Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobilitetsplaner Et pilotprojekt"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Troels V. Olsen, Via Trafik Rådgivning A/S Abstrakt I efteråret 2013 igangsatte Region Hovedstaden et pilotprojekt, der bestod i at udarbejde mobilitetsplaner for 3 rådhuscentre i regionen samt en manual for implementering af mobilitetsplaner i andre kommuner. Pilotprojektet blev afviklet i perioden fra september 2013 februar Formålet med projektet var at reducere bilkørslen i hele hovedstadsregionen og derved samtidig styrke den kollektive trafik. Introduktionen af mobilitetsplaner i kommunerne skal sikre, at kommunernes medarbejdere i højere grad benytter alternative transportformer til og fra arbejde samt i transport til og fra møder mv. Mobilitetsplanerne skal altså være en platform for kommunerne til at ændre deres transportadfærd i retning af et grønnere transportvalg. Resultaterne af pilotprojektet baserer sig primært på: spørgeskemaundersøgelser blandt alle medarbejdere fokusgruppeinterviews fysiske registreringer beregninger af potentialer Herudover er der udviklet et redskab til kortlægning af rejsetiden fra bopæl til arbejdsplads med kollektiv trafik. Redskabet er nyttigt til estimering af det umiddelbare potentiale i at få bilister til at vælge den kollektive trafik. Resultater: Projektet viser, at der er et væsentligt potentiale for at reducere medarbejdernes bilkørsel til de enkelte rådhuse. I gennemsnit kører ca. 55 % af de ansatte i bil til arbejde. Ved at implementere tiltagene i de enkelte mobilitetsplaner er det vurderet, at andelen kan reduceres til 40 %, svarende til at bilkørslen reduceres med op til 25 %. Undersøgelsen indikerer, at der er et meget begrænset potentiale for at reducere transportbehovet i arbejdstiden. I stedet tyder det på, at der er potentiale for at reducere brugen af egen bil i arbejdstiden. Herudover viser undersøgelsen, at det er vigtigt at fokusere på at fastholde og understøtte dem, der allerede bruger den kollektive trafik eller cykler til arbejde. Især for brugerne af den kollektive trafik bør der gøres en særlig indsats. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

2 Indledning I 2010 spildte borgerne i Region Hovedstaden hver dag timer dagligt på at holde i kø. Den manglende fremkommelighed koster samfundet ca. 10 mia. kr. om året (kilde: Copenhagen Economics). Trængslen er ikke kun et problem i de tætte byområder i Storkøbenhavn. På de store indfaldsveje og på ringforbindelserne er væksten i vejtrafikken steget betydeligt over de seneste år (kilde: Region Hovedstaden). Hertil kommer påvirkningen af klimaet. Transportsektoren er en af Danmarks største CO2-udledere og er derfor en af de største klimaudfordringer. Mobilitetsplanlægning kan i den henseende være et effektivt virkemiddel til at begrænse trængsel under hensyn til miljø og klima. Mobilitetsplaner for større arbejdspladser er et væsentligt element i det overordnede arbejde med mobilitetsplanlægning. Ved at udarbejde en mobilitetsplan er det muligt at udpege virkemidler, der kan påvirke de ansattes transportvaner med henblik på at reducere trængsel og miljøbelastning. På den baggrund igangsatte Region Hovedstaden i efteråret 2013 et pilotprojekt, der omfatter udarbejdelse af mobilitetsplaner for tre rådhuscentre og en manual for implementering af mobilitetsplaner i andre kommuner. Introduktionen af mobilitetsplaner i kommunerne skal sikre, at kommunernes medarbejdere i højere grad benytter alternative transportformer til og fra arbejde samt i transport til og fra møder mv. Mobilitetsplanerne skal altså være en platform for kommunerne til at ændre deres transportadfærd i retning af et grønnere transportvalg. MOBILITETSPLANLÆGNING Mobilitetsplanlægning er en metode, der sigter mod at gøre det lettere for den enkelte at træffe et grønt transportvalg. Dette sker bl.a. ved at samtænke og koordinere bløde tiltag f.eks. ændring af trafikanters holdninger og adfærd og mere kontante initiativer rettet mod at styrke de kollektive tilbud, delebilsordninger, cyklisme, privat samkørsel, mv. (Kilde: Region Hovedstaden) Mobilitetsplanerne består dels af en analyse af de fysiske forhold omkring arbejdspladsen og de ansattes transportvaner og dels af en handlingsplan for det videre arbejde. Med mobilitetsplanerne blev der sat fokus på de ansattes transportadfærd, behov og ønsker og derigennem blev der udpeget indsatsområder og virkemidler, der kan styrke mobiliteten under hensyn til et bæredygtigt transportsystem. I det følgende gives en kort beskrivelse af processen for pilotprojektet. Herefter gennemgås hovedpointerne fra analyserne. Processen for pilotprojektet Rådhuse Erfaringer viser, at de fysiske forhold omkring en arbejdsplads har stor betydning for de ansattes valg af transportmiddel. Eksempelvis vil gode parkeringsmuligheder alt andet lige medfører, at en stor andel af de ansatte kører i bil til arbejde, mens begrænsede parkeringspladser kombineret med kort afstand til en station medfører, at en stor del af de ansatte vælger andre transportmidler end bilen. Rådhuset i Høje Taastrup Kommune og de to rådhuscentre i Helsingør Kommune blev udvalgt til at indgå i pilotprojektet. Rådhuscentrene adskiller sig betydeligt fra hinanden med hensyn til bl.a. placering i forhold til kollektiv trafik og udbud af parkeringspladser. De udgør derfor ideelle cases for pilotprojektet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

3 Høje Taastrup Rådhus Høje Taastrup Rådhus ligger ca. 500 m nordvest for Høje Taastrup Station, hvorfra der både kører S-tog, regionalog intercitytog. Der er altså togforbindelser både mod øst og vest, mens den kollektive trafik fra syd og nord består af busforbindelser. Umiddelbart nord for rådhuset ligger Roskildevej. Via Roskildevej er der forbindelse til Holbæk Motorvejen og rådhuset er således godt forbundet til motorvejsnettet i hovedstadsområdet. Rådhuset er dermed godt placeret både i forhold til biltrafik og kollektiv trafik. Desuden er der gode parkeringsforhold omkring rådhuset, idet der er ca. 400 p-pladser tilknyttet rådhuset. Figur 1 Oversigtskort over Høje Taastrup Rådhus Helsingør Rådhus Helsingør Rådhus er fordelt på fire adresser: Stengade 59 (indgang 1 vist på Figur 2) Rådhustorvet (indgang 2 vist på Figur 2) Stengade 72 (indgang 3 vist på Figur 2Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.) Sct. Anna Gade 5a. Stengade er en smal gade, og er indrettet som gågade omkring indgangen til receptionen. Rådhustorvet ligger ud til Sct. Anna Gade, som også er en smal gade. Der er meget begrænsede parkeringsmuligheder omkring rådhuset, men rådhuset er godt placeret i forhold til kollektiv trafik, idet Helsingør station ligger inden for gangafstand, og der er en høj frekvens af busser langs Havnegade. Figur 2 Oversigtskort over Helsingør Rådhus Prøvestenen i Helsingør Prøvestenen ligger i tilknytning til Prøvestenscenteret, der er et større indkøbscenter, der ligger i den vestlige del af Helsingør. Centret ligger tæt på det overordnede vejnet og Helsingør Motorvejen. Der er adskillige parkeringsmuligheder ved rådhuscentret. Der er langt til de nærmeste togstationer, idet afstanden til Snekkersten St. og Helsingør St. er henholdsvis 2,6 og 3,3. I stedet er der tæt forbindelse til bustrafikken, da der ligger en busterminal ca. 100 m fra Prøvestenen. Figur 3 Oversigtskort over Prøvestenen Prøvestenen er dermed godt placeret i forhold til biltrafik, men i mindre grad i forhold til den kollektive trafik. De tre konkrete mobilitetsplaner Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

4 Mobilitetsplanerne er udarbejdet i tæt samarbejde med de tre rådhuscentre, der deltog i pilotprojektet. Ved hvert rådhus/rådhuscenter har der været nedsat en arbejdsgruppe, der har bidraget til at vinkle såvel analyse som handlingsplan, således at det har passet til de lokale forhold, ønsker og behov. Arbejdsgruppen har deltaget i en række workshops og stået for kommunikationen internt i deres egen organisation. For hvert rådhuscenter er der gennemført en detaljeret registrering af de fysiske forhold på og omkring rådhuscentret. Herudover blev der gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt rådhusets ansatte, med henblik på at analysere medarbejdernes transportvaner. Målet med undersøgelsen var dels at undersøge de ansattes nuværende transportvaner og transportbehov, samt at afdække potentialer for at fremme en grønnere transportadfærd. Som opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen blev der gennemført en række fokusgruppeinterview for at gå mere i dybden med udvalgte emner. Endeligt er der udviklet et redskab til kortlægning af rejsetiden fra bopæl til arbejdsplads med kollektiv trafik. Redskabet består af et zoneinddelt kort og er baseret på udtræk fra rejseplanen.dk (se eksempel i Figur 4). Ved at sammenligne rejsetiderne for kollektiv trafik med den tid de ansatte har oplyst, at de bruger på at transportere sig i bil, kan redskabet benyttes til at estimere det umiddelbare potentiale for at få bilister til at vælge den kollektive trafik. Figur 4 Rejsetid til Høje Taastrup Rådhus med kollektiv trafik. Baseret på opslag i rejseplanen. Figuren viser, at hovedparten af de ansatte, ville få længere rejsetid, hvis de valgte at bruge kollektiv trafik frem for at køre i egen bil. På baggrund af de omfattende analyser er der udpeget potentialer og udfordringer ved det enkelte rådhuscenter. I samarbejde hver arbejdsgruppe er der udvalgt et mindre antal indsatsområder, og med udgangspunkt i disse er der blevet udarbejdet en handlingsplan for hvert Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

5 rådhuscenter. Handlingsplanerne består dels af et virkemiddelkatalog og dels af et forslag til faser for implementering. Manual Der har gennem hele pilotprojektet været stort fokus på vidensopsamling. I samarbejde med regionen og arbejdsgrupperne er processen løbende blevet evalueret. På baggrund af arbejdet med de tre konkrete mobilitetsplaner, er der blevet udarbejdet en manual for implementering af mobilitetsplaner for rådhuse i andre kommuner. Denne manual er primært rettet mod rådhuse, men store dele af manualen kan også bruges af andre offentlige virksomheder eller private arbejdspladser, der har samme karakter som rådhuse i form af antallet af ansatte og typen af arbejdsopgaver. Manualen indeholder anbefalinger til processen i form af en trin-for-trin model. Modellen beskriver dels en rækkefølge for, hvornår de konkrete aktiviteter skal udføres. Desuden beskriver modellen, hvornår interessenter og aktører bør inddrages i processen. Herudover indeholder manualen en vejledning til de konkrete aktiviteter forbundet med udarbejdelsen af en mobilitetsplan samt et virkemiddelkatalog, som kommuner kan tage udgangspunkt i. Manualen kan findes på Viatrafiks hjemmeside: Potentialer og udfordringer Projektet viser, at der er et væsentligt potentiale for at reducere medarbejdernes bilkørsel til de enkelte rådhuse. I gennemsnit kører ca. 55 % af de ansatte i bil til arbejde. Ved at implementere tiltagene i de enkelte mobilitetsplaner er det vurderet, at andelen kan reduceres til 40 %, svarende til at bilkørslen reduceres med op til 25 %. For at opnå den positive effekt er det nødvendigt at implementere en række tiltag for de enkelte rådhuse. I forbindelse med pilotprojektet er der udpeget ca. 30 tiltag for hvert rådhus. Tiltagene spænder fra bløde tiltag som information og kampagner til fysiske tiltag som indkøb af flere tjenestebiler og el-cykler. Tiltagene er rettet mod de områder, som i følge analyserne har det største potentiale for at få flere til at træffe grønne transportvalg, og hvor der forventes en god effekt i forhold til den krævede indsats. Med andre ord at tage de lavt hængende frugter først. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 67% 53% 39% 29% 54% 39% Prøvestenen Stengade Bygaden Eksisterende Mobilitetsplan Figur 5 Vurdering af muligheden for at reducere kørsel i bil til arbejde gennem implementering af de udarbejdede mobilitetsplaner. Mobilitetsplan angiver den beregnede andel af ansatte, der fremover vil tage bilen til arbejde, hvis mobilitetsplanerne bliver implementeret. I gennemsnit kører 55 % af de ansatte i bil til arbejde. Det vurderes, at implementering af mobilitetsplanerne kan reducere bilkørslen med op til 25 %. Overflytning til cykel Hvorvidt det er muligt at få bilister til at skifte bilen ud med en cykel afhænger i høj grad af afstanden til arbejde. Som udgangspunkt er det overkommeligt for de fleste at cykle op til 10. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

6 Analysen viser, at der blandt bilister med mindre end 10 til arbejde er stor interesse for at skifte bilen ud med en cykel. Cirka en tredjedel af bilisterne bor mindre end 10 fra deres arbejdsplads og heraf angiver 50 %, at de er interesseret i at cykle. Det svarer til, at 16 % af alle bilister i undersøgelsen potentielt kan overflyttes til en cykel. Det er meget individuelt, hvad der skal til for at få den enkelte bilist til at cykle. Der kan derfor ikke udpeges ét enkelt virkemiddel. Ofte vælges bilen på grund af bekvemmelighed, så det handler i høj grad om at ændre vaner. Forbedring af forholdene for cyklister kan dog også gøre en forskel. Blandt andet efterspørges cykelservice på arbejdspladsen, gode omklædningsfaciliteter og muligheden for at bruge en el-cykel. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 38% 19% 44% 0-1,9 29% 29% 20% 20% 52% 51% 2-4,9 5-9,9 52% 16% 32% 10-14,9 65% 10% 75% 5% 25% 20% 15-24,9 Ja Ved ikke Nej 25-49,9 100% 0% 50-99,9 Figur 6 Bilister og hvorvidt de er interesseret i at cykle til arbejde fordelt på afstand mellem bopæl og arbejdsplads. Cirka en tredjedel af bilisterne bor mindre end 10 fra deres arbejdsplads. Heraf angiver 50 %, at de er interesseret i at cykle. Det svarer til, at 16 % af alle bilister i undersøgelsen potentielt kan overflyttes til en cykel. Omkring el-cykler skal det bemærkes, at de har potentiale til øge afstanden for hvor langt, det er acceptabelt at cykle til arbejde. Overflytning til kollektiv trafik Generelt er der stor interesse blandt bilisterne for at benytte den kollektive trafik. I alt angiver 33 % af bilisterne, at de er interesseret i at bruge den kollektive trafik. Det er primært bilister med mere end 5 til arbejdspladsen, der er interesseret i at bruge den kollektive trafik. 1% 12% For bilisterne er det dog et krav, at rejsen med den kollektive trafik ikke tager længere tid end turen i bil. I den henseende viser analysen, at med det nuværende udbud af den kollektive trafik er det de færreste bilister, der med fordel kan bruge den kollektive trafik. Kun 1 % af bilisterne vil umiddelbart få kortere rejsetid, mens hele 87 % vil få forlænget deres rejsetid. 87% Kortere Samme Længere Potentialet for at overflytte bilister til den kollektive trafik er derfor vurderet som meget begrænset for de enkelte kommuner. Generelt er det svært for de enkelte kommuner at forbedre den kollektive trafik. Pendlingsrejsen krydser ofte kommunegrænsen og bilisterne efterspørger udover rejsetid større pålidelighed i den kollektive trafik og billigere billetter. Faktorer som Figur 7 Ændring af rejsetid for bilister, hvis den kollektive trafik benyttes i stedet for bil til arbejdspladsen. For bilisterne er det et krav, at rejsen med den kollektive trafik ikke tager længere tid end turen i bil. Potentialet for at overflytte bilister til den kollektive trafik er derfor vurderet som meget begrænset for de enkelte kommuner. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

7 kommunerne kun har begrænset indflydelse på. Samkørsel Samkørsel praktiseres kun i mindre grad blandt bilisterne. 6 % af bilisterne kører sammen med andre hver dag, mens 16 % gør det nogle gange. Generelt er der en behersket interesse for samkørsel. 11 % af de bilister, der ikke benytter sig af samkørsel i dag, angiver, at de er interesseret i samkørsel. Analysen viser, at der er stor geografisk spredning blandt de bilister, der er interesseret i samkørsel. Potentialet for at etablere samkørsel på de enkelte rådhuse vurderes derfor som begrænset. For at etablere samkørselsordninger tyder undersøgelsen på, at det er nødvendigt at kigge på større sammenhængende områder, og ikke kun én enkelt arbejdsplads, for at øge sandsynligheden for, at der er bilister, der med fordel kan køre sammen til arbejde. Figur 8 Geografisk spredning blandt bilister, der er interesseret i samkørsel. Den store geografiske spredning medfører, at potentialet for at etablere samkørsel på de enkelte rådhuse er vurderet som begrænset. Hjemmearbejdspladser Med hjemmearbejdspladser bliver behovet for kørsel mellem hjem og rådhus reduceret. Tiltaget reducerer alle typer af transport både biler, cykler og kollektiv trafik. Undersøgelsen viser, at der er stor interesse blandt de ansatte for at kunne arbejde hjemme. I alt har 31 % af de ansatte angivet, at de er interesseret i at arbejde hjemme mere end to dage om måneden. Til sammenligning er det i dag kun 5 % af de ansatte, der arbejder hjemme mere end to dage om måneden. I den forbindelse skal det bemærkes, at mange af de ansatte ikke har mulighed for at arbejde hjemme. Disse forhold gør sig også gældende for de ansatte, der er bilister. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 31% Mere end 2 dage om måneden Eksisterende 38% 36% Sjældnere Mobilitetsplan For at realisere potentialet kræver det primært ændring af virksomhedskulturen på de enkelte arbejdspladser, så det bliver tilladt for de ansatte at arbejde hjemme og 57% Aldrig 33% Figur 9 Eksisterende omfang af hjemmearbejde og potentielt omfang af hjemmearbejde, såfremt mobilitetsplanerne realiseres. For at realisere potentialet kræver det primært ændring af virksomhedskulturen på de enkelte arbejdspladser, så det bliver tilladt for de ansatte at arbejde hjemme og ledelsen bakker op om det. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

8 ledelsen bakker op om det. Herudover kommer nødvendige IT-forbindelser, så kontorets programmer kan benyttes derhjemme. Transport i arbejdstiden Undersøgelsen viser, at der forekommer en stor mængde transport i arbejdstiden. Ca. 44 % af de ansatte transporterer sig mindst én gang om ugen. Det er primært egen bil eller en af kommunens biler, der bruges som transportmiddel. Henholdsvis 58 % og 54 % af de ansatte angiver, at de bruger egen bil eller en af kommunens biler til transport. 19 % af de ansatte angiver, at de kun bruger egen bil. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58% 54% 23% 22% 18% 16% 13% 9% 6% 4% Undersøgelsen indikerer, at der er et meget begrænset potentiale for at reducere transportbehovet i arbejdstiden. I stedet tyder det på, at der er potentiale for at reducere brugen af egen bil i arbejdstiden. Ansatte, der bruger egen bil, angiver ofte dårlige muligheder for at låne en kommunal bil som årsag til, at de anvender deres egen bil. Øger kommunen antallet af biler til rådighed kan derfor være mulighed for at begrænse brugen af egen bil. Figur 10 Anvendte transportmidler til transport i arbejdstiden (mulighed for valg af flere transportmidler). En stor andel af de ansatte bruger egen bil til transport i arbejdstiden. Undersøgelsen viser, at 19 % af de ansatte kun bruger egen bil. Ansatte, der bruger egen bil, angiver ofte dårlige muligheder for at låne en kommunal bil som årsag til, at de anvender deres egen bil. Øger kommunen antallet af biler til rådighed kan derfor være mulighed for at begrænse brugen af egen bil. I den forbindelse viser undersøgelsen, at flere bilister angiver, at de skal bruge bil i arbejdstiden som årsag til, at de vælger at køre i bil til arbejde. Det indikerer, at såfremt der altid er kommunale biler til rådighed, så det ikke er nødvendigt at bruge egen bil til kørsel i arbejdstiden, så er der potentiale for at få de bilister til at vælge andre transportmidler til arbejde. Styrkelse af alternativer til bil Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at fokusere på at fastholde og understøtte dem, der allerede bruger den kollektive trafik eller cykler til arbejde. Især for brugerne af den kollektive trafik bør der gøres en særlig indsats. Undersøgelsen viser, at mange af dem, der bruger den kollektive trafik er tvangsbrugere. Forstået på den måde, at de ikke har en bil, og der er for langt at cykle til arbejde. I alt er det 40 % af de ansatte, der bruger den kollektive trafik til arbejde, der ikke har rådighed over en bil. 40% Rådighed over bil 60% Ingen bil Sammenholdes dette med, at mange af brugerne af den kollektive trafik er utilfredse med den kollektive trafik og egentlig hellere vil transportere sig i bil (hvis de havde muligheden), er Figur 11 Andel af ansatte, der bruger kollektiv trafik til arbejde, og hvorvidt de har adgang til en bil i deres husstand. Der er stor risiko for, at de ansatte, der ikke har bil, anskaffer sig en bil, da undersøgelsen viser, at de er utilfredse med den kollektive trafik. Der er således stort behov for at styrke den kollektive trafik for at fastholde brugerne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

9 der stor risiko for, at de holder op med at bruge den kollektive trafik og i stedet anskaffer sig en bil - med mindre den kollektive trafik forbedres. I den forbindelse efterspørges der især større pålidelighed. Man skal kunne regne med, at tog og busser kører til tiden. Regulariteten af togtrafikken er dog noget, kommunerne kun har begrænset indflydelse på. Det er derfor vigtigt, at andre instanser presser på for at få forbedret regulariteten af togtrafikken. Parkeringspladser og stationsnærhed Undersøgelsen indikerer tydeligt, at stationsnærhed og udbuddet af parkeringspladser har stor betydning for transportmiddelvalget. Det centrale rådhus i Helsingør (Stengade), hvor der er dårlige parkeringsforhold og kort til stationen, er andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde, lav. Modsat er andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde, høj på det decentrale rådhuscenter (Prøvestenen), hvor der er gode parkeringsforhold og langt til den nærmeste station. Sammenlignes det centrale rådhus i Helsingør og rådhuset i Høje Taastrup (Bygaden), der begge har stationsnære placeringer, ses en væsentlig forskel i andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde. Dette indikerer, at udbuddet af parkeringspladser i nogle tilfælde har større betydning for transportmiddelvalget end stationsnær placering. Generelt viser undersøgelsen, at der er god grund til at fortsætte med at fastsætte restriktive parkeringsnormer for stationsnære områder, hvis bilkørslen skal reduceres. Afstand til nærmeste station (m) % Stengade 54% 67% Prøvestenen Bygaden 0 0,0 0,5 1,0 1,5 Antal parkeringspladser pr. medarbejder Figur 12 Sammenhæng mellem udbud af parkeringspladser og stationsnærhed og andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde. Procentsatsen angiver andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde. Undersøgelsen viser, at udbuddet af parkeringspladser har stor betydning for transportmiddelvalget. Der er således god grund til at fortsætte med at fastsætte restriktive parkeringsnormer for stationsnære områder, hvis bilkørslen skal reduceres. Konklusion Pilotprojektet viser, at mobilitetsplaner har et væsentligt potentiale til at reducere kørsel i bil. For at opnå dette potentiale er det nødvendigt at udarbejde handlingsplaner, der er tilpasset den enkelte arbejdsplads. Det er afgørende, at den enkelte mobilitetsplan er forankret lokalt, således at der opnås størst muligt kommunalt ejerskab. Derfor er det vigtigt, at gennemføre en detaljeret analyse af de lokale forhold ved den enkelte arbejdsplads, samt af de ansattes transportvaner, ønsker og behov. Idet mobilitetsplaner i høj grad fokuserer på adfærdsændring, er det en langsigtet proces, der løbende skal evalueres og tilpasses. Det behøver dog ikke være en meget ressourcekrævende proces, da mange tiltag kan gennemføres med få midler. Undersøgelsen peger på, at samspillet mellem stationsnærhed og udbuddet af parkeringspladser har stor betydning for de ansattes transportmiddelvalg. Det anbefales derfor, at der fortsat fastsættes restriktive parkeringsnormer i stationsnære områder. Herudover viser undersøgelsen, at de ansatte i høj grad efterspørger muligheden for at arbejde hjemme. Ved at styrker muligheden for hjemmearbejdspladser, kan de ansattes samlede transportbehov reduceres. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

10 Samtidig peger undersøgelsen på, at det er vigtigt, at have fokus på at fastholde og understøtte dem, der allerede bruger kollektiv trafik eller cykler til arbejde. Når trafikanterne først har anskaffet sig en bil, er der en stor risiko for, at de holder op med at bruge kollektiv trafik eller cykle. Undersøgelsen viser også, at udover en lokal indsats i form af mobilitetsplaner for den enkelte arbejdsplads, er et stort behov for en målrettet indsats på tværs af kommunegrænser og mellem virksomheder. Idet pendlingsrejser typisk krydser kommunegrænser, har den enkelte kommune kun begrænset indflydelse på pris, rejsetid og regularitet for den kollektive trafik til og fra en given arbejdsplads. Såfremt det ønskes at etablere attraktive og fleksible samkørselsordninger, er det nødvendigt at oprette netværk på tværs af virksomheder, således at der er større sandsynlighed for, at der er bilister, der med fordel kan køre sammen. Derfor anbefales det, at regionen igangsætter en pendlingsanalyse for hele regionen for at afdække behovet for at justere buslinjer og potentialet for samkørsel. Mange kampagner og informationssystemer kan også med fordel implementeres på tværs af virksomheder og kommunegrænser. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002. HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Cykeltrafik - noget for sig?

Cykeltrafik - noget for sig? Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Nye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan.

Nye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Mobility Management Plan

Mobility Management Plan Mobility Management Plan Site Måløv Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Mobility Management 4 Idékatalog 11 Handlingsplan 21 RESUMÉ Denne mobility management plan er udarbejdet af Niras til Novo Nordisk for site

Læs mere

DURS Følgegruppemøde den 14. December

DURS Følgegruppemøde den 14. December DURS Følgegruppemøde den 14. December Gruppe 1: - Thomas Thume Nielsen Kirting Olesen Peter Hjulmand Anne-Marie Foged Inger Therkildsen Hans Nielsen Gruppe 2: - Peter Sandell Arne Povlsen Kristen Nordby

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab Grøn Køreplan Nordjyllands Trafikselskab Forord Opgørelserne i denne Grønne køreplan viser heldigvis, at vi, i NT, er godt med, når det handler om at transportere os grønt. Som oftest er det også både

Læs mere

Undersøgelser på Aalborg Nærbane

Undersøgelser på Aalborg Nærbane Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

Bæredygtig transport

Bæredygtig transport Bæredygtig transport Baggrund Det overordnede mål for projektet er, på bæredygtig vis at medvirke til at fremtidssikre mobiliteten i Tjæreborg. De klimamæssige påvirkninger af transportarbejdet skal nedbringes.

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE RÅDHUSE OG HOSPITALER HAR SPARET 7-10 PROCENT CO 2 Anja Puggaard Grønt Mobilitetskontor, Gate 21 Støttet af 1.3.2011 1.6.2014 10 kommuner Ballerup, Allerød, København,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual 30. januar 2014 TVO/IH Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 ARBEJDSPROCES... 3 AKTØRER... 3 ORGANISATIONSDIAGRAM:...

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere