Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne"

Transkript

1 GJALLErHorN 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne 48

2 ArTIKEL 49 Kristian Larsen, professor, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København; professor 2 ved Højskolen i Oslo og Akershus, Norge og Karin Højbjerg, sygeplejerske, adjunkt, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København I professionslitteraturen beskrives profession overordnet som mere eller mindre autonome, faglige grupper, der i et historisk perspektiv udvikler sig i et samspil med samfundsmæssige institutioner samt i relationer til andre faggrupper Abbott 1988, Abbott 2005a og b, Carlhed 2011, Friedson, Weber 1995, Parsons 1968, Durkheim 2000, Brante Professionerne indgår imidlertid også i relationer med klienter (se fx Martinsen 1989, og i professionslitteraturen beskrives disse ofte som objekter for professionernes intervention Bertilsson I professionernes og særligt semiprofessionernes selvbeskrivelser ser man ofte at klienten skal inddrages, eller med nye ideologier beskrives det, at professionen arbejder ud fra videnskabelig viden, evidensbaseret viden, den professionelles egen viden og skøn Krejsler 2009, samt slutteligt med inspiration fra, hvad klienten har af ønsker. 1 Klienten skal således levere input til det faglige arbejde, som den professionelle udøver. Men relationen er mere kompleks end som så. I artiklen tages nogle første skridt til at undersøge de komplekse praksisser, som udspiller sig mellem klienter og profession. Vi ønsker at pege på, hvordan disse praksisser i komplekse nexuser (re)producerer professionen. Klienter er ikke og har sikkert aldrig blot været brugere af eller objekter for faglig intervention. Klienter er også med-producenter af og medkonstruktører af det faglige arbejde og på et dybere niveau af, hvad profession faktuelt har udviklet sig til, og kan udvikle sig til at være. Klienter og deres intervention virker også ind i den måde professioner relaterer sig til hinanden på, fx når nogle professioner strategisk tager udspil fra klienter op eller afviser dem. Klienter som individer eller grupper er med til at konstituere mulighedsbetingelser for professioner. I artiklen formidles nogle analytiske niveauer for relationer mellem klienter og professionelle. Der gives med andre ord nogle bud på, hvordan nye relationer mellem klient og profession artikuleres, og hvordan professionerne agerer herpå. Der er tale om nogle første overvejelser om, hvordan disse nye relationer er virksomme, og også hvordan de producerer forskellige relationer med brugeren, patienten, klienten, forbrugeren eller måske også nu kunden. I artiklen fokuse-

