elementer på et som proces designproces som beskrivende niveau fremgangsmåde / som strategi / som metode og resultat designhistorie, historisk fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag. research undersøgelse af faglitteratur eller hjemmesider mindst en metode til undersøgelse af forskellige interessenter herunder brugeren Produkt analyse 2D- (og 3D)- skitsering fotografering af fx udseende, eller funktion Design parametre form, funktion og kommunikation er fagets overordnede centrale parametre, der indgår i alle forløb parametrene rum, materiale, æstetik, målgrupper, produktion, konstruktion, teknologi, miljø, samfund, økonomi, etik og kultur indgår i undervisningen på et elementært niveau; disse parametre er nuanceringer af og suppleringer til de overordnede parametre og inddrages i forløb, hvor de er relevante. 6. Skema 6 Kursisterne lærer at analysere designresultaterne - eller designprodukter - som led af deres researcharbejde. Specielt med henblik på samspil med andre fag som samfundsfag, historie, dansk osv. kan kursisterne undersøger hvordan opfattelserne over bestemte objekter har skiftet i etisk, politisk osv. henseende, eller betragte en vifte af forskellige objekter som dokumenter, der fortæller os noget om den tid de er udviklet i. Kernestof, der anvendes i denne forbindelse, kan høre under designparametre b), men disse kan blive anvendt på et højere niveau, som supplerende stof. De valgte projekter og samspil med andre fag gør, at nogle designparametre b) nævnt under kernestof inddrages i undervisningen på et højere niveau. designhistorie I design fokuseres på (nedslag i) de sidste 100 års designhistorie. De andre dele af designhistorien kan dog også være relevante i forbindelse med et bestemt emne. I forbindelse med et undervisningsforløb om byplanlægningsstrukturer er det mere interessant at vende tilbage i historien end i et emne om mobiltelefoner. Historie før ca betragtes som supplerende stof. Historien og historiske eksempler kan bruges på forskellige måder. For at lære om designprocessen kan undervisningen se på udviklingen af bestemte designobjekter. Udviklingsforløbet af nogle eksempler som Utzons Operahus eller PH's lamper er veldokumenteret. Kursisterne kan også finde designprocesser på siten som viser forskellige designcases med små filmklip. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 8

9 Kursisterne kan med fordel undersøge historien af en bestemt gruppe designprodukter i forbindelse med deres projekter. De kan bruge historiens eksempler som inspiration. Langt de fleste designproblemer er løst tidligere og på forskellig vis. Nogle af disse eksempler kan skubbe kursisternes udviklingsarbejde frem eller kan bruges som "sparringspartner" i designprocessen. Langt de fleste professionelle designere har en stor viden om designhistoriske eksempler, som de anvender i samtaler og designprocessen, uden at de opfatter det som decideret designhistorie. Historisk viden kan anvendes på forskellig vis i designundervisningen. Holdet kan udvikle en fælles "kanon", som kan anvendes i designprocessen som pejlemærker - uden at kursisterne bedriver designhistorie som videnskab. Holdet og læreren kan også vælge at starte et nyt projekt med en undersøgelse af produktets historie. Historisk viden kan inddrages for af gøre forståeligt, at design har tidsbestemte elementer. Fremtidens design vil ikke ligne nutidens design - som nutidens design ikke ligner datidens. Ved at se tilbage kan kursisterne forstå hvad det vil sige at se frem. Den historiske dimension kan undersøge design på tværs af designdisciplinerne. Kursisterne øver sig således med at se sammenhængen på tværs af disciplinerne, hvilket er en fordel i forbindelse med eksamenen. produktanalyse / formanalyse Parametre kan anvendes til at strukturere eller fokusere en analyse. Læreren skal dog huske på, at parametrene ikke tilsammen danner et analyseskema: kursisterne kan ikke nå at svare på samtlige spørgsmål i forhold til det, de vil analysere. Det er en fordel at afgrænse det analytiske arbejde med klare lærerformulerede temaer. Sådan et tema kan være: hvilke forskelle i form og funktion er der mellem sofaen og stolen, som står i kantinen? I en produktanalyse analyseres et produkts forskellige aspekter herunder form. Analysen forgår ofte på forskellige betingelser, eller med forskellige "sandhedstilgange". Et udsagn, som laves i forbindelse med en designanalyse, kan være en mening, den kan beskrive en oplevelse eller pege på en fakta. Alle tre tilgange er væsentlige for design. Uden "mening" kan designeren ikke udvikle noget. Uden fakta er det ikke sikker, at produktet holder. Mennesker oplever verden i dagligdagen, de "beviser" den sådan set ikke hele tiden. Selvom det ikke altid er lige let, er det vigtigt for en designproces, at kursisterne er nogenlunde klar over, om et udsagn sætter ord på en fakta, en oplevelse eller en personlig mening. Fakta Er ofte en konstatering uden etiske eller æstetiske følger. Udsagn kan naturvidenskabelig sandsynliggøres og bevises. Oplevelse Kan deles og kommunikeres med andre. Udsagn kan sandsynliggøres, men ikke bevises. Mening Kan man være enig eller uenig i. Har ofte formen af en bedømmelse på grundlag af forudantagelser. Udsagn kan gøres forståeligt ved at sætte ord på forudantagelsen. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 9

10 Bil Metal-hård Ser blød ud Er lidt kedeligt Se og Hør Bruges tekstbokser i 3 retninger Ser dynamisk ud Er forvirrende forside ipad Har en fingeraftryks-afvisende Føles næsten blødt Er alt for klodset olieholdig belægning 7. skema 7 Interessenter På C-niveau lærer kursisterne mindst en metode til at undersøge interessenterne. Her kan kursisterne med fordel bruge teknikker, som de har lært i eksempelvis samfundsfag. Men læreren og holdet kan også vælge at undersøge andre aspekter af interessenter og på en anden måde. Det er praktisk at udvikle interessent-undersøgelser på grundlag af spørgsmål, som kursisterne gerne vil have et ærligt svar på, og som kan være med til at udvikle produktet. På C-niveau er det allerede positiv at kursisterne undersøger interessenter, og ikke nøjes med at påstå formodninger. Kursisterne vil nok ikke være i stand til at lave vandtætte undersøgelser. Interessenter: Interesse: Ønsker / behov Form bruger opdragsgiver sælger Vedligeholdelses personale Hvordan kan jeg bedst lide det? Hvordan passer designet bedst i min (virksomheds) profil? Hvordan kan det pakkes smart, sådan at det er nemmest at magasinere Hvordan kan det formes, sådan at rengøringen bliver nemt? Funktion Er det nemt at bruge? Er der behov for en helpdesk? Kan kunderne selv finde ud af det? Kan det nemt skilles ad Materiale Holder den materialet sig godt? Hvad koster det? Hvad vejer det? Hvor nemt kan det ses, at det er beskidt? kommunikation Ser det dyrere ud end købspriser? Kan det brandes, har det god identitet? Beriger produktoplevelsen min butik? "Siger den selv" hvordan den vedligeholdes, eller skal der læses tykke manualer? 8. skema 8 Skema 8 viser eksempler på overskuelige spørgsmål, som kursisterne kan forsøge at finde et svar på. Kursisterne lærer, at svaret skal findes, og ikke digtes. Spørgsmålene er bygget op omkring parametre. I skema 9 gives i overskriftsform eksempler på, hvilke metoder der kan bruges til at finde svar på nogle få af de spørgsmål, som skema 8 rejser. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 10

11 Tre undersøgelses metoder: bruger Hvad vild designeren vide? spørgeskema observation kilder Form Hvordan kan brugeren bedst lide det? På arket vises forskellige typer former, brugerne kan give karakter ved ikke Hvilke typer ses oftest i hjemmene? Hvad sælges / købes Hjemmesider om hvad der er hot eller not undersøges Funktion Er det nemt at bruge? Der spørges om sammenlignelige produktets funktionsoplevelse Forsøgsgruppen arbejder med en lignede produkt Brugeranmeldelser / tests undersøges kommunikation Ser det dyrere ud end købspriser? Spørgeskema: hvad koster udvalgte ting? Hvad vil vi give for det? Brugeranmeldelser / tests undersøges 9. skema 9 præsentation Oftest vil et projekt afsluttes med en præsentation. Det anbefales at kursisterne laver en præsentation af hele projektet, og ikke kun af projektets resultat. I en præsentation vil typisk indgå: 1. kort introduktion om linien fra briefing til kursisternes valg 2. research materiale herunder designeksempler, lavet af andre, interessent undersøgelse, afprøvning 3. analyser 4. billeder der viser valg og fravalg 5. billeder der viser projektets resultat. Præsentationens form må være op til kursisterne, eller kan aftales på holdet. Powerpoint og udstilling er de mest almindelige præsentationsformer. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 11

12 Kursisterne gør klogt i at skrive nogle notitser ned i forbindelse med projektet og specielt i forbindelse med præsentationen. Det er ellers svært at huske detaljer fra årets begyndelse ved afslutningen af undervisningen. En vigtig del af præsentationen er synliggørelse. Kursisterne lærer, at vise hvad de siger. Hvis de taler om en firkant, viser de en. På store hold kan det være svært at gennemføre individuelle præsentationer. 1. Holdet kan vælge at arbejde i grupper, hvor 3 / 4 præsenterer for hinanden. Tilskuere kommenterer på grundlag af nogle klare aftaler. De klare aftaler kan eksempelvis handle om kursisternes evne til at vise processen - og ikke kun resultatet. 2. Præsentationer kan afleveres i digitalform, hvorefter læreren efter samråd med kursisterne vælger nogle eksemplariske præsentationer ud. 3. Præsentationen udformes som en udstilling på skolen, som "viser sig selv". Her vil indgå små skrevne tekster, som forklarer, hvordan projektet hænger sammen. C. eksamen / evaluering Portfolioen Kursisterne holder projekterne og dertil hørende processer fast i deres portfolio. De bevarer alt, hvad de får udleveret, hvad de selv finder frem til og udvikler. Med udgangspunkt i portfolioen kan kursisternes arbejde løbende vurderes i forhold til de stillede opgaver. I forbindelse med et projekt samler kursisterne på C-niveau i en portfolio oftest det samme som de viser i deres præsentation: 1. briefing 2. research materiale herunder designeksempler, lavet af andre, interessent undersøgelse, afprøvning 3. analyser 4. billeder der viser valg og fravalg 5. billeder der viser projektets resultat. Eksamenen I læreplanen nævnes to forskellige eksamensformer: en præsentationsprøve med 48 timer forberedelse (a) og en prøve med 1 time forberedelse (b). Begge opgaver går ud fra en opgaveformulering, formuleret af eksaminator. Eksamensform og undervisningen skal hænge sammen. Da design handler om problemløsning og proces og hermed om sammenhængende undersøgelser af egne og andres designmæssige problemstillinger og løsninger, er der valgt en eksamensform, der i princippet inddrager alt det materiale, som kursisten har samlet og Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 12

13 fremstillet siden første undervisningsdag. Materialet, der er arkiveret i portfolioen, danner grundlaget for den præsentationsopgave eller eksamensopgave, som underviseren stiller til eksamen. Prøveform a) Præsentationsopgave Prøveform b) Traditionel eksamensopgave forberedelsestid 48 timer 1 time eksaminationstid 30 min Opgavens udgangspunkt Kursistvalgt overordnet emne, som skal kunne besvares på tværs af portfolioen Overordnet emne som - set undervisningsbeskrivelsen - skal kunne besvares på tværs af portfolioen Opgave Eksaminator formulerer opgaver således, at portfolioen kan inddrages på tværs formulering discipliner Alle tre må kunne anvendes kommunikationsdesign, design af fysiske omgivelser og kommunikations design eksamensgrundlag portfolioen udformning Præsentation, NB: er også et fagligt mål, derfor inddrages præsentationen i bedømmelsen. Kursisten tager hele portfolioen med til eksamen og selekterer på stedet. Præsentationens form er her underordnet. Eksaminanden må hellere koncentrere sig om eksamensopgavebesvarelsens indhold. gentagelser 3 gange (pr eksamen) Censor rolle: Godkender opgaveformuleringerne Organisering To lokaler anbefales: eksaminanderne har en halv time til at klargøre lokalet til præsentationen Tre lokaler nødvendige 2 forberedelseslokaler og en eksaminations lokale Eksamenen Præsentation som opgavebesvarelse - ca 15 min. Uddybende spørgsmål Det anbefales, at eksaminator og censor flytter, så at eksaminanden ikke behøver at pakke portforlioen sammen, og genfinde det udvalgte materiale. På denne måde spares mindst 5 minutter pr. eksamen. Opgavebesvarelse vha. portfolio indhold: ca 15. min. Uddybende spørgsmål Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 13

14 Bedømmelse (se 4.3) NB. Forskellen mellem a) og b) er bedømmelsen af præsentationens kvalitet: Eksempel på opgave formulering Præsentationens kvalitet i æstetisk og kommunikativ henseende. (4.3.) Emne: Alternativ design / design og ungdomskultur Baseret på egne projekter præsenteres en besvarelse af følgende opgave: Hvordan har du i to af dine projekter udviklet alternative designprodukter, som retter sig mod ungdomskulturen, eller hvordan kunne du have tænkt på denne målgruppe? Du inddrager følgende i din besvarelse af opgaven: to af de følgende tre designdiscipliner o produktdesign; o kommunikationsdesign o design af fysiske omgivelser; Egne projekter Projekter lavet af professionelle designere, som du har brugt i din research I din besvarelse kommer du (i forhold til mindst et projekt) ind på, hvordan du har tænkt på ungdomskulturen i forskellige faser af din designproces. o Du understøtter dine påstande vha analyser Følgende parametre bliver inddraget: kommunikation, form og funktion. samfund, kultur, æstetik Et designprodukt kan være resultatet af produktdesign, kommunikationsdesign, eller design af fysiske omgivelser. 10. Skema 10 Undervisningsbeskrivelse Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 14

15 En undervisningsbeskrivelse spiller en vigtig kommunikationsrolle i forbindelse med eksaminationen, blandt andet idet den informerer censor om, hvilke valg eksaminatoren og holdet har foretaget sig, og hvordan undervisningen konkret er blevet udformet. Kursisterne må kunne læse i undervisningsbeskrivelsen, hvad der bør være i deres portfolio. UVM har udviklet en formular, som kan bruges til formålet, men en eksaminator eller en skole kan vælge en anden udformning. Det er dog væsentlig at de "kølige fakta" (om anvendt litteratur, gennemførte projekter osv.) formidles. eksamensemner / eksamensopgaver Uanset om eksamensform a) eller b) vælges, er det en god ide at basere opgaveformuleringerne på overskuelige emner. Eksaminanderne ser således på deres projekter med briller, som dannes af dette emne. Emnerne som vælges i forbindelse med eksamensform b) skal selvsagt være i overensstemmelse med undervisningen. Opgaveformuleringerne bør bygges op således, at eksaminanderne bliver opfordret til analyse, syntese og perspektivering indenfor de grænser, som læreplanen beskriver i 2.1, 2.2 og 4.3. Opgaveformuleringen skal sikre, at mere end en disciplin berøres, og at der lægges op til inddragelse af egne og andres designeksempler. Et emne som Sommerhus vil være for snævert. Temaet Fritid vil være bedre, fordi eksaminanden få større mulighed for at gå i bredden og på tværs af det materiale, som er samlet i portfolioen. Brugbare emner Evt. bemærkninger Problematiske emner Begrundelse Utopisk design Ikke alle projekter skal være "utopiske", men ikke Arkitektur Grafisk design Det er discipliner, som ikke kan bruges på tværs af portfolioen utopiske projekter kan vurderes ud fra "utopi-ideen" Osv. Tradition og Møbel Er produktdesign. fornyelse Fritid Sommerhus Er arkitektur. (parameter (miljø) Fra vugge til vugge "fortæl om tre projekter" Det har de haft lejlighed til i forbindelse med den almindelige undervisning. (parameter) Funktionel design Her kan andre parametre inddrages og ses i lyset af funktionalitet. Eksempelvis: hvordan kommunikeres funktionen? Utzon I teori kan der måske laves en forbindelse mellem Utzon og eksaminandens forskellige projekter. Faren er do at fokus flyttes til Utzon og fra projekterne. (målgruppe) Design til unge Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 15

16 Ansvarlig design / Den bevidste kultur Skema 6 Typisk et emne som en kursist har formuleret (eksamensform a) Eksaminator kan her være nødt til at pejle hvad kursisten præcis har tænkt sig. eksamensform a) Præsentationsopgave med 48 timer forberedelse Eksamensprocedure Eksamensproceduren er, at de enkelte eksaminander tilkendegiver et emne eller tema, som de vil præsentere. Emnet eller temaet skal godkendes af eksaminator. Læreplanen foreskriver ikke et fastlagt tidspunkt for, hvornår eksaminanden og eksaminator skal være blevet enige om emnet eller temaet, men eksaminator må naturligvis have tid nok til at formulere opgaverne. Det ligger i designundervisningens natur, at processen ikke ophører heller ikke fordi der er eksamen. I forberedelsestiden er eksaminanden derfor velkommen til at tilføje elementer, undersøge sager nærmere osv. og inddrage dette i sin præsentation. Præsentationen Selve præsentationen kan udformes på mange forskellige måder. Eksaminanden kan lave en digital præsentation, en lille udstilling eller lignende, men eksaminanden må sikre sig, at det valgte udstyr og øvrige faciliteter er til rådighed. For alle eventualiteters skyld, kan det anbefales, at eksaminanden har en alternativ plan parat, og at vedkommende er i besiddelse af en drejebog til forløbet samt en udprintet version af sin digitale præsentation. I forberedelsestiden bør skolens faciliteter i videst muligt omfang være til rådighed for eksaminanderne. eksamensform b) Eksamensopgave med 1 timer forberedelse Foregår ved almindelig lodtrækning. Se eksamensbekendtgørelse for detaljer. Karakterskala I skemaet herunder beskrives vejledende, hvordan nogle af karaktererne (12, 7 og 2) opfattes i designeksamen på C (grå) og på B-niveau. Husk at der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Design C-niveau Design B-niveau Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 16

17 12 Eksaminanden kan formidle de forskellige aspekter af en designproces baseret på et hovedgreb, design-løsning og designanalyse på tværs af disciplinerne og analytiske parametre både mundtlig og ved hjælp af velvalgte visuelle eksempler. Eksaminanden kan gøre dette fagligt reflekteret i forhold til egne og andres projekter. Eksaminanden kan inddrage designhistoriske elementer logisk i opgavens besvarelse. Eksaminanden inddrager viden fra andre fag. 7 Eksaminanden kan formidle designprocessen i store træk med en fornemmelse for projekternes hovedgreb. Eksaminanden formidler forskellige aspekter af designproces, designløsning og analyse, men integrerer disse ikke overbevisende. Eksaminanden udnytter ikke den mundtlige fremstilling og den visuelle præsentation til fulde. Eksaminanden behandler andre og egne eksempler samt designhistoriske elementer, uden dog at integrere disse fuldstændig i opgavebesvarelsen. 02 Eksaminanden koncentrerer sig på nogle enkeltdele i besvarelsen indenfor kernestoffet og de faglige mål, som dog besvares korrekt. Eksaminanden besvarer ud fra fornemmelser for design og design-processen og reflekterer kun lidt over disse fornemmelser. Eksaminanden har svært ved at vise alternative løsninger, men kan dog forsvare en bestemt designløsning. På grundlag af særdeles velvalgte eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for udviklingen og anvendelsen af et hovedgreb, baseret på en briefing i en gennemført design-proces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra forskellige analytiske parametre, som eksaminanden integrerer i en vurderende eller perspektiverne helhed på tværs af designdisciplinerne. Eksaminanden inddrager design-historiske elementer logisk i besvarelsen. Eksaminanden forstår og anvender fagterminologi fra den anvendte faglige litteratur. Eksaminanden inddrager viden fra andre fag. På grundlag af velvalgte eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for nogle aspekter af en gennemført designproces og i denne forbindelse anvendelsen af et hovedgreb, baseret på en briefing. Eksaminanden viser og forklarer i hvert tilfælde valg og fravalg i en designproces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra forskellige analytiske parametre, som eksaminanden behandler på tværs af designdisciplinerne uden dog at integrere elementerne fuldstændigt. På grundlag af eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for nogle aspekter af en gennemført designproces. Hoved-grebet står dog ikke klart. Eksaminanden kan dog vise og reflektere over valg og fravalg i en designproces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra få analytiske parametre, som eksaminanden behandler indenfor projektets designdisciplin. Enkeltdelene behandles korrekt. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 design C 17

Design B Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Design B Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Design B Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Design C Anders Baunbæk

Læs mere

Design B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Design B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Design B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 08/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejle Handelsskole HHX Design C CRA HH3A-KOM

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015 Institution Fag og niveau Lærer(e) Teknisk Gymnasium, Esbjerg Design B Dorthe Søndergaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design B Mette Maria

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Linda Bendiks Hasselström (LB)

Linda Bendiks Hasselström (LB) Kære selvstuderende i: Design C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 8-16 På mailadressen: LB@kvuc.dk Med venlig hilsen Linda Bendiks

Læs mere

Design C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007

Design C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Design C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Bornholm HTX/HHX Design C Christina Huth

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk,

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk, Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin: 2013/2014, 2014/2015 Institution: Uddannelse: Herning HF og VUC HF-kreativ Fag og niveau: Design B Lærer(e):

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design C Jeannette Mørdrup 14desc1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 14/ juni 15 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 Design C Mette

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015 Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015 Studentereksamen Studentereksamen er en samlet eksamen som omfatter mindst 8 prøver og et studieretningsprojekt. Fagene bestemmes ved udtrækning af Undervisningsministeriet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Billedkunst C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Billedkunst C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Billedkunst C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4

Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 1 Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Eksamensreglement 2014

Eksamensreglement 2014 Eksamensreglement 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Regelgrundlag... 2 Tilsynsførende... 2 Materialer... 3 Udeblivelse/forsinket fremmøde... 3 Snyd... 3 Forstyrrelse... 3 Eksamensadfærd...

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 12 elever i designc - anonymiserede

Eksamensspørgsmål til 12 elever i designc - anonymiserede Eksamensspørgsmål til 12 elever i designc - anonymiserede 1 Emne Produktdesign og kommunikationsdesign med henblik på bæredygtighed. Du skal præsentere analyser af 2 professionelle eksempler på produktdesign

Læs mere

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2011

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2011 Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2011 Studentereksamen Studentereksamen er en samlet eksamen, for nuværende 2.g og 3.g elever omfatter den mindst 10 prøver og et studieretningsprojekt, og for

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Madspild, bæredygtigt design/innovation designprocessen Kommunikation og produktdesign Tværfagligt: Young Enterprice innovation og design

Madspild, bæredygtigt design/innovation designprocessen Kommunikation og produktdesign Tværfagligt: Young Enterprice innovation og design Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin: 2012/2013, 2013/2014 Institution: Uddannelse: Herning HF og VUC HF-kreativ Fag og niveau: Design B Lærer(e):

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM 2014 Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Regler for skriftlige og mundtlige prøver.... 4 Oversigt over hjælpemidler ved mundtlig eksamen.... 6 Generelt om eksamen... 8 Overtrædelse af reglerne....

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Billedkunst C Stx. Vejledning / Råd og vink. 1. Identitet og formål. 2. Faglige mål og fagligt indhold. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Billedkunst C Stx. Vejledning / Råd og vink. 1. Identitet og formål. 2. Faglige mål og fagligt indhold. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Billedkunst C Stx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Design 0 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere