Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.
|
|
- Vibeke Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger for at kunne reflektere over målsætningsparadigmet 3. At kunne overveje muligheder for at arbejde efter lovgivningen intention, når lovgivningen ord ikke kan gennemføres 4. at kunne overveje pædagogiske og konkrete måder at håndtere målsætningsarbejdet på.
2 Sådan var det sidste år!! Nu er det alvor. Læringsmål, 2015, MWA, Amager 2
3 Forenklede fælles mål: hvad?? Få, overordnede kompetencemål Kompetencemålene svarer til de tidligere trinmål og beskriver, hvad eleverne skal kunne på fagenes gældende trin Fremover vil der kun være trinmål, idet slutmålene udelades. De overordnede kompetencemål er bygget op af færdigheds- og vidensområder, som består af konkrete mål, der beskriver de færdigheder og den viden, eleverne skal tilegne sig frem mod kompetencemålet
4 Kategorierne i de nye fælles læringsmål Kompetencemål færdighedsmål vidensmål Kompetence mål Færdigheder og viden Eleverne kan Eleverne ved Færdigheder Eleverne kan Stof mål Viden Eleverne ved 6 kompetencer Fase 1 Fase 2 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Læringsmål, 2015, MWA, Amager 4
5 Fælles mål for faget Dansk efter 2. klassetrin lille uddrag Kompetencområde Kompetence mål Faser Færdigheds- og vidensmål (3 ud af de 6) Finde tekst Forberedelse Afkodning Læsning (1 ud af de 4) Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssam menhænge 1. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg 2. Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesid er Eleven har viden om teksters Sværhedsgrad Eleven har viden om sideopbygning på Hjemmesider Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen Eleven kan anvende enkle Førlæsestrategier Eleven har viden om måder til at skabe Forforståelse Eleven har viden om enkle Førlæsestrategier Eleven kan læse ord i tekster til Klassetrinnet sikkert Eleven har viden om Bogstavernes Kontekstbetingede udtaler Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til Klassetrinnet
6 Opmærksomhedspunkter emu.dk en beskrivelse af det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende færdigheder, udvalgte mål, som er en forudsætning for, at eleverne kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin og alle fag. Opmærksomhedspunkterne skal danne et naturligt grundlag for den løbende dialog mellem lærer og skoleledelse om, hvordan skolens samlede beredskab kan støtte op om elevernes læring fremadrettet med henblik på, at eleverne opnår grundlæggende viden og færdigheder. Hvis en elev ikke når det niveau, der er beskrevet i opmærksomhedspunktet, skal læreren gå i dialog med skoleledere og skolens ressourcepersoner om, hvordan eleven kan hjælpes. Der er opstillet bindende opmærksomhedspunkter i udvalgte områder af børnehaveklassen, dansk og matematik.
7 Fra fælles mål Dansk
8 Kompetencer, faser, mål Kompetencer defineres her som en kombination af viden og kunnen: jeg kan alle bogstaverne og jeg ved hvad de skal bruges til = jeg har kompetencen BOGSTAVER Faser er tænkt som at der er en lineær tilegnelsesproces. Man skal kunne bogstaverne, før man kan sætte dem sammen etc. Hænger dog ikke sammen med at børn lærer fragmenteret og sammensætter viden, erfaringer og færdigheder til kompetencer på vidt forskellig måde: eks ordbilledlæsning fører til læsekompetencer lige så godt som bogstavlæsning. Der er flere vej til målet.
9 Målstyret undervisning Rasmussen forklarer, at målstyret undervisning er proaktiv undervisning. Det betyder, at eleverne ikke alene undervises i et indhold, men at de også undervises med henblik på at nå fastlagte mål. Ved proaktiv undervisning tilpasses undervisningen ikke blot til den enkelte elevs læringsbehov, tilpasningen sker i bevidsthed om det eller de mål, eleven forventes at nå. Målstyret undervisning er en proces, der begynder med det, der traditionelt er blevet betragtet som slutningen, nemlig det/de mål, eleverne forventes at nå. Jens Rasmussens oplæg på konferencen Forskning i Folkeskole i Forandring : Det er IKKE et lovkrav, at man laver målstyret undervising man skal blot opnå kompetencemålene Læringsmål, 2015, MWA, Amager 9
10 Læringsmålsstyret undervisning sådan cirka - og frit efter MWA, Hattie og Bodil Nielsen Tydelige læringsmål skaber læringsmæssig transparens og fremmer dermed læring - fordi man ved hvad man skal hvis man er i stand til at se det for sig!?! Eleven er aktør i en læringsmålsstyret undervisning han kan være med til at sætte mål inden for rammen af hans kognitive kompetence og evne til at drømme Der er et klart anvendelsesperspektiv - jeg lærer dette fordi det skal bruges til Der stilles mål og forventninger til eleven og til læreren, pædagogen og forældrene Mål fremmer motivation hvis man forstår målet Summativ (evaluering af læring) evaluering skaber viden om forudsætninger. Formativ evaluering (evaluering med henblik på læring og med fokus på læringsstrategier) fremmer læring så der skal evalueres flere steder Feedback på baggrund af evaluering skaber overblik og motivation når det ikke er ros Systematik og klare rammer er grundlæggende forudsætninger men man kan faktisk også lære i kaos det er bare ikke målbart Undervisning er et tiltag til opnåelse af mål så - hvad skal vi lære idag Læreren/pædagogen har fokus på metoder/strategier til opnåelse af mål dvs kend din elevs forudsætninger og fagområdet i dybden hvad er forudsætning for hvad! Læringsmål, 2015, MWA, Amager 10
11 læringsmål Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne når et givent forløb er slut - altså mål for elevernes læringsudbytte. Begrundelse for læringsmål Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. (Morisano og Locke, 2013) Formulering af læringsmål Eleverne kan Læringsmål, 2015, MWA, Amager 11
12 Det har afgørende betydning for resultaterne af læringsmålstyret undervisning, at færdigheds- og vidensmålene opdeles, omformes og omsættes til tydelige og for eleverne forståelige mål. Læreren skal derfor nedbryde Fælles Mål til konkrete mål for det enkelte forløb Vil det sige mål, der er tilpasset den enkelte elev? NEJ! Nedbrydningen af læringsmålene kan indebære: opdeling i mindre omfattende mål kronologisk opbyggede mål (altså en angivelse af rækkefølgen, målene skal nås i) en progression, så enkle mål opnås først, for derefter at arbejde hen mod mere komplekse mål) Læringsmål, 2015, MWA, Amager 12
13 Forslag til håndtering af forenklede fælles mål indtil vi får noget mere håndfast at gå efter alle skal blive så dygtige, som de kan Nedbrydningen af læringsmålene helt ned til forudsætningerne for at nærme sig videns og kompetencemålene Afdækning af elevens forudsætninger, således at målet ligger indenfor elevens rækkevidde.
14 Spis en elefant: Bid for bid hen i mod det store mål Hvilken bid giver det meningen af tage først? - der ligger det første mål
15 Muligt at opnå for den enkelte specialskole elev Vi kan ikke leve op til de forenklede fælles mål, og ofte helle ikke til opmærksomhedsmålene. Men vi kan blive sk... gode til at vise, at vi arbejder hen imod målene. Vi skal derfor være i stand til at dechifrere hvad der ligger inde under de kompetencer, der er beskrevet som mål Disse klodser er de mål vi sammen har defineret
16
17 Læringspyramiden For at kunne udvikle kognitiv intelligens og sammenhænge, er man nødt til at sanse, huske, ordne, undersøge sammenholde, gøre sig erfaringer.. Så nogle gange skal man arbejde med synet eller arbejdshukommelsen eller finmotorikken for at komme frem til læsning, taløvelser, konflikthåndtering, ADL
18 Positionering: Herved afsløres også, at der er noget læring der er finere end andet At der er en tendens til endnu engang en tankpasser tænkning og nogle elever, der skal have lært noget i en rigtig rækkefølge At eleverne skal lære mest muligt ikke er et brugbart kvalitetsmål At de fleste børn dog alligevel lærer noget af sig selv og ved siden af At de kompetencer, som de fleste specialskoleelever skal bruge mest af i deres fremtidige liv ikke er sat på formel - endnu
19 Walk and talk med kaffe i hånden hen til jeres kursuslokaler Hvad tænker jeg om dette indspark?
20 Hvor går vi hen? HOLD EMNE UNDERVISER HUS LOKALE NR 1.17.a kommunikations og samspils-udvikling som en del af Fælles Mål - Dansk Ida Mundt T86 C b Fra matematisk begrebsdannelse hen imod Fælles Mål - Matematik Michael Wahl T86 C d Læringsmålstyret undervisning med teamsamarbejdet som drivkraft Naja Friis T86 C e Bevægelsesaktiviteter i undervisningen - hvordan får vi dem til at leve op til Fælles Mål for undervisningen? Jesper Clausen T86 C f Metode til at arbejde med rettethed og skriftlig opmærksomhed Byhaveskolen T86 C g Tværprofessionelt samarbejde som basis for målstyret undervisning af børn med generelle indlæringsvanskeligheder.. Marie Katz T86 B111
21
Målstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereLæsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae
Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret forløb
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereFORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE
FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereX-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.
Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereBasisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted
Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted Mål for dagen: Målene for i dag er, at du: Får konkrete ideer til, hvordan du kan planlægge, udføre og evaluere et differentieret
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereFælles Mål. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Fælles Mål
Fælles Mål Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 10. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner efter 5-7 og 9. Undervisningsministeren
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereFortolkning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae
Fortolkning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Nyborg/Kerteminde Tirsdag d. 19. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs mereSynlig læring. John Hattie. Næsten alt virker men hvad virker bedst? 800 meta-studier + 200 millioner børn og unge
Synlig læring John Hattie 800 meta-studier + 200 millioner børn og unge Næsten alt virker men hvad virker bedst? Reform og synlig læring For at nå reformens intention om at eleverne fremover i 8. klasse
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereDe unge elever er åbne, dejlige, opsøgende og engagerede de er også krævende og egoistiske
De unge elever er åbne, dejlige, opsøgende og engagerede de er også krævende og egoistiske K. Jensen, oplæringsansvarlig De fleste elevforløb går godt rigtig godt endda. Men nogle elevforløb går skævt
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereFælles Mål 2009. Sorø Matematik i Marts 2009. Vi får et nyt faghæfte -igen
Fælles Mål 2009 Sorø Matematik i Marts 2009 Vi får et nyt faghæfte -igen Vi får et nyt faghæfte -igen Du Anna, det der nye faghæfte, hvad skal det egentlig til for? Hvem er blandet ind i at lave det? Hvad
Læs mereSuccesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereAktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning WORKSHOP Jacob Chammon Deutsch Skandinavische Gemeinschaftsschule Berlin Odense 19. marts 2014 Hvem er jeg? Uddannet lærer i historie, dansk og tysk Pædagogisk og didaktisk
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereStudieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU III... 7 Tilrettelæggelse
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereLærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter
19. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter Elevernes faglige niveau fra folkeskolen er ikke højt nok, når de begynder på en erhvervsuddannelse.
Læs mereSkab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
Læs mereTydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30. Birgit Schøn
Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30 Birgit Schøn Program Velkomst og intro til dagen - Tjek ind Evidens- og læringsparadigmet De gode læringsmål og kriterier
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereTrafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole
Trafikpolitik 2014 Hadbjerg Skole Trafikpolitik for Hadbjerg Skole Denne trafikpolitik er udarbejdet af Hadbjerg Skole i samarbejde med Trafik & Veje, Favrskov Kommune. Baggrunden for udarbejdelsen af
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereFællesskaber By Night
Fællesskaber By Night Oplæg om sløjfemodellen i FO-regi lørdag d. 6.4. 2013. (Billeder og tekst på slides er inspireret af og lånt fra Børn & Unges materiale om sløjfemodellen) Sløjfemodellen en systematik
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Kompetencemål i læreruddannelse formulerer forventninger til, hvad studerende skal tilegne sig gennem studieforløbene og ikke
Læs mereDette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male-
3. årgang 1-2 lektioner Læringsmål aglighed: Mulighed for tværf matematik Maleri og collage: Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og eleven har viden om farvelære.
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereArbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010
Opgave 1 Rammerne for den kommunale tandplejes arbejde og lokalsamfundet Formålet med opgaven er, at I opnår en forståelse for, hvilke rammer, den kommunale tandpleje arbejder indenfor. I skal afdække
Læs mereLP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen
LP år 4 5 Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen Act2learn pædagogik 1 Projektleder LP modellen, skole Martin Finderup
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereProgram for læringsledelse
LSP Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere,
Læs mereSKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF
SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mere1 Læreruddannelsen i Skive
VIA University College Dato: 30. september 2014 1 Læreruddannelsen i Skive Procedure for undervisningsevaluering Indhold 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning/hvorfor evaluering?
Læs mereSkarrildhus. De nye læringsplatforme Hvad kan de komme til at betyde?
Skarrildhus 11/02/2016 De nye læringsplatforme Hvad kan de komme til at betyde? Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Hvorfor en brugerportal?! Der udvikles endvidere en
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mere