3 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser 50 res primært på sundhedsområdet og de såkaldte relations-, semi-professioner eller minor professions til forskel fra de traditionelle professioner (jura, medicin mv.). 2 Direkte kropslig relation Et centralt praktikniveau fokuserer på de konkrete møder mellem klient og profession som direkte, fysiske, face to face eller rettere krop til krop -relationer. Her er tale om de konkrete relationer mellem fx en klient, der er til undersøgelse eller behandling og så den professionelle. Den mest radikale position ville fx tale om empiriske situationer, som en patient der ligger i koma eller dybt bevidstløs, hvor patientkroppen ikke konkret frembringer tale eller refleksioner om sig selv. Alligevel kommunikerer kroppen gennem fysiognomi, måske gestik, mimik eller gennem sine farver, lugte/dufte, varme/kulde, tørhed/fugtighed samt evt. gennem vejrtrækning, puls, blodtryk mv. Kroppen formidler således, for det medicinsk trænede sanseapparat, en version af en sygdom, af nogle symptomer. Der kan også være tale om helt konkrete registreringer af, hvordan en klient bevæger sig, måder hvorpå klienter reagerer på smerte på. På det ikke-sproglige eller før-sproglige niveau kunne man sige, at klienten blot er objekt for den professionelles registrering og intervention og fx under en operation er det også rigtigt, at patienten som subjekt er nulstillet eller i det mindste minimeret. Men observationsstudier af praktikker i medicinsk felt vil dokumentere, at dette krop til krop -niveau også udgør en relation, hvor ikke mindst den professionelle lærer om, hvordan en given sygdom eller en bedøvelse kan ytre sig i og på kroppen (Larsen 2000; Bayer og Larsen 2004). Kroppe agerer primært med hinanden kropsligt, uden ord. Klienten er på dette niveau indspiller i den professionelles praktik og aktiv i den professionelles læreproces. Direkte sproglig relation Et centralt praktikniveau fokuserer på de konkrete møder mellem klient og profession som direkte, fysiske relationer, hvor klienten også kommunikerer sprogligt. Her kan man tænke sig de fleste relationer, hvor kroppe relaterer sig til hinanden, herunder gennem at der er lyd på fx gennem pust, støn og tale. I situationen, hvor en klient skal undersøges, og den sundhedsprofessionelle spørger til klientens oplevelser med sygdomsforløb, symptomer eller behandlinger mv, vil der være tale om konkret ord-veksling. Selv om denne er del af en medicinsk institutionel sammenhæng med særlige konstruktioner af, hvad der anses som vigtigt, kan man også sige, at der er tale om en type subjekt-subjekt relation. Patienten kan være stærkt eller svagt kodet i forhold til klassifikationer og logikker i det medicinske felt fx gennem at italesætte sig gennem biomedicinske begreber som en slags kulturel sundhedskapital (Shim 2010) eller gennem subjektive, oplevelses- og hverdagslige begreber (Timm 1997). Man kan også her tale om fænomenet ekspertpatient, der via studier på internettet (https://www.sundhed.dk/ & netdoktor.dk/ mv.), opsøgning af second opinion mv. er opdaterede på viden relateret til egen situation. Man ville måske kunne distingvere mellem den oplyste og belæste patient (lægen som syg) og så den erfarne patient (kronikeren der lever mange år med sygdom). Sådanne informerede patienter spørger oftest ikke blot til den sundhedsprofessionelle som ekspert, men de udfordrer også eksperten og ekspertisen (Højbjerg et al. 2014). Pointen med den direkte sproglige relation er, at klienten her er sprogbrugende og via refleksioner kan objektivere sig selv og sin sygdom, og som sådan kan være medspiller og udfordrer i forhold til de sundhedsprofessionelle og deres konstruktioner af situationen. Pædagogisk relation Der har siden begyndelsen af 1990 erne været udviklet brug af klienter og patienter, som er virksomme som undervisere og læremestre indenfor de erfaringsområder, de selv har gennemlevet og dermed har viden om. Det kan fx være, at patientgrupper deltager med undervisning overfor de sundhedsprofessionelle grupper (eller patienter) på uddannelsesinstitutioner eller på hospitaler ved at formidle erfaringer med undersøgelser, sygdom, behandling, indlæggelsesforløb. Dette er fx også formaliseret gennem certificering af patienter som undervisere fx indenfor gigt- eller diabetesområdet. Som del af den pædagogiske relation, kan virtuelle patienter også nævnes. Det vil sige interaktive patientfortællinger i cases, hvor patienterfaringer er nedfældet i computerprogrammer som grundlag for patientundersøgelser. Uddannelsessøgende kan spørge til anamnese, sygehistorie, og der kan bestilles undersøgelser mv. Der er tale om simulation og selvstyret læring, hvor patienter er nærværende i virtuel betydning. Policy relation Klienter og ikke mindst grupper af klienter er også aktive gennem direkte og indirekte indspil i politikområder relateret til diagnosegrupper eller særlige bruger behov og krav (Baggot & Forster 2007), eller at brugergrupper spiller stor politisk og økonomisk rolle i biomedicinsk forsk-

4 ARTIKEL 51 ning (Novas 2006). Der er tale om institutionalisering af patientorganisationer, der samler sig og akkumulerer kapital og omsætter denne i aktiver i forhold til at optimere patientperspektiver eller diagnosegruppers interesser i det (sundheds) politiske niveau. Der er tale om en relativt ny og domineret position i det medicinske felt, men også om en position som er en aktiv spiller både globalt mht. at optimere patient-centereret health care verden over (http://www.patientsorganizations.org/ [ ]), indenfor Europæiske institutioner European Patients Forum ( ), til organisationer der retter sig mod specifikke patientgrupper fx kræft eller typer af interesser fx patientsikkerhed ( [ ]). I Danmark har 79 patientforeninger samlet sig i foreningen danske patienter ( ), der repræsenterer medlemmer. Produkterne af investeringerne i feltet kan være i strid og/eller samklang med andre positioner så som eksempelvis faggrupperne, lægemiddelindustrien. Der kan være tale om oprettelse af institutioner som patientombud ( https://www.patientombuddet.dk/ [ ]), arbejde med patientsikkerhed, erstatningsordninger i forhold til fejlbehandling over til lavpraktiske udarbejdelser af patienthåndbøger, ansættelse af patientvejleder. Positionen kæmper for at optimere patienters behandling, men indenfor og mellem de enkelte grupperinger (fx mellem sygdomsgrupper), pågår der strid om økonomiske ressourcer, herunder overvejelser om hvilke midler, der er legitime (fx medlemskontingent, offentlige midler og private (fx fra lægemiddelindustrien), om prioritering af offentlig versus privat behandling, om prioriteter af somatiske i forhold til psykiatriske diagnoser mv. Det centrale er, at der er nedslag af effekter af denne policy relation i den konkrete sundhedsprofessionelle praksis. Det kan være i form af prioriteringer i forhold til forskningsindsats (behandling frem for forebyggelse), økonomiske satsninger (kræftområdet frem for kronikerområdet), men også etablering af personlige sundhedsdata, patienthåndbogen 3, samt som elementer indbygget i standarder, guides og manualer anvendt af de sundhedsprofessionelle fra områder som fx patientsikkerhed, krav om beskyttelse af patienter, anonymitet, etiske retningslinjer, regler for håndvask. I forhold til dette niveau af policy-relation kan man diskutere, hvorvidt dele af brugernes effekter på sundhedspolitik og praktik er virksom som symbolpolitik og ritualistisk, eller om det reelt og formelt er sådan, at brugeres erfaringer konkret inddrages. Andreassen opsummerer, at der er tale om vækst i indflydelse af brugerinddragelse i Norge fra og i Storbritannien fra 1990-tallet (Andreassen 2003, 2009). Med øget brugerinddragelse ses forskydninger i dominansrelationerne og effekter på velfærdsstatslig regulering, institutioner, professioner og kundskaber. Det centrale er, at denne policy-relation er virksom primært gennem en række artefakter, ordninger, procedurer og i rutiniserede praksisformer, som tages mere eller mindre for givet i den konkrete praksis. Der sker løbende små forskydninger i institutionerne og praksisserne, som følge af strid i feltet, men doxaen, dvs. den alment anerkendte forestilling, er nedfældet i kroppe, institutioner og materialitet og er som sådan ikke løbende objekt for refleksion og kritisk overvejelse. Videnskabsrelation Brugergrupper ser vi også organisere sig med produktion af viden, fx når brugergrupper indenfor funktionshæmning er aktive ikke blot i policy, men også i produktion af viden, som udfordrer ortodoxien dvs. den etablerede viden på området. Et eksempel kan være når Living Movement Center (ILM) etableres af funktionshæmmede studenter i USA, eller når akademisk uddannede aktivister fra England danner Union of the Physically Impaired against Segregation (UPIAS). (Feiring & Solvang 2014). Disse grupper bidrager til at udvikle den sociologiske viden med at fremme en ny fortolkning af relationen mellem funktionshæmning og samfund. Vi har fx set en forskydning fra et medicinsk fokus på biologisk fejl til et socialpolitisk fokus, der angår rettigheder, marginalisering og eksklusion. Fra fejl ved individet til mangler ved samfundet. En central distinktion var fx mellem impairment (en form for kropslige abnormiteter) og disability (mangel på muligheder for et almindeligt socialt liv i samfundet). Det kan fremhæves, at indenfor fx feltet Disability Studies har koblingen mellem at være funktionshæmmet og forsker etableret sig som en stærk position, men det diskuteres også, at en tæt kobling mellem forskning og aktivisme (fokus på brugernes erfaringer) kan virke som forhindring for epistemologiske brud (Feiring og Solvang 2004). Det kan siges opsummerende, at brugere også kan være aktive i et videnskabsfelt dvs. som producenter af viden om et område relevant for dem selv, og som også på denne måde virker ind på de professionelles viden og måske handlinger. Strukturel relation Brugere er aktive som borgere i et demo-

5 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser 52 kratisk samfund med rettigheder og pligter i forhold til at forholde sig til samfundsforhold, herunder i forhold til områder relateret til velfærdsstat (politiske, økonomiske og behandlingsmæssige prioriteter), sundhedsinstitutioner (primær/sekundær sektor; offentlig/privat), sundhedsarbejde (forebyggelse, behandling), prioritering i sundhedsvæsenet (ung/gammel, akut/kronisk, aktuelle/ potentielle) samt prioriteringer i forhold til professioners virksomhedsområder og uddannelser. De borgerlige rettigheder siden midten af 1800-tallet har omtalt forhold som ytringsfrihed, herunder retten til uhindret (dog under ansvar) på tryk at fremsætte sin opfattelse; forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, ret til sygedagpenge ved sygdom og dagpenge ved arbejdsløshed osv. Den strukturelle relation angår også effekter af positioner dvs. institutioner og aktører i det globale og internationale samfund fx via FN og EU. Vi ser fx effekter af strid mellem sundhed som menneskeret eller som et socialt privilegium, når flygtninge eller statsløse bliver syge i fx Danmark, eller når omskæring diskuteres og vurderes ud fra henholdsvis kulturelle eller universelle kriterier. Brugergruppers effekt på professionerne og sundhedsvæsenet angår således også de brugere/patienter som ikke dukker op, fordi de ikke tilbydes behandling mv. Afsluttende Måske skal professionslitteraturen omskrives lidt, når klienter på en ny måde kan ses virksomme som spillere? Det har været ambitionen at afdække nogle træk og en overset spiller, der indgår i det løbende arbejde med at forme og omforme professioner og særligt de såkaldte relationsprofessioner inden for sundhedsområdet. Hvis man tænker konkret på fx fysioterapi, ergoterapi og sygepleje, er det klart, at dominerende positioner i det medicinske felt er de største og vigtigste spillere i feltet (Brandt Jørgensen 2007, Petersen og Callewaert 2013) fx lægemiddelindustri, medicin mv. (Larsen 2008). Det er også klart, at professionernes autonomi, vidensgrundlag og grænsedragninger i meget høj grad udspiller sig i relationer med staten og dens institutioner samt med andre professioner (Abbott 1988, Friedson 2001). Det, der her søges fremhævet, er at klienter også er (om end dominerede) spillere, og der er givet eksempler på hvordan. Klienter har således aktier i bevægelser og kampe i og om professionerne konkret via direkte kropslig og sproglige relationer. Det der opleves og erfares direkte mellem fx sygeplejersken og patienten. Dernæst er klienter aktive, gennem at de både virtuelt og konkret er pædagoger fx som undervisere. Klienter er ikke mindst aktive i en policyrelation dvs. som aktører i det (sundheds) politiske spil fx gennem at kræve særlige sygdomsgrupper eller rettigheder prioriteret, hvilket fx er nedfældet i standarder eller procedurer. Klienter er ikke kun forbrugere af viden, men for nogen del også producenter af viden både indirekte ved at indgå i statistik og databaser, men også gennem at indgå aktivt som forskere i videnskabsfelter, hvorved de bliver mere vidensproduktive. Slutteligt kan man tale om en strukturel relation, idet klienter også er borgere i det globale, internationale og nationale samfund, med rettigheder og pligter, fx når de forholder sig til velfærdsstaten og dens institutioner og professioner. Når klienter er virksomme på disse forskellige niveauer, er de med til at konstruere mulighedsbetingelser for professionerne, og de er også med til at forskyde grænserne mellem dem. Den såkaldte ekspertpatient leverer en udfordring, men også en mulighed for fx jordemødrene. De kan vælge at være defensive (bekræfte eller afkræfte udsagn) ekspertbrugere, eller de kan påtage sig en mere proaktiv position, hvor de udvider deres fagområde til at fungere som validerende for lægmands udsagn om graviditet og fødsel (Højbjerg et al. 2014). Det samme kan siges om sygeplejersken, der må gå på kommunikationskursus for at håndtere klagelystne patienter og deres pårørende (ibid.). På denne måde kan klienter bidrage til at udvide både professioners virksomhedsområde og videnssystemer, eftersom der må tages begreber i brug, der på passende måde kan kategorisere de nye vidensområder i teori og praksis. Litteraturliste Abbott, A The System of Professions. An Essay on the Division of Expert Labor, Chicago and London, The University of Chicago Press. Abbott, A. (2005a). Linked Ecologies: States and Universities as Environments for Professions [Online]. [23. Marts 2013]. Abbott, A. (2005b). Ecologies and Fields [Online]. Chicago University. [ 19.april 2011]. Andreassen, T.A. (2003). Brukermedvirkning, politikk og velferdsstat. Dr.polit.avhandling levert til Universitetet i Oslo, Samfunnsvitenskapelig fakultet, Institutt for Sosiologi og samfunnsgeografi, juni Oslo: Arbeidsforskningsinstituttet. (AFIs skriftserie nr. 13). Andreassen, T. A. (2009). The consumerism of voice in Norwegian health policy and its dynamics in the transformation of health services. I Public Money &Management, Vol. 29, No 2, s Baggot Rob. & Forster R. (2007). Health consumer and patients organizations in Europe: towards a comparative analysis, Health expectations, 2007, 11; pages Bertilsson, Margareta The Welfare State, the Professions and Citizens. I: Thorsted, R & Burrage,

