Research Danmark Lav oliepris understøtter fremgang i dansk økonomi

Transkript

1 Investeringsanalyse generelle markedsforhold 8. januar 2015 Research Danmark Lav oliepris understøtter fremgang i dansk økonomi Dansk økonomi er på rette vej. Selvom væksten ikke imponerede i 2014, så var der faktisk tale om det første år med fremgang i økonomien siden Vi har nu haft positiv vækst fem kvartaler i træk. Vi forventer, at væksten i dansk økonomi vil tage til i styrke over de kommende år, især understøttet af den lave oliepris. Vi regner med, at den lave oliepris vil øge væksten med 0,3-0,4 procentpoint både i år og til næste år og forventer en vækst på 1,6 % i år stigende til 2,0 % næste år. Det er primært privatforbruget, der skal drive væksten de kommende år. Privatforbruget stimuleres af reallønsfremgang og fremgang på boligmarkedet. Der har været stort fokus på den offentlige saldo, men vi forventer, at det offentlige underskud vil forblive under 2,5 % af BNP både i år og til næste år trods den lave oliepris. Den offentlige saldo udgør ikke et problem for dansk økonomi. Ændringer i forhold til seneste prognose Nuværende prognose Tidligere prognose % å/å BNP 1,6 2,0 1,3 - Privatforbrug 1,9 2,0 1,5 - Offentligt forbrug 0,9 0,6 0,8 - Faste bruttoinvesteringer 2,2 4,0 1,9 - Eksport 2,3 4,2 2,0 - Import 2,9 4,6 2,2 - Bruttoledighed (1000 personer) 130,5 125,7 129,0 - Inflation 0,6 1,5 0,8 - Offentlig saldo, % af BNP -2,4-2,4-2,9 - Betalingsbalance, % af BNP 6,4 5,9 6,0 - Dansk økonomi er på rette vej. Selvom væksten ikke imponerede i 2014, så var der faktisk tale om det første år med fremgang i økonomien siden 2011, og med nu fem kvartaler i træk med fremgang i økonomien er der tale om mere end en enlig svale. Men selvom der er forår i luften, er det på ingen måde sommerligt i dansk økonomi. Væksten i 2014 var under 1 %, i år ventes en vækst på 1,6 %, mens vi næste år kan gøre os håb om en vækst i størrelsesordenen 2,0 %. Det er set i lyset af de foregående års krise ikke en særlig høj vækst, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning. At væksten ser ud til at stige fra sidste år til i år trods de geopolitiske spændinger mellem Rusland og blandt andet EU og trods den politiske usikkerhed i Europa knyttet til valgene i både Grækenland og Spanien i år, skal i høj grad ses som en konsekvens af det markante fald i olieprisen, som vi har set siden sommeren sidste år. Olieprisen er på cirka et halvt år blevet næsten halveret, og selvom vi forventer en svagt stigende oliepris gennem 2015, vil olieprisfaldet isoleret set øge væksten i dansk økonomi med i størrelsesordnen 0,3-0,4 procentpoint i år. Faldet i olieprisen er således da også den primære forklaring på, hvorfor vi har opjusteret vores forventninger til væksten i år. De højere vækstforventninger gør også, at vi ser mere optimistisk på beskæftigelsessituationen over de kommende år. Vi venter således nu, at beskæftigelsen fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2016 kommer til at stige med personer så beskæftigelsen ved udgangen af 2016 atter kommer op over 2,8 millioner personer. Også boligmarkedet er kommet endnu et gear op, og vi forventer pæne prisstigninger både i år og næste år. Olieprisfald stimulerer dansk økonomi Cheføkonom Steen Bocian steen.bocian@danskebank.dk Privatøkonom Las Olsen laso@danskebank.dk Analytiker Mikael Olai Milhøj milh@danskebank.dk Assisterende analytiker Mikkel Rud Bjørndal mibj@danskebank.dk

2 Lavere oliepris gavner dansk økonomi Der er ingen tvivl om, at den største ændring i de økonomiske rammebetingelser siden vores seneste prognose fra midten af oktober er det markante fald i olieprisen. Siden sommeren 2014 er olieprisen faldet fra et niveau på dollar tønden til et prisniveau i størrelsesordnen 51 dollar tønden. Den lavere oliepris gavner den økonomiske vækst i de olieforbrugende lande, mens det mindsker den økonomiske styrke i de olieproducerende lande. Dansk økonomi befinder sig i midterfeltet vi har en vis produktion af olie, men vi er faktisk blevet nettoimportører af olie pga. den faldende olieproduktion. Udover det har vi en vis produktion af energibesparende udstyr, som der typisk er større efterspørgsel efter, når olieprisen er høj. Det ændrer dog ikke ved, at de økonomiske modeller entydigt indikerer, at en lavere oliepris stimulerer både vækst og beskæftigelse. Dansk økonomi bliver overordnet set påvirket af to effekter af den lavere oliepris: For det første giver olieprisfaldet anledning til en højere vækst på vores primære eksportmarkeder i Europa. Dermed er der basis for højere eksportvækst. Dertil kommer dog også, at en lavere oliepris stimulerer det private forbrug, hvilket langt overskygger den negative væksteffekt fra, at værdien af den danske olieproduktion reduceres. Modelberegninger viser, at olieprisfaldet isoleret set hæver væksten hvert af de kommende to år med i størrelsesordnen 0,5 procentpoint om året. Den højere vækst vil også kunne ses i beskæftigelsen, som isoleret set øges med cirka personer over de kommende to år. En afgørende forudsætning for en så markant vækst- og beskæftigelseseffekt er, at olieprisen bliver på det aktuelle niveau. Det er ikke vores forventning. Vi venter en svagt stigende oliepris, så olieprisen ved udgangen af 2015 vil være i størrelsesorden dollar tønden, stigende til 86 dollar tønden ved udgangen af Dermed bliver væksteffekten naturligvis noget mindre en positiv væksteffekt på i størrelsesordnen 0,3-0,4 procentpoint i hvert af de kommende to år synes således sandsynlig sammenlignet med en situation, hvor olieprisen havde været ændret til dollar tønden. Der har i den danske debat været stort fokus på, at en lavere oliepris belaster de offentlige finanser som følge af et lavere provenu fra beskatningen af produktionen i Nordsøen. Den isolerede provenueffekt fra den lavere oliepris ligger i niveauet 7-10 mia. kroner, forudsat at olieprisen holder sig på det lave niveau. Vores vurdering er dog, at provenueffekten bliver noget mindre, da vi som omtalt forventer en svagt stigende oliepris i prognoseperioden. Vi venter i det lys en provenueffekt på 5-7 mia. kroner svarende til 0,25-0,4 % af BNP. Olie til forbrugsfremgangen 2014 blev året, hvor der endelig kom en smule mere gang i privatforbruget, selv om der fortsat bestemt ikke er tale om noget kraftigt forbrugsopsving. I årets 3. kvartal var forbruget således 0,8 % højere end i sidste kvartal af 2013, korrigeret for sæsonudsving og prisændringer, og der er tegn på, at væksten accelererede lidt i de sidste måneder af Væksten i løbet af 2014 er endda sket på trods af et meget stort fald i forbruget af el og varme, som ifølge Danmarks Statistik nåede det laveste niveau i mindst 23 år i 3. kvartal 2014, korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling. Vi har ikke tallene for hele året endnu, men det ser ud til, at væksten i privatforbruget kunne være kommet over 1,5 % i 2014, hvis forbruget af el og varme havde været det Olieprisen stort set halveret på et halvt år Kilde: Energy Information Administration (EIA) Danmark er blevet nettoimportør af olie Anm.: Nettoeksporten er beregnet som forskellen mellem summen af eksporten og importen af olie inden for et givent kvartal. Varme trak forbrugsvækst ned i januar

3 samme som året før. Den underliggende fremgang i forbruget er dermed også noget kraftigere end de knap 0,5 %, som vi vurderer, blev resultatet sidste år. Det stigende forbrug afspejler, at husholdningernes realindkomster også er stigende. Lønvæksten er betydeligt højere end inflationen, som på det seneste har fået et yderligere stort skub nedad fra faldet i olieprisen. Netop det fald er sammen med udviklingen i 2014 grunden til, at vi har opjusteret vores forventning til væksten i privatforbruget i En stigende beskæftigelse er også med til at understøtte husholdningernes indkomster. Men trods svagt stigende huspriser og en fortsat høj forbrugertillid har vi ikke indregnet, at husholdningerne lader forbruget vokse hurtigere end indkomsten gennem fornyet låntagning, som ellers er det normale forløb, når man kommer ud af en økonomisk krise. Gælden er fortsat høj set i forhold til huspriserne. Men udviklingen kan naturligvis overraske os begge veje: Både, at det lånefinansierede forbrug vender tilbage, men også, at husholdningerne vælger at bruge den stigende realindkomst til at nedbringe gælden. Forbrug ikke længere finansieret af lån Anm.: Egen sæsonkorrektion Inflationen bliver lavere, før den bliver højere Inflationen forblev lav i 2014, ikke mindst trukket ned af et fald fødevarepriserne og i andet halvår også af energipriserne. Afgiftslettelser vil trække yderligere ned i begyndelsen af 2015, og inflation på eller under nul er absolut ikke usandsynligt. Det bør dog ikke give grund til bekymring, hvis vi på den måde oplever officiel deflation i Danmark. Faldet i energipriserne er en god nyhed for dansk økonomi, og afgiftslettelser er heller ikke skadelige i sig selv og er i øvrigt blot en omlægning bundskatten bliver hævet tilsvarende, men den indgår ikke i forbrugerprisindekset. Desuden forventer vi, at inflationen ret hurtigt vil begynde at stige igen. I første omgang trukket op af, at der var usædvanligt store prisfald i foråret 2014, hvilket giver højere årsvækst i priserne nu. Senere på året regner vi desuden med, at energipriserne vil stige lidt igen. Alt i alt regner vi med, at inflationen vil stige til et niveau omkring 1,5 % i slutningen af 2015 og ind i 2016 i fraværet af nye store chok til de danske priser udefra. Der er nemlig stadig tegn på, at der underliggende er pres opad på priserne fra den indenlandske del af økonomien, og det pres vil tiltage i takt med, at lønvæksten tager til. Men vi taler stadig om en inflation, der er i underkanten af det normale i hele perioden. Der er stadig inflation i servicepriser Lønvæksten er taget lidt til i løbet af 2014, understøttet af overenskomstaftalen og en svagt stigende beskæftigelse. Det er især i byggeriet og andre hjemmemarkedserhverv, at lønningerne nu stiger lidt hurtigere. Vi forventer, at lønvæksten på det private arbejdsmarked gradvist vil fortsætte opad i både 2015 og 2016, fordi både overenskomster og udviklingen på arbejdsmarkedet vil trække i den retning. Men vi skal formentlig længere væk end 2016, før opsvinget for alvor viser sig i lønstigningerne i stil med, hvad vi så i januar

4 jan-07 jun-07 nov-07 apr-08 sep-08 feb-09 jul-09 dec-09 maj-10 okt-10 mar-11 aug-11 jan-12 jun-12 nov-12 apr-13 sep-13 feb-14 jul-14 Research Danmark Højere global vækst vil øge eksporten Eksporten var en af de store skuffelser i dansk økonomi sidste år. Selvom den samlede eksport vurderes at være steget, så skyldtes det især, at tjenesteeksporten steg meget kraftigt i 1. kvartal. Vareeksporten lå i 3. kvartal ,6 % under sit niveau i 3. kvartal 2013 og var alt andet lige med til at trække den samlede kvartalsvækst i 3. kvartal 2014 ned med 0,5 procentpoint. At eksporten klarede sig skidt, skyldtes især, at væksten endnu en gang skuffede i Europa. Vi forventer dog, at der vil komme mere gang i væksten i Europa de kommende år. Det skyldes ikke blot de positive effekter af den lave oliepris, men også at euroen er blevet svækket, og at vi forventer, at ECB vil lempe pengepolitikken yderligere i år. Begge dele vil være med til at stimulere europæisk økonomi. Europa vil også nyde godt af, at væksten i USA forventes at fortsætte med at vokse pænt, ligesom vi har set i det meste af Øget global vækst betyder øget efterspørgsel efter danske varer og dermed øget eksport. Omvendt ser det ud til, at både Sverige og Norge går en sværere tid i møde end tidligere vurderet, hvilket er med til at holde eksportvæksten nede både pga. lavere aktivitet og pga. en svækkelse af den norske og svenske krone relativt til den danske. Når svenske og norske kroner bliver svagere, skader det den danske konkurrenceevne. Det koster både eksport til Sverige og Norge, men det stiller også danske virksomheder svagere i konkurrencen med norske og svensker virksomheder på andre eksportmarkeder, f.eks. Tyskland. Samlet set forventer vi, at eksporten vil vokse med 2,3 % i år og 4,2 % næste år. Da vi forventer, at privatforbruget vil stige de kommende kvartaler, forventer vi dog ikke, at nettoeksporten vil bidrage til BNP væksten, da det højere privatforbrug vil øge importen. Det er derfor hovedsageligt den indenlandske efterspørgsel, der skal drive væksten hen over prognoseperioden. Kun lille effekt af russisk importforbud Der har været stort fokus på importforbuddet af europæiske fødevarer, som Rusland implementerede i august sidste år. Vi har hele tiden vurderet, at effekterne heraf ville være begrænsede, både fordi Rusland er et forholdsvis lille eksportmarked, men også fordi danske fødevarevirksomheder har været gode til at finde nye markeder som erstatning for den tabte eksport af svin til Rusland i forbindelse med det russiske importforbud af europæisk svinekød tilbage i februar 2014, hvilket grafen til højere illustrerer. Svineeksporten tog godt nok et dyk i februar, men er siden fundet tilbage på niveau med perioden før importforbuddet af svin. Vores beregninger viser, at det også har været tilfældet for den samlede fødevareeksport, der har klaret sig hæderligt på trods af det generelle importforbud af europæiske fødevarer. Fra juli til oktober er fødevareeksporten til Rusland blevet reduceret med 1,7 mia. kr. målt på årsbasis, når man korrigerer for sæson. Det svarer til 1,6 % af den samlede danske fødevareeksport i 2013 og udgør under 0,1 % af Danmarks samlede BNP i Betragtes den samlede fødevareeksport til udlandet, så faldt den med 3,3 mia. kr. målt på årsbasis fra juli til oktober, hvor den var på 101,1 mia. kr. Man skal dog være opmærksom på, at eksporttallene opgøres i løbende priser, og globalt set har fødevarepriserne været faldende, hvilket alt andet lige trækker ned i værdien af fødevareeksporten. Betragter man udviklingen i den samlede fødevareeksport opgjort i kilo, var eksporten i september 2014 kun 0,3 % under niveauet september 2013, selvom man her Global fremgang godt nyt for eksporten Svineeksporten klarede sig godt trods det russiske importforbud implementeret februar sidste år 2,9 mia. kr. 2,7 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1,5 Fødevareeksporten reduceret med 3,3 mia. kr. Eksport Eksport af svin, 3 mdr. glid. Gns. Sanktioner feb. 14 Rusland Udlandet, i alt (mia. kr.) Fødevarer Total Fødevarer Juli (årsbasis) 2,6 10,1 104,4 Oktober (årsbasis) 0,9 6,4 101,1 Ændring på årsbasis -1,7-3,6-3,3 Note: Årsbasis er beregnet som den månedlige eksport ganget med 12. Egen sæsonkorrektion januar

5 mar-07 aug-07 jan-08 jun-08 nov-08 apr-09 sep-09 feb-10 jul-10 dec-10 maj-11 okt-11 mar-12 aug-12 jan-13 jun-13 nov-13 apr-14 sep-14 Research Danmark skal tage forbehold for, at forskydninger mellem de forskellige fødevaregrupper kan påvirke kilomængden. Udviklingen i mængderne indikerer efter vores vurdering, at den samlede fødevareeksport har klaret sig hæderligt på trods af de russiske sanktioner. Det var som nævnt tidligere også tilfældet, da Rusland indførte sanktioner over for europæisk svineproduktion. Det er dog klart, at de lavere fødevarepriser har presset indtjeningen hos de enkelte fødevarevirksomheder. Når det er sagt, skyldes de lavere fødevarepriser ikke alene, at de europæiske fødevarevirksomheder har måttet kanalisere sine fødevarer ud på andre markeder end det russiske fødevarepriserne var på vej ned, før sanktionerne indtraf. Generelt har fødevaremarkedet været præget af hårdere konkurrence og større udbud, hvilket begge trækker i retningen af lavere priser. Det er i øvrigt værd at huske på, at det russiske importforbud er en engangsbegivenhed, der alt andet lige har trukket niveauet for eksporten ned, men ikke har betydning for den fremadrettede vækst. Selvom vi måske starter fra et lavere udgangspunkt, vil væksten herfra afhænge af, hvordan efterspørgselsudviklingen er på vores resterende eksportmarkeder, medmindre de russiske sanktioner udvides, eller hvis flere danske virksomheder trækker sig fra det russiske marked generelt. Intet voldsomt fald i fødevareeksporten målt i kilo 1000 mio. kg. Samlet fødevareeksport målt i kg Boligmarkedet er en af de gode historier Boligmarkedet var en af de gode historier i dansk økonomi sidste år. Således tyder tallene på, at huspriserne på landsplan steg i omegnen af 3,5 % fra 2013 til 2014, når man sammenligner den gennemsnitlige pris i løbet af året. Prisvæksten var især trukket af fremgang i og omkring København. Fra den seneste bund i 2. kvartal 2012 til 3. kvartal 2014 er huspriserne samlet set steget med 7,5 %, når man korrigerer for sæson. I 2014 kom der også lidt mere gang i bolighandlerne, selvom niveauet stadig er meget lavt historisk set. Fremgangen på boligmarkedet har især været drevet af to faktorer: For det første befinder boligrenterne sig på rekordlave niveauer, hvilket har gjort boligfinansiering meget billig. For det andet har der været fremgang på arbejdsmarkedet, både i form af flere beskæftigede og reallønsstigninger. Begge faktorer trækker i retning af øget efterspørgsel og dermed højere huspriser. Vi forventer, at fremgangen på boligmarkedet vil fortsætte både i år og til næste år med prisstigninger på henholdsvis 3,5 % og 4,0 %. Fremgangen vil blive understøttet af både øget beskæftigelse og af, at der ikke er noget, der tyder på, at renterne stiger lige foreløbig. De danske renter er pga. fastkurspolitikken styret af ECB s pengepolitik, og da vi forventer, at ECB vil lempe pengepolitikken yderligere i løbet af i år, så vil de danske renter fortsat være lave hen over prognoseperioden. Selvom det kun var i og omkring hovedstaden, at huspriserne steg fra 2. kvartal til 3. kvartal sidste år, så lå huspriserne i syv ud af 11 landsdele højere i 3. kvartal 2014 sammenlignet med 3. kvartal Det er stadig især landsdele som Vest- og Sydsjælland og Vestjylland, der viser de største svaghedstegn, idet huspriserne ikke blot er faldet på kvartalet, men også på året. Når det er sagt, er det positivt, at huspriserne faktisk er steget, ikke blot i og omkring København, men også i landsdele som Fyn, Østjylland og Nordjylland, når man betragter årsvæksten. Det kan måske være et tegn på, at fremgangen er ved at sprede sig fra hovedstadsområdet til flere dele af landet, Boligmarkedet vil fortsætte de positive tendenser Prisstigninger i syv ud af 11 landsdele 5 8. januar

6 selvom det er for tidligt at fælde nogen endegyldig dom endnu. Vi forventer dog, at boligmarkedet vil tage til i styrke i flere dele af landet over de kommende år, selvom huspriserne fortsat vil stige mest i hovedstadsområdet. Fremgangen uden for hovedstadsområdet vil dog være meget skrøbelig, og der er derfor også risiko for faldende priser, især i yderområderne. Det vil være positivt for dansk økonomi, hvis fremgangen på boligmarkedet kan få lidt bedre fat i flere dele af landet, da det vil styrke husholdningernes økonomier. Fremgangen har været endnu tydeligere på ejerlejlighedsmarkedet. På landsplan er ejerlejlighedspriserne steget med 22,4 % fra bunden i 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Især er der fart på i København, der udgør det største marked for ejerlejligheder. I København by (Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dragør og Tårnby) er ejerlejlighedspriserne steget med knap 30 % i samme periode alene fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014 steg ejerlejlighedspriserne i København by med 11,2 %. Således var priserne i 3. kvartal sidste år kun 3,7 % under niveauet i 3. kvartal 2006, hvor priserne var på sit højeste. Der er også godt gang i antallet af solgte ejerlejligheder, og ifølge Boligmarkedsstatistikken fra Realkreditforeningen m.fl. blev der solgt 1668 ejerlejligheder i København by i 3. kvartal 2014, hvilket er det næsthøjeste antal siden statistikkens start i Liggetiderne er også tæt på et historisk lavt niveau. Der er altså ingen tvivl om, at det københavnske ejerlejlighedsmarked er varmt, men spørgsmålet er, hvorvidt det er ved at blive for varmt. Vi mener endnu ikke, at der er tale om en boble, men det er klart, at så høje prisstigninger ikke er holdbare i længden, så det er værd at følge udviklingen nøje. Vi venter, at ejerlejlighedspriserne vil fortsætte med at stige over de kommende år, hvilket især skyldes, at renterne er lave, idet rentefølsomheden er højere i byerne som følge af den højere gældsætning (både absolut og relativt i forhold til indkomsterne). Også en øget tilflytning til de store byer er med til at presse priserne op. Store prisstigninger på københavnske lejligheder Fremgangen på arbejdsmarkedet vil fortsætte Arbejdsmarkedet har klaret sig godt de seneste to år, selvom væksten ikke har været prangende. Her skal man dog have in mente, at den faldende olieproduktion de senere år har været med til at trække BNP-væksten ned, og at BNP-væksten derfor ikke giver et helt retvisende billede af den underliggende vækst i de dele af økonomien, hvor jobskabelsen finder sted. Væksten i dansk økonomi målt ved bruttoværditilvæksten ekskl. olieproduktionen var i 2013 på 0,0 % mod en negativ vækst på 0,6 %, hvis man inkluderer olieproduktionen. Beskæftigelsen steg med samlet set personer i de første tre kvartaler af 2014, og i 3. kvartal 2014 var der knap flere beskæftigede end i begyndelsen af Stigningen i beskæftigelsen er sket inden for den private sektor, primært inden for brancherne handel og transport, erhvervsservice samt bygge og anlæg. Modsat har den offentlige beskæftigelse været faldende. Vores prognose for arbejdsmarkedet er mere positiv end vores seneste prognose fra oktober. Således venter vi nu, at beskæftigelsen vil stige med knap personer i år og godt til næste år, dvs. samlet set personer i alt fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2016, hvilket atter vil bringe beskæftigelsen op over 2,8 millioner ved udgangen af At beskæftigelsen ikke ventes at stige Vi forventer stigende beskæftigelse 6 8. januar

7 mere, skyldes bl.a., at virksomhederne allerede har hyret en del af den arbejdskraft, der er nødvendig for at dække den forventede højere produktion de kommende par år. Fremgangen skal fortsat primært findes i den private sektor, men der ventes også en svag stigning i den offentlige beskæftigelse, da der i den økonomiske politik er forudsat flere offentligt ansatte. Stigningen i den private beskæftigelse understøttes bl.a. tal fra Dansk Jobindex, som hver måned offentliggør antallet af nye jobannoncer lagt på nettet. Den seneste bund blev nået i december 2009, hvor der blev lagt ca nye jobannoncer på nettet. Siden er niveauet steget støt hvert år, og antallet af nye jobannoncer er i øjeblikket på det højeste niveau, siden finanskrisen for alvor ramte i oktober Således blev der i december sidste år lagt nye jobannoncer på nettet, hvilket indikerer, at fremgangen i beskæftigelsen vil komme til at fortsætte. Bruttoledigheden faldt markant i begyndelsen af sidste år, hvilket skal ses i lyset af både kontanthjælpsreformen og dagpengereformen. Siden april sidste år har ledigheden ligget forholdsvis fladt på ca personer svarende til 5,0 % af arbejdsstyrken. Dermed har bruttoledigheden over det seneste halve år ikke vist de samme positive tendenser, som de andre tal for arbejdsmarkedet. Det behøver dog nødvendigvis ikke være negativt, idet det kan være et udtryk for, at der er flere, som har stået uden for arbejdsmarkedet, der igen har stillet sig i ledighedskøen. Den stigende beskæftigelse henover prognoseperioden betyder dog, at vi venter, at også bruttoledigheden vil falde de kommende år. Det vil dog fortsat ikke være i samme tempo som beskæftigelsen, da der ventes at komme flere personer ind på arbejdsmarkedet i takt med, at væksten og jobudsigterne forbedres. Vi venter, at bruttoledigheden i gennemsnit vil være på personer i år faldende til personer næste år. Ved årsskiftet 14/15 udløb BoligJobordningen, hvilket får betydning for beskæftigelsen inden for bygge og anlæg. Der har været forskellige analyser af, hvor mange job det vil koste i branchen, hvor tal på op til personer er blevet nævnt. Vi vurderer dog dette til at være i overkanten. Skatteministeriet har tidligere vurderet, at BoligJobordningen har øget den strukturelle beskæftigelse med ca personer, og vi regner på den baggrund den samlede effekt til at være på et par tusinde. Øget antal nye jobannoncer på nettet Kilde: Dansk Jobindex og Danske Bank Ledigheden vil falde yderligere de kommende år Den offentlige saldo udgør ikke et økonomisk problem Efter tre år med svagt faldende offentligt forbrug så vi en vækst i det offentlige forbrug i faste priser på cirka 1 % fra 2013 til Fremgangen blev dog mindre, end regeringen planlagde ved udgangen af 2013; dengang forudså regeringen en offentlig forbrugsvækst i 2014 på 1,5 %. Regeringen venter i sin seneste økonomiske redegørelse, at væksten i det offentlige forbrug vil nå op på 1,5 % i Vi forventer ikke en så hastig vækst i det offentlige forbrug, som kun er steget marginalt fra kvartal til kvartal i løbet af Men at der er udsigt til stigende offentligt forbrug i løbet af prognoseperioden, synes overvejende sandsynligt. Da de offentlige investeringer samtidig ventes at falde en smule i løbet af prognoseperioden, er der udsigt til en stort set neutral finanspolitik over de kommende år. Øget offentligt forbrug både i år og til næste år 7 8. januar

8 Der var op til aftalen om finanslov for 2015 stort fokus på underskuddet på den offentlige sektors saldo. Baggrunden var, at der i forslaget til finanslov var budgetteret med et underskud i 2015 på 3 % af BNP, hvilket i praksis betød, at man førte finanspolitik lige til grænsen af det tilladte i forhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Siden forslaget til finanslov er olieprisen faldet, hvilket belaster den offentlige saldo med 5-10 mia. kroner i Det kunne tale for, at vi kom til at overskride 3%-grænsen i Som modtræk har regeringen imidlertid fremrykket beskatningen af LD-opsparingen. Når man dertil lægger, at man gennem de seneste mange år konsekvent har undervurderet de offentlige finansers styrke, så tør vi godt konkludere, at den offentlige sektors saldo er et ret begrænset problem for dansk økonomi. Vi forventer således da også, at underskuddet både i 2015 og 2016 vil holde sig under 2,5% af BNP dvs. med god margin til EU-reglerne. Det offentlige underskud vil overholde EU-regler 8 8. januar

9 Danmark: Prognosen i tal Prognose Forsyningsbalance mia. kroner (årets priser) % å/å Privatforbrug 890,2 0,0 0,4 1,9 2,0 Offentligt forbrug 504,0-0,5 0,9 0,9 0,6 Faste bruttoinvesteringer 345,7 0,9 2,2 2,2 4,0 - Erhvervsinvesteringer 205,7 3,4 1,0 3,5 5,9 - Boliginvesteringer 70,7-5,0 5,4 0,5 3,6 - Offentlige investeringer 69,3 0,3 2,4 0,5-1,3 Væksbidrag fra lagerændringer -0,2 0,3-0,1 0,1 Eksport 1023,8 0,8 2,8 2,3 4,2 - Vareeksport 627,0 1,8 0,2 2,2 4,2 - Tjenesteeksport 396,9-0,8 6,9 2,5 4,2 Import 915,5 1,5 3,8 2,9 4,6 - Vareimport 574,9 3,6 2,2 2,9 4,6 - Tjenesteimport 340,6-2,0 6,5 2,8 4,6 Vækstbidrag fra nettoeksporten -0,3-0,3-0,1 0,0 BNP 1886,4-0,5 0,9 1,6 2,0 Økonomiske nøgletal Betalingsbalancen, mia. kr. 136,0 130,0 125,0 120,0 - % af BNP 7,2 6,8 6,4 5,9 Offentlig sektors saldo, mia. kr. -14,0 44,6-47,5-48,0 - % af BNP -0,7 2,3-2,4-2,4 Offentlig bruttogæld, mia. kr. 851,1 851,2 830,1 869,2 - % af BNP 45,1 44,5 42,5 43,0 Beskæftigelse (årsgennemsnit, 1000 pers.) 2748,8 2765,0 2776,9 2793,2 Bruttoledigheden (årsgennemsnit, 1000 pers.) 149,3 132,8 129,0 123,7 - % af arbejdsstyrken (DST definition) 5,8 5,1 4,9 4,7 Oliepris - dollar pr. tønde (årsgennemsnit) Huspriser, % å/å 2,7 3,4 3,5 4,0 Lønniveau i den private sektor, % å/å 1,2 1,3 1,8 2,2 Forbrugerpriser, % å/å 0,8 0,6 0,6 1,5 Finansielle nøgletal mdr. +6 mdr. +12 mdr. Repo-rente 0,20 0,20 0,20 0,20 2-årig swap-rente 0,42 0,35 0,35 0,35 10-årig swap-rente 1,03 1,15 1,10 1,35 EUR/DKK 7,441 7,443 7,439 7,439 USD/DKK 6,30 6,53 6,64 6,36 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Macrobond, Danske Bank 9 8. januar

10 Disclosure Denne analyse er udarbejdet af Danske Bank Markets, en division af Danske Bank. Analytikernes erklæring Hver enkelt analytiker, som er ansvarlig for indholdet af denne analyse, erklærer, at de synspunkter, der udtrykkes i analysen, nøjagtigt afspejler analytikerens personlige vurdering af de finansielle instrumenter og udstedere, der er omfattet af analysen. Hver enkelt ansvarlig analytiker erklærer desuden, at ingen del af analytikerens aflønning har været, er eller vil være direkte eller indirekte relateret til de specifikke anbefalinger, der udtrykkes i analysen. Regulering Danske Bank er godkendt af og underlagt tilsyn af Finanstilsynet samt underlagt de regler og bestemmelser, der er udstedt af de relevante tilsynsmyndigheder i alle andre jurisdiktioner, hvor Danske Bank har aktiviteter. Danske Bank er underlagt begrænset tilsyn af det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authority. Nærmere oplysninger om omfanget af Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authoritys tilsyn kan fås ved henvendelse til Danske Bank. Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og Den danske Børsmæglerforenings anbefalinger. Finansielle modeller og/eller metoder anvendt i denne analyse Beregninger og præsentationer i denne analyse er baserede på standard økonometriske modeller og metoder såvel som på offentligt tilgængelige data på alle værdipapirer, udstedere og/eller lande. Dokumentation kan fremskaffes ved henvendelse til analysens forfattere. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse af relevante forudsætninger, er angivet i analysen. Planlagte opdateringer af analysen Analysen opdateres kvartalsvis. Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Bank Markets alene til orientering. Publikationen vil kunne underbygge kortsigtede investeringsstrategier, som afviger fra bankens anbefalinger ifølge andre analysepublikationer. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne publikation er ikke beregnet til brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Bank Markets er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn, Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authority. Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse januar