STOP KRIMINALITETEN ÆNDRINGSFORSLAG

Transkript

1 BESKYT FÆLLESSKABET STOP KRIMINALITETEN ÆNDRINGSFORSLAG TIL BEHANDLING PÅ LANDSMØDET

2 ÆF 1 Linjerne slettes og erstattes med: Dette papir har til formål at gøre SFU s retspolitik krystalklar. SFU s retspolitik har ét overordnet mål: At sænke kriminaliteten. Dette skal gøres gennem både straf og forebyggelse. Vi vil gøre op med et indtryk af, at venstrefløjen ikke magter at komme med nogen løsninger på den voksende grove voldelige kriminalitet. Nogle handlinger skal være ulovlige, da det er klart, at vi som samfund ikke vil acceptere overfald, mord og voldtægter. Vi ved dog også, at det sjældent er strafferammen, der er afgørende for, om gerningsmanden overfalder nogen eller ej. Antallet af slåskampe vil nok være det samme, uanset om straffen er 5 måneder eller 5 år. Det vigtige i den sammenhæng er, at handlingen er gjort ulovlig ikke hvad straffen er. SFU forstår således, at der er grund til at straffe nogle mennesker for deres handlinger. Der skal dog kun straffes, hvis man har en berettiget forventning om, at straffen kommer til at nedsætte kriminaliteten i samfundet. Hvis man begynder at straffe mere end nødvendigt, så tager man del i et kapløb, man ikke vil kunne vinde. Hvis man eksempelvis vil sende et signal om, at overfald med et boldtræ er helt uacceptabelt, og strafferammen derfor skal hæves fra 6 til 12 år, opstår spørgsmålet om, hvorfor 12 år er nok. Hvorfor ikke 16 eller 20 år? Man risikerer aldrig at kunne tage afstand nok. Så vigtig som straffene er, så er forebyggelse stadig afgørende for at sænke kriminaliteten. Ingen er født kriminel og ingen behøver at forblive kriminel. Vi kæmper for et lige samfund, hvor alle har tilstrækkelige ressourcer (sociale såvel som økonomiske), således at ingen tvinges ud i kriminalitet i desperation over en udsigtsløs fremtid. MOTIVATION: Forslaget forsøger at se fremad. Her forsøges ikke at tage afstand fra tidligere tiders strømninger på venstrefløjen. Herudover går forslaget ikke ind i diskussionen om, hvorvidt venstrefløjen har taget forbrydernes parti. Denne diskussion er meget diffus og ufrugtbar. Hvad afgør, om man tager forbrydernes parti? Forslaget forsøger at undgå spørgsmålet om, hvorvidt man må bryde lovgivningen i det hele taget. Vi forsøger i stedet at fokusere på kerneområderne; nemlig at påføre andre direkte fysisk skade. Folk der har brudt (på tidspunktet gældende) lovgivning inkluderer stifterne af den danske arbejderbevægelse, Nelson Mandela og Martin Luther King jr. Endeligt forsøger ændringsforslaget at skabe et klart fokus, nemlig at bekæmpe kriminaliteten. Det går ikke ind i en debat om, hvorvidt der er tale om en første, anden eller tredje vej. Den diskussion har mere akademisk interesse end praktisk betydning for borgerne. Man kan endvidere spørge, om der ikke er mange andre partier i folketinget, der selv mener, at de går ind for forebyggelse, konsekvens og rehabilitering. Det er vigtigere at præsentere et klart alternativ end retorisk at falde i med resten af koret. Stillet af Anders Svendsen (SFU Sundby), Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby), SFU Nørrebro og Jeppe Juul Garnak (SFU Brønshøj/Vanløse). ÆF 2 Afsnit 3 (l. 13) og afsnit 4 (l. 21) byttes om. MOTIVATION: Vi skal ikke for det første gå ind for hårdere straffe. Stillet af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg).

3 ÆF 3a l : Venstrefløjen ofrets ændres til Vi er på venstrefløjen alt for ofte kommet til at fremstå som om vi tager forbryderens parti frem for ofrets. MOTIVATION: Vi mener ikke, at vi har taget forbryderens parti, derimod er vi helt rigtig ofte kommet til at fremstille os selv sådan. Stillet af Laila Lauridsen og Andreas Seeberg (begge Århus Midt) samt Britta Anker Bak, Gitte Bjørndal Velling og Mads Kjærulff Sørensen (alle Århus Nord). ÆF 3b I linje 18 slettes teksten Venstrefløjen har desværre alt for ofte haft tendens til at tage forbryderens parti frem for ofrets. MOTIVATION: Vi mener ikke, at venstrefløjen har taget forbryderens parti. Venstrefløjen har været berøringsangste og haft uld i mund som der står ovenover, men vi har ikke taget forbryderens parti. Det er en borgerlig løgn, som jeg ikke kan se nogen grund til at vi blåstempler i vores retspolitiske papir. Stillet af Thomas Juhl, Andreas Seeberg og Benjamin Bilde (alle Århus). ÆF 4 Linje 35 [ kriminalitet er et brud ]-43 slettes og erstattes af: Målet med at have et retssystem er at mindske lidelsen i samfundet. Det vil sige, både den lidelse ofret føler ved at blive krænket og den lidelse, man udsætter gerningsmanden for ved straf, som f.eks. frihedsberøvelse. Samfundet skal således straffe nok til at afskrække, men ikke så meget, at straffen bliver unødigt hård eller lang. Vi ved nu, at man ikke bliver mindre kriminel af at ryge i fængsel. Blandt fangerne i de danske fængsler er der ca % gengangere. Hvis man sætter folk for længe eller for ofte i fængsel, vil man derfor skabe flere ofre for kriminalitet. MOTIVATION: Forslaget ændrer det oprindelige forslags i vores øjne simple tilgang til, hvornår noget skal straffes. Det oprindelige forslag lyder nemlig: kriminalitet er et brud på fællesskabets interesser. Hvis man mener, at det er ok at smide folk i fængsel pga. brud på de regler, der til enhver tid er gældende, så accepterer man eksempelvis også, at det var ok at straffe en kvinde for at få foretaget en abort i Det går vi ikke ud fra, var forfatternes intention derfor denne præcisering. Forslaget gør endvidere op med en ordlyd, der lyder lidt for meget som signalpolitik, da der i vores øjne bliver lagt op til, at man straffer for at vise, at man er uenig, i stedet for at løse problemet. Stillet af: Anders Svendsen (SFU Sundby) og Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) ÆF 5 I linje slettes teksten Det er ikke altid nok at sætte en forbryder ned sammen med en psykolog. MOTIVATION: Et spøjst angreb på psykologbehandling midt i et eller udmærket afsnit. Naturligvis er det ikke nok at tale med en psykolog, men det kan i mange tilfælde være et nødvendigt skridt på vejen.

4 Stillet af Thomas Juhl SFU-Århus, Andreas Albertsen SFU-Århus, Andreas Seeberg SFU-Århus, Benjamin Bilde SFU-Århus, Astrid Elkjær Sørensen SFU-Århus ÆF 6 I linje 47 indsættes efter ordet gaden følgende sætning: så de kan blive resocialiseret og indgå i fællesskabet på ny MOTIVATION: Det er vigtigt ikke at lægge et ensidigt fokus på straf for straffens skyld. Stilet af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg). ÆF 7 Afsnittet "Det personlige ansvar" (linje 50-59) slettes og erstattes af følgende: Det personlige ansvar Som individ fødes man ind i en række sociale strukturer, der bestemmer rammerne for ens liv. Disse strukturer udstyrer individet en bestemt social baggrund at handle på baggrund af, men det vil til enhver tid være individet selv, der træffer sine valg. Når man begår en bestemt kriminel handling, er det ikke samfundets skyld, men det er snarere udtryk for et personligt valg i situationen. Et valg som har konsekvenser for ofrene, konsekvenser for fællesskabet. Masser af faktorer kan forklare, at raske