Forslag til model for ny erhvervsfremmestruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune beskrivelse af aktører, roller og relationer

Transkript

1 Forslag til model for ny erhvervsfremmestruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune beskrivelse af aktører, roller og relationer 1

2 Forslag til model for ny erhvervsfremmestruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune beskrivelse af aktører, roller og relationer Dette notat indeholder et forslag til model for ny organisering af erhvervsfremmestrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Notatet beskriver: de strategiske fokuspunkter for erhvervsfremme i Ringkøbing-Skjern Kommune, de opgaver som erhvervsfremmeorganiseringen skal løse, og de enkelte aktører, deres roller og funktioner og deres interne relationer. Modellen er baseret på en omfattende dataindsamling blandt nøgleaktører samt arbejdsgruppens egen vurdering. Baggrund Den aktuelle organisering af erhvervsfremmestrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune har eksisteret i fem år. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd har besluttet at foretage et eftersyn og gennemføre en eventuel efterfølgende reorganisering af erhvervsfremmeindsatsen. Ringkøbing-Skjern Kommune har simultant hermed besluttet, at organiseringen af kommunens erhvervssatsning skal ses efter i sømmene. Det sker i forbindelse med det seneste organisationstjek. På den baggrund har Erhvervsrådet nedsat en arbejdsgruppe som har til opgave at komme med alternative oplæg til en justeret struktur for den samlede erhvervsfremmeindsats, der matcher fremtidens krav og forventninger. Den nye organisering skal if. kommissoriet som minimum bidrage til: At samle erhvervskræfterne i kommunen (herunder virksomheder, organisationer, lokale erhvervsnetværk, offentlige myndigheder o.l.) At skabe en udviklingsmuskel, hvor relevante aktører arbejder tæt sammen, At etablere en hensigtsmæssig snitflade i kommunens og erhvervslivets opgavevaretagelse. Herunder at definere de to aktørers rolle og strategi i den fremtidige erhvervsudviklingsindsats At skabe en struktur, som sikrer, at såvel kommunens erhvervspolitik, den almindelige som den specialiserede erhvervsservice implementeres med stor effektivitet og kvalitet. Strategiske fokuspunkter for erhvervsfremme i Ringkøbing-Skjern Kommune Følgende strategiske fokuspunkter er opstillet som grundlag for en justeret model: Dynamik: Organiseringen skal understøtte og skabe dynamik i hele erhvervsfremmeindsatsen. Synlighed: Organiseringen skal fremme de centrale aktørers synlighed i erhvervsfremmeindsatsen ikke mindst hos virksomhederne. Som bidrag til at skabe synlighed, er der udarbejdet en oversigt over mulige tiltag til kommunikation om erhvervsfremmeindsatsen. Oversigten er vedlagt som bilag. Ejerskab/sammenhængskraft: Organiseringen skal virke samlende for de centrale erhvervsfremmeaktører i kommunen. 2

3 Fælles retning: Organiseringen skal medvirke til at sikre, at aktørerne arbejder i samme retning og mod samme mål. Dette gælder både på det politiske og det udførende niveau. Klar arbejdsfordeling: Organiseringen skal understøtte en klar og tydelig arbejdsdeling såvel horisontalt som vertikalt i erhvervsfremmestrukturen. Fokus på kerneydelsen: En klar arbejdsdeling fordrer identifikation af kerneydelser i alle dele af organiseringen. Implementeringskraft: I organiseringen skal være indeholdt en udviklingsmuskel, som på det udførende niveau skal kunne drive og udvikle virksomhedsnære projekter. Sikre gennemslagskraft: Organiseringen skal medvirke til, at erhvervsfremmeaktørerne får gennemslagskraft på såvel det politiske som udførende niveau. Opgaver Erhvervsfremmeindsatsen består af mange forskellige opgaver. De opgaver, som er vist nedenfor er ikke udtømmende, men er alene de opgaver, som er relevant for organiseringen af erhvervsfremmestrukturen. Erhvervsråd Ringkøbing-Skjern Kommune Politisk niveau Strategiske ad hoc tiltag Bestyrelse for ErhvervsCenter Bindeled mellem virksomheder og byråd Politikformulering Strategiske ad hoc tiltag Bevilgende myndighed Erhvervspolitisk strategi - godkendelse Handlingsplaner - godkendelse Lobbyisme Udførende niveau ErhvervsCenter Almindelig erhvervsservice Virksomhedskontakt Afdækning af behov Projektstyring Lobbyisme Deltagelse i udarbejdelse af erhvervs politisk strategi Fundraising Kontakt til Væksthuset Udviklingsmuskel Konkrete, virksomhedsnære projekter Væksthuset Specialiseret erhvervsservice Implementering af handlingsplaner Rammeforbedrende projekter Projektstyring Lobbyisme Initiativpligt på erhvervspolitisk strategi Fundraising Monitorering af erhvervspolitisk strategi og resultatkontrakt 3

