Simon Skov Fougt Skrivelyst i fagene, februar

Transkript

1 Faglig skrivning i meningsfulde situationer i fagene Faglig skrivning og faglig læsning: Literacy Faglærerne Det nye sort SLIDES KAN HENTES FRA Sociale, meningsfulde situationer: Situationsdidaktik. 2 Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er BEVIDST at se med et SÆRLIGT PERSPEKTIV på fænomener i verden at anvende SYTEMATISKE TILGANGEover for nye udfordringer at kunne GENKENDEnoget nyt som noget kendt at KENDEog kunne SE SAMMENHÆNGEi en kompleks verden (Bundsgaard 2011) Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009) Faglærernesopgave Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer Det gamle sort Norge! CKF: Læsning, skrivning og mundtlighed Skrivning som grundlæggende færdighed Naturfagenes skrivning Samfundsfaglig skrivning Historiefaglig skrivning Faglærerne Udvikling af fagsproggennem skrivning Øget adgang til fagetog dets tænkning (Berge, 2009) Skrivning er en kilde til erkendelse og et redskab for refleksion og læring (Graham & Herbert, 2010) Literacy -det nye sort Samme vidensområder - samme kognitive processer Styrker hinanden indbyrdes (Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4) Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) Skrivning til at skabe overblik, analyse og dermed forståelse Skriftlig kommunikation er stigende inden for alle erhverv Genrer Simon Skov Fougt Skrivelyst i fagene, februar

2 Jeg stjal en plade chokolade i Netto i går. Jeg var sulten og havde ingen penge Biblioteksrykkerne Genren er en forventning, en læsemådeog noget i teksten Genrekrav og bredde Glemgenrepædagogik Motiverog intentioner i tekster (Berge, 2013) Møde og afprøve varierede skriveopgaver i forskellige genrer inden for faget Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012).Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 10 Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012).Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea Skrivning og faglig virksomhed Fagenes logik, egenart, arbejdsformer Fagenes faglighed Tænkning og sprog (Vygotsky 1978) Skrivning er en rekursiv proces Skrive, genskrivning, genskrivning, genskrivning Sparring! Hensigt, sprog, genre og kommunikationssituation. Kommunikationssituation (situationskontekst) Kommunikationskanal Formål Genre Struktur Sprog Det formelle Udbygget efter Mailand (2009:36) Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 15 Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamillet al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) Læsning = Afkodning x Sprogforståelse (Gough og Tunmer, 1986) Tagetage Skidepot Stilleben Kdlhdsh? K d l h d s h? Kndlshvddrstrhr? Kn d ls hvddr strhr? Kandulæsehvadderstårher? Kan du læse hvad der står her? Stationsforstanderen skiftede frakke til toget Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010) Simon Skov Fougt Skrivelyst i fagene, februar

3 Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen læsning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Meningsfuldhed Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen skrivning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Meningsfuldhed 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse -valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse -valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) At være i en situation, hvor det giver mening at læse eller skrive: SITUATIONSDIDAKTIK Almendidaktik Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhængscenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldt og Hetmar2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford,1992) Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål (Fougt, 2013ab) Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Forståelse Kende fakta Vide, hvad fakta betyder Forstå, hvordan fakta hænger sammen Forstå, hvordan jeg forholder mig til de sammenhængende fakta. Forstå, hvorfor de sammenhængende fakta er relevante for mig nu og her. Handling Kunne en procedure Vide, hvornår proceduren kan bruges Vide, hvordan forskellige procedurer kan bruges sammen Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i en given situation Forholde sig til om redskaberne er gode at anvende om udgiften står mål med udbyttet Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. (Bundsgaard 2010) Simon Skov Fougt Skrivelyst i fagene, februar

4 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) Eleven skalkunnefaget(basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse Eleven skalkunnebruge faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering Eleven skalkunnebruge ting, hun harlært gennemfageti sit mødemed udfordringer i situationer 1. orden: Fagets stof og færdigheder 2. orden: Anvendelse af faget 3. orden: Situationer med udfordringer hvorfagetsmetoder og vidensområde kantagesi brug Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte, sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? Qvortrups 2. niveau Hvordan skabes disse meningsfulde situationer? Dansk: Journalist, forfatter, Andre fag, andre muligheder? Storylineforløb er tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor undervisningen er fremadskridende som en fortælling -følger en storyline. Fortællingen, som er konteksten for den faglige og sociale læring, forfattes af elever og lærer i fællesskab deraf medejerskabet til projektet. Denne oplevelsesprægede tilgang udfordrer børnene, så de lærer ved at udforske, opdage, reflektere, samtale, handle og visualisere deres forestillinger. Ved derigennem at erkende konsekvenserne af deres dispositioner kommer de til at udvide deres forståelse af verden. Børnene skal vide, at deres egen kreative og argumenterede tænkning er afgørende. (Qvortrup 1998) (Enggaard & Falkenberg, 2006, s. 4.Definitionen er her skærpet en smule i forhold til den oprindelige i Falkenberg & Håkonsson (2000, s. 29)) Hvis jeg som lærer, starter med det, eleverne kan og ved, stiller nøglespørgsmål og skaber kontekst gennem en historie, bruger et bredt spekter af læringsaktiviteter med børnene, opmuntrer eleverne til at komme med deres egne forestillinger om noget først, afprøver deres hypoteser ved at stille spørgsmål og foranstalte forsøg, behandler og udstiller børnenes arbejder med omhu og respekt, sørger for læring i samarbejde og for passende arbejdsgrupper, anvender undervisningsstrukturer, der frisætter eleverne, sørger for at eleverne arbejder med et bredt spekter af differentierede opgaver, evaluerer (assessing) elevernes arbejde på en relevant og konstruktiv måde, involverer og informerer forældrene i og om, hvilke læringsstrategier der bruges i klassen, så bruger jeg storylinemetoden. A. i fortællingens form B. sådan, at den faglige og saglige læring sker i den kontekst, storylinen giver C. sådan, at der tages udgangspunkt i den viden om verden, eleverne allerede har, og at denne forståelse udfordres D. problemtaklende E. sådan, at eleverne er aktive i læringsprocesserne F. sådan, at elevernes kreative og argumenterede tænkning værdsættes og G. sådan, at fortællingen visualiseres ved, at eleverne skaber modeller af deres forestillinger (Enggaard & Falkenberg, 2006, s. 4. Definitionen er her skærpet en smule i forhold til den oprindelige i Falkenberg & Håkonsson (2000, s. 29)) En tid, et sted, nogle personer(eller andre væsner), som har et livpå stedet, og så foregår der et eller andet, nogle hændelser. Ejerskab til historien Skabe en identitet Genertheden turde stå frem Være en rolle (Storyline er IKKE teater) Kødet figuren begynder at leve sit eget liv Identifikation OBS - Interjektion og projektion Forestillingsbilleder En guidet fantasirejse Simon Skov Fougt Skrivelyst i fagene, februar

5 Undervisningens niveau, hvor læreren gør sig overvejelser om faglig læring, men hvor også eleverne er med, da de ved, at de går i skole for at lære noget. Forfatterens niveau, hvor eleverneer aktivt meddigtende i samarbejde med læreren. Fortællingens niveau, altså selve storylinens narrative forløb i et fiktivt univers, hvor figurerne lever og handler i det fiktive rum. (Falkenberg og Håkonsson 2000, s. 160f): Læringspotentialet: At tumle med det faglige Konteksten for læringen: Driver historien fremad Mulighed for udforskende refleksiv metakommunikation Højtærede Hr. Gesandt, von Renthe-Fink Som svar på deres henvendelse af 4. august 1940 om oprettelse af en Told- og Møntunion, takker Den Kongelige Danske Regering for deres anmodning, som vi på høfligste vis må afvise med henvisning til Den danske regering er klar til at forhandle om Som svar på deres henvendelse erklærer den danske regering sig enig i straks at optage forhandlinger Klippe-klistre Fællesskab Fastholder læring Fastholder historien Udfordrer forestillingsevnen Ejerskab Lærerens indblik Åbne spørgsmål Hvornår blev Christian d. 4. født? Hvornår tror du, at Christian d. 4. blev født? Argumentere, forklare, dokumentere Sit bedste, forslag, sit bedste bud, sin forestilling, sin forforståelse osv. Tre vigtige funktioner. De bevirker, at børnene kommer i gang med netop den aktivitet tænkning, diskussion, problemtakling, handling mv. læreren ønsker de skal foretage sig for at lære sig det, læreren har planlagt! (faglig og saglig læring). at børnene får forståelse af, at deres egne argumenterede bud er værdifulde (handlekompetenceudvikling, ejerskab, ansvar osv.) at fortællingen udfolder sig (kontekstualiteten) I et læserbrev skal du argumentere for dine prioriteringer af posterne på finansloven. Skriv dit hovedargument, og begrund det Simon Skov Fougt Skrivelyst i fagene, februar

6 Respekter elevernes svar Ellers kan det fortælles! De to storylineforløb med alle bilag kan frit hentes fra min hjemmeside Europia: Samfundsfag Besat: Historie Afslutning Historiske fakta vs. fortolkninger af historie Fiktionskontrakten Historisk forkerte beslutninger Undervisningens niveau vs. fortællingens niveau Hvem er det meningsfuldt for? Læreren Eleverne? Faget Samfundet? Fagligheden drukner i produktmål (Bundsgaard 2008:2) 1. at få de faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det, 2. at kunne gennemskue hvad der er faglighed i, og 3. at kende alle de faglige metoder og den faglige viden som aktualiseres Korte, afgrænsede perioder Korte, opsamlende klassesamtaler Orienteret autonomi (Jensen 2007) Vurderingsfokus (Primærtræk) (Fougt et al. in press) simon@fougt.dk simon-skov-fougt.dk Arnbak, Elizabeth (2003): Faglig Læsning fra læseproces til læreproces.københavn: Gyldendal Berge, Kjell Lars (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonalprøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter3, s (Lokaliseret ) Bråten, Ivar (red.) (2008): Læseforståelse Læsning i videnssamfundet teori og praksis.århus: Klim Bundsgaard, Jeppe. (2011). The missing link -Prototypiske situationer som didaktisk kategori. Nordic Journal of Digital Literacy, 2011(05) Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: Itdidaktisk design.cursivnr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, Jeppe; Misfeldt, Morten & Hetmar, Vibeke (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning, nr. 12.september, 2012: København: Nationalt Videncenter for læsning Dysthe, Olga (1997): Det flerstemmige klasserum.københavn: Klim Enggaard, Karsten & Falkenberg, Cecilie (2006): Café Det Gode Navn. Et storylineforløb til matematik og dansk. Vejle: Kroghs Forlag Falkenberg, Cecilie (2011): Lad skrivelysten flyve på fantasiens vinger. I: Madsbjeg, Sigrid & Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst og læring. København: Dansk Psykologisk Forlag Falkenberg, Cecilie & Håkonsson, Erik (2000): Storylinebogen. En håndbog for undervisere.vejle: Kroghs Forlag Ford, M.E. (1992): MotivatingHumans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. NewburyPark: Sage Fougt, Simon Skov (2006): Mødet mellem storylinemetodik og mediepædagogik. Synopsis i Danskfagets teori og historik. København: Danmarks Pædagogiske Universet. (Lokaliseret ) Fougt, S. S. (2013): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, Simon Skov, Berge, Kjell Lars, Gedde-Dahl, Trine og Øgreid, Anne Kristine (in press): Tid til Skrivning 1-3og Tid til Skrivning Lærervejledning. København: Alinea. Oversat og bearbejdet af Simon Skov Fougt efter norsk originaludgaver af Berge, Kjell Lars, Gedde-Dahl, Trineog Øgreid, Anne Kristine ( ): SKRIV 1-3og LærerveiledningSKRIV 1-3. Oslo: GAN Aschehoug Gough, P.B. & Tunmer, W.E. (1986). Decoding, reading, and reading disability. Remedial and Special Education, 7, pp Graham, Steve & Herbert, Michael (2010): Writing to read Evidence for How Writing can improve reading. New York: Vanderbilt University, Carnegie Corporation. (Lokaliseret ) Kjertmann, Kjeld (2002):Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. København: Alinea Lave, Jean & Wenger, Etienne (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag.københavn, Alinea Qvortrup, L. (1998) Det hyperkompleksesamfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Steffensen, Bo (2005): Når børn læser fiktion. København: Akademisk. 3. udgave Simon Skov Fougt Skrivelyst i fagene, februar