Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Htx Idéhistorie B Lærer(e) Anders Munk Jensen (overtaget fra Klaus Holleufer, november 2008) Hold 3.X Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 INTRO: TEKNOLOGIHISTORIENS TEORIER OG BEGREBER DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION ROMERRIGET MIDDELALDER OG RENÆSSANCE#1 INDUSTRISAMFUNDET KRIG OG TEKNOLOGI INTRO: IDEHISTORISKE TEORIER OG BEGREBER ANTIKKEN MIDDELALDER OG RENÆSSANCE#2 GALILEIAFFÆREN DEN NATURVIDENSKABELIGE REVOLUTION (RATIONALISME OG EMPI- RISME) VIDEN OG TRO [SO2] VIDENSKABSTEORI (THOMAS KUHN) OPLYSNINGSTID OG MENNESKESYN Side 1 af 15

2 Titel 1 INTRO: TEKNOLOGIHISTORIENS TEORIER OG BEGREBER Teknologiudviklingen i historisk perspektiv o Materiale udarbejdet af Sørens Lundsgaard (s. 1-24) 2 uger (ca. 6 lektioner) Introduktion til teknologihistorie: analysemodeller, begreber og teorier Diskussion af bredde og dybde i historieundervisningen Erkendelsesmæssige karakteriseringer af teknologien og de etiske aspekter ved udviklingen og implementeringen af teknologi Samspillet mellem andre kulturformer, f.eks. kunst, religion, økonomi og samfundsplanlægning Teknologiinterne og videnskabelige karakteriseringer af teknologiformer, teknologiens kausale interaktioner med omgivelserne Kildekritik Stoffet perspektiverer kernestoffet og giver eleverne en grundlæggende forståelse for de drivkræfter, der ligger bag den teknologiske udvikling (politiske og magtmæssige drivmidler, økonomiske og eller kulturelle årsager). Eleverne skal i begyndelsen af undervisningen lære fagets begreber og teorier at kende, for så senere i deres opgaver at kunne anvende disse i analyser og synteser. Forløbet er struktureret således at der i 2.g primært er fokus på teknologihistoriske problemstillinger. Arbejdet med de forskellige perioder fortsætter i 3.g, hvor den idehistoriske tilgang vil blive udbygget. Klasseundervisning og klasseundervisning Side 2 af 15

3 Titel 2 DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION Den industrielle revolution (forløbet kulminerer i studietur til Manchester i uge 43) Industrialiseringen i England og dens faser, kildelæsning og casestudier o Den industrielle revolution; Erik Jensen, Gjellerup 1971 spalte 1-5. Eleverne har arbejdet gruppevist med forskellige aspekter af industrialiseringen fra bogen (landbrugets omfang, handel og transport, kraft, kapital og foretagere, samfund og ideer, social lovgivning) og lavet fremlæggelser noter for hinanden. Læreroplæg om De arbejdende klasser. Urbanisering: Byhistorisk hjemmeside, Museum of Science and Industry (Manchester) Diverse kilder fra Den industrielle revolution; Erik Jensen, Gjellerup uger (ca. 18 lektioner) Udvise kendskab til vigtige elementer af den teknologiske udvikling fra forskellige historiske epoker Analysere og forstå væsentlig årsager til udviklingen af nogle konkrete teknologier Analysere konkrete teknologihistoriske problemstillinger Samspillet mellem andre kulturformer Teknologiformer og teknologiens samspil med omgivelserne Erkendelsesmæssige karakteriseringer af teknologien og de etiske aspekter ved udviklingen og implementeringen af teknologi Analysere problemstillinger i forbindelse med overførsel af teknolog Klasseundervisning, projektarbejde, museumsbesøg, klassediskussion, elevfremlæggelser Side 3 af 15

4 Titel 3 ROMERRIGET Oldtiden Skruen uden ende; Nielsen, Nielsen og Jensen, Ingeniøren, 2002 Romerske rørlæggere; Jørgen Hansen i Sfinx, 4. Årgang (1981) nr. 2, s Roms vandforsyning en fortælling om dengang for længe siden; Fysikforlaget, 2004 Læreroplæg om den tidligste teknologi Film: Gladiator; Ridley Scott, 2000 (uddrag) Der arbejdes med teknologi i Romerriget (herunder bygninger og krigsteknologi) samt de politiske, økonomiske og kulturelle faktorer, der har været bestemmende for denne udvikling. Særligt fokus på konkret teknologi: vandforsyningen i Rom. 5 uger (15 lektioner) Udvise kendskab til udviklingen af centrale ideer, teknologiformer og livsvilkår i forskellige epoker og kulturer. Analysere og forstå væsentlige årsager til udviklingen af nogle konkrete teknologier. Analysere konkrete teknologihistoriske problemstillinger. Samspillet mellem andre kulturformer, f.eks. kunst, religion, økonomi og samfundsplanlægning. Analysere samspillet mellem ideernes, teknologiernes og andre livsvilkårs udvikling. Klasseundervisning og klassediskussion Side 4 af 15

5 Titel 4 MIDDELALDER OG RENÆSSANCE#1 Middelalder og renæssance Skruen uden ende; Nielsen, Nielsen og Jensen: Ingeniøren, 2002 (s ) [Europas første teknologiske opsving / Europa breder sig] Politikens bog om korstogene; Kurt Villads Jensen: Politikens forlag, 2005 (s , og ) Korstog og Jihad; Henrik Skovgaard Nielsen: Systime, 2005 (s ) Film: The Dark Ages; History Channel, 2007 (uddrag) Film: Kingdom of Heaven; Ridley Scott, 2005 Film: History vs. Hollywood; History Channel, 2005 (ekstramateriale til Kingdom of Heaven) 6 uger (18 lektioner) Her arbejdes med at skabe et generelt overblik over perioden og redegøre for forskellige teknologiske udviklinger (eks. vandhjulet, den tunge plov og bogtrykkerkunsten). Der perspektiveres eller sammenlignes bagud i forhold til Romerriget og desuden drages paralleller til udviklingen i Kina i perioden. Endelig knyttes an til en filosofisk indfaldsvinkel, idet eks. Kirkens rolle og urværkets symbolske betydning diskuteres. Dette forløb udgør, sammen med det foregående, baggrunden for den første skriftlige aflevering, hvor eleverne dels skal redegøre for hovedtræk i den teknologiske udvikling indenfor periode, og dels skal diskutere drivkraften bag denne udvikling. Særligt fokus på samspillet mellem den religiøse og den militærteknologiske udvikling i forbindelse med korstogene. Klasseundervisning, klassediskussion, elevfremlæggelse Side 5 af 15

6 Titel 5 INDUSTRISAMFUNDET Industrisamfundet Skruen uden ende; Nielsen, Nielsen og Jensen: Ingeniøren, 2002 (s ) [Biler og masseproduktion] Film: Moderne Tider; Charlie Chaplin, 1936 Ford reklamefilm (ekstra materiale til Moderne Tider) 5 uger (15 lektioner) Fokus på udviklingen fra den industrielle revolution til egentlig masseproduktion. Herunder forskelle og ligheder mellem situationen i USA og England. Med udgangspunkt i casearbejde med produktionen af Ford T. har eleverne arbejder med vurdering af konsekvenserne af masseproduktion og effektivisering, med udgangspunkt i Chaplins Moderne tider. Sammenligning med Adam Smiths teorier og udviklingen under den industrielle revolution. Klasseundervisning, gruppearbejde, klassediskussion Side 6 af 15

7 Titel 6 KRIG OG TEKNOLOGI Det 20. Århundrede Skruen uden ende; Nielsen, Nielsen og Jensen: Ingeniøren, 2002 (s. Film Weapons of World War II; BBC, 2005 (diverse afsnit) Film: The Fog of War Eleven lessons from the life of Robert S. McNamara o Errol Morris, uger (12 lektioner) Der arbejdes med krig som en drivkraft for den teknologiske udvikling. Særligt fokus på de etiske og moralske problemstillinger omkring krigsførelse på industrisamfundets præmisser fra brandbombning af tyske og japanske storbyer til atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Filmen The Fog of War skaber sammenhæng mellem Fords produktionsfilosofi og principperne for masseproduktion i forhold til moderne krigsførelse i det 20. århundrede. Eleverne ser Kubricks Dr. Strangelove som viser frem mod atombombens betydning for efterkrigstiden og den kolde krigs trussel om gensidig ødelæggelse. Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 7 af 15

8 Titel 7 INTRODUKTION TIL IDÉHISTORIE SENAT-metoden Filosofi(historie) vs. Idéhistorie forskelle og ligheder o Paw H. Amdisen, Semikolon; årg. 5, nr. 10, 2005 (uddrag) (s. 6-12) De universelle ideers status o Johannes Sløk, Gud, menneske, kosmos. Om idéhistorie; Gyldendal 2008 (s ) Film Tankens Magt: Idehistorie (interview med Peter C. Kjærgaard) o 3 uger (ca. 9 lektioner) Kendskab til idéhistorisk metode, faglig identitet og fagets historie. Eleverne introduceres til idehistorie som fagdisciplin og forskellige tilgange til faget. Herunder en klassisk opfattelse af det idehistoriske fagområde, repræsenteret ved Johannes Sløk, og mere kontekstuel opfattelse repræsenteret ved Peter C. Kjærgaard i ovenstående webudsendelse. Der arbejdes med SENAT-metoden som et redskab til arbejdet med og forståelsen af svære tekster. Forløbet skaber de faglige rammer som eleverne arbejde indenfor i de kommende forløb og opgaver, hvor de netop skal forsøge at bedrive idehistorie. Klasseundervisning, læreroplæg Side 8 af 15

9 Titel 8 ANTIKKEN A) Erkendelse, videnskaber og teknologi B) Æstetik og kunst D) Etik og eksistens E) Tro og rationalitet Introduktion til antikken o Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen og Frederik Stjernefelt (red.), Tankens Magt; Lindhardt og Ringhoff, 2006 (s ) De grundlæggende spørgsmål o Astrid Holm, Den første filosofi; Systime, 1999 (s ) De første filosoffer o Keld B. Jessen (red.), Filosofi Fra antikken til vor tid; Systime, 2007 (s ) Sofisterne og Sokrates o Ibid (s ) Platon o Astrid Holm, 1999 (s og 51-53) Aristoteles o Keld B. Jessen (red.), 2007 (s ) Film The Matrix; Larry og Andy Warchowski (1999) Film The Roots of the Matrix; ekstramateriale til ovenstående om de filosofiske aspekter af Matrix-universet 6 uger (ca. 18 lektioner) Eleverne arbejder med den idehistoriske udvikling i det antikke Grækenland (det græske mirakel). Der fokuseres på filosofiske kernebegreber som ontologi, epistemologi og selve den filosofiske praksis. Særligt fokuseres der på skismaet mellem Parmenides og Heraklits filosofiske anskuelser og hvordan dette skisma har været en vigtig inspiration for Platons filosofiske system. Der arbejdes i dybden med Hulelignelsen, der udgør hovedemnet for den første skriftlige aflevering, hvori der redegøres for denne og leveres en analyse af den idehistoriske kontekst for Platons filosofi. Endelig skal Platons og Aristoteles videre betydning diskuteres. Som supplerende stof vises filmen The Matrix, der analyseres i forhold til Hulelignelsen. Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde, diskussion på klassen, arbejdsspørgsmål Side 9 af 15

10 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 9 MIDDELALDER OG RENÆSSANCE#2 A) Erkendelse, videnskaber og teknologi C) Samfund, politik og økonomi D) Etik og eksistens E) Tro og rationalitet Middelalder i Keld B. Jessen (red.) Filosofi Fra antikken til vor tid; Systime, 2007 (s ) Renæssancen ibid (s ) Film - Rosens Navn; Jean-Jaques Annaud (1986???) 5 uger (ca. 15 lektioner) Der arbejdes med bredt kendskab til den idehistoriske udvikling i perioden med særligt fokus på den skolastiske filosofi og religionens dominerende rolle. Eksemplicificeret ved Augustin og Aquinas. Eleverne præsenteres for Anselms ontologiske gudsbevis og universaliestriden. Der tages kort fat på debatten omkring det nye verdensbillede, som for alvor tages op i det efterfølgende forløb om Galilei. Som udgangspunkt for en diskussion af periodens dominerende filosofiske og religiøse spørgsmål, vises filmen Rosens Navn. Her bygges endvidere oven på den viden eleverne allerede har erhvervet sig fra forløbet Middelalder og Renæssance #1 i 2.g. Således illustreres det, hvordan en mængde forskellige faktorer gør sig gældende i forbindelse med udviklingen i perioden (den teknologiske, samfundsmæssige, religiøse, videnskabelige udvikling). Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussion, arbejdsspørgsmål Side 10 af 15

11 Titel 10 GALILEIAFFÆREN A) Erkendelse, videnskaber og teknologi C) Samfund, politik og økonomi E) Tro og rationalitet Galileiaffæren i Casper Andersen og Anders Munk Jensen Videnskab og religion i historisk perspektiv Naturens fortolkere; Systime, 2006 (s ) Brev til Hertuginde Christina ibid. (s ) Film Den bevægede jord; Lars Becker-Larsen (2008) 3 uger (9 lektioner) Der arbejdes med Galileiaffæren som et casestudie i forholdet mellem videnskab og religion. Eleverne opnår således overblik over udviklingen i perioden, såvel som detaljeret viden om en udvalgt idehistorisk problemstilling/konflikt. Der lægges vægt på den pointe at Galileiaffæren kan forstås som et resultat af udviklingen indenfor en mængde forskellige områder den videnskabelige udvikling, fremkomsten af ny teknologi (måleinstrumenter), religiøse uoverensstemmelser og den samfundsmæssige udvikling. Eleverne præsenteres for forskellige syn på forholdet mellem videnskab og religion (konflikt, uafhængighed og dialog) som også vil blive inddraget i senere forløb, hvor debatten mellem videnskab og religion behandles i en nyere kontekst (debatten omkring evolutionsteorien og intelligent design-bevægelsen). Klasseundervisning, arbejdsspørgsmål, klassediskussion Side 11 af 15

12 Titel 11 DEN NATURVIDENSKABELIGE REVOLUTION (RATIONALISME OG EMPIRISME) A) Erkendelse, videnskaber og teknologi D) Etik og eksistens E) Tro og rationalitet Videnskabsmandens og humanismens fødsel i Robin Engelhardt og Hans Siggaard Jensen Ergo naturvidenskabens filosofiske historie; Lindhardt og Ringhof, 2007 (s , ) Novum Organum (Francis Bacon) i Keld B. Jessen og Peter Laurs Sørensen Erkendelse og virkelighed filosofiske tekster; Systime, 1996 (s ) Rationalismen i Kjeld B. Jessen (red.) Filosofi Fra antikken til vor tid; Systime, 2007 (s ) Meditationer over den første filosofi og Om metoden (Rene Descartes) i Niels Arne Nielsen Sjæl og legeme filosofiske tekster; Systime, 1998 (s ) Empirismen i Keld B. Jessen (red.), 2007 (s ) Essay om den menneskelige forstand (John Locke) i Niels Arne Nielsen, 1998 (s ) 5 uger (15 lektioner) Der fokuseres på det betydelige skisma mellem rationalismen (illustreret ved Descartes) og empirismen (illustreret ved Locke). Endvidere fokuseres på Francis Bacons formulering af et nyt program for studiet af naturen herunder forskellen på det induktive og det deduktive videnskabsideal (illustreret ved Bacons metafor om videnskabsmanden som enten myre, edderkop eller bi). Forløbet rækker både bagud til det tidligere behandlede emne om Galilei og det nye verdensbillede, og frem mod nyere videnskabsteoretiske og erkendelsesteoretiske overvejelser. Klasseundervisning, klassediskussion, arbejdsspørgsmål Side 12 af 15

13 Titel 12 VIDEN OG TRO [SO2] Kerneområder: A) Erkendelse, videnskaber og teknologi D) Etik og eksistens E) Tro og rationalitet Litteratur Tiden, manden og bogen; Illustreret videnskab nr. 1/2009 (s ) [om Charles Darwin] Videnskab og religion i historisk perspektiv; Casper Andersen og Anders Munk Jensen: Systime, 2006 (s og ) Intelligent design, Illustreret videnskab nr. 18/2007 (s. 70 og 74-80) Hjemmesider: Hvad er ingelligent design, Film: Inherit the Wind; Stanley Kramer (1960) Dommens dag for intelligent design; G.Johnstone et al. (2007) Museumsbesøg: Evolution; Udstilling på Zoologisk Museum 2 uge (6 lektioner) Der arbejdes med særligt fokus på debatten omkring evolutionsteorien som udtryk for en religiøs såvel som en videnskabsteoretisk problemstilling. Arbejdet tager udgangspunkt i samtidige primærkilder. Endvidere perspektiveres til den nutidige debat omkring Intelligent Design og spørgsmålet om dens status af videnskabelig teori eller ej. Arbejdet tager udgangspunkt i en amerikansk retssag fra 2005, som skildres i filmen Dommens dag for intelligent design. Eleverne skal i dette forløb både kunne redegøre for og analysere idehistoriske problemstillinger, ligesom de med udgangspunkt heri skal kunne perspektivere og diskutere til nutidige debatter. Klasseundervisning/skriftligt arbejde/klassediskussion / museumsbesøg / gruppearbejde / individuelt arbejde Side 13 af 15

14 Titel 13 VIDENSKABSTEORI (THOMAS KUHN) A) Erkendelse, videnskaber og teknologi Kuhns paradigmeteori i Menneske, Samfund, Natur indføring i filosofi; Carsten Bengt-Pedersen og Niels Thomassen: Gyldendal, 2004 (s ) Videnskabens revolutioner (Thomas Kuhn, 1962) i Filosofi og videnskab; Peter Laurs Sørensen: Systime, 2007 (s ) 1 uger (ca. 3 lektioner) Eleverne introduceres til Kuhns paradigmeteori som skal være et element, der indgår i deres afsluttende opgave. Her fokuseres i første omgang til paradigmeteorien som omhandlende den naturvidenskabelige udvikling, men den teoretiske tankegang videreføres også i forhold til andre idehistoriske områder. Klasseundervisning / klassediskussion Side 14 af 15

15 Titel 14 OPLYSNINGSTID OG MENNESKESYN A) Erkendelse, videnskaber og teknologi B) Æstetik C) Samfund, politik og økonomi D) Etik og eksistens E) Tro og rationalitet Introduktion til oplysningstiden i Tankens Magt vestens idehistorie; Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen og Frederik Stjernefelt (red.): Lindhardt og Ringhof, 2008 (s ) Besvarelse af spørgsmålet Hvad er Oplysning? (Immanuel Kant) i Oplysningstiden da det moderne tog form; Jørgen Olsen: Systime, 2008 (s ) De tre stadiers lov (Auguste Comte) i Erkendelse og virkelighed filosofiske tekster; Keld B. Jessen og Peter Laurs Sørensen: Systime, 1996 (s ) Charles Darwin i Fire Menneskesyn; Astrid Holm: Systime, 1997 (s og 30-34) Friedrich Wilhem Nietzsche ibid. (s , og 47-51) Sigmund Freud ibid. (s og 63-65) Søren Aabye Kierkegaard ibid. (s og 79-81) Jean-Paul Sartre ibid. (s og 87-90) Albert Camus ibid. (s ) Film: Monty Pythons the Meaning of Life; Terry Jones (1983) 7 uger (ca. 21 lektioner) Eleverne introduceres til hovedtrækkende i oplysningstiden, hvor der bl.a. arbejdes med positivismen og Comtes lære om de tre stadiers lov. Herefter fokuseres på forskellige menneskesyn, som de er kommet til udtryk frem til det 20. Århundrede. Eleverne har allerede arbejdet med det dualistiske menneskesyn i tidligere forløb (eksemplicificeret ved Platon og Descartes), hvorfor der her tages udgangspunkt i det naturalistiske menneskesyn (Darwin, Nietzsche og Freud), der igen perspektiveres til det eksistentialistiske menneskesyn. Forløbet fokuserer på en stor grad af selvstændigt elevarbejde, da alle elever får ansvar for at holde oplæg med udgangspunkt i primærtekster, knyttet til de forskellige menneskesyn. I oplæggene og den efterfølgende diskussion tager eleverne højde for perspektiveringer til tidligere gennemgået stof. et af dette forløb er beregnet til at kunne indgå som en del af elevernes afsluttende opgave, selvom det står eleverne frit for at vælge andre emneområder. Klasseundervisning/elevoplæg / gruppearbejde / klassediskussion Side 15 af 15