Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne"

Transkript

1 GJALLErHorN 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne 48

2 ArTIKEL 49 Kristian Larsen, professor, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København; professor 2 ved Højskolen i Oslo og Akershus, Norge og Karin Højbjerg, sygeplejerske, adjunkt, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København I professionslitteraturen beskrives profession overordnet som mere eller mindre autonome, faglige grupper, der i et historisk perspektiv udvikler sig i et samspil med samfundsmæssige institutioner samt i relationer til andre faggrupper Abbott 1988, Abbott 2005a og b, Carlhed 2011, Friedson, Weber 1995, Parsons 1968, Durkheim 2000, Brante Professionerne indgår imidlertid også i relationer med klienter (se fx Martinsen 1989, og i professionslitteraturen beskrives disse ofte som objekter for professionernes intervention Bertilsson I professionernes og særligt semiprofessionernes selvbeskrivelser ser man ofte at klienten skal inddrages, eller med nye ideologier beskrives det, at professionen arbejder ud fra videnskabelig viden, evidensbaseret viden, den professionelles egen viden og skøn Krejsler 2009, samt slutteligt med inspiration fra, hvad klienten har af ønsker. 1 Klienten skal således levere input til det faglige arbejde, som den professionelle udøver. Men relationen er mere kompleks end som så. I artiklen tages nogle første skridt til at undersøge de komplekse praksisser, som udspiller sig mellem klienter og profession. Vi ønsker at pege på, hvordan disse praksisser i komplekse nexuser (re)producerer professionen. Klienter er ikke og har sikkert aldrig blot været brugere af eller objekter for faglig intervention. Klienter er også med-producenter af og medkonstruktører af det faglige arbejde og på et dybere niveau af, hvad profession faktuelt har udviklet sig til, og kan udvikle sig til at være. Klienter og deres intervention virker også ind i den måde professioner relaterer sig til hinanden på, fx når nogle professioner strategisk tager udspil fra klienter op eller afviser dem. Klienter som individer eller grupper er med til at konstituere mulighedsbetingelser for professioner. I artiklen formidles nogle analytiske niveauer for relationer mellem klienter og professionelle. Der gives med andre ord nogle bud på, hvordan nye relationer mellem klient og profession artikuleres, og hvordan professionerne agerer herpå. Der er tale om nogle første overvejelser om, hvordan disse nye relationer er virksomme, og også hvordan de producerer forskellige relationer med brugeren, patienten, klienten, forbrugeren eller måske også nu kunden. I artiklen fokuse-

3 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser 50 res primært på sundhedsområdet og de såkaldte relations-, semi-professioner eller minor professions til forskel fra de traditionelle professioner (jura, medicin mv.). 2 Direkte kropslig relation Et centralt praktikniveau fokuserer på de konkrete møder mellem klient og profession som direkte, fysiske, face to face eller rettere krop til krop -relationer. Her er tale om de konkrete relationer mellem fx en klient, der er til undersøgelse eller behandling og så den professionelle. Den mest radikale position ville fx tale om empiriske situationer, som en patient der ligger i koma eller dybt bevidstløs, hvor patientkroppen ikke konkret frembringer tale eller refleksioner om sig selv. Alligevel kommunikerer kroppen gennem fysiognomi, måske gestik, mimik eller gennem sine farver, lugte/dufte, varme/kulde, tørhed/fugtighed samt evt. gennem vejrtrækning, puls, blodtryk mv. Kroppen formidler således, for det medicinsk trænede sanseapparat, en version af en sygdom, af nogle symptomer. Der kan også være tale om helt konkrete registreringer af, hvordan en klient bevæger sig, måder hvorpå klienter reagerer på smerte på. På det ikke-sproglige eller før-sproglige niveau kunne man sige, at klienten blot er objekt for den professionelles registrering og intervention og fx under en operation er det også rigtigt, at patienten som subjekt er nulstillet eller i det mindste minimeret. Men observationsstudier af praktikker i medicinsk felt vil dokumentere, at dette krop til krop -niveau også udgør en relation, hvor ikke mindst den professionelle lærer om, hvordan en given sygdom eller en bedøvelse kan ytre sig i og på kroppen (Larsen 2000; Bayer og Larsen 2004). Kroppe agerer primært med hinanden kropsligt, uden ord. Klienten er på dette niveau indspiller i den professionelles praktik og aktiv i den professionelles læreproces. Direkte sproglig relation Et centralt praktikniveau fokuserer på de konkrete møder mellem klient og profession som direkte, fysiske relationer, hvor klienten også kommunikerer sprogligt. Her kan man tænke sig de fleste relationer, hvor kroppe relaterer sig til hinanden, herunder gennem at der er lyd på fx gennem pust, støn og tale. I situationen, hvor en klient skal undersøges, og den sundhedsprofessionelle spørger til klientens oplevelser med sygdomsforløb, symptomer eller behandlinger mv, vil der være tale om konkret ord-veksling. Selv om denne er del af en medicinsk institutionel sammenhæng med særlige konstruktioner af, hvad der anses som vigtigt, kan man også sige, at der er tale om en type subjekt-subjekt relation. Patienten kan være stærkt eller svagt kodet i forhold til klassifikationer og logikker i det medicinske felt fx gennem at italesætte sig gennem biomedicinske begreber som en slags kulturel sundhedskapital (Shim 2010) eller gennem subjektive, oplevelses- og hverdagslige begreber (Timm 1997). Man kan også her tale om fænomenet ekspertpatient, der via studier på internettet (https://www.sundhed.dk/ & netdoktor.dk/ mv.), opsøgning af second opinion mv. er opdaterede på viden relateret til egen situation. Man ville måske kunne distingvere mellem den oplyste og belæste patient (lægen som syg) og så den erfarne patient (kronikeren der lever mange år med sygdom). Sådanne informerede patienter spørger oftest ikke blot til den sundhedsprofessionelle som ekspert, men de udfordrer også eksperten og ekspertisen (Højbjerg et al. 2014). Pointen med den direkte sproglige relation er, at klienten her er sprogbrugende og via refleksioner kan objektivere sig selv og sin sygdom, og som sådan kan være medspiller og udfordrer i forhold til de sundhedsprofessionelle og deres konstruktioner af situationen. Pædagogisk relation Der har siden begyndelsen af 1990 erne været udviklet brug af klienter og patienter, som er virksomme som undervisere og læremestre indenfor de erfaringsområder, de selv har gennemlevet og dermed har viden om. Det kan fx være, at patientgrupper deltager med undervisning overfor de sundhedsprofessionelle grupper (eller patienter) på uddannelsesinstitutioner eller på hospitaler ved at formidle erfaringer med undersøgelser, sygdom, behandling, indlæggelsesforløb. Dette er fx også formaliseret gennem certificering af patienter som undervisere fx indenfor gigt- eller diabetesområdet. Som del af den pædagogiske relation, kan virtuelle patienter også nævnes. Det vil sige interaktive patientfortællinger i cases, hvor patienterfaringer er nedfældet i computerprogrammer som grundlag for patientundersøgelser. Uddannelsessøgende kan spørge til anamnese, sygehistorie, og der kan bestilles undersøgelser mv. Der er tale om simulation og selvstyret læring, hvor patienter er nærværende i virtuel betydning. Policy relation Klienter og ikke mindst grupper af klienter er også aktive gennem direkte og indirekte indspil i politikområder relateret til diagnosegrupper eller særlige bruger behov og krav (Baggot & Forster 2007), eller at brugergrupper spiller stor politisk og økonomisk rolle i biomedicinsk forsk-

4 ARTIKEL 51 ning (Novas 2006). Der er tale om institutionalisering af patientorganisationer, der samler sig og akkumulerer kapital og omsætter denne i aktiver i forhold til at optimere patientperspektiver eller diagnosegruppers interesser i det (sundheds) politiske niveau. Der er tale om en relativt ny og domineret position i det medicinske felt, men også om en position som er en aktiv spiller både globalt mht. at optimere patient-centereret health care verden over (http://www.patientsorganizations.org/ [ ]), indenfor Europæiske institutioner European Patients Forum ( ), til organisationer der retter sig mod specifikke patientgrupper fx kræft eller typer af interesser fx patientsikkerhed ( [ ]). I Danmark har 79 patientforeninger samlet sig i foreningen danske patienter ( ), der repræsenterer medlemmer. Produkterne af investeringerne i feltet kan være i strid og/eller samklang med andre positioner så som eksempelvis faggrupperne, lægemiddelindustrien. Der kan være tale om oprettelse af institutioner som patientombud ( https://www.patientombuddet.dk/ [ ]), arbejde med patientsikkerhed, erstatningsordninger i forhold til fejlbehandling over til lavpraktiske udarbejdelser af patienthåndbøger, ansættelse af patientvejleder. Positionen kæmper for at optimere patienters behandling, men indenfor og mellem de enkelte grupperinger (fx mellem sygdomsgrupper), pågår der strid om økonomiske ressourcer, herunder overvejelser om hvilke midler, der er legitime (fx medlemskontingent, offentlige midler og private (fx fra lægemiddelindustrien), om prioritering af offentlig versus privat behandling, om prioriteter af somatiske i forhold til psykiatriske diagnoser mv. Det centrale er, at der er nedslag af effekter af denne policy relation i den konkrete sundhedsprofessionelle praksis. Det kan være i form af prioriteringer i forhold til forskningsindsats (behandling frem for forebyggelse), økonomiske satsninger (kræftområdet frem for kronikerområdet), men også etablering af personlige sundhedsdata, patienthåndbogen 3, samt som elementer indbygget i standarder, guides og manualer anvendt af de sundhedsprofessionelle fra områder som fx patientsikkerhed, krav om beskyttelse af patienter, anonymitet, etiske retningslinjer, regler for håndvask. I forhold til dette niveau af policy-relation kan man diskutere, hvorvidt dele af brugernes effekter på sundhedspolitik og praktik er virksom som symbolpolitik og ritualistisk, eller om det reelt og formelt er sådan, at brugeres erfaringer konkret inddrages. Andreassen opsummerer, at der er tale om vækst i indflydelse af brugerinddragelse i Norge fra og i Storbritannien fra 1990-tallet (Andreassen 2003, 2009). Med øget brugerinddragelse ses forskydninger i dominansrelationerne og effekter på velfærdsstatslig regulering, institutioner, professioner og kundskaber. Det centrale er, at denne policy-relation er virksom primært gennem en række artefakter, ordninger, procedurer og i rutiniserede praksisformer, som tages mere eller mindre for givet i den konkrete praksis. Der sker løbende små forskydninger i institutionerne og praksisserne, som følge af strid i feltet, men doxaen, dvs. den alment anerkendte forestilling, er nedfældet i kroppe, institutioner og materialitet og er som sådan ikke løbende objekt for refleksion og kritisk overvejelse. Videnskabsrelation Brugergrupper ser vi også organisere sig med produktion af viden, fx når brugergrupper indenfor funktionshæmning er aktive ikke blot i policy, men også i produktion af viden, som udfordrer ortodoxien dvs. den etablerede viden på området. Et eksempel kan være når Living Movement Center (ILM) etableres af funktionshæmmede studenter i USA, eller når akademisk uddannede aktivister fra England danner Union of the Physically Impaired against Segregation (UPIAS). (Feiring & Solvang 2014). Disse grupper bidrager til at udvikle den sociologiske viden med at fremme en ny fortolkning af relationen mellem funktionshæmning og samfund. Vi har fx set en forskydning fra et medicinsk fokus på biologisk fejl til et socialpolitisk fokus, der angår rettigheder, marginalisering og eksklusion. Fra fejl ved individet til mangler ved samfundet. En central distinktion var fx mellem impairment (en form for kropslige abnormiteter) og disability (mangel på muligheder for et almindeligt socialt liv i samfundet). Det kan fremhæves, at indenfor fx feltet Disability Studies har koblingen mellem at være funktionshæmmet og forsker etableret sig som en stærk position, men det diskuteres også, at en tæt kobling mellem forskning og aktivisme (fokus på brugernes erfaringer) kan virke som forhindring for epistemologiske brud (Feiring og Solvang 2004). Det kan siges opsummerende, at brugere også kan være aktive i et videnskabsfelt dvs. som producenter af viden om et område relevant for dem selv, og som også på denne måde virker ind på de professionelles viden og måske handlinger. Strukturel relation Brugere er aktive som borgere i et demo-

5 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser 52 kratisk samfund med rettigheder og pligter i forhold til at forholde sig til samfundsforhold, herunder i forhold til områder relateret til velfærdsstat (politiske, økonomiske og behandlingsmæssige prioriteter), sundhedsinstitutioner (primær/sekundær sektor; offentlig/privat), sundhedsarbejde (forebyggelse, behandling), prioritering i sundhedsvæsenet (ung/gammel, akut/kronisk, aktuelle/ potentielle) samt prioriteringer i forhold til professioners virksomhedsområder og uddannelser. De borgerlige rettigheder siden midten af 1800-tallet har omtalt forhold som ytringsfrihed, herunder retten til uhindret (dog under ansvar) på tryk at fremsætte sin opfattelse; forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, ret til sygedagpenge ved sygdom og dagpenge ved arbejdsløshed osv. Den strukturelle relation angår også effekter af positioner dvs. institutioner og aktører i det globale og internationale samfund fx via FN og EU. Vi ser fx effekter af strid mellem sundhed som menneskeret eller som et socialt privilegium, når flygtninge eller statsløse bliver syge i fx Danmark, eller når omskæring diskuteres og vurderes ud fra henholdsvis kulturelle eller universelle kriterier. Brugergruppers effekt på professionerne og sundhedsvæsenet angår således også de brugere/patienter som ikke dukker op, fordi de ikke tilbydes behandling mv. Afsluttende Måske skal professionslitteraturen omskrives lidt, når klienter på en ny måde kan ses virksomme som spillere? Det har været ambitionen at afdække nogle træk og en overset spiller, der indgår i det løbende arbejde med at forme og omforme professioner og særligt de såkaldte relationsprofessioner inden for sundhedsområdet. Hvis man tænker konkret på fx fysioterapi, ergoterapi og sygepleje, er det klart, at dominerende positioner i det medicinske felt er de største og vigtigste spillere i feltet (Brandt Jørgensen 2007, Petersen og Callewaert 2013) fx lægemiddelindustri, medicin mv. (Larsen 2008). Det er også klart, at professionernes autonomi, vidensgrundlag og grænsedragninger i meget høj grad udspiller sig i relationer med staten og dens institutioner samt med andre professioner (Abbott 1988, Friedson 2001). Det, der her søges fremhævet, er at klienter også er (om end dominerede) spillere, og der er givet eksempler på hvordan. Klienter har således aktier i bevægelser og kampe i og om professionerne konkret via direkte kropslig og sproglige relationer. Det der opleves og erfares direkte mellem fx sygeplejersken og patienten. Dernæst er klienter aktive, gennem at de både virtuelt og konkret er pædagoger fx som undervisere. Klienter er ikke mindst aktive i en policyrelation dvs. som aktører i det (sundheds) politiske spil fx gennem at kræve særlige sygdomsgrupper eller rettigheder prioriteret, hvilket fx er nedfældet i standarder eller procedurer. Klienter er ikke kun forbrugere af viden, men for nogen del også producenter af viden både indirekte ved at indgå i statistik og databaser, men også gennem at indgå aktivt som forskere i videnskabsfelter, hvorved de bliver mere vidensproduktive. Slutteligt kan man tale om en strukturel relation, idet klienter også er borgere i det globale, internationale og nationale samfund, med rettigheder og pligter, fx når de forholder sig til velfærdsstaten og dens institutioner og professioner. Når klienter er virksomme på disse forskellige niveauer, er de med til at konstruere mulighedsbetingelser for professionerne, og de er også med til at forskyde grænserne mellem dem. Den såkaldte ekspertpatient leverer en udfordring, men også en mulighed for fx jordemødrene. De kan vælge at være defensive (bekræfte eller afkræfte udsagn) ekspertbrugere, eller de kan påtage sig en mere proaktiv position, hvor de udvider deres fagområde til at fungere som validerende for lægmands udsagn om graviditet og fødsel (Højbjerg et al. 2014). Det samme kan siges om sygeplejersken, der må gå på kommunikationskursus for at håndtere klagelystne patienter og deres pårørende (ibid.). På denne måde kan klienter bidrage til at udvide både professioners virksomhedsområde og videnssystemer, eftersom der må tages begreber i brug, der på passende måde kan kategorisere de nye vidensområder i teori og praksis. Litteraturliste Abbott, A The System of Professions. An Essay on the Division of Expert Labor, Chicago and London, The University of Chicago Press. Abbott, A. (2005a). Linked Ecologies: States and Universities as Environments for Professions [Online]. [23. Marts 2013]. Abbott, A. (2005b). Ecologies and Fields [Online]. Chicago University. [ 19.april 2011]. Andreassen, T.A. (2003). Brukermedvirkning, politikk og velferdsstat. Dr.polit.avhandling levert til Universitetet i Oslo, Samfunnsvitenskapelig fakultet, Institutt for Sosiologi og samfunnsgeografi, juni Oslo: Arbeidsforskningsinstituttet. (AFIs skriftserie nr. 13). Andreassen, T. A. (2009). The consumerism of voice in Norwegian health policy and its dynamics in the transformation of health services. I Public Money &Management, Vol. 29, No 2, s Baggot Rob. & Forster R. (2007). Health consumer and patients organizations in Europe: towards a comparative analysis, Health expectations, 2007, 11; pages Bertilsson, Margareta The Welfare State, the Professions and Citizens. I: Thorsted, R & Burrage,

6 ARTIKEL 53 M. (Eds.), The Formation of Professions: Knowledge, State and Strategy. Sage Publications. Bourdieu, Pierre (1997). Af praktiske grunde. København: Hans Reitzels Forlag. Brandt Jørgensen, Emmy. (2007). Genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje. København: Forlaget HEXIS. Brante, Thomas (2005). Staten og professionerne. In: Eriksen, T.R. og Jørgensen, A. M. (ed.) Professionsidentitet i forandring. København: Akademisk Forlag. Carlhed, Carina (2011). Fält, habitus och kapital som kompletterande redskap i professionsforskning. Socialvetenskaplig tidskrift nr 4. Dahl, Hanne Marie (2005). Fra en klassisk til en (post?)moderne opfattelse af professioner? In: Eriksen, Tine Rask og Jørgensen, A. M. (ed.) Professionsidentitet i forandring. København, Akademisk Forlag. Durkheim, Emile (2000). Om den sociale arbejdsdeling. København: Hans Reitzel. Feiring, Marte & Solvang, Per Koren (2013). Rehabilitering mellom medisin og samfunnsfag - en feltanalytisk skisse. Praktiske grunde. Tidsskrift for kultur og samfunnsvitenskab. 12 s. handle.net/10642/1948 Freidson, Eliot (2001). Professionalism the third logic on the practice of knowledge. Chicago: The University of Chicago Press. Hjort, Katrin (2005). Professionaliseringen af den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag. Højbjerg, Karin; Niels Sandholm Larsen og Kristian Larsen (2014) Grænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter. Praktiske Grunde. In review. Krejsler, John. Benedikt. (2009). Epistemologi, evidensbevægelse og folkesundhed. I: Glasdam, S. Folkesundhed i et kritisk perspektiv. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Larsen, K Sundhedsprofessionernes kamp hvorfor opretholdes status quo over tid? - om stabiliserende faktorer i det medicinske felt. In At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu, red. K. A. Petersen, & M. Høyen. Forlaget Hexis: København. Larsen, Kristian (2009). Hospitalet mellem stabilitet og forandring. Sociologiske og historiske perspektiver. Munksgaard Forlag. ISBN: s. Larsen, Kristian (2010). Det behandlende hus er blevet sygt: sociologiske og historiske perspektiver på patientforløb. Sammenhængende Forløb i Sundhedsvæsenet. kapitel 6. s Latour, B. & Woolgar, S. (1986). Laboratory life: the construction of scientific facts. N.J.: Princeton University Press. Martinsen Kari. (1989). Omsorg, sykepleie og medisin: historisk-filosofiske essays (2. utg.), Norge: Universitetsforlaget. Moos, Leif. & Krejsler, John. & Laursen, Per Fibæk (red). (2004) Relationsprofessioner. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Novas C (2006). The Political Economy of Hope: Patients` Organizations, Science and Biovalue. Biosocieties, 1, pp doi: / S Petersen, Karin Anna og Callewaert, Staf (2013) Praxeologisk sygeplejevidenskab hvad er det? Forlaget HEXIS. Parsons, Talcot. (1968). Professions. I: D. Sills (Ed.), International Encyclopedia of the Social Sciences. New York: The Macmillian Company, Rasmussen, Palle (2005). Professionsprojekt og vidensudvikling - om forskelle i professionsforståelser og professionsstrategier. In: Hjort, Katrin. (ed.) De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitterattur. Shim, J. K. (2010) Cultural Health Capital: A Theoretical Approach to Understanding Health Care Interactions and the Dynamics of Unequal Treatment. Journal of Health and Social Behavior 51 (1) American Sociological Association. Timm, Helle. (1997). At have og at være en krop. Om sundhedsfremme og forebyggelse. GRUS. 18. Årgang nr. 52, s Weber, Max. (1995) [1920]. Den Protestantiske etik og kapitalismens ånd. København: Nansensgade Antikvariat. (Endnotes) 1 Et godt eksempel som mellemprofessionerne tænkes at skulle følge benævnes kundskabsbaseret praksis. Det beskrives fx på følgende måde: Kunnskapsbasert praksis (KBP) er å ta faglige avgjørelser basert på systematisk innhentet forskningsbasert kunnskap, erfaringsbasert kunnskap og pasientens ønsker og behov i en gitt situasjon (Downloaded ). 2 Erhvervsudøverne fra særligt de mellemlange videregående uddannelser har været omtalt som semi-professioner, wanna-be-professioner, eller de mere neutrale betegnelser relationsprofessioner (Hjort 2005, Moos 2004) eller velfærdsprofessioner (Dahl 2005, Brante 2005). Disse betegnelser dækker rundt regnet lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere, dvs. fagfolk der arbejder med mennesker i fortrinsvis den offentlige sektor, og hvorom det har været diskuteret, om faggrupperne havde selvstændig vidensbase beslutningskompetence og et arbejdsmonopol (Hjort 2005, Rasmussen 2005). Med betegnelserne professionsbachelorer der uddannes i de tilhørende professionshøjskoler, har staten påtaget sig at definere grupperne som professioner. 3 Patienthåndbogen er et elektronisk sygdomsleksikon for alle borgere i Danmark. Patienthåndbogen indeholder artikler om sygdomme, symptomer og sundhed samt 2000 illustrationer i form af medicinske tegninger, røntgenbilleder, animationer og fotos. Patienthåndbogen ejes af Danske Regioner og de 5 regioner, sekretariat placeret i Lægeforeningen.

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

På vej til professionerne

På vej til professionerne På vej til professionerne Rekruttering, identitet og professionsstrategier blandt studerende ved danske professionsuddannelser Forskningsleder: Gitte Sommer Harrits. Professionsuddannelserne fylder meget

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Mini-fagfestival Region Sjælland -fra forskning til klinisk praksis 26. oktober 2013 Eva Hauge, Master i Sundhedsantropologi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi,

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2008 21.-22. februar 13.-4. marts 3.-4. april 24.-25. april 15.-16. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Læge & Leder Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Indhold Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Hvordan bygger man et nyt hospital...?

Hvordan bygger man et nyt hospital...? - til over 300.000 indbyggere... Herning Oplandsforening december 2007 Hvem er jeg, at jeg kan sige noget om emnet? - sygeplejerske - leder med et stramt budget - sundhedspolitiker - cand. scient. i sundhedsvidenskab

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere