Tidslinjer, kirkehistorie og de bibelske fortællinger
|
|
- Birgit Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidslinjer, kirkehistorie og de bibelske fortællinger IT-færdighedsniveau Udarbejdet af: Rasmus H. K. Welling
2 Indhold Mål for modulet Hvorfor tidslinje med IT? Hvorfor Timerime? Timerime og Fælles Mål Hvad er Timerime? Grundlæggende værktøjer Mere avancerede værktøjer Praktisk anvendelse 3 færdighedsniveauer Et konkret eksempel Didaktiske overvejelser / Praktiske fif Andre idéer til kristendomskundskab Timerime tværfagligt Timerime i andre fag
3 Mål for modulet: Gennem dette modul vil du lære at: Lave tidslinjer med siden onlineprogrammet timerime.com (herunder indsætning af tekst, billeder og videos). Bruge Timerime til at skabe overblik over kirkehistorie og bibelske fortællinger. Bruge Timerime som en integreret del af din undervisning i kristendomskundskab.
4 Du vil desuden se eksempler på, hvordan du kan: Bruge Timerime til at udnytte kristendomskundskabs indbyggede tværfaglighed og skabe sammenhæng mellem de humanistiske fag. Bruge Timerime i andre fag. Der tages udgangspunkt i kristendomskundskab på mellemtrinnet, men modulet viser også, hvordan man trinvist kan udbygge elevernes brug af programmet frem mod (og i) overbygningen.
5 Hvorfor tidslinje med IT? En tidslinje på computer er væsentligt lettere at tage med fra år til år end fx vægplancher, der bliver støvede eller falder ned og ødelægges. Man slipper for at printe billeder/tekst ud og klippe-klistre, når tidslinjen ligger online. Det er på computer let at skrive, men ikke mindst redigere og udbygge de begivenheder, man ønsker i sin tidslinje.
6 Hvorfor Timerime? Timerime giver muligheder for at lave både kortere og længere beskrivelser af begivenheder i tidslinjen, samt indsætte både billeder og videos fra fx youtube. Programmet understøtter desuden det danske alfabet i hele brugerfladen. Timerime kan både bruges fælles i klassen, men også af den enkelte elev. Timerimes tidslinjer kan printes ellers lægges direkte ud til afvikling på en hjemmeside eller fx intra. Det er let at få en flot finish og inddrage forskellige medier med Timerime.
7 Timerime og Fælles Mål: Timerime kan hjælpe med at opfylde følgende Fælles Mål, hvor eleverne skal kunne: gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. (Fælles Mål, Kristendomskundskab 6. klasse) Desuden vil eleverne efterhånden som de selv får mere ansvar for tidslinjerne blive i stand til at: identificere deres behov for information sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål citere og referere korrekt fra forskellige kilder. (Fælles Mål, IT- og mediekompetencer Informationssøgning)
8 Hvad er Timerime? Timerime er et online program, der giver mulighed for at lave en tidslinje fx perioder, begivenheder og personer. Der kan endvidere krydres med kortere eller længere tekster, flere billeder pr. begivenhed, lydfiler eller videos. Du kan her se et eksempel på en tidslinje over dansk kirkehistorie:
9 Grundlæggende værktøjer I denne video kan du se, hvordan du opretter en tidslinje og indsætter begivenheder/personer/perioder: Vejledning 1 - Åbner Youtube i et nyt vindue I denne video kan du se, hvordan du uploader billeder til programmet og lægger dem ind i tidslinjen: Vejledning 2 - Åbner Youtube i et nyt vindue
10 Mere avancerede værktøjer I denne video kan du se, hvordan du indsætter en video fra Youtube i din tidslinje: Vejledning 3 - Åbner Youtube i et nyt vindue I denne video kan du se, hvordan du indsætter en lydfil fra youtube i din tidslinje: Vejledning 4 - Åbner Youtube i et nyt vindue HUSK! Du har mulighed for at indsætte din tidslinje på en hjemmeside ved at bruge programkoden, som du finder i værktøjslinjen. Hvordan du skal bruge koden, er meget afhængig af, hvor du ønsker at udgive din tidslinje. Du kan prioritere visningen af billeder ved at vælge forskellige zoomlevels. Det er dog en god idé at lade alle være i niveau (level 1), indtil du er færdig med tidslinjen.
11 Praktisk anvendelse 3 færdighedsniveauer Overordnet set kan man et skoleforløb igennem udarbejde en tidslinje for klassen. Denne kunne udelukkende være i kristendomskundskab, men det er oplagt at lave den fælles med historie og evt. andre fag (Mere herom senere - Se dias Timerime og tværfaglighed). Man kunne lade eleverne arbejde ud fra en model med 3 færdighedsniveauer i brug af tidslinjen se de følgende 3 dias. Hvert niveau bygger videre på det foregående.
12 1. niveau: Som afslutning på et forløb snakker man med eleverne om, hvilke årstal/begivenheder/personer, der skal med i tidslinjen. Derefter bruger man en projektor/smartboard (evt. lavpraktisk på tavlen..) og i fællesskab laver en beskrivelse af hvert punkt, der skal tilføjes på tidslinjen. Den endelig formulering er på dette tidspunkt ikke så vigtig (det kan altid rettes), men det er afgørende, at eleverne får vist/repeteret den viden, de har fået under forløbet. Når beskrivelserne er på plads, skal eleverne på nettet finde billeder, som de synes passer til tidslinjens punkter. Det er her vigtigt, at man snakker med dem om, hvilke kriterier et billede skal leves op til. Billeder gemmes fx på fællesdrevet eller uploades til intra. Herefter kan man tage en samtale om, hvilke billeder, der er egnede, og hvilke der ikke er.
13 2. niveau: Som afslutning på et forløb snakker man med eleverne om, hvilke årstal/begivenheder/personer, der skal med i tidslinjen. Denne gang er det imidlertid eleverne, der får til opgave at skrive teksterne til tidslinjen både overskriften, den korte tekst og den længere uddybende tekst. De skal fortsat finde billeder til tidslinjen. Indsætning af tekst og billeder i Timerime er ligeledes deres opgave. Læreren opstiller på forhånd kriterier for, hvad et punkt på tidslinjen skal indeholde og gør eleverne bekendt med det!
14 3. niveau: Eleverne får før et undervisningsforløb til opgave at sætte sig ind i en bestemt begivenhed, person eller periode. Der skal derefter (som i niveau 2) udarbejdes et eller flere punkter til tidslinjen måske denne gang med krav om brug af en video eller et lydklip. Læreren opstiller fortsat kriterier for indholdet.
15 Hele klassen behøver ikke nødvendigvis følges ad i niveauer, hvilke åbner gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Visse forløb egner sig ikke til niveau 3, da det kræver en vis selvforvaltning og forforståelse hos eleverne ligesom det er ret tidskrævende, hvilket kan være en ulempe i overbygningen. Som opstart på et givent forløb kan man selvfølgelig også vælge at lave en (hel eller delvis) færdig tidslinje, som man bruger som støtte for et indledende oplæg om emnet.
16 Et konkret eksempel Man har i en 6. klasse arbejdet med Reformationen i Danmark, og ønsker nu som afslutning på forløbet at få sat nogle punkter ind i tidslinjen. Dette kunne fx være: Grevens Fejde Reformationen indføres Den første komplette danske bibel Christian d. III s bibel Martin Luther Hans Tausen Poul Helgesen Frederik d. I Christian d. II Christian d. III Disse punkter sættes nu på ind tidslinjen. Elevernes arbejdsform og opgaver afhænger af, hvor de befinder sig i de tre færdighedsniveauer, eller hvad der er passende til emnet.
17 Didaktiske overvejelser / praktiske fif Man skal på forhånd opstille nogle retningslinjer for, hvornår, hvordan og hvem, der må rette i det enkelte punkt på tidslinjen. Er dette vanskeligt, kan man nøjes med at bruge kommentarfeltet, men det skal man naturligvis også opstille klare retningslinjer for, så konflikter udgås. Hvis man ønsker at sikre sig, at eleverne hele tiden er bevidste om de kriterier, man har opstillet for punkter på tidslinjen, kan man oprette en wiki, hvor kravene ligger. Eleverne skal således først skrive i den og få det godkendt (af læreren eller den øvrige klasse), før teksten indsættes i Timerime. Dette giver også mulighed for at flere let kan redigere den samme tekst. Vejledning og flere idéer til brug af wikis her: Q4&hl=da
18 En af de få ulemper ved Timerime er, at flere brugere ikke kan redigere den samme tidslinje. Dette kan imidlertid løses ved, at klassen får et fælles brugernavn og password. Alternativt kan man bruge hvor man kan lave fælles redigering. Desværre understøtter den ikke æ, ø og å i hele brugerfladen Det kan være en fordel ikke kun at arbejde med én overordnet tidslinje. Hvis man fx beskæftiger sig med Grundtvig, kan man lave en separat tidslinje med de vigtigste begivenheder og værker i hans liv.
19 Andre idéer til kristendomskundskab Man kan benytte Timerime til at skabe overblik over centrale bibelske fortællinger, fx påskens begivenheder, som kan virke uoverskuelige at få styr på. Påskens vigtigste hændelser er: Indtoget i Jerusalem Den sidste Nadver Getsemane Have (Jesu tvivl / tilfangetagelsen) Jesus for Rådet Peters fornægtelse Jesus for Herodes Jesus for Pilatus Tornekroningen Korsbæringen Korsfæstelsen og Jesu død Gravlæggelse Genopstandelsen
20 Disse begivenheder sættes ind i tidslinjen og beskrives kort. Eleverne skal dernæst vælge et eller flere kunstværker, der illustrerer hver begivenhed, så de bliver bevidste om de forskellige fremstillinger og opfattelser af historierne. Hvis man her beder eleverne også bruge moderne kunst, trænes de også i at genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger (jf. Fælles Mål). Endelig skal de finde og indsætte bibelteksten der passer til fx fra: ibelenonline.aspx
21 Man kunne ligeledes vælge at lave en tidslinje over bibelens fortællinger om fx Jesus, David, Moses, Abraham eller andre af de centrale personer fra Det Gamle eller Nye Testamente (GT og NT). Her kunne eleverne også give deres bud på, hvad meningen med historierne er (jf. Fælles Mål). I et større perspektiv kunne Timerime bruges til at skabe overblik over rækkefølgen af vigtige hændelser i eller personer i GT og NT.
22 Timerime tværfagligt Da kristendommen er en grundlæggende faktor i vores kultur har den en indbygget naturlig tværfaglighed: Faget gennemsyrer på godt og ondt historie/samfundsfag og ikke mindst dansk litteraturhistorie, film- og billedkunst. Fælles Mål for 9. klasse peger således på, at eleverne skal kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Det er derfor oplagt i løbet af overbygningen at klassen udarbejder en fælles tidslinje i fagene dansk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Denne kunne indeholde: Perioder, begivenheder, personer og værker. Eleverne vil på den måde gradvist for udbygget deres faglige viden og forståelse for sammenhængen i fagene.
23 Timerime i andre fag Både i musik og billedkunst indgår det som en del af Fælles Mål at have kendskab til hhv. musik- og kunsthistorie. Dette kendskab kunne opnås ved at udarbejde en tidslinje. I dansk kan man få overblik og handlingen i en bog eller film ved at indsætte højdepunkter (fx fra berettermodellen) i en tidslinje. I stedet for årstal kunne man i stedet skrive sidetal eller tidskode. Billederne kunne være selvproducerede eller evt. screenshots. Ligeledes i dansk kunne man producere sine egne billedfortællinger ved hjælp af kamera/mobiltelefon og tekst. I stedet for årstal kunne man bruge 10,20,30.. osv.
24 Alle billeder stammer fra wikipedia commons eller er skærmdrops fra timerime.com. Forfatter: Rasmus H. K. Welling Har du spørgsmål til modulet, kontakt:
Evaluering i kristendomskundskab
Evaluering i kristendomskundskab IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Rasmus H. K. Welling Indhold Mål for modulet Hvorfor IT og hvorfor Jeopardylabs? Jeopardylabs og Fælles Mål Eksempler på konkret
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereHanna Cohen s Holy Communion
Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereKristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereNR. 66 VER. 2, LUDUS WEB
NR. 66 VER. 2, LUDUS WEB DEN 15. DECEMBER 2011 INDHOLD Undervisningsbeskrivelser og studieplaner Grundbegreber Forskellige arbejdsgange Forløb først Forløb sidst Arbejde via skemabrikker (parallelle forløb)
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mere1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?
Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet
Læs mereLeder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mereDet sprogpædagogiske kørekort 2012/2013. Modul 2: Blog for begyndere
Det sprogpædagogiske kørekort 2012/2013 Modul 2: Blog for begyndere Ana Acosta og Christoph Schepers Indholdsfortegnelse Gloseliste... 2 Log på bloggen (punkt 1-3) 3 Opret og rediger en side med undersider
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs merePia Schiermer, Underviser ved UNI-C og Amtscentrene 2 pia@schiermer.dk
Pia Schiermer, Underviser ved UNI-C og Amtscentrene 2 Bloggen er et online medie for både de store og de små, høje og lave, lange og brede. Bloggen er for alle på nettet også de andre. En blog, også kaldet
Læs mereFORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE
FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare
Læs mereMålstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Læs mereLæseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereKom godt i gang med Fronter
1 Kom godt i gang med Fronter. Introduktion for studerende på den Sundhedsfaglige diplomuddannelse Kom godt i gang med Fronter Introduktion for studerende på den Sundhedsfaglige diplomuddannelse Sådan
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereVi er kirken. 1. episode. En storyline af Niels-Peter Jacobsen og Edith Mark
Vi er kirken En storyline af Niels-Peter Jacobsen og Edith Mark Vi er kirken er en storyline, som skal give konfirmander anledning til at arbejde med fænomenet kirke. Hvad er en kirke? Hvad sker der i
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereLærervejledning til SøgSmart
Lærervejledning til SøgSmart Kære lærer Du sidder med lærervejledningen til SøgSmart, et digitalt, interaktivt informations søgningsværktøj. Ved at bruge SøgSmart får eleverne styrket deres kompetencer
Læs merePicasa Web. En ressource i SkoleIntra. Version: August 2012
Picasa Web En ressource i SkoleIntra Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er PicasaWeb?...4 Kom på!...5 Google-konto...5 Når du er logget ind: Indstillinger...5 Når du er logget ind: Upload...6
Læs mereVejledning til personlige funktioner på MIT DANSKE ARK ( eksklusive profil og cv) Indholdsfortegnelse:
Vejledning til personlige funktioner på MIT DANSKE ARK ( eksklusive profil og cv) Indholdsfortegnelse: Side 2: Nyheder valg til personligt nyhedsbrev, Mine Nyheder og visning på enkeltsider Side 3: Funktionen
Læs mereEvaluering i kristendomskundskab 2. IT-færdighedsniveau: 123 4 5
Evaluering i kristendomskundskab 2 IT-færdighedsniveau: 123 4 5 Udarbejdet af: Rasmus H. K. Welling September 2011 Indhold Mål for modulet Hvorfor IT? Hvad er Bighugelabs? Bighugelabs og Fælles Mål Hvordan
Læs mereINKLUDERET EVALUERING. Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering
INKLUDERET EVALUERING Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering 1 Undervisningsprocessen Statements For den der ikke ved hvilken havn han styrer imod, er ingen vind gunstig
Læs mereDer findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.
Værdighedspolitikken 2016 Forord- Værdighed Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi taler
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereKOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF
10/28/2015 KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF Af Nichlas, Lizette, Jake og jonas indholdsfortegnelse Inledning... 3 Problemformulering... 3 Om SAF.... 3 Brainstorming for SAF... 3 Valg af idé.... 4 Færdige produkt...
Læs mereKundeværdi og værdistrømme
DI-version 2012-07-04 KV Kundeværdi og værdistrømme 2-1-1 - KV - Kaizenlederens Vejledning - 2012-07-047-04 Alle rettigheder tilhører DI. side 1 af 8 Instruktion til kaizenlederen Rettigheder DI ejer alle
Læs mereDette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male-
3. årgang 1-2 lektioner Læringsmål aglighed: Mulighed for tværf matematik Maleri og collage: Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og eleven har viden om farvelære.
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereUndervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse
M E L L E M A F D. Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse Det følgende er faste elementer i undervisningen. Planlægningen og placeringen i årsplanen er med til at sætte rammen
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereKrystalkugle eller tikkende bombe. Strategier til klodens overlevelse i musik, poesi og visuelle medier
Krystalkugle eller tikkende bombe. Strategier til klodens overlevelse i musik, poesi og visuelle medier Et undervisningsforløb udarbejdet af konsulent, cand.mag. Birgitte Nygaard, november 2010 Klima i
Læs mereUdkast til værdighedspolitik 2016-17
Udkast til værdighedspolitik 2016-17 Indhold Borgmesterens forord... 2 Værdighed i Greve Kommune... 2 Temaer... 2 1. Livskvalitet... 3 2. Selvbestemmelse... 3 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereBrug af elevproducerede screencasts i et delvist virtuelt tekstlæsningsforløb
Brug af elevproducerede screencasts i et delvist virtuelt tekstlæsningsforløb af Sophie Ege Faglige mål At analysere og fortolke antikke tekster; at identificere, forklare og forholde sig til væsentlige
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereVA V LGFA F G A HUMM M ELT L O T FTESKOLEN 20 2 12 1-20 2 13 1
VALGFAG HUMMELTOFTESKOLEN 2012-2013 2013 Til elever i 7. - 8. klasse og deres forældre Folkeskoleloven giver elever i 8. og 9. klasse et tilbud om at vælge valgfag. Men hvad er valgfag for noget?... det
Læs mereIntro - Std.Arb. Version: 2014-12-11
Noterne til værktøjet indeholder de supplerende informationer og emner, som underviser kan anvende til at opnå en dybere indsigt i værktøjet. Noterne bør erstattes af undervisers egne erfaringer og oplevelser
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereFormularskabeloner i SkoleIntra
Formularskabeloner i SkoleIntra Formularskabeloner i bl.a. elevplaner Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er en formularskabelon?...4 Hvorfor bruge formularskabeloner?...4 Opret en skabelon...5
Læs mereFORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE
FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE Vi vil anbefale deltagerne på 10-kæmperne at træne tre gange om ugen, hvilket vil sige, at det vil være godt, hvis du træner yderligere én gang om ugen
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereAnsøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk
Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen
Læs mereSkriv en kommunikationskontrakt
Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Kristendom
Årsplan Skoleåret 203/4 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Årsplan Kristendomskundskab. årgang 203/204
Læs mereGuide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo
Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo Indhold: A. Oprettelse af profil på Endomondo B. Oprettelse af selve ruten C. Redigering af oprettet rute D. Oprettelse af interessepunkter
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereLæremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse
Læremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse Dorthe Koch 02-11-2007 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Målene for elevernes kompetence udvikling... 4 Mål for elevernes
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mere