MUNGO PARK SOM REGIONALT OG INTERNATIONALT TEATER

Transkript

1 MUNGO PARK SOM REGIONALT OG INTERNATIONALT TEATER Mungo Park har de senere år haft helt ekstraordinært stor kunstnerisk og kommerciel succes. I perioden 2008 til 2012 er vores salg mere end tredoblet. Aktuelt ligger Mungo Park forrest i AOKs konkurrence om at blive Byens Bedste Teateroplevelse foran teatre som Nørrebro Teater, Østre Gasværk og Det Kongelige Teater. Det er en ganske særlig situation for et egnsteater i Nordsjælland. En situation som giver nye muligheder og også udfordringer. Spørgsmålet er, hvordan denne situation administreres, således at det bliver muligt at fastholde og fortsætte denne udvikling. Man kan lidt polemisk bruge en metafor fra fodboldverdenen: Skal Mungo Park være Herfølge Boldklub, som vandt Danmarksmesterskabet i 2000 og rykkede ned året efter? Eller skal Mungo Park bygge varig og fortsat succes, som Manchester United der har ligget i toppen af tabellen siden 1993? Der er mange årsager og hensyn bag et teaters succes eller mangel på samme. Blandt de vigtigste er de to typer af økonomi: Bygningsøkonomi og driftsøkonomi. Dette notat vil skitsere tre scenarier for teatrets udvikling. 1. Fortsættelse af det eksisterende driftstilskud i de eksisterende lokaler 2. Etablering af en ombygning / udbygning uden forøgelse af driftstilskud 3. Forøgelse af driftstilskud samt etablering af en ombygning / udbygning 1: Fortsættelse af det eksisterende driftstilskud i de eksisterende lokaler Den aktuelle situation er, at Mungo Park har svært ved at følge med efterspørgslen fra kunderne. Særligt efter bevillingsforøgelsen i 2008 og introduktionen af vores årskort i 2010 har vi oplevet et støt stigende pres fra kunder, der ønsker at bestille billetter til vores forestillinger. Ofte har vi udsolgt i flere uger frem. Det er et naturligt ønske fra en årskortholder at kunne bruge kortet og komme i teatret. Et årskort har ingen værdi, hvis man ikke kan få en plads. Man kan indvende, at en prisstigning vil løse problemet. Men det vil kollidere med Mungo Parks principielle ståsted: Vi ønsker at levere moderne teater til alle. Vi ønsker ikke, at adgangen til teaterrummet skal begrænses til hverken de velhavende, eller til dem som planlægger flere måneder frem i tiden. Mungo Park har således nået en fysisk kapacitetsgrænse. Men denne grænse har også en økonomisk og ressourcemæssig dimension. I indeværende og næste sæson producerer og præsenterer Mungo Park forestillinger for en egenkapital, som er opbygget i tidligere sæsoner. Og de senere års arbejde har trukket på teatrets medarbejdere, lokaler og tekniske faciliteter. Det er ikke realistisk, at vi kan fortsætte med at overpræstere i den grad, vi gør i dag. Derfor må der i fremtiden bringes balance mellem teatrets ressourcer og output. 1

2 I dette scenarie vil det betyde afskedigelser. Dette vil igen føre til en nedgang i aktivitetsniveau. Der vil være færre billetter i salg og et smallere repertoire tilgængeligt. Dermed vil det være vanskeligere at få adgang til at kunne udnytte sit årskort, hvilket vil føre til en nedgang i antallet af årskortholdere. Teatret kan i den forbindelse risikere at få vanskeligere ved at tiltrække og fastholde medarbejdere på det niveau, som vi har i dag, og som andre teatre misunder os. Dette scenarie presser dermed både teatret og teatrets publikum. Mungo Park vil fortsat være et fantastisk teater med gode faciliteter. Men den unikke mulighed for at kapitalisere på de senere års kunstneriske og kommercielle succes vil være forpasset. 2: Etablering af en ombygning / udbygning uden forøgelse af driftstilskud Dette scenarie vil på kort sigt give Mungo Park bedre arbejdsbetingelser. Den eksisterende repertoireprofil vil kunne videreføres i nye fysiske rammer. Og det vil være muligt at generere en højere egenindtægt. Udfordringen er dels, at driften af et større hus koster flere penge, dels at modellen forskubber balancen mellem teatersalens størrelse og teatrets driftsøkonomi. De senere år har Mungo Park hentet en helt ekstraordinær stor del af teatrets økonomi gennem billetsalg og egenindtægt. En udvidelse af teatersalens størrelse uden en tilsvarende udvidelse af driftstilskuddet vil institutionalisere denne nødvendighed. Vi er dermed afhængige af, at vi fortsat kan vedligeholde en position helt forrest i feltet blandt københavnske teatre. Hvis tiderne bliver dårlige eller bare almindelige vil teatret blive presset. Der er mange eksempler på kulturbyggerier, hvor byggeøkonomien ikke suppleres af en tilstrækkelig driftsøkonomi. Ofte er byggeriet foretaget på en bølge af begejstring i en ekstraordinært god periode. Senere viser det sig, at det nye byggeri er et problem mere end en løsning. Denne model kan dermed risikere at udfordre Mungo Parks repertoireprofil. For hvis valget står mellem fyringer og en mere folkelig repertoireprofil så vil man som teaterchef vælge at sætte det brede og sikre repertoire på plakaten. Man kan dermed risikere at være nødt til at spille et repertoire, der har et lavere kunstnerisk ambitionsniveau end det eksisterende. Det vil ikke være i tråd med Mungo Parks historie eller visioner at spille Dyrene i Hakkebakkeskoven, revyer eller musikalske komedier med få velbetalte stjerneskuespillere. Det vil sandsynligvis kunne sælge billetter, men det vil ikke give mening at fortsætte med at være et ensemble- og repertoireteater. Og det stærke brand, som Mungo Park er i dag, vil blive udvandet, hvilket ikke er i Allerøds interesse. Derfor må denne model anses for værende meget risikabel. 2

3 3: Forøgelse af driftstilskud samt etablering af en ombygning / udbygning En forøgelse af teatersalens størrelse samt tilføjelse af prøvesal og bedre faciliteter i både baghus og forhus vil være en gevinst for teatret og for publikum. Det er hensigtsmæssigt at forøge salen op til en størrelse på omkring 270 pladser. Hvis salen bliver meget større end det, bliver det logisk at lave en helt anden type forestillinger. Så vil man for eksempel forvente større scenografier og mikrofonforstærkning til tale. Men 270 pladser er en større sal med nye udviklingspotentialer, der samtidig værner om kontinuiteten i forhold til Mungo Parks repertoire og profil. Vi har set en stor stigning i de publikumsgrupper, der kommer kørende til Mungo Park fra Nordsjælland og hovedstadsregionen. Og vi har set en stor stigning i den nationale bevågenhed omkring teatret. Disse tendenser tror vi, at det er muligt at fortsætte. Og samtidig står vi sandsynligvis på tærsklen til et reelt internationalt gennembrud, som vil muliggøre co-produktioner og turnéer på europæisk plan. Dette vil positionere teatret yderligere som et centralt og afgørende teater i Danmark. Udfordringen er dermed at skabe rammer og betingelser, der kan muliggøre denne udvikling. I dette scenarie tages der højde for de højere udgifter til drift, som et større hus kræver. Samtidig muliggøres en mindre stigning i antallet af skuespillere og teknikere. På den måde bliver det muligt at producere forestillinger, som passer til den nye større sal, samtidig med at de etablerede succesforestillinger kan fortsætte i repertoiret. Scenariet er ansvarligt og solidt, i den forstand at det vil sikre teatrets drift og kunstneriske profil også gennem en periode, hvor Mungo Park ikke besidder den absolutte kunstneriske og kommercielle førsteplads blandt hovedstadens teatre. Dermed kan en midlertidig nedgangsperiode forvandles til nye perioder med kunstnerisk og kommerciel succes. En større sal med tilhørende driftsforøgelse vil muliggøre udvikling af teatret i retning af nye publikumsgrupper lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, alt sammen med Allerød som centrum og kerne for driften. Vi vurderer, at vi har muligheden for at levere mere teater til flere mennesker og således udvikle det kunstneriske og samtidig folkelige teater, som er teatrets profil. Det forekommer åbenlyst, at det er scenarie 3, der giver de bedste udviklingsbetingelser for Mungo Park og for kulturlivet i Allerød, samtidig med at det er fremtidssikret og ansvarligt. Men hvordan skal kapitalen til dels drift og dels ombygning tilvejebringes? 3

4 Muligheder for forøgelse af driftskapitalen Der er for nylig vedtaget ny lovgivning på scenekunstområdet. Denne lovgivning rummer to forskellige veje til en forøgelse af Mungo Parks driftstilskud. Den ene vej ligger i forlængelse af den nuværende status som egnsteater. Den anden vej fordrer et skift i teatrets status fra egnsteater til nationalt teater på finansloven. 1: Det store egnsteater I egnsteaterloven er der et loft for, hvor stort et egnsteater kan blive. Dette loft kan der dispenseres fra, men kun i de tilfælde hvor flere kommuner arbejder sammen om finansieringen. En kommunal finansiering bliver gennem egnsteaterordningen forøget betragteligt gennem statsrefusion. Ti kroner fra en nabokommune bliver således til 16 kroner. Det samme vil gøre sig gældende for større beløb. Det er derfor logisk at tænke i forskellige modeller for, hvordan andre kommuner kan aktiveres i forhold til Mungo Park. Teatrets aktiviteter i Hillerød skal ses i dette lys. Men andre modeller kan tænkes. For eksempel kan et samarbejde etableres gennem en kommunal bytteordning: Man kan forestille sig, at Allerød bliver medfinansierende i forhold til Hillerøds nye regionale spillested Klaverfabrikken, mod at Hillerød til gengæld bliver medfinansierende i forhold til Mungo Park. Denne ordning kendes bl.a. tilsvarende fra et samarbejde mellem kommunerne Hjørring og Frederikshavn. En sådan ordning ville sikre musikmiljøet i Allerød samarbejdsmuligheder med spillestedet i nabokommunen, ligesom teaterinteresserede i Hillerød i højere grad vil kunne benytte Mungo Park. Og pengene fra Hillerød vil forøges gennem statsrefusion. Man kan forestille sig andre modeller, som har det til fælles, at de inkluderer dialog og forhandling med nabokommuner. 2: Et teater på finansloven I den reviderede lov om scenekunst åbnes der i 5 op for, at nye institutioner kan få bedre betingelser for at komme direkte på finansloven. Angående de teatre, som i dag er på finansloven, skrev Kulturministeriet således for nyligt i en pressemeddelelse: Reglerne for de store teatre og andre institutioner på scenekunstområdet bliver fælles og dermed ensartede. I lov om scenekunst er der nu kun én bestemmelse, som kommer til at omfatte Den Jyske Opera, Folketeatret, Odense Teater, Aalborg Teater og Aarhus Teater, og der vil være mulighed for, at andre institutioner, som varetager særlige opgaver på scenekunstområdet, bliver omfattet af regelsættet. Denne model er attraktiv, men politisk udfordrende. 4

5 Muligheder for finansiering af en ombygning / udbygning For at skabe bedre fysiske rammer for teatret er det naturligt at tænke i en kombination af kommunal og privat finansiering gennem fonde. Mungo Parks aktuelle position i det kulturelle landskab bør gøre det muligt at tiltrække fondskapital til en ombygning. I Mungo Parks ledelse og bestyrelse findes der kompetencer, der har erfaring med at tiltrække kapital til sammenlignelige projekter. Opsummerende Mungo Park står i en unik situation med store muligheder. Der er basis for at skabe et kulturelt fyrtårn for hele regionen, hvilket i endnu højere grad end i dag vil positionere Allerød som attraktiv kommune. Vi drømmer om at se Mungo Park som en lokalt forankret kulturinstitution med regional dominans og international gennemslagskraft, på samme måde som Louisiana er det i Nordsjælland eller Roskilde Festivalen er det på Midtsjælland. Vi er parate til at arbejde hårdt for at se denne vision gennemført. Og vi håber, at det er muligt at skabe den nødvendige folkelige og politiske opbakning. Allerød 10/ Martin Lyngbo Teaterdirektør Appendix A : Skitse til ombygning Appendix B : Skitsebudget til driftsforøgelse 5