4 Modellen I modellen skelner vi mellem to hoveddimensioner: Den privat-offentlige dimension og den politisk-udførende dimension. Opgaven går ud på at sikre samspil mellem aktørerne på den private og den offentlige del og tilsvarende i forholdet mellem det politiske og det udførende niveau. Med dette udgangspunkt foreslår vi følgende model for organisering af erhvervsfremmeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Politisk niveau Øvrige aktører Ejerskab Synlighed Fælles retning Erhvervsråd Erhvervsforum Medlemsforum Ringkøbing-Skjern Kommune Byråd Erhvervsråd Fælles retning Gennemslagskraft Økonomi- og Erhvervsudvalg Udførende niveau Klar arbejdsfordeling Midlertidig task force Dynamik Synlighed Gennemslagskraft Væksthuset ErhvervsCenter Fælles retning Klar arbejdsdeling Viden & Strategi Fokus på kerneydelser Udviklingsmuskel Fokus på kerneydelser Implementeringskraft Dynamik Synlighed De største ændringer i forhold til den aktuelle formelle organisering er, Øget samarbejde om erhvervspolitik og -strategi Øget involvering af erhvervslivet i erhvervsfremmeindsatsen Mulighed for nedsættelse af midlertidige task forces Øget brug af Væksthuset Øget samarbejde blandt medarbejderne på det udførende niveau Erhvervscentret, Udviklingsmusklen og Viden & Strategi Udskillelse af virksomhedsnære projekter i Udviklingsmusklen Etablering af et Erhvervsforum for erhvervsaktører og et Medlemsforum for medlemmer. 4

5 AKTØRERNE OG DERES ROLLE OG FUNKTION Afsnittet indeholder en beskrivelse af de relevante aktørers roller og funktioner. Vi beskriver først det politiske og derefter det udførende niveau. A) DET POLITISKE NIVEAU. Byråd og Økonomi- og Erhvervsudvalget. I kommunalt regi ligger det politiske ansvar for erhvervsfremme hos Økonomi- og Erhvervsudvalget. Roller og opgaver: Udvalget har det formelle ansvar for politikformuleringen. Udvalget kan iværksætte strategiske ad hoc tiltag. Udvalget er bevilgende myndighed i forhold til erhvervsindsatsen. Udvalget vedtager såvel erhvervspolitisk strategi som erhvervspolitiske handlingsplaner. Udvalget udfører lobbyisme såvel lokalt som nationalt. Udvalget er Viden & Strategis ressortudvalg. Relationer: Politikformuleringen sker i tæt dialog og samarbejde med Erhvervsrådet med det formål at skabe en politik, som er udtryk for fælles retning mellem kommunale og private aktører, og som også sikrer, at virksomhedernes behov og ønsker bliver inddraget i formuleringen af politikken, at sikre gennemslagskraft såvel lokalt som udad til. Dette bidrager også til synlighed og sammenhængskraft i forhold til den samlede erhvervsindsats. Erhvervsrådet og Økonomi- og Erhvervsudvalget indgår aftaler om processen for, hvordan politikkerne bliver udarbejdet. Samarbejdet om Erhvervsrådets udførende aktiviteter på kommunens vegne reguleres gennem årlige resultatkontrakter. Samarbejdet mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og Viden & Strategi håndteres internt i kommunen. Erhvervsforum og Medlemsforum Erhvervsforum er et forum for alle erhvervsaktører i kommunen. Det kan være konkrete virksomheder, foreninger, lokale netværk, enkeltpersoner eller institutioner. I Erhvervsforum afholdes et antal arrangementer årligt om relevante erhvervsrelaterede temaer. Som en del af Erhvervsforum etableres et Medlemsforum. Medlemsforum består af betalende medlemmer af kommunens erhvervsaktører og skal bidrage til at sikre større ejerskab hos medlemmerne ved at sikre medlemmerne indflydelse på Erhvervsrådets sammensætning. Medlemsforum afholder et årsmøde, hvor erhvervsaktørerne inviteres til at deltage. I forbindelse med årsmødet i afholder Medlemsforum valg til Erhvervsrådet. Roller og opgaver: Medlemsforum vælger 6 medlemmer til Erhvervsrådet. 1 Erhvervsforum er samlingssted for erhvervsaktører i kommunen. 1 Derudover er der to fødte medlemmer fra byrådet, ét udpeget medlem fra DA og ét udpeget medlem fra LO. 5

6 Relationer: Formålet med Medlemsforum er at fremme ejerskabet hos medlemmerne ved at give mulighed for indflydelse, at fremme Erhvervsrådets og erhvervsfremmeindsatsens synlighed, og at fremme fælles retning for erhvervsfremmeindsatsen. For at få indflydelse, skal man være medlem af Medlemsforum. Medlem bliver man ved at betale kontingent. Det er Medlemsforum, der vælger 6 medlemmer til Erhvervsrådet. Erhvervsforum har til formål at give mulighed for at samle alle erhvervsaktører i kommunen og derigennem skabe mere synlighed om erhvervsfremmeindsatsen. Erhvervsrådet Erhvervsrådet udgør den politiske ledelse af erhvervsfremmeindsatsen. Erhvervsrådet består af 10 medlemmer. 6 medlemmer vælges af Medlemsforum og 4 medlemmer udpeges af deres organisationer (1 medlem fra DI, 1 medlem fra LO, 2 medlemmer fra Ringkøbing-Skjern Kommune). Valgte medlemmer til Erhvervsrådet konstituerer sig selv. Erhvervsrådet er på den ene side en interesseorganisation og på den anden side leverandør til kommunens erhvervsindsats. Det er Erhvervsrådet, der er bestyrelse for Erhvervscentret og dermed også for den nye udviklingsmuskel. Roller og opgaver Erhvervsrådet skal varetage såvel medlemmernes som virksomhedernes interesser ved: At være bestyrelse for Erhvervscentret og den nye udviklingsmuskel. At iværksætte strategiske ad hoc tiltag At være bindeled mellem virksomheder og byråd blandt andet ved at koordinere den direkte erhvervsindsats At godkende den erhvervspolitiske strategi sammen med Økonomi- og Erhvervsudvalget. At godkende erhvervspolitiske handlingsplaner sammen med Økonomi- og Erhvervsudvalget. At foretage lobbyisme såvel indad som udad til. Erhvervsrådet er således en central aktør i at sikre gennemslagskraft og fælles retning for erhvervsfremmeindsatsen. Erhvervsrådet skal på den ene side sikre, at erhvervsindsatsen er udtryk for virksomhedernes efterspørgsel og behov. På den anden side skal Erhvervsrådet være med til at sikre et mere langsigtet grundlag for erhvervsudvikling. Det sker gennem politikformuleringen. Ydermere har Erhvervsrådet en væsentlig rolle med at iværksætte enkeltstående initiativer, som er rettet mod konkrete problemstillinger (for eksempel infrastruktur). Dette sker i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsudvalget. Erhvervsrådet skal også sikre, at resultatkontrakten mellem kommunen og Erhvervsrådet bliver efterlevet. Relationer Samarbejdet mellem Erhvervsrådet og Økonomi- og Erhvervsudvalget foregår dels gennem dialog om politikformuleringen og gennem udpegning af ad hoc strategiske initiativer og dels gennem en resultatkontrakt. Erhvervsrådet er bestyrelse for Erhvervscentret og Erhvervsrådet har ansvaret for den nye udviklingsmuskel gennem Erhvervsdirektøren. 6

7 B) DET UDFØRENDE NIVEAU Viden & Strategi Viden & Strategi er den kommunale hovedaktør på det udførende niveau. Staben har fokus på Udarbejdelse af erhvervspolitik og erhvervsstrategi i udkast? At sikre, at erhvervspolitikken bliver implementeret, og At påvirke virksomhedernes rammevilkår på især mellemlang og lang sigt. Staben tager endvidere initiativ til, at den erhvervspolitiske strategi og den erhvervspolitiske handlingsplan bliver udarbejdet. Udarbejdelsen af strategien og handlingsplanen sker i samarbejde med Erhvervsdirektøren og andre relevante medarbejdere i Erhvervscentret. Gennem samarbejdet sikres bidrag til at skabe fælles retning for erhvervsfremmeindsatsen. Roller og opgaver Initiativpligt i forhold til erhvervspolitisk strategi og erhvervspolitisk handlingsplan Rammeforbedrende projekter Lobbyisme Projektstyring Monitorering af erhvervspolitisk strategi og resultatkontrakt. Implementering af erhvervspolitiske handlingsplaner i samarbejde med Erhvervscentret. Relationer Staben ligger under Økonomi- og Erhvervsudvalgets ressort. Stabschefen refererer til kommunaldirektøren. Samarbejdet med Erhvervscentret udøves gennem tæt koordinering og dialog både på chef- og medarbejderniveau. Erhvervscentret Erhvervscentret er Erhvervsrådets udførende enhed og har ansvaret for den almindelige erhvervsservice over for virksomhederne. Den specialiserede erhvervsservice leveres af Væksthuset og andre vidensinstitutioner. Erhvervscentret driver ikke projekter. Roller og opgaver: Erhvervscentret har som udførende enhed en væsentlig opgave i at være synlig i forhold til virksomhederne. Erhvervscentrets kerneopgaver er: Almindelig erhvervsservice. Den almindelige erhvervsservice er den service som alle virksomheder kan modtage. Virksomhedskontakt Afdækning af virksomhedernes behov Projektstyring (styring af den nye udviklingsmuskel) Lobbyisme Deltagelse i udarbejdelse af erhvervspolitisk strategi Fundraising Kontakt til Væksthuset og andre vidensinstitutioner Implementering af erhvervspolitiske handlingsplaner i samarbejde med Viden & Strategi Relationer Erhvervsdirektøren er leder af Erhvervscentret og refererer til Erhvervsrådet. 7

8 Erhvervscentrets samarbejde med Viden & Strategi er bredt: Samarbejdet om formulering af den erhvervspolitiske strategi og de erhvervspolitiske handlingsplaner sker gennem dialog og koordinering. Implementering af planer og strategier reguleres gennem en resultatkontrakt. Erhvervscentrets samarbejde med Væksthuset reguleres gennem en årlig resultatkontrakt. En ny projektenhed (udviklingsmusklen) En ny projektenhed, skal beskæftige sig med konkrete, virksomhedsnære projekter. Projektenhedens opgaver skal bygge bro mellem de langsigtede mål og den direkte kontakt til virksomhederne. Derved skal aktiviteterne i projektenheden på den ene side afstemmes i forhold til de langsigtede strategier og på den anden side tilgodese virksomhedernes efterspørgsel. Formålet med enheden er at sikre Øget implementeringskraft Dynamik Synlighed om erhvervsfremmeindsatsen. Eksempler på projekter, som hører hjemme i enheden, er OPI projekter og koordinering af fødevaresatsningen. Fødevaresatsningen er nedenfor brugt som eksempel for at anskueliggøre aktørernes roller. Region Midtjylland har iværksat en stor satsning på fødevareområdet med titlen Klog hverdagsmad som sund forretning, hvor målet er at øge fødevareerhvervets innovationskraft og dermed øget vækst. Region Midtjylland har netop udsendt magasin for Regional Udvikling, hvor temaet er fødevarer. Spørgsmålet er, hvordan erhvervsfremmeindsatsens aktører i den nye organisationsmodel i Ringkøbing-Skjern kan arbejde med dette. Sagens forløb kunne eksempelvis se således ud: Fødevaresatsningen er en del af den overordnede politik og strategi for erhvervsfremmeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Politik og strategi er vedtaget på det politiske niveau i Erhvervsråd og Økonomi- og Erhvervsudvalg. Sagens gang Dialog om potentiale for innovation og vækst, initiativer og mulige interessenter mellem Erhvervscentret og Viden & Strategi. Udarbejdelse af et idekatalog for mulige projekter i en nedsat midlertidig task force bestående af relevante aktører. Eksempelvis kommune, Erhvervscenter, fødevareproducenter, lokale fødevareforarbejdere, lokale netværk Viden & Strategi udarbejder handlingsplan projektkatalog - for en koordineret fødevaresatsning i samarbejde med Erhvervscentret. Erhvervscentret søger projektmidler hos relevante fonde. Erhvervscentret styrer de konkrete projekter. Udviklingsmusklen gennemfører projekterne med inddragelse af lokale virksomheder og interessenter. Projektenheden implementerer projekter ud fra en bestiller-udfører model. Bestillere vil i den sammenhæng typisk være Erhvervscentret eller Viden & Strategi men man kan også forestille sig, at andre aktører (for eksempel virksomheder eller uddannelsesinstitutioner) kan bestille opgaver i projektenheden. 8

9 Relationer Erhvervsdirektøren er leder af udviklingsmusklen, der organisatorisk er en selvstændig enhed under Erhvervsrådet. Der skal sikres adskillelse og en klar arbejdsfordeling mellem Erhvervscentret og Udviklingsmusklen. Det sker ved at Erhvervscentret og Udviklingsmusklen organisatorisk er to selvstændige enheder med særskilte regnskaber. I erkendelse af at det i et vist omfang er de samme medarbejdere, der beskæftiger sig med den almindelige erhvervsservice og projektarbejde, er de to enheder i organisationsplanen indtegnet med et vist overlap. Adskillelse af Erhvervscentrets opgavevaretagelse (den almindelige erhvervsservice, virksomhedskontakt m.m.) og Udviklingsmusklens opgaver (projekter) sker i praksis gennem en tydelig Erhvervsstrategi og handlingsplaner for opgavevaretagelsen, resultatkontrakter, der klart afspejler Erhvervsstrategien og gennem budgetstyring. Den foreslåede organisering bidrager til at skabe fælles retning og øget gennemslagskraft. Ydermere skal den nye organisering sikre en klar arbejdsdeling mellem Erhvervscentret og projektenheden. Udviklingsmusklen er bemandet med medarbejdere fra Erhvervscentret og med relevante projektansatte medarbejdere fra Viden & Strategi og bliver fysisk placeret på samme lokalitet. På længere sigt skal relationen til Campus Skjern Å afklares. Udviklingsmusklen kan således blive en del af campus med eventuel reference til direktøren herfor. Dette vil dels være med til at gøre snitfladen mellem Erhvervscentret og Udviklingsmusklen endnu skarpere og dels være et skridt i retning af en Ringkøbing-Skjern variant af Varberg modellen. Midlertidig task force kan etableres Der er mulighed for at nedsætte midlertidige task forces. En midlertidig task force nedsættes til at løse en konkret udfordring eller problemstilling. Deltagersammensætningen vil variere fra situation til situation. Fokus vil være på at inddrage de mest relevante deltagere i forhold til den konkrete opgave. Formålet er At sikre dynamik i erhvervsfremmeindsatsen At sikre synlighed i erhvervsfremmeindsatsen At sikre gennemslagskraft i forhold til virksomhederne og i forhold til andre myndigheder og aktører. Roller og opgaver Erhvervsrådet og Økonomi- og Erhvervsudvalget kan nedsætte en midlertidig task force i samarbejde eller hver for sig. Det kan for eksempel være i forbindelse med særlige erhvervsfremmefremstød, ændring af rammevilkår, eller det kan være i forbindelse med rekruttering af nye, potentielle virksomheder til området. Som konkret eksempel på opgaver kan være planlægning af et ministerbesøg i området. Et eksempel på større opgaver kan være infrastruktur projekter. Relationer For at sikre mulighed for hurtig udrykning delegeres beslutningen om at nedsætte en ad hoc task force til formanden for Erhvervsrådet og borgmesteren. I praksis vil det enten være Erhvervsdirektøren eller stabschefen for Viden & Strategi, der sørger for at indkalde relevante medlemmer. Det forudsættes, at man orienterer hinanden, når man tager initiativ til at nedsætte en midlertidig task force. 9

10 Et eksempel på nedsættelse af en midlertidig task force. Case: Placering af supersygehuset i Gødstrup i Herning Kommune under 20 km fra Videbæk. Erhvervsrådet og Økonomi- og Erhvervsudvalget nedsætter i fællesskab en midlertidig task force. Task forcen består at Erhvervsdirektøren (lokalt erhvervsliv og netværk om erhvervsliv), Stabschef for Viden & Strategi (analyse og rammer for erhvervsudvikling), Direktør for sundhedsområdet (relaterede sundhedsfaglige udviklingsområder, perspektiv for Sundhedscenter Vest) Task forcens opgave er at afdække potentielle muligheder og trusler i forhold til Ringkøbing- Skjern Kommunes erhvervsliv og at afdække interne styrker og svagheder i forhold til sygehuset. Analysen forholder sig tidsmæssigt til tre faser: projektering og byggeri, drift og udvikling. På dette grundlag udarbejdes et katalog over, hvordan styrker og muligheder udnyttes bedst i forhold til kommunens erhvervsliv og hvordan trusler og svagheder minimeres eller elimineres. Kataloget omsættes til en konkret strategi. Det sker i et samarbejde mellem Erhvervsrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Erhvervscentret og Viden & Strategi. Erhvervscentret og Viden & Strategi udarbejder i fællesskab konkret handlingsplan opdelt i initiativer af rammeforbedrende karakter (Viden & Strategi), helt konkrete initiativer (Erhvervscentret) og eventuelt egentlige projekter (Udviklingsmuskel). Eksempler på rammeforbedrende tiltag: attraktive bosætningsmuligheder, videreuddannelsesmuligheder, Sundhedscentrets muligheder for samarbejde med sygehuset etc. Eksempler på konkrete initiativer: Erhvervscentret arrangerer kurser for bygge- og anlægsbranchen om tilbudsgivning på større anlægsprojekter, Erhvervscentret opretter databank for underleverandører etc. Lokale netværk De lokale netværk fungerer enten i et geografisk afgrænset område eller inden for bestemte brancher. Traditionelt har de lokale netværk været væsentlige for virksomheders tilknytningsforhold inden for et givent geografisk område. Det vurderes, at det fortsat er væsentligt for virksomhederne. Væksthuset Væksthus Midtjylland (Væksthuset) er en erhvervsdrivende fond stiftet af de 19 kommuner i Region Midtjylland. Væksthuset henvender sig til vækstiværksættere og vækstvirksomheder, som har behov for at få afklaret udviklingsbehov i forhold til eksempelvis at opdyrke nye markeder eller udvikle nye produkter. Det er dette, der betegnes som den specialiserede erhvervsservice. Fundraising er også en del af opgaven. Væksthuset løser opgaver for virksomheder, der er blevet visiteret til Væksthuset af Erhvervscentret. Roller og relationer Der er ingen direkte relationer mellem Væksthuset og den enkelte virksomhed. Det er Erhvervscentret, der fungerer som bindeled og kontaktflade mellem virksomheder, der har brug for de specielle funktioner som Væksthuset kan levere. Væksthuset kan henvise til andre 10

11 rådgivere/vidensinstitutioner, der kan give en specialiseret vejledning over for de visiterede virksomheder. Arbejdsgruppen om ny organisering af erhvervsfremmeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, den 7. november

12 Bilag A Kommunikationsindsats Der kan med fordel i forbindelse med organisationsændringen indgås en række kommunikative målsætninger. De kommunikative mål skal støtte op om principperne for erhvervsfremme og de skal øge sammenhængskraften mellem erhvervsfremmestrukturens aktører og ejerskabet til Erhvervscentret hos områdets virksomheder. For at understøtte omorganiseringens målsætning, bør følgende kommunikative tiltag iværksættes: 1) Erhvervscentrets profil skal styrkes overfor virksomhederne Mulige kanaler: a. Styrke Erhvervscentrets personlige og opsøgende rolle b. Nyhedsbrev til medlemmer med vedkommende nyheder c. Fokus på formidling af den gode historie 2) Arbejdsdelingen mellem Erhvervscentret og Udviklingsmuskelen tydeliggøres Mulige kanaler: a. På kort sigt en presseindsats rettet mod arbejdsdelingen b. På længere sigt understøttes formidlingen af Udviklingsmusklens arbejde med fokus på den gode historie og den røde tråd til de langsigtede erhvervsmål og de strategiske tiltag, der sker i kommunalt regi. 3) Repræsentantskabets rolle i den nye organisationsstruktur skal tydeliggøres overfor virksomhederne Mulige kanaler a. Årsmøde for alle virksomheder, hvor betalende medlemmer har stemmeret b. Vedkommende arrangementer/kurser/netværkstilbud for medlemmer c. Repræsentantskabet præsenteres offentligt, hvorefter PR-arbejdet fokuserer på årsmødet 12