folk begår kriminalitet, men årsagsforklaringerne skal vi bruge i vores forebyggelsesindsats, aldrig som undskyldning for den enkeltes handlinger. MOTIVATION: Ændringsforslaget skærper den oprindelige tekst, og den trækker tråde tilbage til vores principprogram, hvori det netop fremgår, at samfundets strukturer danner rammen om individers liv i samfundet. Ændringsforslaget går således mere i dybden med vores opfattelse af forholdet mellem individ og samfund, mens det gør den meget vigtige egenskab ved individet som handlende, frit væsen klart. Hvis vi udelukkende siger, at samfundsstrukturerne definerer individers liv, får individer ikke mulighed for at forme deres liv, og vi mister blikket for den frie vilje. Mennesker former selv deres liv på baggrund af strukturelle rammer. Det er disse rammer, vi gerne vil ændre, så flere og almindelige mennesker får flere og bedre muligheder i deres liv. Vi vil bryde med den negative sociale arv, som er et godt eksempel på, hvordan mulighederne i livet er grundlæggende skævt fordelt i strukturerne i samfundet. Stillere: Christian Vedersø (Vesterbro), Mina Bernardini (Indre By) ÆF 8 Linjerne 51-52: Venstrefløjens berøringsangst [ ] samfundets skyld. slettes. MOTIVATION: At venstrefløjen ikke har stemt for en stribe af de stramninger af straffeloven, skiftende flertal har foreslået, betyder ikke, at man er berøringsangst over for straffe. Det betyder blot, at man anser de eksisterende strafferammer for at være tilstrækkelige og de er immervæk også straffe. Var man berøringsangst, ville man have stillet forslag om at sænke strafferammen, hvilket ikke er sket. Stillet af: Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) og Anders Svendsen (SFU Sundby)

5 ÆF 9 I linje 52 ændres det hele er samfundets skyld til det er samfundets skyld. MOTIVATION: Det er sådan TV2-teksten er. Hele kommer først ind i sidste vers hvor det lyder jah, det hele er min skuld Stillet af Thomas Juhl SFU-Århus, Andreas Albertsen SFU-Århus, Andreas Seeberg SFU-Århus, Benjamin Bilde SFU-Århus, Astrid Elkjær Sørensen SFU-Århus ÆF 10 I linje slettes teksten vil den altid være forbryderens eget ansvar og erstattes af: vil forbryderen for det meste bære en stor del af ansvaret MOTIVATION: Det giver ingen mening at sige, at forbryderen altid bærer hele ansvaret. Af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg). ÆF 11 I linje 53 efter ordet aldrig indsættes ordet kun, og efter ordet skyld indsættes følgende:, men det kan ske, at folk fanges i systemets bureaukrati. MOTIVATION: Det er forkert helt at benægte, at et samfund kan bære en del af ansvaret for den kriminalitet der foregår i det. Dermed ikke sagt, at kriminaliteten er samfundets skyld alene. Af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg). ÆF 12 I linje slettes første forekomst af ordet altid samt sætninger Man har altid et valg. MOTIVATION: Det giver ingen mening at sige, at forbryderen altid har et valg. Stillet af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Hindsholm (SFU-Aalborg). ÆF 13 Linjerne slettes og erstattes af: Samtidig mener vi som socialister, at mange samfundsmæssige faktorer påvirker individets situation og dermed individets valg. Vi lever i et klassesamfund og kriminaliteten må derfor altid ses i et klasseperspektiv. Når kapitalisterne i deres grådige jagt på profit begår skattesvindel i milliardstørrelse, bryder arbejdsmiljøloven eller ødelægger hele naturområder, er det et angreb på fællesskabet! Den borgerlige regering har i den tid, den har siddet på magten givet denne form for kriminalitet, som begås af samfundet absolutte top, lov til at vokse. Og denne form for kriminalitet som er med til at ødelægge vores samfund og naturen tager vi i SF Ungdom skarp afstand fra.

6 Vi må derfor skelne mellem den mest udbredte form for kriminalitet, som fx butikstyveri slagsmål osv. og overklassens kriminalitet, som er et massivt angreb på vores velfærdsstat. Et vigtigt skridt på vejen til at fjerne kriminalitet blandt de laveste sociale klasser er at fokusere på forebyggelse og inkludere alle, så vi opnår et stærkt fællesskab. Men det er kun et skridt på vejen. Det er nødvendigt med et opgør med klassesamfundet, så arbejdsløshed, fattigdom og ulighed fjernes. MOTIVATION: Det oprindelige afsnit er ikke nuanceret nok. Forholdet mellem det personlige valg og samfundsmæssige faktorer som klassetilhørsforhold er en kompleks størrelse, som ikke kan defineres umiddelbart, men begge dele er absolut vigtige i forhold til at forklare kriminalitet og bekæmpe den. Vi må anerkende, at det personlige ansvar ikke er en isoleret størrelse, men er i et afhængighedsforhold med individets individuelle situation. Ingen mennesker har særligt kriminelle gener, og årsagsforklaringerne til højere kriminalitetsrater i nogle samfundsgrupper end i andre, skal derfor alene findes i gruppernes økonomiske og sociale kapacitet. Som vi skriver i vores principprogram: Menneskets forståelse af sig selv i samfundet er derfor afgjort af den rolle, som mennesket indtager i samfundet, og de ideologier, der findes i samfundet. Mennesket og samfundet påvirker altså gensidigt hinanden, både hvad angår den konkrete omformning af omgivelserne, og samfundets ideologier og forestillinger. I den mest ekstreme situation kan vi overhovedet ikke sammenligne en mor, som stjæler et brød til sine sultende børn, og en rig mand, som gør det samme, bare fordi han ikke lige gider betale bageren. Det er pointen med forslaget. Stillet af SFU Nørrebro, SFU Brønshøj, Anders Svendsen (SFU-Sundby) ÆF 14 I linje slettes teksten Et godt eksempel [ ] krænkelser fra ægtefællen og erstattes af: Der bør for eksempel ikke gives rabat til bestemte former for vold, alene på baggrund af et tæt forhold mellem voldsmanden og offeret. MOTIVATION: Strafferammen for simpel vold er op til tre år, og op til seks år for grov vold. Dette er fuldt tilstrækkeligt. Det, der kan være brug for er, at en rabat ved udmåling af straf for hustruvold fjernes, ligesom det for nylig er sket med ægtefælledrab. Stillet af: Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) og Anders Svendsen (SFU Sundby) ÆF 15 Linjerne slettes og erstattes af følgende: Genoprettende ret Fængselsstraffe løser dog ikke i sig selv alle problemer, da dømte ofte forsætter den kriminelle løbebane efter fængselsophold. Derfor bør vi også tænke i nye baner, der kan ændre den kriminelles adfærd på lang sigt. I SFU, ligesom i SF, tror vi på at genoprettende ret er en af vejene frem. Det går ud på at forsøge at udbedre den skadeslidtes skader, frem for gammeltestamentligt at slå skadevolderen oven i hovedet. Genoprettende ret er i særdeleshed relevant i forbindelse med ungdomskriminalitet begået af 12- til 18-årige af mindre grov karakter. Her er det afgørende at de unge oplever mærkbare konsekvenser for deres overtrædelser, der stiller dem til ansvar og opdrager dem til at forpligte sig overfor fællesskabet.

7 Eksempler kunne være brug af konfliktråd, hvor forbryderen indgår i dialog med ofret og dermed får indblik i hvordan vedkommendes kriminelle handlinger har konsekvenser for andre, mægling der resulterer i samfundstjeneste som vask af politiets biler, rengøring af kommunale gader mv. eller som tillægsstraf krav om at man skal reparere det man har ødelagt, eksempelvis nedvaskning af graffiti eller genopførelse af det, der er begået hærværk mod. MOTIVATION: Forslaget ligger meget i tråd med de oprindelige, men peger mere præcist på hvad vi konkret mener er vejen frem. Alternative straffe er et lidt diffust begreb, og det som SF arbejder meget med for tiden, og som jeg mener SFU burde arbejde med, er mere konkret genoprettende ret. Det handler om at stille den enkelte person til ansvar for sine handlinger, men gøre det på en måde, så også offeret får noget ud af det. Genoprettende ret er blandt andet bærende for bekæmpelse af børne- og ungdomskriminalitet i Norge og Nordirland, hvor der har været gode resultater. Jeg er klar over at mit forslag udskriver behandlingsdomme til voldsmænd og seksualforbrydere, men det er noget der findes i forvejen og behandlingsforløb er en del af vores rehabiliteringsplan. Stillet af Benjamin Bilde Boelsmand, SFU-Århus Nord ÆF 16 I linje 92 indsættes teksten, men bør selvfølgelig også bruges andre steder, hvor det giver mening efter ordene mindre grov karakter. Af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg). ÆF 17 Linje 119: ordet omfattende slettes. MOTIVATION: En del forbrydere er gengangere i de danske fængsler. Det er de fordi at det er det mest trykke sted de kender til, og er et bedre og faktisk mere luksuriøst opholdssted, end de er vant til at opleve uden for tremmerne. Og selve indespærringen, gør dem ikke noget. Vi skal have al den rehabilitering af disse mennesker som vi kan opnå. Den opnås ikke ved at gøre fængselsforholdene så gode at de indsatte ikke ønsker at befinde sig andetsteds, og at de derfor vil blive ved med at være gengangere. Desuden er der mere trængende områder for renovering i Danmark. Som f.eks. vores skolevæsen, især folkeskolen. Af Christian Winther (SFU-Aalborg). ÆF 18 I linje ændres samme økonomiske gevinst som til mærkbart højere økonomisk gevinst end. MOTIVATION: Ved at belønne deltagelse i undervisning og andre tilbud, kan vi anspore og motivere til resocialisering. Stillet af: Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) og Anders Svendsen (SFU Sundby) ÆF 19 Overskriften i linje 149 ændres til Ulighedsbekæmpelse og integration Efter linje 157 tilføjes følgende: Kombineret med den groft diskriminerende og nedsættende tone i debatten om indvandrere, båret frem af VK og især O, holder regeringen mange indvandrere udenfor fællesskabet. Dette

8 er dybt uhensigtsmæssigt, hvis vi skal forhindre at folk forbryder sig mod fællesskabets regler. Derfor vil SFU prioritere tiltag, der har til formål at integrere indvandrere i det fællesskab, som det danske samfund består af. Dette indebærer blandt andet at hjælpe indvandrere ud af fattigdom, et opgør med den stærkt uhensigtsmæssige og ekskluderende tone i indvandrerdebatten og at intensivere og nytænke indsatsen for at få indvandrere (både mænd og kvinder) til at deltage og blive en del af det danske samfund. Dansk-kurser, uddannelse og personlig vejledning skal gøre det nemmere at socialisere sig med andre danskere, f.eks. på arbejdspladsen, i foreningsliv eller i de unges fritidsliv. For at føle et ansvar over for fællesskabet er man nødt til at føle, man er en del af det, og derfor er det vigtigt at byde nye danskere velkommen og aktivt inkludere dem i fællesskabet - ikke, som VKO, ekskludere dem og holde dem i fattigdom! MOTIVATION: Afsnittet, som det står nu, er meget kort, og stort set blot en ubegrundet kritik af regeringen. Jævnfør SFU s nye strategi om aldrig at brokke sig uden at komme med alternativer og den meget vigtige debat om integration, som ellers ikke er behandlet i papiret, er det vigtigt kort at komme ind på problemet og SFUs løsninger. Dette må selvfølgelig være, at inddrage indvandrere ordentligt i det fællesskab papiret skitserer og definerer, hvordan bedst beskyttes. VKO har krævet, at indvandrere (specielt fra Mellemøsten) konverterer til danskhed samtidig med, at de har gjort alt for at få dem til at føle sig uvelkomne. SFU er nødt til at sige fra over for denne ulogiske måde at tænke på og i stedet vægte at integrere indvandrerne i fællesskabet. Stillet af: Andreas Holck Høeg-Petersen (SFU-Helsingør), Jakob Herskind (SFU-Helsingør), Peter Kroman (SFU-Hillerød), Sara Teresa Vestergaard (SFU-Hillerød), Maria Toft (SFU- Nørrebro), Dea Sofia Højsteen (SFU-Helsingør). ÆF 20 Afsnittet Ulighedsbekæmpelse (linje ) slettes og erstattes af følgende: Ulighedsbekæmpelse er den bedste kriminalitetsforebyggelse Social nød i form af arbejdsløshed, manglende adgang til kulturelle tilbud og generel fattigdom, presser mennesker ud i kriminalitet; større ulighed skaber mere kriminalitet. Grunden til at der er mere kriminalitet i ghettolignende områder er ikke, at indvandreres kulturelle baggrund eller gener er anderledes, men at det er her, den sociale nød er størst. Vi mener at, kapitalismen som socialt system fører til social ulighed, nød og derfor også til kriminalitet. Den virkelige kamp mod kriminalitet er derfor en kamp mod ulighed kapitalismen og markedets anarki. I sidste ende er den mest effektive form for forebyggelse at fjerne den sociale nød, som ligger til grund for kriminaliteten. Al anden form for forebyggelse er absolut nødvendig, men er og bliver symptombehandling. Retspolitik og bekæmpelsen af kriminalitet kan derfor ikke ses uafhængigt af andre sociale kampe. De grundlæggende krav i kampen mod kriminalitet er derfor bedre velfærd og mindre ulighed: - Bekæmpelse af arbejdsløshed og social marginalisering - Højere løn og lavere arbejdstid- og tempo - Bedre skoler, hvor der tages hånd om alle - Bedre fritidsklubber og daginstitutioner MOTIVATION: I papiret, som det står nu, præsenteres forebyggelse og højere straffe, som de to ekstremer. Der tales om, at der er brug for en middelvej, men det er aldrig helt klart, hvad der menes med dette. Ideen med ændringsforslaget er at vise, at det eneste alternativ er

9 socialistisk og består i at bekæmpe den sociale nød, der ligger til grund for kriminaliteten. Vi vedtog faktisk noget lignende allerede i 2001: Vi kan ikke indrette et samfund, der er helt frit for kriminalitet, og nogle kriminalitetsformer er sværere at forklare ud fra enten henvisning til socialt betingede årsager, organiseret, økonomisk eller alment accepteret kriminalitet. Det gælder eksempelvis ofte den umiddelbare voldskriminalitet udøvet i affekt eller jalousi. Men vi kan komme meget langt ved at opbygge et samfund, hvor alle har lige muligheder for at skabe en god tilværelse, hvor vi har stærke fællesskaber, hvor magten er ligeligt fordelt og hvor alle føler, at de er med til at fastsætte, hvad der er rigtigt og forkert. Kort sagt: et samfund, hvor alle har frie og lige muligheder for at udvikle sig og skabe en identitet. (SFU s retspolitiske papir fra 2001) Stillet af: SFU Nørrebro, SFU Brønshøj, Anders Svendsen (SFU-Sundby) ÆF 21 Linjerne slettes og erstattes af følgende: Statistikken viser, at socialt og økonomisk belastede mennesker, såvel etniske danskere som indvandrere, begår mere kriminalitet end gennemsnittet. Den sociale arv er en del af grunden til, at mange svagtstillede havner i kriminalitet, og en oplagt måde at mindske kriminaliteten på er derfor at mindske uligheden i samfundet. Ligeledes må der rettes op på regeringens asociale og fejlslagne integrationspolitik, for at sikre alle indvandrere bliver en velfungerende del af samfundet. MOTIVATION: I den oprindelige tekst lyder det, som om man ønsker at skelne mellem socialt belastede danskere og socialt belastede indvandrere. Det synes vi ikke, der er behov for. Derfor understreger dette ændringsforslag, at socialt belastede mennesker naturligvis både kan være etnisk danskere og indvandrere. Stillere: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord, Gitte Bjørndal Velling, SFU-Århus Nord, Mads Kjærulff Sørensen, SFU-Århus Nord ÆF 22 Linjerne slettes og erstattes af nedenstående tekst: Samtidig er det helt afgørende for os, at vi værner om den danske retsstat. Regeringen er med lømmelpakken og knivlovgivningen ude på et sidespor, og et resultat så vi for eksempel ved de uhørte masseanholdelser under den fredelige klimademonstration i december SF Ungdom holder fast i, at man er uskyldig indtil andet er bevist, og vi vender os imod tendensen til at visse myndigheder og politikere ser stort på retsprincipperne. Aflytninger af borgere uden forudgående dommerkendelse hører for eksempel ingen steder hjemme i en retsstat. MOTIVATION: Afsnittet kan nu misforstås som om at vi for eksempel godt i visse tilfælde kan acceptere aflytninger uden dommerkendelser. VKO er ved at undergrave den danske retsstat, og vi må derfor være skarpe og præcise i vores kritik. Stillet af Pelle Dam (Sundby), Nina Werge (Sundby), Sofie Seidenfaden (Nørrebro), Benjamin Bilde (Århus Nord), Thomas Juhl (Århus Vest), Gry Möger Poulsen (Indre By), Peter Kroman (Hillerød), Yasmin Davali (Sundby), Sofie Tolstrup (Sundby), Morten Buur Madsen (Vesterbro), Mina Bernardini (Indre By), Emilie Dahler (Odense), Louis Jacobi (Allerød), Maria Alina Wedø (Sundby), Christian Østergaard (Vesterbro), Nathalie Tobiesen Schmidt (Tønder), Saila Stausholm (Nørrebro) og Katrine Kaspersen (Århus Midt).