HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE?"

Transkript

1 HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE? Foråret 2012 Af Katrine Errboe Bilenberg, Mette Stabel og Patrick Rosenberg Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1

2 FORMÅL OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL: Med fokus på almen praksis populationen, hvad er da evidensen for samt succesraten af disulfiram som 1.valg i behandlingstilbuddet til kroniske alkoholikere? Har det fortsat en plads i behandlingen, og hvad er evidensen sammenholdt med de alternative farmakologiske komponenter, de trangdæmpende præparater acamprosat og naltrexon. Vi vil se på personer uden blandingsmisbrug og uden sværere psykiatriske diagnoser. Vi vil fokusere forskningsopgaven på disulfiram vel vidende, at en stor del af tilbuddet i dag indebærer psykosociale foranstaltninger. BAGGRUND: Man kender ikke det reelle omfang af alkoholmisbrug i Danmark. Anslået har cirka personer et overforbrug og personer et skadeligt forbrug. Anslået er personer afhængige af alkohol [1]. Alkoholmisbrug er oftest forbundet med store personlige og familiære omkostninger, somatiske følgesygdomme, social deroute, samt samfundsmæssige omkostninger. I en praksis med tilmeldte patienter pr. læge har man i Region Midtjylland estimeret, at det gennemsnitlige antal personer med overforbrug er cirka 225 personer, med skadeligt forbrug cirka 150 personer, og endelig afhængighed cirka 40 personer [1]. Der har gennem årene været udviklet såvel farmakologiske som non-farmakologiske behandlingsregimer; under sidstnævnte kan nævnes AA, Minnesota samt forskellige kognitive som psykoterapeutiske behandlingsprogrammer. De farmakologiske behandlingsregimer i Danmark omfatter disulfiram, acamprosat og naltrexon. Ethanols omsætning [2] : Lever Andet væv C2H5OH CH3CHO CH3COOH CO2 + H2O (Ethanol) (Acetaldehyd) (Eddikesyre) Alkoholdehydrogenase Acetaldehyddehydrogenase Disulfiram inaktiverer enzymet acetaldehyddehydrogenase. Organismen kan da ikke omdanne alkohols primære metabolit acetaldehyd til eddikesyre. Ophobning af acetaldehyd giver symptomer i form af flushing, takykardi, svimmelhed, kvalme, opkastning, åndenød, hovedpine og i svære tilfælde blodtryksfald [3]. Reaktionens styrke afhænger både af alkoholdosis og disulfiramdosis. I sjældne tilfælde kan reaktionen udløse kredsløbskollaps med døden til følge. De væsentligste bivirkninger ved disulfiram er træthed, gastrointestinale gener og depression. Polyneuropati og leverbeskadigelse kan ses ved langvarig anvendelse. Disulfiram administreres per os i brusetabletform. Fordelene er, at det kun skal indtages 2 gange ugentlig, og at det er et billigt præparat (pris DDD 2,70 kr) [4]. 2

3 Acamprosat er en NMDA-antagonist og en GABA-agonist. Stoffet modvirker de neurofysiologiske forstyrrelser, der er observeret hos alkoholafhængige, og dette kan have indflydelse på patienternes alkoholtrang [5]. Acamprosat administreres per os i tabletform 3 gange dagligt. Fordelen er de milde og oftest forbigående bivirkninger, som i det væsentligste er gastrointestinale gener. Desuden kan det, modsat disulfiram, tage alkoholtrangen. Ulempen er prisen (pris DDD 19,02 kr) [4]. Naltrexon er en ren opioidantagonist, og stoffet blokerer herved effekten af opioider. Alkoholindtagelse medfører frigørelse af hjernens egne opioider (endorfiner), og rationalet bag behandlingen er således, at lystfølelsen, som opstår ved endorfinfrigørelsen, hæmmes [5]. Naltrexon administreres per os i tabletform 1 gang dagligt og har som acamprosat kun få bivirkninger. Ulempen er som ved acamprosat prisen (pris DDD 27 kr) [4]. Disulfiram er udviklet af en danskeren Erik Jakobsen i Det er således et gammelt præparat brugt i over 60 år [6]. Det er vores erfaringsmæssige indtryk, at der i Danmark indtil nu har været tradition for disulfiram som 1.valg i det farmakologiske behandlingstilbud til kroniske alkoholikere. Denne praksis har vi ikke kunne genfinde ved gennemgang af behandlingsvejledninger fra DSAM [1], Lægehåndbogen [7] eller IRF [5]. Disse nævner de tre farmakologiske behandlingsregimer som ligeværdige. Dog understøttes vores indtryk af, at der i Danmark i 2010 blev solgt definerede daglige doser (DDD) disulfiram, DDD acamprosat og endelig blot DDD naltrexon [8]. Denne praksis kan muligvis forklares ved den store prisforskel på præparaternes definerede daglige doser (DDD); således er disulfiram langt billigere end alternativerne. Dette må formodes at udgøre en ikke uvæsentlig faktor i præparatvalget hos en i forvejen meget sårbar gruppe. Jævnfør illustration 1 ses, at den farmakologiske behandling af alkoholafhængighed i Danmark domineres af disulfiram. Tendensen er dog, at acamprosat over de sidste 10 år har vundet mere indpas. Illustration 1. Forbruget af acamprosat, naltrexon og disulfiram i årene i 1000 døgndoser (DDD) [8] Acamprosat Naltrexon Disulfiram Baggrunden for vores undring over præparatvalg blev sået under vores kliniske ophold på psykiatrisk afdeling i forbindelse med speciallægeuddannelsen i almen medicin. De alternative præparater blev her brugt mere, end vort indtryk var fra almen praksis. Vi har således haft overvejelser om, hvorvidt brugen af disulfiram som 1. valg er baseret mere på tradition end på videnskabelig evidens. 3

4 Materiale og Metode Vi har gennemført et litteraturstudium baseret på litteratursøgning i databasen PubMed. Søgedatoen var d. 5.januar 2012, hvor vi brugte søgeordene disulfiram, alcohol treatment og alcohol use disorder. I alle søgninger valgte vi begrænsningerne: human, danish, norwegian, swedish, english, samt ekskluderede studier foretaget udenfor Europa og USA. I den første søgning brugte vi Mesh-termer, samt begrænsede søgningen til studier publiceret efter år Vi brugte Mesh-ordene disulfiram AND treatment outcome, hvilket gav 45 artikler. Vi læste abstracts, hvor de var tilgængelige, og ud fra forskningsspørgsmålet som søgtes belyst, udvalgte vi 5 artikler til gennemlæsning. Dernæst lavede vi en søgning i PubMed uden brug af Mesh-termer og med begrænsning i form af studier publiceret indenfor 1 år for at sikre, at også de nyeste studier uden Mesh-ord blev medinddraget. Med søgeordene disulfiram og alcohol use disorder i kombination fremkom herved yderligere 6 artikler til gennemlæsning. Vi valgte aktivt ikke at inddrage naltrexone og acamprosate i søgeord, da vi derved fik alt for mange artikler frem. Ud fra artiklernes referencelister fandt vi et follow up studie, som vi inddrog grundet mange referencer hertil. Derudover kom vi i besiddelse af et nyligt publiceret studie i Ugeskriftet for læger med åbenbar relevans for emnet. Efter yderligere en gennemlæsning med fokus på forskningsspørgsmålet, nåede vi slutteligt frem til 5 relevante studier, som i det følgende danner baggrund for vores opgave. Kun videnskabelige artikler er udvalgt; således er debatindlæg om emnet fravalgt. Vel vidende at effekten af en given behandlingsmodalitet bedst vurderes gennem dobbelblindede klinisk randomiserede studier, valgte vi alligevel at inkludere andre typer af studier end disse. Der er nemlig en del problemstillinger omkring randomiserede kontrollerede studier (RCT er) i brugen af disulfiram, som vi vil komme tilbage til senere i opgave. Baggrundslitteratur om alkoholafhængighedssyndrom i Danmark samt virkningen af de farmakologiske præparater disulfiram, acamprosat og naltrexon er fundet på og Referencer for Sundhedsstyrelsen samt vejledninger fra vort faglige selskab DSAM er ligeledes gennemlæst og inddraget i opgaven. 4

5 Resultater: Vores litteratursøgning resulterede i 5 relevante studier, heraf var der et systematisk review over 11 RCT er baseret på de strikse metoder for et systematisk Cochrane review(jørgensen et al) [9]. Ét andet studie var en metaanalyse baseret på 41 RCT er(petrov et al) [6]. Derudover fandt vi ét RCT(Laaksonen et al) [10], én follow up undersøgelse (Krampe et al) [11] samt én retrospektiv undersøgelse(diehl et al) [12]. I alle studier opfyldte de inkluderede patienter enten ICD-10 eller DSM-IV kriterierne for alkoholafhængighed, og i langt hovedparten af studierne blev den farmakologiske behandling suppleret med psykoterapeutiske tiltag, ligeså vel som hovedparten af studierne undersøgte superviseret disulfiramindtag. Effektmålene varierede studierne imellem. I 4 af 5 studier var det primære effektmål defineret udfra antal dage indtil første alkoholindtag; således var succesraten defineret ud fra total afholdenhed. Kun i det systematiske review af Jørgensen et al [9] anså man det for sufficient, såfremt patienterne reducerede deres alkoholindtag til under hhv. 20 g/dag for kvinder og 30 g/dag for mænd svarende til hhv. 12 og 18 genstande /uge. Således var målet i dette studie som det eneste ikke total afholdenhed. I 4 af 5 studier fandt man i henhold til de forskellige studiers effektmål overordnet, at disulfiram var signifikant bedre end både acamprosat og naltrexon (tabel 2-4). Dog skal bemærkes, at man i det systematiske review af Jørgensen et al kun kunne bekræfte denne tendens i 6 af 10 studier. I de resterende 4 var der ingen signifikant forskel disulfiram, naltrexon og acamprosat imellem. Et studie (tabel 3) tydede desuden på, at jo længere disulfiramindtag des længere afholdenhed efter ophørt behandling. Nedenfor følger tabel 1 over studiedesigns og siden tabel 2-4 over studiernes resultater. 5

6 Tabel 1 Artikeldata Design Population Formål Effektmål Monitorering Jørgensen C H et al (Danmark) 2011 Systematisk review af 11 RCT er 3 studier: DS. vs placebo 2 studier: DS. vs kontrol 6 studier: DS. vs AC eller NX Oprindelse: 4 Indien, 7 Europa Varighed: alle studier < 12 mdr personer Evaluere effekten af DS sammenlignet med placebo, ingen behandling eller andre farmakologiske interventioner som AC og NX Alkoholindtag under 20 g/dag for kvinder og 30 g/dag for mænd inkl. afholdenhed ved follow up Monitorering og kontrol med varierende intervaller og med forskellige metoder i de inkluderede RCT er Alkoholmeter Blodprøver/urinscreening Selvrapportering Netværksrapportering Pille- og flasketælling Laaksonen E et al (Finland) 2007 Randomiseret kontrolleret 2-fase studie Uge 1-12: Fast medicin Uge 13-52: Medicin pn Follow up efter yderligere 67 uger 81: DS, 81: AC, 81: NX 243 personer Sammenligner effekten af DS, AC og NX når kombineret med struktureret psykologisk intervention Dage til første heavy drinking day Mænd > 5 genstande/dag Kvinder> 4 genstande/dag Dage til 1. drikkedag uanset antal genstande Drikkedagbog (uge 2, 6, 12, 26, 52) Blodprøver (uge 0, 6, 52) Pilleoptælling Ved follow up: spørgeskema, blodprøver, lægebesøg Diehl A et al (Tyskland) 2010 Retrospektivt studie Dataopsamling personer Sammenligner langtidseffekten af DS og AC i et ambulant behandlingsforløb iht. gængs klinisk praksis i Tyskland Tid til første tilbagefald (Tilbagefald = ethvert alkoholindtag) Alkoholmeter Blodprøver/urinscreening mindst x 1 mdl. Selvrapportering Netværksrapportering Læge ratings 6

7 Petrov I et al (Danmark) 2011 Metaanalyse baseret på 41 RCT er 16 studier med AC 18 studier med NX 7 studier med DS Varighed:8-52 uger Samlet personantal i de 41 RCT er er ikke opgivet Undersøger effekten af AC, NX og DS samt kombinationer heraf Kontinuerlig afholdenhed. (= komplet afholdenhed fra enhvér alkoholindtagelse i studiets behandlingsperiode) Antal afholdenhedsdage Beskrives ej Krampe H et al (Tyskland) 2006 Follow up studie Dataopsamling Optil 9-årig observation 1)2 år I OLITA 3mdr:%DS 3mdr:DSx3ugl 6mdr:DSx2ugl 12mdr:DSx1ugl med individuelt vurderet fuld aftrapning ml mdr. Mulighed for forlængelse efter ønske. 2)Optil 7 års follow up 180 personer Undersøger langtidsbrug af DS; herunder undersøges hvad superviseret DS s rolle er i forebyggelsen af tilbagefald Dage til 1.drikkedag uanset antal genstande. Dage til tilbagefald (=tilbagevendende drikkemønster med behandlingsophør før tid) Alkoholmeter Selvrapportering Blodprøver 1-3mdr: x2mdl 4-12mdr: x1mdl 13-20mdr: x6mdl Follow up: x1-2årligt Urinscreening 1-3mdr: x1dlg 4-6mdr: x3dlg 7-12mdr: x2ugl 13-24mdr: x1ugl Follow up: Mindst hvert kvartal Ordforklaring: Disulfiram: DS; Acamprosat: AC; Naltrexon: NX; OLITA: Outpatient Longterm Intensive Therapy for Alcoholics 7

8 Tabel 2 Artikel Effektmål Resultat DS n(%) Andet stof n(%) p-værdi Jørgensen CH et al De Sousa et al (2004) De Sousa et al (2005) De Sousa et al(2008) De Sousa et al(2008) Fuller et al (1979) Fuller et al (1986) Laaksonen et al Diehl A et al Nava et al Niederhofer et al Tonnesen et al Ulrichsen et al Afholdenhed under 5 genstande dagligt Afholdenhed under 5 genstande dagligt Afholdenhed under 5 genstande dagligt Afholdenhed under 5 genstande dagligt Afholdenhed (ikke defineret) Afholdenhed (ikke defineret) Dage til første HDD Dage til første alkoholindtag Afholdenhed (ikke defineret) Afholdenhed (ikke defineret) Afholdenhed i 1 mdr. Afholdenhed (ikke defineret) Mdr til første tilbagefald Kumulativ afholdenhed i mdr. 43 (86) vs 44 (88) vs 45 (90)vs 23 (79) vs 9 (21) vs 38 (19) vs 47 dage vs 30 dage vs 12 (40) vs 7 (54) vs 20 (100) vs 5 (26) vs 3,5 CI (2,0-4,5) vs 9,75 CI (5,5-12,5) vs NX 22 (44) AC 23 (46) TPM 28 (56) NX 15 (52) DS 1 mg 11 (25) 46 (22) NX 22 dage AC 18 dage NX 16 dage AC 11 dage NX 13 (49) Placebo 2 (15) Kontrolgruppe 0 (0) Kontrolgruppe 4 (20) AC 1,0 CI (0,5-1,0) AC 2,0 CI (1,5-2,4) 0,0002 0,0002 0,0002 0,0001 >0,01 0,25 <0,0001 0,0002 0,08 0,0063 <0,001 Ej signifikant < 0,01 < 0,01 Laaksonen E et al Tabel 3 Dage til første HDD Dage til første alkoholindtag 46,6 dage vs 30,4 dage vs NX 22,0 dage AC 17,6 dage NX 16,2 dage AC 11,4 dage < 0,0001 0,0001 Artikel Afholdende patienter (n 108) Patienter med tilbagefald (n 72) p-værdi Krampe H et al I alt dage med afholdenhed Dage med afholdenhed ved DS indtag Dage med afholdenhed uden DS indtag Kumulativ sandsynlighed for abstinens efter 9 år 1254,3 dage 733,29 dage 521,02 dage 52% 425,44 dage 367,31 dage 58,14 dage < 0,001 < 0,001 < 0,001 0,03 Tabel 4 Artikel Effektmål Acamprosat 18 studier Petrov I et al NNT 9,66 CI (7,6-13,2) Understøtte afholdenhed vs placebo RR = 1,52 CI (1,35-1,72) Naltrexon 12 studier 12,19 CI (7,6-30,8) RR = 1,27 CI (1,06-1,52) Disulfiram 7 studier Uoplyst Uoplyst Andel afholdenhedsdage (%) vs placebo 14 % mere effektiv end placebo Marginalt bedre end placebo Uoplyst Ordforklaring: Disulfiram DS; Acamprosat AC; Naltrexon NX; Topiramat TPM; Heavy drinking days HDD; Numbers needed to treat NNT. 8

9 Jørgensen C H et al s studie [9] blev lavet ud fra Cochrane kriterier. Ud af 590 artikler endte man ud fra in- og eksklusionskriterier ud med 11 relevante RCT er med i alt 1527 personer. I 10 af 11 studier var den farmakologiske behandling suppleret med psykoterapeutisk støtte. Den gennemsnitlige compliance var 85 %, hvilket var højt. Patienter som tog medicinen regelmæssigt samt deltog i et minimum af de planlagte aftaler blev klassificeret som compliante. Generelt vurderede man studierne som værende med moderat bias. Grunden til dette var især, at blindingen blev vurderet tilfredsstillende, hvis blot undersøgeren var blindet; 7 studier var åbne, hvor hverken deltager eller undersøger var blindet. Derimod var der generelt god tilbagemelding i studierne. Jævnfør tabel 1 fandt man, at disulfiram var signifikant bedre hvad angår afholdenhed i 6 af de 10 studier, hvori den farmakologiske behandling blev suppleret med psykoterapeutisk støtte. De resterende 4 studier kunne ikke bekræfte dette, men dog heller ikke påvise signifikant bedre effekt af anden behandling [9]. Laaksonen E et al s studie [10] var det første randomiserede studie, der sammenlignede disulfiram, naltrexon og acamprosat på én gang samtidig med struktureret psykologisk intervention. Man screenede 277 patienter, som på eget initiativ søgte ambulant hjælp til behandling for alkoholproblemer på 3 klinikker i Finland. 243 patienter blev randomiseret i 3 lige store grupper. Tilbagefald ledte ikke til eksklusion fra behandling, og om nødvendigt blev afrusning foranstaltet. Jævnfør tabel 2 fandt man, at disulfiram efter 12 ugers kontinuerlig farmakologisk behandling var signifikant bedre end både naltrexon og acamprosat. I perioden uger fandt man som eneste signifikante forskel, at disulfiram var de andre overlegen i antal abstinente dage pr uge [10]. Diehl A et al [12] sammenlignede retrospektivt langtidseffekten af disulfiram og acamprosat i henhold til den gængse kliniske praksis i Tyskland. Sideløbende med den farmakologiske behandling var der et ambulant behandlingsprogram gennem 12 måneder samt ambulante kontakter (disulfiram hver 2.arbejdsdag; acamprosat 1 gang ugl). Indtaget af disulfiram var altid superviseret i modsætning til acamprosat, hvilket naturligvis har kunnet påvirke compliance til disulfirams fordel. Patienterne i disulfiramgruppen havde generelt et sværere alkohol misbrug og flere tidligere afvænningsforsøg. Jævnfør tabel 2 fandt man trods omtalte forskelle, at disulfiram var signifikant bedre både hvad angår dage til første tilbagefald samt akkumuleret varighed af afholdenhed [12]. Petrov I et al s metaanalyse [6] undersøgte effekten af naltrexon, acamprosat og disulfiram samt kombinationer af disse stoffer. Den farmakologiske behandling blev suppleret med psykosocial behandling samt påbegyndt efter en periode med alkoholafgiftning. Hvad angår disulfiramstudierne blev der ikke post hoc udført statistisk analyse mod en kontrolgruppe grundet studiernes forskellige metoder og interventioner. Jævnfør tabel 4 fandt man, at acamprosat og naltrexon var henholdsvis 52% og 27% mere effektiv end placebo hvad angår kontinuerlig afholdenhed samt henholdsvis 14% og marginalt mere effektiv end placebo hvad angår antal afholdenhedsdage. Omkring disulfiram henviste man til et stort og meget citeret RCT fra 1986 af Fuller et al, som ikke fandt signifikant forskel mellem disulfiram, placebo og kontrol hvad angår kontinuerlig afholdenhed (tabel 2). Det skal dog bemærkes, at disulfiramindtagelsen i studiet ikke var 9

10 superviseret. Desuden bekræftede flere små inkluderede RCT er formodningen om, at disulfiram havde bedst effekt, såfremt indtagelsen blev superviseret. Man konkluderede i metaanalysen, at der var langt større videnskabelig evidens for både acamprosat og naltrexon end for disulfiram i behandlingen af alkoholafhængighed, hvorfor disse burde have større plads i alkoholmisbrugsbehandlingen i Danmark. Dog anerkendte man, superviseret disulfirams fortsatte plads i alkoholmisbrugsbehandlingen i Danmark [6]. Krampe H et al s follow up studie [11] inkluderede 180 personer, som indgik i et 2 årigt struktureret biopsyko-socialt alkoholterapiprogram kaldet OLITA efterfulgt af optil 7 års follow up. Alt indtag blev superviseret. De patienter for hvem disulfiram var kontraindicieret, for eksempel ved lever insufficiens, fik placebo-disulfiram. Brugen af samt informationen om disulfiram var et centralt terapeutisk element i OLITA. Jævnfør tabel 3 fandt man, at den kumulerede 9 års afholdenhed var 52 %; 108 patienter forblev afholdende, hvorimod 72 patienter fik tilbagefald. Man fandt i studiet en signifikant tendens til, at sandsynligheden for afholdenhed øgedes med varigheden af disulfiramindtag. Kun 26 % havde slet ikke indtaget alkohol i løbet af studieperioden [11]. 10

11 DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING Resultaterne fra de inkluderede studier viser, at disulfiram fortsat har sin berettigelse i behandlingen af alkoholikere i Danmark. Det er et billigt stof, som har vist sig at være et relevant præparatvalg, så længe at indtaget superviseres og suppleres med relevant samtaleterapi. Studier med disulfiram har adskillige udfordringer. Dobbeltblinding er kompliceret, når man vil vurdere disulfirams effekt. Selvom dobbeltblinding øger kvaliteten af et studie, er der etiske overvejelser i at behandle patienter med et ikke risikofrit stof. Man udnytter skræmmeeffekten ved disulfiram- ethanolreaktionen. Det er frygten for denne reaktion, som ser ud til at være stoffets egentlige virknings mekanisme. Derfor kan dobbeltblindede, placebo-kontrollerede forsøg med disulfiram, umiddelbart virke meningsløse [9]. Blindingen kan til enhver tid brydes ved alkoholindtagelse. Således vurderer Jørgensen et al [9], at blindingen er tilstrækkelig, hvis blot undersøgeren er blindet. Dog er det så også i tolkningen af resultaterne væsentligt at være klar over, at undersøgerens forventning til stoffet kan præge patienten i en given retning. I Jørgensen et al s review [9] er undersøgeren kun blindet i 4 af 11 studier; de resterende 7 er åbne studier uden blinding overhovedet. En central del af vores forskningsspørgsmål består i at belyse disulfirams fortsatte plads som en del af behandlingen af kroniske alkoholikere i Danmark. Ved gennemgang af materialet bekræfter flere studier, at der er evidens for superviseret disulfiramindtag [9,10,11,12]. Petrov et al [6] konkluderer dog, at evidensen for effekten af acamprosat og naltrexon er langt større end evidensen for effekten af disulfiram. Det kan diskuteres, hvorvidt man som Petrov et al [6] kan drage en sådan konklusion, blot fordi et pålideligt studiedesign omkring disulfiram er særdeles svært at opstille. Petrov et al [6] ligger stor vægt på Fuller et al s RCT fra 1986 inkluderende 605 patienter. Fuller et al finder ikke signifikant effekt af disulfiram (tabel 2), men netop i dette studie er disulfiramindtaget ikke superviseret. Der er i studiet meget lav compliance, da kun cirka 20 % tog medicinen [13]. Studiet har på trods af ovenstående haft særdeles stor pondus i anseelsen af præparatet op gennem 90 erne. Disulfiram er således igennem mange år blevet betragtet som værende obsolet i flere kredse. Petrov et al [6] vægter endvidere ikke De Souza studierne særlig højt; disse viser signifikant bedre effekt af disulfiram versus naltrexon/acamprosat (tabel 2). Jørgensen et al [9] vægter derimod De Souza, da 4 af de 6 studier, der viser signifikant effekt af disulfiram i reviewet, netop er lavet af De Souzas forskningsgruppe. Ved vurderingen af Jørgensen et al s review [9], bør man notere sig dette sammenfald. Jørgensen et al s systematiske review [9] er det første af sin art, som undersøger evidensen for disulfirams effekt og plads i alkoholbehandlingen ud fra Cochranes strikse kvalitetskrav. På baggrund af dette vægter vi fortsat reviewets resultater højt i forskningsopgavens konklusioner. Vi har ved gennemlæsning af litteraturen erfaret, at den gængse praksis i Tyskland omkring alkoholafvænning er anderledes end i Danmark. I Tyskland bruges disulfiram typisk først, når anden behandling er forsøgt [12]. Diehl et al [12] viser signifikant bedre effekt af disulfiram trods en tungere patientgruppe. På den anden side kan resultaterne i dette studie være behæftet med bias, der taler til disulfirams fordel. Medicin indtagelsen hos patienter i disulfirambehandling bliver nemlig superviseret modsat hos patienter i acamprosat behandling. Man kan overveje, om resultatet af dette studie bliver påvirket af denne tættere monitorering. Det er således i dette studie de gængse behandlingsregimer i Tyskland, der bliver sammenlignet. 11

12 Det er en velkendt faktor, at motivation er væsentlig for udfaldet af enhvér alkoholbehandling uanset behandlingsstrategi. Motivationen kan påvirkes i en positiv retning af tæt monitorering og derved hyppigere kontakter. Ligeså vel er en alliance med gensidig respekt patient og behandler imellem afgørende. Dette er især vigtigt i studier omkring alkoholproblematikker, hvor dataindsamling i stor grad bygger på selvrapportering. En generel opfattelse har i mange år nok været, at parametre som alder, varighed af alkoholmisbrug og social stabilitet er prædiktorer for succesraten i behandlingen. Ifølge Jørgensen et al [9] er der ikke fuldt belæg for denne antagelse. Der er stadig brug for mere forskning med henblik på at klarlægge, hvilke patientgrupper der profiterer bedst af disulfirambehandling. Flertallet af de inkluderede studier er generelt af kortere varighed (8-52 uger). I vores søgning har vi således kun kunne fremskaffe ét studie omkring langtidseffekten; nemlig OLITA studiet med op til 7 års follow up [11]. Dette studie tyder på, at jo længere disulfiramindtag, des længere afholdenhed efter ophørt behandling. Studiet illustrerer også vigtigheden af vedvarende opmuntring, engagement og opfølgning i arbejdet med kroniske alkoholikere. Det er vores indtryk, at det er et generelt problem i studier omhandlende disulfiram, at de er af kortere varighed. Det er i den videre forskning omkring stoffet nødvendigt med flere RCT er. Disse skal have fokus på de psykologiske effekter såvel som langtids follow up af superviseret disulfiram. Vi vurderer vores resultater som repræsentative for praksis populationen. Hovedparten af studierne foregår i vestlige lande og bygger for en stor del på ambulante forløb. Vi har initialt frasorteret studier med sidemisbrug og svære komorbide psykiatriske lidelser. Med fokus på praksispopulationen i Danmark er disulfiram fortsat berettiget som 1.valg, når man tager pris og de i dette forskningsprojekt inkluderede resultater i betragtning. Når der opstartes disulfirambehandling i praksis, er det vigtigt, at man udarbejder en realistisk strategi for den farmakologiske behandling såvel som samtaleterapien. Det bør således være en fagperson, der superviserer og administrerer indtaget. Det er ikke hensigtsmæssigt, at administreringen foretages af eksempelvis ægtefælle, da det kan forskyde magtbalancen i et ægteskab. Vi er i vores gruppe bevidste om, at vi ud fra rammerne, hvorunder forskningsopgaven er lavet, har valgt helt at afstå fra søgninger på ordene acamprosat og naltrexon. Dette betyder, at der angiveligt er store studier om disse præparater, som vi ikke har medinddraget i vores konklusioner. 12

13 KONKLUSION Baseret på gennemgang af vores artikler finder vi overordnet, at populationerne er repræsentative for almen praksis. Vi konkluderer, at disulfiram forsat har en plads som 1. valg i behandlingen af alkoholafvænning forudsat, at det tages superviseret og ledsages af samtaleterapi. Noget tyder på, at jo længere disulfiramindtag, des længere afholdenhed efterfølgende. Vi finder også at acamprosat og naltrexon har sin berettigelse, men på baggrund af pris og vores resultater dog ikke som 1. valg. Yderligere forskning vedrørende den langvarige effekt af disulfiram er nødvendigt. Faktabox: Usuperviseret disulfiram er uden effekt. Superviseret disulfiram er signifikant bedre end usuperviseret. Disulfiram bør suppleres med løbende samtaleterapi Disulfiram har fortsat en plads i alkoholbehandlingen En stor tak til vores vejleder Jette Kolding Kristensen 13

14 REFERENCELISTE: 1. Spørg til alkoholvaner diagnostik og behandling af alkoholproblemer, DSAM, Clinical Medicine Fifth Edition, side 250, Kumar & Clark Metaanalyse af farmakologisk alkoholmisbrugsbehandling med acamprosat, naltrexon og disulfiram Ugeskrift for læger, November 2011; 173(48): , Petrov I et al The Efficacy of Disulfiram for the Treatment of Alcohol Use Disorder Alcohol Clin Exp Res, Oktober 2011; Vol.35, No 10: Jørgensen C.H. et al 10. A Randomized, Multicentre, Open-Label, Comparative Trial Of Disulfiram, Naltrexone And Acamprosate In The Treatment Of Alcohol Dependence Alcohol & Alcoholism, Oktober 2008; Vol.43, No 1: Laaksonen E et al 11. Follow-up of 180 Alcoholic Patients for up to 7 Years After Outpatient Treatment: Impact of Alcohol Deterrents on Outcome Alcohol Clin Exp Res, January 2006; Vol.30, No 1: Krampe H et al 12. Why is Disulfiram Superior to Acamprosate in the Routine Clinical Setting? A Retrospektive Long- Term Study in 353 Alcohol-Dependent Patients Alcohol & Alcoholism, Marts 2010; Vol.45, No 3: Diehl A et al 13. Supervised Disulfiram in the Treatment of Alcohol Use Disorder: A Commentary Alcohol Clin Exp Res, Oktober 2011; Vol.35, No 10: Krampe H et al 14

Er der effekt af antabus?

Er der effekt af antabus? Er der effekt af antabus? Foråret 2012 Lise Qvesehl og Kasper Fasdal Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1 Baggrund Mange danskere har et stort alkoholforbrug. Det er skadeligt ikke kun for den enkelte,

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Medicintilskudsnævnet Den 4. november 205 Sagsnr: 20505674 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Baggrund Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Alkoholfagligt Forum Alkohol og Samfund Centerlederforeningen Danske Patienter Dansk Psykolog Forening Dansk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed. National klinisk retningslinje for udredning og af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse (NKR nr. 32) Fokuserede spørgsmål, endelig version Indhold Opsporing 2 Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1).

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis?

Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis? Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis? Af Jonas Marschner, Anne Søndergaard, Marie Nygård Fogh og Ditte Skovgaard March Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1 Indledning

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Ældre og alkohol - måltettet indsats Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Har du patienter med alkoholproblemer?

Har du patienter med alkoholproblemer? Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet Alkoholområdet Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet WHO: Global status report on alcohol 2011 DK Alkohol: Overskridelse af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE 2016 National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Evidens og MTV. Hvad er den bedste evidens?

Evidens og MTV. Hvad er den bedste evidens? Evidens og MTV Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere