Trinberetning for

Transkript

1 Trinberetning for Holbæk lille Skole Her beskrives de enkelte trins fokusområder for det forgangne skoleår. Derudover laves der en beskrivelse af trinnet, lejrskoler/studieture en konklusion og så kigges der fremad mod næste skoleår

2 Indhold Trinberetning fra Indskolingen Trinnet... 2 Fokusområder det kommende skoleår... 4 Lejrskoler... 5 Konklusion... 6 Trinberetning for 1. mellemtrin... 7 Fokusområderne:... 7 Trinnet:... 7 Lejrskoler:... 8 Konklusion: mellemtrin... 9 Fokusområder:... 9 Trinnet: Lejrskoler: Fokusområder Konklusion: Trinberetning for OB Fokusområder Beretning fra specialundervisningsområdet Børneskolen Overbygningen Dysleksi Tests Fokusområder for det kommende skoleår Konklusion Trinberetning for fritidsordningen 2014/ Fokusområder: Hele skolen: Fritidsordningen: Konklusion:... 25

3 Trinberetning fra Indskolingen 2014 Trinnet Vi startede endnu engang skoleåret med at byde velkommen til en ny 0. klasse fyldt med forventningsfulde børn og forældre. Som indskoling på hls har vi ikke kun til opgave at lære børnene at gå i skole, læse, skrive, regne osv.. Vi lægger også mange tanker og meget energi i at vænne forældrene til at være skoleforældre og ikke mindst introducere dem til lilleskoletanken om vores børn frem for mit barn. I år har bestyrelsen og FOen været medspillere i denne proces og deltaget på nogle af forældremøderne. I slutningen af november stoppede Susanne Jørgensen sit arbejdsliv og vi fik ansat Mette Svane som hendes afløser pr. 1. januar klasse skiftede dermed for anden gang klasselærer i deres indskolingstid, men skiftet gik rigtig fint med glade børn og forældre, der roste overgangsmåden. I år har vi haft 3 fælles temaer hvor de tre klasser har været på blandende hold. Temaerne har været: jul i andre lande, husdyr og kæledyr og teatertema. I alle tre temaer har vi set hvordan både små og store vokser med opgaven og lærer af hinanden. Juletemaet var en slags storyline, hvor der kom mærkelige breve fra det fælleseuropæiske juleministerium og afsluttede med en fælleseuropæiskjuletraditionskonference. I dyretemaet var børnene i små blandende grupper og lavede både fagbøger og skønlitteratur, afsluttende med en bogmesse. Derudover nåede vi også bondegårdsbesøg og det traditionsrige dyrskue. Teatertemaet om Ronja Røverdatter blev også en af de helt store oplevelser. I løbet af tre uger fik vi forvandlet skoleelever til røvere, rumpenisser og blomster. Vi øvede danse, sange, replikker og til børnenes store fornøjelse også røverråb, røverbøvs og røverprutter. Skolens udearealer passer perfekt til Ronjas verden, og 5 ud af 6 scener var udendørs. Forestillingen for forældre og søskende blev afsluttet med røverdans og røvergryde på en af de første rigtige gode og varme sommerdage. På vores AO-dage (andre opgaver) har vi holdt fast ved aktiviteterne mad og avis og har tilføjet en ny aktivitet: gøre noget for andre. På det hold har børnene lært sange og været på plejehjem og synge for dem. Samlet skrald, både på skolens område og på offentligt område. Pakket børnetøj som vores 10. klasse havde med til et børnehjem i Hviderusland, og lavet små urtepotter hvori der blev plantet små forårsblomster, som kom ud i alle klasser. Alle aktiviteter der skabte glæde for dem der modtog, men i høj grad også viste børnene glæden ved at gøre noget for andre. I 0.klasse har vi haft en drengegruppe hvori flere krævede/kræver en særlig tilgang og andre arbejdsformer. Derfor har 0. klasse bl.a. prøvet at indrette klasserummet anderledes end de fem gruppeborde vi normalt har arbejdet ved, og dermed skabe det inkluderende klasserum. Nu er klassens borde stillet op i forskellige zoner: stille zone, snakke to og to zone og gruppesnakzone. Børnene har fast plads på tæppet, hvor de starter dagen og hver time. De har også et fast madpakkebord. Men når de skal arbejde i bøger eller andet, sætter de sig efter eget ønske i den

4 zone, hvor de selv mener, de får lavet mest. Vi, lærere, hjælper selvfølgelig løbende børnene med at finde en god arbejdsmåde/godt arbejdssted. Denne type bordopstilling har sørget for at enkelte børn ikke føler sig ekskluderet, fordi de ikke magter fx at sidde ved gruppeborde. Skoleåret s fokuspunkter i indskolingen var forsat fra , den tidlige forebyggende indsats i dansk og matematik den nye skemastruktur FO ens omstrukturering af personalets resurser Forebyggende indsats Jane og Lars har forsat deres samarbejde omkring matematikken, og her i maj-juni har Jane fx haft individuelle, længere samtaler med alle børn i 1. klasse vedrørende matematik. Dansklærerne har i samarbejde med Susanne, vores specialundervisningslærer og koordinator, kontinuerligt holdt øje med, og testet børn, som vi har været i tvivl om skulle have ekstra danskhjælp i læsehuset. Hurtigt er der blevet sat ekstra ind, hvor vi har fundet det nødvendigt. Arbejdet har fx i 1. klasse båret tydeligt frugt, hvor børn er blevet mærkbart bedre til dansk, gladere (! ) og mere fagligt interesserede (uden glæde ingen læring). Den nye skemastruktur Der er altid både fordele og ulemper ved forskellige skemastrukturer. Fordelene er nævnt i sidste års trinberetning. Ulemperne, som trinnet pegede på tidligere, er 1) det er næsten umuligt at gennemføre to timers undervisning i 1. og 2. time. Reelt er der et frikvarter mellem de to timer, men det er ikke tidsdefineret, og der ingen gårdvagt. Spisningen er ikke til at gennemføre indenfor aftalt tid. Den begynder reelt kl. ca Det skal dog bemærkes at det var heller ikke tilfældet under den gamle skemaordning, hvor trinnet brugte 15 minutter af 2. modul (ud af tre moduler der hver især varede 75 minutter) til spisning. FO ens omstrukturering af personalets resurser Som noget nyt er der til hver klasse tilknyttet en klassepædagog, som i modsætning til klasselæreren, følger klassen både i indskolingen og på første mellemtrin: en kæmpestor fordel vi endnu ikke har høstet frugterne af. Det har både været nyt for lærerne med ekstra resurser i klassen, en lettelse i de fleste tilfælde, men også en udfordring både forberedelsesmæssigt og i klassen: hvad må pædagogen fx, og hvad må han/hun ikke? Hvad med pædagogernes forberedelsestid o.a.? Spil Undervejs i et skoleår dukker der heldigvis spændende ting op som ikke var planlagt. I indskolingen dette år var det niveaudelt arbejde med spil. I en stor del af året har hele indskolingen på tre niveaudelte hold spillet spil, der skulle udvikle elevernes kognitive niveau. De

5 tre holdt blev dannet ud fra CHIPS-testen, som skolen indførte i år. En test, der sammen med dagligdags observationer kan hjælpe personalet til valg af opgaver til den enkelte elev, til valg af arbejdspladser m.m. Spilletimen har været en metode til at udvikle elevernes kognitive niveau og er dermed endnu en måde at arbejde på. De fleste elever er blevet udfordret og strategitænkning, arbejdet med detaljer og evnen til at sige Tak for spillet uanset om man vandt eller tabte, har gjort spilletimen til en god oplevelse, som vi arbejder videre med til næste år både i den form den form den har nu, men også målrettet elever, der har det svært i skolesammenhænge. Fokusområder det kommende skoleår Projektundervisning (børneskolen/hele skolen) Mini-projektundervisning i 4. time Niveaudelt danskundervisning Projektundervisning (børneskolen/hele skolen) Som et nyt pædagogisk tiltag på skolen indføres der to projekter i løbet af skoleåret. Det første kortere projekt for børneskolen finder sted til efteråret og handler om natur. Det andet længere projekt for hele skolen finder sted lige efter jul og handler om mennesket. Disse omtales ikke yderligere her, da de beskrives andetsteds. Mini-projektundervisning i 4. time Også som et nyt pædagogisk tiltag på hele skolen indføres en miniprojekttime i 4. modul alle fem skoledage. Dette bånd af timer omtales ikke yderligere her, da de også beskrives andetsteds. Niveaudelt danskundervisning Indskolingslærerne lod sig i november 2013 inspirere af xxxxxx-skolen i København. En skole hvor man har niveaudelt dansk- og matematikundervisning på alle trin på skolen. Som et forsøg vil vi indføre niveaudelt danskundervisning i en del af dansktimerne i det kommende skoleår, mens der stadig også vil være almindelige dansktimer på klassebasis. Der er både ting, der taler for denne undervisningstype og ting, der taler imod. Fordele er bedre undervisning, når der ikke i samme grad skal niveaudeles som i en klasse, en ulempe kunne være at fx som Keld Fredens, som holdt foredrag på skolen i vinter, fastslog: At den læringsmetode der har størst udbytte, faktisk er fralæring fra elev til elev (altså fra den bedre elev til den mindre-bedre elev). Vi vælger således heller ikke enten-eller men både-og: danskundervisningen og læring i almindelighed kan sammenlignes med et spil kort: der er flere farver (flere redskaber og pædagogikker), der er høje og lave kort (noget er vigtigere end andet) og der er en trumffarve (lærernes/skolens menneskeog livssyn).

6 Lejrskoler 0. klasse havde igen i år sine egne lejrdage med en overnatning i indskolingens lokaler. I de dage var vi også på klassens første tur ud af huset til Post og Telemuseet i Kbh. Her deltog fem forældre, hvilket var med til at gøre turen til en rigtig fin og hyggelig tur for alle. Efterfølgende arbejdede vi med frimærker på forskellige måder. Derudover holdt vi bamsedag og fest, hvilket skabte en rigtig god og hyggelig stemning, der gjorde at alle kunne falde i søvn på skolen. Igen i år lå 1. og 2. klasses lejrskole til Møn i september måned. Det var en dejlig tur med glade børn og selvom, turen lå en uge senere end året før, var vi heldige med vejret. Lars var køkkenchef mens Jan og Rasmus tog sig af 1. klasse og Susanne J. og Kista havde ansvaret for 2. klasse. Susanne L. var støtte på en elev i dagstimerne og om aftenen kom elevens far og hjalp hen over natten. Denne ordning virkede på en god måde, så eleven kunne komme godt igennem hele lejrskolen. Programmet var som de andre år fællestur til Klinten med efterfølgende udstilling af fund, efterfulgt af pølsebod og snobrødsbagning. Besøg i Fanefjord Kirke for 2. klasse, aktiviteter omkring huset og på stranden, pyjamashygge om aftenen og godnat læsning. Den sidste aften holdt vi traditionen tro, fest med Ristaffel, bordpynt, sang, sanglege og optræden. I det kommende skoleår ligger lejrskolen i uge 39 og ideen med, at lægge lejrskolen i starten af året, virker forsat som en god ide, da eleverne i de to klasser opbygger et godt kendskab til hinanden, - et fællesskab som igennem skoleåret hjælper eleverne, når vi i andre sammenhænge arbejder på tværs af klasserne samt i frikvartererne på legepladsen. Noget om at være ny på HLS D. 2. januar 2014 begyndte jeg på mit ønske job på HLS. Jeg overtog 2. kl. efter Susanne og jeg blev mødt af en masse glade, ivrige og forventningsfulde elever, som tog godt imod mig. Også på kollega fronten følte jeg mig hurtigt som en del af gruppen og alle gjorde deres for at gøre min opstart god. Jeg havde inden da deltaget i trinmøder hele december måned, for at danne mig et lille indblik i hverdagen og det var givet godt ud for, på HLS er der mange traditioner. Det har fra start været om, at holde tungen lige i munden og tage en ting af gangen. Forældremøder, samtaler, AO dage, temaer, IS samlinger, spilledage osv.- Og dette var ting der bare foregik på mit trin og så var der jo også alt det andet. Alt sammen igangsat med en iver, og en glæde over sammenholdet og over hvad der var muligt, når mange vil en god skole. Det var spændene, at møde så mange aktive forældre, så mange dybt engagerede kollegaer og ikke mindst de mest fantastiske børn. Så, da jeg en februar formiddag trillede ned ad Stenhusvej på min cykel, med udsigt til fjorden og med lyden fra latinbandet, der spillede op til fastelavn vidste jeg, som Marie Key synger, at jeg var landet på så fint et sted og at jeg for alvor var i gang med noget som jeg brændte for.

7 Konklusion Nye elever starter, når gamle går videre til 1.mellemtrin. Nye kræfter kommer til, når gamle går på pension. Nye ideer opstår og gamle må lade pladsen og alt dette fordi selv et fantastisk sted som Holbæk Lilleskole ikke må stå stille. Og det står ikke stille. Da der var kommet ro i Jans klasses drengegruppe, kom Pias klasse til og drengegruppen har været en mundfuld, så der skulle nytænkes indretning, faglige og sociale mål, så både de meget skoleparate elever og de meget lidt skoleparate elever kunne få en god skoledag med sociale og faglige udfordringer, der passede til hver enkeltes niveau. Den nye skemastruktur gav udfordringer i starten af skoleåret, men hurtigt fandt vi vores egen måde at tackle ringetider og vores små nye elevers behov på. Klassepædagogernes, støttepersonalets og de faste læreres roller var lidt svævende til at starte med, men igen fandt vi ud af hvordan det fungerede bedst i de forskellige klasser og erfaringerne vil resultere i en skreven definition. De sidste par års arbejde med skolens værdiggrundlag blev afsluttet og overtaget af ønsket om at følge med tiden og udvikle vores lilleskole, så den står som et godt alternativ til Folkeskolen og andre privatskoler. Det har været en spændende proces at nå fra tankerne om et større fællesskab på tværs af skolens klasser til rent faktisk at skulle i gang med det i august. Vi glæder os til at præsentere vores skole for de nye 0.klasses elever og vi glæder os til at skulle præsentere de nye tiltag for vores nuværende elever, der med tiden vil blive til plejer og traditioner for så at blive udskiftet med nye ideer af nye kæfter.

8 Trinberetning for 1. mellemtrin Fokusområderne: I dette skoleår fik alle klasser fra tilknyttet en klassepædagog. I praksis er dette at der er en hel del undervisningstimer hver uge, med to voksne i klassen. Ordningen kom i stand efter en omlægning af pædagogernes arbejdstid, sammenholdt med det faldende tilskud til den almindelige specialundervisning. I hver klasse er der således en pædagog til stede i et stort antal timer hver uge i undervisningen, oftest er pædagogen der langt flere timer end klasselæreren og og kan fungere som bindeled mellem klassens lærere og vidensbank, når det handler om de enkelte børns trivsel. Vi har på 1. mellemtrin været meget glade for ordningen, men har samtidig fået øje på at samarbejdet kan kvalificeres og optimeres, så vi får mest muligt ud af timerne. Dette var på dagsordenen på det pædagogiske personales kursusdag i marts, med skolebesøg og efterfølgende møde. Dagen mundede ud i et klarere overblik over hvor der kan sættes ind. Om det vil lykkes os i det kommende skoleår afhænger i høj grad af logistik og arbejdstidsaftaler for de to faggrupper. En anden ting der er arbejdet med er afholdelse af klassemøder. I august blev alle skolens lærere undervist i konceptet klassemøder, af psykolog Helle Højby. Målet var at der skal afholdes klassemøder hver uge. det er der blevet på nær enkelte uger. Vi har på 1. mellemtrin fundet god inspiration i Helle Højbys model for klassemøderne. Vi har haft en år med meget få konflikter i klasserne. Det er svært at sige om det er fordi vi holder klassemøder fast hver uge, men det tager helt sikkert store og små ting i opløbet. Trinnet: Vi har haft et godt og roligt arbejdsår på trinnet. Vi har nu i tre år øvet os på strukturen med temauger og basisuger og den er nu fuldt implementeret. Der er kommet nye elever i alle tre klasser; Victor i 3. klasse, August i 4. klasse og Laura, Victoria og Mathilde i 5. klasse. Alle børnene er faldet til i deres klasser og på skolen. Vi har haft den glæde at opleve at 5. klasses børn har blandet sig med de to andre klasser, helt indtil sommerferien, i modsætning til nogle andre år hvor de har lukket sig mere om sig selv. I dette skoleår har vi også arbejdet for at forskønne og forenkle de fysiske rammer børnene er i. der er arbejdet med farvede flader på væggene, møbler er flyttet og smidt ud. Børnene har ikke længere kasser i klassen, men kun en tidsskriftholder til det mest nødvendige. Vi har den oplevelse at der er (lidt) mindre rod end tidligere hvor der kunne bo uanede mængder i sådan en kasse. Det praktiske arbejde er endnu ikke afsluttet helt, men det samlede billede bliver, håber vi, mere ordentlige og overskuelige rammer om undervisning og fritidsordning.

9 Lejrskoler: Vi har i år placeret lejrskolerne i den næstsidste skoleuge. Dette er et forsøg på at holde den faglige gryde i kog længst muligt og en følge af at vi ikke længere ønsker lejrskolerapporten i samme for som tidligere. Desuden havde vi et ønske om større sikkerhed for godt vejr. 3. klasse har netop været i Odense, en tur son er gentaget og raffineret en del gange efterhånden. Vi er indkvarteret på Odense Lilleskole, som vi udveksler med på den måde at de ofte er på lejrskole i Holbæk og er indkvarteret hos os. De fysiske rammer på Holbæk lille Skole gør det dog lettere for os end for Odense Lilleskole at sikre et god base man kan have mens man er af sted, hvilket er vigtigt at have når man går i 3. klasse. Vi er dog meget tilfredse med det faglige indhold i turen, som naturligt kredser om H.C. Andersen, Odenses historie og maleren Johannes Larsen.I år var 3. klasse for første gang i Odense Zoo, en oplevelse med et super godt undervisningsforløb og efterfølgende tid rundt i parken. 4. og 5. klasse har været på Als, et sted vi ikke tidligere har udforsket. Vi boede i en spejderhytte på en dejlig stor grund ned til vandet og havde således de bedst tænkelige fysiske rammer for lejrskolen. Det faglige indhold var 1864 som vi hjemmefra havde arbejdet med og som næsten blev til virkelighed på Historiecenteret på Dybbøl Banke. Vi oplevede et sjældent højt niveau af undervisning dette sted og børnene var opslugte i mange timer. Også på Danfoss Universe som vi besøgte den næste dag var der et højt niveau i den undervisning vi modtog, samt stof til mange timers udforskning i parken efterfølgende. En stor tak til de forældre der fulgte med på begge turene som kokke. Det er en uvurderlig hjælp for at personalet kan koncentrere sig og de pædagogiske opgaver. Konklusion: Vi kan se tilbage på et godt skoleår, med en god blanding af det velkendte og det nye. Vi har haft en meget harmonisk børnegruppe at arbejde med og mange ting har kunnet lade sig gøre. Vi vil i løbet af det kommende år se nærmere på trinnets lejrskoleprogram, nu hvor vi har gjort os erfaringer med et nyt rejsemål. Vi er meget glade for ordningen med klassepædagoger, og håber den fortsætter og at vi for lejlighed til at optimere udbyttet af dette samarbejde. Pædagogerne deltager i klassemødet hver uge og vi er meget tilfredse med efterhånden at have fundet vores egen form på disse som virker på vores trin. I det kommende år ser vi frem til at tage hul på processen med at skabe en tydeligere rød tråd mellem trinnene, og mere tværfagligt praktisk arbejde, som en del af skolens udviklingsplan. Alt i alt et godt og spændende skoleår, med godt samarbejde mellem forældre, børn og lærere, vi glæder os til det kommende.

10 2. mellemtrin Fokusområder: Fokusområderne jvf. trinberetningen var i år: Den nye skemastruktur med skoledag til kl og det nye fag Natur/Drama som et 60- minutters modul i basisugerne i 6. klasse. Mere tværfaglighed både med indførelse af det nye tema Entreprenørskab samt øget sammenhæng mellem basisfagene. Fællestemaet Aktiv rundt i Danmark med 1. mt. Fastholdelse af ingen praktik i 7. klasse. Ad. 1) Som kompensation for lockouten i foråret 2013 blev skoledagen forlænget fra til Det tog flere måneder for eleverne at vænne sig til den længere skoledag, og modulet efter spisepausen fra har holdt hårdt i de fleste fag. Det har været tydeligt, at elevernes koncentration har været brugt op omkring kl , og dermed har undervisningen i sidste modul krævet leg og bevægelse som pædagogisk redskab til at opnå læring på denne tid af dagen. Idræt har været eneste fag, som har fungeret optimalt på dette tidspunkt. Efter et par måneder valgte vi at stoppe undervisningen 10 min. før - altså kl for at give de sidste 10 minutters undervisningstid til de praktiske arbejdsopgaver. Vores erfaring var, at vi lærere ofte brugte 20 min. efter endt undervisning på at igangsætte arbejdsopgaver og få låst trinnet af. Det har været godt givet ud for både elever og lærere. De to første moduler fra og har været sammenhængende og bestået af samme fag og ikke været opdelt af en pause. Det har varieret fra fag til fag samt fra aktivitet til aktivitet om der har været behov for at sende eleverne ud og få lidt luft i løbet af de to timer. Det har vi gjort efter behov, og det har fungeret fint. Spisepausen har været rykket lidt over en halv time, hvilket har gjort, at mange elever har erfaret vigtigheden af at få et mellemmåltid i formiddagspausen. Mange blev trætte og sultne i løbet af tredje modul, men har nu vænnet sig til at få lidt formiddagsmad. Som en forsøgsordning tilmeldte skolen sig en skolefrugtordning. Det var en god ide, men desværre for dyr i længden, så nu er det op til eleverne selv at medbringe et formiddags-mellemmåltid. Projekt i 6 kl. blev desværre ikke helt som vi havde forestillet os, da Mogens valgte at opsige sin stilling pr. 1. marts.

11 Planen var at foråret skulle have stået på Natur med byggeri af små huse i Urskoven med en fusion af geografi, friluftsliv, værksted og biologi som faglige tilgange til et fokus på tilblivelsen af egne produkter, cyklus mht. omkostninger, påvirkning af miljø, bortskafning og genbrug i forbindelse med hyttebyggeri. Men vi havde ingen kollegaer, der kunne varetage denne undervisning, så derfor overtog Elsebeth den ugentlige time, hvor der blev trænet præsentationsteknikker til fremlæggelser. Eleverne havde glædet sig meget til naturprojektet, og har været skuffede over det ikke blev til noget alligevel. Ad. 2) Temaet med Entreprenørskab en uge i foråret blev en kæmpe succes. Det var et fællestema de to klasser imellem, og tog udgangspunkt i undervisningsmaterialet Ud i Europa fra Fonden for Entreprenørskab kombineret med KIE-modellens pædagogik og didaktik. Eleverne lærte at tænke ud af boksen, at tage udgangspunkt i det utænkelige til opfindelse af nye projekter, samt hvilke processer der er forbundet med produktion af et nyopfundet produkt eller ydelse. De arbejdede i grupper på tværs af de to klasser og sluttede ugen af med en bazar, hvor forældre, 5. klasse og 8. klasse var inviteret til at komme og høre om deres projekter. På bedste messe-manér havde hver gruppe en stand, hvor de igen og igen fortalte om deres projekt for nye interesserede. Denne fremlæggelsesform var interessant for alle, og da eleverne måtte præsentere det samme mange gange, var indlæringen helt optimal. Vores ønske var desuden at koordinere årsplaner bedre og opnå større sammenhæng mellem basisfagene. Vi er blevet bedre, men ønsker stadig at opnå endnu større sammenhængskraft og overlapning på tværs af fag og klasser. Ad. 3) Fællestemaet med 1. mt. knyttede sig til den landsdækkende kampagne Aktiv rundt i Danmark, hvor der var fokus på bevægelse, sundhed og fødevarer fra naturen. Det var fire gode dage, hvor der blev løbet orienteringsløb i Knudskoven, kogt brændenældesuppe og ristet tang-chips, kæmpet i forskellige discipliner på Holbæk Fælled leget på tværs af klasserne i svømmehallen. Fredmadrettet skal begge trin, i fællesskab, prioritere støtteressourcer eller klasselærere til denne uge. Dette af hensyn til de mange elever har det svært, når undervisningsrum og lærere bliver fremmede. Ad. 4) At vi valgte ikke at have praktik i 7. klasse har givet et mere stabilt forår med flere sammenhængende basisuger, hvilket har været godt for længerevarende forløb i basisfagene. Der har også været en større ro hos 7. klasse, da der ikke har været så mange opbrud i hverdagen.

12 Trinnet: Klassemødet har været fast del af AO. Med udgangspunkt i vores kursusdag med Helle Højby, har vi brugt de teknikker vi lærte til at strukturere klassemødet. AO har ligget i sidste modul om fredagen og det har derfor været en udfordring at fastholde elevernes koncentration. Der er brugt rigtig meget tid på hvordan man formulerer sig, står inde for det man siger, lade være med kritisere og holde bolden på egen banehalvdel. Det er en god måde at kommunikere på, om svære sager, emner. Det har skærpet opmærksomheden omkring de andre, og fornemmelsen er at der har været færre konflikter, da mange ting er blevet italesat, og kommunikationen har været direkte, og der er dermed undgået 2. håndsberetninger (sladder). Personalemæssigt har vi i år haft fornøjelsen af at Jonas har været tilknyttet 6. klasse som pædagogisk støtte for et par børn. Det er gået rigtig godt, og Jonas har en god tilgang til børnene, der alle er meget trygge ved ham og ser ham som en ressource. Jonas fortsætter næste år, og bliver tilknyttet både 6. og 7. klasse som støttepædagog. I marts måned stoppede Mogens, da han og Stine ville ud og se verden og prøve noget nyt. Det stillede os i en situation hvor vi var nødt til at tænke lidt kreativt. Vi ville gerne give eleverne det bedste tilbud, uden at gå på kompromis med kvalitet og pædagogik, samtidig er skolen også i en situation rent økonomisk, hvor det krævede omhu og is i maven for at få tingene til at lykkes. Internt i personalegruppen på hele skolen, var stemningen således at mange lærere gerne vil omorganisere deres skema, for at få tingene til at gå op. Derudover var der flere deltidsansatte der gerne ville gå op i tid, for at vi kunne lykkes. Anette tog 7. klasses undervisning i engelsk sammen med Jeanette fra OB. Dette klarede de ved at Jeanette tog sig af den grammatiske undervisning om mandagen. og Anette tog sig af de forløb der var planlagt i forvejen. Klassen kendte Anette fra deres tid på 1.mt, og Jeanette kommer de fleste til at møde i OB. Tyskundervisningen i 7. klasse overtog Rikke, og hun tog et grundigt tag om de ting hun mente eleverne manglede. Der har været stor fokus på grammatik og samtale. Projekt i 6. klasse blev overtaget af Elsebeth som skrevet tidligere i beretningen. IT mæssigt tog Jesper over i stedet for Mogens, og derudover har flere lærer løftet opgaven om at få IT til at køre. Billedkunst i begge klasser blev varetaget af Vibeke, som eleverne også kendte fra 1. mt. Vibeke har taget opgaven på sig, og vist respekt for de traditioner der har været omkring billedkunst på 2. mt samtidig med at hun har bidraget med sine egne ideer og kundskaber. Elevmæssigt har vi i år haft en lille udskiftning på trinnet.6. klasse startede året med at være 23 elever, da Gustav Søgård sprang 5. klasse over, og startede i 6. klasse. Dette er gået rigtig fint, og klassen tog godt imod Gustav. I slutningen af året sagde vi farvel til Amalie Jensen i 6. klasse. Amalie er startet på Isefjordsskolen, og vi ønsker hende god vind.

13 I 7. klasse stoppede Sarah Tims, for at starte på Holbæk Private Realskole, god vind til hende også. I stedet for Sarah, startede Emma de Wit Clausen. Emma er faldet godt til, og er en naturlig del af trinnet. Freya Diermeyer startede som elev nr. 23, 3 uger før sommerferien, hun er lige ankommet fra USA og har brug for at starte stille op inden hun begynder i den store overbygning. På trinnet har vi længe haft sofaer i klassen. Det har været godt, til blandt andet AO og klassesamtaler, men desværre har der været en tendens til, at nogle elever havde svært ved at sidde oprejst til undervisning, og svært ved at finde på plads ved undervisningens start. Vi lærere valgte at tage sofaerne ud af klasserne. Sofaen i 7. klasse blev kasseret og sofaen fra 6. klasse blev sat i fællesrummet. Det medførte plads i klasserne, samt mere fællesskab klasserne imellem i fællesrummet. Internettet er blevet bedre i løbet af året, og de fleste elever oplever nu en sikker og stabil drift.til tider kan der være problemer med udskrivning, når man har lånt en computer, hvor man ikke har installeret printeren på, men vi klarer det i hverdagen. Vores IT dage i starten af året var, igen i år, givet godt ud. Eleverne har styr på mange tekniske færdigheder omkring deres eget udstyr, men de mangler en del i forståelsen af mappe-opbygning, programsortering og lign. Det prøver vi at hjælpe med i starten af skoleåret. I forbindelse med den pædagogiske udviklingsplan på skolen, var lærerne fra trinnet på besøg på Børneuniversitet i København. En gruppe forældre overtog undervisningen, med succes, og vi lærere blev klogere. Vi har taget vores observationer med i arbejdet i udviklingsgruppen på skolen, og en del er kommet med videre til årets kommende fokusområder. Lejrskoler: Introtur gik i år til Vrangeskov ved Haraldsted omkring Ringsted. Alle cyklede de 35 km. derned og hjem igen. Vi fik transporteret al bagage og delte eleverne i hurtigholdet og hyggeholdet så alle kunne opleve cykelturen som en positiv del af turen. Stedet og lejrpladsen var optimalt både mht. afstanden fra skolen/cykelturen, selve lejrpladsens faciliteter og ikke mindst belligenheden med skov og badesø. Det er en god start på skoleåret at være sammen under primitive forhold, uden tekniske hjælpemidler. Eleverne bliver nødt til at tale sammen og arbejde sammen, dermed lærer de at blive bevidste om deres egne behov ti forhold til andres. De lærer at udtrykke sig overfor andre, og de lærer noget om at blive presset lidt fysisk og psykisk. Eleverne blev rystet godt sammen, og 7. klasse var utrolig gode til at modtage 6. klasse som nye trinkammerater. 7. klasses arbejde omkring hvordan de skulle tage imod den nye klasse bar frugt, og turen viste allerede en meget harmonisk gruppe børn, som kunne arbejde og hygge på tværs. Oprindeligt var lejrturen planlagt til at foregå på Rönne å i Sverige. På grund af Mogens fratræden, valgte vi at lægge turen på Susåen istedt, da det var bedre i forhold til at vi kun havde én uddannet kanoinstruktør med. Vi var seks lærere med, Lykke, Rikke, Claus, Kennet, Lars og Torben. Vejret var

14 vi rigtig heldige med, og vi havde en god tur, med 50 km padlen fra Vetterslev til Rådmandshaven i Næstved. Eleverne fik igen, øvet deres samarbejdsevner i pressede situationer, og de fik lært en del om at tage ansvar og uddelegere arbejdsopgaver. En kano bestod, for de flestes vedkommende, af en elev fra 6. klasse og en elev fra 7. klasse, dreng/pige. En madgruppe var så to kanoer sammen, som i fællesskab havde sørget for bespisning hele ugen. Hele ugen inden turen, havde vi arbejdet med lejrliv, og eleverne havde gennemgået et førstehjælpskursus. Derudover blev der lavet madplaner, gennemgået opskrifter på praktiske mad på Trangia. Der blev øvet teltslagning, trænet i kano på Holbæk Fjord, og vi var en tur i svømmehallen for at se hvordan eleverne trivedes i vand. En del elever fik sig en aha-oplevelse på kanoturen, ved at opleve hvor lang tid det tager at lave mad, vaske op og lave praktiske opgaver, specielt hvis ikke alle i gruppen deltager. I løbet af ugen, blev alle rigtig gode til at pakke lejr sammen og slå lejr op i fællesskab. 7. klasse har været på Lilleskolefestival i Randers. De optrådte med 4 egne sange og til trods for at de var sat til at spille på en lille teaterscene, formåede de at tiltrække publikum, og fik en god oplevelse. En væsentlig del af lilleskolefestivalen er at de lærer de kommende klassekammerater fra 7 kl. på Sdr. Jernløse at kende, ved at være sammen med dem en hel eftermiddag i mindre grupper, hvor de oplevede musik og teater sammen. Desuden blev 7 kl. og OB elever sat sammen for tilsvarende at lære hinanden at kende, det var en stor succes. Fokusområder For kommende skoleår er der flere ting vi har som fokus. Skema: 4. modulet bliver for 4 dages vedkommende til et projektmodul, hvor vi forpligter hinanden som skole på at arbejde tværfagligt og taktilt. Taktil læring er læring der foregår ved hjælp af krop og bevægelse. Børneskolen har et fællestema i 4 uger i efteråret, hvor alle børneskolens klasser, skal samarbejde på tværs i 4. modulet alle 5 dage. Derudover har hele skolen et seks ugers tema i foråret, hvor alle klasser arbejder på tværs i 4. modulet. I år har vi kun 5 hele temauger, resten af vores temaundervisning kommer til at ligge i 4. modulet under projekt. Lærermæssigt kommer vi til fortsat at låne lidt fra andre trin, og Anette og VIbeke vil fortsat have lidt engelsk og billedkunst på trinnet. Anette vil have 6. klasse i engelsk. Jesper kommer fra OB og tager noget af det naturvidenskabelige.vores værkstedsuger vil i år være fordelt over 6 uger, men kun i projekttiden i 4. modulet.

15 Konklusion: Skoleåret på 2.mt har dermed budt på såvel strukturelle, pædagogiske, faglige og personalemæssige forandringer og udfordringer, som vi har oplevet at kunne navigere i og løse bedst muligt. Vi ser frem til at imødekomme de nye tværfaglige, samarbejdsmæssige og pædagogiske tiltag jvf. skolens nye udviklingsplan og har som klart mål fortsat at skabe en rød tråd og kompetenceudvikling for 2.mt s elever såvel personligt, socialt og fagligt set i lyset af skolens værdigrundlag. Trinberetning for OB Fokusområder I år har vi haft fokus på skemastrukturen. Vi har indlagt kursusvirksomhed i basisfagene dansk, matematik, tysk og engelsk om fredagen i første modul. Her har lærerne undervist i konkrete, faglige problemstillinger og eleverne har meldt sig på de relevante aktiviteter i forhold til deres niveau og ønsker om forbedring. Samtidig har vi genindført specialundervisning om morgenen for de elever, der har fået timer tildelt, så de både får individuelle tilbud om morgenen og konkret hjælp i timerne. Omkring inklusion i overbygningen bruger vi især linjeholdene som en bærende og vigtig del af den sociale inklusion. Her møder eleverne hinanden på tværs af klasser og årgange og sammen definerer de rammerne for deres sociale samvær. For lærerne i overbygningen består en stor del af det daglige arbejde i at snakke med eleverne for at sikre deres trivsel og det er noget, som vi vægter meget højt. Med hensyn til den mere faglige inklusion arbejder vi, med udgangspunkt i de enkelte elever, på at ramme hver elev bedst muligt. Her har vi undervisning i mindre grupper og nogle gange med enkelte elever der har særlige udfordringer. Vi tilstræber at ramme så mange elever som muligt på den bedst mulige måde. I basistimerne vil der ofte være en støttelærer tilstede, der kan hjælpe mindre grupper af elever. Vi har i overbygningen også i år diskuteret vores værdier. I år har det handlet meget om forpligtende fællesskaber. Hvordan kan vi være med til at samle dels årgangen, dels overbygningen og i sidste ende hele skolen. Hvordan kan overbygningen være rollemodeller for de små elever? Det har vi bl.a. gjort ved at være aktive i venskabsklasserne og lave aktiviteter, som samlede. Vi vedtog i 2012 et nyt værdigrundlag for skolen med 4 grundlæggende værdier, som vi også skal arbejde med næste år og finde historier fra vores hverdag, der viser, hvorledes at vi

16 efterlever værdierne i hverdagen. I overbygningen forsøger vi løbende at diskutere og efterleve vores værdier. Vi har i år fået interaktive tavler i alle klasser med en computer tilknyttet, således at der er blevet rig mulighed for at inddrage IT i undervisningen. Samtidig fik vi i slutningen af skoleåret oprettet Google Drev, så eleverne tog deres første spæde stik med at kommunikere i bl.a. studiegrupperne som en erstatning for ElevIntra, som aldrig er blevet den store succes. Ligeledes arbejder vi kontinuerligt med at forbedre informationsniveauet, med input fra bl.a. forældrene, og herunder at benytte intranettet som kommunikationskanal og gøre informationerne tilgængelige her i videst muligt omfang. På intranettet vil man kunne finde løbende information og alle forældre og elever får fra skoleårets start et personligt log-in til skolens intranet. Trinnet Vi har i det forløbne år haft næsten fuldt hus i alle klasserne, samt 38 elever i de to 10. klasser. Det er vi meget glade for. Forældrene spillede også en rolle i at sikre det fine elevtal. På dialogmøder arrangeret af forældrene mellem forældre og elever fortalte 10. klasses elever om indholdet på 10. årgang og de erfaringer, som de har gjort sig på denne årgang. Der kunne spørges om alt mellem himmel og jord, og spørgelysten var stor. Det er et fast initiativ, som vi fortsætter med fremover. På personalesiden har Selma Jakobsen været på orlov i dette skoleår og i stedet har Johannes Bang varetaget hendes tyskundervisning. Desuden har Per Schantz forladt os d. 1. december til fordel for en lederstilling i Humlebæk. Stine Hertz forlod os i februar, da hun ville søge nye udfordringer. Det har vi i dette skoleår selv dækket ind med egne kræfter. Da næste skoleår kun bliver med 28 elever i 10. klasse har vi valgt at skære linjeholdsantallet ned fra 8 til 7. Ledelsesmæssigt bliver Martin og Marianne trinkoordinatorer i stedet for Pers afdelingslederfunktion. Det vil blive evalueret i den næste trinberetning. Studieture Undervisningen i overbygningen bygger hvert år op til en studietur i slutningen af skoleåret, hvor eleverne kan få lov til at bruge det, de har lært i navnlig projektundervisningen. 8. klasse Projektet i 8. klasse handler i høj grad om Danmark og Danmarks historie med særlig fokus på landbruget fra 1700-tallet og frem til i dag. Eleverne er således i landbrugspraktik og i forbindelse med studieturen sætter hver studiegruppe sig ind i historien omkring en lille by. Da vi også beskæftiger os med byudvikling og flytningen af befolkningen fra land til by valgte vi at bruge sidste års succes med en Københavner studietur.

17 8. årgang var indlogeret på Børneuniversitetet og den Lille Skole og oplevede forskellige miljøer i storbyen, og herunder et biologiforløb til mere ukendte dele af København. Det var en fantastisk god tur. 9. klasse Projektet i 9. klasse har bl.a. fokus på industrialisering, og eleverne er derfor tidligt på året i industripraktik. Vi arbejder i løbet af året med de teknologiske landvindinger og miljømæssige konsekvenser af den industrielle revolution. Eleverne får også indblik i arbejdsmarkedets mekanismer. I år har vi igen haft innovation som tema. Det var en succes og det fortsætter vi med næste skoleår. 9. klasse sluttede igen i år af med en fremlæggelse af, hvad de har undersøgt sig frem til i forbindelse med studieturen til Essen i Tyskland. Det var en rigtig god tur, som har givet et godt sammenhold på årgangen. 10. klasse Igennem mange år har skolen besøgt Soligorsk i Hviderusland. Byen blev for et par år siden venskabsby med Holbæk. Igen i år gik turen også først til Krakow i Polen, hvor årgangen var indkvarteret i den gamle del af Krakow. 10.kl besøgte bl.a. KZ-lejren Auschwitz. Det blev en fantastisk tur, hvor eleverne fik et indblik i en for dem fremmed verden og måske et lille kulturchok. Alle elever var privat indkvarteret og fik et indblik i, hvordan det er at leve i Hviderusland, som er et meget lukket samfund. Studiegrupperne havde før turen defineret en række emner, som de skulle arbejde med og fremlægge om, når de kom hjem. Dette skete til en forældreaften, hvor der også var muligheder for at smage på hviderussisk mad, som eleverne havde tilberedt. Konklusion Endnu et travlt og begivenhedsrigt år er ved at være færdigt. Elever og lærere har igen navigeret sig vej igennem en lang række projekter, basis- og udtryksfag. Vi har haft både skriftlige og mundtlige prøver i 10. kl. med et tilfredsstillende resultat. Endnu en årgang er parat til at drage ud i verden. I starten af året havde vi fælles overbygningsarrangement, hvor hele overbygningen gik sammen om at lave nogle meget spændende kortfilm. Samtidig havde vi et samlingspunkt i vores filmcafe, hvor eleverne utrætteligt sørgede for mad og drikke til alle, og skabte et samlingspunkt for hele overbygningen. Mod slutningen af året var det igen blevet tid til Musik- og Teaterfestival. Denne gang gik turen til Randers. Vores latinband, musik - og dramahold optrådte traditionen tro med stor succes. Igen i år har vi haft lagt dukse-ordningen ud til linjeholdene, hvilket har givet eleverne indsigt i det daglige arbejde med at rydde op. Det har givet dele af eleverne en større ansvarsfølelse med hensyn til at passe på vores skole og dens inventar og dette arbejde fortsætter.

18 Vi arbejder konstant på at forbedre vores undervisning gennem løbende evaluering med eleverne. I Styringsgruppen har vi året igennem talt meget om elevdemokrati, ansvarlighed og medindflydelse. Der har været et stort engagement i styringsgruppen, og mange gode diskussioner. Fokusområder For kommende skoleår er der flere ting vi har som fokus. Vi vil i det kommende skoleår bruge meget fokus på at få eleverne til at bruge Google Drev som et fælles fagligt forum. Ligeledes vil vi indføre netprotokol, dels som et generelt opstramningsfokus for eleverne, dels som en service for forældrene, så de kan orientere sig om deres børn fremmøde. I kommende skoleår vil vi også fortsat have fokus på oprydning, så overbygningen bliver et rart sted at være. Hertil kommer også et øget fokus på elevernes fremmøde, engagement og deltagelse i de aktiviteter, som finder sted i overbygningen. Dette hænger også sammen med vores diskussion om respekt i overbygningen. På plandagene brugte vi igen tid på at diskutere dette begreb og hvordan vi kan holde fokus på det fremover. Det bliver fortsat en opgave for linjeholdene fremover løbende at diskutere, hvordan vi holder fast i respekten for hinanden. Derudover har hele skolen et seks ugers tema i foråret, hvor alle klasser arbejder på tværs i 4. modulet. Her skal overbygningen først og fremmest arbejde sammen med 2. mellemtrin. Vi siger tak for et godt og travlt år og på gensyn til næste år

19 Beretning fra specialundervisningsområdet Skoleåret 2013/14 startede roligt op. Specialunderviser i dansk og koordinator Stine arbejdede primært i Overbygningen men også få timer på 2. mellemtrin. Specialunderviser i dansk og engelsk Elsebeth gik ned i tid i specialundervisningen for at hellige sig drama, men havde fortsat enkelte timer i 10. klasse. Specialunderviser i matematik Jane arbejdede i Indskolingen samt på 1. mellemtrin samtidig med at hun læste matematikvejlederuddannelsen og specialunderviser i dansk og koordinator Susanne arbejdede med dansk i Børneskolen. Dertil har faglærerne på de forskellige trin givet periodevise morgen/eftermiddagskurser, og specialundervisningen fik lov at låne Jeanette til kurser i engelsk. På sidelinjen skulle Mogens (pædagogisk IT-medhjælper) hjælpe til med opsætning af IT-rygsækkene på de forskellige trin. I det tidlige forår sagde Stine og Mogens deres stillinger op, da de ville ud at rejse og omlægge deres arbejdsliv. Det betød på vores område, at Elsebeth måtte træde til og tage Stines timer i Overbygningen, Susanne blev testlærer for hele skolen vedrørende de individuelle tests og alene på koordinatorposten og Jesper overtog Mogens funktion med IT-rygsækkene. Ved afslutningen af skoleåret valgte Mette Blicher at ophøre sit arbejde på lilleskolen. Mængden af elever, der har behov for særlig tilrettelagt støtte er dog stadig stor, så skolen har ansat Jonas for endnu et år og Paulina, der starter i august. Begge skal hjælpe mange støtteelever i det kommende skoleår. Børneskolen Eleverne i Børneskolen har arbejdet på forskellig vis i specialundervisningen; individuelt eller i lille gruppe i dansktimerne, morgenkurser i Læse/Lakridshuset og som selvstudie med VAKS og specifikke fejltyper. Forældre til VAKS-elever i Børneskolen har fem gange i løbet af efteråret og vinteren været indkaldt til fælles infomøder om hvordan, deres børn skulle arbejde med materialet VAKS. Det har været et fælles projekt at lære eleverne de fem forskellige strategier under formen selvstudie, hvor størstedelen af deres tid med materialet var hjemme. Erfaringen viste, at, med den rette støtte hjemme, udvikler eleverne sig hurtigere ud af deres vanskeligheder. Alle forældre var tilfredse med at vide præcist hvordan, de kunne hjælpe deres barn hjemme. Undervejs og efterfølgende var alle forældre til skole/hjemsamtaler i Læsehuset til evaluering af arbejdsindsats, status af den faglige udvikling og koordinering og aftaler for det fremtidige arbejde med afleveringsdatoer og nye infomøder. Udfordringen viste sig at ligge i automatiseringen af strategierne ved brug i klassen og hjemme. Eleverne glemte ofte at bruge de fem læse/stavestrategier, når den fysiske ramme ikke var Læsehuset og VAKS-materialet. I 3. klasse fik alle eleverne et lille VAKS-kursus i klassen, og det viser sig, at flere af dem stadig bruger metoderne., når de bliver mindet om det. Næste års udfordring bliver sammen med skolens øvrige dansklærere at finde en løsning på hvordan, specialstrategierne bliver medtænkt i klasseundervisningen for de elever, der har behov for det.

20 Andre elever i Indskolingen og på 1. mellemtrin har haft behov for at arbejde alene eller i lille gruppe ude af den store klassesammenhæng, for at kunne koncentrere sig om læsning og stavning. Jo bedre de har magtet de faglige udfordringer, jo tættere har de rent fysisk siddet på klassen og nogle kan nu hjælpes i klassen. Ved elever med diagnostiske udfordringer, vurderes der for hver dag, for hver time om de kan tolerere at deltage i klassen eller de hellere skal skærmes for at kunne koncentrere sig om indlæringen. Overbygningen I overbygningen har vi i dette skoleår haft alle tænkelige former for specialundervisning, pædagogiskstøtte og trelærerordninger. Specialundervisning er særligt tilrettelagt undervisning i dansk, engelsk eller matematisk faglige emner. Pædagogisk støtte er ikke undervisning, men som navnet antyder, støtte af pædagogisk karakter. Trelærerordningen består af en tredjelærer, der er til rådighed for klassen. Trelærertimerne er søgt anbragt der, hvor undervisningen kræver mest rent skriftligt. 8. årgang: I den ene 8 klasse har der i næsten alle basistimer været en pædagogisk støtte til en elev. Derudover har der i dansk været en tredje lærer tilknyttet de to klasser, som så har kunnet hjælpe og støtte de svageste elever i klassen eller udenfor klassen, som det nu var bedst. Fem elever på 8. årgang har desuden fået ekstra dansk i de tidlige morgentimer. 9. årgang: På 9. årgang har fem elever fået ekstra undervisning. De har dannet hold på dels to og tre elever og undervisningen har svinget mellem at være før skoletid og i basistimerne. Hjælpen har været koncentreret omkring dansk - og generel studie- og hukommelsesteknik. To af de fem elever har haft individuel undervisning flere gange om ugen. 10. årgang: To elever har fast fået undervisning hver onsdag - den ene før skoletid, den anden i basis. Der er primært undervist i dansk og generel studie- og hukommelsesteknik. I basis perioder, hvor der har været engelsk på skemaet, har der været et lille hold bestående af tre elever, der har fået ekstra hjælp til mundtligt engelsk. En elev mere havde i 10 klasse fået tilbudt ekstra hjælp, men dukkede aldrig op! Tidspunktet for undervisningen: Der er alle ugens dage blevet undervist kl altså før almindelig skoletid - både individuelt og i små grupper i dansk. Deltagerne har været elever fra alle klassetrin. Fordelen er naturligvis, at eleverne ved at møde tidligt ikke bliver taget ud af den normale undervisning for at få specialundervisning, men ulempen er, at det tidlige tidspunkt for nogle elever har været svært