Tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vindmøller ved Store Røttinge. Hvidbog for den offentlige høring 22. juli 16. september 2013

Transkript

1 Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 Vindmøller ved Store Røttinge Hvidbog for den offentlige høring 22. juli 16. september 2013 December 2013

2 Næstved Kommune har i forbindelse med den offentlige høring, der sluttede den 16. september 2013, modtaget 21 skriftlige bemærkninger til planforslagene. Bemærkningerne er resumeret i denne hvidbog opdelt efter emner. Samtidig er det vist på kort, hvor afsenderne bor. Vordingborg Kommune, DOF og European Energy er dog ikke vist på kortet. Der er mulighed for aktindsigt i brevene i deres helhed ved henvendelse til Center for Plan og Erhverv. Sagsnummeret er

3 Oversigt over modtagne bemærkninger 21 Bem. fra European Energy, Lyngby 20 Bem. fra Tvedemose Champignon v. Jens Christian Hansen 19 Bem. fra Anne Thomsen, arbejdsmiljørep., Tvedemose Champignon 18 Bem. (nr. 4) fra Jytte Arp Bårsevej 12, Tappernøje 17 Bem. (nr. 3) fra Jytte Arp Bårsevej 12, Tappernøje 16 Bem. fra DOF Storstrøm v. Clausjannic Labuz 15 Bem. fra Michael F. Bartelsen, Hovedvejen 102, Tappernøje 14 Bem. fra en gruppe naboer til Sparresholm 13 Bem. (nr. 2) fra Vordingborg Kommune om Hovedvejen Bem. fra Steen Bo Hansen, Hovedvejen 105, Tappernøje på vegne af 77 naboer 11 Bem. fra Hanna Laursen, Svendsbjerg 9, Lundby 10 Bem. fra Claus Rosdahl, Strandvejen, Tappernøje. 9 Bem. fra Ib Lundby, Hovedvejen 99, Tappernøje. 8 Bem. fra Hans Otto Kryger, Søndre Hovstræde 3. 7 Bem. (nr. 1) fra Vordingborg Kommune. 6 Bem. fra Lars Egelund Hansen, Langdyssevej 4, Lundby 5 Bem. fra Lars Engel, St. Røttingevej 9, Tappernøje 4 Bem. fra Alfred Thomsen, Lokalrådet Tappernøje, Snesere og Everdrup sogne. 3 Bem. (nr. 2) fra Jytte Arp, Bårsevej 12, Snesere. 2 Bem. fra Alice Christensen, ejer af Muldbjergvej 6, St. Røttinge, Tappernøje. 1 Bem. (nr. 1) fra Jytte Arp, Bårsevej 12, Snesere.

4 Naboer Bliver der taget højde for lavere ejendomsskat, når boligens værdi falder, måske ned til 0 kr.? (12) Hvordan er afstanden mellem møllerne og de nærlignede ejendomme opmålt? (5) Som nabo til møllerne efterlyses skriftlig orientering om projektet tidligere i forløbet, det er for sent af få informationen d. 3/6, nogle dage efter orienteringsmødet d. 30/5. (2) Det lovmæssige grundlag giver ikke borgerne tilstrækkelig sikkerhed for de mulige virkninger i form af støj og skyggekast, møllerne kan have på mennesker og dyr. Målemetoderne er for upræcise, støjgrænserne mangelfulde og afstanden til nærmeste bebyggelse for lille. (11) Vurderingen af ejendommene i forhold til skat foretages af SKAT. Vi har ikke viden om, hvordan SKAT vil vurdere naboskab til vindmøller. Naboafstanden på 4 x totalhøjden måles på digitalt kort fra tårnets yderside til nærmeste husmur på beboelser. Vi er opmærksomme på, at der var sket en fejl ved første orientering af naboer. Til gengæld har alt materiale været offentligt tilgængeligt, og der var lang tid tilbage at stille spørgsmål og få svar i. Det er der mange borgere der har benyttet sig af. Grænserne for støj og (anbefalede) skyggetimer er fastsat af staten. Kommunen har ikke mulighed for at stille strengere krav, end lovgivningen fastsætter. Naturen Dyrelivet (fugle) og plantelivet vil blive meget påvirket af kæmpevindmøllerne (2) Der udtrykkes bekymring for møllernes placering på fugletrækruten mellem Præstø Fjord og Dybsø fjord, der begge er EF-fuglebeskyttelses områder, EF-habitatområder og Ramsarområder. (3), (14), (12), (11) og (10) Hvordan vil byrådet kunne garantere, at international naturbeskyttelse vil kunne overholdes? (18) Er det lovligt at opføre vindmøller mellem to fugletrækruter (1)? Tysk undersøgelse skaber tvivl om, hvor mange døde fugle der egentlig bliver fundet ved møllerne, tallet er sandsynligvis meget højere, end det vi tror i dag (16) Forholdene for rød glente og havørn skal undersøges nærmere (16) Udtryk for bekymring for havørnene der lever og yngler 2 km fra området (12), (11), (10) og (1)

5 Vi har en stor mængde flagermus, vi jævnligt møder i tusmørket/mørket, og det er ikke mærkeligt, at Næstved Kommunes medarbejder ikke har set dem, da flagermusene ikke er aktive om dagen. Næstved Kommune skal lave en undersøgelse på den rette tid af døgnet, hvor flagermusene er aktive (12) Det antages i VVM-rapporten at der ikke er nogen flagermus i området. (14) Vi har vurderet, at selvom enkelte kollisioner med fugle ikke kan udelukkes, vil det ikke få betydning for bestandene af fugle. Det skyldes blandt andet, at placeringen ikke er en primær trækrute, og at afstanden til de primære opholdssteder herunder Natura 2000-områder er relativt stor. Vurderingen af flagermus bygger på, at der ikke er særligt gode forhold for flagermus i lokalområdet, hvor møllerne ønskes opstillet (skovbryn og andre ledelinjer samt oplagte fourageringsområder). Det udelukker ikke helt kollisioner, men vi vurderer, at der vil være tale om så få, at det ikke får betydning for bestanden af flagermus hverken lokalt eller i større målestok. Undersøgelserne af fuglelivet En medarbejder havde været ude at observere fuglelivet i området i 2 timer! (17) Anbefaler, at undersøgelsen skulle være foretaget i efteråret på en af de store fugletrækdage. Resultatet ville være et ganske andet, og området er i forvejen ikke ornitologisk velundersøgt (16) Det konkluderes i VVM-rapporten, at projektet ikke har konsekvenser for naturen i områder, det kan ikke vides med sikkerhed på baggrund af de utilstrækkelige undersøgelser, og området er ikke ornitologisk velundersøgt (14) Der skal laves ordentlige undersøgelser, ikke kun 1 dag i en time (12) Der er ikke indhentet oplysninger om fugletrækruter for fugle omfattet af EU s Fuglebeskyttelsesdirektiv, uagtet at mølleområdet er planlagt på en hovedtrækrute for beskyttede fuglearter, der flyver i under 150m højde og VVM redegørelsen definerer området som en udpeget økologisk forbindelse mellem flere beskyttelsesområder (10). Området er efter vores oplysninger ikke placeret i en primær trækrute. Dog kan flere arter af gås træffes i området, men deres bestande er robuste både regionalt og nationalt. Det er rigtigt, at der er forskel på fuglenes aktiviteter alt efter årstid, men vi har taget udgangspunkt i eksisterende viden. I forhold til lovgivningen om VVM-redegørelser er der ikke krav om at fremskaffe ny viden på området.

6 Lavfrekvent støj Vindmøllefeltet ligger så tæt på naboerne, at støjen fra vindmøllerne antages at være væsentlig mere generende end støjen fra landbrug og trafik. Dette citat er hentet fra VVMrapporten, som ikke ser problemer i opstillingen. Det finder vi meget problematisk. Ikke mindst, fordi vindmøllestøj ikke aftager aften og nat, som øvrige støjkilder (14) I England har store møller en minimumsafstand på 3 km til nærmeste bolig, af hensyn til lavfrekvent støj, vindstøj og skygger fra vingerne. (1) Den store støjpåvirkning vil give et konstant støjhelvede døgnet rundt og kan give helbredsproblemer. (2) Flere indsigere mener, at godkendelsen af mølleprojektet skal udsættes til en rapport iværksat af Sundhedsministeriet og Miljøministeriet, som bliver offentliggjort i Rapporten undersøger, om det kan påvirke helbredet at være nabo til vindmøller. Resultatet vil give et ordentligt beslutningsgrundlag til at opsætte møllerne, når det er et så kostbart projekt og påvirker livskvaliteten for rigtig mange mennesker. (14), (12) og (11) Der henvises til en rapport udarbejdet af Aalborg Universitet i 2011, der omhandler lavfrekvent støj fra store vindmøller. Rapporten beskriver bl.a. at store vindmøller udsender mere lavfrekvent støj end små møller, og at støjen udbreder sig længere end normalt antaget. En anden problematik er, at ikke alle huse er isoleret til at kunne holde påvirkningen ude. Rapporten konkluderer, at det er nødvendigt med mere viden på området. (12) Hvorfor måles støjen ikke der hvor folk bor i stedet for ved jorden tæt på møllerne? Selvom loven giver kommunen mulighed for at stramme kravene til støjudvikling, har Næstved Kommune klart givet udtryk for ikke at ændre det. Vi er mennesker, også i udkants-næstved, vi vil ikke udsættes for eksperimenter med vores helbred. Og det fremgår ikke hvorfor støjgrænsen er højere i det åbne land (12) Kvindelige ansatte hos Lammefjordens Stauder har fået problem med deres cyklus, efter der er opsat store møller i nærheden. Håber, at en eventuel godkendelse af vindmølleprojektet vil blive udsat, indtil der forelægger dokumenterede undersøgelser af lavfrekvent støjs påvirkning på helbredet. (19) Genevirkningen fra trafik og landbrug i området vurderes i VVM-redegørelsen at være lav, og derfor vil støjen fra vindmøllerne blive væsentligt mere generende for de nærmeste naboer. Samtidig fremgår det dog af beregningerne, at støjen fra vindmøllerne overholder lovgivningens krav. Særligt når det gælder lavfrekvent støj, hvor grænsen er 20 db, er der en stor margin hos naboerne: den maksimale påvirkning er beregnet til 13,5 db (to naboer) ved en vind på 8 meter i sekundet. Netop på grund af den store margin, er der meget lille risiko for, at den nye undersøgelse af lavfrekvent støjs helbredseffekter kan få betydning. På virkningen hos naboer aftager gradvist med afstanden til møllerne og det er rigtigt, at man i andre lande er nået frem til en anden mindsteafstand, end den vi bruger i Danmark. Det er politisk bestemt af Folketinget.

7 Helbredsmæssige effekter af at arbejde et sted med lavfrekvent støj er ikke velbelyste. Tvedemose Champignon er imidlertid placeret ca. 960 meter fra den nærmeste vindmølle. Det svarer til naboen Sneserevej 28, hvor påvirkningen bliver 12,4 db ved 8 meter i sekundet. Når støjgrænsen til boliger er overholdt med så stor margin, vil støjen sandsynligvis heller ikke give problemer for arbejdsmiljøet. Til sammenligning er afstanden mellem Lammefjordens stauder og nærmeste vindmølle kun cirka 420 meter. Landskabet Der gøres indsigelser mod at opstille 149 m høje vindmøller på kanten af den sydsjællandske højderyg. Danmark har ikke mange landskabelige træk, men Mogenstrup Ås og Morænelandskabet omkring den er et af de store med højde op til ca. 123 m. Hvis så høje elementer placeres på det sted, mistes storheden i landskabet, og skalaforholdene i landskabet forsvinder. Henvisning til Akademiraadets anbefalinger til regeringen og kommunerne om at anlægge helhedsbetragtninger i placeringen af vindmøller (14) Udtrykker bekymringer for, hvordan møllerne vil påvirke roen i landskabet og naturoplevelsen af området (11) Det er rigtigt at de store møller vil påvirke landskabet væsentligt, og især i nærzonen vil de blive dominerende i forhold til landskabstrækkene. Vores helhedsvurdering er dog, at placeringen mellem Tappernøje og Bårse trods alt er mere robust end mange andre områder i kommunen. Landskabets skala er stor, og området er præget af lange linjer og store, sammenhængende landskabsrum. Denne type områder er som udgangspunkt de bedst egnede til store vindmøller. Visualiseringer i VVM-rapporten Der mangler visualiseringsfotos fra St. Røttinge (3) Der er flere dårligt valgte fotopositioner til visualiseringerne, det er steder hvor man ikke regner med at kunne se møllerne, og der mangler vinterbilleder, hvor der ikke er blade på træerne (14) Møllernes placering i landskabet vil virke anmassende og altdominerende og spolere glæden ved at færdes i naturen. Visualiseringerne, der blev vist på informationsmødet i maj, viser ikke møllevingernes bevægelse eller den konstante uro de skaber i landskabet. (12) Tvivler på visualiseringernes rigtighed, de placerede møller er alt for små på visualiseringerne og giver et forkert bilede af virkeligheden (10) Det er kommunens opfattelse, at visualiseringerne samlet set giver et rimeligt billede af, hvordan projektet kan komme til at påvirke naboerne og landskabet. Det er desværre ikke muligt at afdække alle vinkler og alle afstande. Nogle visualiseringer viser ganske rigtigt, at

8 møllerne ikke vil blive synlige fra netop det punkt. Den oplysning er der også vigtig i den samlede vurdering af projektet. Visualiseringerne viser ganske rigtigt, at møllerne fra nogle placeringer bliver meget dominerende. Det er ikke muligt at undgå, når så store møller skal placeres på land. Kulturhistorie Der gøres indsigelser mod konklusionen omhandlende samspillet mellem Snesere kirke og vindmøllernes placering. Kirken ligger yderst markant, højt og flot over landskabet mod vest og formidler topografisk stedets historie. Møllernes placering vil påvirke denne visuelle oplevelse. (14) Der gøres indsigelse mod formuleringen Det anbefales at få foretaget en arkæologisk undersøgelse inden arbejdet. Arkæologisk arbejde på området bør være et krav til bygherre, da der tidligere er registreret fortidsminder i området. (14) Det er rigtigt, at møllerne vil påvirke den samlede landskabsoplevelse herunder de kulturhistoriske træk. Det kan desværre ikke helt undgås i Danmark, hvor vi mange steder har udsigt til en eller flere landsbykirker. Dog mener vi i det konkrete projekt, at påvirkningen er acceptabel og ikke stor i forhold til oplevelsen af Snesere Kirke. Arkæologi skal altid respekteres, og hvis der (senest) ved anlægsarbejdet findes arkæologisk materiale, skal arbejdet stoppes indtil museet har haft lejlighed til at vurdere fundet. Dette gælder uanset formuleringen i VVM-redegørelsen og lokalplanen. Møllerne Møller i den størrelse hører til på havet og ikke på land (9) Kan Byrådet garantere, at møllerne uanset ejerskab aldrig vil overskride de lovede timers skyggekast (17) Begrebet skyggetimer er misvisende og burde i stedet formuleres refleksblink. Det korrekte ville være at fortælle, hvor mange glimt der kommer af møllevinger pr minut/time/døgn/år, fra solen står op, og til den går ned. (9) Der er en for stor økonomisk gevinst for vindmølleejeren i forhold til de tab og gener, der er for naboerne. (15) Der stilles spørgsmål til det valgte vindressourcekort i VVM-rapporten, som er målt i 50 m højde. Indsiger henviser til et kort som viser vindressourcerne i 100 m, hvilket er tættere på møllernes navhøjde. Kortet viser andre steder i kommunen, der vil være mere velvalgte til vindmøller (14) Møllernes højde er blevet ændret siden vindmølleplanen med m, er det i orden? (12)

9 Folketinget har vedtaget, at der i den kommende tid både skal opstilles møller på havet og på land. Det er derfor kommunernes opgave at finde egnede placeringer til de store møller på land. Vi er helt afhængige af, at private lodsejere ønsker at gennemføre vindmølleprojekter, hvis folketingets mål for vedvarende energi skal nås. Dette sker kun, hvis økonomien i projekterne er positiv. Naboer har mulighed for at søge værditabserstatning, og det vurderede tab skal blot være på min. 1 %. Energinet.dk administrerer denne ordning. Skyggetimer og refleksblink er to forskellige ting. Skyggetimer angiver, hvor mange timer skyggen fra møllen (tårn og vinger) vil falde på eller nær nabobeboelse. Reflekser er genskin fra vingerne. Dette regnes i praksis ikke som et stort problem, da vingerne er matte og derfor ikke reflekterer sollyset i særlig høj grad. Antallet af glimt eller vingeskygger vil nok ikke give en fornemmelse af påvirkningen. For de fleste vil det være væsentligt at vide, hvor mange minutter, skyggerne kan være generende. Dette fremgår af rapporten. I forhold til det aktuelle antal af skyggetimer, når møllerne er i drift, vil kommunen udforme vilkår for dette, så det sikres, at de anbefalede max. 10 skyggetimer overholdes. Det kan f.eks. ske ved at bede mølleejerne om dokumentation for vejrsituationen i de kritiske tidsrum. Vindmøllernes højde ligger indenfor rammerne i vindmølleplanen: meter. Vindressourcen på den udpegede placering i 100 meter er ikke blandt de bedste i Danmark. Alligevel vil der kunne produceres store mængder vedvarende energi. Folketingets mål på området kan ikke nås, hvis der kun opføres møller, der hvor vindressourcen er helt optimal. Typisk er disse steder også belagt med andre begrænsninger som f.eks. kystnærhedszone og naturområder. Placeringen af møllerne Opstillingen sker for tæt på Vordingborg Kommune, hvor borgerne ikke har mulighed for at gøre noget, hvis de følger sig generet af møllerne (11) Undrer sig over, at møllerne placeres så tæt på kommunegrænsen til Vordingborg og derved påvirker boliger i Vordingborg Kommune med unødigt støj fra vindmøller. Det foreslås at møllerne flyttes 50m mod nord, på den nye placering kan møllerne stadigvæk overholde støjkravene ved landsbyen St. Røttinge. (7) Er naboerne til møllerne, der bor i Vordingborg Kommune, blevet informeret? (6) Afviser, at den udpegede placering på Sydsjællands højderyg er velvalgt. Anbefaler i stedet andre placeringer i Kommunen ved de vestlige og til nød de østlige, kystvendte egne. Eller i stedet at investere i vindmøller i Vestjylland, hvor det er bedre vindenergimæssigt. (14) Flere kommuner har allerede afvist at opstille kæmpevindmøller, fx har Kolding Kommune afvist vindmøller i Trædeskov Bøge, et projekt som til forveksling ligner det i St. Røttinge.

10 Næstved Kommune er ikke forpligtet til at opsætte kæmpevindmøller, og klimaplanens målsætning kan opnås på andre måder fx via biomasse (12) Hensyn til naboer er varetaget uden at skele til, hvilken kommune de bor i. Skærpede støjkrav i Store Røttinge er medvirkende årsag til, at møllerne må placeres lidt længere mod syd end ellers. Naboer i Vordingborg Kommune er blevet orienteret på lige fod med øvrige borgere, og de har haft mulighed for at komme med spørgsmål og bemærkninger. Også Vordingborg Kommune er løbende blevet orienteret om planlægningen, og vindmølleplanlægningen i de to kommuner er koordineret. Offentliggørelsen af forslagene til planlægning er også blevet annonceret i lokalaviser i begge kommuner. Folketingets mål på området vedvarende energi kan ikke nås, hvis der kun opføres vindmøller i Vestjylland. Da vi udarbejdede vindmølleplan, blev en del potentielle placering valgt fra blandt andet på grund af hensynet til naboer, landskab og natur. I Næstved Kommune findes forholdsvis store, åbne landområder, og det er derfor oplagt, at Næstved Kommune skal være med til at løfte den opgave, Folketinget har stillet kommunerne. VVM Vurderer, at VVM-rapporten ikke er objektiv, den er for positivt ladet, anvender subjektive konklusioner og modererende udtryk, når kritisable forhold beskrives. Kommer med eksempler i indsigelsen. (14) Konklusionerne i VVM-redegørelsen er efter kommunens vurdering rigtige. Der kan selvfølgelig være forskelligt syn på, hvornår en påvirkning er væsentlig eller af mindre betydning. Kommunens opgave er at se overordnet på projektet og effekterne af det. Informationsmøde Klager over, at der til informationsmødet kun var positivt indstillet informationsmateriale tilgængeligt og ikke objektivt eller informationsmateriale fra modstandersiden. (14) Vi fik kun ukonkrete svar på alle spørgsmål, kommunen burde holde et nyt møde, så lokalbefolkningen føler sig hørt (9) Kritik af mangelfuldt borgermøde d. 30/5 2013, ønsker et nyt møde, da mødet blev afbrudt pga. en alarm og manglefulde svar på spørgsmål fra borgerne. Mangler uddybning af retsvirkningen for værditabsordningen, som blev mangelfuldt oplyst. Ønsker datoen for fremsendelse af klager forlænget pga. manglende sagsfremstilling. (4) På det offentlige møde fremlagde kommunen projektet og redegjorde for sin holdning til det. Eventuelle modstandere har så mulighed for at stille spørgsmål og komme med deres bemærkninger. Dem vil kommunen tage stilling til i den efterfølgende behandling af sagen. Det

11 sker blandt andet med denne hvidbog. Også efter mødet har der været lejlighed til at stille spørgsmål og tilkendegive sin holdning, hvilket mange heldigvis har benyttet sig af. Værditabsordningen administreres af Energinet.dk, og kommunen har ikke mulighed for at påvirke sagerne eller udsætte fristen. Kontrolbesøg fra kommunen Hvilke omkostninger/indtægter har kommunen ved opstillingen af møllerne, fx udgifter ved kontrolbesøg og behandling af klager mm.? (12) Kommunen har ikke oplyst omkring den årlige kontrol af møllerne, og hvordan klager over møllerne behandles. Opfordrer til, at der udarbejdes en tilsynsplan, så der er en klar plan for, hvad kommunen gør når støj/skygge overskrides. (12) Vindmølleberegningerne er foretaget af bygherre, indsiger er bekymret for uvildigheden. Bliver der foretaget kontrolmålinger, når møllerne er stillet op. Refererer til vindmøller ved Kyse, hvor Næstved Kommune ikke har reageret på naboklager og ikke har bedt vindmølleejeren om kontrolmålinger. (14) Omkostningerne på tilsyn med vindmøller har vi ikke tal på. For tiden bliver der dog færre og færre møller i takt med, at ældre, udtjente møller tages ned. Kommunen har ikke egentlige indtægter fra nye vindmølleprojekter, men vi har mulighed for at gennemføre oplysningsprojekter, rekreative projekter m.m., som efterfølgende kan finansieres af den såkaldte Grønne Ordning. Kommunen kan søge om kr. pr. installeret MW. Det svarer i dette tilfælde til kr. Næstved Kommune har ikke en fast praksis for, hvordan klager over vindmøller behandles. Vi skal dog reagere, hvis det er sandsynliggjort, at støjkravene ikke overholdes. Kommunen vil i forbindelse med den endelige VVM-tilladelse overveje, om der skal udarbejdes en nærmere procedure for tilsynet. Ansøgers beregninger er i praksis udført af vindmølleproducenten, og kommunen har gennemgået dem. Andet Der skal ikke kun henvises til internettet, hvis man søger materiale, ikke alle mestrer computeren. Ønsker papirformater frem for internettet. (9) Kritik af at kommunen ved for lidt om vindmøller, og kun har deres viden fra vindmølleproducenterne.(12) Hvor mange år skal vindmøllerne producere? 20 år, 40 år eller mere? Er der sat en tidsgrænse? (9)

12 Der mangler at blive fremlagt et kommuneplantillæg og en lokalplan omhandlende konsekvenserne for St. Røttinge sammen med fremlæggelsen af VVM-redegørelsen. (14) Overskuds el fra vindmøller sælges billigt til udlandet, hvis vi mangler el skal vi købe det dyrt i udlandet. Det er altså udlandet, der har glæde af danskernes vindmølleproducerede el. (12) Hvor meget CO 2 spares egentlig, når det ikke blæser, og der i stedet købes el fra udlandet, der er fremstillet via fossile brændstoffer. (14) Beboelsen på Hovedvejen 102 er brændt ned. Det vil sandsynligvis blive placeret nærmere de påtænkte vindmøller (13) Påpeger faktuelle fejl i lokalplanen: 1. Vindmølleområdet ligger ikke udenfor kystnærhedszonen 2. Lokalplanen omfatter ikke Habitat- og Ramsar-område 3. Området kan ikke tilkøres ad Engelholmvej, der slutter øst for Hovedvejen. Vedrørende materiale på internettet: Det er normal praksis, at materialet gøres tilgængeligt på internettet. Hvis det ikke er muligt for borgere at finde eller udskrive bestemt materiale, hjælper kommunen med papirudgaver. Vindmølleplanlægningen er ikke kun baseret på viden fra vindmølleproducenten. For eksempel er hele VVM-redegørelsen gennemgået af de relevante fagpersoner i kommunen. Vindmøllerne forventes at skulle producere elektricitet i år. Normalt sættes der ikke en tidsgrænse, men det kan lade sig gøre. Hvor meget CO 2 der spares, når det ikke blæser, er vanskeligt at svare på. Der har været perioder, hvor vi ikke har købt el i udlandet, selvom vindmøllerne ikke har leveret strøm. Herhjemme er der stadig kulfyrede kraftværker, og de kan levere mere, når der er brug for det i perioder. Køber vi el fra udlandet, kan noget af den stamme fra vandkraft eller vindmøller, så der findes ikke et entydigt svar. Prisen på vindmøllestrøm varierer ganske rigtigt en del, men vi ser det ikke som et problem, at vi til tider leverer klimavenlig el til nabolandende og på andre tidspunkter modtager el fra dem. VVM-redegørelsen indeholder et kommuneplantillæg, og i lokalplanforslaget findes ikke oplysninger, som ikke findes andet sted. Det er derfor vores opfattelse, at alle tre dele er blevet fremlagt både på kommunens hjemmeside og på det offentlige møde. Boligen på Hovedvejen 102 genopføres, og vi har fået oplyst, at den vil blive placeret i lidt større afstand fra vejen, men i så stor afstand fra vindmøllerne som muligt. Vedrørende faktuelle fejl i lokalplanen: kystnærhedszonen er udpeget specifikt på dette sted og slutter ved Hovedvejen. Arealet vest for hovedvejen er derfor ikke Kystnærhedszone. Habitat- og Ramsar-område er omtalt, fordi det er de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. Formuleringen vil blive genovervejet. Tilkørsel til området kan ske ved Engelholmvej. Formuleringen vil blive genovervejet.