Innovation i Velfærd og Sundhed WEBUDGAVE VELFÆRD OG SUNDHED

Transkript

1 Innovation i Velfærd og Sundhed VELFÆRD OG SUNDHED August 2014

2 2

3 Nye veje til velfærd fem år efter I de sidste fem år har Velfærd og Sundhed arbejdet med at udbrede en kultur, hvor alle i organisationen arbejder med innovation. Formålet med at skabe en stærk innovationskultur er at skabe værdi for borgere, ansatte, kommunens økonomi og samfundet. FEM ÅR MED INNOVATION Horsens Kommune vedtog innovations- og udviklingsstrategien Nye veje til velfærd i Strategien var en del af Kommunens svar på fremtidens udfordringer. På det tidspunkt havde Velfærd og Sundhed allerede arbejdet i et år med et fælles mindset og en arbejdstese, der hedder Mer for færre. Dette arbejde blev præsenteret til et stort ledertræf om innovation i Anden og tredje generation af innovationstiltag blev udfoldet på nye ledertræf i 2011 og Fem år efter startskuddet til den nye innovationskultur kan vi se, at vi er nået rigtig langt. Engagementet har været stort og medarbejdere og ledere har sammen med borgere og en lang række eksterne partnere fundet udfordringer og ikke mindst nye og innovative løsninger sammen. En lang række af disse nye og innovative løsninger er beskrevet i dette katalog. UDDANNELSE TIL LEDERE OG MEDARBEJDERE Uddannelse af medarbejdere og ledere har været en måde at fremme innovationskulturen på. Størstedelen af medarbejderne i Sundhed og Omsorg har derfor været på uddannelse i sundhedsfremme og mestring. Sundhedsfremme-tankegangen understøtter det arbejde med innovation, som opstår i den daglige indsats. En lang række medarbejdere og ledere blev desuden uddannet som velfærdsinnovatører i en særligt tilrettelagt innovationsuddannelse på VIA. VI SKAL IKKE OPFINDE DET HELE SELV Det har fra starten været vigtigt at fortælle, at det er helt ok at stjæle gode idéer, når det handler om at skabe bedre rammer for borgere gennem innovative tiltag. Det har været vigtigt også at kigge ud over faggrænser, organisationsgrænser og kommunegrænser i jagten på den gode inspiration. Medarbejdere, ledere og chefer har derfor været flittige deltagere i forskellige netværk. Vi har fx været med i Mandag Morgens velfærdens innovatører, der havde fokus på frontpersonalet. Vi henter og deler idéer med andre kommuner i blandt andet det kommunale netværk for social innovation og Business Region Aarhus. SAMARBEJDE MED BORGERE OG PARTNERE ER EN STYRKE - OG EN UDFORDRING Mange af projekterne både dem, der er beskrevet i dette katalog og tidligere projekter - er opstået i samarbejde med partnere, borgere og netværk. Det har vi rigtig gode erfaringer med. Sammen med de andre aktører bliver vi simpelthen bedre til at beskrive både udfordringer og løsninger. Derfor kan vi sikre, at alle ressourcer kommer i spil og at løsningerne har fokus på de borgere, som skal bruge dem. Erfaringen er også, at projekterne ikke kan styres på de traditionelle måder, når vi arbejder med tværgående løsninger og i netværk. Det er en fordel, når vi ønsker at arbejde innovativt, fordi vi bliver tvunget til at tænke på tværs og på nye måder. Sporene er lagt og innovation er blevet en del af kulturen i Velfærd og Sundhed. Fremtiden handler derfor om at blive endnu bedre til det. Vi skal have fokus på at udbrede de gode projekter og principper på tværs af organisationen. Der ligger også et stort potentiale i at skabe velfærden sammen med civilsamfund, erhvervsliv og kommune sammen med borgeren og altid med borgerens ønsker og drømme i centrum. Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed 3

4 Indhold Innovation i Velfærd og Sundhed...6 PROJEKTER, DER ER AFSLUTTET OG I DRIFT... 8 Sundhed og Omsorg Teknologi i nybyggeri Birkebo Projekt Hjernespind Etablering af Center for sundhed og træning - Vital Horsens Virtuel Forflytning Aktiverende træning og støtte (Direktør i eget liv/hverdagsrehabilitering) Den sunde vej til arbejde (DSVTA) Teknologi på demensområdet - Kommunikationsplatform Effektivisering og optimering af driften (MANTEC-analyse)...18 Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte Spiserobot til borgere med fysiske handicap Udviklingshæmmede som frivillige Beskæftigelse til borgere med funktionsnedsættelse Virtuel Kommunikationsløsning ved Horsens Kommunes Specialvejledning Action Learning træning for borgere med senhjerneskade Samarbejde med social-økonomiske virksomheder Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension Idéhåndteringssystemet Loop...35 Familie og Forebyggelse ViKaSku - godt på vej fra ung til voksen SMS-service. SMS afsendelser med påmindelser om aftaler med Tandplejen...39 Sund By Hospitalsven Vil du være mentor for et ungt menneske? IT og ældre...42 Øvrige Talegenkendelsessystem (TGK) PROJEKTER, DER ER I GANG Sundhed og Omsorg Rask igen i eget hjem Horsens på forkant med sundhed Alder bedst i Horsens Sæt plejehjemmet fri Telemedicinsk sårvurdering...50

5 28. Frivillighed på ældreområdet...51 Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte Online alkoholrådgivning og behandling Netværksfamilietilbud...53 Familie og Forebyggelse Familieiværksættere - Nyorganisering af Sundhedsplejen...54 Sund By Flytteven...55 PROJEKTER, DER ER UNDER UDVIKLING/FORBEREDELSE Sundhed og Omsorg TUG - Logistikrobot på Præsthøjgården Østbyen i bevægelse Det skal spire hele livet (Re-design Lindehøj) Tryghedsboliger og social vicevært Re-think engine/creative business...62 Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte Tidlig introduktion - Samarbejde om overgange I gang med apps Fritidsstrategien ( 104 strategien) Mestringsenheden, et intensivt trænings- og afklaringsforløb...66 Familie og Forebyggelse Teenagere i plejefamilier Aflastning for specialbørn og - unge i familieplejeaflastning Psykisk sygdom i familien hjælp til pårørende børn og unge Teledialog med anbragte børn og unge Projekt MOVE...71 Øvrige...72 Strategisk styring af personligt IT-udstyr...72 PROJEKTER, DER ER STOPPET Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte Mobilguide i eget hjem...73 Mer for færre det økonomiske perspektiv

6 Innovation i Velfærd og Sundhed Innovation i Velfærd og Sundhed giver en status på de forskellige innovationsprojekter, der har været arbejdet med og fortsat arbejdes med i Velfærd og Sundhed. Dette er anden udgave af innovationskataloget. En række ældre, afsluttede projekter fremgår alene af første udgave af innovationskataloget, som blev udgivet i januar Den udgave kan findes på horsens.dk. Nye veje til velfærd er fundamentet for Horsens Kommunes Innovations- og Udviklingsstrategi, der blev besluttet i Horsens Byråd i Arbejdet med innovation i Velfærd og Sundhed tager afsæt i dette. NYE VEJE TIL VELFÆRD Velfærd og Sundhed arbejder ud fra fem mantraer, der sætter rammerne for en proaktiv tilgang til at imøde komme fremtidens udfordringer: 1. Mer for færre! Det centrale i arbejdet for at skabe innovative løsninger er, hvordan vi får bedre og mere velfærd, forstået som at flere får et godt og aktivt liv - samtidigt med at velfærdsøkonomien forbedres. Innovation skal skabe merværdi for borgerne, brugerne, vores ansatte og velfærdsøkonomien. 2. Ressourcerne findes uden for de kommunale budgetter! Udviklingen af fremtidens velfærd kræver, at vi mobiliserer ubrugte ressourcer i samfundet og fremmer handlekapaciteten hos borgere. Fremadrettet vil det offentlige ikke være den eneste forsyner af velfærd, men velfærd vil udspringe af fællesskaber, aktiv deltagelse fra borgere, samt i samspillet mellem offentlige, private og frivillige. rolle som facilitator af velfærd. De skal i højere grad agere som en katalysator for det gode liv frem for leverandør og afsender af ydelser. Løsningerne skal i højere grad søges fra samfundet selv, ved aktiv deltagelse eller ved at borgerne selv deltager i velfærdsproduktionen i form af selvbetjening, egenmonitorering m.m. Den professionelles rolle skrifter i retning af at være coach, mentor og vejleder frem for at være den, der kommer og løser problemerne eller leverer en ydelse. 4. Fra ret til ydelse til ret til det gode liv! Den eksisterende rettighedstænkning er blevet udfordret: Alle skal have ret til et unge- eller voksenliv og det betyder oftest ikke de dyreste tilbud eller et vedvarende tilbud. Velfærd og Sundhed vil grundlægge en ressourcetilgang til borgerne, hvor der i højere grad fokuseres på borgernes drømme om et godt liv, borgernes egne ressourcer og hvordan de kan opnå deres drømme. 5. Bedst og billigst! De kommunale tilbud skal være konkurrencedygtige og have en god effekt. Kun ved at kommune, erhvervsliv og civilsamfund løfter i flok kan vi sikre fremtidens velfærd. FÆLLES ARBEJDSTESE Velfærd og Sundheds fælles arbejdstese er grundlaget for arbejdet med at skabe fremtidens velfærd. Den centrale tese er: Mer for færre. Mer Mer betyder, at innovationsarbejdet skal give merværdi for vores borgere, ansatte, kommunes økonomi og samfundet Fra omsorgsfilosofi til mestringsfilosofi! De kommunalt ansatte skal træde ind i en helt ny

7 For den enkelte borger er fokus på, at tilegne sig kompetencer og vilkår, så man som voksen kan: Forsørge sig selv og sin familie. Give egne børn en god opvækst. Bo og leve selvstændig og med egenkontrol. Have et godt helbred og et sundt liv. Have et trygt og sikkert liv. Være en aktiv medborger og del af fællesskabet og bidrage hertil. For den enkelte ansatte betyder merværdien, at man oplever et bedre arbejdsliv i form af: Gode resultater for borgere kan skabe arbejdsglæde og gejst blandt de ansatte. At fremme borgernes gode og aktive liv for borgere sker kun i et samspil på tværs af faggrupper, sektorer og mellem offentlige og private. Færre Færre betyder, at trækket på de kommunale budgetter minimeres og behovet for arbejdskraft reduceres. Ressourcerne søges udenfor det kommunale budget: Ressourcer hos den enkelte, i familien eller hos pårørende, i lokalsamfundet eller civilsamfundet. Ressourcer i form af tid og viden. Ressourcer i form af nye værktøjer og teknologier til fremme af det gode liv og et aktivt medborgerskab udvikles og implementeres. INNOVATIONSPLATFORME Arbejdet med innovation i Velfærd og Sundhed har været fokuseret omkring fire platforme, der sikrer, at vi trækker i samme retning og fastholder de fælles mål. Samtidig fremmer innovationsplatformene nye innovative tiltag på tværs af Velfærd og Sundheds driftsområder. Velfærd og Sundheds fire innovationsplatforme: 1. Mestring og rehabilitering. 2. Velfærdsteknologi, IT-, tele- og kommunikationsteknologi. 3. Civilsamfundet og frivillighed. 4. Tværgående samarbejde med eksterne parter. I dette hæfte er der lavet en beskrivelse og opfølgning på innovationsprojekterne i Velfærd og Sundheds forskellige driftsområder henholdsvis Sundhed og Omsorg, Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, Familie og Forebyggelse og Sund By. Projekterne er inddelt efter om de er: 1. Afsluttet og i drift 2. I gang 3. Under udvikling/forberedelse 4. Stoppet 7

8 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 1. Teknologi i nybyggeri Birkebo ARBEJDSKRAFTBESPARENDE OG VELFÆRDS- UDVIKLENDE NY TEKNOLOGI I ÆLDREBYGGERI Der er velfærdsmæssige udfordringer fx et stigende antal ældre, flere borgere med kroniske sygdomme, mangel på arbejdskraft, som skal løses. Endvidere ønsker Kommunen at understøtte fremtidens ældre ønske om at være selvhjulpne og klare sig selv længst muligt. Brug af teknologiske løsninger er et af midlerne til at imødegå de velfærdsmæssige udfordringer. Formålet: At afprøve og monitorere brugen af velfærdsteknologiske løsninger på et plejecenter. Samt at få synliggjort og udbredt de erfaringer og kendskab til gevinster, der er fundet ved afprøvningen og implementeringen af nye velfærdteknologiske løsninger på Birkebo. Birkebo skal være på teknologisk forkant med udviklingen ved at afprøve og implementere nye velfærdteknologiske løsninger. I forbindelse med bygningen og indretningen af Ny Birkebo, blev der medtænkt alle de mulige velfærdsteknologiske løsninger, som blev vurderet gavnligt for både beboere og medarbejdere. Efterfølgende er der blevet monitoreret på effekten af teknologierne i forhold til både beboerne og medarbejderne. De velfærdsteknologiske løsninger, der er implementeret på Birkebo og lavet buisnesscases for (læs mere i evalueringen): Toiletsædeløfter. Skylle/tørretoilet. Specialseng. Bade/bækkenstol. Selvkørende støvsugere. Bevægelsessensorer. DET NYE OG INNOVATIVE Afprøvning og implementering af flere forskellige teknologier på én gang og på ét sted i Horsens Kommune. De fire første teknologier, bliver implementeret på de øvrige plejecentre i Kommunen i løbet af Andre løsninger der er implementeret på Birkebo: Nøglebrikker, demensbrikker, fjernbetjent vinduesåbner, solgardiner, automatiske temperatursensorer, info-skærme, touchskærm, smartboard og trådløst netværk. BORGERNE? Beboerne har hurtigt taget de velfærdsteknologiske løsninger til sig. Beboerne har udvist en parathed og glæde overfor de nye løsninger, som har vist sig at påvirke deres egenmestring og livskvalitet i en positiv retning, uden at det er gået udover relationerne til medarbejderne. Der frigøres arbejdskraftressourcer: Fremadrettet kan den sparede tid imidlertid bruges på sundhedsfremme, forebyggelse, aktiviteter med beboerne og de fremtidige beboere, som er mere plejekrævende. Løsningerne forebygger fysisk nedslidning af medarbejderne og øger tilfredsheden blandt medarbejderne. De implementerede velfærdsteknologiske løsninger på Birkebo. Frigør ca. 759 medarbejdertimer om året (ca. 14,6 timer om ugen) (Minus tid til vedligehold af løsningerne). 8

9 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT Giver en årlig nettogevinst på Birkebo ved de indkøbte teknologier på kr. (dvs. årlig nettogevinst pr. borger på Birkebo på kr.) 2. Investeringsomkostninger i starten: Indkøb af de teknologiske løsninger og det, at medarbejderne har skullet oparbejde nye arbejdsgange og rutiner. Denne transformation har været stor og har krævet kulturændring for både beboere og medarbejdere. Afsluttet og i drift. Beboerne flyttede ind i Ny Birkebo januar Teknologierne bruges dagligt og er nu en del af hverdagen på Birkebo. Projektet er afsluttet med afrapportering af effekterne ved indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger august Denne afrapportering ligger til grund for igangsættelsen af en udrulningsplan på de øvrige somatiske plejecentre, som startes op i PARTNERE I PROJEKTET AK Design. Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk.. Sundhedscenterleder Annalise Dahl, adp@horsens.dk og assisterende områdeleder Anni Thygesen, ant@horsens.dk, Sundhedscenter Søndergården. Evaluering: Monitorering af effekt på Plejecenter Birkebo ved indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger. Fremtidig tidshorisont: Leder og medarbejdere på Birkebo vil løbende følge med i udviklingen af nye teknologiske løsninger m.h.p. eventuel afprøvning og implementering. 2) Da der er tale om 5 minutter her, og 5 minutter der kan det være svært at høste den sparede tid som en samlet mængde. 9

10 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 2. Projekt Hjernespind I de kommende år stiger antallet af borgere med demens, og derfor vil langt flere professionelle komme i berøring med borgere med demens. DET NYE OG INNOVATIVE At dokumentere effekten af indsatser ud fra en sundhedsfremmende indsats på demensområdet. 10 På Boller Slot, som nu er placeret på Slotsgården og daghjemmet Rosenkrantz (en enhed for borgere med demens) har man i flere år arbejdet med en sundhedsfremmende tilgang til borgere med demens, der nu er kendt i hele landet. Formålet: Med udgangspunkt i opgaveløsningen på Slotsgården og daghjemmet Rosenkrantz at Få skabt evidens for, hvordan den sundhedsfremmende tilgang (i samspil med øvrige tilgange, de fysiske rammer og opkvalificering af personale) er med til at højne kvaliteten i den leverede omsorg og pleje til borgeren med demens. Sikre at borgeren med demens kun medicineres i det omfang, det er nødvendigt, for at borgeren kan mestre sit liv. Projekt Hjernespind er en praksisbaseret aktionsforskningsprojekt, som systematisk skal beskrive og afdække Hvordan vores værdier, mål og handlinger hænger sammen og hvordan forskellige dele af vores praksis på forskellig måde påvirker demente borgere, pårørende og medarbejdere. Projektet omfatter 16 beboere på Slotsgården og 7 daghjemsbrugere på Rosenkranzt. Via projektet er det blevet synliggjort, hvad der skal tages højde for ved mødet med den enkelte borger med svær demens. Dette videreformidles til andre relevante enheder (bl.a. også indsatser i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade). BORGERNE? At personalet handler kompetent, konsekvent og velovervejet så borgeren med demens oplever livsduelighed i hverdagen. At personalet stiller hverdagen tilrette, så borgeren med demens oplever livsglæde og livsmod. Reduktion i magtanvendelsessituationer og dermed også få indberetninger samt reduktion i anvendelse af sovemedicin og psykofarmaka. Der vil ikke være tale om en besparelse på bemandingen. Der vil derimod være en besparelse på omkostninger til køb af pladser udenfor Horsens Kommune. Investeringsomkostninger i starten: Omkostninger i forbindelse med projektleder og formidling af resultaterne af projektet er finansieret af fondsmidler og derfor ikke en kommunal udgift. Horsens Kommunes udgift består i personaletimer vedrørende tidsforbrug i forbindelse med undervisningen (Svarende til en temadag, 7 timer for alle medarbejdere i demensenhederne). PARTNERE I PROJEKTET Aarhus Universitet. Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Sundhedscenterleder Brita Aagaard, ssaaga@horsens.dk, Sundhedscenter Ceres. Projektet er afsluttet og i drift. Det er afsluttet og evalueret og der foreligger evalueringsrapport. Projektet er under implementering i demensafdelingerne i Sundhed og Omsorg.

11 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 3. Etablering af Center for sundhed og træning - Vital Horsens Mange borgerforløb er karakteriseret ved behov for kontakt til flere kommunale sagsbehandlere og driftsenheder. Vellykkede og samordnede genoptrænings- og rehabiliteringsforløb giver borgeren højere livskvalitet og medvirker til, at borgerne bliver mere uafhængige af hjælp fra kommunen. Formålet: At borgere med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov og borgere med kroniske sygdomme oplever de kommunale tilbud som effektive, samordnede og af høj kvalitet. Tilbuddet skal medvirke til, at Horsens Kommune bliver kendt for sine dokumenterede trænings- og rehabiliterings programmer, som gør borgerne mest muligt uafhængige af hjælp. Vital Horsens blev etableret 1. juni Centret har ca. 110 medarbejdere og består i hovedtræk af Central Dag- og Døgnrehabilitering, Distriktstræning, Det Kommunale Sundhedsteam og Forebyggende hjemmebesøg. Vital Horsens har en særlig initiativpligt til straks-koordinering ved komplekse borgerforløb. For hver enkelt borger, som henvises via straks-koordination, oprettes et forum for tværfaglig udredning og koordinering, som sammensættes med deltagere på tværs af relevante myndigheder og afdelinger. Fokus er på borgerens mestring. DET NYE OG INNOVATIVE At myndigheder og afdelinger på tværs af direktørområder samarbejder ud fra én fælles handleplan. BORGERNE? Borgerne oplever én samlet rehabiliteringsplan, der tager udgangspunkt i borgernes egne mål og drømme samt mere effektive og koordinerede borgerforløb. Rehabilitering og genoptræning skal gøre borgerne uafhængige af hjælp og dermed reducere behovet for varige ydelser. Investeringsomkostninger i starten: Ansættelse af Sundhedscenterleder og 16 timers strakskoordination. Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm, ansl@horsens.dk, Vital Horsens. Afsluttet og i drift. Straks-koordinering af indsatser internt i Vital Horsens er etableret. I forhold til de øvrige afdelinger og myndigheder er straks-koordinering under afprøvning og implementering. Evaluering: Evaluering foretages når straks-koordineringen forventes i fuld drift efteråret

12 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 4. Virtuel Forflytning Der er risiko for nedslidning og arbejdsskader i plejen. Det er beregnet hos kommunerne, at en arbejdsskade inden for forflytning i gennemsnit koster kr. ud over de rent menneskelige omkostninger. Det er derfor relevant at deltage i udviklingsarbejdet, der kan være med til at reducere både arbejdsskader og borgerskader i forbindelse med forflytninger. Virtuel Forflytning er et virtuelt læringsprogram inden for forflytninger. Programmet er udviklet og udarbejdet af Welfare Denmark i samarbejde med 7 kommuner. Virtuel Forflytning kan medvirke til reduktion af arbejdsskader/nedslidning og borgerskader i forbindelse med forflytninger. Formålet er at Opnå fælles faglig basis. Opnå oplevelse af fælles platform. Opnå gode ensartede forflytningsrutiner. Skabe indblik i evt. sammenhæng mellem arbejdsskader og manglende forflytningsrutiner. At medarbejderne får et fleksibelt læringsredskab, der kan forbedre medarbejderens kompetencer inden for forflytninger. Visualiseringen af forflytninger udvider viften af læringsredskaber på området. Desuden kan det virtuelle læringsmiljø danne basis for medarbejdernes refleksion over egen praksis enten individuelt eller i grupper. Vi når ud til en bredere gruppe, da det er tilgængeligt i hverdagen i grupperum på storskærm. BORGERNE? Større sikkerhed i forflytninger, større ensartethed i udførelse af forflytning ved forskellige medarbejdere og mindre borgerskader (overbelastningsskader og smerter). DET NYE OG INNOVATIVE At medarbejderne kan se forflytninger på skærmen og gennemgå dem alene eller sammen med andre. Investeringen forventes indtjent ad åre på færre skader. Investeringsomkostninger i starten: Selve programmet Virtuel Forflytning. Terapeuttimer til undervisning og implementering samt til udarbejdelse af forflytninger til programmet. Usergruppemøder. Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Assisterende funktionsleder Mai-Britt Thyrring, smbth@horsens.dk og fysioterapeut Kristina Oksfeldt, kvo@horsens.dk. Afsluttet og i drift. 12

13 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 5. Aktiverende træning og støtte (Direktør i eget liv/hverdagsrehabilitering) Når borgere modtager frit valgsydelser (praktisk hjælp og personlig pleje), er der en risiko for, at de bliver afhængige af hjælpen og mindre selvhjulpne. Måden hjælpen ydes på er afgørende. Eksempelvis hvis medarbejderen, der yder hjælpen kun har fokus på hvordan de selv yder hjælp, kan det medføre øget afhængighed. I stedet er det vigtigt at medarbejderen fokuserer på hvilken hjælp, der understøtter den enkelte borgers funktionsevne. Formålet: Med afsæt i en tværfaglig indsats skal der sættes fokus på at anvende og udvikle de ressourcer, som den enkelte modtager har. Den tværfaglige indsats sikrer, at de ydelser, der leveres understøtter borgerens aktuelle funktionsevne. Indsatsen har også til formål, at borgeren opnår et højere funktionsniveau. Funktionsevnen udfordres i leveringen af ydelser ved at sikre, at borgeren er så aktivt deltagende som muligt. Denne indsats gør borgerne mere selvhjulpne, mere selvstændige og på sigt mindre afhængige af hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje. Der er enten tilknyttet en ergoterapeut eller fysioterapeut til alle hjemmeplejegrupper. De medvirker ved opstart af nye ydelser samt ved levering af ydelser hos borgere, der er motiveret for en forandring. BORGERNE? Medarbejdere har en ny tilgang i levering af praktisk pleje og omsorg. Borgerne opnår en række positive gevinster ved tilgangen, der fokuserer på både deres evner til bevægelse og aktiviteter, såvel kognitivt, følel sesmæssigt og socialt. Borgerne genvinder evnen til at handle på egne behov og når dette opleves er der mulighed for øget livskvalitet. DET NYE OG INNOVATIVE At udbrede holdningen Vi leverer hjælp til selvhjælp, således at alle de ydelser vi leverer, er aktiverende og støttende. Før borgeren har oplevet trygheden i at kunne selv, kan tanken om at miste hjælp og støtte fra hjemmeplejen også skabe utryghed for nogen. Derfor vil 13

14 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT nogle borgere opleve det udfordrende at indgå i disse forandringer. På sigt forventes det, at tilgangen kan skabe målbar reduktion i visiteret praktisk hjælp og pleje til brugerne, sammenlignet med en tilsvarende brugergruppe udenfor projektet. Herved kan det skabe en positiv effekt på bundlinjen der gør, at indsatsen ikke koster ekstra, men indtjener sig selv og endda mere til viste, at borgerne (12 uger efter træningens afslutning) havde et mindre behov for hjemmehjælp på timer årligt, svarende til en effekt på 1 mio. kr. årligt viser, at borgerne (13 uger efter træningens afslutning) havde et mindre behov for hjemmehjælp på timer årligt, svarende til en effekt på 3,6 mio. kr. årligt. I 2013 forventes effekten af aktiverende træning og støtte at opfylde måltallet på 5 mio. kr. årligt. Investeringsomkostninger i starten: Der er en årlig udgift på kr. til den terapeutiske indsats i hjemmeplejegrupperne. ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Funktionsleder Steffen Brun, sssb@horsens.dk, Vital Horsens. Afsluttet og i drift. Innovationstiltaget startede som et projekt i Det er nu fuldt implementeret i alle hjemmeplejegrupper. Ultimo 2013 og primo 2014 forestår der en revitalisering af tiltaget. Evaluering: Direktør i eget liv. Fokus på træning frem for kompenserende indsats. Fremtidig tidshorisont: Der foretages løbende økonomiske opdateringer af indsatsens effekt, ligesom der justeres på tiltag, der fremmer det tværfaglige sam arbejde i hjemmeplejegrupperne. 14

15 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 6. Den sunde vej til arbejde (DSVTA) Horsens kommune har en stor gruppe af ledige, som har tværfaglige og komplekse problemstillinger. Denne gruppe har forøget risiko for sygdom på sigt. Disse mennesker har brug for mere end, hvad der ligger i de almindelige virksomhedsrettede tilbud. Målet med tilbuddene under Den sunde vej til arbejde er, at hjælpe disse borgere til selvforsørgelse samt at gøre dem uafhængig af hjælp både nu og senere i livet via en struktureret tværfaglig indsats. Målgruppen har ud over ledighed sociale, psykiske og fysiske problemstillinger. Op mod 80 % af de henviste har angst, depression og andre psykiske lidelser. Det nye ved metoden er parallelindsatsen mellem beskæftigelse og sundhed. At virksomhedspraktik med tilknyttet mentor kombineres med et sideløbende forløb omkring sundhed i teori og praksis på selve virksomheden. Metoden går ud på: At lave individuelt tilpassede og fleksible forløb med hurtig opstart, som tilgodeser den enkelte borgers ressourcer og situation og som medvirker til at borgeren tager et eller flere skridt i retning af uddannelse eller beskæftigelse, samt fremmer egen sundhed og mestrer deres livssituation. At borgeren er i centrum og ses på som et helt menneske At tilbuddet skal give mening for borgeren At skabe gode overgange Fælles samtaler, hvor alle relevante personer er til stede alle ved hvad der bliver sagt og aftalt, og arbejder mod de samme mål Alle kommunens sundhedscentre leverer praktikpladser med mentorer. Mentorerne uddannes via jobcentret. Tilbuddene har tilknyttet 1 fast virksomhedskonsulent fra Jobcentret til at lave opfølgningen på al praktik. Vital Horsens leverer et tværfagligt team. Det består pt. af koordinator med sundhedsfaglig baggrund, diætist og fysioterapeut. Teamet laver fysisk træning, individuel vejledning ift. kost og træning, samt rygestop, undervisning, praktisk madlavning og afspænding med borgerne. Derudover har de løbende motiverende samtaler med borgerne og fungerer som mentorer for borgerne. Teamet støtter borgerne i at se muligheder og hjælpe dem på vej i den retning, det er målet. BORGERNE? Overordnet kommer de nærmere job og uddannelse og de forbedrer deres sundhedstilstand. På sigt betyder DSVTA flere bliver selvforsørgende. Borgerne oplever helt konkret at: De føler sig hørt, set og anerkendt At der er nogen som tror på mig De kommer af sted og bliver mødestabile De bliver i stand til at sætte mål og gå efter dem De bliver mere robuste De får mere energi og overskud De får mere selvtillid De bliver bedre til at takle deres sociale angst De bliver bedre til at se muligheder De kommer i bedre fysisk form. De overvægtige taber sig, og de undervægtige øger vægten. De udvikler deres sociale kompetencer De bliver bedre til at mestre deres eget liv både fysisk og psykisk. I takt med udvidelse af antal tilbud under DSVTA og antal pladser på tilbuddene stiger ressourceforbruget på personale og ift. lokaler. 15

16 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 16 PARTNERE I PROJEKTET De nærmeste samarbejdspartnere i Den sunde vej til arbejde er Jobcenter Horsens og alle sundhedscentrene. Derudover kan nævnes: Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte samarbejde med specialvejlederne Center for Socialt Udsatte samarbejde ift. dem som har misbrug Projektet Interkulturel sundhedsfremme samarbejde om borgere med anden etnisk baggrund Social og sundhedsskolen Bro til uddannelse ASV-Horsens Ramsdahl Læger, fysioterapeuter, Det kommunale sundhedsteam, distriktsterapeuter og den centrale træning. SundBy Sundhed og Omsorg Teamkoordinator Line Stausgaard Laursen / , lil@horsens.dk Den sunde vej til arbejde startede som pilotprojekt i 2011 og har siden 2012 været i drift. Det har været og er under konstant under udvikling og udvidelse. Det startede som et virksomhedscentertilbud med 10 praktikpladser med sideløbende sundhedsindsats. I dag er antallet af praktikpladser øget til 35. I 2013 udvidede man samarbejdet med jobcentret til også at lave ressourceforløb som kombinerer praktik og sundhedstilbud (G2-virksomhedscentre). I foråret 2014 udvidede man med et nyt tilbud, som er et rent sundhedstilbud, kaldet Sund kurs. Målgruppen for dette forløb er borgere med komplekse problemstillinger som ikke kan modtage et virksomhedsrettet tilbud fra jobcentret. Målet er at disse borgere via en sundhedsindsats, vil kunne blive klar til at deltage i et virksomhedsrettet forløb. Borgerne har en kombination af fysiske, psykiske og sociale problemer. Der evalueres på såvel indsatsen, som på deltagernes progression. Der evalueres løbende på indsatsen og en gang årligt gøres der status på processen. Seneste evaluering i juni viste at 16 % af de borgere der har været på virksomhedscentertilbuddet er blevet selvforsørgende. I alt har 133 borgere været sat i gang på forløbet siden opstart i Status pt. er at der er 31 borgere i gang i Virksomhedscentrene, 4 i gang med ressourceforløb og 15 i gang på Sund kurs, hvor der er yderligere 6 på venteliste. Modellen fra DSVTA har et stort spredningspotentiale som tilbudstype til mennesker med tværfaglige og komplekse problemstillinger. Vi står med en model, som andre vil kunne implementere og kan derved skabe en sundere og mere bæredygtig vej til arbejdsmarkedet for borgere med komplekse problemstillinger. Implementering af modellen vil kunne laves med succes i såvel private som offentlige virksomheder, som har faciliteter og personalet til den parallelle indsats, og som har et holistisk og rummeligt syn, på denne gruppe af mennesker. Der er planlagt et pilotprojekt med start i efteråret I pilotprojektet laves et samarbejde med 2-3 virksomheder og afdelinger i Horsens. Projektet går ud på prøve metoderne fra DSVTA af i andre virksomheder. Målet er at justere modellen ind, så den kan implementeres bredt. Målet er dernæst at udbrede modellen til andre områder i Horsens kommune, samt til private virksomheder.

17 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 7. Teknologi på demensområdet - Kommunikationsplatform Plejepersonalet på demensenhederne oplever, at god kommunikation med de pårørende er essentiel i forhold til at muliggøre en god hverdag med høj kvalitet for beboerne på demensenhederne. De pårørende har brug for informationer om borgerens hverdag for at opleve ro i en svær situation. Plejepersonalet har brug for digitalt at kunne indhente samtykke fra de pårørende ved eventuelt værgemål. Formålet: At forbedre muligheden for kommunikation mellem pårørende til beboere på demensenheder og plejepersonalet. Kommunikationsplatformen skal gøre denne kommunikation lettere. I projektet udbydes et IT-system hvorfra kommunikationen skal kunne afvikles. Systemet skal bl.a. kunne afvikles fra en tablet i beboernes lejlighed. BORGERNE? Plejepersonalet får mere kvalitet i tid med beboerne på demensenhederne, da behovet for kommunikation og samarbejde med pårørende forventes lettere. Målet er at få Tilfredse beboere på demensenheder, der kan få en hverdag med ro og struktur, fordi plejepersonale og pårørende har god kommunikation om beboerens hverdag. Tilfredse pårørende, der føler sig involverede og informerede. Tilfredse medarbejdere, der føler de kan udføre deres faglige arbejde uforstyrret, fordi der er ro på i forhold til de pårørende. DET NYE OG INNOVATIVE Projektets fokus på vigtigheden af kommunikationen mellem pårørende og plejepersonale. Individuelle tablets i borgernes lejligheder er nyt på plejecentre i Horsens Kommune. Projektets formål er ikke at finde økonomiske gevinster. Investeringsomkostninger i starten: IT-system samt hardware, hvorfra IT-systemet kan afvikles i beboernes lejlighed. PARTNERE I PROJEKTET MB Solutions Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Projektleder Lene Vangsøe Christensen, lvc@horsens.dk. Systemet er i fuld drift på alle 42 skærme på Slotsgården og Klovenhøj. Medarbejdere har været på undervisning to gange i brug af systemet. I slutningen af august 2014 er planlagt undervisning for pårørende og frivillige, så de også kan få glæde af systemet og ligeledes bidrage med at lægge fotos, videoer o.lign. ind, som beboerne kan se på deres skærme. Fremtidig tidshorisont: Projektet skal evalueres i februar Hvis projektet får en positiv evaluering skal det overvejes, hvorvidt kommunikationsplatformen skal udbredes til de øvrige demensenheder og almindelige plejeboliger i Horsens Kommune. 17

18 SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 8. Effektivisering og optimering af driften (MANTEC-analyse) Byrådet har i Horsens Kommunes økonomiske politik besluttet at Horsens Kommune skal effektiviseres, så der arbejdes smartere og billigere samtidig med at serviceniveauet hos borgerne fastholdes. Det er besluttet at gå ad 2 veje: Optimering (arbejde smartere ) eksempelvis ved at ændre på vores arbejdsgange, så vi får endnu mere ud af vores ressourceanvendelse. Effektivisering (arbejde billigere ) eksempelvis ved at se på ledelsesstrukturer og anvendelse af velfærdsteknologi. Det er en del af Velfærd og Sundheds innovationsstrategi, at vi skal have mer for færre. MANTEC-analysen skal give områderne konkrete bud på hvordan. Formålet med analysen er nemlig, at: Sikre effektiv drift og optimal udnyttelse af alle ressourcer Understøtte den økonomiske politik og imødegå den demografiske udvikling, som betyder øget udgiftspres på området Optimere driften og fremme effektiviteten i Sundhed og Omsorg samt Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte (HPS) Det er nyt at bruge et konsulentfirma, som ikke plejer at arbejde på det sociale område i Danmark. Det har betydet friske øjne på arbejdsgange og interessante spørgsmål til, hvorfor vi har indrettet os på den måde, som vi har. BORGERNE? Effektiviseringen og optimeringen af Sundhed og Omsorg samt HPS gennemføres uden påvirkning af områdets serviceniveau. Analysen udpegede en række fokusområder, indenfor hvilke der er igangsat indsatser. Analysen har ligeledes faciliteret til andre og nye ideer til optimering og effektiviseringstiltag. Overholdelse af den økonomiske politik, således at budgettet reduceres med 4 % ved udgangen af Udover de 4 % s budgetreduktion skal selve udgifterne til konsulentydelserne hentes ind gennem effektiviseringsforslagene. PARTNERE I PROJEKTET MANTEC 18 Der er gennemført analyser af: hele driftsområdet Sundhed og Omsorg dele af driftsområderne i HPS: Bo Døgn, Voksne Specialvejledningen Center for Socialt Udsatte Analysen er gennemført af en ekstern konsulentvirksomhed (MANTEC) som på baggrund af analyser. Udarbejdede forslag til en række indsatsområder, hvor der vil være mulighed for at optimere og/eller effektivisere driften. Sundhed og Omsorg Ældre- og Sundhedschef Tage Carlsen Tage.carlsen@horsens.dk Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte Driftschef Cate H. Kristiansen ck@horsens.dk Selve analysearbejdet er afsluttet, og konklusionerne er dels færdigimplementeret og dels under implementering.

19 HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 9. Spiserobot til borgere med fysiske handicap Horsens Kommune har afprøvet spiserobotter til et antal botilbudsbeboere. Afprøvningen viste, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen ved at bruge spiserobotten. Samtidig bruger personalet mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen. Horsens kommune har deltaget i et projekt omkring spisemaskiner. Projektet foregik i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet, Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut. Projektet var en afprøvning, som omfatter 25 fysiske handicappede borgere fordelt på 8 botilbud i Horsens, Lolland, Aalborg, Ballerup og Værløse kommune. I forbindelse med dette projekt, var det kun brugere, der selv ønskede at anvende spiserobot, som indgik i projektet. Projektet kørte i perioden 3. januar 2011 til 31. april Formålet med projektet har været at gøre borgere med fysiske funktionsnedsættelser, der har behov for hjælp til spisning, helt eller delvist selvhjulpne ved brugen af spiserobot. Dermed kan der opnås en reduktion af behovet for personlig hjælp og støtte i forbindelse med spisning. Det er vigtigt, at der bliver sat nogle kriterier op for, hvilke brugere der kan og må benytte en spiserobot. Her har vi blandt andet lagt vægt på, at brugeren af spiserobotten skal have en vis grad af hovedkontrol og ikke må lide af fejlsynkning. Ligeledes er det også vigtigt, at brugerens siddestilling skal være tilpasset optimalt. Det er desuden nødvendig at være opmærksom på epilepsi og hvilke former for kramper brugeren får. Endelig er det vigtigt, at brugeren er motiveret og ønsker at benytte en spiserobot. er det vigtigt at have mulighed for at afsætte den nødvendige tid til at lære at bruge spiserobotten både hos brugeren og medarbejderen. Medarbejderne skal påtage sig en positiv og motiverende holdning overfor brugerne, og hjælpe og støtte dem til, at anvende spiserobotterne. Sidstnævnte pointe er i særlig grad relevant, da det er en ny måde at spise på for brugerne, og det derfor er ekstra vigtigt at være opmærksom på, at brugerne bliver fortrolige med denne nye måde at spise på. Medarbejderne skal have den nødvendige tid til at indarbejde nye arbejdsrutiner omkring spisningen og få tid til dialog om gode og dårlige erfaringer med spiserobotterne. Man kan med fordel uddanne mindst en superbruger blandt medarbejderne, som får en indgående viden om indstilling, tilpasning og brug af spiserobotterne, som de øvrige medarbejdere kan trække på. Der skal være fokus på, hvordan man i medarbejdergruppen vil implementere spiserobotten. Derudover Der findes tre forskellige typer af spiserobotter, der henholdsvis er manuelle, joystickstyrede og kontakt- 19

20 HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT styrede. Der er således mulighed for at udvælge den type, der er bedst egnet til brugerens individuelle behov. I forbindelse med udvælgelse af hvilken type spise robot brugeren har behov for, kan det anbefales, at man benytter sig af en ergoterapeut, således at ovenstående kriterier bliver vurderet af en ekspert. BORGERNE? Brugerne har via spiserobotten fået en større selvstændighed, selvtillid, frihed, sundhed og bedre livskvalitet. Spiserobotten har endvidere medvirket til at skabe et anderledes ligeværdigt forhold mellem medarbejdere og brugerne. Glæden ved at kunne spise selv betyder, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen og de nyder at kunne spise i eget tempo, at spise det mad der falder dem for øjet og i den rækkefølge de lyster. Brugerne sætter pris på ikke at blive hurtigt madet og ikke at skulle vente på personalet for at få den næste bid ført til munden. Den øgede følelse af selvbestemmelse, uafhængighed og mestring understøtter drømmen, som nogle af beboerne har, om at komme til at leve et mere selvstændigt liv. Da spiserobotten er transportabel, giver det mere frihed for brugeren til at tage den med ud og spise, enten på offentlig steder eller hos familien. At spise et måltid med spiserobotten kræver mindre hjælp og assistance sammenlignet med at made, men spisemaskinen giver anledning til en anderledes arbejdsgang. Eksempelvis er forberedelsesfasen til selve måltidet ændret, fordi robotten skal klargøres, og nogle af beboerne skal (re)positioneres i kørestolen, for at kunne bruge spiserobotten. Spisefasen er ligeledes ændret, da brugeren ikke længere skal mades, men i langt højere grad klare sig selv. Dette svarer hver dag til 1,25 timer, og udgør således 456 timer til hver bruger hvert år. Hvis der ses på den potentielle besparelse af ressourceforbruget, ved indførelse af spiserobotter, kunne resultatet ligne nedenstående: Spiserobotten skal anvendes ved mindst 2 måltider pr. dag. Højest 5 min. Hjælp /måltid/ bruger. (klargøring, kortvarig hjælp under måltidet, oprydning, rengøring). 40 min. tidsbesparelse / bruger/dag. Disse tal kunne eskaleres op til at regne ud, hvor mange ressourcer, der hvert år kunne spares, hvis vi vælger at give spiserobotter til alle beboere, men da vi i dag ikke har botilbud, hvor alle beboere er egnet til, og har gavn af, en spiserobot, ville det ikke være muligt at spare medarbejdere på de forskellige botilbud. Da personalet bruger mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen, frigør brugen af spiserobotter dog tid til, at personalet kan udføre andre aktiviteter og gøremål. En spiserobot koster mellem og kr. PARTNERE I PROJEKTET Neater Eater Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, driftschef Cate Kristiansen, ck@horsens.dk. Afdelingsleder Camilla Gertz Madsen, cgm@horsens.dk. Afsluttet og i drift. 20 Det antagede forbrug uden spiserobot er minutters hjælp pr. bruger pr. måltid og indbefatter klargøring, hjælp under måltid, oprydning og rengøring.

21 HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 10. Udviklingshæmmede som frivillige I Horsens Kommune har man gjort en indsats for, at også udviklingshæmmede kan udføre vedvarende, frivilligt arbejde således, at den enkelte udviklingshæmmede borger kan træde ud af rollen som bruger og opleve sig selv som en ressourcestærk borger. Arbejdet som frivillig er endvidere med til at understøtte den udviklingshæmmende borgers inklusion og mestring. I 2011 udarbejdede Horsens Kommune Frivillighedspolitikken og indgik på daværende tidspunkt også i projektet Kommunen og civilsamfundet. Målet var og er at styrke udviklingen af bæredygtige lokalsamfund præget af stærke fællesskaber og lokalsamfund, som støtter borgeren i at mestre eget liv og sundhed. I forbindelse med projekt Kommunen og civilsamfundet valgte Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte ét ud af fire udviklingsområder: Projekt med handicappede, der skal være frivillige. Den nye løsning går således ud på at afdække, hvilke muligheder der er i at udviklingshæmmede fungerer som frivillige. Ved deltagelse i frivilligt arbejde, blev der taget afsæt i den enkelte persons ressourcer og potentialer, og fokus blev flyttet fra handicappet til personlige egenskaber og kompetencer. Succeskriterierne var, at projektet afprøver metoder og høster erfaringer, der kan bruges til at styrke samspillet mellem kommunen og civilsamfundet. Målgruppen for løsningen var ca. 190 borgere, der var diagnosticeret som udviklingshæmmede. Der blev udpeget en projektmedarbejder, som skulle varetage implementeringen af delprojektet og selve procesforløbet. Ressourceforbruget i projektperioden var svarende til ½ årsværk eller 20 timer/uge. I starten af projektforløbet var der mindre gode resultater ved at forsøge at finde steder, der var interesseret i at tilbyde frivilligt arbejde til udviklingshæmmede borgere. Det gav et langt bedre resultat at opsøge borgere, der kunne tænke sig at blive frivillige og ud fra den enkelte borgers ønske at finde et egnet sted. For at etablere kontakten til interesserede borgere blev der informeret om projektet på personalemøder hos Ekstern Beskyttet Beskæftigelse. Efterfølgende kunne de borgere, der kunne tænke sig at blive frivillige melde sig og komme med deres ønsker. Status er p.t., at 18 udviklingshæmmede har del taget som aktive frivillige i forskellige sammenhænge; løsning af praktiske opgaver på ældrecentre, som hjælpetrænere i sportsklubber, salg af programmer til AC Horsens fodboldkampe, praktisk arbejde ved afvikling af dyrskue og viceværtsopgaver. BORGERNE? For borgeren har projektet betydet, at fokus er blevet flyttet fra handicappet til de personlige egenskaber og kompetencer. Den enkelte borger har oplevet at kunne træde ud af rollen som bruger og opleve sig selv som en ressourcestærk borger. Projektet har givet mulighed for at bygge bro og øge kendskabet mellem forskellige grupper og derigennem også at nedbryde eventuelle fordomme og styrke accepten. I processen er den enkelte udviklingshæmmede understøttet i muligheder for at udvikle færdigheder og opøve handlekompetencer, som aktiv medborger, og derigennem er der skabt mulighed for et aktivt og inkluderende medborgerskab. Der har været afviklet en tilfredshedsundersøgelse blandt de frivillige. Resultatet var stor tilfredshed for de fleste. De frivillige får øget selvværd og tro på deres egne ressourcer. De får desuden en oplevelse af, at de kan noget. 21

22 HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT Der har været frikøbt en koordinator 20 timer ugentligt til at implementere løsningen. Koordinatoren havde et indgående kendskab til målgruppen og var samtidig ansat som specialvejleder under Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte. Projektet er aktuelt forankret som en integreret del af Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, hvor der er allokeret 3 timer/uge til funktionen som frivillighedskoordinator. Arbejdet med handicappede som frivillige har været med til at understøtte inklusion og mestring. Den enkelte borger har oplevet at kunne træde ud af den ofte marginaliserende position og oplevet sig som en ressourcestærk, aktiv medborger. PARTNERE I PROJEKTET Private og offentlige virksomheder. Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, driftschef Cate Kristiansen, ck@horsens.dk. Afsluttet og i drift. DET NYE OG INNOVATIVE At det er borgere med funktionsnedsættelse, der fungerer som frivillige. Målgruppen er således voksne udviklingshæmmede med meget varierende funktionsniveau. Udviklingshæmmede fremstår ofte som ressourcefattige og marginaliserede i forhold til det øvrige samfund. Disse borgere har i mange situationer oplevet sig selv som modtagere af diverse ydelser og aktivitetstilbud, hvilket har været med til både direkte og indirekte at understøtte en selvopfattelse af at tilhøre en sårbar og ofte marginaliseret borgergruppe. 22

23 HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 11. Beskæftigelse til borgere med funktionsnedsættelse I Horsens Kommune har man udarbejdet en strategi for beskæftigelse til borgere med funktionsnedsættelse. Den fokuserer på at tilbyde disse borgere støtte til godt og relevant arbejde på almindelige arbejdspladser frem for udelukkende at tilbyde beskyttet beskæftigelse på en institution. Resultaterne har været positive. Der har tidligere været tradition for, at borgere med funktionsnedsættelse udelukkende er blevet tilbudt beskyttet beskæftigelse på en institution. Der er imidlertid store muligheder for at få flere borgere ud på almindelige arbejdspladser. Senest har Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og Lov om personlig assistance til personer i job med løntilskud medvirket positivt til at fjerne de strukturelle barrierer for en aktiv erhvervskarriere for borgere med funktionsnedsættelse. På denne baggrund har Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte i Horsens Kommune udarbejdet en strategi for beskæftigelse til borgere med funktionsnedsættelse. Strategiens formål er at kunne tilbyde et tidssvarende og kvalitativt tilbud vedr. beskyttet beskæftigelse, job med løntilskud m.v. Strategiens omdrejningspunkt er supported employment (støttet beskæftigelse). Kernen i supported employment er job på almindelige arbejdspladser, hvor borgere med funktionsnedsættelse får mulighed for at arbejde side om side med borgere uden funktionsnedsættelse, idet de får den individuelt tilpassede støtte, som er nødvendig. Det betyder et skift fra den traditionelle train and place-model, hvor man skal trænes på beskyttede værksteder, til en place and train-model. Strategien omfatter et endnu tættere samarbejde med offentlige/private virksomheder med henblik på at inkludere borgere med funktionsnedsættelse på det ordinære arbejdsmarked og dermed bygge bro mellem beskæftigelses-, sundheds- og handicappolitikken i Horsens Kommune. Årsagerne til, at projektet er relevant er således en bred vifte bestående af inklusion af borgere med funktionsnedsættelse, øget selvværd, øget sundhed/ oplevet sundhed osv. Udviklingen understøttes desuden af FN-konventionen, som handler om rettigheder for mennesker med handicap. Ét af konventionens fokusområder er fortsat afinstitutionalisering. Løsningen gennemføres i et tæt samarbejde med offentlige og private virksomheder. Kontakten til virksomhederne, både i forhold til enkeltmandsplacering og gruppeudplacering, er blevet skabt af de fem jobkonsulenter/mentorer, som er ansat. Der er her taget udgangspunkt i jobkonsulenternes opsøgende arbejde og netværk, samt gennem det netværk af kunder og leverandører, som værkstederne samarbejder med. Der har endvidere været samarbejde med den lokale erhvervsvejledning i forhold til formidling af kontakter. 23