HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE?"

Transkript

1 HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE? Foråret 2012 Af Katrine Errboe Bilenberg, Mette Stabel og Patrick Rosenberg Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1

2 FORMÅL OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL: Med fokus på almen praksis populationen, hvad er da evidensen for samt succesraten af disulfiram som 1.valg i behandlingstilbuddet til kroniske alkoholikere? Har det fortsat en plads i behandlingen, og hvad er evidensen sammenholdt med de alternative farmakologiske komponenter, de trangdæmpende præparater acamprosat og naltrexon. Vi vil se på personer uden blandingsmisbrug og uden sværere psykiatriske diagnoser. Vi vil fokusere forskningsopgaven på disulfiram vel vidende, at en stor del af tilbuddet i dag indebærer psykosociale foranstaltninger. BAGGRUND: Man kender ikke det reelle omfang af alkoholmisbrug i Danmark. Anslået har cirka personer et overforbrug og personer et skadeligt forbrug. Anslået er personer afhængige af alkohol [1]. Alkoholmisbrug er oftest forbundet med store personlige og familiære omkostninger, somatiske følgesygdomme, social deroute, samt samfundsmæssige omkostninger. I en praksis med tilmeldte patienter pr. læge har man i Region Midtjylland estimeret, at det gennemsnitlige antal personer med overforbrug er cirka 225 personer, med skadeligt forbrug cirka 150 personer, og endelig afhængighed cirka 40 personer [1]. Der har gennem årene været udviklet såvel farmakologiske som non-farmakologiske behandlingsregimer; under sidstnævnte kan nævnes AA, Minnesota samt forskellige kognitive som psykoterapeutiske behandlingsprogrammer. De farmakologiske behandlingsregimer i Danmark omfatter disulfiram, acamprosat og naltrexon. Ethanols omsætning [2] : Lever Andet væv C2H5OH CH3CHO CH3COOH CO2 + H2O (Ethanol) (Acetaldehyd) (Eddikesyre) Alkoholdehydrogenase Acetaldehyddehydrogenase Disulfiram inaktiverer enzymet acetaldehyddehydrogenase. Organismen kan da ikke omdanne alkohols primære metabolit acetaldehyd til eddikesyre. Ophobning af acetaldehyd giver symptomer i form af flushing, takykardi, svimmelhed, kvalme, opkastning, åndenød, hovedpine og i svære tilfælde blodtryksfald [3]. Reaktionens styrke afhænger både af alkoholdosis og disulfiramdosis. I sjældne tilfælde kan reaktionen udløse kredsløbskollaps med døden til følge. De væsentligste bivirkninger ved disulfiram er træthed, gastrointestinale gener og depression. Polyneuropati og leverbeskadigelse kan ses ved langvarig anvendelse. Disulfiram administreres per os i brusetabletform. Fordelene er, at det kun skal indtages 2 gange ugentlig, og at det er et billigt præparat (pris DDD 2,70 kr) [4]. 2

3 Acamprosat er en NMDA-antagonist og en GABA-agonist. Stoffet modvirker de neurofysiologiske forstyrrelser, der er observeret hos alkoholafhængige, og dette kan have indflydelse på patienternes alkoholtrang [5]. Acamprosat administreres per os i tabletform 3 gange dagligt. Fordelen er de milde og oftest forbigående bivirkninger, som i det væsentligste er gastrointestinale gener. Desuden kan det, modsat disulfiram, tage alkoholtrangen. Ulempen er prisen (pris DDD 19,02 kr) [4]. Naltrexon er en ren opioidantagonist, og stoffet blokerer herved effekten af opioider. Alkoholindtagelse medfører frigørelse af hjernens egne opioider (endorfiner), og rationalet bag behandlingen er således, at lystfølelsen, som opstår ved endorfinfrigørelsen, hæmmes [5]. Naltrexon administreres per os i tabletform 1 gang dagligt og har som acamprosat kun få bivirkninger. Ulempen er som ved acamprosat prisen (pris DDD 27 kr) [4]. Disulfiram er udviklet af en danskeren Erik Jakobsen i Det er således et gammelt præparat brugt i over 60 år [6]. Det er vores erfaringsmæssige indtryk, at der i Danmark indtil nu har været tradition for disulfiram som 1.valg i det farmakologiske behandlingstilbud til kroniske alkoholikere. Denne praksis har vi ikke kunne genfinde ved gennemgang af behandlingsvejledninger fra DSAM [1], Lægehåndbogen [7] eller IRF [5]. Disse nævner de tre farmakologiske behandlingsregimer som ligeværdige. Dog understøttes vores indtryk af, at der i Danmark i 2010 blev solgt definerede daglige doser (DDD) disulfiram, DDD acamprosat og endelig blot DDD naltrexon [8]. Denne praksis kan muligvis forklares ved den store prisforskel på præparaternes definerede daglige doser (DDD); således er disulfiram langt billigere end alternativerne. Dette må formodes at udgøre en ikke uvæsentlig faktor i præparatvalget hos en i forvejen meget sårbar gruppe. Jævnfør illustration 1 ses, at den farmakologiske behandling af alkoholafhængighed i Danmark domineres af disulfiram. Tendensen er dog, at acamprosat over de sidste 10 år har vundet mere indpas. Illustration 1. Forbruget af acamprosat, naltrexon og disulfiram i årene i 1000 døgndoser (DDD) [8] Acamprosat Naltrexon Disulfiram Baggrunden for vores undring over præparatvalg blev sået under vores kliniske ophold på psykiatrisk afdeling i forbindelse med speciallægeuddannelsen i almen medicin. De alternative præparater blev her brugt mere, end vort indtryk var fra almen praksis. Vi har således haft overvejelser om, hvorvidt brugen af disulfiram som 1. valg er baseret mere på tradition end på videnskabelig evidens. 3

4 Materiale og Metode Vi har gennemført et litteraturstudium baseret på litteratursøgning i databasen PubMed. Søgedatoen var d. 5.januar 2012, hvor vi brugte søgeordene disulfiram, alcohol treatment og alcohol use disorder. I alle søgninger valgte vi begrænsningerne: human, danish, norwegian, swedish, english, samt ekskluderede studier foretaget udenfor Europa og USA. I den første søgning brugte vi Mesh-termer, samt begrænsede søgningen til studier publiceret efter år Vi brugte Mesh-ordene disulfiram AND treatment outcome, hvilket gav 45 artikler. Vi læste abstracts, hvor de var tilgængelige, og ud fra forskningsspørgsmålet som søgtes belyst, udvalgte vi 5 artikler til gennemlæsning. Dernæst lavede vi en søgning i PubMed uden brug af Mesh-termer og med begrænsning i form af studier publiceret indenfor 1 år for at sikre, at også de nyeste studier uden Mesh-ord blev medinddraget. Med søgeordene disulfiram og alcohol use disorder i kombination fremkom herved yderligere 6 artikler til gennemlæsning. Vi valgte aktivt ikke at inddrage naltrexone og acamprosate i søgeord, da vi derved fik alt for mange artikler frem. Ud fra artiklernes referencelister fandt vi et follow up studie, som vi inddrog grundet mange referencer hertil. Derudover kom vi i besiddelse af et nyligt publiceret studie i Ugeskriftet for læger med åbenbar relevans for emnet. Efter yderligere en gennemlæsning med fokus på forskningsspørgsmålet, nåede vi slutteligt frem til 5 relevante studier, som i det følgende danner baggrund for vores opgave. Kun videnskabelige artikler er udvalgt; således er debatindlæg om emnet fravalgt. Vel vidende at effekten af en given behandlingsmodalitet bedst vurderes gennem dobbelblindede klinisk randomiserede studier, valgte vi alligevel at inkludere andre typer af studier end disse. Der er nemlig en del problemstillinger omkring randomiserede kontrollerede studier (RCT er) i brugen af disulfiram, som vi vil komme tilbage til senere i opgave. Baggrundslitteratur om alkoholafhængighedssyndrom i Danmark samt virkningen af de farmakologiske præparater disulfiram, acamprosat og naltrexon er fundet på og Referencer for Sundhedsstyrelsen samt vejledninger fra vort faglige selskab DSAM er ligeledes gennemlæst og inddraget i opgaven. 4

5 Resultater: Vores litteratursøgning resulterede i 5 relevante studier, heraf var der et systematisk review over 11 RCT er baseret på de strikse metoder for et systematisk Cochrane review(jørgensen et al) [9]. Ét andet studie var en metaanalyse baseret på 41 RCT er(petrov et al) [6]. Derudover fandt vi ét RCT(Laaksonen et al) [10], én follow up undersøgelse (Krampe et al) [11] samt én retrospektiv undersøgelse(diehl et al) [12]. I alle studier opfyldte de inkluderede patienter enten ICD-10 eller DSM-IV kriterierne for alkoholafhængighed, og i langt hovedparten af studierne blev den farmakologiske behandling suppleret med psykoterapeutiske tiltag, ligeså vel som hovedparten af studierne undersøgte superviseret disulfiramindtag. Effektmålene varierede studierne imellem. I 4 af 5 studier var det primære effektmål defineret udfra antal dage indtil første alkoholindtag; således var succesraten defineret ud fra total afholdenhed. Kun i det systematiske review af Jørgensen et al [9] anså man det for sufficient, såfremt patienterne reducerede deres alkoholindtag til under hhv. 20 g/dag for kvinder og 30 g/dag for mænd svarende til hhv. 12 og 18 genstande /uge. Således var målet i dette studie som det eneste ikke total afholdenhed. I 4 af 5 studier fandt man i henhold til de forskellige studiers effektmål overordnet, at disulfiram var signifikant bedre end både acamprosat og naltrexon (tabel 2-4). Dog skal bemærkes, at man i det systematiske review af Jørgensen et al kun kunne bekræfte denne tendens i 6 af 10 studier. I de resterende 4 var der ingen signifikant forskel disulfiram, naltrexon og acamprosat imellem. Et studie (tabel 3) tydede desuden på, at jo længere disulfiramindtag des længere afholdenhed efter ophørt behandling. Nedenfor følger tabel 1 over studiedesigns og siden tabel 2-4 over studiernes resultater. 5

6 Tabel 1 Artikeldata Design Population Formål Effektmål Monitorering Jørgensen C H et al (Danmark) 2011 Systematisk review af 11 RCT er 3 studier: DS. vs placebo 2 studier: DS. vs kontrol 6 studier: DS. vs AC eller NX Oprindelse: 4 Indien, 7 Europa Varighed: alle studier < 12 mdr personer Evaluere effekten af DS sammenlignet med placebo, ingen behandling eller andre farmakologiske interventioner som AC og NX Alkoholindtag under 20 g/dag for kvinder og 30 g/dag for mænd inkl. afholdenhed ved follow up Monitorering og kontrol med varierende intervaller og med forskellige metoder i de inkluderede RCT er Alkoholmeter Blodprøver/urinscreening Selvrapportering Netværksrapportering Pille- og flasketælling Laaksonen E et al (Finland) 2007 Randomiseret kontrolleret 2-fase studie Uge 1-12: Fast medicin Uge 13-52: Medicin pn Follow up efter yderligere 67 uger 81: DS, 81: AC, 81: NX 243 personer Sammenligner effekten af DS, AC og NX når kombineret med struktureret psykologisk intervention Dage til første heavy drinking day Mænd > 5 genstande/dag Kvinder> 4 genstande/dag Dage til 1. drikkedag uanset antal genstande Drikkedagbog (uge 2, 6, 12, 26, 52) Blodprøver (uge 0, 6, 52) Pilleoptælling Ved follow up: spørgeskema, blodprøver, lægebesøg Diehl A et al (Tyskland) 2010 Retrospektivt studie Dataopsamling personer Sammenligner langtidseffekten af DS og AC i et ambulant behandlingsforløb iht. gængs klinisk praksis i Tyskland Tid til første tilbagefald (Tilbagefald = ethvert alkoholindtag) Alkoholmeter Blodprøver/urinscreening mindst x 1 mdl. Selvrapportering Netværksrapportering Læge ratings 6

7 Petrov I et al (Danmark) 2011 Metaanalyse baseret på 41 RCT er 16 studier med AC 18 studier med NX 7 studier med DS Varighed:8-52 uger Samlet personantal i de 41 RCT er er ikke opgivet Undersøger effekten af AC, NX og DS samt kombinationer heraf Kontinuerlig afholdenhed. (= komplet afholdenhed fra enhvér alkoholindtagelse i studiets behandlingsperiode) Antal afholdenhedsdage Beskrives ej Krampe H et al (Tyskland) 2006 Follow up studie Dataopsamling Optil 9-årig observation 1)2 år I OLITA 3mdr:%DS 3mdr:DSx3ugl 6mdr:DSx2ugl 12mdr:DSx1ugl med individuelt vurderet fuld aftrapning ml mdr. Mulighed for forlængelse efter ønske. 2)Optil 7 års follow up 180 personer Undersøger langtidsbrug af DS; herunder undersøges hvad superviseret DS s rolle er i forebyggelsen af tilbagefald Dage til 1.drikkedag uanset antal genstande. Dage til tilbagefald (=tilbagevendende drikkemønster med behandlingsophør før tid) Alkoholmeter Selvrapportering Blodprøver 1-3mdr: x2mdl 4-12mdr: x1mdl 13-20mdr: x6mdl Follow up: x1-2årligt Urinscreening 1-3mdr: x1dlg 4-6mdr: x3dlg 7-12mdr: x2ugl 13-24mdr: x1ugl Follow up: Mindst hvert kvartal Ordforklaring: Disulfiram: DS; Acamprosat: AC; Naltrexon: NX; OLITA: Outpatient Longterm Intensive Therapy for Alcoholics 7

8 Tabel 2 Artikel Effektmål Resultat DS n(%) Andet stof n(%) p-værdi Jørgensen CH et al De Sousa et al (2004) De Sousa et al (2005) De Sousa et al(2008) De Sousa et al(2008) Fuller et al (1979) Fuller et al (1986) Laaksonen et al Diehl A et al Nava et al Niederhofer et al Tonnesen et al Ulrichsen et al Afholdenhed under 5 genstande dagligt Afholdenhed under 5 genstande dagligt Afholdenhed under 5 genstande dagligt Afholdenhed under 5 genstande dagligt Afholdenhed (ikke defineret) Afholdenhed (ikke defineret) Dage til første HDD Dage til første alkoholindtag Afholdenhed (ikke defineret) Afholdenhed (ikke defineret) Afholdenhed i 1 mdr. Afholdenhed (ikke defineret) Mdr til første tilbagefald Kumulativ afholdenhed i mdr. 43 (86) vs 44 (88) vs 45 (90)vs 23 (79) vs 9 (21) vs 38 (19) vs 47 dage vs 30 dage vs 12 (40) vs 7 (54) vs 20 (100) vs 5 (26) vs 3,5 CI (2,0-4,5) vs 9,75 CI (5,5-12,5) vs NX 22 (44) AC 23 (46) TPM 28 (56) NX 15 (52) DS 1 mg 11 (25) 46 (22) NX 22 dage AC 18 dage NX 16 dage AC 11 dage NX 13 (49) Placebo 2 (15) Kontrolgruppe 0 (0) Kontrolgruppe 4 (20) AC 1,0 CI (0,5-1,0) AC 2,0 CI (1,5-2,4) 0,0002 0,0002 0,0002 0,0001 >0,01 0,25 <0,0001 0,0002 0,08 0,0063 <0,001 Ej signifikant < 0,01 < 0,01 Laaksonen E et al Tabel 3 Dage til første HDD Dage til første alkoholindtag 46,6 dage vs 30,4 dage vs NX 22,0 dage AC 17,6 dage NX 16,2 dage AC 11,4 dage < 0,0001 0,0001 Artikel Afholdende patienter (n 108) Patienter med tilbagefald (n 72) p-værdi Krampe H et al I alt dage med afholdenhed Dage med afholdenhed ved DS indtag Dage med afholdenhed uden DS indtag Kumulativ sandsynlighed for abstinens efter 9 år 1254,3 dage 733,29 dage 521,02 dage 52% 425,44 dage 367,31 dage 58,14 dage < 0,001 < 0,001 < 0,001 0,03 Tabel 4 Artikel Effektmål Acamprosat 18 studier Petrov I et al NNT 9,66 CI (7,6-13,2) Understøtte afholdenhed vs placebo RR = 1,52 CI (1,35-1,72) Naltrexon 12 studier 12,19 CI (7,6-30,8) RR = 1,27 CI (1,06-1,52) Disulfiram 7 studier Uoplyst Uoplyst Andel afholdenhedsdage (%) vs placebo 14 % mere effektiv end placebo Marginalt bedre end placebo Uoplyst Ordforklaring: Disulfiram DS; Acamprosat AC; Naltrexon NX; Topiramat TPM; Heavy drinking days HDD; Numbers needed to treat NNT. 8

9 Jørgensen C H et al s studie [9] blev lavet ud fra Cochrane kriterier. Ud af 590 artikler endte man ud fra in- og eksklusionskriterier ud med 11 relevante RCT er med i alt 1527 personer. I 10 af 11 studier var den farmakologiske behandling suppleret med psykoterapeutisk støtte. Den gennemsnitlige compliance var 85 %, hvilket var højt. Patienter som tog medicinen regelmæssigt samt deltog i et minimum af de planlagte aftaler blev klassificeret som compliante. Generelt vurderede man studierne som værende med moderat bias. Grunden til dette var især, at blindingen blev vurderet tilfredsstillende, hvis blot undersøgeren var blindet; 7 studier var åbne, hvor hverken deltager eller undersøger var blindet. Derimod var der generelt god tilbagemelding i studierne. Jævnfør tabel 1 fandt man, at disulfiram var signifikant bedre hvad angår afholdenhed i 6 af de 10 studier, hvori den farmakologiske behandling blev suppleret med psykoterapeutisk støtte. De resterende 4 studier kunne ikke bekræfte dette, men dog heller ikke påvise signifikant bedre effekt af anden behandling [9]. Laaksonen E et al s studie [10] var det første randomiserede studie, der sammenlignede disulfiram, naltrexon og acamprosat på én gang samtidig med struktureret psykologisk intervention. Man screenede 277 patienter, som på eget initiativ søgte ambulant hjælp til behandling for alkoholproblemer på 3 klinikker i Finland. 243 patienter blev randomiseret i 3 lige store grupper. Tilbagefald ledte ikke til eksklusion fra behandling, og om nødvendigt blev afrusning foranstaltet. Jævnfør tabel 2 fandt man, at disulfiram efter 12 ugers kontinuerlig farmakologisk behandling var signifikant bedre end både naltrexon og acamprosat. I perioden uger fandt man som eneste signifikante forskel, at disulfiram var de andre overlegen i antal abstinente dage pr uge [10]. Diehl A et al [12] sammenlignede retrospektivt langtidseffekten af disulfiram og acamprosat i henhold til den gængse kliniske praksis i Tyskland. Sideløbende med den farmakologiske behandling var der et ambulant behandlingsprogram gennem 12 måneder samt ambulante kontakter (disulfiram hver 2.arbejdsdag; acamprosat 1 gang ugl). Indtaget af disulfiram var altid superviseret i modsætning til acamprosat, hvilket naturligvis har kunnet påvirke compliance til disulfirams fordel. Patienterne i disulfiramgruppen havde generelt et sværere alkohol misbrug og flere tidligere afvænningsforsøg. Jævnfør tabel 2 fandt man trods omtalte forskelle, at disulfiram var signifikant bedre både hvad angår dage til første tilbagefald samt akkumuleret varighed af afholdenhed [12]. Petrov I et al s metaanalyse [6] undersøgte effekten af naltrexon, acamprosat og disulfiram samt kombinationer af disse stoffer. Den farmakologiske behandling blev suppleret med psykosocial behandling samt påbegyndt efter en periode med alkoholafgiftning. Hvad angår disulfiramstudierne blev der ikke post hoc udført statistisk analyse mod en kontrolgruppe grundet studiernes forskellige metoder og interventioner. Jævnfør tabel 4 fandt man, at acamprosat og naltrexon var henholdsvis 52% og 27% mere effektiv end placebo hvad angår kontinuerlig afholdenhed samt henholdsvis 14% og marginalt mere effektiv end placebo hvad angår antal afholdenhedsdage. Omkring disulfiram henviste man til et stort og meget citeret RCT fra 1986 af Fuller et al, som ikke fandt signifikant forskel mellem disulfiram, placebo og kontrol hvad angår kontinuerlig afholdenhed (tabel 2). Det skal dog bemærkes, at disulfiramindtagelsen i studiet ikke var 9

10 superviseret. Desuden bekræftede flere små inkluderede RCT er formodningen om, at disulfiram havde bedst effekt, såfremt indtagelsen blev superviseret. Man konkluderede i metaanalysen, at der var langt større videnskabelig evidens for både acamprosat og naltrexon end for disulfiram i behandlingen af alkoholafhængighed, hvorfor disse burde have større plads i alkoholmisbrugsbehandlingen i Danmark. Dog anerkendte man, superviseret disulfirams fortsatte plads i alkoholmisbrugsbehandlingen i Danmark [6]. Krampe H et al s follow up studie [11] inkluderede 180 personer, som indgik i et 2 årigt struktureret biopsyko-socialt alkoholterapiprogram kaldet OLITA efterfulgt af optil 7 års follow up. Alt indtag blev superviseret. De patienter for hvem disulfiram var kontraindicieret, for eksempel ved lever insufficiens, fik placebo-disulfiram. Brugen af samt informationen om disulfiram var et centralt terapeutisk element i OLITA. Jævnfør tabel 3 fandt man, at den kumulerede 9 års afholdenhed var 52 %; 108 patienter forblev afholdende, hvorimod 72 patienter fik tilbagefald. Man fandt i studiet en signifikant tendens til, at sandsynligheden for afholdenhed øgedes med varigheden af disulfiramindtag. Kun 26 % havde slet ikke indtaget alkohol i løbet af studieperioden [11]. 10

11 DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING Resultaterne fra de inkluderede studier viser, at disulfiram fortsat har sin berettigelse i behandlingen af alkoholikere i Danmark. Det er et billigt stof, som har vist sig at være et relevant præparatvalg, så længe at indtaget superviseres og suppleres med relevant samtaleterapi. Studier med disulfiram har adskillige udfordringer. Dobbeltblinding er kompliceret, når man vil vurdere disulfirams effekt. Selvom dobbeltblinding øger kvaliteten af et studie, er der etiske overvejelser i at behandle patienter med et ikke risikofrit stof. Man udnytter skræmmeeffekten ved disulfiram- ethanolreaktionen. Det er frygten for denne reaktion, som ser ud til at være stoffets egentlige virknings mekanisme. Derfor kan dobbeltblindede, placebo-kontrollerede forsøg med disulfiram, umiddelbart virke meningsløse [9]. Blindingen kan til enhver tid brydes ved alkoholindtagelse. Således vurderer Jørgensen et al [9], at blindingen er tilstrækkelig, hvis blot undersøgeren er blindet. Dog er det så også i tolkningen af resultaterne væsentligt at være klar over, at undersøgerens forventning til stoffet kan præge patienten i en given retning. I Jørgensen et al s review [9] er undersøgeren kun blindet i 4 af 11 studier; de resterende 7 er åbne studier uden blinding overhovedet. En central del af vores forskningsspørgsmål består i at belyse disulfirams fortsatte plads som en del af behandlingen af kroniske alkoholikere i Danmark. Ved gennemgang af materialet bekræfter flere studier, at der er evidens for superviseret disulfiramindtag [9,10,11,12]. Petrov et al [6] konkluderer dog, at evidensen for effekten af acamprosat og naltrexon er langt større end evidensen for effekten af disulfiram. Det kan diskuteres, hvorvidt man som Petrov et al [6] kan drage en sådan konklusion, blot fordi et pålideligt studiedesign omkring disulfiram er særdeles svært at opstille. Petrov et al [6] ligger stor vægt på Fuller et al s RCT fra 1986 inkluderende 605 patienter. Fuller et al finder ikke signifikant effekt af disulfiram (tabel 2), men netop i dette studie er disulfiramindtaget ikke superviseret. Der er i studiet meget lav compliance, da kun cirka 20 % tog medicinen [13]. Studiet har på trods af ovenstående haft særdeles stor pondus i anseelsen af præparatet op gennem 90 erne. Disulfiram er således igennem mange år blevet betragtet som værende obsolet i flere kredse. Petrov et al [6] vægter endvidere ikke De Souza studierne særlig højt; disse viser signifikant bedre effekt af disulfiram versus naltrexon/acamprosat (tabel 2). Jørgensen et al [9] vægter derimod De Souza, da 4 af de 6 studier, der viser signifikant effekt af disulfiram i reviewet, netop er lavet af De Souzas forskningsgruppe. Ved vurderingen af Jørgensen et al s review [9], bør man notere sig dette sammenfald. Jørgensen et al s systematiske review [9] er det første af sin art, som undersøger evidensen for disulfirams effekt og plads i alkoholbehandlingen ud fra Cochranes strikse kvalitetskrav. På baggrund af dette vægter vi fortsat reviewets resultater højt i forskningsopgavens konklusioner. Vi har ved gennemlæsning af litteraturen erfaret, at den gængse praksis i Tyskland omkring alkoholafvænning er anderledes end i Danmark. I Tyskland bruges disulfiram typisk først, når anden behandling er forsøgt [12]. Diehl et al [12] viser signifikant bedre effekt af disulfiram trods en tungere patientgruppe. På den anden side kan resultaterne i dette studie være behæftet med bias, der taler til disulfirams fordel. Medicin indtagelsen hos patienter i disulfirambehandling bliver nemlig superviseret modsat hos patienter i acamprosat behandling. Man kan overveje, om resultatet af dette studie bliver påvirket af denne tættere monitorering. Det er således i dette studie de gængse behandlingsregimer i Tyskland, der bliver sammenlignet. 11

12 Det er en velkendt faktor, at motivation er væsentlig for udfaldet af enhvér alkoholbehandling uanset behandlingsstrategi. Motivationen kan påvirkes i en positiv retning af tæt monitorering og derved hyppigere kontakter. Ligeså vel er en alliance med gensidig respekt patient og behandler imellem afgørende. Dette er især vigtigt i studier omkring alkoholproblematikker, hvor dataindsamling i stor grad bygger på selvrapportering. En generel opfattelse har i mange år nok været, at parametre som alder, varighed af alkoholmisbrug og social stabilitet er prædiktorer for succesraten i behandlingen. Ifølge Jørgensen et al [9] er der ikke fuldt belæg for denne antagelse. Der er stadig brug for mere forskning med henblik på at klarlægge, hvilke patientgrupper der profiterer bedst af disulfirambehandling. Flertallet af de inkluderede studier er generelt af kortere varighed (8-52 uger). I vores søgning har vi således kun kunne fremskaffe ét studie omkring langtidseffekten; nemlig OLITA studiet med op til 7 års follow up [11]. Dette studie tyder på, at jo længere disulfiramindtag, des længere afholdenhed efter ophørt behandling. Studiet illustrerer også vigtigheden af vedvarende opmuntring, engagement og opfølgning i arbejdet med kroniske alkoholikere. Det er vores indtryk, at det er et generelt problem i studier omhandlende disulfiram, at de er af kortere varighed. Det er i den videre forskning omkring stoffet nødvendigt med flere RCT er. Disse skal have fokus på de psykologiske effekter såvel som langtids follow up af superviseret disulfiram. Vi vurderer vores resultater som repræsentative for praksis populationen. Hovedparten af studierne foregår i vestlige lande og bygger for en stor del på ambulante forløb. Vi har initialt frasorteret studier med sidemisbrug og svære komorbide psykiatriske lidelser. Med fokus på praksispopulationen i Danmark er disulfiram fortsat berettiget som 1.valg, når man tager pris og de i dette forskningsprojekt inkluderede resultater i betragtning. Når der opstartes disulfirambehandling i praksis, er det vigtigt, at man udarbejder en realistisk strategi for den farmakologiske behandling såvel som samtaleterapien. Det bør således være en fagperson, der superviserer og administrerer indtaget. Det er ikke hensigtsmæssigt, at administreringen foretages af eksempelvis ægtefælle, da det kan forskyde magtbalancen i et ægteskab. Vi er i vores gruppe bevidste om, at vi ud fra rammerne, hvorunder forskningsopgaven er lavet, har valgt helt at afstå fra søgninger på ordene acamprosat og naltrexon. Dette betyder, at der angiveligt er store studier om disse præparater, som vi ikke har medinddraget i vores konklusioner. 12

13 KONKLUSION Baseret på gennemgang af vores artikler finder vi overordnet, at populationerne er repræsentative for almen praksis. Vi konkluderer, at disulfiram forsat har en plads som 1. valg i behandlingen af alkoholafvænning forudsat, at det tages superviseret og ledsages af samtaleterapi. Noget tyder på, at jo længere disulfiramindtag, des længere afholdenhed efterfølgende. Vi finder også at acamprosat og naltrexon har sin berettigelse, men på baggrund af pris og vores resultater dog ikke som 1. valg. Yderligere forskning vedrørende den langvarige effekt af disulfiram er nødvendigt. Faktabox: Usuperviseret disulfiram er uden effekt. Superviseret disulfiram er signifikant bedre end usuperviseret. Disulfiram bør suppleres med løbende samtaleterapi Disulfiram har fortsat en plads i alkoholbehandlingen En stor tak til vores vejleder Jette Kolding Kristensen 13

14 REFERENCELISTE: 1. Spørg til alkoholvaner diagnostik og behandling af alkoholproblemer, DSAM, Clinical Medicine Fifth Edition, side 250, Kumar & Clark Metaanalyse af farmakologisk alkoholmisbrugsbehandling med acamprosat, naltrexon og disulfiram Ugeskrift for læger, November 2011; 173(48): , Petrov I et al The Efficacy of Disulfiram for the Treatment of Alcohol Use Disorder Alcohol Clin Exp Res, Oktober 2011; Vol.35, No 10: Jørgensen C.H. et al 10. A Randomized, Multicentre, Open-Label, Comparative Trial Of Disulfiram, Naltrexone And Acamprosate In The Treatment Of Alcohol Dependence Alcohol & Alcoholism, Oktober 2008; Vol.43, No 1: Laaksonen E et al 11. Follow-up of 180 Alcoholic Patients for up to 7 Years After Outpatient Treatment: Impact of Alcohol Deterrents on Outcome Alcohol Clin Exp Res, January 2006; Vol.30, No 1: Krampe H et al 12. Why is Disulfiram Superior to Acamprosate in the Routine Clinical Setting? A Retrospektive Long- Term Study in 353 Alcohol-Dependent Patients Alcohol & Alcoholism, Marts 2010; Vol.45, No 3: Diehl A et al 13. Supervised Disulfiram in the Treatment of Alcohol Use Disorder: A Commentary Alcohol Clin Exp Res, Oktober 2011; Vol.35, No 10: Krampe H et al 14

Er der effekt af antabus?

Er der effekt af antabus? Er der effekt af antabus? Foråret 2012 Lise Qvesehl og Kasper Fasdal Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1 Baggrund Mange danskere har et stort alkoholforbrug. Det er skadeligt ikke kun for den enkelte,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Har du patienter med alkoholproblemer?

Har du patienter med alkoholproblemer? Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)

Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Addiktiv Sygepleje 11. Nov. 08 Klinisk Sygeplejespecialist Palle Bager Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus Agenda Problem, planlægning, valg Selve undersøgelsen

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

SSRI og moderat depression

SSRI og moderat depression SSRI og moderat depression Er der evidens for brug af SSRI ved moderate depressioner? Et litteraturstudie Af: Vicky Andersen og Joan Vesterager Holm Indledning Depression er en sygdom man kan dø af! Hos

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Ethirfin og relaterede

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden

Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden Er du klar til at sige farvel til et liv med alkohol og goddag til et bedre inden for de næste 4 måneder? Hvordan kommer

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning National Klinisk Retningslinje for behandling af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning Titel National Klinisk Retningslinje

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere