Tennis i Danmark. Portræt af de voksne motionister og deres behov ud fra Idan og DTF s medlemsundersøgelse. Nyborg den 22. januar 2011.

Transkript

1 Tennis i Danmark Portræt af de voksne motionister og deres behov ud fra Idan og DTF s medlemsundersøgelse Nyborg den 22. januar 2011.

2 Kort præsentation Idrættens Analyseinstitut En uafhængig og selvejende institution under Kulturministeriet, som bl.a. har til formål: At skabe overblik over samfundsorienteret forskning på idrætsområdet At lave egne, selvstændige analyseprojekter At skabe idrætspolitisk debat Søren Bang Redaktør hos Idan med ansvar for instituttets udgivelser bl.a. nyhedsbreve, bøger, rapporter, idan.dk og playthegame.org Bidrager desuden til instituttets undersøgelser. Med til at udarbejde tennisrapporten Privat: Motionsspiller i Kløvermarkens Tennis Klub og medlem af breddeudvalget

3 Medlemstal 22. januar 2011 Hvorfor en medlemsundersøgelse? DTF's medlemsudvikling Bemærk dog: En fremgang på små medlemmer ved seneste medlemsopgørelse fra 2009 til medlemmer Årstal Siden 1990 har Dansk Tennis Forbund samtidig mistet hver tredje medlemsklub

4 Flere myter blev aflivet - fx Golfmyten Ingen grund til at skule misundeligt til golfklubben! Medlemsafgang til golfsporten udgør kun en lille del af frafaldet Nuværende medlemmer Frafaldne medlemmer

5 Oversigt over frafaldet 1/5 skyldes klubudmeldinger 4/5 skyldes egentligt medlemsfrafald Især små jyske klubber med i alt medlemmer har forladt forbundet. Resten af tilbagegangen skyldes egentlig medlemstilbagegang!

6 Medlemsundersøgelsen 2086 aktive medlemmer deltog 487 frafaldne medlemmer Foto: Stuart Seeger Fra 18 små og store klubber

7 Tennisvaner: Hvor ofte spiller medlemmerne? De fleste tennisspillere spiller i sæsonen 1-2 gange om ugen eller lidt sjældnere tal i pct Nuværende medlemmer Frafaldne medlemmer gang om måneden eller mindre 2-3 gange om måneden 1-2 gange om ugen 3 gange om ugen eller mere

8 Tennisvaner: Hvor mange træner og hvor ofte? Under halvdelen af tennisspillerne modtager træning (i pct.) Fællestræning Individuel træning Nuværende medlemmer Frafaldne medlemmer Nuværende medlemmer Frafaldne medlemmer Aldrig Mindre end 1 gang om måneden 1-3 gange om måneden 4-6 gange om måneden 3 9 Mere end 6 gange om måneden Aldrig Mindre end 1 gang om måneden gange om måneden gange om måneden Mere end 6 gange om måneden

9 Tennisvaner: Hvor mange spiller kampe? Kun knapt hver tredje tennisspiller deltager i holdkampe, turneringer og/eller stævner. Godt 2/3 er rene motionister. Deltager slet ikke i konkurrencetennis Spiller kun holdkampe 8 % Spiller kun turneringer/stævner Spiller holdkampe og turneringer/stævner

10 Tennisvaner: Hvor meget fylder det sociale liv? Cirka 1/3 af tennisspillerne er aktive i klubbens sociale liv resten er det slet ikke eller i meget begrænset omfang De fleste hverken deltager i klubbens sociale arrangementer eller bliver i klubben, efter de har spillet tennis Konklusion: Det kniber i mange klubber at opretholde et levende socialt liv på og omkring banerne! Men der er forskel på klubberne! De mindre klubber har mange socialt aktive medlemmer, mens medlemmerne i de større klubber er mere tilfredse med træningstilbuddene.

11 Forskelle på nuværende og frafaldne medlemmer 1. Færre frafaldne medlemmer deltog i tennisarrangementer uden konkurrence som drop in Nuværende medlemmer Aldrig Mindre end 1 gang om måneden Frafaldne medlemmer gange om måneden gange om måneden Mere end 6 gange om måneden 2. Færre frafaldne deltog i deres klubs sociale arrangementer eller blev hængende i klubben efter at have spillet.

12 Forskelle på nuværende og frafaldne medlemmer 3. Men vigtigst: Færre frafaldne medlemmer spillede med skiftende makkere fra klubben (i pct.) Nuværende medlemmer Aldrig Mindre end 1 gang om måneden Frafaldne medlemmer gange om måneden gange om måneden 4 Mere end 6 gange om måneden Kort sagt: Mange frafaldne var relativt dårligt integreret i klublivet.

13 Hvorfor stoppede de? (i pct.) Jeg valgte en anden idrætsgren/motionsform 43 Jeg følte mig ikke velkommen i klubben 10 Jeg syntes, det var for dyrt 31 Jeg manglede folk at spille med 53 Jeg syntes, der var for få sociale aktiviteter i klubben 8 Jeg syntes ikke, at banetilgængeligheden var god nok 12 Jeg syntes, at tennis var svært at lære 2 Jeg blev ikke bedre til at spille tennis 9 Jeg fik ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at konkurrere 4 Jeg fik ikke nok motion ud af det

14 Myte: Mange stopper, fordi tennis er for svært Realitet: Det at finde én at spille med er den største udfordring for den enkelte! Hvordan kan klubberne skabe bedre rammer for at mødes og blive en del af et netværk?

15 Tennisspillere er ikke ens: De fire tennistyper Der findes ingen patentmedicin: Der er flere grupper af tennisspillere med forskellige ønsker og behov Fire tennistyper findes i alle undersøgte klubber: 1. Konkurrencetennisspilleren (24 %) 2. Klubtennisspilleren (33 %) 3. Træningsmotionisten (19 %) 4. Købetennisspilleren (24 %) Dækker cirka 7 ud af 10 spillere i undersøgelsen. Spillerne uden for kategorierne er ofte mindre aktive end gennemsnittet og ligner i profil mest købetennisspillerne.

16 De fire tennistyper 1. Konkurrencetennisspilleren Deltager i holdkampe, turneringer og/eller stævner Motiveres af det sportslige konkurrenceelement To konkurrencespillertyper: Elitespilleren, for hvem konkurrenceelementet er en vigtig grund til at spille tennis Motionisten, for hvem det at vinde ikke er så vigtigt påstår de i hvert fald selv Foto: Yann Caradec

17 De fire tennistyper Hvem er konkurrencetennisspillere? Mange yngre især årige Overvægt af mænd (stort overvægt absolut) Tennis er sport nr. 1 har spillet i relativt mange år Ofte på anlægget og spiller med skiftende makkere Får/bruger klubtilbud om træning Spiller holdkampe og stævner også mere sociale

18 De fire tennistyper 2. Klubtennisspilleren Deltager aktivt i klublivet både spillemæssigt og socialt samt evt. i frivilligt arbejde Vægter det sociale sammenhold meget højt Motiveres ligeså meget af snakken i klubhuset eller på tennisbanen efter endt spil, som af det at spille tennis i sig selv

19 De fire tennistyper Hvem er klubtennisspilleren? Både de helt unge og de ældre over 50 år Flere kvinder end mænd relativt set, dog ikke absolut Tennis er sport nr. 1 - og man har spillet i mange år Er ofte på anlægget og har et stort tennisnetværk Deltager ofte i klubtilbud om fælles træning De største forbrugere af ikke-konkurrencebetonede tennisaktiviteter og de rent sociale arrangementer Halvdelen spiller samtidig holdkampe/turneringer/stævner

20 De fire tennistyper 3. Træningsmotionisten Modtager træning og har fokus på at udvikle de spillemæssige færdigheder Spiller ikke konkurrencetennis Nogle kunne godt tænke sig at komme til at spille konkurrencer, men synes ikke deres niveau er til det Andre har slet ikke lyst til at spille konkurrencetennis. For dem er det vigtige at udvikle deres spil Foto: Fleming Walt

21 De fire tennistyper Hvem er træningsmotionisterne? Relativt mange kvinder i alderen år få over 50 Har typisk kun spillet tennis i kortere tid Forskelligt aktivitetsniveau - mest med fast makker Individuel træning, men bruger også klubtræning Deltager gerne i ikke-konkurrencebetonede tennisaktiviteter, men ikke de rent sociale begivenheder Ingen stævner/turneringer (pr. def.) Det er vigtigere at lære end at tælle point

22 De fire tennistyper 4. Købetennisspilleren Deltager aldrig i deres klubs sociale liv eller tennisarrangementer Synes ikke det sociale klubliv er vigtigt Spiller typisk med én fast makker Det vigtigste i forhold til deres medlemskab af en tennisklub er at kunne få en bane at spille på, når de har tid og lyst

23 De fire tennistyper Hvem er købetennisspillerne? Især yngre voksne mænd på år få ældre Enten lang eller kort tid i sporten Relativt sjældent på anlægget fast makker Modtager stort set aldrig træning Stort set ingen deltager i konkurrencetennis Deltager ikke i ikke-konkurrencebetonede eller sociale aktiviteter (pr. def.)

24 Tennistyperne matcher livsfaser! Der en klar sammenhæng mellem de fire tennistyper og livsfaserne Man kan godt skifte type, når hverdagen ændrer sig!

25 Det ser vi også i den øvrige idræt: Forening Uorganiseret Privat % år år år år år år år år år 70 år+ Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

26 Behov varierer med alderen i hele idrætten: 22. januar år år år år år år +70 år Det er vigtigt, at min familie dyrker sport/motion sammen Barrierer varierer med alderen: Tidsmangel Kropslig barriere

27 Det ser vi også i tennis: Aktivitetsniveauet falder og vokser Alder og livsfaser hænger sammen og har betydning for måden, vi dyrker idræt på. I tennis er de unge og de gamle fx mest aktive Hvad er tennisklubbens tilbud til de tidspressede medlemmer?

28 Kendte svar på de generelle udfordringer (eksempler) Gør adgangen til idrætten så nem som muligt. Tænk i fleksibilitet og i at give nye medlemmer i alle aldre adgang idrætsaktiviteten. Priser, medlemsformer, organisering, teknologi. Supplér sportens traditioner. Nytænk traditionel sportslogik til mere lege- eller motionsprægede aktiviteter: Nye spille- og træningskoncepter? Ansæt eventuelt folk til at tænke i nye aktiviteter, eventdage og udviklingsprojekter, der kan understøtte de foreningsfrivillige.

29 Idrætten oplever skyttegravens dilemma Hvem skal først op af hullet? Jeg bliver i graven for at se, hvordan det går Hvis det går godt, så løber jeg med! Men hvis alle tænker sådan

30 Nogle har faktisk taget chancen Et par konkrete eksempler fra den store verden: 1. Direkte medlemskontakt: Fitness.dk 2. Nye virtuelle arenaer og klubhuse

31 Foto: Rance Costa Fastholdelse af medlemmer i fitnessbranchen Et svar er offensiv medlemspleje: Personlige velkomstmails om centrets tilbud Løbende registrering af medlemmernes aktivitetsniveau Personlig opfølgning, hvis et medlem ikke er aktiv Tilbud om bl.a. holdaktiviteter, medlemsforum, nyhedsbrev

32 Med personlige mails tilpasset den enkelte kunde 22. januar 2011 Info om træningsvejleder og de første 40 dages træning. Følges op med tilbud om holdtræning og et fif om den mest effektive træningsfrekvens. Efter 10 dage uden aktivitet kommer mail med anbefaling om at finde en træningsmakker og et tilbud træning på såkaldt quickhold for de travle. Kan tennisklubber lære af fitnessbranchens kommunikation?

33 Det virtuelle klubhus: Fitness.dk Medlemsforum: På et særligt medlemsforum kan medlemmerne selv diskutere træningen og tage kontakt til hinanden.

34 Det virtuelle klubhus: Endomondo Mød de ligesindede: Nye former for idrætslige fællesskaber vokser frem på nettet.

35 Det virtuelle klubhus: Tennis Australia Find en makker: Tennis Australia har eksperimenteret med et landsdækkende online-tilbud: Find en makker, bane, træner eller klub. Bliver nu opgraderet. Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

36 Det virtuelle klubhus: Tennis Australia Find en makker: I Sydney- og Melbourneområderne søgte cirka spillere en makker. I Perth cirka 250. Kan også tennisklubberne lære af de virtuelle arenaer? Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

37 Hvordan kommer tennisklubberne videre? Caroline Wozniacki er god reklame, men ikke garanti for varig medlemsfremgang og slet ikke blandt voksne. Paradoks: Da Boris Becker og Steffi Graf blev internationale stjerner, fladede medlemsfremgangen ud i tysk tennis. Foto: Jean & Nathalie/Flickr

38 Rapportens budskab: Målgruppetænkning Sæt især fokus på de tennisspillere, som er særligt tilbøjelige til at falde fra. Dvs.: Træningsmotionisterne Købetennisspillerne De har et særligt behov for at blive bedre integreret i klublivet. Mange skal samtidig håndtere et stort pres på karriere- og hjemmefronten. Foto: Tornatore/Joel

39 Mange af disse spillere er ensomme (pct.)

40 Og få bliver hængende efter spil (pct.) Blev som regel Neutral Tog som regel hjem

41 Hvad kan I gøre for træningsmotionisterne? De modtager træning og har fokus på at udvikle deres spillemæssige færdigheder: Hvilke aktiviteter og træningstilbud kan understøtte disse spilleres lyst til at lære sporten? Nogle kunne godt tænke sig at komme til at spille om point: Hvilke aktiviteter og tilbud kan især imødekomme spillere med begrænsede færdigheder eller lav selvtillid?

42 Hvad kan I gøre for købetennisspillerne? Deltager aldrig i deres klubs sociale liv, tennisarrangementer eller træningstilbud: Kan særlige tilbud nå disse spillere (f.eks. selvorganiserede puljeturneringer eller holdkampe) Mange har kun deres faste makker at spille med: Vil et virtuelt klubhus eller et medlemsforum give spillerne en fleksibel og uforpligtende måde at mødes på? Den store udfordring/paradokset: Hvordan får man folk inddraget i aktiviteter og det sociale liv, hvis de ikke har tid og lyst?

43 Men måske ikke en umulig udfordring Betydning af flere træningstilbud:

44 Andre tilbud rettet mod begge målgrupper: Hvilke andre koncepter kan man overveje? Forældre-barn tennis/pasningsordninger (Kolding, Horsens) Velkomstkoncepter til nye medlemmer (Aarhus 1900, Roskilde TK) Mentor-ordning (KTK) Rutiner, der spotter inaktive medlemmer og giver dem tilbud Nye turneringer og aktiviteter ( breddeholdkampe /Play & Stay etc.)

45 Eksempel på målrettet introduktion: Roskilde TK 22. januar 2011 Intromåned: Pris: 300 kr. Gratis træning Gratis lån af ketsjer/bolde 25 ud af 33 meldte sig efterfølgende ind i RTK.

46 Eksempel på målrettet introduktion: Roskilde TK Personlig velkomst: Koordinator, der informerer om klubbens tilbud og matcher spillere. Sker også mere uformelt i andre klubber. Kan tennisklubberne lære mere af hinanden?

47 Tænk ikke kun defensivt: Hvordan kan fastholdelse spille sammen med rekruttering? Fx er kun 1/3-del af klubbernes medlemmer kvinder! Men det vigtigste spørgsmål: Hvordan kan alle arbejde for, at flere tennisspillere møder hinanden derude, så alle får flere at spille med?

48 Tak for opmærksomheden! Tlf /