6 ARTIKEL 53 M. (Eds.), The Formation of Professions: Knowledge, State and Strategy. Sage Publications. Bourdieu, Pierre (1997). Af praktiske grunde. København: Hans Reitzels Forlag. Brandt Jørgensen, Emmy. (2007). Genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje. København: Forlaget HEXIS. Brante, Thomas (2005). Staten og professionerne. In: Eriksen, T.R. og Jørgensen, A. M. (ed.) Professionsidentitet i forandring. København: Akademisk Forlag. Carlhed, Carina (2011). Fält, habitus och kapital som kompletterande redskap i professionsforskning. Socialvetenskaplig tidskrift nr 4. Dahl, Hanne Marie (2005). Fra en klassisk til en (post?)moderne opfattelse af professioner? In: Eriksen, Tine Rask og Jørgensen, A. M. (ed.) Professionsidentitet i forandring. København, Akademisk Forlag. Durkheim, Emile (2000). Om den sociale arbejdsdeling. København: Hans Reitzel. Feiring, Marte & Solvang, Per Koren (2013). Rehabilitering mellom medisin og samfunnsfag - en feltanalytisk skisse. Praktiske grunde. Tidsskrift for kultur og samfunnsvitenskab. 12 s. handle.net/10642/1948 Freidson, Eliot (2001). Professionalism the third logic on the practice of knowledge. Chicago: The University of Chicago Press. Hjort, Katrin (2005). Professionaliseringen af den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag. Højbjerg, Karin; Niels Sandholm Larsen og Kristian Larsen (2014) Grænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter. Praktiske Grunde. In review. Krejsler, John. Benedikt. (2009). Epistemologi, evidensbevægelse og folkesundhed. I: Glasdam, S. Folkesundhed i et kritisk perspektiv. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Larsen, K Sundhedsprofessionernes kamp hvorfor opretholdes status quo over tid? - om stabiliserende faktorer i det medicinske felt. In At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu, red. K. A. Petersen, & M. Høyen. Forlaget Hexis: København. Larsen, Kristian (2009). Hospitalet mellem stabilitet og forandring. Sociologiske og historiske perspektiver. Munksgaard Forlag. ISBN: s. Larsen, Kristian (2010). Det behandlende hus er blevet sygt: sociologiske og historiske perspektiver på patientforløb. Sammenhængende Forløb i Sundhedsvæsenet. kapitel 6. s Latour, B. & Woolgar, S. (1986). Laboratory life: the construction of scientific facts. N.J.: Princeton University Press. Martinsen Kari. (1989). Omsorg, sykepleie og medisin: historisk-filosofiske essays (2. utg.), Norge: Universitetsforlaget. Moos, Leif. & Krejsler, John. & Laursen, Per Fibæk (red). (2004) Relationsprofessioner. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Novas C (2006). The Political Economy of Hope: Patients` Organizations, Science and Biovalue. Biosocieties, 1, pp doi: / S Petersen, Karin Anna og Callewaert, Staf (2013) Praxeologisk sygeplejevidenskab hvad er det? Forlaget HEXIS. Parsons, Talcot. (1968). Professions. I: D. Sills (Ed.), International Encyclopedia of the Social Sciences. New York: The Macmillian Company, Rasmussen, Palle (2005). Professionsprojekt og vidensudvikling - om forskelle i professionsforståelser og professionsstrategier. In: Hjort, Katrin. (ed.) De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitterattur. Shim, J. K. (2010) Cultural Health Capital: A Theoretical Approach to Understanding Health Care Interactions and the Dynamics of Unequal Treatment. Journal of Health and Social Behavior 51 (1) American Sociological Association. Timm, Helle. (1997). At have og at være en krop. Om sundhedsfremme og forebyggelse. GRUS. 18. Årgang nr. 52, s Weber, Max. (1995) [1920]. Den Protestantiske etik og kapitalismens ånd. København: Nansensgade Antikvariat. (Endnotes) 1 Et godt eksempel som mellemprofessionerne tænkes at skulle følge benævnes kundskabsbaseret praksis. Det beskrives fx på følgende måde: Kunnskapsbasert praksis (KBP) er å ta faglige avgjørelser basert på systematisk innhentet forskningsbasert kunnskap, erfaringsbasert kunnskap og pasientens ønsker og behov i en gitt situasjon (Downloaded ). 2 Erhvervsudøverne fra særligt de mellemlange videregående uddannelser har været omtalt som semi-professioner, wanna-be-professioner, eller de mere neutrale betegnelser relationsprofessioner (Hjort 2005, Moos 2004) eller velfærdsprofessioner (Dahl 2005, Brante 2005). Disse betegnelser dækker rundt regnet lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere, dvs. fagfolk der arbejder med mennesker i fortrinsvis den offentlige sektor, og hvorom det har været diskuteret, om faggrupperne havde selvstændig vidensbase beslutningskompetence og et arbejdsmonopol (Hjort 2005, Rasmussen 2005). Med betegnelserne professionsbachelorer der uddannes i de tilhørende professionshøjskoler, har staten påtaget sig at definere grupperne som professioner. 3 Patienthåndbogen er et elektronisk sygdomsleksikon for alle borgere i Danmark. Patienthåndbogen indeholder artikler om sygdomme, symptomer og sundhed samt 2000 illustrationer i form af medicinske tegninger, røntgenbilleder, animationer og fotos. Patienthåndbogen ejes af Danske Regioner og de 5 regioner, sekretariat placeret i Lægeforeningen.

Social- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer

Social- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer Social- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer Kristian Larsen I dette temanummer studeres forskellige dimensioner af og udfordringer i forhold til de professioner, der ofte

Læs mere

Professionen i professionen

Professionen i professionen Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan

Læs mere

Grænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter

Grænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter Grænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter Karin Højbjerg, Niels Sandholm Larsen & Kristian Larsen Limitations of Professional Authority in Health Professions

Læs mere

Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University

Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University Stinne.Glasdam@med.lu.se Kunstner Berit Othman www.berit-othman.dk 1 Definition af social praktik: Nogen gør noget med nogen i en bestemt sammenhæng

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Forskning ved det nye universitet

Forskning ved det nye universitet Forskning ved det nye universitet Et par kritiske betragtninger om universitetssatning ift. konstruktioner af: evaluering, forskning, uddannelse og praksis + relationer mellem dem udgangspunkter -Case;

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser

DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser Katrin Hjort Professor Syddansk Universitet Dansk-Norsk Konference DET AFFEKTIVE ARBEJDE: Arbejdet med at understøtte

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Undervisningsministeriet. 1 Uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser udbydes af

Undervisningsministeriet. 1 Uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser udbydes af 1 Professionalisering af praktikuddannelse. Af Karin Højbjerg, sygeplejerske, cand.mag. og ph.d. Adjunkt, Aalborg Universitet, Købehavn. Institut for Læring og Filosofi. Dette paper relaterer sig til det

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

At se klinisk praksis med et levende blik -

At se klinisk praksis med et levende blik - ,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Videnkonference Ilulissat oktober 2013

Videnkonference Ilulissat oktober 2013 Videnkonference Ilulissat 8. 10. oktober 2013 Hvordan kan forskning og erfaringsbaseret viden implementeres i professionsuddannelserne og det sociale praksisfelt? Søren Gytz Olesen, ph.d., forskningsdirektør

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 6 Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Hold S09S April 011 April 011 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 6, 4. semester...

Læs mere

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Jeanette Magne Jensen, Ph.D., lektor i sundhedspædagogik Institut

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) Patient Grundbog i sygepleje Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....17 Del 1 Patient... 19 Hanne patient...

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere