Punkt nr Salg af mindre areal til Københavns Kommune til brug for stiforbindelse på Østerbro Bilag 1 - Side -1 af 1

Transkript

1 Punkt nr Salg af mindre areal til Københavns Kommune til brug for stiforbindelse på Østerbro Bilag 1 - Side -1 af 1

2 Punkt nr Midlertidig udleje af ledig hospitalsbygning i Gentofte til Gentofte Kommune Bilag 2 - Side -1 af 1 Bilag til sag om udlejning af ledig bygning til Gentofte Kommune. Placering af bygning. Kort over Gentofte

3 Punkt nr Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: LHOE/CLIN Dato: 17. september 2015 Fakta om den palliative organisering i Region Hovedstaden Palliativ behandling har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som har problemer, der er forbundet med livstruende sygdom. Målgruppen for palliativ behandling er således alle patienter med livstruende sygdom og palliative behov. Ifølge WHO s definition af palliation er målet at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Den palliative indsats er rettet mod at lindre patienten som supplement til behandling af grundsygdommen. Målet er i høj grad at sikre en symptomkontrol, hvilket ofte er komplekst, og indsatsen kan derfor kræve tværfaglighed (læge, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut, præst etc.), mens det tidligt i forløbet oftest kan klares af egen læge, hjemmesygepleje og den behandlende stamafdeling. Smertebehandling og lindring af andre symptomer som eksempelvis træthed, kvalme, opkast og angst er en del af den palliative behandling. Den palliative indsats inddeles helt overordnet i basal og specialiseret palliativ indsats. Den basale palliation leveres i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave herunder almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger. Den specialiserede palliative indsats varetages derimod af palliative teams, palliative enheder på hospitalerne samt hospice, som alle har palliation som hovedopgave. Der skelnes mellem tre faser i den palliative indsats. Den tidlige fase kan vare år, hvor patienten kan være i målrettet livsforlængende behandling, mens den sene fase typisk varer måneder og den aktive sygdomsrettede behandling ophører. Endelig er der den terminale fase, hvor patienten er uafvendeligt døende, og denne fase varer typisk fra dage til uger. Nuværende organisering af den palliative indsats Den basale palliation Den basale palliative indsats foregår i primær- og praksissektoren (praktiserende læger, kommunale hjemmesygeplejersker, fysioterapeuter m.m.), samt på de hospitalsaf-

4 Punkt nr Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 3 delinger, som ikke har palliation som hovedopgave det er bl.a. onkologiske, medicinske, kirurgiske, intensive afdelinger. Almen praksis har som patientens egen læge typisk kendskab og kontakt til patient og dennes familie, og har til opgave at sørge for basal palliation samt tage kontakt til det specialiserede niveau, når der er behov fx for rådgivning, besøg i hjemmet af udgående teams eller indlæggelse. Egen læge samarbejder ligeledes bl.a. med kommunens plejepersonale omkring håndtering af patienten. Den specialiserede palliation Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt 5 hospitalsbaserede palliative enheder/afsnit, som alle har palliation som hovedopgave og derfor tilbyder en specialiseret palliativ behandling. Derudover har Bornholms Hospital et mindre palliativt afsnit under det medicinske sengeafsnit. Endelig har regionen driftsoverenskomst med fire hospices, som også alle leverer specialiseret palliativ behandling jf. nedenstående oversigt. Institution specialiseret palliativ indsats Sengeafsnit Ambulatorie Udgående team Palliativ medicinsk afd., Bispebjerg Hospital x x x Palliativ enhed, Nordsjællands Hospital x x x Palliativ enhed, Herlev Hospital x x x Palliativ enhed, Hvidovre Hospital x x x Palliativt afsnit, Rigshospitalet x x Palliativt afsnit under medicinsk afd., Bornholms x Hospital Sankt Lukas Hospice x x Hospice Søndergård x x Diakonissestiftelsens Hospice x x Arresødal Hospice x x På de fire specialiserede palliative enheder, som er placeret på regionens akuthospitaler, er der både tilknyttet senge, ambulatorie og et udgående team. Det palliative afsnit på Rigshospitalet har, udover en ambulatoriefunktion og et udgående team, en tilsynsfunktion i forhold til hospitalets specialiserede sengeafdelinger. På de specialiserede palliative enheder (undtagelse af Rigshospitalet) og hospice kan patienter indlægges til specialiseret palliativ behandling, hvis der er behov for at følge en patient tæt i en periode. En indlæggelse vil oftest være med henblik på at justere pleje og behandling, så patienten om muligt kan udskrives til enten hjemmet, andre afdelinger eller kommunale plejetilbud. På hospice kan patienterne ligeledes indlægges til et midlertidigt ophold, når det er muligt at bedre patientens tilstand fx gennem symptombehandling, der giver øget appetit og dermed større energi og livskvalitet. Det typiske billede er dog, at patienter, der får plads på hospice, er uhelbredeligt syge og terminale patienter, som ønsker at leve den sidste tid på hospice, hvis det er muligt. På de specialiserede hospitalsenheder er der tilknyttet en ambulatoriefunktion, hvor patienterne har mulighed for at komme til et ambulant besøg hos eksempelvis en læge, Side 2

5 Punkt nr Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 3 sygeplejerske, psykolog, præst m.m. Nogle af de palliative enheder varetager derudover tilsyn efter behov på alle kliniske afdelinger. Da Rigshospitalets palliative afsnit ikke har tilknyttet senge og mulighed for at indlægge patienterne, fylder tilsynsdelen særligt meget hos dem. De specialiserede palliative enheder har ud over den egentlige patientkontakt en betydelig opgave at understøtte uddannelse af nye læger, bistå med supervision og generel sparring om patienter med det basale niveau og andre specialiserede enheder. Palliativ behandling i hjemmet ved udgående teams De specialiserede hospitalsenheder og hospices har alle udgående palliative teams til hjemmebesøg hos patienter, som er tilknyttet teamet. Det betyder, at patienterne bor hjemme, i plejebolig eller på aflastningsophold samtidig med, at de er tilknyttet en palliativ enhed eller et hospice. Patienterne får besøg af læge og/eller sygeplejerske efter behov. Der er dog ikke udgående palliative teams på Bornholm. Side 3

6 Bilag 1 - Side -1 af 8

7 Bilag 1 - Side -2 af 8 Beskrivelse B100 netværk for Grøn Mobilitetsplanlægning skal skabe effektiv og bæredygtig mobilitet, så Greater Copenhagen opnår størst mulig mobilitet for mindst mulig CO 2-udledning. Det er en regional udfordring, der kræver samarbejde, og derfor vil de større private og offentlige virksomheder, kommuner, region, trafikselskaber og videninstitutioner gå sammen om at styrke mobilitetsplanlægningen på tværs i regionen. Initiativet omfatter et eksklusivt netværk for de 30 større og progressive virksomheder og organisationer i Greater Copenhagen. B30-gruppen skal sætte mobilitet på dagsorden, bidrage til nye løsninger på udfordringerne med mobilitet i Greater Copenhagen og give inspiration til politikere og flere virksomheder til at gøre en indsats for grøn og fleksibel mobilitet. 30 CEO s mødes en gang om året og sætter dagsordenen for netværket. På den baggrund vil der være fire arbejdsgruppemøder om året for virksomhedernes repræsentanter, hvor der udvikles fælles initiativer. For at sikre en politisk forankring og dialog afholdes mindst to topmøder, hvor B30-gruppen og borgmestrene i Region Hovedstaden drøfter fælles initiativer for at sikre en effektiv mobilitet for arbejdskraften. Desuden understøttes en platform for kommunernes mobilitetsplanlægning, hvor 16 kommuner samarbejder og udvikler henholdsvis mobilitetsplanlægning for erhverv og mobilitetsplaner for kommunen samt for pendlingsstrøg på tværs af kommuner. 70 virksomheder indgår i projektet ved at deltage i lokale mobilitetsnetværk. Dermed opnår projektet at blive et B100 netværk med samlet set 100 deltagende virksomheder. Endvidere vil en aktivitet under kommuneplatformen være at afholde en masterclass og kompetenceopbygning i mobilitetsplanlægning for de kommuner, der ønsker at tilslutte sig B100 initiativet i B100 initiativet omfatter desuden en arbejdspakke om udvikling, afprøvning og implementering af smarte mobilitetsløsninger, hvor nogle skal løftes gennem innovation og udvikling og andre er tættere på at kunne implementeres. Det kunne eksempelvis være baseret på ITS, ICT og andre smart city løsninger på transportområdet. Hertil er afsat en innovationspulje, som B30-gruppen og kommunerne kan søge mod medfinansiering. Endelig vil initiativet blive evalueret i samarbejde med DTU og en konsulent. Movia og Gate 21 sammenfatter og formidler projektets resultater. Synergi og samordning med flere projekter Smart Mobility in Loop City blev igangsat som et forprojekt i juni 2015-maj 2016 af Loop City sammen med Region Hovedstaden. Loop Citys netværk fortsætter som et lokalt netværk under ReVUS initiativet, hvorved der sikres synergi, sammenhæng og samordning af mobilitetsprojekter i B100- initiativet. I forhold til ReVUS initiativets budget afsættes der et nyt budget til Loop City fra juni 2016, hvor forprojektet slutter. ReVUS fyrtårnsinitiativet om ITS og ICT løsninger vil have naturlige interessefællesskaber med dette projekt, der også vil teste konkrete ITS og ICT løsninger. Dertil forventes det, at det i 2015 bevilgede ITS projekt om fremkommelighed og buspålidelighed i Ring 3 vil indgå i ReVUS initiativet i en form, der

8 Bilag 1 - Side -3 af 8 understøtter nuværende og kommende busbrugere under anlægsfasen af Ring 3. Effekten af B100 netværk for Grøn Mobilitetsplanlægning vil være Overflytning af 10% af turene fra bil til kollektiv transport og cykling. Svarende til ca. 2 mio. bilture om året. Reduktion på 6-10% af CO 2udledningen fra pendlingstransporten på de involverede virksomheder. Reduktion af rejsetid i udvalgte pendlingsstrøg. Derudover involveres 100 større virksomheder med ca medarbejdere i indsatsen. Den samlede indsats får deltagelse af kommuner, og der opnås innovation og demonstration af smarte mobilitetsløsninger. Leverancer For at opnå effekter inden for effektiv og bæredygtig mobilitet i perioden 1. maj april 2019 vil B100 initiativet omfatte følgende fire aktiviteter og underleverancer: 1. B30-gruppen Forum for mobilitet og fremkommelighed v. Gate Udvikling af koncept og mobilisering af CEO s til B30-gruppen Kommunikationsindsats Udvikling af mobilitetsplan og fokusområder fælles initiativer til fremme af mobilitet Projektudvikling og fundraising Tre topmøder med CEO s, samt 4 arbejdsgruppemøder om året. 2. Grøn Mobilitetsplanlægning i Kommuner v. Movia. Aktivitet 1: Erhvervsrettet mobilitetsplanlægning Fire kompetence- og videndelingmøder om året, fokus på uddannelse, analyser og evaluering Fire lokale mobilitets-erhvervsnetværk med 70 virksomheder Mobilitetsplanlægning på 6 rådhuse. Aktivitet 2: Mobilitetsplan i kommuner og pendlingsstrøg Fire kompetence- og videndelingmøder om året, fokus på uddannelse, analyser og evaluering Mobilitetsplanlægning og tiltag i 16 kommuner Tiltag i 4-5 pendlingsstrøg for at reducere rejsetiden. Aktivitet 3: Mobilitetsplanlægnings masterclasses Masterclasses for nye kommuner i initiativet samt støtte til deres lokale netværk og aktiviteter. 3. Innovationsprojekter om effektiv og smart transport Udvikling af et smart mobility projekt med ITS og smart city løsninger Pulje til innovative og adfærdsændrende projekter Udvikling af smart tracking til kortlægning af ansattes transport. 4. Evaluering og undersøgelser af effekter v. Gate 21 og Movia Transportundersøgelser af ansattes transport, før og efter Evaluering af ændret transportadfærd pbga. tiltag på arbejdspladser før/efter Analyser af mobilitetsbehov og løsninger i seks kommuner Konsolidering af resultater, forventede effekter: 10% af turene overflyttet fra bil til kollektiv trafik og cykel. Overflytning af ca. 2 mio. bilture pr. år. Reduktion på 6-10% på CO 2-udledningen fra pendlingen til virksomhederne. Reduktion af rejsetider i udvalgte pendlerstrøg.

9 Bilag 1 - Side -4 af 8 Partnerkredsen Partnerne bag B100 initiativet er: Gate 21, Region Hovedstaden og Movia. Herudover bidrager følgende organisationer med aktiviteter: 30 største virksomheder + 70 mellemstore virksomheder Pt. ikke navngivet. Kommuner Følgende kommuner deltager i projektets aktiviteter: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Helsingør, Høje Taastrup, København og Loop Citys kommuner: Gladsaxe, Lyngby Taarbæk, Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk, Albertslund. Loop Citys fire resterende kommuner involveres løbende i Smart Mobility in Loop City. Yderligere kommuner i regionen bliver inviteret med i år 2. Videninstitutioner DTU (Transport og Smart City områderne) Strategiske samarbejdsparter Metroselskabet, DSB, Vejdirektoratet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Horesta. Andre initiativer der involveres: Sekretariatet for Supercykelstier. Copenhagen Electric - det regionale elbilssekretariat. Økonomi Det samlede projekt for B100 har udgifter for 17,4 mio. kr. i perioden maj 2016 april 2019, hvoraf der ansøges om 8 mio. kr. i ReVUS puljen i Der forventes en medfinansiering fra kommuner, regionen og virksomheder i Greater Copenhagen på 9,4 mio. kr. i projektperioden. Administrationens vurdering B100 initiativet retter sig direkte mod Effektiv og bæredygtig mobilitet i ReVUS. Effekterne af B100 initiativet bidrager til følgende effektmål i ReVUS: Rejsetiden på udvalgte prioriterede strækninger skal nedsættes med 20 procent inden Støj- og luftforureningen fra transportsektoren nedsættes med 20 procent inden Transportsektoren skal være fri for fossile brændstoffer i Initiativet adresserer således en række vigtige dagsordener i den regionale vækst- og udviklingsstrategi og bidrager til tre ud af fire effektmål. Herudover vurderer administrationen, at der er god kommunal opbakning til initiativets indsatser. Initiativet er beskrevet og opbygget i samarbejde med partnerne og kommunerne og indeholder allerede 16 kommuner i Region Hovedstaden. Det er derudover forventningen, at en stor del af de resterende indgår i kompetenceplatformen for kommuner i år 2 af projektet.

10 Bilag 1 - Side -5 af 8 Indsatsbeskrivelse Indsatsen / projekt Titel Grøn Mobilitetsplanlægning netværk for 100 større virksomheder og kommuner Projektets samlede budget: Samlede budget (kr.): Ansøgt beløb (kr.): Øvrig finansiering (fordelt på partnere): 16,15 mio. 8 mio. 8,15 mio. Kommuner: Ballerup Fredensborg Helsingør København Høje Tåstrup Furesø Glostrup Loop City Loop City finansiering Partnere Movia RH (deltagelse) Gate Pulje egenfinansiering (tbd) I alt Ansøgt beløb: 8 mio. kr. Projektperiode: Start: 1. Maj 2016 Slut: 31. april 2019 Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn, adresse og tlf. på lead-parter Tegningsberettiget Kontaktperson Gate 21 Vognporten 2, 2620 Albertslund Tlf.: Juridisk status: A/S erhvervsdrivende fond ApS selvejende institution I/S offentlig myndighed K/S forening X personligt ejet Andet, skriv hvad! virksomhed Poul Erik Lauridsen Vognporten 2 Tlf.: poul.erik.lauridsen@gate21.dk Anna Thormann Tlf.: anna.thormann@gate21.dk

11 Bilag CVR 1 - Side nummer -6 af Oplysninger om partnere i projektet Partnere, navn, adresse og rolle i projektet. Partner 1 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød CVR nr Rolle: Partner, Bevillingsmyndighed Partner 2 Øvrige deltagere i projektet Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby CVR nr Rolle Partner, ansvarlig for arb.pk. 2 Partner 3 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby CVR nr Rolle Partner, delvis ansvarlig for arb.pk. 4 Liste over øvrige deltagere i projektet Kommuner: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Helsingør, Høje Taastrup, København og af Loop Citys kommuner: Gladsaxe, Lyngby Taarbæk, Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk, Albertslund, samt sekundært Brøndby, Rødovre, Herlev, Ishøj. Oplysninger om projektet Projektresumé Projekts mål og formål Formål: Størst mulig mobilitet for mindst mulig CO 2 gennem mobilitetsplanlægning og strategiske samarbejder med større virksomheder, kommuner, vidensinstitutioner m.m. Målgruppe: Ledelsen i 100 af de større offentlige og private virksomheder, pendlere og trafikanter i virksomhederne og deltagerkommunerne. B100-netværket for Grøn Mobilitetsplanlægning skal skabe effektiv og bæredygtig mobilitet, så Greater Copenhagen opnår størst mulig mobilitet for mindst mulig CO 2 -udledning. Det er en regional udfordring, der kræver samarbejde, og derfor vil de større private og offentlige virksomheder, kommuner, region, trafikselskaber og videninstitutioner gå sammen om at styrke mobilitetsplanlægningen på tværs i regionen. Projektets målgruppe Regionens større virksomheder og deres medarbejdere er sammen med pendlere og trafikanter i deltagerkommunerne målgruppe for projektet. Hovedmålgruppen er pendlere i de deltagende virksomheder. Aktiviteter og milepæle Hovedaktiviteter B30-gruppen Virksomhedsforum for mobiltiet og tilgængelighed i Greater Copenhagen Grøn Mobilitetsplanlægning i kommuner og pendlingsstrøg Aktiviteter Etablering af B30-gruppen (2. kvartal kvartal 2017) Konkrete mobilitetstiltag for virksomheder (2. kvartal kvartal 2019) Kommunerne mødes om to faglige spor: 1) Erhvervsnetværk og 2) Mobilitetsplaner for kommune og tvær-kommunal pendling. Nye kommuner får kompetenceopbygning via en masterclass og sparring på netværk og mobilitetsplaner (2. kvartal kvartal 2018) Innovationsprojekter Udvikling af nyt smart mobility og ITS projekt (2. kvartal kvartal 2017) Pulje til 4-6 innovationsprojekter og Smart phone tracking (3. kvartal kvartal 2019) Evaluering og undersøgelser Transportundersøgelser og analyser før og efter mobilitetsindsatsen (2. kvartal kvartal 2019)

12 Bilag 1 - Side -7 af 8 Kommunikation Milepæle Evaluering af mobilitetsplanlægning i kommuner (1. kvartal kvartal 2019) Topmøde for CEO s, borgmestre og strategiske partnere (1. kvartal 2018 og 2019) Midtvejsevaluering af Grøn Mobilitetsplanlægning i kommuner og pendlingsstrøg (1. kvartal 2018) 50% af transportundersøgelserne gennemført før mobilitetstiltag (2. kvartal 2018) 3 innovationsprojekter igangsat (2. kvartal 2018) Efterundersøgelser på arbejdspladser og i kommuner (2. kvartal, 2019) Projektet indeholder en kommunikationsstrategi og har et seriøst fokus på branding og kommunikation for at løfte B30 gruppens arbejde. Erfaringsudveksling er integreret i projektet, som et grundlag for dets forankring. Erfaringer kommunikeres gennem virksomhedsnetværk, kommune-vidensmøder, topmøder m.m. Derudover indgår formidling af resultaterne som en del arbejdspakke 4 om effektmåling og evaluering. Evaluering DTU gennemfører velafprøvede transportundersøgelser gennem spørgeundersøgelser kombineret med afprøvning af nye smarte teknologier (tracking) til kortlægning af transportvaner. Transportundersøgelsen gennemføres på de deltagende virksomheder før og efter gennemført indsats. Derudover evalueres på organisationernes deltagelse og tilfredshed. Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Bæredygtig og effektiv mobilitet Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? Rejsetiden på udvalgte prioriterede strækninger skal nedsættes med 20 procent inden 2025 Støj- og luftforureningen fra transportsektoren nedsættes med 40 procent inden 2025 Transportsektoren skal være fri for fossile brændstoffer i 2050 Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Projektet bidrager til at optimere virksomhedernes og medarbejdernes transport. Gennem strategiske overvejelser, vurdering af transportmuligheder og afprøvning af alternativer vil flere transportere sig bæredygtigt og effektivt, eller opnå et mindre transportbehov. Projektet vil overflytte ture alene i bil til ture i kollektiv transport, cykling og samkørsel og dermed bidrage til mindre trængsel og bedre rejsetid. Øget valg af kombinationsrejser, cykel m.m. samt elbiler og renere brændstoffer vil tilsvarende bidrage til mindre støj- og luftforurening. Digitale løsninger som alternativ til transport kan bidrage til et mindre behov for transport og dermed bidrage til effektmålene. Effekten af B100 netværk for Grøn Mobilitetsplanlægning vil være: Overflytning af 10% af turene fra bil til kollektiv transport og cykling. Svarende til ca. 2 mio. bilture om året. Reduktion på 6-10% af CO 2udledningen fra pendlingstransporten på de involverede virksomheder. Reduktion af rejsetid i udvalgte pendlingsstrøg. 2. Vækst og/eller jobskabelse Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Projektet understøtter markedet for grønne mobilitetsløsninger, som efterlyses i hele verden. Dermed forbedres vækstmulighederne for virksomheder inden for grøn mobilitet. Bedre mobilitet og tilgængelighed sparer desuden omkostninger til tid og transport. Det betyder større tilfredshed og effektivitet, og dermed forbedrede muligheder for jobskabelse. Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet? Projektet bidager til en mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer Samtidig bidrager ændrede transportvaner til forbedret sundhed, og dermed færre sygedage. Projektet understøtter nye smarte løsninger, der bidrager til en grøn og innovativ metropol. Projektets netværk mellem offentlige og private virksomheder kan give anledning til synergi og udnyttelse af nye potentialer.

13 Bilag 1 - Side -8 af 8 Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med? Gate 21: Projektleder, stor erfaring med projektledelse, mobilitetsplanlægning, offentlig-privat innovation og samarbejde samt netværksdannelse. Region H: Erfaring med mobilitetsplanlægning, styring af tværkommunale projekter, vækstunderstøttende samarbejder med virksomheder, regional udvikling og innovation, bestilling af kollektiv trafik. Movia: Mobilitetsplanlægning, busplanlægning, kompetenceopbygning i kommuner, trafikanalyser, evaluering. Kommuner: Trafikplanlægning, lokal- og kommuneplanlægning, nogle har erfaring med mobilitetsplanlægning, vejmyndighed, projektudvikling, udformning af anlægsprojekter, bestilling af kollektiv trafik, nogle har erfaring med private og offentlige virksomheder. Private og offentlige virksomheder: Facility management, HR, nogle har erfaring med mobilitetsplanlægning, flådestyring, optimering af transporter, udvikling og anvendelse af smarte løsninger og virtuelle alternativer til transport. Herudover lokalisering. DTU: Erfaring med transportundersøgelser, innovation, vidensudvikling, forskning, transportplanlægning. Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse. Projektet bygger primært på erfaringer fra Formel M, som også var et privat-offentligt samarbejde om mobilitetsplanlægning. Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter? Formel M var forankret i og projektledet fra Gate 21, som er det direkte mest relevante projekt at bygge Grøn Mobilitetsplanlægning ovenpå. Derudover projektleder Gate 21 en række innovations- og samarbejdsprojekter mellem private og offentlige med særligt fokus på triple-helix-projekter mellem offentlig myndighed/bestiller, private virksomheder og vidensinstitutioner. 4. Projektstørrelse og levedygtighed Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Projektet har volumen, bredte og motivation til at kunne fortsætte efter projektets ophør, dog ikke uden regionens og/eller anden parts medfinansiering. Projektet forventes at omfatte arbejdspladser og pendlere og en væsentlig andel af regionens geografi gennem de deltagende kommuner og virksomheder. Derudover inviteres alle relevante aktører inden for mobilitetsplanlægning til at deltage og følge projektet. Projektet forventes at åbne hidtil uudnyttede potentialer for mobilitetsløsninger og for at udvikle og styre efterspørgslen på transport. Projektet er udtryk for et behov for at arbejde med mobilitet blandt parterne og et ønske om at bygge ovenpå allerede opnåede erfaringer. Samtidig vil behovet for nye løsninger på de stigende udfordringer for mobiliteten i Greater Copenhagen stige både under og efter projektperioden. Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i. Innovation og demonstration af smarte mobilitetsløsninger Overflytning af 10% af turene fra bil til kollektiv transport og cykling. Svarende til ca. 2 mio. bilture om året. Reduktion på 6-10% af CO 2udledningen fra pendlingstransporten på de involverede virksomheder. Reduktion af rejsetid i udvalgte pendlingsstrøg. 5. Regionale løsninger på regionale udfordringer Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet? Klimabelastningen fra transporten stiger, hvor andre store sektorer lykkes med at reducere belastningen. Samtidig har Region Hovedstaden væsentlige udfordringer med trængsel, luft- og støjforurening og sundhedsproblemer bl.a. forårsaget af livsstilssygdomme og manglende bevægelse. Rammevilkår for erhvervsliv og borgere, herunder høj mobilitet, har stor betydning for virksomheders lokalisering, medarbejdernes bosætning og muligheder for vækst. FAKTA: Flere end nye borgere forventes at bosætte sig i hovedstadsområdet frem mod 2025 I 2025 vil bilisterne tilbringe 18,4 mio. timer i kø (+96 %) Byspredning og befolkningstilvækst betyder flere rejser (+8% i 2025) borgere i hovedstadsregionen dør hvert år for tidligt på grund af luftforurening fra trafik, husholdninger, industrielt produktion m.m. Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til? Smart mobilitet i Ringbysamarbejdet. Formel M (afsluttet projekt, men viden og organisation fastholdt i Gate21). Samarbejde om Supercykelstier. Øvrige cykelprojekter: Test en elcykel, Projekt om cykelparkering m.m. ved busstoppesteder. Indsats for bæredygtig kollektiv trafik i Københavns Kommune og Region Hovedstaden, initiativer til forbedring af den kollektive trafik, herunder fremkommelighed Trafikcharter - Samarbejde om infrastruktur og bæredygtig mobilitet i Greater Copenhagen. Copenhagen Electric og netværk for private virksomheder Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen? Det skal være let at komme til og fra Greater Copenhagen og det skal være let at komme rundt i regionen. Region Hovedstaden arbejder for en bæredygtig og effektiv mobilitet og en stærk og sammenhængende infrastruktur og mobilitet (både udbud og efterspørgsel). Grøn Mobilitetsplanlægning er centralt for at lykkes med det og dermed forbedre Greater Copenhagens konkurrencesituation. Projektet vil desuden samarbejde med øvrige mobilitetsprojekter i Greater Copenhagen på begge sider af Øresund og vil sigte mod, at projektet kan følges op af et initiativ, der er forankret i Greater Copenhagen.

14 Bilag 2 - Side -1 af 42

15 Bilag 2 - Side -2 af 42 Fyrtårnsprojektet skal sikre fundamentet for at hovedstadsregionen er førende og internationalt bredt anerkendt som klimaberedt region i Det skal ske gennem en samlet og længerevarende tværgående indsats. Den samlede klimatilpasningsindsats, som tæller syv initiativer, forventes at medføre en samlet investering på cirka 84 mio. kr. inden 2018, hvoraf den regionale finansiering udgør 18 mio. kr. Klimatilpasning fik i alt 8.0 mio. kr ved REVUS udmøntningssagen 15. december I 2016 lægges der op til yderligere to udmøntningsager på i alt 10 mio. kr. I denne udmøntningssag anbefales følgende tre elemeter af fyrtårnsprojektet: 1) Regional Task Force for klimatilpasning, 2) Vand på Tværs, 3) Robust beredskab ved oversvømmelser og 4) Stormflod og havniveaustigninger. 1. Regional Task Force for klimatilpasning Den 15. december 2015 udmøntede regionsrådet de første 5,45 mio. kr. af en samlet regional medfinansiering på 10 mio. kr. til den regionale task force for klimatilpasning. Denne fremlæggelse omhandler udmøntning af den sidste del af den regionale medfinansiering på 4,55 mio. kr. 2. Beskrivelse Task forcen er et projektsekretariat, videnscenter og rejsehold. Hyppighed og konsekvenser af fremtidige oversvømmelser skal forebygges gennem en fokuseret og koordineret indsats fra plan til handling og derigennem en forøgelse af investeringer. Dette sikres ved at etablere en Task force for klimatilpasning, som skal hjælpe kommuner og region med at realisere klimatilpasningsplaner og medvirke til tværgående koordinering, formidling og match-making. Task forcen forankres i netværket KLIKOVAND ved Gladsaxe Kommune. KLIKOVAND består af 22 kommuner og 12 vandselskaber i hovedstadsregionen. Udvalgte leverancer Målet er at Task forcen i projektperioden skal være i dialog med alle kommuner og vandselskaber i regionen I løbet af den treårige periode skal Task forcen have initieret mindst et innovationsprojekt samt to mindre eller et stort demonstrationsprojekt Der er gennemført forprojekter mellem kommuner og vandselskaber for løsninger på tværgående klimatilpasning Økonomi Ansøgte ReVUS-midler:4,55 mio. kr. (samlet 10,0 mio. kr. inkl. december udmøntning) Medfinansiering: 4,55 mio. kr. fra KLIKOVAND og 4,0 mio. kr fra Forsikring og Pension. (Samlet 14,0 mio. kr. inkl. december udmøntning) Projektets samlede udgifter: 24,0 mio. kr. 3. Vand på Tværs Beskrivelse Initiativet vil udforme og afprøve metoder til prioritering, opmærksomhedsskabelse og dialog om problemstillinger og løsninger på klimatilpasningsområdet. Målet er, at skabe det bedst mulige

16 Bilag 2 - Side -3 af 42 grundlag for at nå til politisk enighed om, hvordan indsatsen bedst koordineres, hvilke midler der bedst tages i brug, og hvilke tiltag der bedst håndteres i fællesskab. Initiativet vil bl.a. etablere et længerevarende dialogbaseret forløb, der samler politikere, chefer og beslutningstagere om at få en fælles forståelse af klimatilpasning som fælles opgave og få skabt en fælles forståelse af hvordan vi samles om det fælles ansvar på tværs af aktører og herved sikrer en klimaberedt region i Udvalgte leverancer Udvikling af et databaseret IT-værktøj til prioritering mellem klimatilpasningsløsninger Kommunikationsmateriale (inkl. film) om udfordringer og potentialer ved en fælles indsats og konkrete løsninger Workshops og tværkommunale for politikere, beslutningstagere og fagfolk. på tværs af vandoplande Økonomi Ansøgte ReVUS-midler:0,95 mio. kr. Medfinansiering: 1,15 mio. kr. fra VandiByer, Kommuner og DHI Projektets samlede udgifter: 2,1 mio. kr. 4. Robust beredskab ved oversvømmelser Beskrivelse Projektet er et tværkommunalt og regionalt oplæg til, hvordan beredskabet kan planlægges, koordineres og gennemføres i tilfælde af skybrud og stormflod i regionen. Formålet med projektet er at skabe en god ramme for det videre samarbejde mellem kommunerne og de nye regionale 1 beredskabstjenester. Den forventede effekt er, at der skabes en robust struktur for at gennemføre forebyggende indsatser mod oversvømmelser på baggrund af varslinger om risiko for skybrud og stormflod. Et effektfuldt beredskab vil betyde at skader fra skybrud og stormflod kan reduceres betragteligt. Udvalgte leverancer Best practise for organisering af beredskabsindsatsen samt eksempler på værktøjer hertil Udarbejdelse af Rørcenter-anvisning med tilhørende IT-løsninger om beredskab i forbindelse med oversvømmelser Stormøde i Vand i Byer om Beredskab Økonomi Ansøgte ReVUS-midler:0,5 mio. kr. Medfinansiering: 1,252 mio. kr. fra VandiByer og Forsikring og Pension Projektets samlede udgifter: kr. 5. Stormflod og havniveaustigninger (Økonomisk analyse af stormflodssikring) Beskrivelse En analyse af de økonomiske konsekvenser ved kyst- og stormflodssikring samt de muligheder, der findes for at afbøde risikoen herved og sikre samfundet med oversvømmelse Udvalgte leverancer Overblik over hvad der er af planer angående havniveaustigning og stormflod i 1 Ikke i regi af Region Hovedstaden.

17 Bilag 2 - Side -4 af 42 kommunerne indenfor geografien af Regnvandsforum. Hvad har de til fælles og hvor adskiller de sig Overblik over de eksisterende klimatilpasningsplaners og risikostyringsplaners fokus og anbefalinger til håndtering af havniveaustigninger og stormflod. Herunder en tydeliggørelse af behov for samarbejde og koordinering mellem kommuner for at undgå dominoeffekt ved forskellige sikringsniveauer kommunerne i mellem Anbefalinger til hvordan der kan opnås en styrkelse af indsatsen med at forebygge oversvømmelse med et regionalt 2 beredskab Økonomi Ansøgte ReVUS-midler:0,86 mio. kr. Medfinansiering: 0,325 mio. kr. fra Regnvandsforum Projektets samlede udgifter: 1,185 mio. kr. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering at udmøntning af de fire delprojekter vil betyde, at Region Hovedstaden er godt på vej mod målet om at blive internationalt bredt anerkendt for at være en klimaberedt region. Initiativer planlagt for september 2016 Planlagte initiativer Forklaring til september 2016,er: Økonomisk analyse af kyst og stormflodssikring Den økonomiske analyse af kyst- og stormflodsikring anbefales delt i tre mindre projekter. Del 1 varetager udfordringen med kystsikringen af de åbne kyster i projektet; Nordkystens Fremtid. Projektet blev tildelt midler fra regionsrådet den Del 2 omhandler stormflodsrisikoen og evalueres af Regnvandsforum med et særligt fokus på kommuner i hovedstadsområdet i projektet; Stormflod og havniveaustigninger, som forelægges i nærliggende sag. I tillæg til disse to projekter arbejdes der med analyser og evalueringer af området hos andre instanser. Real Dania har netop udgivet en evaluering gennemført af Rambøll og samtidig forventes Kystdirektoratet at offentliggøre deres analyse af emnet i løbet af 1.kvartal Administrationen og de involverede parter har været vidende om dette arbejde. De forelagte initiativer har inddraget den viden i formuleringen af projekterne. Administrationen anbefaler på den baggrund, at der tilbageholdes midler til REVUS udmøntningen i september 2016, for at kunne formulerer en evt. tredje del af Den økonomiske analyse af kyst- og stormflodsikring, der adresserer anbefalinger fra rapporterne. Living Lab (med Fase 2 vil omhandle: GATE21) Projektudvikling og finansiering af Living Lab Projektudvikling med relevante aktører Identifikation af mulige ressourcer for medfinansiering (regionerne, kommunerne, statslige fonde og EU fonde; Life +, horizon, m.v.) Projektskrivning 2 Ikke i regi af Region Hovedstaden.

18 Bilag 2 - Side -5 af 42 EU ansøgninger inden for programmerne LIFE, Interreg eller Horizon 2020 Ansøgning om midler til gennemførelse af et demonstrationsprojekt for klimatilpasning. Eksempler herpå kunne være et fysisk anlægsprojekt til demonstration af kystsikring på nordkysten eller et test og videnscenter for kystsikringsteknologier dvs. et living lab.

19 Bilag 2 - Side -6 af 42 Indsatsbeskrivelse Indsatsen / projekt Titel Regional Task Force for klimatilpasning Projektets samlede budget: Samlede budget (kr.): Ansøgt beløb (kr.): Øvrig finansiering (fordelt på partnere): 20 mio. 10 mio. kr i alt. Heraf 5,45 mio kr. i 2015 og 4,55 mio kr. i mio. KLIKOVAND (22 kommuner og 12 vandselskaber i hovedstadsregionen) 4,55 mio kr. Ansøgt beløb: (i tillæg til de allerede bevilligede 5,45 mio.kr, dvs. i alt 10 mio kr.) Projektperiode: Start: December 2015 Slut: December 2018 Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn, adresse og tlf. på lead-partner Tegningsberettiget Kontaktperson KLIKOVAND Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Tlf.: Juridisk status: Sæt X i rubrik A/S erhvervsdrivende fond ApS selvejende institution I/S offentlig myndighed K/S personligt ejet virksomhed forening Andet, skriv hvad! Philip Hartmann, By- og Miljødirektør, Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Tlf.: phihar@gladsaxe.dk Martin Moneaux, Sekretariatsleder for KLIKOVAND Gladsaxe Kommune, By- og Miljøforvaltningen. Rådhus Allé 7, 2860 Søborg X

20 Bilag 2 - Side -7 af 42 Tlf.: tmfmkm@gladsaxe.dk CVR nummer Oplysninger om partnere i projektet Partnere, navn, adresse og rolle i projektet. Innovations-, udviklings- og netværksprojektet KLIKOVAND består af 22 kommuner og 12 vandselskaber i hovedstadsregionen. Gladsaxe Kommune er projektejer af KLIKOVAND. Liste med alle partnere i KLIKOVAND er vedlagt i bilag 1. Øvrige deltagere i projektet Liste over øvrige deltagere i projektet Følgende parter deltager i projektet som følgegruppe: Naturstyrelsen, Regnvandsforum, DTU, Forsyningssekretariatet, Forsikring & Pension, Teknologisk Institut / Vand-i-byer, CLEAN, GATE21 og Region Hovedstaden. Oplysninger om projektet Projektresumé KLIKOVAND har ansøgt REVUS om i alt 10 mio. kr til at etablere en regional Task Force i perioden 2015 til Projektets samlede økonomi på 20 mio. kr. På RR d blev der udmøntet 5,45 mio. kr til projektet. Denne udmøntningssag indstiller, at der gives yderligere 4,55 mio. kr til KLIKOVAND for at opnå fuld finansiering af projektet. Skybrud koster samfundet mange penge i skader skybruddet i 2011 kostede f.eks. ca. 6 mia. i materielle skader i København. Skybrud har indflydelse på borgernes og virksomhedernes tryghed og livskvalitet. Forebyggelse af skybrud er meget langt henad vejen en samfundsøkonomisk rentabel indsats. Det kræver en stor fælles indsats at nå visionen om en klimaberedt region i Målet med en regional Task Force er at skabe en fælles fokuseret indsats for at få et markant løft i arbejdet med at klimatilpasse regionen ved at få sat skub i at realisere klimatilpasningsprojekter med afsæt i de kommunale klimatilpasningsplaner. Task Forcen er et videnscenter, en projektudviklings-platform og et rejsehold. Task Forcen tilbyder konkret handlingsorienteret procesog projektunderstøttelse, der bl.a. skal skabe et løft i handlingskompetencen blandt aktører, øge investeringerne og samle aktørerne om fælles tværgående blå-grønne løsninger og skabe konkrete handlinger. Et af Task Forcens opgaver er at skabe det regionale overblik bl.a. ved at udarbejde et samlet risikokort for hele regionen, der løbende skal opdateres og sikre samarbejde og en optimal og koordineret klimaindsats.

21 Bilag 2 - Side -8 af 42 Task forcen skal medvirke til, at klimatilpasningsindsatsen samtidig skal være løftestang for innovation til nye løsninger og nye teknologier. Ved at sætte skub i anlægsinvesteringerne skabes der samtidig flere arbejdsopgaver inden for anlægs- og entreprenørbranchen samt inden for rådgiverbranchen. Task Forcen skal skabe forprojekter med en 50 % medfinansiering og igangsætte mindst ét innovationsprojekt og to mindre eller et stort demonstrationsprojekt i projektperioden. Resultatet af projektet bliver, at der hurtigere og tidligere igangsattes helhedsorienterede innovative projekter, der bidrager til en klimaberedt region og grøn vækst i form af regionale arbejdspladser blandt andet inden for rådgivnings-, teknologi, entreprenør- og anlægsbranchen. Projekts mål og formål Det primære formål med Task Forcen er, at bidrage til at gøre regionen klimaberedt, ved at forcere indsatsen med at komme fra planlægning til handling på klimatilpasningsområdet. Skybrud koster samfundet mange penge i skader. Skybrud har indflydelse på borgernes og virksomhedernes tryghed og livskvalitet. Forebyggelse af skybrud er meget langt henad vejen en samfundsøkonomisk rentabel indsats. Det kræver en stor fælles indsats at nå visionen om en klimaberedt region i Selvom der er stor forskel mellem de enkelte kommuner og vandselskaber er det en udfordring at få den nye tværfaglige opgave til at blive en del af hverdagen, at omsætte klimatilpasningsplanerne til konkrete løsninger. Der er et generelt behov for et løft i handlingskompetencen og en konkret understøttelse af en acceleration af indsatsen i hele regionen. Målet med en regional Task Force er at skabe dette løft og understøtte denne acceleration ved en markant fælles fokuseret indsats for at realisering klimatilpasningsprojekter med afsæt i de kommunale klimatilpasningsplaner. Målet er samtidig, at klimatilpasningsindsatsen skal være løftestang for innovation til nye løsninger og nye teknologier. Ved at sætte skub i anlægsinvesteringerne skabes der samtidig flere arbejdsopgaver inden for anlægs- og entreprenørbranchen samt inden for rådgiverbranchen. Den regionale Task Force for klimatilpasning er et rejsehold, som understøtter kommuner, vandselskaber og regionens hospitaler med at opbygge handlingskompetence og accelerere realisering af klimatilpasningsprojekter. Rejseholdets skal primært samle aktører på tværs om større tværkommunale blå-grønne løsninger med udgangspunkt i oplandstanken/green spot samt identificere barrierer i de enkelte kommuner og vandselskaber og medvirke til at løse dem. Endelig skal rejseholdet samle aktører om

22 Bilag 2 - Side -9 af 42 udarbejdelse af forprojekter til nye anlæg med udgangspunkt i generiske problemstillinger og de kommunale klimatilpasningsplaner. et videnscenter, der dels skaber det regionale overblik og udpeger de vigtigste regionale indsatser ved at udarbejde et regionalt risikokort med udgangspunkt i oplandstanken. Dels at samle og formidle viden og identificere og formidle best practice. en platform for igangsættelse af innovations- og demoprojekter med afsæt i en reel efterspørgsel fra flere parter der initierer mindst ét demoprojekt og ét innovationsprojekt. De 3 elementer hænger sammen og skaber synergi gennem en løbende feed-back proces således at rejseholdsaktiviteter skaber viden og identificerer potentialer for relevante forprojekter og innovations- og demoprojekter. Erfaringer herfra indarbejdes løbende i rejseholdets værktøjskasse. Projektets målgruppe Task Forcens primære målgruppe er kommuner og vandselskaber i hovedstadsregionen. Herudover er målgruppen regionens hospitaler samt øvrige aktører, herunder virksomheder og samarbejder. Kommuner og vandselskaber, som ikke er en del af KLIKOVAND, kan ikke få støtte fra projektet til eksterne rådgivere og forprojekter. Task Forcen vil også samarbejde med en lang række andre aktører på klimatilpasningsområdet såsom KL, DANVA, Forsyningssekretariatet, Gate 21, Energi- og vandværkstedet i København (Miljøtjenesten), DTU, Teknologisk Institut / Vand i byer, CLEAN og Naturstyrelsen. Målet er, at Task Force får den bedste tilgængelige viden på området og at den viden og de erfaringer som Task Forcen indsamler, skal bringes i spil de rette steder. Aktiviteter og milepæle Aktivitet Beskriv kort hvilke udfordringer/ problemer de enkelte aktiviteter skal løse. Kick-off møde. Præsentation af Task Force og de tilbud og services der leveres. Task Force-besøg i alle kommuner og vandselskaber, der er med i KLIKOVAND og alle offentlige hospitaler. Dialog med alle øvrige kommuner og vandselskaber i regionen. Løbende sparring og servicering af aktører ved henvendelser. Opsøgende arbejde for indgåelse af konkrete handlingsrettede aftaler med aktørerne om rådgivning, vejledning og proces- og projekt-støtte. Opsøgende arbejde for at samle aktører om konkrete projekter på tværs med fokus på større tværkommunale blågrønne løsninger med udgangspunkt i

23 Bilag 2 - Side -10 af 42 oplandstanken/green spot. Deltagelse i konferencer, workshops og øvrige relevante arrangementer. Bidrage til at arrangere konferencer, workshops og øvrige relevante arrangementer i tæt samarbejde med KLIKOVAND. Etablering af følgegruppe som skal medvirke til kvalificering og udvælgelse af innovations- og demoprojekter og medvirke til at kvalificere Task Forcens arbejde. Milepæle 2015 Projektmodning Workshop om rejsehold Udarbejdelse af jobopslag og annoncering 2016 Første og andet kvartal 2016: ansættelser er gennemført, kommunikationsstrategi er udarbejdet, forretningsudvalg er udvidet, kick-off stormøde er afholdt, følgegruppe er etableret. Tredje kvartal 2016: Første opdatering af det samlet risikokort for regionens kommuner er gennemført. Dette inkluderer: samlet opdateret risikokort over regionen samt en status på indsatsen med klimatilpasningsprojekter i kommuner og forsyninger. Fjerde kvartal 2016: De første 8 kommuner, vandselskaber og hospitaler er besøgt og mindst 5 forprojekter er udarbejdet eller igangsat. Der har været dialog med alle de kommuner og vandselskaber, som ikke er en del af KLIKOVAND, for at få afklaret et eventuelt samarbejde Primo 2017: Første afrapportering til Region Hovedstaden Ultimo 2017: Yderligere 22 kommuner, vandselskaber og hospitaler er besøgt. Yderligere 8 forprojekter er udarbejdet. Ekstern evaluering af Task Forcen 2018 Anden afrapportering til Region Hovedstaden inkl. afrapportering på den eksterne evaluering. Tredje kvartal: Yderligere 6 kommuner, vandselskaber og hospitaler er besøgt. Yderligere 3 forprojekter er udarbejdet. Mindst et innovationsprojekt samt to mindre eller et stort.

24 Bilag 2 - Side -11 af 42 Kommunikation Evaluering Nyt opdateret risikokort. Efter projektets afslutning afsluttende afrapportering til Region Hovedstaden. Kommunikation fra og med Task Forcen vil foregå via KLIKOVANDs hjemmeside, årlige konferencer og mindre tema worskhops afholdt i regi af KLIKOVAND og Task Forcen. Her vil erfaringer og ny viden blive præsenteret med henblik på at fremme samarbejdet på tværs i regionen for fælles og robuste klimatilpasninger. Task Forcen afrapporterer årligt første gang i starten af 2017 til Region Hovedstaden. Her gøres det status i forhold til de opstillede mål. Efter endt projekt udarbejdes der en samlet afrapportering til Region Hovedstaden. Halvvejs i projektforløbet for Task Forcen udarbejder et konsulentfirma en evaluering af Task Forcens virke. Denne evalueringsrapport indgår i afrapporteringen for Konkret forventes evalueringen at se på Task Forcens evne til at forcere udviklingen i regionen med at komme fra klimatilpasningsplaner i kommuner og vandselskaber og til konkrete projekter. Dette mål forventes at blive evalueret i forhold til Task Forcens evne til at skabe fremdrift på modning af klimatilpasningsprojekter hos kommuner og vandselskaber. Her vil antal af besøg i kommuner og forsyninger være en parameter, der forventeligt måles på sammen med forbruget i rådgiver timer og antal udførte forprojekter i dialogen med kommuner og vandselskaber. Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Projektet falder inden for væksttema 2 i den regionale vækst- og udviklingsstrategi: Grøn Vækst. Projektet er en del af indsatsområdet: Klimatilpasning. Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? Task Forcen vil bidrage til målet om en hovedstadsregion, der er internationalt bredt anerkendt som en klimaberedt region i Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Task Forcen vil bidrage til både målet om at skabe flere arbejdspladser og målet om en region med høj livskvalitet ved at forcere realiseringen af anlægsprojekter og dermed øge anlægsinvesteringer i klimatilpasningsprojekter. Øgede anlægsinvesteringer vil skabe flere arbejdspladser i regionen. Hovedaktiviteter Task Forcens hovedaktivitet er procesbistand til regionens hospitaler, kommuner og vandselskaber. Desuden vil der blive trukket eksterne rådgivere til rådgivning inden for faglige emner samt til udarbejdelse af forprojekter. Al den indsamlede viden opsamles og videreformidles, når Task Forcen er ude på besøg samt på KLIKOVANDs hjemmeside og naturstyrelsens klimatilpasning.dk. Leverancer Task Forcens direkte leverance er viden og assistance, som skal bringe regionens hospitaler, kommer og vandselskaber fra plan til

25 Bilag 2 - Side -12 af 42 handling. Der skal igangsættes klimatilpasningsprojekter ude i virkeligheden. Dette skal de forprojekter også hjælpe til. Endvidere skal Task Forcen initiere mindst et innovationsprojekt samt to mindre eller et stort demonstrationsprojekt. Forventede effekter Den forventede effekt af at Task Forcens indsats med vidensdeling og besøgsaktiviteter, vejledning og rådgivning er, at kommuner og vandselskaber og regionens hospitaler får skabt bæredygtig kompetence til hurtigere at få igangsat konkrete projekter, opstarter flere nye og at løsningerne er bedre og billigere med en større merværdiskabelse. Og at der gennem et fælles overblik skabes flere konkrete samarbejder på tværs af kommunegrænser med udgangspunkt i vandoplande. Dermed er projektet et vigtigt element for at sikre at hovedstadsregionen er klimaberedt i Endvidere forventes det, at den afledte effekt af innovations- og demoprojekter og teknisk udvikling som følge af øgede anlægsaktiviteter er at der skabes flere arbejdspladser. Afslutningsvis forventes det, at borgere og virksomheder i regionen vil opnå en bedre livskvalitet, eftersom at risikoen for oversvømmelser af boliger og virksomheder reduceres væsentligt som følge af den øgede anlægsaktivitet. Kritiske antagelser En forudsætning for at komme i mål med projektet er, at hospitaler, kommuner og vandselskaber deltager aktivt og spiller med og prioriterer klimatilpasningsindsatsen ved at afsætte medarbejderressourcer og midler til at investere i klimatilpasning. De to personer der udgør Task Force er ligeledes afgørende for at projektets succes. Det er vigtigt at de har den rette faglige og procesmæssige indsigt, forståelse og gennemslagskraft. 2. Vækst og/eller jobskabelse Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Task Forcen vil gennem arbejdet med de mange aktører identificere problemer og udfordringer, som vil kræve innovation og nytænkning og dermed identificere, hvor der skal igangsættes innovations- og demoprojekter med afsæt i en reel efterspørgsel fra flere parter. Gennem udarbejdelse af forprojekter og initiering af innovations- og demoprojekter samt gennem den tekniske udvikling som følge af flere anlægsprojekter vil projektet medvirke til at opbygge erfaringer om hvordan der skabes robust klimatilpasning via blå/grønne løsninger. Dette element kan være med til at skabe nye grønne erhverv og flere arbejdspladser og understøtte eksportmuligheder. Regningen for at klimasikre hovedstadsregion mod skybrud alene forventes at løbe op i mellem milliarder kr. over en 20 årig periode. De massive investeringer vil medføre en markant vækst indenfor klimatilpasning i regionen. Arbejdet med at klimasikre regionen vil primært drives af entreprenører inden for anlægsbranchen. Ud fra en antagelse om at en million investeret skaber ét job, svare det til ca. 1,500-2,000 ekstra jobs per år. Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet? Task Forcen vil bidrage til en udvidet beskyttelse mod skader på bolig, infrastruktur og erhvervsbyggeri som følge af kraftige regnskyl og evnen til opretholdelse af kritiske samfundsfunktioner er et vigtigt fundament for at tiltrække investeringer og for at sikre en høj livskvalitet i regionen. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med? Blandt de 22 kommuner som er med i KLIKOVAND er de største kommuner repræsenteret, herunder København og Frederiksberg Kommune. Blandt de 12 vandselskaber som er med i KLIKOVAND er de største ligeledes repræsenteret, herunder HOFOR, Nordvand og Forsyningen Rudersdal Allerød. Task Force og tilhørende sekretariat organiseres under KLIKOVAND. KLIKOVAND, ved Gladsaxe Kommune, er projektejer for den regionale Task Force for klimatilpasning. Den eksisterende projektledelse i KLIKOVAND udvides med personerne i Task Force således, at der skabes en direkte sammenhæng mellem identificerede udfordringer ude i virkeligheden og de aktiviteter og tilbud, som KLIKOVAND sætter i søen. Ved etablering af Task Force organiseres der en følgegruppe med repræsentanter fra Naturstyrelsen, Regnvandsforum, DTU, Forsyningssekretariatet, Forsikring & Pension og Teknologisk Institut / Vand-i byer, CLEAN, GATE21 og Region Hovedstaden. Følgegruppen kan udvides alt efter behov og identificerede udfordringer på Task Forcens rejse rundt i regionen. Følgegruppen skal kvalificere Task Forcens aktiviteter og indsatser, medvirke til udvælgelsen af demo- og innovationsprojekter. Følgegruppen inddrages løbende efter behov og mødes mindst to gange om året. Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse. KLIKOVAND har været med til at sætte klimatilpasning på den politiske dagsorden i K29 og KKR og har dermed vist resultater for en