Partnerprøven 28. januar OPGAVE 1 (vægtning 10 %)

Transkript

1 OPGAVE 1 (vægtning 10 %) Sæt kryds ved de korrekte svar/udsagn. Der kan være et eller flere korrekte svar/udsagn for hvert spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. I hvilke tilfælde kan en advokat undlade at foretage daglig regulering mellem det samlede klienttilsvar og det samlede indestående på klientbankkonti? a) Når alle bogføringskyndige medarbejdere på kontoret har ferie. b) Når kontoret er ferielukket. c) Kun i weekender og helligdage. 2. Hvor ofte skal advokaten som minimum tilskrive klienten renter af indestående på klientbankkonto? a) En gang om måneden. b) En gang i kvartalet. c) En gang om året. 3. Når en advokat i forbindelse med den daglige regulering konstaterer, at der i forhold til det samlede tilsvar står for meget på klientbankkontiene, kan advokaten: a) Undlade at gøre noget så længe der står mere på klientbankkontiene end det samlede tilsvar. b) Udligne det for meget indestående ved at betale advokatfirmaets egne driftsudgifter på et tilsvarende beløb. c) Udligne det for meget indestående beløb ved at overføre beløbet til advokatens driftskonto i et pengeinstitut. 4. En advokat har i forbindelse med en inkassoforretning på vegne af en klient modtaget kr. som indsættes på en særskilt klientbankkonto. Beløbet modtages d. 3. januar 2014 og afregnes overfor klienten d. 14. januar Banken tilskriver 13 kr. i renter for perioden. Den modtagne rente: a) Skal afgives til klienten. b) Skal ikke afgives til klienten. 5. Advokat Rasmussen er kurator i et konkursbo. I boet indgår en værdipapirbeholdning. Afkastet af værdipapirerne (renter og udbytter): a) Er relateret til formueforvaltning og kan derfor indbetales på en særlig konto i pengeinstitut. b) Skal betragtes som tilsvar og indbetales på en klientbankkonto. 6. Hvornår må advokaten rette direkte henvendelse til modparten? a) Altid. b) Når modparten ikke er repræsenteret af advokat. c) Når modpartens advokat ikke reagerer gennem længere tid d) Når advokatens egen klient giver samtykke hertil. 7. Hvornår må en advokat ikke true med at indberette en debitor til et register over dårlige betalere? a) Når advokaten har til hensigt at fortsætte sagen ved domstolene. b) Når fordringen bestrides af debotor, og indsigelsen ikke kan afvises. c) Når hverken advokat eller kreditor har adgang til at indberette til et sådant register. 1

2 8. Hvilken beskrivelse dækker bedst Advokatsamfundets aktiviteter og kompetenceområde? a) Advokatsamfundet er advokaternes interesse og brancheorganisation. b) Advokatsamfundet er en institution, der har til formål at arbejde for advokaters uafhængighed og faglige kompetence, føre tilsyn med advokater og virke til gavn for det danske retssamfund. c) Advokatsamfundet har til hovedformål at sikre en af statsmagten uafhængig ensartet og tæt kontrol med overholdelsen af de særlige advokatpligter og varetage advokaternes kommercielle interesser. 9. Hvilke(n) af de tre nedennævnte fuldmagter giver advokaten ret til på vegne klienten at modtage et beløb, der kommer til udbetaling til klienten? a) Procesfuldmagt. b) Advokatfuldmagt. c) Oppebørselsfuldmagt. 10. I hvilke(t) af nedennævnte tilfælde må en advokat påtage sig en opgave for en klient? a) Når klienten retter henvendelse direkte til advokaten. b) Når en anden advokat på vegne klienten retter henvendelse til advokaten. c) Når en revisor eller anden rådgiver for klienten retter henvendelse til advokaten. d) Når en offentlig myndighed retter henvendelse til advokaten. OPGAVE 2 (vægtning 55 %) Advokat Andersen har gennem en længere årrække repræsenteret ejendomsselskabet Skovsø ApS ved selskabets gennemførelse af investeringer i fast ejendom. Advokat Andersens opgaver har helt overvejende bestået i en juridisk gennemgang af vilkårene for diverse investeringsprojekter og berigtigelse af selskabets køb og salg af fast ejendom. I sommeren 2012 skiftede Skovsø ApS ejer, idet selskabet blev solgt til den multinationale koncern CLR Group Ltd. Andersen har siden ejerskiftet ikke modtaget nye sager fra Skovsø ApS, og har således afsluttet den sidste sag for selskabet medio Direktøren for Skovsø ApS har beklaget situationen, da han har været meget tilfreds med Andersens indsats, men har fra den nye ejer fået pålagt i hvert fald foreløbigt at anvende koncernens faste advokatforbindelse i Danmark. Advokat Andersen har netop fået en henvendelse fra entreprenørfirmaet Storbyg A/S i anledning af, at dette selskab har udført et par større opgaver for Skovsø ApS, og da Skovsø ApS nu nægter at betale for de gennemførte entrepriser. Skovsø ApS tilbageholder betydelige beløb af entreprisesummerne for to byggeopgaver, og Storbyg A/S ønsker advokat Andersens bistand til at gennemføre voldgiftssager mod Skovsø ApS. Storbyg A/S har oplyst, at Skovsø ApS tilsyneladende ikke er repræsenteret af en ekstern advokat i de to byggesager, idet alle henvendelser vedrørende konflikten er kommet direkte fra afdelingschef i Skovsø ApS, advokat Hans Hansen. Storbyg A/S er pt. svag på likvider grundet Skovsø ApS store tilbageholdelser, og har derfor som en integreret del af anmodningen om bistand tilbudt advokat Andersen honorar efter følgende model: Hvis sagerne overvejende tabes, modtager Andersen honorar i form af aktier i Storbyg A/S svarende til 2 % af selskabskapitalen. Hvis sagerne overvejende vindes, modtager Andersen sædvanlig afregning efter 2

3 medgået tid etc. ved bankoverførsel. Andersen er bevidst om, at hvis sagerne tabes vil aktierne i Storbyg formentlig kun have en ganske beskeden værdi. 1) Kan advokat Andersen påtage sig sagerne for Storbyg A/S på de nævnte vilkår? (Svaret skal begrundes, vægtning 70 %) Advokat Andersen har gennem 2012 og 2013 repræsenteret en landmand, Lauge List, i en retssag vedrørende mælkekvoter. Lauge List var imidlertid på så økonomisk svage fødder, at han den 15. januar 2014 blev erklæret konkurs, og kurator anmodede straks om at få udleveret Andersens sagsakter vedrørende denne retssag, idet kurator snarest skulle beslutte, om konkursboet ville indtræde i den verserende sag. Advokat Andersen havde ikke afregnet nogen del af sit honorar, og tilbageholdt derfor materialet indtil konkursboet havde indbetalt hans salær samt advokatfirmaets udgifter til retsafgift og oversættelser. 2) Var advokat Andersen berettiget til at tilbageholde sagsakterne? (Svaret skal begrundes, vægtning 15 %) Andersen var endvidere advokat for et ejendomsaktieselskab i økonomiske problemer. Selskabet ejede én erhvervsejendom, som var udlejet til én lejer, som var nødlidende og ikke længere betalte leje. Som følge heraf havde ejendomsselskabets bank opsagt engagementet. Situationen var bekymrende for de ti aktionærer i ejendomsselskabet, og Andersen havde to gange i løbet af efteråret 2013 modtaget henvendelse fra advokat Dollerup, der repræsenterede en af de utilfredse aktionærer, og som ønskede at modtage oplysninger om selskabet med henblik på at foretage forskellige undersøgelser. Advokat Dollerup afgik pludselig ved døden nytårsaften 2013, og hans advokatkollega Kristiansen overtog sagen for den utilfredse aktionær. Efter gennemgang af sagen kunne advokat Kristiansen konstatere, at advokat Dollerup havde rettet henvendelse til advokat Andersen to gange i 2013, men Kristiansen kunne ikke finde nogen besvarelse heraf. Advokat Kristiansen genfremsendte derfor Dollerups seneste mail til advokat Andersen. Andersen svarede, at han havde haft kontakt med advokat Dollerup vedrørende de to forespørgsler, og at han anså dem for besvaret. Advokat Kristiansen anmodede om at få en redegørelse for, hvad besvarelserne, der var afgivet mundtligt, bestod af, hvilket advokat Andersen nægtede. 3) Er advokat Andersen forpligtet til at besvare henvendelser fra aktionærerne som advokat for ejendomsaktieselskabet? (Svaret skal begrundes, vægtning 15 %) OPGAVE 3 (vægtning 35 %) Advokat Gorm Grann blev i november 2013 opsagt fra sin stilling som husadvokat i en mellemstor dansk virksomhed, der beskæftiger sig med vedvarende energi. Han besluttede sig for at starte som selvstændig advokat pr. 1. januar 2014 i et kontorfællesskab med i forvejen fire advokater med forskellige specialeområder. Det var Granns forventning, at hans fremtidige arbejdsopgaver hovedsageligt ville bestå af rådgivning i forbindelse med større vindmølle- og solcelleprojekter, men også varetagelse af retssager og voldgiftssager inden for dette område. Som nystartet ville han endvidere være parat til at arbejde som underentreprenør for de andre advokater i fællesskabet, således at han fakturerer de andre advokater efter tidsforbrug for det arbejde, han udfører på deres sager. 3

4 1) Er advokat Grann som selvstændig advokat forpligtet til at have et klientbogholderi og klientbankkonti i et pengeinstitut? (Svaret skal begrundes, vægtning 20 %) 2) Kan Grann uden risiko for klienternes midler placere en eventuel klientbankkonto i den lokale bank, hvor han personligt skylder over en mio. kr., eller vil han med fordel kunne vælge en anden bank? (Svaret skal begrundes, vægtning 10 %) 3) Redegør for advokat Granns pligt til indsendelse af erklæring(er) efter klientkontovedtægten til Advokatrådet i (Svaret skal begrundes, vægtning 25 %) Allerede i starten af januar 2014 udarbejdede advokat Grann et juridisk notat for kontorfællen, advokat Hans Hasselbak, som blev afleveret den 13. januar sammen med en faktura på kr. ekskl. moms. Advokat Hasselbak har et indestående på klientbankkontoen på kr. på den omhandlede sag, da klienten har indbetalt et depositum. 4) Vil det være i overensstemmelse med klientkontovedtægten, hvis Hasselbak betaler Granns faktura med midler fra klientbankkontoen? (Svaret skal begrundes, vægtning 25 %) Hasselbak har i forbindelse med en retssag modtaget en indbetaling til samleklientbankkontoen den 15. december 2013 på kr. fra sin klient. Renten på bankkontoen er 1 % pa. Klienten tabte sagen, og Hasselbak skal den 29. januar 2014 afregne domsbeløbet til modparten samt afregne sit eget salær. 5) Kan Hasselbak undlade at afregne renter af beløbet efter en eller flere af bestemmelserne i klientkontovedtægtens 7? (Svaret skal begrundes, vægtning 20 %) 4

5 RETTEVEJLEDNING OPGAVE 1 (overordnet vægtning 10 %) 1. I hvilke tilfælde kan en advokat undlade at foretage daglig regulering mellem det samlede klienttilsvar og det samlede indestående på klientbankkonti? a) Når alle bogføringskyndige medarbejdere på kontoret har ferie. b) Når kontoret er ferielukket. x c) Kun i weekender og helligdage. 2. Hvor ofte skal advokaten som minimum tilskrive klienten renter af indestående på klientbankkonto? a) En gang om måneden. b) En gang i kvartalet. c) En gang om året. x 3. Når en advokat i forbindelse med den daglige regulering konstaterer, at der i forhold til det samlede tilsvar står for meget på klientbankkontiene, kan advokaten: a) Undlade at gøre noget så længe der står mere på klientbankkontiene end det samlede tilsvar. b) Udligne det for meget indestående ved at betale advokatfirmaets egne driftsudgifter på et tilsvarende beløb. c) Udligne det for meget indestående beløb ved at overføre beløbet til advokatens driftskonto x i et pengeinstitut. 4. En advokat har i forbindelse med en inkassoforretning på vegne af en klient modtaget kr. som indsættes på en særskilt klientbankkonto. Beløbet modtages d. 3. januar 2014 og afregnes overfor klienten d. 14. januar Banken tilskriver 13 kr. i renter for perioden. Den modtagne rente: a) Skal afgives til klienten. x b) Skal ikke afgives til klienten. 5. Advokat Rasmussen er kurator i et konkursbo. I boet indgår en værdipapirbeholdning. Afkastet af værdipapirerne (renter og udbytter): a) Er relateret til formueforvaltning og kan derfor indbetales på en særlig konto i pengeinstitut. b) Skal betragtes som tilsvar og indbetales på en klientbankkonto. x 6. Hvornår må advokaten rette direkte henvendelse til modparten? a) Altid. b) Når modparten ikke er repræsenteret af advokat. x c) Når modpartens advokat ikke reagerer gennem længere tid x d) Når advokatens egen klient giver samtykke hertil. 7. Hvornår må en advokat ikke true med at indberette en debitor til et register over dårlige betalere? a) Når advokaten har til hensigt at fortsætte sagen ved domstolene. b) Når fordringen bestrides af debotor, og indsigelsen ikke kan afvises. x c) Når hverken advokat eller kreditor har adgang til at indberette til et sådant register. x 5

6 8. Hvilken beskrivelse dækker bedst Advokatsamfundets aktiviteter og kompetenceområde? a) Advokatsamfundet er advokaternes interesse og brancheorganisation. b) Advokatsamfundet er en institution, der har til formål at arbejde for advokaters uafhængighed og faglige kompetence, føre tilsyn med advokater og virke til gavn for det danske retssamfund. c) Advokatsamfundet har til hovedformål at sikre en af statsmagten uafhængig ensartet og tæt kontrol med overholdelsen af de særlige advokatpligter og varetage advokaternes kommercielle interesser. x 9. Hvilke(n) af de tre nedennævnte fuldmagter giver advokaten ret til på vegne klienten at modtage et beløb, der kommer til udbetaling til klienten? a) Procesfuldmagt. b) Advokatfuldmagt. c) Oppebørselsfuldmagt. x 10. I hvilke(t) af nedennævnte tilfælde må en advokat påtage sig en opgave for en klient? a) Når klienten retter henvendelse direkte til advokaten. x b) Når en anden advokat på vegne klienten retter henvendelse til advokaten. x c) Når en revisor eller anden rådgiver for klienten retter henvendelse til advokaten. d) Når en offentlig myndighed retter henvendelse til advokaten. x OPGAVE 2 (overordnet vægtning 55 %) SPØRGMSÅL 1 (vægtning 70 %) Kan advokat Andersen påtage sig sagerne for Storbyg A/S på de nævnte vilkår? (Svaret skal begrundes) Spørgsmålet berører to aspekter af reglerne om interessekonflikt, nemlig AER nr. 2 og 3 henholdsvis AER nr. 8 (aktiebaseret honorar) En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. Sådanne situationer foreligger altid, når: 2) en advokat bistår en part efter tidligere at have bistået modparten i sagen, 3) en advokat bistår klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne kan benyttes i en anden af sagerne. Dette gælder, selvom advokaten ikke bistår klienterne på samme tid, 8) en advokat indgår aftale med klienter eller andre om, at han skal modtage salær i form af aktier eller andre ejerandele i et selskab, hvor aktierne eller andelenes værdi vil blive påvirket af resultatet i sagen. Dette gælder også andre tilfælde, hvor der indgås aftaler om en sådan vederlæggelse, hvis dette ville kunne påvirke advokatens uafhængighed og personlige integritet under udførelsen af hvervet. Advokat Andersen repræsenterer ikke to klienter med i samme sag, og situationen er derfor ikke omfattet af AER nr. 2. Advokat Andersen har tidligere repræsenteret Skovsø ApS, og det afgørende er derfor, præcis hvilke opgaver advokat Andersen har haft for Skovsø ApS og hvilke information om selskabet, som Andersen i den 6

7 forbindelse er i besiddelse af. Reglerne om interessekonflikt, herunder AER nr. 3, skal sikre, at den tidligere klient ikke lider skade ved, at advokaten kan benytte fortrolig viden til gavn for den nye klient. Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at advokat Andersen primært har bistået Skovsø ApS med at vurdere investeringsprojekter og berigtige køb og salg af fast ejendom. Der foreligger således ingen oplysninger om, at advokat Andersen har indblik i Skovsø ApS byggeprojekter, byggesager eller entreprisesager i øvrigt. Det tidligere klientforhold er derfor ikke til hinder for, at Andersen kan påtage sig sagen på vegne af Storbyg A/S. Storbyg A/S har tilbudt Andersen en usædvanlig afregningsmodel. Advokaten bliver tilbudt at modtage aktier i selskabet, hvis værdi tydeligvis vil blive påvirket af sagens udfald. Uanset at aktiebetalingen kun kommer på tale i situationen, hvor sagerne tabes og aktierne derfor er påvirket negativt, er ordningen i hvert fald ordlyden i modstrid med AER nr. 8. Den gode besvarelse kan diskutere, om det har nogen betydning, hvornår klientforholdet til Skovsø ApS er afsluttet. Den forløbne tid kan have betydning i relation til en eventuel viden, som advokat Andersen måtte være i besiddelse af. Jo længere tid, der går, jo mindre aktuel er Andersens eventuelle viden, og jo mindre sandsynligt er det, at oplysningerne har relevans. Det har ingen betydning, om BoligByg ApS har benyttet anden advokat i sine entreprisesager, eller om selskabets interne advokat, Hans Hansen, har varetaget disse sager. Oplysningen om Hans Hansen understøtter det synspunkt, at advokat Andersen ikke har rådgivet BoligByg ApS om entreprisesager, og at han derfor ikke er i besiddelse af relevant viden. Den gode besvarelse kan diskutere om situationen er omfattet af AER nr. 9: 9) en advokat bistår en klient i en sag, hvis han uden at repræsentere modparten i den konkrete sag har et fast klientforhold til denne, Advokat Andersen har haft et fast klientforhold til BoligByg ApS, men dette er ophørt. Direktørens oplysning om, at BoligByg foreløbigt skal benytte en anden advokat, kan betyde at BoligByg senere vil vende tilbage til Andersen, men Andersen er ikke i relation til interessekonfliktreglerne bundet heraf. Den gode besvarelse kan inddrage appearance-hensynet: Reglerne om interessekonflikter har til en vis grad til formål at positionere advokater som uafhængige rådgivere. Det kan derfor spille ind i vurderingen af en interessekonflikt, om forholdet udefra set kan give det indtryk, at advokaten ikke handler som en loyal og uafhængig rådgiver. Der er dog ikke holdepunkter for, at appearance-hensynet i denne sag skal spille en afgørende rolle. I relation til salæraftalen kan den gode besvarelse reflektere over, hvorvidt det forhold, at en vundet sag ikke betyder, at Andersen modtager aktier (der herefter er steget voldsomt i værdi), men udelukkende et almindeligt honorar, ændrer på resultatet. Hensynet bag bestemmelsen i AER nr. 8 er, at sikre advokatens uafhængighed af klienten. De tilbudte vilkår kan gøre Andersen utilbøjelig til at anbefale forlig i sagen, da et forlig efter omstændighederne vil føre til, at Andersen modtager aktie-lodsedlen i stedet for et salær. I en sådan situation vil Andersens personlige interesse i sagen kunne medføre, at han anbefaler at gennemføre voldgiftssagerne med den deraf forøgede chance for egen gevinst, selvom Storbyg A/S muligvis 7

8 vil være bedre tjent med et forlig på f.eks. 45 % af det påstævnte beløb. Vilkårene er dermed ikke i overensstemmelse med god advokatskik. SPØRGSMÅL 2 (vægtning 15 %) Var advokat Andersen berettiget til at tilbageholde sagsakterne? (Svaret skal begrundes) Det følger af Advokatnævnets praksis, at Andersen som udgangspunkt er berettiget til at udøve tilbageholdsret i sagsakter for sit salær. Tilsvarende har Andersen tilbageholdsret for så vidt angår positive udgifter, her retsafgift og oversættelser. Udøvelse af tilbageholdsretten må imidlertid ikke medføre risiko for, at der lides et retstab. Konkursboet har i den konkrete sag behov for materialet for at vurdere, hvorvidt konkursboet vil indtræde i retssagen. Det bør derfor konkluderes, at Andersen skulle have udleveret akterne. Kendelse af 7. september I forbindelse med en salærklage klagede X over, at advokat A havde tilbageholdt hendes sagsakter til sikkerhed for sit salær. Nævnet godkendte advokatens salær og udtalte følgende vedrørende klagen over manglende udlevering af sagsakterne: Advokatnævnet fandt, at en advokat var berettiget til, til sikkerhed for sit salær, at tilbageholde sagsmateriale i det omfang dette kunne ske, uden at advokatens klient herved risikerede at lide retstab. Som følge af det anførte frifandt nævnet advokat A for den rejste klage. Den gode besvarelse kan diskutere betingelsen vedrørende retstab nærmere. Det kan nævnes, at kurator kan søge fristforlængelse, idet kurator har en saglig grund hertil. Kurator har imidlertid stadig brug for at få materialet udleveret, med mindre det over tid kan findes i konkursboets papirer. Den gode besvarelse kan endvidere nævne, at det ikke gør nogen forskel for Andersens forpligtelse til at udlevere materialet, at forespørgslen kommer fra kurator og ikke Lauge List personligt, da der er tale om materiale, som kurator utvivlsomt har ret til at modtage. SPØRGSMÅL 3 (vægtning 20 %) Er advokat Andersen forpligtet til at besvare henvendelser fra aktionærerne som advokat for ejendomsaktieselskabet? (Svaret skal begrundes) Andersen er advokat for ejendomsaktieselskabet og er efter reglerne om god skik forpligtet til at varetage ejendomsaktieselskabets interesser og løbende underrette ejendomsaktieselskabet bestyrelsen eller eventuelt direktionen om sagsforløb mv. Manglede besvarelse af henvendelser fra klienten kan udgøre smøl i strid med god advokatskik. Kravet om besvarelse fremsættes ikke på vegne af en klient, men af en aktionær, og der er derfor ikke en ubetinget pligt til for Andersen at besvare henvendelsen. Den gode besvarelse kan anføre, at aktionæren kan rette henvendelse til ejendomsaktieselskabet. Ejendomsaktieselskabet er Andersens klient, og anmoder ejendomsaktieselskabet Andersen om at besvare henvendelsen, kommer en sådan anmodning fra klienten, og der kan blive tale om en overtrædelse af reglerne for god advokatskik smøl afhængig af det konkrete hændelsesforløb, antal rykker mv. 8

9 Den gode besvarelse kan herudover drøfte, om Andersen kan komme i en konflikt med tavshedspligten, hvis han afgiver fortrolige oplysninger til en anden end klienten (tavshedspligt falder uden for pensum). SPØRGSMÅL 4 (vægtning 10 %) Vil det have betydning for bedømmelsen af spørgsmålet, hvis det forudsættes at henvendelsen tidligere er besvaret? (Svaret skal begrundes) Hvis Andersen har besvaret advokat Dollerups to forespørgsler mundtligt, vil Andersen formentlig ikke kunne pålægges at reagere derudover, idet det ikke kan være Andersens problem, at Dollerup ikke har lavet et notat om svaret. SPØRGSMÅL 5 (vægtning 30 %) Har advokaterne handlet i overensstemmelse med god advokatskik i relation korrespondancen om klagesagen? (Svaret skal begrundes) Begge advokater inddrager betingelser vedrørende adfærdsklage i kommunikationen. Advokat Kristiansen først truer med at klage og dernæst gennemfører klagen. Trusler om og indgivelse af en adfærdsklage kan efter omstændighederne være en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis advokaten går længere end berettiget varetagelse jf. AER 17. Andersen afviser at samarbejde, med mindre adfærdsklagen trækkes tilbage. Advokater skal som udgangspunkt acceptere, at klager over deres adfærd indbringes for og behandles af Advokatnævnet. Hvis besvarelsen af spørgsmål 3 har konkluderet, at advokat Andersen var forpligtet til at besvare henvendelsen fra Kristiansen, bør det her konkluderes, at truslen om klage og selve klagen ikke går videre en berettiget varetagelse. Omvendt hvis besvarelsen konkluderede, at der ikke var pligt til at svare. Andersens betingelse om tilbagekaldelse af klagen er ikke i overensstemmelse med god skik. Den gode besvarelse kan for så vidt angår begge advokater indeholde bemærkning om, at de skridt, der tages, skal være aftalt med klienten. Besvarelsen kan endvidere henvise til princippet i Advokatnævnets kendelse af , hvor en advokat fik en bøde for at have truet med politianmeldelse, såfremt en adfærdsklage ikke blev trukket tilbage. OPGAVE 3 (overordnet vægtning 35 %) SPØRGSMÅL 1 (vægtning 20 %) Er advokat Grann som selvstændig advokat forpligtet til at have et klientbogholderi og klientbankkonti i et pengeinstitut? (Svaret skal begrundes) 9

10 En advokat er jf. KKV 1, stk. 1, kun forpligtet til at have klientbogholderi og klientbankkonto, hvis advokaten har betroede midler. Advokaten kan vælge at tilrettelægge sine arbejdsgange på en måde, hvor advokaten ikke kommer i besiddelse af klienters eller tredjemænds penge. Advokat Grann er således ikke forpligtet til at oprette klientbogholderi og klientbankkonti alene fordi han starter som selvstændig advokat. KKV 1, stk. 1. Enhver advokat og ethvert advokatselskab, som oppebærer penge for en klients eller tredjemands regning, skal have indrettet bogholderiet således, at det til enhver tid kan vise de enkelte mellemværender samt størrelsen af advokatens henholdsvis selskabets samlede tilsvar af betroede penge (klienttilsvaret). Den gode besvarelse inddrager de i opgaven nævnte sagstyper: I de rene rådgivningsopgaver vil der ikke være klientmidler involveret, og i de tvistige sager kan advokat Grann selv lægge ud for retsafgifter mv. inden disse opkræves hos klienten, ligesom Grann kan sørge for, at domsbeløb mv. betales direkte til/fra klienten. SPØRGSMÅL 2 (vægtning 10 %) Kan Grann uden risiko for klienternes midler placere en eventuel klientbankkonto i den lokale bank, hvor han personligt skylder over en mio. kr., eller vil han med fordel kunne vælge en anden bank? (Svaret skal begrundes) Det følger af KKV 3, stk. 1, litra a, at banken ikke kan søge sig fyldestgjort i indeståender på advokatens klientbankkonti. Det er således uden risiko for klientmidlerne, hvis advokat Grann vælger sin sædvanlige bank. KKV 3, stk. 1. Klientbankkonti kan kun oprettes i pengeinstitutter, som ved en af Advokatrådet godkendt erklæring har forpligtet sig til at overholde følgende bestemmelser: a. Uanset muligt andet mellemværende med advokaten, advokatselskabet eller nogen af advokatens eller selskabets klienter skal pengeinstituttet ikke ved modregning eller på anden måde kunne disponere over noget på en klientbankkonto indestående beløb, som er fornødent for at dække advokatens eller advokatselskabets tilsvar til tredjemand for betroede penge. SPØRGSMÅL 3 (vægtning 25 %) Redegør for advokat Granns pligt til indsendelse af klientkontoerklæring(er) efter klientkontovedtægten til Advokatrådet i (Svaret skal begrundes) Advokat Grann skal indsende to klientkontoerklæringer i 2014, en almindelig såkaldt løbende erklæring pr. 31. december 2013 og en starterklæring som følge af opstart af ny advokatvirksomhed. Erklæringen pr. 31. december 2013 skal indsendes i medfør af KKV 10, stk. 1, og starterklæringen i henhold til KKV 11. KKV 10. Advokatrådet fastsætter med passende varsel en frist, inden for hvilken alle advokatselskaber, der eksisterede, samt alle advokater, der havde beskikkelse, den 31. december det foregående år, skal indsende en erklæring om størrelsen af advokatselskabets eller advokatens samlede tilsvar af betroede penge pr. denne dato til Advokatrådet. Advokatrådet kan bestemme, at erklæringen skal afgives på en særlig formular, og at erklæringen skal afgives elektronisk. 10

11 Stk. 2. Advokatrådet udsteder en formular, betegnet Formular I, som anvendes af a. advokater, der personligt og direkte er ejere af eller interessenter i en advokatvirksomhed, og som i det foregående år har haft tilsvar af betroede midler, og b. advokatselskaber, der i det foregående år har haft tilsvar af betroede midler. Erklæringen skal underskrives af advokaten eller for advokatselskabet af de tegningsberettigede og være forsynet med oplysninger og attest fra en statsautoriseret eller registreret revisor. Advokatselskabet eller advokaten skal til brug for udarbejdelsen af erklæringen meddele sin revisor de fornødne oplysninger, jf. 15. Stk. 3. Advokatrådet udsteder en formular, betegnet Formular II, som anvendes af a. advokater, der ikke personligt i det foregående år har haft tilsvar af betroede midler, herunder ansatte advokater, uanset om de ejer selskabsandele, og b. advokatselskaber, der ikke i det foregående år har haft tilsvar af betroede midler. Erklæringen skal underskrives af advokaten eller for advokatselskabet af de tegningsberettigede. KKV 11. Enhver advokat, der begynder selvstændig advokatvirksomhed ved etablering af ny advokatvirksomhed eller ved overtagelse af hidtil af en anden advokat drevet advokatvirksomhed, skal inden 1 måned herefter skriftligt meddele dette til Advokatrådet. Stk. 2. Inden seks måneder efter påbegyndelse af selvstændig advokatvirksomhed skal advokaten til Advokatrådet indsende en kort redegørelse om tilrettelæggelsen og førelsen af advokatens bogholderi. Erklæringen skal være forsynet med attest fra en statsautoriseret eller registreret revisor. Advokatrådet kan bestemme, at erklæringen skal afgives på en særlig formular, og at erklæringen skal afgives elektronisk. Den gode besvarelse nævner, at advokat Grann var virksomhedsansat pr. 31. december 2013 og derfor ikke havde noget tilsvar af betroede midler pr. denne dato eller i det forløbne år. Grann skal derfor anvende Formular II, nul-erklæring til afgivelse af den løbende erklæring jf. KKV 10, stk. 3. Den gode besvarelse kan nævne, at fristen for den løbende erklæring er 31. marts 2014 og fristen for starterklæring er 30. juni SPØRGSMÅL 4 (vægtning 25 %) Vil det være i overensstemmelse med klientkontovedtægten, hvis Hasselbak betaler Granns faktura med midler fra klientbankkontoen? (Svaret skal begrundes) Fakturaen kan betales med midler på klientbankkontoen i medfør af KKV 5, stk. 1, litra a eller litra b. KKV 5. På klientbankkonto må kun hæves: a. Beløb, som udbetales til en klient eller for en klients regning. b. Beløb, som advokaten eller advokatselskabet har til gode hos en klient i henhold til bogført mellemværende, der berettiger til modregning. c. Beløb, som efter opgørelse og afstemning overstiger advokatens eller advokatselskabets samlede tilsvar. Stk. 2. Beløb, som hæves i henhold til stk. 1, litra a eller b, må ikke overstige tilsvaret over for klienten. Stk. 3. Beløb, som hæves i henhold til stk. 1, litra b eller c, skal indsættes på advokatens eller advokatselskabets driftskonto i pengeinstitut. Stk. 4. Salærer må, selv om de er indtjent, ikke hæves på klientbankkontoen, uden at salæret samtidig bogføres, og faktura tilstilles klienten. Advokat Hasselbak må vælge, om han vil lade honoraret til advokat Grann indgå i sin egen fakturering af klienten, således at det ikke fremgår for klienten at Grann har været underleverandør, eller om klienten skal betale fakturaen på samme måde som f.eks. en udgift til en skønsmand. 11

12 I førstnævnte tilfælde kan betaling ske i henhold til KKV 5, stk. 1, litra b, dog er det en forudsætning, at advokat Hasselbak udsteder en faktura til klienten og fremsende denne, jf. KKV 5, stk. 4. I sidstnævnte tilfælde kan der ske betaling i henhold til KKV 5, stk. 1, litra a. Den gode besvarelse omtaler, at det følger af KKV 5, stk. 3, at advokat Granns faktura hvis Hasselbak selv udsteder faktura ikke kan betales direkte fra klientbankkontoen, men at der først skal ske overførsel til Hasselbaks egen driftskonto. SPØRGSMÅL 5 (vægtning 20 %) Kan Hasselbak undlade at afregne renter af beløbet efter en eller flere af bestemmelserne i klientkontovedtægtens 7? (Svaret skal begrundes) Besvarelsen bør gennemgå de enkelte bestemmelser i KKV 7 i forhold til de konkrete oplysninger: - Beløbet står på samleklientbankkonto, og der er derfor ikke pligt til at afregne den indvundne rente i medfør af KKV 7, stk Renten af kr. i 45 dage er ved 1 % i rente ca. 925 kr. - Beløbet har stået mere end 14 dage. - Tilsvaret har i hele perioden været mere end kr. Advokat Hasselbak kan derfor ikke undlade at afregne renter. KKV 7. Enhver advokat og ethvert advokatselskab har pligt til, medmindre særlig aftale foreligger, at afgive indvundne renter af sit tilsvar over for en klient eller anden berettiget person efter de i stk. 2-7 anførte regler. Stk. 2. Har klienters midler været separeret på særskilt klientbankkonto, er rentebeløbet uanset nedenstående regler den på den særskilte konto indvundne rente. Stk. 3. Rentebeløb under 100 kr. er ikke omfattet af pligten til at afgive rente. Stk. 4. Der afgives ikke rente, såfremt afregning sker senest 14 kalenderdage efter beløbets modtagelse. Stk. 5. Der afgives ikke rente i perioder hvor tilsvaret ikke overstiger kr. Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 4 og 5 afgives der rente, hvis undladelse heraf fører til et for den berettigede urimeligt resultat. Stk. 7. Renten tilskrives ved sagens afregning, dog mindst en gang om året. 12