BILAG RENH1, UKR1 og GRÆ1. RENHOLD, UKRUDTSBEKÆMPELSE, GRÆSSLÅNING OG VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på SIDEANLÆG. på TILSTANDSKRAV

Transkript

1 BILAG RENH1, UKR1 og GRÆ1 RENHOLD, UKRUDTSBEKÆMPELSE, GRÆSSLÅNING OG VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på SIDEANLÆG på TILSTANDSKRAV

2 UDBUD Vejdrift side 2 af 66 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Renhold Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold på tilstandskrav... 4 Elementbeskrivelser Elementbeskrivelser Befæstede arealer Elementer på ubefæstede arealer Udstyrs-elementer Skemaer til Fælleskontroller af renhold Ukrudtsbekæmpelse Særlig arbejdsbeskrivelse ukrudtsbekæmpelse på tilstandskrav Skemaer: Kontrol af ukrudtsbekæmpelse Elementbeskrivelser Befæstede arealer Græsslåning Særlig arbejdsbeskrivelse for græsslåning på tilstandskrav Skemaer til Fælleskontroller af græsslåning Elementbeskrivelser Side

3 UDBUD Vejdrift side 3 af 66 Indledning Entreprisen for sideanlæg omfatter: renhold, græsslåning og vedligehold af beplantninger Der er en tilhørende Særlig Arbejdsbeskrivelse til hvert emne, udarbejdet på tilstandskrav. For arbejder hvor der indgås kontrakt om udførelse på tilstandskrav, erstatter bilaget fuldt ud den særlige arbejdsbeskrivelse på udførelseskrav. Sideanlæg er alle arealer langs vejene, der er indrettet til parkering af mindst én bil og hvor der findes borde og bænke.

4 UDBUD Vejdrift side 4 af 66 Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på sidearealer 0. Generelt 0.1 Alment Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse omfatter renhold af arealer og udstyr m.m. på sideanlæg. Arbejdsbeskrivelsen omfatter følgende opgaver: 1. Renhold af befæstede arealer. 2. Renhold af ubefæstede arealer. 3. Renhold af udstyr. Vejens arealer og udstyr m.m. er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold, samt denne arbejdsbeskrivelses pkt. 1 elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme og hvorledes renhold udføres. Beskrivelse af krav til elementets vedligehold på tilstandskrav: Bygherrens ydelser Følgende materiale vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen. Sideanlægsplaner Vejen i billeder (dækker delvist statsvejsnettet) Findes her: Digitale grundplaner over alle statens veje Grænsedragningsplaner (foreligger 1/1 2009) Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på og klikke på roadbase2008 og derefter på Download og installering.

5 UDBUD Vejdrift side 5 af Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. Entreprenøren har tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens optegnelser. Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og afleveres til politiet i fornødent omfang. Ved konstatering af forurening og skader skal dette omgående rapporteres til bygherren. Oprydning og afhjælpning vil ske ved beredskabsmyndigheden/bygherrens foranstaltning. og problem affald må ikke forekomme på vejenes areal og skal fjernes omgående efter, at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kravet omfatter stort affald uanset vægt eller omfang. Såfremt bygherren ønsker entreprenørens assistance i forbindelse med oprydning og afmærkning efter forurening med farlige stoffer samt efter trafikuheld m.v., vil dette blive rekvireret i hvert enkelt tilfælde og afregnet som regningsarbejde. Trafikfarligt affald, som kræver akut fjernelse, kan udføres ved anden entreprenør. Affald, bortset fra affaldssække, skal sorteres før aflevering til deponi eller forbrænding. Affald skal håndteres i henhold til modtagekommunens affaldsregulativ. Entreprenøren skal opgøre affaldsmængder, opgjort på kategorier samt bortskaffelsessteder. Endvidere skal entreprenøren opgøre forbrug af brændstof samt forbrug af gas til ukrudtsbrænding i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Alle afgifter til deponering af affald (inkl. transportomkostninger) skal være indeholdt i enhedspriserne. Dette er gældende for f. eks. tømning af slamtanke, fejning, renovation og opsamlet affald, samt evt. transportomkostninger ved samme. Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med renhold skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring.

6 UDBUD Vejdrift side 6 af Kvalitetskrav Renhold efter nærværende særlige arbejdsbeskrivelse skal udføres til tilstandskrav. : Ved tilstandskrav forstås, at arbejderne på entreprenørens egen foranledning skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav til enhver tid (= alle dage i året, 365/366) er overholdt. For arbejder til tilstandskrav skal entreprenøren selv planlægge og tilrettelægge omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres for opretholdelse af de specificerede kvalitetsniveauer. Hærværk defineres som alt som folk ødelægger med vilje. Hærværk udbedres som regningsarbejde. 0.3 er af snavs og affald Snavs og affald er inddelt i seks kategorier: løst snavs, fast snavs, mindre affald, større affald, stort affald og problemaffald. Der er opstillet et kvalitetskrav for hver snavs/affaldskategori for hvert element. Snavs Løst snavs Omfatter snavs på udstyr/inventar og er partikler der kan fjernes ved fejning eller vask, f.eks.: Pløre, støv, insekter, sand, fugleklatter, edderkoppespind o.l. Fast snavs Omfatter fast snavs på udstyr/inventar og kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter, f.eks.: Tjære, graffiti, olie, trafikfilm, alger o.l. Affald Omfatter affald, der f.eks. kan fjernes mekanisk ved fejning, rivning eller sugning, f.eks.: Naturligt mindre affald som sand, grus, visne blade o.l. Øvrigt mindre affald af størrelse som cigaretskod, kapsler, cigaretpakker, ispapir o.l. kan i nogen udstrækning fjernes mekanisk ved fejning, sugning o.l. Afhængigt af affaldets størrelse og lokalisering, må der påregnes en del manuel indsamling. er også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling, f.eks.: Aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, dåser fra øl

7 UDBUD Vejdrift side 7 af 66 og vand, sten, mursten o.l. Generende/farligt større affald som glasskår, glasflasker, menneske-, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester o.l må påregnes altid at skulle indsamles manuelt. er affald, der ved sin størrelse er en fare ved påkørsel, f.eks.: Møbler, hårde hvidevarer, byggeaffald, cykler, bildele herunder dækrester, renovationssække, kasser, grene, plastikstykker større end alm. plastikbæreposer o.l. Døde dyr (pindsvin, katte, hunde, hare, ræve, rådyr o.l.). Problemaffald Problemaffald er affald der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, f.eks.: Olie- og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, slagteriaffald. 0.4 Kvalitetsniveauer for renhold. Kvalitetskravet er defineret i fire niveauer: intet, begrænset, spredt og udbredt. Snavs og affald kan ikke ses/ må ikke forekomme. Snavs og affald forekommer enkelte steder. Snavs og affald forekommer pletvis flere steder dog ikke i større lokale ansamlinger således at det dominerer helhedsindtrykket. Udbredt Snavs og affald forekommer i et omfang så det dominerer helhedsindtrykket og evt. kan forringe/reducere funktion eller udseende af element. 0.5 Materialer De benyttede rengøringsmidler og forbrugsmaterialer skal være biologisk nedbrydelige og af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Materialerne skal være miljømærket, godkendt iht. ISO eller EMAS. Endeligt valg af materialer skal ske efter en samlet vurdering af arbejdsmetode og anvendte materialer. Den kombination, der giver mindst mulig miljø- og sundhedsbelastning skal vælges.

8 UDBUD Vejdrift side 8 af 66 Anvendelse af rent sekundavand, eksempelvis opsamlet regnvand, vil kunne ske efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Anvendelse af kemikalier ud over anerkendte rengøringsmidler må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra Vejdirektoratet og skal dokumenteres i en rapport med detaljeret angivelse af middel, forbrug og sted. Vejdirektoratets tilladelse forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering omfattende miljø og økonomi. 0.6 Udførelse Renhold skal udføres så det i elementbeskrivelserne angivne kvalitetsniveau opnås. : Entreprenøren vælger selv hvorledes kvalitetskravet skal opfyldes og hvornår og hvor hyppigt det er nødvendigt at rengøre for at opfylde kvalitetskravet. Hvor kvalitetsniveau på grund af snedække ikke har kunnet opretholdes, skal dette genoprettes inden for maks. det antal dage snedækket har varet, dog maks. 3 uger. Følgende gælder: - På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at renholde maskinelt, renholdes manuelt. - Ved indsamling af stort affald og problemaffald skal dette undersøges for spor, der kan afsløre hvem der er ejer/forurener. Såfremt ejer findes, kan entreprenøren få godtgjort sit tidsforbrug til håndtering af affaldet, ved fremsendelse af særskilt regning til Vejdirektoratet. - Alle afgifter til deponering af affald (inkl. transportomkostninger) skal være indeholdt i enhedspriserne. Dette er gældende for eksempel tømning af slamtanke, fejning, renovation og opsamlet affald, samt evt. transportomkostninger ved samme. - Betegnelserne fejes og fejes/suges er ikke udtryk for en krævet udførelsesmetode. Hvor der skal fejes ud over belægningskant skal dette reducere ukrudtstrykket på belægningskanten. Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Under arbejdets udførelse skal rengøringsmateriel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning.

9 UDBUD Vejdrift side 9 af 66 Renhold af udstyr omfatter både renhold af selve elementet samt under/foran/omkring elementet som beskrevet i elementbeskrivelserne. Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos trafikal drift i vejcentret i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet. Spærretider skal endvidere overholdes med mindre andet er aftalt på jobbet. Der gives ikke generel dispensation i forhold til de gældende spærretider. I Vejcenter Midt- og Vestjylland er spærretider gældende for stationære vejarbejder, der medfører kørebaneindsnævring, hastighedsbegrænsning eller lignende. Nødspor, rabatter, grøfter og helleanlæg er ikke en del af kørebanen og derfor heller ikke omfattet af spærretider. (excl. Motorvejene M64, M 66 og M 68) Bevægelige vejarbejder (græsslåning, brøndsugning, kantstensfejning) er tilladt på alm. Hovedlandevej (excl. Motorvejene M64, M 66 og M 68) i spærretiden. I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når nedenstående stopsigtelængder, p.gr.a. usigtbart vejr, ikke er til stede: 110 m ved 50 km/t, 135 m ved 60 km/t 155 m ved 70 km/t 185 m ved 80 km/t, landområder 215 m ved 90 km/t, på motorveje og motortrafikveje 275 m ved 110 km/t, på motorveje 275 m ved 130 km/t på motorveje Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at snavs og affald ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer. Til orientering kan det oplyses, at der i tidligere år er indsamlet følgende mængder: Vejopfej 114t 274t 394t Opsamlet affald 171t 130t Mængderne er i alt indsamlede mængder fra sideanlæg og veje 0.7 Faktorer af betydning for renhold.

10 UDBUD Vejdrift side 10 af 66 et af renhold er påvirket af en række faktorer, der har betydning for hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres på bedst mulig måde. Vejtype Motorvej (Mv) Motortrafikvej (Mtv) Hovedlandevej (Hldv) Årsdøgntrafik Da trafikintensiteten har betydning for belastningen for hvor meget affald der kommer på de enkelte vejstrækninger og på de enkelte sideanlæg oplyses vejenes årsdøgntrafik. Renholdningsindsatsen knyttes til følgende kategorier i årsdøgntrafik: (lilla) Kat. A (grøn) Kat. B (blå) Kat. C > (rød) Kat. D Vejene kan have forskellig årsdøgntrafik på delstrækninger. Se bilag KORT1. Kortet er forenklet og vurderet ud fra højeste årsdøgntrafik. Enkelte, veje er dog delt i flere kategorier. De runde markeringer og stjerner viser placering af sideanlæg, Land eller by Der skelnes mellem renhold i by og land. Land er strækninger i det åbne land ekskl. ramper og sideanlæg. Ramper Disse steder renholdes som by, da bilisterne kaster mere affald disse steder og færdslen foregår i et lavere tempo end på vejene. Sideanlæg Sideanlæg er fx rastepladser inkl. til- og frakørselsramper, mindesmærker med parkeringsareal og havne. Perioder I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene og derfor forekommer der en øget mængde snavs og affald i disse perioder. Tværprofil Vejens tværprofil har betydning for synligheden af affald. For trafikanterne på vejen ses affald tydeligst på afgravningsskråninger. Beplantning Træer og buske langs vejen udgør en barriere for flyvende affald (fx. papir- og plastikposer) og derfor vil den slags affald ses tydeligt, hvis det fanges i grenene. 0.8 Kontrol

11 UDBUD Vejdrift side 11 af 66 Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare. Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag FB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren. Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang.

12 UDBUD Vejdrift side 12 af 66 Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol. Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol fælleskontrol. Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. et af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Ved arbejde til tilstandskrav gennemføres kontrollen på mindst 10 % af elementerne 2 gange om måneden.

13 UDBUD Vejdrift side 13 af 66 Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Renhold af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses. Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at arbejdsopgaven er udført til den ønskede kvalitet Renhold af:...element Dato Vejens Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er Alt i orden n orden r. Signa E ntreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium. Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres. Det noteres, når kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer og dato. Generelt Ved tilstandskrav: Hver måned fremsender entreprenøren en oversigt over de udførte egenkontroller der rummer en angivelse af hvornår eventuelle mangler vil blive afhjulpet. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Fælleskontrol ved arbejder udført til tilstandskrav Entreprenør og Vejdirektoratet mødes til fælleskontrol, hvor formålet er at fastlægge en fælles opfattelse af det i SAB beskrevne kvalitetsniveau for renhold til tilstandskrav. Det er Vejdirektoratet, som fastlægger tidspunkt og omfang af fælleskontroller, herunder udvælgelse af kontrolområder samt hvilke elementer der udføres fælleskontrol på. Udvælgelsen af kontrolområder sker således, at de er repræsentative for det arbejde, der udføres af entreprenøren. Det er ikke hensigten udelukkende at udvælge kontrolområder, hvor kvalitetsniveauerne formodes ikke at være opfyldte.

14 UDBUD Vejdrift side 14 af 66 Der kan udvælges kontrolområder på særlige steder, hvor der enten ønskes høj fokus på kvalitetskravene, eller hvor kravene ifølge indmeldinger fra anden side indikerer, at der er behov for ekstra fokus. UDFØRELSE: Vejdirektoratet udvælger 12 strækninger af 1 km. længde (besigtelsesområder). Entreprenøren vælger 2 tilfældige af de 12 fra. Hvert område underopdeles i 5 delområder af ca. 200 m, i hvilke der foretages vurdering af tilstandskravet hvert enkelt element for sig. Hvis der ikke opnås enighed om opfyldelsen af et delområdes kvalitetskrav, fastlægges kvalitetskravet af Vejdirektoratet. Et delområde opfylder ikke kvalitetskravet, såfremt blot ét element ikke opfylder kvalitetskravet. For hvert af de 5 delområder må entreprenøren "falde" på max. 2 delområder. Hvis dette overstiges, betragtes hele kontrolområdet som værende afvigende fra det fastlagte kvalitetsniveau. Entreprenøren må max. "falde" på 1 af de 10 udvalgte kontrolområder, svarende til acceptkriteriet. Rampekryds, ramper og kantsten kontrolleres selvstændigt, hvor 5 rampekryds eller ramper udgør et kontrolområde. HYPPIGHED Entreprenøren må forvente at deltage i fælleskontrol mindst 6 gange årligt. Her vil Vejdirektoratet og entreprenør gennemgå de udvalgte elementer og registrere om kvalitetsniveauet opfyldes. Entreprenøren vil få mindst 1 arbejdsdags varsel med hensyn til fælleskontrol. DOKUMENTATION Ved fælleskontroller benyttes skemaer bagerst i denne SAB. Efter fælleskontrollen får entreprenøren en kopi af det udfyldte skema og dette færdigudfyldes og returneres, når manglerne er konstateret udbedrede Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en.

15 UDBUD Vejdrift side 15 af Elementbeskrivelser Arbejdet omfatter en række enkeltelementer, som skal renholdes. Disse elementer kan inddeles i følgende 3 grupper: 1. Befæstede elementer 2. Ubefæstede elementer 3. Udstyr 1.1 Elementbeskrivelser Befæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R01 R22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Befæstet vejareal: Element På kørebane R01 x x x Belagt Nødspor R02 x Cykelsti R04 x x x Fortov R05 x x x Cykelsti/fortov R06 x Kantsten R11 x x x P-plads R15 x x x Vandrender R22 x x Uden fuger Med fuger Løs belægning Metal Plastic Uden fuger omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Med fuger omfatter belægninger af belægningssten, fliser, chaussésten, brosten eller græsarmering. Løs belægning omfatter grus, jord eller perlesten Metal omfatter kantafgrænsninger udført i jern, aluminium, stål mv. Plastic omfatter kantafgrænsninger udført i plastic. Generelt: I alle befæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes svarende til den overflade, de ligger i..

16 UDBUD Vejdrift side 16 af 66 R01 På Kørebane 1 Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende incl. færdselsarealer i rundkørsler, dog ikke cykelsti og cykelbane. Dette er incl. Overkørselsareal i rundkørsler. Overkørselsareal er en del af et kørebaneareal, forsynet med ru eller ujævn belægning beregnet på at det benyttes af tunge køretøjer med stort pladsbehov, men ikke af mindre køretøjer. Befæstede kørebaner kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede kørebaner forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Fejes i vejens højre side i kørselsretningen langs kørebanekant og incl. kantbane. Kørebanen skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og Problemaffald må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Grus, sand, glasskår og lign. der forekommer på kørebanearealer i sving, kurver og ved sidevejstilslutninger bortfejes omgående af hensyn til færdselssikkerheden. Problemaffald R02 Belagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Befæstede nødspor kan have overflader af asfalt eller beton. Befæstede nødspor forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Nødsporet skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Dette gælder nødspor på alle lokaliteter og vejtyper. og Problemaffald må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Problemaffald

17 UDBUD Vejdrift side 17 af 66 R04 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Herunder regnes også cykelbaner og kantbaner. Befæstede cykelstier kan have overflader af asfalt, belægningssten, og løs belægning. Befæstede cykelstier forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over fortovet. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet. Cykelstierne skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og Problemaffald må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at renholde maskinelt, renholdes manuelt. Cykelstier skal altid være renholdt så punkteringer undgås. Problemaffald R05 Fortov Fortovet er den del af en vej som er bestemt for fodgængere og er adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. Befæstede fortove kan have overflader af asfalt, belægningssten, græsarmering og løs belægning. Befæstede fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over fortovet. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet. Fortov skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og Problemaffald må ikke forekomme og skal fjernes efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Jord må ikke erodere ind over fortovet. Problemaffald

18 UDBUD Vejdrift side 18 af 66 R06 Cykelsti/Fortov (Kombisti/Fællessti) En fællessti er en sti langs vej eller i eget tracé, hvor der er fælles sammenhængende belægning for både fodgængere og cykeltrafik. Belægningen er bemalet for at adskille cyklister og gående. Fællesstien er adskilt fra eventuel kørebane ved rabat eller kantsten. Befæstet cykelsti/fortove kan have overflader af asfalt. Befæstet cykelsti/fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Cykelsti/fortovet skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og Problemaffald må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Jord må ikke erodere ind over cykelsti/fortovet. Problemaffald Skillerabat skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: R11 Kantsten Kantsten er Aflange sten eller blokke, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller heller. Dette element omfatter også renhold langs new jersey-autoværn, hvor den afvisende del består af beton i speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde, samt langs kantbjælker og kantsten på bygværker der bærer en statsvej. Kantsten kan have overflader af beton, granit, plastic eller metal. Kantsten forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Asfaltvulster vedligeholdes som kantsten. Kantsten skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. Problemaffald

19 UDBUD Vejdrift side 19 af 66 R15 P- plads En parkeringsplads er et særligt afmærket område forbeholdt parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt afeller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Til parkeringspladser medregnes offentlige parkeringspladser der etableres til brug for henstilling af køretøjer, med andre formål end de rent rekreative. Trafikanten kan fra disse pladser fortsætte til fods eller eventuelt med andet transportmiddel. Pladsernes placering er derfor bestemt af de forskellige transportruters, herunder gangforbindelsers, placering i forhold til hinanden. På lastbilfragtruter kan der være behov for at henstille bagvognen, mens hovedvognen forlader hovedruten med henblik på på- og aflæsning af gods i en nærliggende lokalitet. Der kan således på disse ruter være brug for særlige parkeringspladser til dette formål. Befæstede P- pladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede P- pladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) P- plads skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. Efter renhold må der ikke forefindes affald på lokaliteten og Problemaffald må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom.. Hvor der ikke er nødspor eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes 30 cm ud over belægningskant. Problemaffald R22 Vandrender Dybderender til afledning af overfladevand Kan være udført i asfalt, beton, belægningssten eller granit. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Vandrender skal i hele entrepriseperioden overholde nedenstående kvalitetsniveau. og Problemaffald må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Vandafledningen skal kunne ske uhindret. Problemaffald

20 UDBUD Vejdrift side 20 af Elementer - ubefæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R30 R45), som er en del af det ubefæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Element Brugsplæne Fælledgræs Naturgræs Uslået græs Bede Bepl. arealer Vand Helle R33 x x x x Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose R40 x Græsplæner på sideanlæg (brugsplæner og R42 x x fælledgræs) Naturgræs/uslåede græsarealer på sideanlæg R43 x x Beplantninger med torne - på sideanlæg R44 x x Beplantninger uden torne - på sideanlæg R45 x x Brugsplæne omfatter alle typer af klippede græsflader med kort græs Fælledgræs omfatter alle typer af klippet, men halvlangt græs, der er uegnet til boldspil. Naturgræs omfatter græs, der kun klippes én gang årligt, så det fremstår langt gennem sommeren. Uslået græs omfatter græs og urter som ikke klippes herunder naturgræs, overdrev, hede og eng. Bede omfatter kultiverede arealer herunder blomsterbede, prydbuske, hække, og pur. Beplantede arealer omfatter naturprægede beplantninger herunder krat, hegn og skov. Vand omfatter arealer som har vandspejl hele året. Dog må lejlighedsvis udtørring godt forekomme. Generelt: I alle ubefæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes, så fuld vandafstrømning bevares

21 UDBUD Vejdrift side 21 af 66 R33 Helle En helle er et hævet areal omgivet af kørespor på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Ubefæstede heller kan have overflader af græs, sjældnere af beplantninger eller bede. Ubefæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Helle skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Skillerabat skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Problemaffald R40 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o. l. Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l., er områder som har overflader med vand. Vandområder kan forekomme på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Søer, vandløb mm skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. Renhold omfatter indsamling af affald som flyder eller forefindes i tilknytning til vandområdet. Renhold omfatter ikke affald som er sunket til bunds i vandområdet. Det må påregnes at renhold i vid udstrækning skal ske manuelt. Problemaffald R42 Græsplæner på sideanlæg (brugsplæner og fælledgræs) Græsplæner på sideanlæg er klippede græsflader, der fremtræder som et jævnt græstæppe i max. 10 cm højde på sideanlæg.

22 UDBUD Vejdrift side 22 af 66 Græsplæner på sideanlæg skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau:. Problemaffald R43 Naturgræs/udslåede græsarealer på sideanlæg Uklippede græsarealer eller arealer, der kun klippes én gang årligt, beliggende på sideanlæg Naturgræs skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Problemaffald R44 Beplantninger med torne på sideanlæg Træer og buske med torne i beplantninger på sideanlæg. Beplantninger, der består af en blanding af planter med torne og andre uden torne henregnes til beplantninger med torne. Dog ikke hvis planterne står i samlede grupper, så der er hele samlede partier uden torne. Beplantningerne skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. Kvalitetskravet gælder kun 1½ m ind i bevoksningen, svarende til hvad man kan nå med en opsamlerstok. Problemaffald R45 Beplantninger uden torne på sideanlæg Træer og buske uden torne i beplantninger på sideanlæg. Beplantningerne skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau.. Problemaffald

23 UDBUD Vejdrift side 23 af Elementer - Udstyr Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R50 R79), som udstyr er opdelt i. Element Bord og bænk Legeudstyr Faldunderlag til legeudstyr Affaldsstativ Trapper Toiletbygninger Andre bygninger Sten/ statuer Mindesmærke / gravsted Støttemur Oldtidsminder Infotavler Kantpæle Teknikskabe Færist Rækværk Lysmaster Pullert/stele Cykelstativ R51 R52 R53 R54 R57 R58 R59 R60 R61 R63 R64 R65 R67 R69 R74 R76 R77 R78 R79 R51 Bord og bænk Bord og bænk omfatter både borde- bænkekonstruktioner som er sammenhængende og bænke som er placeret i tilknytning til borde. Borde- bænke sæt kan både være af træ, metal, beton, kunststof og kombinationer heraf. Borde og bænke forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) fortrinsvis i forbindelse med sideanlæg Borde og bænke skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. I en radius af 5 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet. Snavs Problemaffald

24 UDBUD Vejdrift side 24 af 66 R52 Legeudstyr Legeudstyr omfatter både færdigfremstillede og tilpassede redskaber opstillet og indrettet til børns leg, herunder gynger, vipper, legehuse, ruchebaner m.m. Legeudstyr omfatter ikke faldunderlag der er beskrevet selvstændigt. Legeudstyr forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Kun vejdirektoratets legeudstyr vedligeholdes. Legeudstyr skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt Snavs slid på materiel og overflader. Umiddelbart efter gennemførelse af renhold til findes der ikke snavs eller affald på legeudstyret. Alt legeudstyr skal efterses 1 x pr. måned om sikkerheden er i orden. Problemaffald En gang årligt skal alt legeudstyr sikkerhedsefterses af person med særlig faglig indsigt i henhold til DS tillæg og DS-håndbog 121:2003 eller senest gældende regler R53 Faldunderlag til legeudstyr Faldunderlag til legeudstyr omfatter sand, grus, perlesten, flis i hht. Norm, når det fungerer som faldunderlag i tilknytning til områder indrettet til børns leg. Faldunderlag til legeudstyr forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Faldunderlag skal i hele entrepriseperioden overholde nedenstående kvalitetsniveau. Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt Snavs slid på materiel og overflader. I en afstand af 1 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet nedenfor. Alle ujævnheder, huller og lunker udjævnes, fx. hulninger under Problemaffald gynger, hver gang der udføres renhold af faldunderlag.

25 UDBUD Vejdrift side 25 af 66 R54 Affaldsstativ Affaldsstativer omfatter beholder og renovationssække til deponering af affald. Affaldsstativer kan være lavet af træ og stål. Der findes flere typer og størrelser af affaldsstativer som kan deles i: Små affaldsbeholdere (20 l), Mellem affaldsbeholdere (100 l) og Store affaldsbeholdere (1000 l) Affaldsstativer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej, Hovedlandevej, holdepladser og parkeringspladser) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Affaldsstativer skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Omfatter både tømning og renhold i en radius af 5 meter fra affaldsstativ. Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. I en radius af 5 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet nedenfor. Snavs Problemaffald R57 Trapper En trappe er en konstruktion som letter den gående trafik i et område med større terrænvariationer. Konstruktionen omfatter både en trinflade, trinkant samt sider i overgang til terræn og evt. gelændere. Trapper kan være konstrueret af asfalt, beton, belægningssten, træ m.m. Trapper forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Trapper skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. Snavs Problemaffald

26 UDBUD Vejdrift side 26 af 66 R58 Toiletbygninger Toiletbygninger er konstruktioner af træ, glasfiber mursten eller metal indeholdende toiletter og evt., pusleborde, bade og andre faciliteter. Omfatter også tagrender og nedløbsrør, men elementet omfatter ikke renhold inde i toiletbygninger. Toiletbygninger forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) oftest i tilknytning til sideanlæg. Toiletbygningers udvendige vindskærme (mur, tag, vinduer, døre) skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. I en radius af 10 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet Snavs Problemaffald R59 Andre bygninger Andre bygninger forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Bygningerne skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. I en radius af 10 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet. Snavs Problemaffald R60 Sten / statuer / skulpturer Sten/statuer omfatter konstruktioner med en kulturel og/el kunstnerisk værdi som f.eks. milestene, statuer og skulpturer. Sten/statuer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Sten/statuer skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Snavs Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. I en radius af 5 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet. Problemaffald

27 UDBUD Vejdrift side 27 af 66 R61 Mindesmærke / gravsted Mindesmærker / gravstene omfatter konstruktioner og monumenter af kulturel værdi. Mindesmærker / gravstene forefindes på Hovedlandeveje, Mindesmærker / gravstene skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. I en radius af 10 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet. Snavs Problemaffald R63 Støttemur En støttemur er et bygværk, som forhindrer udskridning af jord som følge af niveauforskel, typisk af stedstøbt beton eller betonelementer. Dette element omfatter også betonelementer, der står som væg rundt langs yderrabatten i rundkørsler. Støttemure forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Støttemure skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. De benyttede rengøringsmidler og materiel skal godkendes af bygherren. I en afstand af 1 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet. Snavs Problemaffald Ved fast belægning feje/suges denne ved løs belægning eller ingen belægning opsamles snavs og affald foran støjmuren. R64 Oldtidsminder Oldtidsminder er fredede elementer som f.eks. gravhøje og stendiger af kulturhistoriske værdi. Oldtidsminder forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Oldtidsminder skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. I en radius af 10 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet. Snavs Problemaffald

28 UDBUD Vejdrift side 28 af 66 R65 Infotavler En infotavle omfatter både stander og tavle(r). Infotavler forefindes på sideanlæg og kan bl.a. indeholde kort over det geografiske område samt faciliteter på sideanlæg og i de nærmeste omgivelser. Infotavler forefindes på sideanlæg og holdepladser. Infotavler skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. I en radius af 5 meter fra genstanden fjernes affald som anført i skemaet. Snavs Problemaffald R67 Kantpæle En kantpæl er en hvid pæl, der tydeliggør kørebanekanters forløb. De opstilles i rabatten og har gul refleks i højre og hvid refleks i venstre vejside i forhold til kørselsretningen. Der sidder en kilometerplade på kantpælene for hver 100 m på siden imod kørselsretningen. Kantpæle forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) og sættes typisk med et interval på 100 meter Kantpæle skal i hele entrepriseperioden overholde nedenstående kvalitetsniveau. Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel, reflektionsevne og overflader. Renhold af kantpæle omfatter både renhold af pælen og oprensning af hul til kantpæl. Opretning af kantpæle, kilometerstandere og kantpælefundamenter Oprensning af kantpælefundamenter Snavs Problemaffald R69 Teknikskabe Teknikskabe dækker over flere typer af skabe, bl.a. Vejdirektoratets teknik i forbindelse med måling af temperatur og lysregulering og Tele Danmarks telefonskabe.. Teknikskabe forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Teknikskabe skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. Snavs Problemaffald

29 UDBUD Vejdrift side 29 af 66 R74 Færist En færist er en konstruktion i belægningsfladen som hindrer passage af kreaturer, får, heste og lignende. Typisk opbygget af en forsænket kasse, hvorpå der ligger rundjern i jordoverfladen med 10 cm imellem. Konstruktionen tillader køretøjer at passere. Færiste forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) typisk i tilknytning til sideanlæg eller ved sidevejstilslutninger. Færiste skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Snavs Problemaffald Snavs Problemaffald R76 Rækværk Konstruktion til at sikre eller lede fodgængere og cyklister, men uden egentlig autoværnsfunktion. Rækværk skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: R77 Lysmaster Lodret slank konstruktion anvendt til montering af relevant vejudstyr. Betegnes også stander, især for mindre konstruktioner. Mast, hvorpå der er placeret et belysningsarmatur. Lysmaster skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Snavs Problemaffald

30 UDBUD Vejdrift side 30 af 66 R78 Pullert/stele Pullert: Trafikteknisk betegnelse for en rund, lav stolpe (højde ca.1 m og en diameter mellem cm), der benyttes som afspærring eller markering af områder, hvor der under normale forhold ikke ønskes adgang for biler Stele: Vertikalt virkemiddel til supplement af fartdæmpning og adgangsbegrænsning. Udføres som stolper i træ, granit, beton eller lignende. Tjener ud over formålet med at give et snævert indtryk tillige dels som en beskyttelse af træer og lysstandere og dels som en begrænsning af køremulighederne. Højden bør ikke være mindre end 1 m, medens bredden bør være mellem 10 og 30 cm. Pullerter skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau.: Snavs Problemaffald R79 Cykelstativ Et stativ til at parker cykler i eller ved. Cykelstativer skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Snavs Problemaffald

31 UDBUD Vejdrift side 31 af 66 Fælleskontrol Renhold af befæstede arealer til tilstandskrav Kontrolelement: ( ) Renhold af kørebaner, nødspor, stier, fortove etc. Kontrolområde: Vej. nr. : Fra km: Til km: Lokalitet : Bemærkninger: 1. delområde: Start km / Lokalitet: 3. delområde: Start km / Lokalitet: Begræns et Udbredt Kraftigt 2 delområde: Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Begræns et Udbredt Kraftigt Start km / Lokalitet: 4. delområde: Start km / Lokalitet: Begræn set Udbredt Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Begræns et Udbredt Kraftigt

32 UDBUD Vejdrift side 32 af delområde: Bemærkninger: Start km / Lokalitet: Udbredt Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Kontrolområde indenfor det fastlagte kvalitetsniveau:... (JA)... (NEJ) Dato: Entreprenør Definition af kategorier af snavs og affald: Bygherre Løst snavs: Omfatter partikler, der vil kunne fjernes ved fejning eller vask. Afhængigt af lokalitet kan løst snavs omfatte pløre, støv, insekter, sand o.l. Fast snavs: Omfatter snavs, der kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter. Fast snavs kan være eksempelvis tjære, olie, graffiti, trafikfilm o.l. : Omfatter affald, der typisk fjernes ved fejning eller sugning. opdeles i følgende 2 kategorier: Naturligt mindre affald som f.eks. sand og grus, visne blade (løv) o.l. Øvrigt mindre affald omfattende cigaretskod, kapsler, cigaretpapir, ispapir o.l. : er normalt større end "", men også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling. opdeles i følgende 2 kategorier: Almindeligt større affald som f.eks. aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, sten, mursten etc. Farligt/generende større affald som f.eks. glasskår, glasflasker, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester, døde dyr (mindre end pindsvin) o.l. er affald, der ved sin størrelse er til fare ved påkørsel o.l. Som eksempler kan nævnes møbler, hårde hvidevare, byggeaffald, cykler, bildele, renovationssække, kasser, grene o.l. Problemaffald Problemaffald er affald, der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, som f.eks. olie og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, hunde, katte og andre døde dyr (større end pindsvin), slagteri- og hospitalsaffald samt biler. Definition af omfang: : Kan ikke ses/må ikke forekomme. : Forekommer enkelte steder. : Forekommer pletvis flere steder, dog ikke i større lokale ansamlinger, således det dominerer helhedsindtrykket. Udbredt: Forekommer i et omfang, således det dominerer helhedsindtrykket. Kraftigt: Forekommer i et omfang, der bevirker at elementets funktion/udseende er markant reduceret/forringet.

33 UDBUD Vejdrift side 33 af 66 Fælleskontrol Renhold af ubefæstede arealer til tilstandskrav Kontrolelement: ( ) Renhold af kørebaner, nødspor, stier, fortove etc. Kontrolområde: Vej. nr. : Fra km: Til km: Lokalitet : Bemærkninger: 1. delområde: Start km / Lokalitet: 3. delområde: Start km / Lokalitet: Begræns et Udbredt Kraftigt Begræns et Udbredt Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Problem affald 2 delområde: 4. delområde: Start km / Lokalitet: Start km / Lokalitet: Begræn set Udbredt Kraftigt Begræns et Udbredt Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald

34 UDBUD Vejdrift side 34 af delområde: Bemærkninger: Start km / Lokalitet: Udbredt Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Kontrolområde indenfor det fastlagte kvalitetsniveau:... (JA)... (NEJ) Dato: Entreprenør Definition af kategorier af snavs og affald: Bygherre Løst snavs: Omfatter partikler, der vil kunne fjernes ved fejning eller vask. Afhængigt af lokalitet kan løst snavs omfatte pløre, støv, insekter, sand o.l. Fast snavs: Omfatter snavs, der kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter. Fast snavs kan være eksempelvis tjære, olie, graffiti, trafikfilm o.l. : Omfatter affald, der typisk fjernes ved fejning eller sugning. opdeles i følgende 2 kategorier: Naturligt mindre affald som f.eks. sand og grus, visne blade (løv) o.l. Øvrigt mindre affald omfattende cigaretskod, kapsler, cigaretpapir, ispapir o.l. : er normalt større end "", men også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling. opdeles i følgende 2 kategorier: Almindeligt større affald som f.eks. aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, sten, mursten etc. Farligt/generende større affald som f.eks. glasskår, glasflasker, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester, døde dyr (mindre end pindsvin) o.l. er affald, der ved sin størrelse er til fare ved påkørsel o.l. Som eksempler kan nævnes møbler, hårde hvidevare, byggeaffald, cykler, bildele, renovationssække, kasser, grene o.l. Problemaffald Problemaffald er affald, der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, som f.eks. olie og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, hunde, katte og andre døde dyr (større end pindsvin), slagteri- og hospitalsaffald samt biler. Definition af omfang: : Kan ikke ses/må ikke forekomme. : Forekommer enkelte steder. : Forekommer pletvis flere steder, dog ikke i større lokale ansamlinger, således det dominerer helhedsindtrykket. Udbredt: Forekommer i et omfang, således det dominerer helhedsindtrykket. Kraftigt: Forekommer i et omfang, der bevirker at elementets funktion/udseende er markant reduceret/forringet.