bladet Mød familien Bjerregaard og læs om deres liv med et handicappet barn og de vigtige netværk side 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bladet Mød familien Bjerregaard og læs om deres liv med et handicappet barn og de vigtige netværk side 12"

Transkript

1 ISSN: Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 6. okt årgang bladet Mød familien Bjerregaard og læs om deres liv med et handicappet barn og de vigtige netværk side 12

2 Annonce

3 4 Kort nyt 5 Leder Tilsyn i botilbud kun en del af løsningen 6 Indflydelse på eget liv Kommunikationsteknologi som toppen af specialpædagogik 9 LEVs landskonference Kommunikation er alt 10 Forbedrede forhold i botilbud, tabt arbejdsfortjeneste m.m. Nu er det tid til indfrielse af valgløfterne 12 Et godt liv med overskud Mød Alberte og de øvrige medlemmer af familien Bjerregaard 20 Forråelsen af personalet i arbejdet med voldsom adfærd Et tabu vi bør tale om 28 Videoanalyse På opdagelsesrejse i mødet mellem mennesker 35 LEVs årsregnskab LEVs boligkonference 46 Kort nyt LEV oktober 2011 n 3

4 Kort nyt GAIAakademi - særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse inden for kunst og kultur Nyt program lærer børn med sprogvanskeligheder at læse og skrive Hjælpemiddelfirmaet Abilia lancerer nu et komplet interaktivt undervisningsprogram, AAC skole, der indeholder pensum til 1. og 2. klassetrin, så elever uden sprog ved hjælp af symboler og talesyntese kan følge undervisningen i klassen, så længe det er muligt. Mange elever med sprogvanskeligheder mangler muligheden for at udtale og forme lyde, som er en hjælp i normal læse- og skriveoplæring. AAC-skole har bogstavlyde, som eleverne kan lytte til. Mange elever kan lære at lytte til deres indre stemme og høre bogstavlydene, når de skal lære at læse og skrive, forklarer specialpædagog Anni Margrethe Falck, der i samarbejde Abilia har udviklet AAC skole. skal uddannes i København Københavnske unge med særlige behov som for eksempel udviklingshæmmede eller sindslidende får nu mulighed for at uddanne sig til kunstnere. Bag den treårige uddannelse står GAIA Museum Outsider Art i Randers, der i januar 2012 åbner et kombineret værksted og galleri i hovedstaden. På GAIA Akademi undervises de studerende i kunstpraktiske discipliner og kunstformidling. Uddannelsen omfatter også erhvervspraktik på forskellige kunst- og kulturinstitutioner i København. Desuden skal de unge indgå i den daglige drift af galleriet, der vil udstille outsiderkunst fra både Danmark og udlandet. Museumsleder Dorte Eiersbo lancerede sidste sommer uddannelsen i Randers og har gode erfaringer med at give udviklingshæmmede og unge med psykiske lidelser en pensel i hånden: De udfordres til at udtrykke sig med et helt nyt sprog og opdage nye sider af sig selv. Den spirende fornemmelse af at se sig selv som kunstner er meget vigtig for dem, og det første hold har vist sig at have et fantastisk talent, som både har overrasket de unge selv og deres forældre, siger hun. GAIA Akademi henvender sig til unge mellem 16 og 25 år, der er i målgruppen for Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU). Optagelse finder sted gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning København. Læs mere om Gaia på AAC skole er et komplet interaktivt undervisningsprogram til folkeskoleelever med sprogvanskeligheder med behov for Alternativ Supplerende Kommunikation, ASK. Børnene lærer at læse, skrive og regne ved hjælp af PCS symboler og talesyntese. Programmet indeholder folkeskolens pensum i alle fag til og med 2. klasse, hvilket gør det muligt for eleverne at følge undervisningen sammen med deres klasse. Målet er, at eleven med tiden skal kunne kommunikere frit med grafiske symboler eller ved hjælp af alfabetet. I AAC skole er der over 2500 symboler, der yderligere kan bøjes i køn, grader og tider. Det giver eleverne mulighed for at nuancere deres sprog og deltage aktivt i undervisningen. AAC skole er et gratis program, men det forudsætter licens til Programsnedker, PCS symboler og talesyntese. Læs mere på Europæere mest åbne over for handicappede En undersøgelse fra Gallup i 112 lande viser, at der er stor forskel på, hvordan mennesker med udviklingshæmning betragtes i lokalsamfundet. Mere end halvdelen (55 procent) siger i undersøgelsen, at den by eller det område, hvor de bor, er et godt sted at bo for mennesker med udviklingshæmning. Det formodet bedste sted at bo er i Europa, hvor 80 procent siger, at deres område er godt for udviklingshæmmede. Lavest er tallet i det tidligere Sovjetunionen (47 procent) og Asien (46 procent). 4 n LEV oktober 2011

5 leder Tilsyn i botilbud kun en del af løsningen Af Sytter Kristensen, LEVs landsformand På nogle områder er der behov for at handle nu det gælder for eksempel kommunernes varetagelse af tilsynet med bosteder for mennesker med udviklingshæmning og tilsynet med den enkelte beboers situation og udvikling. Først var der Strandvænget, så Tokanten og senest Skarridsøhjemmet sager, som over de seneste firefem år har dokumenteret uhyrlige forhold og uværdig behandling af sårbare mennesker med udviklingshæmning i botilbud. Indtil videre har svarene på disse skandaler været utilstrækkelige. Det er blevet til sympatiske og forargede udtalelser fra diverse socialministere og nogle relevante og spændende men ret beset beskedne udviklingsprojekter i en håndfuld kommuner. Men fra sagen om Strandvænget indløb for over fire år siden og til nu, er der reelt ikke taget seriøst fat på at skabe de nødvendige og mere grundlæggende forandringer. Derfor skrev jeg kort inden valgets udskrivelse til daværende socialminister Benedikte Kiær for at bede hende tage stilling til en række konkrete forslag, som vi i LEV har til, hvordan vi får taget ordentligt fat på udviklingen af indsatsen for mennesker med udviklingshæmning i botilbud. I brevet til socialministeren som du kan læse i sin fulde længde på lev.dk oplister jeg en række forslag til, hvad man bør tage fat på fra Folketing og regerings side. På nogle områder er der behov for at handle nu det gælder for eksempel kommunernes varetagelse af tilsynet med bosteder for mennesker med udviklingshæmning og tilsynet med den enkelte beboers situation og udvikling. Der er mange tegn på, at det er en opgave, som slet ikke håndteres tilfredsstillende i mange kommuner. Tilsyn smager jo af kontrol, overvågning og mistillid der er nogle, som skal holde øje med, om nogle andre gør det godt nok. Og kontrol er og bliver et element i tilsynet. Men der er grænser for, hvor langt vi kan komme med kontrol. Kontrol skal gå hånd i hånd med en målrettet og forpligtende støtte til udvikling, der kan skabe konkrete forandringer til gavn for beboerne. Et omhyggeligt tilsyn er således ikke meget værd, hvis de ansvarlige myndigheder ikke sørger for, at der rettes op på de forhold, som tilsynet kritiserer. Debatten om tilsyn ender tit i spørgsmålet om, hvem der skal stå for tilsynet. Skal det være kommunerne selv? Skal det være regionerne? Eller skal ansvaret ligge i staten? Den organisatoriske forankring er selvfølgelig ikke ligegyldig, men vi må på den anden side ikke tro, at vi løser problemerne ved blot at forankre det uden for kommunerne. Det vigtigste ved et tilsyn er, at det giver beskyttelse og fører til konkrete positive forandringer for den enkelte borger. Derfor foreslog jeg også den daværende socialminister, at der etableres en ambitiøs, national enhed, som for alvor kan give kvaliteten af tilsynet et skub opad. Det forslag og de øvrige i brevet håber jeg, at den nye minister vil forholde sig åbent og konstruktivt til. Vi er nødt til at komme videre, før den næste skandale om omsorgssvigt melder sig. LEV oktober 2011 n 5

6 Af Arne Ditlevsen n Torsdag er vi på Skype Kommunikationsteknologi kan være toppen af specialpædagogik, fordi det giver mulighed for at arbejde med relationer og netværk på et individuelt plan. Men det kræver en målrettet og vedholdende indsats, hvis det skal have en varig effekt på børnene og de unges trivsel og udvikling 6 n LEV oktober 2011

7 It og kommunikation UDVIKLING FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE Det er torsdag aften. Familien Mousten Nielsen samles vanen tro foran computeren. Birthe, Carl-Johan og 12-årige Sigurd sidder hjemme i Aarhus-forstaden Åbyhøj. Sigurds tvillingebror Bjarke sidder i en lille stue på Skovbo, et bo- og aflastningssted for børn og unge med udviklingshæmning i Skovby 15 kilometer vest for Åbyhøj. Nu skal der skypes. I det næste kvarters tid snakker de sammen med hjælp fra computeren og kommunikationsprogrammet Skype. Snakker er måske så meget sagt, for Bjarke, der er udviklingshæmmet og autist, siger ikke andet end nogle lyde. Men de kommunikerer og er sammen. Hvordan skyper man med en, som ikke kan tale? - Vi taler mest med Bjarke, mens han leger eller sidder ved computeren, men indimellem synger vi en sang eller spiller lidt på en af hans musikmekaniske instrumenter. Sigurd finder typisk et arsenal af Bjarkes legetøj, som han viser frem. Her har jeg Peter Plys, siger han. Bjarke er med på, at vi er der. Han kigger lidt på os engang imellem og peger nogle gange på skærmen eller rører ved skærmen, fortæller Birthe. Hvad har I ud af den kontakt? - Det spørgsmål har jeg fået før, men man skal tænke på, at Bjarke jo altid er i sin egen verden, også når han er hjemme hos os. Skype er et lille vindue til Bjarke. Vi kigger ind i hinandens parallelle verdener og ser, at hinanden har det godt. På den måde giver det mening at se mor og far det er et herog-nu stemningsbillede. Og omvendt kan vi se, at Bjarke har det fint i den anden ende af Skype, hvor han jo ligesom hjemme også lever inde i sin egen verden, men med nogle berøringsflader til den verden, vi også oplever. Kommer Bjarke og de andre børn så ikke til at savne jer, når der slukkes for Skype? - Det hjælper, at der ikke er så lang tid imellem vi ses. Han er jo hjemme hver anden uge. Jeg har i hvert fald ikke oplevet Bjarke ulykkelig på grund af Skype. Toppen af specialpædagogikken Bjarke og hans families brug af Skype på en fast ugedag er typisk for, hvordan Skype-kommunikation fungerer på Skovbo. Umiddelbart virker Skype som en simpel kommunikationsform, som blot kræver internetforbindelse og webkamera, men det kræver også, at det prioriteres højt og planlægges af personale såvel som forældre. Derudover værdsætter Skovbo at gøre omgivelserne og rammer for kommunikationen mellem børnene og forældrene så personligt som muligt, idet Skype-samtalerne foregår i hyggelige omgivelser og måske med chips og cola som tilbehør. På trods af programmets simpelhed har leder af Skovbo, Gunner Dalgaard, en iøjnefaldende pointe: - Skype er faktisk toppen af specialpædagogik. Inden opkaldet tages der stilling til: Hvordan har Bjarke det bedst? I sofaen? Med chips? Og I finder jo også ud af på forhånd, hvad Bjarke kan lide, ikke Birthe? Det gør det værdifuldt, at der tages udgangspunkt i Bjarke. Birthe supplerer: - Det er tydeligt, at Skype er et særligt forum for forældrene. Det viser, at de kender barnet bedst hvordan fanger man lige deres barns interesse? Normal Skype er tale, men her er der tale om nogle små film nogle parallelle rum, der mødes. IT er indflydelse på eget liv På Skovbo er brug af Skype en del af et større projekt om it-kommunikation. Projektet hedder Implementering Af Teknologi (IAT) og er startet af Socialt Udviklingscenter SUS og Kommunikationscentret i Hillerød, som har samarbejdet med IT-universitetet. Skovbo og fire andre specialtilbud har i IAT-projektet arbejdet med forskellige teknologier til kommunikation, leg, spil og til fastholdelse af sociale netværk blandt andet Skype. Forstander Gunner Dalgaard siger om baggrunden for, at Skovbo gik ind i projektet: LEVS LANDS- KONFERENCE HUSK TILMELDING SENEST Landsforeningen LEV Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre Tlf Fax Kommunikation er alt LANDSKONFERENCE 2011 KOM- MU- NIKA- TION ER ALT - ER ALT KOMMUNIKATION? LEVS LANDSKONFERENCE FREDAG D. 11. NOVEMBER 2011 KL TIL TRINITY HOTEL OG KONFERENCECENTER GL. FÆRGEVEJ FREDERICIA LEV afholder den 11. november landskonference, hvor temaet er kommunikation. Læs mere om konferencen på - It-kommunikation kan så meget, når det er tilpasset det enkelte barn. Barnet kan få indflydelse på eget liv, vedligeholde og udvikle relationer og samvær. Samt få mulighed for at beskæftige sig selv, som kan være svært for mange udviklingshæmmede med autisme. For andre børn er teknologien jo normal, og det skal vores børn ikke afskæres fra. - Samtidig passede det her projekt godt til os, da vi altid har haft meget fokus på kommunikation og teknologi og de muligheder, det giver børn med handicap. Blandt andet har vi seks medarbejdere, som har gennemgået uddannelsen i Information, Kommunikation og Teknologi (IKT). Vi ville også gerne hjælpe med at udvikle nogle teknologiske redskaber og muligheder, som vi og andre kan få glæde af. Udover Skype har man på Skovbo arbejdet med programmerne Programsnedkeren og Mediamixer, som kan bruges til at lave individuelle programflader med helt særlige valgmuligheder for det enkelte barn, Derudover arbejdes der med YouTube samt PECS, der er et visuelt kommunikationssystem med Boardmaker-billeder, som bygger på LEV oktober 2011 n 7

8 It og kommunikation Kom godt i gang I det idékatalog, som er et af resultaterne af projektet Implementering Af Teknologi, er der masser af lavpraktiske råd til, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med teknologi på bosteder. For eksempel kan man blive lidt klogere af føl g ende ti punkter til organisering af it-projekter: 1. Fuld opbakning fra ledelsen på bostedet 2. Udpeg en projektmedarbejder (it-tovholder), der får støtte fra ledelsen Birthe Mousten med sønnen Bjarke der har boet fire år på Skovbo. udveksling af billeder, så barnet kan få opfyldt ønskede mål og behov. Et af målene for IAT-projektet var for ledelsen på Skovbo at forenkle og sikre adgangen til kommunikationsværktøjerne uanset hvem der er på arbejde. Hvis kommunikationen i forhold til den enkelte beboer er baseret på dagskemaer med billedsymboler, kan det være en mindre katastrofe, hvis en medarbejder glemmer at sætte skemaerne op til næste dag. Det kan man undgå, hvis den form for information kører elektronisk for eksempel ved hjælp af PECS så bliver det ikke glemt. 3. Relevant uddannelse og personlig støtte til projektmedarbejderne 4. Anskaffelse af it-udstyr i høj kvalitet og internet Medarbejderne som it-frontkæmpere Alle børn på Skovbo blev fra projektets start screenet af personale og forældre for at finde ud af, hvilke muligheder for kommunikationsteknologi de hver især havde og hvilke teknologier, de havde brug for. Det var med til at sætte fokus på, hvad kommunikationsteknologi er, og hvad den kan bruges til. Et af resultaterne af IAT-projektet er et idékatalog om teknologi til mennesker med funktionsnedsættelser. Her kan man blandt andet læse om, hvordan man kommer godt i gang med it, teknologiscreening, organisering og planlægning. - Det har været inspirerende at være med til at afprøve og udvikle nye teknologier. Vi har helt afgjort fået udvidet vores kendskab og færdigheder i forhold til it, og vi har tydeligvis givet vores børn og unge nye og spændende muligheder. Men det er vigtigt, at vi nu fastholder initiativerne. Det gør vi primært ved at sikre, at it-kompetencerne er implementeret i personalegruppen. Vi har således screenet alle medarbejdernes it-kompetencer, og der er lavet individuelle it-udviklingsplaner. Når vi går ind i et projekt, så gør vi det 100 procent, understreger Gunner Dalgaard. 5. Anskaffelse af passende software programmer 6. Regelmæssig og tilstrækkelig kompetence-udvikling til alle medarbejdere 7. Løbende kvalitetsvurdering af computerbrugen på bostedet 8. Styrke dialogen mellem involverede personalegrupper 9. Netværk til andre organisationer 10. Etablering af en styregruppe Find mere inspiration på 8 n LEV oktober 2011

9 Kommunikation er alt - er alt kommunikation? LEVs Landskonference Fredag d Trinity Hotel og konferencecenter i Fredericia Program og tilmelding på lev.dk

10 Efter valget Til den nye regering: Vi har løsningen på affolkningen af udkants-danmark Valgløfter til mennesker med Af Thomas Gruber, konsulent i LEV n LEV fik markante løfter i forbindelse med valgkampen. De partier, som nu har opnået flertal, har blandt andet lovet, at det nu endelig er tid til at tage seriøst fat på at forbedre situationen for mennesker med udviklingshæmning i botilbud 10 n LEV oktober 2011

11 Valget er overstået, og Danmark har fået en ny regering med Helle Thorning i spidsen. Vilkårene og udviklingsmuligheder for mennesker med udviklingshæmning var ikke øverst på valgets dagsorden. Men det er lykkedes LEV at få en række kontante meldinger fra de fleste af Folketingets partier. Kort efter valgets udskrivelse sendte vi ti skarpe spørgsmål til alle partiers handicapordførere. Vi fik svar fra alle partier i det parlamentariske grundlag for den nye regering og der er masser at arbejde videre med. - Med svarene på de ti skarpe spørgsmål har vi et godt grundlag for det videre arbejde. Vi har fået nogle helt klare meldinger, og dem skal vi selvfølgelig holde partierne fast på, udtaler LEVs Landsformand Sytter Kristensen. Løfter om indsats i forhold til botilbud Flere af spørgsmålene til ordførerne handlede om, hvorvidt politikerne vil arbejde for forbedring af situationen for udviklingshæmmede i botilbud. Både de fysiske rammer små værelser uden eget bad mv. og den måde hjælpen gives til den enkelte. målrettet ind. Ikke blot med en håndfuld udviklingsprojekter, men med ambitiøse reformer, som kan skabe langsigtede og varige forandringer. Det skrev jeg ret detaljeret om til den afgående socialminister kort inden valget. Og jeg er meget glad for at kunne konstatere, at der er politisk vilje til at tage fat, udtaler Sytter Kristensen. Opbakning til finansieringsreform Diskussionen om kommunernes udgifter på handicapområdet har været heftig det seneste års tid. Og det er ikke kun blevet ved debatten rigtig mange kommuner har foretaget voldsomme beskæringer i hjælpen til mennesker med udviklingshæmning. Derfor spurgte LEV ordførerne: Mener du, at der er behov for en finansieringsreform på handicapområdet? Fx en ny udligningsordning mellem kommunerne eller et større og mere direkte statsligt finansieringsansvar? Til det svarer ordførerne fra både S, SF, R og EL JA, og flere af dem uddyber svaret. René Skau Björnsson fra Socialdemokraterne, skriver for eksempel: Vi vil nedsætte et udvalg, der skal se på finansieringen af det specialiserede socialområde, lige nu bliver der tænkt alt for meget økonomi og for lidt menneske i kommunerne. Der er også politisk opbakning til en række andre af LEVs mærkesager. Det gælder for eksempel både modstanden mod loftet over tabt arbejdsfortjeneste, opgør med reglerne om handle-betalingskommune, og problemet med de høje huslejer og den lave førtidspension m.fl. Send folketingsmedlemmerne en reminder På lev.dk kan man sende en række postkort med temaer, som kredser om vilkårene for mennesker med udviklingshæmning. Kortene er lavet med et glimt i øjet. For eksempel står der på et kort: Vi har løsningen på affolkningen af udkants-danmark. På kortets bagside er LEVs svar på udfordringen: Alle skal flytte tilbage til deres fødekommune. Det bliver mange udviklingshæmmede tvunget til - og så kan vi vel også. Man kan sende kortene som såkaldte e-kort fra LEVs hjemmeside. Eksempelvis kan man sende kortene til sine lokalt valgte folketingsmedlemmer. De skulle jo nødigt glemme deres pæne ord om forbedrede forhold for mennesker med udviklingshæmning, når nu dagligdagen i Folketinget begynder at indfinde sig. udviklingshæmning Eksempelvis svarer S, SF og EL klart nej til spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at være henvist til at leve et helt liv på 10 eller 20 m 2 med bad på gangen og uden eget køkken. R og DF svarer Hverken ja eller nej, men begge partier anerkender, at det ikke er godt nok. Når det gælder indholdet og organiseringen af hjælpen i botilbud, så er der også politisk vilje at spore. På spørgsmålet om, hvorvidt politikerne mener, at der er behov for særlige initiativer, der kan skabe bedre forhold for mennesker med udviklingshæmning i botilbud, svarer både S, SF, R og EL klart ja. - Sagen om Skarridsøhjemmet og de øvrige skandaler, vi har set de seneste femseks år, har vist et behov for, at der sættes Stop urimelig feriebetaling I relation til feriebetaling det vil sige udviklingshæmmedes betaling for personalets løn mv. i forbindelse med en kort sommerhusferie så er der også stor enighed blandt de partier, som udgør den nye regerings parlamentariske grundlag. Samtlige ordførere fra S, SF, R og EL synes, det er urimeligt og vil arbejde på, at der sættes en stopper for det. Anne Baastrup fra SF skriver for eksempel Det er ikke rimeligt. Det vil jeg arbejde hårdt på at få lavet om. På det samme spørgsmål svarer Nadeem Faroog fra Det Radikale Venstre, at han vil arbejde for at udgifter til udviklingshæmmede bliver løftet ud af kommunernes serviceramme, så det ikke direkte er økonomien, der gør, at kommunerne kræver løn af udviklingshæmmede. Svarene på de ti skarpe spørgsmål til politikerne, som reelt i flere tilfælde er reelle valgløfter til mennesker med udviklingshæmning, er blandt de mange temaer, vi løbende har orienteret om i LEVs nyhedsbrev i forbindelse med valgkampen. Du kan også tegne et abonnement på nyhedsbrevet på - klik på "Nyhedsbrev". LEV oktober 2011 n 11

12 Tekst og foto Vibeke Rask Grøn n Et godt liv med overskud i hverdagen Da alt det praktiske var på plads omkring Alberte, der har Angelman syndrom, tog familien Bjerregaards liv en markant drejning. Pludselig blev der overskud til både at bygge om og dyrke lidt fritidsinteresser. Så fremtiden ser lys ud Familien Bjerregaard nyder den solrige eftermiddag, hvor børnene kan få sig en ridetur. Fra venstre Tino Bjerregård med Ester, Alberte på hesten La Fleur og Birgitte Bjerregaard med fast greb i rebet. 12 n LEV oktober 2011

13 Et stort smil breder sig på Albertes ansigt, inden hun kigger op og begynder at grine glad. Jo, Birgitte Bjerregaards forslag om, at hun og datteren skal gå ud og se til hesten La Fleur og måske få en lille ridetur er faldet i rigtig god jord. Det er en dejlig sensommer eftermiddag, og solen skinner. Familien Bjerregaard er for en gang skyld samlet allerede midt på eftermiddagen, så i dag er der tid til, at Alberte kan få en ridetur. - Hun elsker at ride, siger Birgitte, som også selv rider, og derfor har insisteret på, at når man bor på landet, skal man selvfølgelig have heste. Hun har selv redet den fire-årige tinker-hest La fleur til, og den er blevet så flink og rolig, at begge børn både ti-årige Alberte og Ester på otte med glæde sætter sig op. - Ja, vi mangler bare, at Tino også kommer i gang, griner Birgitte og peger på to ungheste på marken. - Han kan passende lære at ride, når de to der skal i gang, mener hun. Birgitte og Tino Bjerregaard bor med deres to døtre, Alberte og Ester på en lille landejendom nogle få kilometer uden for Østermarie på Bornholm, og her er alt, hvad hjertet kan begære af plads, natur og frisk luft, katte og hund, høns og heste. De fysiske rammer er pragtfulde, og tilmed har livet lige så stille formet sig på den helt rigtige måde for familien, så der er blevet overskud til både at nyde hjemmet og hinanden og se fremad med positiv forventning. Svært handicap Alberte er født med fejl i kromosom nummer 15. Det er en sjælden sygdom kaldet Angelman Syndrom, og den bevirker, at hun på en lang række felter aldrig kommer videre i udviklingen end et- til to-års stadiet. Hun vil aldrig få et sprog og vil aldrig blive i stand til at tage vare på sig selv. - Men et karakteristika ved sygdommen er samtidig, at de ramte altid er glade. Det er Alberte også altid, forklarer Tino. Det store smil, Alberte kan sende, og den latter, som kan boble ud af hende, varmer langt ind i hjertet, og får ham altid i godt humør. - Albertes livsglæde er smittende. Hun er vores solstråle i dagligdagen, understreger han. Birgitte fortæller, at hun allerede kort efter Albertes fødsel havde mistanke om, at noget var galt. Alberte var anderledes end de andre spædbørn i mødregruppen, mere indesluttet og forsøgte ikke at få øjenkontakt. Men det var først, da Alberte var otte måneder, at Tino og Birgitte fik klar besked om, at hun vitterlig fejlede noget, og hun var to år, da diagnosen kom. LEV oktober 2011 n 13

14 Cirkusprinsesse Ester kan sagtens dupere sit publikum. - Ja ok, Roskildefestival kan vi stadig ikke tage på, men vi kan så meget andet, smiler han. - Uha, det var en stor lettelse, husker parret. De fik noget helt konkret at forholde sig til og en håndfast forklaring at give familie og venner. Men parret indrømmer samtidig, at der sammen med diagnosen dukkede nye vanskeligheder op, som tog ufatteligt hårdt på dem. - Vi har været nede og vende på bunden med stress og depression begge to, fortæller Tino. Men han understreger, at det absolut ikke var bevidstheden om at have fået et handicappet barn, der plagede dem. - Vi har altid været fuldt fortrolige med situationen og har vidst, at det skal vi nok klare. Nej, det der tog så hårdt på os var alt det praktiske, som diagnosen affødte, pointerer han. Hele systemet omkring Alberte skulle op at køre. Uendelige stabler af skemaer skulle udfyldes. - Det var som at slå i dyner, svar trak ud, vi var ved at blive vanvittige, forklarer de. Birgitte arbejdede på kontor, men måtte sige op, fordi det at lave ansøgninger og hænge i telefonen og ringe fra Herodes til Pilatus, vente og blive stillet om og skulle begynde forfra tog så meget tid og drænede uhyggeligt mange kræfter. Kommunen var træg og familie og venner accepterede ikke altid vores problemer. Livet blev næsten uudholdeligt. Lyset efter mørket - Men alt det er overstået nu. For tre-fire år siden kom vi ud på den anden side som en samlet familie og med en rigtig god rytme i dagligdagen, siger Birgitte glad og Tino bekræfter. - Vi har fået en handicapbil, huset er blevet indrettet efter Albertes behov, familie og venner har forstået, at Alberte aldrig bliver anderledes. Alt er i orden nu, fastslår Tino og siger, at familien samtidig fik en rigtig god aflastningsplads til Alberte hver anden weekend hos et ægtepar i Østermarie. - Det er et super samfund, vi bor i på den måde. Det skal vi være glade for. At strukturerne er faldet på plads har i den grad givet overskud. - Ja, så meget, at jeg igen kan gå til yoga og Ester til gymnastik, vi kan tage til koncerter i Parken og i Malmø, siger Tino. Alle familier med handicappede børn skal finde deres egen rytme, men når man har den, behøver livet ikke være mere besværligt end som så, mener familien Bjerregaard. Den er selvfølgelig nødt til at tage hensyn til Alberte og ankomme som de første til en fest, så hun ikke bliver stresset over at træde ind i en stue med mange, ukendte, snakkende mennesker. Familien er også nødt til at tage tidligt hjem fra sammenkomster, så Alberte kan komme i seng, men alt i alt 14 n LEV oktober 2011

15 så siger man ja tak til invitationer, så ofte det er muligt. - Vi taler ofte om, at Alberte kom netop til os, fordi vi kan tumle et barn som hende, siger Tino. Lige fra begyndelsen var han og Birgitte enige om, at de selvfølgelig ville have et barn mere, og der ikke skulle scanninger eller fostervandsprøver til under graviditeten. - Vi var parate til at tage imod det barn, der kom handicappet eller ej, siger Birgitte. Ester blev født to år efter Alberte og er fuldstændig normal. Prikken over i et i familiens hverdag kom, da Birgitte blev privat dagplejemor. Nu er der ro over hjemmet om morgenen, fordi ikke alle skal ud af døren, og om eftermiddagen har Ester en at komme hjem til. Hun vil nemlig hellere hjem at lege frem for at gå i SFO. Alberte er den første, der tager afsted om morgenen. En taxa henter hende og kører hende til dagskolen i Rønne. Tino kører Ester i skole i Østermarie og fortsætter selv til arbejde. Han er naturvejleder, og det betyder også en del arbejde udenfor normal arbejdstid. Men det gør ikke så meget mere, netop fordi Birgitte passer hjemmefronten. Den nemmeste og dejligste Familien Bjerregaard er meget udadvendt, aktiv og social og har rigtig stor glæde af at være i netværksgrupper med forældre i lignende situationer. Forældreparret trækker da også bare på skuldrene og smiler, da Alberte pludselig rykker en klar plastiklomme til sig og forsvinder ind i stuen med den. - Nu spiser hun den, siger Birgitte roligt. Du aner ikke, hvor mange balloner, gummihandsker, plastikposer, elastikker og andet, der er kommet gennem hende. Af en eller anden årsag elsker hun plastik. - Og vand! Hun kan sidde i badekarret i timevis og plaske. Familien er også aktiv i den landsdækkende Angelman-forening. En ganske lille forening, for der er ikke ret mange med den diagnose i Danmark. Foreningen har et årligt sommerkursus, som virkelig er godt for alle fire. Ester møder andre børn, der er søskende til handicappede, Alberte hygger sig med de andre med Angelman, og forældrene både hygger sig, udveksler erfaringer og lærer en masse. - Kanon godt, siger Tino og peger på, at det allerbedste råd man kan give nybagte forældre til handicappede børn er at tage kontakt med ligestillede og få snakket ud, få hjælp og gode råd. - Især har nok fædre brug for at få vendt tanker og følelser med ligestillede mænd engang imellem, mener han. I foreningerne finder man forståelse, i modsætning til støtte eller medfølelse man kan få hos venner og familie. Familien Bjerregaard er samtidig meget åbne overfor hele forskningsmiljøet omkring mennesker med udviklingshæmning og er ikke bleg for at stille op og lade Alberte undersøge i forbindelse med forskellige forskningsprojekter. - Vi vil gerne selv vide meget mere om sygdommen, og synes det er interessant, hvis lægerne kan komme videre, siger de. Men ikke noget med at skære i Alberte! Den nære fremtid Børn med Angelman Syndrom kan ikke lære så meget, men får selvfølgelig erfaringer hen ad vejen. I ni år har de været med i et lille netværk bestående af seks familier på Bornholm. Her har børnene helt forskellige handicaps, men forældrene kan støtte hinanden rigtig godt alligevel. - Det helt fantastiske er, at vi alle hver især sidder og tænker, at præcis mit barn er det allerdejligste og har det absolut nemmeste handicap, griner Birgitte. Det er sådan, man vokser med opgaverne. Alberte elsker at ride. Hun har rigtig fin balance på hesten og bevæger sig helt afslappet og naturligt deroppe. Når hænderne er på ryggen, fristes man ikke til at pille i noget, og så er det meget nemmere at koncentrere sig om at se Ramasjang. LEV oktober 2011 n 15

16 Annonce

17 Når Alberte er sulten, skal det gå stærkt med at finde maden frem. Det må Tino sørge for den her gang. - Alberte er utrolig nysgerrig, og det betyder, at hun har lært en hel del, fordi nysgerrigheden driver hende, siger Tino og husker med stolthed den første gang, hun fandt ud af at gå uden om trappen for at komme hen til det, der lå bagved og så fristende ud. I år og måneder forud var hun nemlig gået lige ind i trappen. Birgittes største oplevelse, som bliver gemt i hjertet, var, da Alberte halvandet år gammel første gang vendte hovedet mod hende henne i dagplejen, fordi hun havde genkendt sin mors stemme. - Vi kender ikke fremtiden og må bare tage en dag ad gangen, siger forældrene, men en ting er de helt enige om allerede nu. Nemlig, at Alberte skal flytte rigtigt hjemmefra som 18-årig lige som andre unge. - Vi har hørt om gru-eksempler, hvor handicappede, der bor hjemme indtil forældrene dør, får et chok, når de skal på institution. Det skal for alt i verden ikke ske her, pointerer Tino. Alberte skal have et liv udover det, vi kan tilbyde hende, men helst så tæt på os, at vi kan besøge hende mere end et par gange om året. Af samme årsag skal Alberte her til efteråret begynde i aflastning en uge ad gangen. - Vi havde håbet, det først blev aktuelt om et par år, men nu står institutionspladsen på Løvstikken i Rønne ledig, så vi er nødt til at slå til, siger Tino og peger på, at familien må se det fra den praktiske side og ikke lade følelserne løbe af med dem. Birgitte fortæller, at hun og Tino mange gange har diskuteret, for hvis skyld Alberte skal på aflastning. - For vores? For Esters eller for sin egen? Vi tror mere og mere på, at det er for hendes egen skyld. Vi kan se, hvordan hun nyder at have andre handicappede omkring sig, nyder at have de dygtige pædagoger til at bakke op. - Men vi savner hende meget, bare de få dage hun er væk nu. Også Ester, så det bliver hårdt, siger Tino, men vedkender, at der også er en anden side af sagen. - Helt ærligt, så savner vi da engang imellem at være impulsive, at køre en tur om aftenen, hvis vi har lyst, at spise ude og den slags. Alt det kan vi komme til igen, hvis Alberte bor et godt og trygt sted ude i byen. Det liv får vi selvfølgelig tilbage igen om otte år. - Men så er vi måske for gamle til at tage på Roskildefestival, slutter Tino Bjerre gaard og sender et stort smil over bordet til Birgitte. Det gode liv - og de vigtige netværk Artiklen med Alberte og hendes familie er den første i en artikelserie i LEV Bladet om det gode liv med et barn med handicap. Kommende artikler følger i de næste LEV-blade. Løbende samler vi artiklerne på Det overordnede tema for artiklerne er, at selv om det kan være utrolig hårdt at få et barn med handicap, så kan man altså godt leve et godt og rigt liv, hvis de rigtige omstændigheder er til stede. En af betingelserne for det gode liv kan være netværk med andre i samme situation. Tino og Birgitte Bjerregaard fortæller i artiklen blandt andet om, at det har været vigtigt for dem at have netværk med andre familier med et barn med handicap. Her kan man få forståelse, hvor man hos familie og venner måske kan få støtte og medfølelse. Hvis du har et barn med udviklingshandicap og har brug for at dele erfaringer og fiduser med andre i samme situation så tjek LEVs nye netværk for børnefamilier på connect.lev.dk. LEV oktober 2011 n 17

18 Annonce

19 Få bladet ViPU Viden til halv pris Er du pårørende til en udviklings hæmmet med en psykisk lidelse? Hvert tredje menneske med udviklingshæmning får på et tidspunkt i livet en behandlingskrævende psykisk lidelse. Det kan være rigtig svært at være dobbelt ramt. Men viden og forståelse kan hjælpe et godt stykke hen ad vejen mod at få det bedre. På Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning, der er en del af Center for Oligofrenipsykiatri, formidler man viden om psykiske lidelser hos mennesker med udviklingshæmning, bl.a. gennem tidsskriftet ViPU Viden, et kvartalstidsskrift om hvad der sker i feltet mellem psykiatri, psykologi og udviklingshæmning. Tidsskriftet sætter fokus på psykiske lidelser, på behandling, men også på forebyggelse og helse hos mennesker med udviklingshæmning. Hvert nummer har et tema, og i det seneste har man sat fokus på det at være pårørende til et menneske med udviklingshæmning. Af tidligere temaer kan nævnes ADHD, affektive lidelser, angst, demens, depression, livsstil, psykofarmaka, psykoterapi, OCD, skizofreni og psykoser, seksualitet, selvbestemmelse, selvskade, sorg. Pårørende Tema ViPU tilbyder nu et abonnement på ViPU Viden til en særlig introduktionspris til pårørende: Du kan få ViPU Viden tilsendt netop nu for kun 100 kr. for et årsabonnement, der omfatter 4 blade. Derefter er abonnementsprisen 200 kr. Bladet kan ses og downloades fra hjemmesiden hvor det også er muligt at tegne abonnement. Du er også meget velkommen til at sende en mail til eller kontakte centret telefonisk på tlf ViPU Viden om psykiatri og udviklingshæmning Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 13. årgang nr LEV-kreds bag handicapmesse LEV Stevns-Faxe-Vordingborg er medarrangører af Handicapmesse.dk, der finder sted i Hårlev Hallen søndag den 23. oktober i tidsrummet kl Et af hovedmålene for udstillingen er mangfoldighed. Arrangørerne ønsker at vise så bredt et udbud af hjælpemidler, servicetilbud og fritidsaktiviteter for personer med handicap som muligt. Arrangørerne siger selv om arrangementet: Vi er en lille gruppe af ildsjæle, der mener, at ting ikke behøver være mere komplicerede end højest nødvendigt. Derfor har vi påtaget os, at arrangere handicapmesse.dk, der er en messe for alle slags handicappede store som små, samt alle brugere af hjælpemidler. Vores hensigt er at bringe mulighederne direkte til brugerne i deres lokalområder. Overskuddet fra messen går til støtte for handicapidrætten. Læs mere om udstillingen på handicapmesse.dk LEV oktober 2011 n 19

20 Af Dorthe Birkmose, psykolog n Forråelsen af personalet i arbejdet med voldsom adfærd når vi nægter et knus, når vi venter med at reagere på nødkaldet, når vi nyder at konfrontere den enkelte med de triste fremtidsudsigter, når vi afviser eller forlader den udviklingshæmmede, når vi ignorerer den udviklingshæmmede, når vi lader ham eller hende gå grædende fra os, når vi lader den udviklingshæmmede vente, når vi ydmyger, når vi forsøger at undgå at give kontakt og omsorg, når vi straffer den udviklingshæmmede og når vi udfører forflytningerne hårdhændet. Alle kan drives til det punkt, hvor vi forråes. Måske kan vi alle også drives til at slå. Det er en skræmmende tanke. Det er forståeligt, at dette er tabu. Det er vel de færreste af os, som kan acceptere som en del af vores selvbillede, at vi ydmyger, ignorerer, afviser eller slår de handicappede mennesker, som vi er ansat til at støtte og hjælpe. Voldsom adfærd er ikke blot en egenskab hos visse mennesker med udviklingshæmning. Personalet er en vigtig part i udviklingen heraf. Voldsom adfærd påvirker os alle i en grad, så vi risikerer at blive rå og brutale. Det er et tabu, som vi bør begynde at tale om I mit arbejde som psykolog, supervisor og foredragsholder rundt om i landet møder jeg ofte personale, som arbejder med mennesker med udviklingshæmning med voldsom adfærd. Der er ingen tvivl om, at det er et meget slidsomt arbejde, som påvirker personalet meget. Måske mere end vi selv aner. I hvert fald mere end vi i fagkredse taler og skriver om. Jeg har mødt personale, der har haft lyst til at slå en udviklingshæmmet, men som har formået at stoppe sig selv. Jeg har mødt personale, som har slået. Jeg har mødt personale, som vil fortsætte med at slå udviklingshæmmede. Forråelsen ses langt fra kun, når personale slår. Forråelsen ses også, når vi trykker lidt for hårdt, når vi begynder at kunne lide at råbe efter den udviklingshæmmede, når vi siger hold kæft, når vi skælder ud og bliver verbalt ubehagelige. Når vi gør den udviklingshæmmede ked af det med sårende bemærkninger, når vi venter med at skifte bleen, når vi manipulerer med udgangspunkt i vores egen magelighed, når vi niver og river, Monsterhistorier I visse dele af behandlerverden er der prestige i at arbejde med udviklingshæmmede og hjerneskadede med voldsom adfærd. Når professionelle mødes, kan der sågar være en lille konkurrence om, hvem der arbejder med de mest voldsomme personer. Man kan måske mene, at det er meget uskyldigt, når nu personalet ikke belønnes økonomisk for sit arbejde. Men det er ikke så uskyldigt endda. Det medfører nemlig, at der fortælles historier, hvor den udviklingshæmmede eller hjerneskadede fremstår som det rene monster. Monsterhistorier medfører, at vi bliver angste og vagtsomme og på længere sigt forråede. Hvis jeg i mødet med et andet menneske forventer at skulle møde et monster, har relationen allerede fået en negativ start. Når jeg er bange og på vagt, vil det påvirke den udviklingshæmmede og i værste fald fremprovokere den voldsomme adfærd. Den voldsomme adfærds gensidighed Jeg talte for nylig med en ung hjerneskadet mand med voldsom adfærd. Han sagde, at man bliver dårligere til at stoppe sig selv, når man bliver vænnet til, at personalet er éns stopklodser. Han 20 n LEV oktober 2011

Er jeg voldsom? AF DORTHE BIRKMOSE, PSYKOLOG. VOLDSOM ADFÆRD

Er jeg voldsom? AF DORTHE BIRKMOSE, PSYKOLOG. VOLDSOM ADFÆRD Hvad er vold AF DORTHE BIRKMOSE, PSYKOLOG. Udtrykket voldsom adfærd kan ikke undværes i vores professionelle sprogbrug, men det er vigtigt at være opmærksom på, at når vi kalder den hjerneskadede for voldsom,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere