Læremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse
|
|
- Hedvig Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse Dorthe Koch
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Målene for elevernes kompetence udvikling... 4 Mål for elevernes IT viden i team SOSU-H... 4 Introduktion til elevintra Elevernes IT forudsætninger... 6 Logbogen i social- og sundhedshjælperuddannelsen... 4 Læremiddel... 6 Læringssyn... 9 Læreprocesser Pædagogisk merværdi Konklusion
3 Indledning Jeg underviser på en social- og sundhedsskole, vi har ingen IT - handleplan, IT - mål for elever eller lærer og anvender ikke junior PC - kørerkort. Det vil også fremgå af opgaven, hvilke ting IT kompetencer vi i mit team har fokus på at eleverne arbejder med i uddannelses forløbet, det er dog ikke formuleret som mål, og er heller ikke på nogen måde udtryk for en fælles holdning på skolen. På skolen arbejder vi ud fra metoden Problem Baseret Læring, dette er også beskrevet i lærerplanen. Det betyder at eleverne i en stor del af undervisningstiden arbejder i grupper, grupperne er på 4 5 elever. Vi er organiseret i teams og vejleder på tværs af faggrupper, der er som regel to vejledere på et tema. Jeg er bevidst om, at det kræver, at jeg laver et samarbejde med den kollega, som jeg deler temaet med, fordi mit projekt naturligvis får indflydelse på hans vejledning også. Logbogsskrivningen er beskrevet i uddannelsens lærerplan, der er altså krav om at alle elever gennem hele uddannelsen skriver logbog dagligt. Hensigten er at give eleverne et redskab til at tænke over teori og praksis og sammenhænge herimellem både i forhold til det eleverne oplever og lærer i såvel skole som praktikperioder. Logbogen bruges til refleksion over både faglige og personlige kompetencer. Eleverne skal når de er i praktik være i stand til at anvende IT, derfor mener jeg, det er vigtigt at vi på skolen også forsøger at anvende IT, så bredt som muligt for at hjælpe eleverne til at kunne se muligheden for anvendelsen af IT i deres hverdag. Jeg skal være opmærksom på, hvilke kompetencer eleverne har i forhold til IT, min erfaring er at eleverne er gode til sidemandsoplæring, hvis ikke grupperne er for store. Jeg kan også gøre brug af tilbuddet om ekstra IT undervisning, som eleverne har mulighed for at få om morgenen inden undervisnings start, her vil de svageste elever kunne få hjælp til at lærer f.eks. simple funktioner i Word, dette foregår på skolens bibliotek og undervisningen varetages af bibliotekaren. Problemformulering Kan anvendelsen af logbøger i elevintra styrke elevernes arbejde med de personlige, faglige og sociale kompetencer i social- og sundhedshjælperuddannelsen. Min tanke er at logbøgerne kan give en pædagogisk merværdi, fordi vi som vejledere får mulighed for at følge elevernes udvikling gennem uddannelsesforløbet. En sideeffekt kan være at der frigives tid til andre opgaver i undervisningstiden. Når jeg anvender IT er der også mulighed for at eleverne kan gøre brug af skolens læringscenter, hvor bibliotekaren kan være behjælpelig med støtte til de elever som måtte have brug for dette, hvilket igen kan frigive tid til andre pædagogiske opgaver i undervisningen. 3
4 Logbogen i social- og sundhedshjælperuddannelsen, på Sosu Nord Logbogen bruges til at dokumentere elevernes læring gennem uddannelsen den fremlægges ikke på klassen, men kommenteres af kontaktlæreren. Og danner udgangspunkt for uddannelsessamtalerne i både skole- og praktik perioder. Logbogen er ikke en dagbog, og skal være åben for at lærere eller vejledere, sammen med eleverne kan støtte eleverne i deres faglige og personlige udvikling. Logbogen skal først og fremmest indeholde elevernes faglige overvejelser, dvs. overvejelser over faglig teori og praksis, dine faglige og personlige mål i uddannelsesforløbet og rollen som socialog sundhedshjælperelev. Kravene til indholdet i logbogen er at eleven beskriver deres observationer, refleksioner og perspektivering. I introduktionsugen gennemgår kontaktlæreren tankerne bag logbogen og hvilke krav og forventninger vi har til logbogens indhold. Der udleveres et skrift til eleverne med eksempler på hvorledes logbogen kan skrives. Dette skrift lægges også ind i klassearkivet, så eleverne altid har mulighed for at finde dokumentet igen. Målene for elevernes kompetence udvikling Personlige kompetencer Sociale kompetencer Faglige kompetencer Mål for elevernes IT viden i team SOSU-H Vi har, i mit team over et par år arbejdet med at integrere skoleintra og elevintra. Vi har med udgangspunkt i elevernes forudsætninger prøvet at opstille nogle mål, som stort set alle elever vil kunne nå. Eleverne skal lærer: : at skrive logbog på elevintra 4
5 at finde rundt på platformen at arbejde med Word dokumenter og oploade disse til aktuelle mapper på elevintra Introduktion til elevintra. Introduktionen er altid skemamæssigt placeret i den første uge af uddannelsen. Eleverne kan finde deres skemaer og de skal også her skrive deres logbog dagligt, derfor er det vigtigt at de hurtigt bliver i stand til at bruge elevintra. Introduktionen er fastlagt til 3 lektioner indholdet er - At kunne logge på skolens netværk - Gemme dokumenter i egen mappe på skolens drev - At kunne logge på elevintra - Finde og oprette samlemapper - Skemaer - Logbøger - Links - Arbejdsrum - Afdækning af behovet for ekstra hjælp til IT Introduktionen finder sted i skolens edb-lokale, hvor der 16 computere, en projektor og en lærermaskine. Klassen er typisk på 25 elever, til IT - introduktionen deles eleverne i to. Således den anden halvdel af klassen har naturfag. Dette er hensigtsmæssigt, fordi alle eleverne så har mulighed for at sidde ved en maskine. Efter introduktionen til elevintra, er der stadig mulighed for at få hjælp til IT. De elever som har et meget ringe kendskab til IT tilbydes et kursus i brug af basale elementer i Word. Der er hver tirsdag og torsdag mulighed for at få hjælp til IT på skolen bibliotek, her er der primært skolens bibliotekar der tager sig af eleverne. Bibliotekaren er vejledt om, hvorledes eleverne forventes at bruge elevintra i skoleperioderne. Lærerne i klasserne er også i stand til at hjælp eleverne med brugen af elevintra.. Derudover ved jeg at der i forbindelse med PBL- arbejdet finder en del sidemandsoplæring sted. 5
6 Elevernes IT forudsætninger Der er tale om elever der er i gang med uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Eleverne er i alderen fra 17 til 59 år, deres baggrund er vidt forskellig, nogle har en ungdomsuddannelse andre ikke. Kendskabet til IT er også meget forskelligt, nogle er god til at bruge for uddannelsen relevante programmer, andre tør næsten ikke tænde en computer af skræk for at ødelægge noget. Elevernes erfaringer med tidligere skolegang er også meget forskellige, alt fra gode til rigtig dårlige oplevelser. Der er to - sprogede elever med ringe kendskab til det danske sprog og den danske undervisningskultur, ordblinde elever, elever som ikke de sidste 10 til 15 år læst faglitteratur. Ikke alle elever har på forhånd kendskab til det arbejde de skal ud i. Det er derfor en nødvendighed at vi laver undervisningsdifferentiering. Læremiddel Læremidlet jeg her vil gå i dybden med er logbøger i elevintra. Elevere arbejder dog også med samlemapper, præsentationsmapper og arbejdsrum i elevintra, der er således flere emner eleverne skal arbejde med i elevintra. Den enkelte lærer kan selv oprette og indrette logbogen så den passer til det tema eller fag der arbejdes med. I dette tilfælde er det elever på hjælperuddannelsen, som skal skrive logbøger. Jeg har valgt at bygge logbogen op med afsnit til hvert tema i uddannelsen, jeg har indsat støtte spørgsmål til logbogsskrivningen. Jeg har valgt at lave en logbog for 1. Skoleperiode og en til 2. Skoleperiode, for overskuelighedens skyld. Vi har i teamet i fællesskab udarbejdet nogle retningslinjer for logbogsskrivningen, det er dette materiale jeg har brugt som udgangspunkt for støttespørgsmålene. Når først jeg har lavet skabelonen til logbogen, kan jeg fremover kopiere denne til hver enkelt elev, derfor er det nemt fremover at oprette logbøger fremover. 6
7 Eleverne har mulighed for at anvende kursistintras værktøjslinje i deres logbogsskrivning, dvs. de kan lave fed skrift, kursiv, smileys i deres skrivning. Mange af eleverne er meget glade for at understrege deres skriverier med billeder ol. Når eleverne skriver i logbogen har de samtidig mulighed for at læse kommentaren fra vejlederen. Hvilket er en hjælp, når eleverne skal blive bedre til at skrive logbog. 7
8 Det er også muligt for de svage elever at skrive deres logbog i et Word - dokument, hvor der er mulighed for at anvende stavekontrollen, og derefter sende deres skrift til platformen. Aflevering af logbogen Når eleven har skrevet i logbogen og har opdateret logbogen efter et tema, har de mulighed for at aflevere logbogen til vejlederen. Det er muligt at sende en besked til de vejledere der har adgang til elevernes logbog. Anvendes denne mulighed er det dog nødvendigt at være opmærksom på at eleverne ikke kan skrive i logbogen ej heller i andre temaer i logbogen, før vejlederne igen har aktiveret logbogen. Kollegaerne I mit team har vi en fælles holdning om at eleverne skal skrive logbog i elevintra. Vi har aftalt at der som minimum gives respons efter hvert tema, hvilket vil sige cirka hver 14. Dag. Der er selvfølgelig behov for at alle vejledere i teamet har interesse i at anvende logbøgerne i elevintra. 8
9 Word Word er et af de mest anvendte skriveprogrammer i verden. Stort set alle elever har kendskab til Word, når de starter på skolen, derfor er det en naturlig del af undervisningen. For de læse skrive svage elever er der megen hjælp at hente, fordi de kan anvende stavekontrollen i Word. Der bliver en ensartethed i deres skriverier, det kan læses af dem selv og andre. Også her finder der en del sidemandsoplæring sted, på alle niveauer af anvendelsen. Enkelte elever har også glæde af at gøre brug af i deres arbejde med tekstskrivning. Anmeldelse af logbogen i elevintra Logbogen i elevintra, kræver at man selv laver et indhold og beslutter sig til, hvordan skal indrettes, det mener jeg er en fordel, fordi den enkelte underviser kan lave logbogen og give den det indhold og særpræg som man måtte ønske. Når først skabelonen er på plads, er det nemt fremover at kopiere logbogen, til andre elever. Det mest tidskrævende er at få lavet skabelonen, derefter er det begrænset hvor meget tid det kræver, at oprette logbøgerne. Er man vant til at bruge personaleintra og elevintra har man gode forudsætninger for at oprette logbøgerne, da ikonerne ol er ens. Som vejleder er det nemt at se, at eleverne har været inde i logbogen, fordi der udfor logbogen med elevens navn kommer et lille rødt flag. Eleverne får en samlet let læselig logbog, som hvis der er afsnit nok, er overskuelig, for eleverne er let tilgængelig og de kan hurtigt få et overblik over hvad de har arbejdet med i de enkelte temaer eller fag. Det kan være en ulempe at eleverne ikke kan skrive i logbogen, hvis de får den afleveret, især hvis kontaktlæreren som har mulighed for at åbne logbogen igen ikke er på skolen i en periode. Jeg har desværre oplevet at serven er til tider har været ustabil om aftenen, hvilket betyder at eleverne kan have svært ved at logge på elevintra og gemme deres dokumenter. Der kan ske teknisk fejl som gør at logbøgernes indhold slettes. Alt i alt syntes jeg at logbogen i elevintra, fungere rigtig fint, der har hos os ikke været de store problemstillinger i at indføre logbogsskrivningen i elevintra. Læringssyn Skolen har i lærerplanen beskrevet synet på læring således 9
10 - Læring er en personlig og individuel proces - Læring udvikles af og i sociale sammenhænge - Læring er en aktiv, selvvalgt og selvtilrettelagt proces Læreprocesser Læreprocessen er meget individuel for eleverne, som jeg delvist har beskrevet under elevernes forudsætninger. Den største del af eleverne kan efter den mundtlig - og IT introduktionen til logbogen gå i gang med at skrive logbog. Dog kan der i starten være tildens til at de skriver dagbog, derfor er det vigtigt at der er en del respons på eleverne arbejde med logbogen i starten af 1. Skoleperiode. Vi har på social- og sundhedshjælperuddannelsen en del elever, som har vanskeligt ved at skrive. Årsagen til disse vanskeligheder kan skyldes ordblindhed, disse elever får hjælp af skolens læselærer. Der imod har vi også en stor gruppe af elever, som ikke har skrevet ret meget siden de for en del år siden gik ud af folkeskolen, disse elever har også ofte dårlige oplevelser med det at gå i skole. Denne gruppe får som regel lov til at starte med at skrive dagbog, fordi det er positivt for deres læring og selvtillid at de blot selv får skrevet noget. Her er det specielt vigtigt med repons og evt. samtale med eleven om problemerne. Er der tale om elever med indlæringsblokeringer kommer de til samtale med læselæren og den udvidede pædagogiske vejleder. Kontaktlæren er naturligvis også en del af denne indsats. Pædagogisk merværdi Som jeg ser det giver anvendelsen af logbogen i elevintra, en pædagogisk merværdi især fordi der åbnes mulighed for en større grad af undervisnings differentiering, hvilket en er nødvendighed på social- og sundhedshjælperuddannelsen da elevernes forudsætninger for at deltage i undervisningen er meget forskellige. Eleverne uanset deres faglige niveau, får en oplevelse af at være mere set og at de har en tættere kontakt med deres kontaktlære. Mange elever er meget blufærdige omkring deres håndskrift, hvilket ikke er tilfældet når de skriver på platformen. De elever som har svært ved at stave kan gøre brug af skriveprogrammet Word og derefter sende dokumentet til platformen. 10
11 Ved at flytte logbogsskrivningen fra klasselokalet til mere fredelige omgivelser, evt. hjemme, får eleverne et større fagligt udbytte af skriverierne. Samtidig frigives der tid til andre ting i undervisningstiden, som f.eks. hjælp til logbogsskrivningen. En del elever har svært ved at komme i gang med logbogsskrivning, med et fagligt indhold. Kontaktlæreren har mulighed for at følge elevernes læring helt tæt. Eleverne har en oplevelse af at blive set og hørt, i modsætning til tidligere, hvor en elev fra gruppe fremlagde hver morgen. Som tidligere nævnt frigives der tid i undervisningen til andre ting. Eleverne har mulighed for at sidde i fred og ro, eventuelt hjemme og skrive i logbogen. Det er muligt for eleverne at skrive direkte i browseren, så anvendelsen af logbogen stiller ikke særlige krav til elevernes software. Eleverne ved altid, hvor de kan finde deres logbøger. Eleverne er glade for at anvende logbogen i elevintra, det giver et godt overblik over deres lærerproces og den udvikling de har været igennem. Dog er det vigtigt at eleverne i starten af uddannelsen får respons lidt oftere, for at få eleverne godt i gang med logbogsskrivningen. Eleverne har brug for at vide hvordan det fungere og om de arbejder rigtigt med logbogen. Konklusion Anvendelsen af IT kan og skal i social og sundhedshjælperuddannelsen være tilrettelagt, således at eleverne får mulighed for at bruge IT, hvis de har evner og interesse i dette. Samtidig skal de ikke IT stærke elever have mulighed for at gennemføre uddannelsen. Derfor kan underviseren ikke planlægge og gennemføre undervisning, som udelukkende er baseret på IT, fordi elevernes forudsætninger er meget forskellige og der findes ingen krav til IT anvendelse bekendtgørelsen. Der skal være mulighed for at de IT svage elever kan få hjælp til at styrke deres kompetencer, hvilket de kan gøre i samarbejde med skolens bibliotekar. Anvendelsen af logbogen fungere godt, det er dog ikke alle elever der i første omgang ser det som en hjælp, men snarer som en belastning. Der har de på sidste par hold været et ønske om at kunne fortsætte med at skrive logbog i elevintra i praktikperioden, det er muligt for eleven at skrive logbog i elevintra. Hvis blot jeg som vejleder opretter en logbog til praktikperioden, det eneste problem er at praktikvejlederne ikke har mulighed for at læse og kommentere logbogen, med mindre eleverne printer logbogen ud. Jeg kunne prøve at arbejde videre med muligheden for at forældreintra delen kunne bruges til en slags praktikintra. 11
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Mentorordning Formål Med etableringen af mentorordninger har Social- og Sundhedsskolen Esbjerg til formål at flere elever med såvel dansk som anden etnisk oprindelse fuldfører
Læs mereTil kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse
Til kommende elever og forældre - en 3-årig ungdomsuddannelse Hvad er STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til dig, der ikke kan gennemføre
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereAnsøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk
Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereLÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE:
LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE: TRIN 1 1 Formål For at træne dig i at sætte fokus på din måde at lære på, at blive mere bevidst om hvad, og hvordan, du lærer noget nyt, og hvad dette så betyder
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereHelhedsevaluering ved Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens Social- og Sundhedshjælperuddannelsen.
Helhedsevaluering ved Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens Social- og Sundhedshjælperuddannelsen. Formål med dokumentet. Dette beskriver, hvornår der skal indkaldes og afholdes en helhedsevaluering
Læs merePia Schiermer, Underviser ved UNI-C og Amtscentrene 2 pia@schiermer.dk
Pia Schiermer, Underviser ved UNI-C og Amtscentrene 2 Bloggen er et online medie for både de store og de små, høje og lave, lange og brede. Bloggen er for alle på nettet også de andre. En blog, også kaldet
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereUddannelsesplan for pæd. stud.
Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereKontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.
Kontaktlærerordningen : Formålet med kontaktlærerfunktionen er : at eleven modtager individuel støtte og vejledning i udviklingen og opnåelsen af de faglige og personlige kompetencer. at mindske frafald
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereAnnemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk
Google Docs Præsentationer Indholdsfortegnelse Værktøjer... Side 3 Menuer... Side 8 Opgave... Side 13 Få adgang til filerne fra din computer... Side 21 Vejledende løsning... Side 22 GoogleDocs Præsentationer
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs merePedersenssuresokker88@gmail.com. 01/08-2011 til 31/1-2012. Haraldvangen 17, østsidevegen Hurdal, Norge. www.haraldvangen.no
Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens kontakt e-mail og evt. www: Mikael Pedersen PS10223
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereVelkommen i praktik på Gistrup Skole
Velkommen i praktik på Gistrup Skole Gistrup Skole Gistrup skole gennemgik en større renovering for 2 år siden og fremstår som en moderne skole med plads til mange arbejdsformer. På Gistrup Skole har vi
Læs merePræsentation. Markante forandringer
Præsentation Markante forandringer Deltagere HH1C 100 % omlagt skriftlighed Et længere skoleår HH2C 100 % omlagt skriftlighed i 3 fag HH3V 50 % omlagt skriftlighed i 2 fag Forandringsteori Udfordringer/problemer:
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereEvaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereRAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases
RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2008 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens Institutionsnummer: 607 406 cvr. nr. 2955 1081
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereFAABORG GYMNASIUMs. Forældrehåndbog. www.faaborg-gym.dk. Vigtige datoer i dette skoleår. I dette skoleår frigives karaktererne på følgende datoer:
Vigtige datoer i dette skoleår Ons d. 12. august Tors d. 13. august Fre d. 21. august Fre d. 4. september Ons d. 16. september Lør d. 10. oktober Ons d. 28. oktober Ons d. 4. november Tors d. 19. november
Læs mereSide 2: Forside til logbogen, hvor barnet skriver sin klasse i den ovale rubrik og sin klasse i firkanten, som børnene holder
Kære underviser Når forløbet om forlyde er ved at slutte plejer jeg at indføre at børnene skriver logbog dagligt i små 20 min. De kan nu skrive så det kan læses af andre, der ikke på forhånd ved hvad barnet
Læs mereProgression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen
www.skaegkaerskolen.silkeborg.dk, se under Håndbogen Den røde tråd 9.14 Progression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen Udarbejdet af arbejdsgruppen: Lene Rasmussen, Lene Vella Ottosen og Helen Riisgaard
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereIntroduktion til ledelse
Introduktion til ledelse Kom godt fra start som ny leder Introduktion til ledelse er for dig, der gerne vil træne ledelse på ufarlig grund samtidig med, at du får svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål,
Læs mereNR. 66 VER. 2, LUDUS WEB
NR. 66 VER. 2, LUDUS WEB DEN 15. DECEMBER 2011 INDHOLD Undervisningsbeskrivelser og studieplaner Grundbegreber Forskellige arbejdsgange Forløb først Forløb sidst Arbejde via skemabrikker (parallelle forløb)
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereSkab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
Læs mereINKLUDERET EVALUERING. Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering
INKLUDERET EVALUERING Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering 1 Undervisningsprocessen Statements For den der ikke ved hvilken havn han styrer imod, er ingen vind gunstig
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereVærktøj 1 - Prioritering Evaluering
Værktøj 1 - Prioritering Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Maj 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 1... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereHanna Cohen s Holy Communion
Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,
Læs mereMinistertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00
Kommunaludvalget 2011-12 L 160, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 1 af 5 Samrådssvar 15. maj 2012 Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl.
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereVejledning til personlige funktioner på MIT DANSKE ARK ( eksklusive profil og cv) Indholdsfortegnelse:
Vejledning til personlige funktioner på MIT DANSKE ARK ( eksklusive profil og cv) Indholdsfortegnelse: Side 2: Nyheder valg til personligt nyhedsbrev, Mine Nyheder og visning på enkeltsider Side 3: Funktionen
Læs mereFAQ Værd at vide om nyt ForældreIntra
FAQ Værd at vide om nyt ForældreIntra En række af funktionerne i Classic findes ikke i det nye ForældreIntra. Vi har lavet en FAQ med forklaringer og forslag til, hvilke andre muligheder der findes for
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereOpfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2015/16 Team-niveau
Klasse: hh11 Teammedlemmer: Sabine, Karina, Michael, Søren, Bente Udfyldt d.: 18.12015 Arbejdsro Lærernes tilbagemeldinger og lærerne kommer til tiden Eleverne forklarer hvad de gør for at skabe arbejdsro,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereManual til de lokale webredaktører
Skolelederne.org marts 2007 Manual til de lokale webredaktører Nedenstående er en kort udgave af manualen til hjemmeside systemet Webupdate 5 med enkelte personlige erfaringskommentarer.. Mvh Søren Thomsen.
Læs mereHelsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.
Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af
Læs mere