Er der effekt af antabus?
|
|
- Magdalene Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er der effekt af antabus? Foråret 2012 Lise Qvesehl og Kasper Fasdal Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1
2 Baggrund Mange danskere har et stort alkoholforbrug. Det er skadeligt ikke kun for den enkelte, deres familie og venner men for samfundet som helhed. Vi som praktiserende læger spiller en essentiel rolle i opsporing, diagnostik og behandling af patienter med alkoholproblemer. Et af de behandlingstiltag vi har mulighed for at anvende er antabus. Der findes talrige estimater og vurderinger af omfanget af alkoholproblemer både i Danmark som på verdensplan. Statens institut for folkesundhed konkluderer i 2008 at der i Danmark er ca personer med alkoholoverforbrug, personer med skadeligt forbrug af alkohol og med egentlig alkoholafhængighed (1). Selvom der også ved disse tal er usikkerheder, så vidner tallene om et betydeligt problem. Af ovenstående fremgår det således også, at man traditionelt skelner imellem 3 former for alkoholdiagnoser (2). Storforbrug: Et forbrug der ligger over de anbefalede genstandsgrænser på 14 og 21 for henholdsvis kvinder og mænd. Skadeligt forbrug (eng. Harmful drinking): Ifølge ICD-10 kriterier personer med alkoholoverforbrug der allerede har taget skade fysisk og/eller psykisk. Skaden skal være påviselig og varigheden mindst 1 måned eller gentagne gange indenfor 1 år. Personen er ikke alkoholafhængig. Alkoholafhængighed: En klinisk diagnose baseret på ICD-10 (F10.2), hvor man indenfor det sidste år har haft tre eller flere af følgende reaktioner: - Et tvangsmæssigt ønske om at drikke (craving) - At man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt (kontroltab) - Fysiske abstinenser - Toleransudvikling - Fortsat brug trods erkendt skadevirkning - Alkohol prioriteres og højt tidsforbrug på at skaffe alkohol I en almindelig lægepraksis med 1300 patienter vil der være ca. 225 patienter med storforbrug, 150 med et skadeligt forbrug og 40 personer med alkoholafhængighed (2). I år 2010 ændrede sundhedsstyrelsen sine anbefalinger, hvad angår et såkaldt lavrisikoforbrug til hhv. 7 og 14 genstande om ugen. Altså det forbrug man skal holde sig under, hvis man vil sikre sig at ens forbrug kun giver en ganske lille risiko for helbredsskader. Rent statistisk er der flere mænd end kvinder, der drikker for meget. Flere blandt arbejdsløse, enlige, personer uden børn og blandt rygere (1). Antabus (disulfiram) er et lægemiddel mod alkoholmisbrug. Ordet antabus er dannet af de latinske ord anti (mod) og abusus (misbrug). 2
3 Antabus blev fremstillet allerede i 1881, men alkohol-antabus-reaktionen blev først opdaget 1945 ved selvforsøg af to danske forskere, Jens Hald og Erik Jacobsen, da de søgte et stof til behandling af fnat og indvoldsorm, lidelser der var meget udbredte under krigen. De fandt dog senere ud af, ved at afprøve stoffet på dem selv, at stoffet voldte meget ubehag i forbindelse med indtagelse af alkohol og et præparat mod alkoholmisbrug var fundet (3). Disulfiram er en enzymhæmmer (hæmmer acetaldehyddehydrogenasen), der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis man indtager alkohol under disulfirambehandling fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning, - med symptomer i form af varmefølelse, ansigtsrødme, hjertebanken, dyspnøe, kvalme, tørst og angst. Det vil sige en fysiologisk reaktion. Reaktionen kan dæmpes med antihistaminer (4). Således er en del af stoffets effekt også psykologisk det vil sige angsten for denne forgiftningsreaktion. Der er store individuelle forskelle i toleransen. Nogle kan drikke alkohol på trods af disulfiram, men de fleste oplever ved almindelig dosering, at selv små mængder alkohol udløser en ubehagelig reaktion. Indikationen for anvendelse er iflg. medicin.dk: alkoholisme hos patienter med ønske om foreløbig eller varig afholdenhed. Doseres x 2 ugentligt (600 eller 800 mg pr. gang) fraset ved behandlingens start, hvor der gives 800 mg dagligt i 3 dage. Kan dog også indtages dagligt som tbl.200 mg. Administrationsformen er brusetabletter. Effekten er først maksimal efter 3 døgns behandling. Hos patienter i adækvat behandling med disulfiram medfører indtagelse af alkohol typisk disulfiram-alkoholreaktionen i løbet af 5-10 min. Ved seponering af disulfiram kan der ses fortsat effekt helt op til 14 dage efter endt behandling. Der er ikke de store bivirkninger beskrevet i forbindelsen med indtaget, men de hyppigst beskrevne er træthed, kvalme, mavesmerter, opkastning, sløvhed (5). I 1997 blev der i DK solgt definerede daglige doser disulfiram. Forbruget er let faldende de seneste år således viser de nyeste tal fra sidste år definerede daglige doser. Dog er disulfiram fortsat det dominerende præparat i den farmakologiske behandling af alkoholafhængighed ud fra tal fra lægemiddelstyrelsen (6). Disulfiram er et billigt præparat defineret daglig dosis i pris 2,7 kr. (til sammenligning 17.2 kr. for campral og 27 kr. for naltrexon). Nedenstående viser forbruget af disulfiramforbruget de seneste 15 år: 3
4 Da alkoholoverforbrug stadig er et stort problem, er det interessant at forbruget af disulfiram falder. Det kan være et udtryk for at færre patienter ønsker behandlingen, eller at vi som læger mangler tillid til effekten af behandlingen. Vores egen erfaring er da også, at der er store forskelle på anvendelsen af stoffet og tilliden til dets effekt både i primær- og sekundærsektor. Desuden er der også kommet andre præparater, som kan anvendes i behandlingen af alkoholisme. Derfor fandt vi det spændende at undersøge om der er effekt af antabus og på hvilke parametre. Formål Vi ønsker derfor, at undersøge om der er evidens for at anvende antabus overfor patienter, der ønsker behandling for alkoholisme. Vi vil primært se på effektmålene: - total afholdenhed (kontinuerlig afholdenhed) dvs. intet indtag af alkohol overhovedet i en sammenhængende periode. - antal afholdenhedsdage (alkoholfrie dage, ikke nødvendigvis sammenhængende) vs. komplementært antal drikkedage. Alkoholisme er i vores studie defineret som både omfattende alkoholoverforbrug og egentlig alkoholafhængighed. Vi ønsker, som udgangspunkt således at se på en bred gruppe af patienter. Men vil dog fravælge patienter med svær comorbiditet og blandingsmisbrug. Vi vil i den følgende del af opgaven benævne antabus med sit generiske navn disulfiram. Materiale og metode Vi har foretaget et litteraturstudie, hvor vi benyttede databaserne Pubmed og Embase. Søgningen blev foretaget februar Pubmed Vi anvendte følgende søgeord: disulfiram med følgende limits : - voksne år, - RCT studier, - humans. Ved denne søgning fik vi 64 artikler. Vi gennemgik dem ud fra abstracts. Herefter blev følgende fravalgt: -17 artikler som så på disulfiram i forhold til stofmisbrug. - 6 artikler som så på andre aspekter af disulfirambehandling (f.eks. compliance). 4
5 - 8 artikler med fokus på svære psykiatriske lidelser og disulfirambehandling - 3 artikler hvor disulfiram ikke var hovedpræparatet eller at dette var sat i kombinationsbehandling med andre præparater artikler hvor man så på biokemiske effektmål. - 3 artikler med anden indikation for brug af disulfiram (til f.eks. håndeksem, dermatit, søvn). - 4 artikler hvor disulfiram blev givet ad anden administration end peroral behandling. - 1 artikel som så på metodeovervejelser i forhold til disulfiram. - 1 artikel som så på bivirkninger til disulfiram. Dette gav således resterende 9 artikler, som vi vurderede faldt ind under vores formål med opgaven. Embase Vi søgte på nedenstående ord i databasen. disulfiram and controlled study and alcohol and alcoholism Denne søgning medførte 80 artikler der blev gennemgået ud fra samme kriterier/fravalg som pubmedartiklerne. Således bidrog denne søgning med yderligere 1 artikel til vores opgave. Således inkluderede vi i alt 10 artikler, som vi fandt relevante for at belyse vores problemstilling (7-16). Resultater Disulfiram Treatment of alcoholism: Fuller et al Det studie med den største kohorte på 605 mandlige veteraner under 60 år. Disse randomiseres til 3 grupper, 1: Disulfiram i normal dosis, 2: Disulfiram i ikke klinisk betydende dosis og 3: Placebo. Patienter og behandlere ved om de får disulfiram eller ej, men ikke i hvilken dosis, dermed er en vis form for doubleblinding bevaret. Alle 3 grupper modtog desuden alkoholrådgivning og mulighed for terapi. Følges i 1 år. 577 personer gennemførte studiet, men kun 20 % af disse vurderes til fuldt kompliante. Riboflavin bruges som urinmarkør for om patienten har indtaget den angivne behandling. Behandlingen er usuperviseret. Evalueringen baseres dels på blod- og urinanalyser og interview af patienter og pårørende. Effektmålene er total afholdenhed, tid fra behandlingsstart til første drikkeepisode, total antal dage med alkohol indtag, beskæftigelsesstatus og social stabilitet. 5
6 Der påvises ingen signifikant forskel imellem de 3 grupper på 4 ud af de 5 effektmål. Det totale antal drikkedage er signifikant lavere i den gruppe med normal dosis antabus end de 2 øvrige grupper. Dvs. at de patienter der drikker på behandlingen, drikker i færre dage. Samtidig er denne gruppe demografisk ældre, etnisk hvide, længere alkoholmisbrug og samme adresse over længere tid. Der påvises desuden en statistisk signifikant sammenhæng imellem at gennemføre sin behandling uanset hvilken gruppe man er randomiseret til og forblive afholden, men altså ikke mere tydelig i disulfiramgruppen. Disulfiram for the Treatment of Alcoholism: Fuller and Roth 1979 Samme studiedesign som Fuller et al ovenfor, blot med 128 mandlige deltagere, der følges i 1 år og evalueres med samme effektmål. Alle deltagere ved hvilken gruppe de er i, men behandlerteamet er blindet. Man tillader initielt at patienter kan skifte gruppe hvis de drikker heftigt, men senere i studiet går man væk fra dette. Angiver dog at man i de statiske analyser tager højde for patienter, der har været i flere behandlingsregimer. Behandlingen er usuperviseret. Man finder overordnet ingen statistisk signifikant forskel imellem grupperne. Der ses en procentmæssig forskel på total afholdenhed imellem grupperne på 21 %, 25 % og 12 % for hhv. normal dosis disulfiram, klinisk ubetydelig dosis og placebo. Forfatterne antager, at det er på grund af studiets lille størrelse, at denne forskel mellem grupperne ikke er statistisk signifikant. Der er ingen forskelle på resultaterne i disulfiramgrupperne indikerende, at det er frygten for en antabus-alkoholreaktionen frem for selve dosis, der er afgørende. Man finder også her en sammenhæng mellem blot at gennemføre behandlingen og forblive afholden uafhængigt af behandlingsregimet. A randomized, multicentre, open-label, comparative trial of disulfiram, naltrexone and acamprosate in the treatment of alcohol dependence: Laaksonen et al 2008 Et finsk studie, der som angivet sammenligner 3 behandlingsregimer. 243 personer både mænd og kvinder i alderen år deltager, randomiseres til en af de 3 grupper med opfordring til superviseret (ved pårørende, arbejdsgiver etc.) behandling igennem 1 år, følges desuden op i gennemsnit 67 uger senere, samlet en studietid på 2,5 år. Forfatterne deler studiet op i 2 dele. De første 3 mdr. foregår der et fast medicinindtag med anbefalede doser af de enkelte præparater (dvs. disulfiram, naltrexon og acamprosat). I de næste 3-12 mdr. er det kun i de perioder hvor patienten føler en trang (craving) at en aftalt dosis skal tages. De efterfølgende 1½ år har patienten mulighed for at fortsætte behandlingen mod at betale medicinen selv. Udover medicinsk behandling fik alle patienter skriftligt materiale vedr. kognitive råd om at håndtere alkoholafhængighed, trang mm. 6
7 Effektmålene var dage til heavy drinking defineret som over 5 genstande i døgnet, dage til første genstand efter start af behandling, - antal afholdenhedsdage i perioden og et gennemsnitligt ugentligt alkoholindtag. Resultater: 0-3 mdr.: Disulfiram statistisk signifikant bedre på alle parametre mdr.: Disulfiramgruppen har statistisk signifikant færre dage med alkoholindtag, øvrige parametre ingen statistisk signifikant forskel imellem grupperne. Follow-up: Alle grupper indtog mindre alkohol end ved baseline, der fandtes således ingen statistisk signifikante forskelle. Comparison of disulfiram and placebo in treatment of alcohol dependence of adolescents: Niederhofer and Staffen 2003 Et lille østrigsk studie hvor der udvælges 26 deltagere år gamle af begge køn med kronisk eller episodisk alkoholafhængighed. Her vælger man at holde studiet blindet, dvs. patienter og behandler ved ikke om det er placebo eller disulfiram der gives. Studiet løber over 3 mdr.! Resultaterne viser statistisk signifikant forskel for disulfiram både hvad angår total afholdenhed og antal afholdenhedsdage. Men resultatet skal ses i lyset af, at det er en meget lille gruppe man analyserer på og over kort tid. F.eks. er det antal patienter man ser på ved effektmålet total afholdenhed kun på hhv. 7 og 2 i disulfiram - og placebogruppen. Comparing Treatments of alcoholism on Craving and Biochemical Measures of alcohol Consumptions: Nava et al Et italiensk studie omfattende 86 patienter, der randomiseres til enten antabus, naltrexon eller gammahydroxybutarat(gbh). Superviseres af familie eller venner, følges i 12 mdr. med interview vedr. total afholdenhed, -tilbagefald og - antal genstande samt biokemiske parametre. Man fandt ingen statistisk signifikant forskel imellem grupperne på tilbagefaldsraten, total afholdenhed eller ophør af behandling. Men man finder en signifikant reduktion af alkoholindtag, craving og biokemiske markører i alle grupper i forhold til baseline. Disulfiram in severe alcoholism an open controlled study: Ulrichsen et al I dette studie blev screenet 497 patienter, som blev indlagt til afrusning/abstinensbehandling på Psykiatrisk Center, Gentofte. Man fandt 242 egnede patienter, dog var der en del frafald, bl.a. nogle der ikke ønskede at deltage. Således indgik der efter gennemgang mm. kun 39 patienter i studiet. Inklusionskriterierne var personer mellem år, som opfyldte kriterierne for alkoholafhængighed samt at de boede i hospitalets optageområde. 7
8 De blev randomiseret til enten disulfiram (800 mg x 2 ugentligt) eller kontrolgruppen (der ikke fik medicin). Studiet forløb over 6 mdr. Åbent design, dvs. alle involverede kendte til personens behandling. Begge grupper skulle møde til ambulante besøg 2 gange ugentligt samt 16 gruppesessioner med kognitiv terapi. Behandlingen var superviseret. Ved hvert ambulant besøg blev der anvendt alkometer som kontrol for indtag. Effektmål: - total afholdenhed under hele behandlingsperioden - tid til indtag af første genstand - antal afholdenhedsdage - Gennemførelse af gruppeterapien Resultatmæssigt var der 4 patienter i kontrolgruppen mod 5 i disulfiramgruppen, som ikke indtog alkohol i de 6 måneder studiet forløb over. Det vil sige ingen statistisk signifikant forskel i total afholdenhed. Der sås en trend i forhold til øget gennemsnitstid til første drink i disulfiramgruppen (96 dage i disulfiramgruppen vs.76 dage i kontrolgruppen). Antal afholdenhedsdage var 100 i begge grupper. Ingen statistisk signifikant forskel i deltagelse i gruppeterapi. Konklusion på studiet: superviseret antabusbehandling med kognitiv terapi over 6 mdr. gav ingen signifikant forskel i total afholdenhed, antal afholdenhedsdage - eller i antal dage til første genstand blev indtaget hos svært afhængige alkoholikere. Disulfiram treatment of alcoholism: Chick et al Formålet med studiet var at undersøge effekten af superviseret disulfirambehandling, som et supplement til den ambulante behandling af alkoholikere. I dette studie inkluderede man personer, som havde været gennem tidligere mislykket forsøg på alkoholafvænning. Tanken med dette var, at patientens erindring om tidligere fejlslået behandling ville kunne øge motivationen for dette forsøg. Grupperne blev randomiseret til 200 mg disulfiram eller Vitamin C 100 mg. Forløb over 6 mdr. Både mænd og kvinder, der indgik i alt 126 patienter. Der blev udvalgt en kontaktperson, for hver deltager, dette var ofte en ægtefælle eller kollega, denne skulle registrere indtag af medicin, og rapportere dette tilbage til statistikeren. Således superviseret behandling. Der blev givet løbende rådgivning i de forskellige deltagende centre. Vitamin C gruppen er med for at kontrollere for effekten af at modtage superviseret rådgivning mm. 8
9 Randomiseringskoden brydes efter allokationen. Således får patienten at vide hvilken behandling han modtager. Således et delvist blindet forsøg. Effektmålene var total alkoholforbrug og antal afholdenhedsdage. Man fandt en reduktion i gennemsnitligt alkoholindtag i begge grupper, denne var statistisk signifikant i disulfiramgruppen. Ingen signifikante forskelle når man så på antal dage siden sidste drink. Der var flere antal afholdenhedsdage i disulfiramgruppen men ikke statisk signifikant forskel. Man bemærkede en aftagende forskel imellem grupperne de sidste måneder af studiet, indikerende at effekten af disulfiram var størst de første måneder. A one-year pragmatical trial of naltrexone vs disulfiram in the treatment of alcohol dependence:de Sousa et al Der indgik i dette studie 100 patienter, som opfyldte kriterierne for alkoholafhængighed. Det var mænd år. Studiet forløber over 1 år. Randomiseret undersøgelse, men åbent design. Således vidste både patient, pårørende og forsker hvilken behandling den pågældende patient fik. Grupperne fik enten disulfiram 250 mg dgl. eller naltrexon 50 mg x 1 dgl. (naltrexon er en opioidantagonist, som menes at kunne reducere trangen til alkohol) Der var ugentlige opfølgninger hvor en støtteperson (typisk familiemedlem) deltager og udspørges om compliance. Støttepersonen overværer også indtaget dagligt dvs. superviseret behandling. Gruppeterapi tilbydes begge behandlingsgrupper. Effektmål: - antal afholdenhedsdage, antal dage indtil første tilbagefald (defineret som indtag af mere end 5 genstande pr. døgn), antal genstande pr. uge, craving, blodprøver. Der sås en statistisk signifikant forskel i antal dage til tilbagefald skete efter 119 dage i disulfiramgruppen vs. 63 dage i naltrexongruppen), samt statistisk signifikant flere antal afholdenhedsdage i disulfiramgruppen. Desuden større fald i GGT i disulfiramgruppen. Mindre craving så man dog i naltrexongruppen. An open randomized study comparing disulfiram and acamprosate in the treatment of alcoholdependence.: De Sousa et al Dette er som ovenfor ligeledes et indisk studie, hvor der indgik mænd år. Der deltog ialt 100 patienter som opfyldte kriterierne for alkoholafhængighed. Der var valgt et åbent design. Der sker randomisering til 2 grupper, hvor der gives disulfiram 250 mg dgl. eller acamprosat 666 mg x 3 dgl.. Acamprosat (campral, et middel der er registreret til at reducere trangen til alkohol). Der måles på de samme effektmål som beskrevet ovenfor. 9
10 Der sås at disulfiramgruppen i gennemsnit havde tilbagefald efter 123 dage mod 71 dage i acamprosatgruppen, dette var en statistisk signifikant forskel. Desuden også signifikant forskel i antal afholdenhedsdage i disulfiramgruppen. Dog mindre drikketrang (craving) i acamprosatgruppen. An open randomized trial comparing disulfiram and topiramat in the treatment of alcoholdependence: De Sousa et al Således også et studie i Indien, hvori der indgik 100 patienter med opfyldte kriterier for alkoholafhængighed, det var mænd år. Der er valgt et åbent design, der blev foretaget randomisering. Studiets varighed var på 9 mdr. Blev randomiseret til 2 grupper, enten disulfiram 250 mg dgl. eller topiramat 50 mg x 3 dgl. Topiramat er et antiepileptikum (er forsøgt i behandlingen af alkoholisme bl.a. til at reducere drikketrangen). Effektmålene var som beskrevet ovenfor. Tilbagefald (>5 genstande på et døgn) skete efter gennemsnitligt 133 dage i disulfiramgruppen mod 79 dage i topiramatgruppen. Ved forsøgets afslutning var 90% af disulfiramgruppen fortsat uden tilbagefald mod 56% i topiramatgruppen. Dette var statistisk signifikante resultater. Flere afholdenhedsdage i disulfiramgruppen, dog ikke statistisk signifikant forskel. Der sås mindre craving i topiramatgruppen. Skematisk artikeloversigt Artikel Population Design Effektmål Resultater Ulrichsen et al. Danmark (2010) Laaksonen et al. Finland (2007) 39 deltagere. Begge køn årige. 6 mdr. varighed. alkoholafængighed. 243 deltagere. Begge køn år 1 år og follow up 1½ år senere. alkoholafhængighed. Disulfiram 800 mg x 2 pr uge Vs Ingen behandling. 3 grupper: Disulfiram, naltrexon og acamprosat. -total afholdenhed -antal dage til første genstand. - antal afholdenhedsdage -gennemførelse af gruppeterapien. -antal dage til indtag over 5 genstande. -antal dage til første genstand. -total afholdenhed -gennemsnitligt ugentligt alkoholindtag. Trend til øget antal dage til første genstand i disulfiramgruppen. - 3 mdr: Signifikant bedre resultater for disulfiram på alle mål mdr: Færre dage med alkoholindtag. -Follow up: Alle grupper indtog mindre alkohol, men ikke signifikante forskelle. 10
11 Alan De Sousa Indien (2007) 100 deltagere Mænd år 9 mdr. varighed. alkoholafhængighed. Disulfiram 250 mg x 1 dgl. Vs. Topiramat 50 mg x 3 dgl. -antal afholdenhedsdage -dage indtil første tilbagefald (def. > 5 genst. pr døgn) -antal genstande pr.uge Signifikant længere tid til tilbagefald i disulfiramgruppen. Alan De Sousa Indien (2005) Alan De Sousa Indien (2004) Nava et al. Italien (2006) Niederhofer et al. Østrig (2003) Chick UK (1992) Fuller et al. USA (1986) 100 deltagere Mænd år 8 mdr alkoholafhængighed. 100 deltagere Mænd år 1 år alkoholafhængighed 86 deltagere. Begge køn. Over 18 år 1 års varighed alkoholafhængighed. 26 deltagere. Begge køn år 3 mdr varighed alkoholafhængighed. Dobbelt blindet 126 deltagere. Begge køn år. 6 mdr varighed. 605 deltagere. Mænd <60 år. 1 års varighed alkoholafhængighed. Disulfiram 250 mg x 1 dgl. Vs. Acamprosat 666 mg x 3 dgl. Disulfiram 250 mg x 1 dgl. Vs. Naltrexon 50 mg x 1 dgl. Disulfiram 200 mg dgl. Vs. GBH 50 mg /kg Vs. Naltrexon 50 mg dgl. Disulfiram 200 mg dgl. Vs. Placebo (tbl.) Disulfiram 200 mg Vs Vitamin C 100 mg Disulfiram 250 mg dg. Vs Disulfiram 1 mg dgl. Vs placebo -antal afholdenhedsdage -dage indtil første tilbagefald (def. > 5 genst. pr døgn) -antal genstande pr.uge - antal afholdenhedsdage -dage indtil første tilbagefald ( def. > 5 genst. pr døgn.) -antal genstande pr uge. -total afholdenhed - heavy drinking (mere end 5 genst.) -total afholdenhed -antal alkoholfrie dage - total alkoholindtag. -antal afholdenhedsdage -total afholdenhed -dage til første genstand -total antal drikkedage -Beskæftigelses status -social stabilitet. Signifikant forskel i antal afholdenhedsdage samt dage til tilbagefald i disulfiramgruppen. Signifikant forskel i antal afholdenhedsdage, samt forskel på antal dage til tilbagefald i disulfiramgruppen. - ingen signifikante forskelle på grupperne. Signifikant forskel på begge effektmål i disulfiramgruppen. Signifikant reduktion i gennemsnitligt alkoholindtag i disulfiramgruppen Signifikant reduktion i antal drikkedage i 250 mg disulfiramgruppen. 11
12 Fuller et al. USA (1979) 128 deltagere Mænd <60 år 1 års varighed Disulfiram 250 mg dgl. Vs. Disulfiram 1 mg dgl. Vs placebo -total afholdenhed -dage til første genstand -total antal drikkedage -social stabilitet. Trend med at disulfirambehandling medfører øget chance for total afholdenhed. Diskussion I denne opgave har vi inddraget 10 artikler. Samlet omfattende 1553 forsøgspersoner, hovedsageligt mænd i alderen år. Geografisk spredt over europæiske, amerikanske og indiske studier. Studiernes varighed spænder mellem 3 mdr. 1 år. Nogle studier (7 ud af 10) viser en statistisk signifikant forskel ved disulfirambehandling på antal afholdenhedsdage - samt dage til tilbagefald. De øvrige studier fandt ingen signifikante forskelle ved disulfirambehandling sammenlignet med placebo, anden eller ingen behandling. Effektmålet total afholdenhed er undersøgt i (Niederhofer, Nava, Fuller, Fuller) hvor man kun i et studie (Niederhofer) har fundet signifikant forskel sammenlignet med placebo. Der findes overraskende få og små kontrollerede studier hvor disulfirams effekt er testet mod placebo eller en kontrolgruppe. Et af de største er Fuller 1986 hvor der ikke fandtes statistisk signifikante forskelle på total afholdenhed, men hvor man dog så en reduktion i antal drikkedage i gruppen der modtog 250 mg disulfiram. Der er dog flere forhold, man skal være opmærksom på når man tolker resultaterne. Der er overordnet set nogle designmæssige udfordringer. Designmæssigt vil dobbeltblinding øge kvaliteten af studierne, dog har man i de fleste studier valgt et åbent design, da man vurderer at dette både er etisk nødvendigt da der kan være bivirkninger forbundet med behandlingen, samt at patienterne med lethed ville kunne bryde blindingen ved at teste deres behandlingsstatus ved at indtage alkohol. Det åbne design er også nødvendigt for at kunne belyse det element af frygt, der er forbundet med - og er en stor del af formålet med disulfirambehandlingen. De fleste studier anvender selvrapportering, interviews mv., dette kan være behæftet med risiko for informationsbias. Man kan forestille sig at patienten (der ved han får disulfiram) vil underrapportere sit forbrug, adfærd mm. Dette vil kunne give en falsk for stor effekt af disulfiram, da vi ikke mener at placebogruppens deltagere på samme måde vil have en tendens til underrapportering. Man kunne også forestille sig, at der i det åbne design, vil kunne ske en øget fokus på disulfiramgruppens compliance, terapi m.v. Problemet øges i at flere studier påpeger at blot gennemførelse af et behandlingsregime uanset gruppe, statistisk signifikant reducerede alkoholindtaget. Dog så vi i det østrigske studie (Niederhofer et al.) et dobbeltblindet studie, at der var statistisk signifikant forskel mellem disulfiram og placebo. Det er dog et lille og kortvarigt studie. 12
13 En anden problemstilling er rekruttering af studiepersoner, hvilket man ser f.eks. i Ulrichsen et Al., hvor man finder 242 egnede patienter, men kun 39 deltager endeligt. Frafaldet skyldes bl.a. at en større gruppe kun ønsker deltagelse, såfremt de får disulfiram. Således repræsenterer den endelige gruppe måske en subgruppe, hvor disulfiram måske ikke vil have så stor en effekt. Dvs. måske fortyndes den mulige effekt af antabus. Flere af artiklerne er af samme forfattere (f.eks. Fuller et. Al og De Sousa) det betyder at studierne er meget ens med samme setup og patientgrupper. Herved risikerer man en for stor homogenicitet. Dette kan især være et problem i vores 3 ud 10 artikler, som er skrevet af De Sousa. Der er flest mænd med i studierne. Dette kan godt forsvares, da alkoholproblematikken er størst blandt mænd. Dog findes det umiddelbart rationelt at virker stoffet på mænd, vil det nok også have effekt på kvinder. En del studier har ret omfattende eksklusionskriterier, hvilket udelukker en del grupper bl.a. enlige, personer der bor for langt væk fra centrene, psykisk comorbiditet af varierende grader. Dette kan begrænse generaliserbarheden til det praktiske liv: F.eks. hvem skal supervisere indtaget hos enlige? Praktiserende læge, hjemmesygeplejerske eller arbejdsgiver? Og vil patienten indgå i en sådan alliance? Ligesom vi ikke kan udtale os vedrørende om en moderat til svær depressiv patient vil have samme effekt af disulfirambehandling. De indiske studier kan være svære at sammenligne med europæiske pga. etniske og kulturelle forskelle. Det beskrives, at de indiske familier har et stærkt familiært bånd, og dermed yder en større støtte hvilket kan øge compliance og chancen for at gennemføre behandlingen. Drikkemønstret er nok også anderledes i ikkeeuropæiske lande. Det eneste danske studie vi har med (Ulrichsen), kunne ikke påvise nogen statistisk signifikant forskel ved disulfirambehandling sammenlignet med ingen behandling i kontrolgruppen. Studiet er for os at se kvalitativt godt, om end er det en meget lille gruppe der undersøges (39 personer) hvilket svækker studiet. Generelt er de fleste af vores inkluderede studier i øvrigt med et lille deltagerantal. Dette svækker styrken af resultaterne. Vores formål med opgaven var at se på disulfiram og alkoholisme defineret bredt. De fleste af studierne vægter dog, at patienterne opfylder kriterierne for alkoholafhængighed (ICD-10). Vi vil dog mene at grænserne for alkoholdiagnoserne er så flydende, at man i praksis ville kunne anvende resultaterne bredt. Overordnet set er det svært at definere hvilke patienttyper, som har en særlig gavn af disulfiram. I studiet (Fuller et al 1986) benævnes specifikt at en gruppe med følgende karakteristika - ældre mænd, etnisk hvide, længerevarende alkoholmisbrug, samme adresse over længere tid har en statistisk signifikant større effekt af disulfiram set på effektmålet antal drikkedage. Et andet problem i disulfirambehandling er compliance at patienten simpelthen ikke indtager sin medicin. Behandlingen med disulfiram kan være enten superviseret eller usuperviseret. Hovedparten af vores studier undersøger superviseret behandling, og det er også her man ser de bedste resultater for disulfiram (De Sousas 3 studier samt Laaksonen). I de 3 studier hvor man har set på usuperviseret behandling, er det kun Fuller et Al.(1986) der kan påvise signifikant færre drikkedage ved disulfirambehandling. Dette taler 13
14 derfor klart for at behandlingen skal være superviseret, men ud fra vores studier kan man ikke konkludere om det skal være en fagperson, pårørende eller lignende der foretager supervisionen. Vi kan ud fra vores studier ikke præcist definere den optimale/rationelle varighed af disulfirambehandlingen, dog viser et studie signifikant forskel efter 3 mdr. (Niederhofer et al.) og et andet (Chick et al.) at effekten udtyndes efter ca. 4-5 måneders kontinuerlig behandling. Dosis som anvendes varierer fra 200 mg dagligt til 800 mg x 2 pr uge, der er ud fra studierne ikke belæg for at det ene skulle være bedre end det andet, samlet ugedosis er dog også stort set ens. I nogle af studierne ses at blot deltagelse i et studie nedsætter alkoholindtaget uanset om behandlingen er disulfiram eller placebo dette viser at alkoholbehanding har mange facetter blot at man går til gruppeterapi eller fastlagte kontroller kan medvirke til at ændre drikkemønstret. Fokus på problemet vil derfor i nogle tilfælde kunne ændre vaner - med eller uden brug af disulfiram. Dette er også vigtigt at tænke på i forhold til almen praksis. Der er overordnet set brug for mere forskning inden for området. For os at se, er der brug for større og nyere studier. Det er ikke muligt at lave dobbeltblindet design men forskerteamet bør være blindet. Der skal være klare definitioner af effektmål så der skelnes klart mellem indtag af alkohol eller ej. Desuden kunne det også være klinisk relevant at undersøge om man mere specifikt kan målrette behandlingen til særlige grupper f.eks. om det er personer der har et moderat eller et stort alkoholforbrug? Kontinuerligt eller periodevist misbrug? Ligeledes kunne det være optimalt med statistik for hver måned i studiet, således at man måske ville kunne udtale sig mere præcist omkring varighed af behandlingen. Konklusion Er der effekt af antabus? - Vores hovedspørgsmål kan ikke besvares entydigt. Vi har ud fra denne gennemgang fundet, at der i nogle studier er statistisk signifikant effekt ved superviseret antabusbehandling sammenlignet med placebo eller andre præparater på total afholdenhed samt antal afholdenhedsdage. Der er ikke evidens for at usuperviseret antabusbehandling f.eks. ved bare at udskrive en recept på antabus har nogen effekt. Behandlingen er undersøgt for minimum 3 måneders kontinuerlig behandling. Der er designmæssige udfordringer i studier af antabus, og der er behov for nyere, større samt almenpraksis relaterede undersøgelser således at man kan målrette samt tilrettelægge den rette behandling til de forskellige alkoholpatienttyper i almen praksis. Antabus er et billigt præparat som fortsat bør tænkes ind i behandling af alkoholisme i almen praksis. 14
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED Quick guide Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie.
Læs mereHAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE?
HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE? Foråret 2012 Af Katrine Errboe Bilenberg, Mette Stabel og Patrick Rosenberg Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1 FORMÅL
Læs mereMål- og Strategiproces
Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereMedicin i alkoholbehandlingen
Medicin i alkoholbehandlingen Vingsted 230518 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereStatus for alkoholbehandlingen i Danmark
Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereLektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Læs mereAd hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed
Medicintilskudsnævnet Den 4. november 205 Sagsnr: 20505674 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Baggrund Sundhedsstyrelsen
Læs mereALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom
ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom ALKOHOL ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK: SOCIALE FAKTORER Kilde: Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereUDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol
Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereÆldre og alkohol - måltettet indsats
Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset
Læs mereÆldre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen
Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)
ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering
Læs mereHVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER?
HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER? Anette Søgaard Nielsen, Cand Phil, PhD Projektdirektør, Psykiatrien i Region Syddanmark, Lektor, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereInformation om alkohol og helbred
Information om alkohol og helbred Sundhedsfremme og forebyggelse Marts 2016 LUS Lidt om alkohol og helbred Alkohol er et rusmiddel, som bør omgås med forsigtighed. Øl, vin, snaps, bitter, cider, drinks
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereDepressioner: Er de sekundære eller primære. Modeller og kliniske implikationer
Depressioner: Er de sekundære eller primære Modeller og kliniske implikationer En kontinuumforståelse af depression Kognitive symptomer (f. eks. håbløshed) Følelsesmæssige symptomer Diagnosegrænse Kropslige
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereklinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København S nkrsekretariat@sst.dk +4572227400 Sponsorer / Finansiering Sundhedsstyrelsen
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereHvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Læs mereNy kampagne skal få flere i alkoholbehandling
Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereForskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.
Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereAlkohol og depression
Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville
Læs mereOpsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.
National klinisk retningslinje for udredning og af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse (NKR nr. 32) Fokuserede spørgsmål, endelig version Indhold Opsporing 2 Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1).
Læs mereMiddelfart den 22. april Alkoholepidemiologi
Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereVELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE
VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereHvad udløser alkoholmisbrug og hvad betyder det for kognitionen?
Hvad udløser alkoholmisbrug og hvad betyder det for kognitionen? Lea Arregui Nordahl Christoffersen Marie Grønkjær Institut for folkesundhedsvidenskab Baggrund Baggrund Baggrund Tid Baggrund Formål Estimeret
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereHvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis?
Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis? Af Jonas Marschner, Anne Søndergaard, Marie Nygård Fogh og Ditte Skovgaard March Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1 Indledning
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereAlkoholisme. www.soberspace.dk 1
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk
Læs mereAlkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereAlkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling
Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002
Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereFORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge
Læs mereSammenhæng i den kommunale indsats over for ældre med alkoholoverforbrug
Sammenhæng i den kommunale indsats over for ældre med alkoholoverforbrug Anita Hjort Rasmussen Alkoholforebyggende medarbejder i Silkeborg De våde årgange født mellem 1940-1960 (især 50-59 erne) Fokus
Læs mereHar du patienter med alkoholproblemer?
Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereHøringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Alkoholfagligt Forum Alkohol og Samfund Centerlederforeningen Danske Patienter Dansk Psykolog Forening Dansk
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereNordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol
Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereVelkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling
Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereMetronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie
Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereEr alkohol et problem?
Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereHvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mere