Dette bilag indeholder ofte stillede spørgsmål til værktøjerne til udredning og handleplan på børnehandicapområdet og svar på disse spørgsmål.

Transkript

1 Spørgsmål og svar Værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet Dette bilag indeholder ofte stillede spørgsmål til værktøjerne til udredning og handleplan på børnehandicapområdet og svar på disse spørgsmål. Indhold 1. Udredningen 1 2. Angivelse af funktionsniveau 4 3. Handleplanen 5 4. Opfølgningen 8 1. Udredningen Kan værktøjet til udredning bruges i alle sager? Svar: Udredningen kan anvendes både i sager, hvor der er krav om en børnefaglig undersøgelse og til en systematisk beskrivelse, analyse og vurdering af barnets funktionsniveau i sager, hvor der ikke er krav om en børnefaglig undersøgelse. Omfanget af udredningen skal altid tilpasses den konkrete sag, så sagen hverken under- eller overoplyses. Oplysningerne i udredningen skal derfor altid være relevante for den givne ansøgning og kun omfatte de nødvendige oplysninger for udredningens formål. For eksempel vil udredningen ofte være mindre udfoldet i sager, hvor barnets/den unge funktionsnedsættelse er begrænset, eller hvor der er et åbenbart kompensationsbehov. Kan man anvende udredningen, selv om der allerede er lavet en udredning for eksempel hos leverandøren? Svar: Ja. Der kan sagtens foreligge en udredning af barnet/den unge fra andre fagpersoner, for eksempel fra tilbud, terapeut, sygehus eller lignende. Disse udredninger træder ikke i stedet for myndighedens udredning, men det er ofte hensigtsmæssigt netop at indhente input fra faglige specialister i sager med børn og unge med funktionsnedsættelse, fordi det kan kræve faglig specialviden at vurdere funktionsnedsættelsens karakter og omfang. I udredningen angives input fra udredninger fra andre fagpersoner i feltet Andres udsagn sammen med kilde og dato for disse. Hvorfor er det netop disse seks dimensioner, der indgår i udredningen? Svar: Udredningen seks dimensioner er opbygget i overensstemmelse med systematikken i Integrated Childrens System (ICS), der er en socialfaglig sagsbehandlingsmetode på børne- og ungeområdet, som er implementeret i hovedparten af landets kommuner. ICS har dog først og fremmest fokus på børns og unges sociale problemer. For at målrette udredningen mod børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser er ICS-dimensionerne suppleret med en række undertemaer, som inddrager begreber fra WHO s internationale klassifikation af funktionsevne (ICF), funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand hos børn og unge (ICF-CY) og Voksenudredningsmetoden (VUM). 1

2 Er dimensionerne ikke primært rettede mod udsatte børn og unge og i mindre grad mod børn og unge med funktionsnedsættelse? Svar: Nej. Udredningens seks dimensioner sikrer, at sagsbehandleren kommer hele vejen rundt om barnets/den unge og får afdækket de relevante behov med udgangspunkt i en indledende afdækning af den fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelse hos barnet/den unge. Det handicapfaglige fokus udfolder sig endvidere under hver dimension i en række undertemaer. Undertemaerne skal forstås som specifikke områder eller tematikker, der kan være relevante at afdække i udredningen og kan udgøre en ramme eller tjekliste for udredningen. Det vil selvfølgeligt være op til den enkelte sagsbehandlers faglige vurdering at anvende undertemaerne i det omfang, det vurderes at være relevant. Som supplement til dimensionerne og de tilhørende undertemaer er der udarbejdet en række centrale handicaprelevante fokuspunkter, der har til formål at understøtte udredningen i relation til det specifikke, der kan være relevant at undersøge i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser. Undertemaerne og de handicaprelevante fokuspunkter findes i bilag A i den Metodehåndbog, der er udviklet sammen med værktøjerne. Skal man udfylde alle dimensioner? Svar: Nej, kun hvis sagsbehandleren vurderer, at alle dimensionerne er relevante i den pågældende sag. Dette vil ikke altid være tilfældet. Det er således sagsbehandlerens opgave, med afsæt i barnets/den unges situation, funktionsnedsættelse og den konkrete henvendelse at vurdere, hvilke dimensioner, som skal indgå i udredningen. I nogle til fælde vil det være relevant at afdække få dimensioner og i andre tilfælde alle dimensionerne. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er lovkrav om, at alle dimensioner som udgangspunkt skal afdækkes, hvis der er tale om en børnefaglig undersøgelse. Hvis en af dimensionerne ikke belyses i den børnefaglige undersøgelse, skal det kort begrundes hvorfor. Skal man altid udfylde alle felter indenfor en bestemt dimension? Svar: Ikke nødvendigvis. Som udgangspunkt skal felterne forældrenes udsagn og barnets/den unges udsagn altid udfyldes i det omfang, det er muligt og relevant. Hvis barnet/den unge ikke selv har mulighed for at give udtryk for sine behov, for eksempel på grund af funktionsnedsættelsen, skal dette angives. I disse tilfælde skal sagsbehandleren vurdere, om barnets eller den unges perspektiv kan inddrages på anden vis, for eksempel gennem observationer eller ved kommunikation med personer tæt på barnet/den unge. Feltet Andres udsagn udfyldes kun, hvis der er indhentet oplysninger fra eksterne aktører i sagen, for eksempel fra en leverandør, skole, sundhedsplejerske eller lignende. Feltet forældrekompetencer udfyldes som udgangspunkt kun ved en børnefaglig undersøgelse, men der er også muligt at anvende feltet i andre sager, hvis sagsbehandleren vurderer, det er relevant. Hvad skal man skrive i feltet med sagsbehandlers observationer? Svar: Feltet anvendes til at dokumentere sagsbehandlerens egne konstateringer i forhold til barnets/den unges ressourcer, udfordringer og problemstillinger inden for dimensionen. Det er vigtigt, at sagsbehandleren her beskriver sine egne konstateringer og iagttagelser af barnets/den unges situation indenfor den konkrete dimension men ikke foretager en vurdering. Sagsbehandleren skal heller ikke her beskrive, hvilken indsats barnet/eller den unge bør tildeles. Feltet skal kun udfyldes, såfremt der er oplysninger, som sagsbehandleren vurderer ikke er blevet afdækket i de øvrige felter. Skal fysisk funktionsnedsættelse og psykisk funktionsnedsættelse anvendes anderledes end de øvrige dimensioner? Svar: Ja, I undertemaerne fysisk funktionsnedsættelse og psykisk funktionsnedsættelse under dimensionen Sundhedsforhold skal sagsbehandleren dokumentere de objektive forhold, som 2

3 vedrører barnets/den unges funktionsnedsættelse. Det er kun de rent faktuelle forhold, som registreres her, idet udredningen af, hvorledes funktionsnedsættelsen påvirker barnets/den unges liv, foretages gennem de resterende fem dimensioner og de tilhørende undertemaer. Det kan eksempelvis være et barn/ung, som har et nedsat kognitivt niveau på grund af medfødt hjerneskade. Sagsbehandleren skal her dokumentere de faktuelle forhold vedrørende funktionsnedsættelsen under temaet psykisk funktionsnedsættelse, og derefter afdække måden hvorpå funktionsnedsættelsen påvirker barnets/den unges liv under de resterende relevante dimensioner, for eksempel i forhold til barnets/den unges skoleforhold. Hvad gør man, hvis en oplysning er relevant at have med under flere dimensioner? Svar: Oplysningerne dokumenteres der, hvor sagsbehandleren vurderer, at de er mest relevante. Som hjælp til at finde ud af, hvor oplysningerne hører hjemme, kan sagsbehandleren anvende bilag A i Metodehåndbogen, hvor der findes en oversigt over en række centrale handicaprelevante fokuspunkter, der kan anvendes specifikt i udredningen af børn og unge med funktionsnedsættelse. Det kan også være en god ide at anvende søgefunktionen på begreber på for at afklare, hvor forskellige emner hører hjemme. Hvis der er flere dimensioner, hvor oplysningerne har relevans, skal sagsbehandleren sørge for at beskrive, hvordan oplysningerne specifikt indvirker på hver af dimensionerne. Det kan eksempelvis være en udtalelse fra en psykolog, som berører flere dimensioner. Hvor skal barnets/den unges diagnose skrives? Svar: Hvis barnet/den unge har fået stillet en diagnose, som er relevant i forhold til udredningen, bør det fremgå af temaerne psykisk funktionsnedsættelse eller fysisk funktionsnedsættelse. Sagsbehandleren kan dokumentere oplysninger vedrørende en specifik diagnose fra for eksempel praktiserende læge, speciallæge eller sygehus i feltet Andres udsagn. Det skal understreges, at diagnoser kun dokumenteres, hvis der foreligger en diagnose fra en læge eller anden specialist med kompetence til at diagnosticere. Hvordan skal man indhente barnets/den unges udsagn, hvis det er svært at inddrage barnet/den unge for eksempel, hvis hun eller han ikke har noget sprog? Svar. Sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så barnet/den unge kan inddrages bedst muligt. Der vil være en del børn og unge, der ikke direkte kan komme med udsagn på grund af deres funktionsnedsættelse, alder eller modenhed. I disse tilfælde skal sagsbehandleren vurdere, om barnets/den unges perspektiv er muligt at inddrage ved andre metoder end samtale - for eksempel gennem observationer, ved at anvende symboler eller billeder eller ved at kommunikere med personer tæt på barnet/den unge. Det skal tydeligt angives med kilde og dato, hvorfra oplysninger eller observationerne er indhentet. Hvor kan barnets/den unges målgruppe registreres? Målgruppen registreres ved afslutning af udredningen gennem afkrydsning i skemaet til angivelse af målgruppe. Her er det muligt at angive, hvilken målgruppe barnet/den unge tilhører under kategorierne fysisk funktionsnedsættelse, socialt problem og psykisk funktionsnedsættelse. Målgruppeklassifikationen, der rummer termer, der også anvendes på sundhedsområdet, er en specifikation af overordnede målgrupper i serviceloven og ikke en diagnoseklassifikation. På hvilket detaljeringsniveau skal man angive målgruppe? Svar: Målgruppen angives så præcist som muligt. Ved angivelsen skal der sættes mindst ét kryds, men der må gerne sættes flere krydser, så afkrydsningen afspejler de forhold, der har betydning for sagen og den faglige vurdering. Hvis sagsbehandleren eksempelvis ved, hvilken specifik funktionsnedsættelse der er tale om for eksempel kommunikationsnedsættelse registreres dette. Hvis barnets/den unges problemstilling eller funktionsnedsættelse ikke umiddelbart kan placeres under de angivne kategorier, sættes kryds ved for eksempel Anden fysisk 3

4 funktionsnedsættelse, hvor der også er mulighed for med tekst at angive, hvilken anden fysisk funktionsnedsættelse der er tale om. 2. Angivelse af funktionsniveau Hvad skal scoren for det samlede funktionsniveau bruges til? Svar: På grundlag af udredningen skal sagsbehandleren vurdere barnets/den unges samlede funktionsniveau. I modsætning til vurderingen af det specifikke funktionsniveau under hver dimension, viser den samlede score et generelt billede af barnets funktionsniveau. Den samlede funktionsvurdering udgør en beslutningsstøtte for sagsbehandleren og kan give en overordnet indikation af, i hvilket omfang barnet/den unge har behov for støtte. Den samlede funktionsvurdering skaber også grundlag for at kunne samle ledelsesinformation om børnene/de unge inden for den enkelte kommune. Hvilken betydning har scoren for det samlede funktionsniveau for tildelingen af støtte? Svar: Angivelsen af en score for barnets/den unges funktionsniveau udgør alene en ledetråd for omfanget af barnets/den unges behov for støtte og er bygget på sagsbehandlerens faglige vurdering. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er knyttet konkrete ydelser eller indsatser til funktionsscoren, og der må ikke ske automatik i tildelingen. Hvordan sætter man scoren for det samlede funktionsniveau? Svar: Scoren for det samlede funktionsniveau er sagsbehandlerens faglige vurdering af barnets/den unges samlede ressourcer, begrænsninger og udækkede behov. Sagsbehandleren skal her være opmærksom på, at de afdækkede dimensioner i udredningen kan have varierende betydning for vurderingen af det samlede funktionsniveau. Der kan eksempelvis være et barn/en ung, som har lav score på de enkelte dimensioner, som er afdækket i udredningen, men vurderes til at have svære problemer i den samlede vurdering af funktionsniveau på grund af den samlede kompleksiteten i problemstillingerne. Hvad skal man bruge funktionsscoren på de enkelte dimensioner til? Svar: Funktionsscoren på de enkelte dimensioner skal bruges til flere formål. For det første kan den bidrage til at skabe en mere ensartet standard for vurdering af børns og unges funktionsnedsættelse, idet anvendelsen af skalaen giver et fælles grundlag for at diskutere og sammenligne vurderinger på tværs af sagsbehandlere og på tværs af målgrupper. Erfaringer fra afprøvningen af værktøjerne viser, at skalaen og angivelse af funktionsniveau er velegnet som et fagligt refleksionsværktøj, hvor sagsbehandlere med udgangspunkt i konkrete sager kan drøfte og sammenligne angivelse af score og argumentationen bag. Dernæst kan vurderingen af funktionsniveauet udgøre beslutningsstøtte til sagsbehandlerens samlede faglige vurdering af barnets/den unges situation, behov og ressourcer ved at give sagsbehandleren et overblik over barnets/den unges funktionsniveau på tværs af de afdækkede dimensioner. Ligeledes kan funktionsvurderingen understøtte opstillingen af mål for indsatsen i handleplanen, hvor der også opstilles en forventningsscore for, hvordan sagsbehandleren forventer, barnet/den unge kan udvikle sig gennem indsatsen. Endelig muliggør vurderingen af funktionsniveau opsamling af data om barnets/den unges udvikling inden for specifikke funktionsområder over tid og dermed grundlag for at vurdere virkningen af en indsats i den enkelte sag og på tværs af sager i kommunen. 4

5 Skal man altid score på de dimensioner, man har udredt? Svar: Ja. Der er ikke noget lovkrav om at anvende funktionsscoren. Men scoren er et vigtigt element i at give sagsbehandleren et samlet overblik over funktionsniveauet på de dimensioner, som er behandlet, og opsamle viden om barnets/den unges problemer eller begrænsninger på den enkelte dimension. Der scores dog ikke på dimensionen familieforhold familie og omgivelser. Beskrivelserne under denne dimension handler om forhold, der ikke direkte er relateret til barnets/den unges funktionsniveau som for eksempel familiens boligforhold. Derfor er det ikke relevant at sætte et funktionsniveau for denne dimension. Hvilken betydning har hjælpemidler og medicin i forhold til at vurdere funktionsniveauet? Svar: Funktionsniveauet vurderes forskelligt alt efter hvilke dimensioner, der arbejdes med. Dimensionen sundhedsforhold vurderes ud fra de objektive forhold omkring barnets/den unges funktionsniveau, og altså uden anvendelse af hjælpemidler, herunder bil og boligændringer. I forhold til de øvrige dimensioner foretages vurderingen inklusive hjælpemidler og alderssvarende støtte fra forældre og omgivelser. Funktionsniveauet vurderes inklusiv den medicin, barnet/den unge får. Når udredningen skal bruges til at vurdere, om et barn/ung er omfattet af målgruppen for servicelovens 41 og 42, vil barnets/den unges funktionsniveau dog i nogle tilfælde skulle vurderes uafhængigt af den løbende medicinske behandling, som barnet modtager. I alle tilfælde sættes der kun én score for dimensionen. Hvad betyder de forskellige trin i skalaen for funktionsscorerne? Svar: Funktionsniveauet på de enkelte dimensioner angives på en skala fra 0 til 4 uden decimaler: 0 = Ingen problemer/begrænsninger (ingen, fraværende, ubetydelige) 1 = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få) 2 = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle) 3 = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange) 4 = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke). Det samlede funktionsniveau angives på en skala fra A-E. Det samlede funktionsniveau angives med bogstaver i stedet for tal for at understrege, at den samlede vurdering ikke er et gennemsnit af scorerne for hver af de afdækkede dimensioner. A = Ingen problemer/begrænsninger (ingen, fraværende, ubetydelige) B = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få) C = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle) D = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange) E = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke). 3. Handleplanen Kan handleplanen anvendes i alle sager? Svar: Ja. Handleplansværktøjet er udviklet med afsæt i DUBUs skabelon til 140-handleplan. Den kan anvendes både i sager, hvor der er krav om en 140-handleplan og i en mindre omfattende udgave, hvor det er udvalgte behovsområder, der er i fokus i forbindelse med en specifik indsats, men hvor der ikke er lovkrav om en handleplan. En handleplan efter andre paragraffer er ikke nødvendigvis så omfattende som en social handleplan efter 140, men det kan være en god ide at udarbejde en handleplan i en bred række af sager, for eksempel når der er andre fagpersoner involveret eller der er tale om et specialiseret tilbud efter 32. Handleplan under- 5

6 støtter, at der skabes fælles mål for indsatsen, som der efterfølgende kan følges op på og bidrager til at afstemme forventningerne med familien og leverandør til indsatsens virkning. Hvorfor er der to handleplansskemaer i samme dokument? Svar: Skemaet til handleplanen er bygget op efter DUBUs skabelon for en 140-handleplan, som består af en intern handleplan og en ekstern handleplan. Den interne handleplan er til brug for sagsbehandleren selv og indeholder flere oplysninger end den eksterne. Oplysningerne fra den interne handleplan overføres til den eksterne handleplan, som sagsbehandleren for eksempel kan udlevere til familien. Både udredningsskemaet og handleplansskemaet findes i en version med makroer. Disse versioner af skemaerne overfører automatisk oplysninger, som går igen flere steder i skemaerne. Der er udarbejdet en kort teknisk vejledning til skemaerne, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside: Vi er vant til at bruge nogle gode standardformuleringer for mål. Kan vi ikke bruge dem til at opstille mål efter? Svar: Nej, ikke hvis de ikke passer til barnets/den unges situation og behov. Hvert enkelt mål for indsatsen skal tage udgangspunkt i en konkret faglig vurdering af barnets/den unges behov og formålet med indsatsen i forhold til lige præcis det bestemte barn/den unge. Målene giver netop mulighed for at fokusere indsatsen med udgangspunkt i barnets/den unges behov og funktionsniveau, og gør det muligt at følge op på den specifikke indsats. I sager med børn og unge med funktionsnedsættelse vil sagsbehandleren ikke altid være i stand til at formulere målene selv. Der kan i stedet være brug for en tværfaglig indsats og indsigt, hvor det kan kræve samarbejde med andre fagpersoner at formulere relevante og realistiske mål. Hvordan sættes der scorer på de enkelte mål? Svar: Der kan angives en score for målene i handleplanen ud for hvert enkelt mål på det tidspunkt, hvor handleplanen udarbejdes. Scoren for målet sættes i feltet Status (score). For hvert enkelt mål kan der endvidere angives en forventning til, hvilken udvikling der vil ske i forhold til målet. Denne forventningsscore sættes i feltet Mål (score). Der anvendes en skala fra 0,0 til 4,0, hvor 0 er ingen problemer/begrænsninger, og 4 er totale problemer/begrænsninger. Mens scoren for det samlede funktionsniveau og for de enkelte dimensioner angives i hele tal, er det for de enkelte mål muligt at angive en decimal for scoren for de individuelle mål, for eksempel 2,4, således at små bevægelser indenfor de enkelte mål kan illustreres. Der sættes dog ikke scorer på mål under dimensionen familieforhold familie og omgivelser. Hvad skal forventningsscoren i handleplanen bruges til? Svar: Forventningsscoren sættes på de relevante dimensioner i handleplanen og angiver, hvilken forventning, sagsbehandleren har til indsatsens virkning i forhold til barnets/den unges funktionsniveau. Forventningsscoren sættes med udgangspunkt i funktionsscoren for de relevante dimensioner i handleplanen, som overføres fra de afdækkede dimensioner i udredningen. For nogle børn og unge med funktionsnedsættelse vil det være et mål i sig selv at fastholde scoren eller udsætte, at den rykker sig opad. I disse tilfælde vil forventningsscoren være den samme som funktionsscoren på dimensionen. Forventningsscoren har flere funktioner. Den kan både anvendes til forventningsafstemning med familien eller leverandøren og som kilde til ledelsesinformation, fordi den ved opfølgning giver konkret viden om sammenhæng mellem indsats og forventet effekt. 6

7 Hvor kan man angive de undertemaer, der arbejdes med i handleplanen? Svar: Hvis der opstilles mål for et eller flere undertemaer under de relevante dimensioner, angives disse i feltet Eventuelle undertemaer. Der findes en række hjælperedskaber til at afdække de relevante undertemaer, for eksempel i Metodehåndbogen i bilag A samt i et tilhørende Huskeredskab. Huskeredskabet indeholder dels en enkel oversigt over udredningens og handleplanens dimensioner og de undertemaer, der er tilknyttet hver dimension, dels en række områder under hver dimension og undertema, som det kan være relevant at afdække hos et barn eller ung med funktionsnedsættelse. Hvordan hænger målene i handleplanen sammen med målene i leverandørens behandlings- eller træningsplan? Svar: Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvilken indsats der er nødvendig for det enkelte barn/den unge og hvilke mål, der skal opnås med indsatsen. Formålet og de enkelte mål udgør således en rettesnor for leverandørens arbejde med barnet/den unge og indgår som grundlag for opfølgning på indsatsen. Derfor er det vigtigt, at det er sagsbehandleren, som formulerer målene for indsatsen - men gerne i samarbejde med leverandøren. Leverandøren vil herefter skulle operationalisere og detaljere målene yderligere i barnets/den unges behandlingseller træningsplan. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle informationer fra handleplanen altid er relevante eller hensigtsmæssige at videregive til leverandøren. Der kan for eksempel være oplysninger om familieforhold og omgivelser eller mål, der udelukkende er rettet mod familien. Derfor skal der altid ske en vurdering af, hvilke oplysninger eller dele af handleplanen der skal videregives i dialogen med leverandøren. Hvad gør man med sager, som er sat i gang inden anvendelsen af de nye værktøjer til udredning og handleplan? Svar: Værktøjerne kan anvendes fleksibelt alt efter, om sagsbehandleren beskæftiger sig med udredning, handleplan eller opfølgning. Dermed er det muligt at tilrettelægge en smidig overgang til at anvende værktøjerne i eksisterende sager. Man kan for eksempel starte med at anvende handleplansværktøjet i sager, hvor der allerede er foretaget en udredning efter en eksisterende model. Når der efterfølgende følges op på handleplanen, vil det være naturligt herefter at anvende udredningen, hvis der er behov for en ny vurdering af barnets/den unges situation og behov. Det kan være en god ide, at den enkelte kommune fastlægger en plan for, hvordan værktøjerne skal anvendes i forhold til eksisterende sager. Hvordan bruger man dialogredskaberne i arbejdet med handleplanen? Det er vigtigt, at barnet/den unge selv og familien inddrages i udarbejdelsen af handleplanen, herunder i opstillingen af mål. Dialoglinealen, som er udviklet sammen med værktøjerne, kan blandt andet bruges til at drøfte barnets/den unges funktionsniveau sammen med familien og afdække ressourcer og begrænsninger, da siderne på linealen repræsenterer henholdsvis ressourcer og begrænsninger. Linealen kan også anvendes til at drøfte de mål, der opstilles for indsatsen og forventningen til barnets/den unges udvikling i forhold til målene. Der er også udviklet en Dialogstjerne, hvor stjernens takker angiver de fem dimensioner, som der kan angives funktionsniveau for. Sagsbehandleren kan blandt andet anvende stjernen sammen med familien og eventuel også leverandøren til at tegne udgangspunktet for barnets/den unges udvikling på de relevante dimensioner og til at drøfte forventningerne til indsatsen. Dialogstjernen kan også anvendes ved opfølgning til at tale om den udvikling, der har fundet sted, og om der for eksempel på den baggrund er behov for at justere målene eller selve indsatsen. 7

8 Dialoglinealen og Dialogstjernen understøtter således også forventningsafstemning i forhold til indsatsen og et fælles sprog om barnet/den unge mellem sagsbehandler, familie og leverandør. 4. Opfølgningen Hvornår skal man anvende opfølgningsskemaet og hvordan hænger opfølgningen sammen med handleplanen? Svar: Opfølgningsskemaet anvendes til at følge op på indsatsen gennem inddragelse af familien, leverandøren og barnet/den unge selv for eksempel på et opfølgningsmøde. De enkelte mål fra barnets/den unges handleplan indgår i opfølgningsskemaet, og ved opfølgning vurderes det, i hvilken grad, de enkelte mål er opfyldt og om målene skal justeres. I opfølgningen for børn og unge med funktionsnedsættelse tages der endvidere stilling til, om barnets/den unges funktionsniveau har ændret sig, og der angives i den forbindelse et revideret funktionsniveau både på de enkelte dimensioner og for det samlede funktionsniveau. På den måde bliver det tydeliggjort, om barnet/den unge har udviklet sig som forventet i forhold til indsatsen. Der følges ligeledes op på og sættes en revideret score for de enkelte mål for indsatsen, som er opstillet under hver dimension. Sagsbehandleren kan blandt andet anvende den reviderede score på målene til at vurdere, eventuelt sammen med relevante samarbejdspartnere, om målene skal justeres eller der skal opstilles nye mål. Hvad er forskellen på opfølgning og individuelt tilsyn? Svar: Opfølgningen handler om at følge systematisk op på de enkelte mål, der er sat for indsatsen. Sagsbehandleren skal vurdere, i hvilket omfang målene fortsat er relevante for barnets/den unges situation, om barnets/den unges behov er opfyldt og om indsatsen og mål skal justeres derefter. Som udgangspunkt skal der foretages en første opfølgning tre måneder efter iværksættelsen af en given foranstaltning i sager, hvor der er et lovmæssigt krav om en handleplan. Herefter skal der som minimum følges op hvert halve år, jf. 70, stk.1, i serviceloven. I hjemmetræningssager efter 32 skal der foretages opfølgning hver tredje måned, hvor barnet observeres og eventuelt testes. I forbindelse med anbringelser foretages et personrettet tilsyn hvert halve år, jf. servicelovens 70, stk. 2, og 148, stk.1 og ved hjemmetræning er der krav om tilsyn hvert halve år med barnets/den unges udvikling og trivsel samt familiens trivsel som helhed, jf. Bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Tilsynet kan opfattes som at have et særskilt fokus på barnets/den unges trivsel og velbefindende samt i hjemmetræningssager også på familiens trivsel. Sagsbehandleren skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler ved disse tilsyn, blandt andet i forhold til inddragelse af barnet/den unge selv. Hvad er leverandørens rolle i forbindelse med opfølgningen? Svar: Forud for opfølgningen skal sagsbehandleren bede leverandøren om at gøre status på indsatsen. Leverandøren skal beskrive, hvordan der er blevet arbejdet med de konkrete mål for indsatsen for barnet/den unges, herunder i hvilken grad, målene er blevet opfyldt. Hvis der er opstået nye forhold vedrørende barnets/den unges situation, er det også relevant, at leverandøren formidler dette til sagsbehandleren. Skal man udarbejde en ny udredning efter at have gennemført en opfølgning? Svar: Sagsbehandleren skal altid sikre sig, at barnets/den unges udredning er opdateret, uanset om der er tale om mindre eller større ændringer eller en bekræftelse af status quo. Hvis sags- 8

9 behandleren vurderer, at der er sket betydelige ændringer i barnets/den unges situation, for eksempel, hvis der er sket væsentlige ændringer i barnets/den unges funktionsniveau, bør der udarbejdes en ny udredning med inddragelse af alle de dimensioner, som er relevante. Hvornår er det relevant at opdatere handleplan? Svar: Det kommer an på resultaterne af opfølgningen. Ofte vil det dog være relevant at opdatere handleplanen med indsatsens varighed, herunder næste opfølgningstidspunkt. Hvis der er sket ændringer i funktionsscoren på de enkelte dimensioner eller for det samlede funktionsniveau, bør handleplanen også opdateres med disse. Hvis der er tale om en handleplan efter 140, skal det vurderes, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres senest tre måneder efter, indsatsen er sat i gang. 9