Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Transkript

1 KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan

2 Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt til offentlig høring fra den 5. maj 2014 til og med 30. juni 2014 og planen blev endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 4. september Der indkom 1 høringssvar i den offentlige høringsperiode fra Danmarks Naturfredningsforening. Høringssvaret kan ses i hvidbogen, der er vedhæftet som bilag 8.2. Adressen er: Stevns Kommune Postboks Store Heddinge eller plan@stevns.dk Yderligere oplysninger kan fås hos: kommuneplanlægger Lilian Schmidt, PLAN, telf.: eller hos koordinator Birgitte Nielsen, telf.: Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 5 2. Klima generelt side 6 3. Klimatilpasningsplan side 7 4. Generelle udfordringer på Stevns side Øvrige forhold side miljøvurdering side retsvirkning side Fremtidige bestemmelser side Hovedstruktur side retningslinjer side redegørelse side rammer side Vedtagelsespåtegning side Bilag 8.1 Screening 8.2 Hvidbog Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 3

4 4 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

5 1. INDLEDNING Indledning Det er kommunalbestyrelsen der har ansvaret for kommuneplanlægningen, som bl.a. skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommune. Kommuneplanen revideres normalt hvert fjerde år, men kan ændres i den mellemliggende periode, f.eks. hvis kommunen ønsker at fremme et større anlæg eller byggeri, som ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Dette kan ske med et kommuneplantillæg. Forslag til kommuneplantillæg skal fremlægges til offentlig høring i minimum 8 uger efter kommunalbestyrelsen har vedtaget dem. Omfatter kommuneplantillægget væsentlige ændringer af kommuneplanen, skal kommunen afholde en foroffentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer og kommentarer til brug i planlægningsarbejdet. I forbindelse med udarbejdelsen af Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan har der været afholdt en foroffentlighedsfase i dette tilfælde et borgermøde. Borgermødet blev afholdt tirsdag den 28. maj Her havde alle borgere mulighed for at bidrage med viden, ideer og forslag til den kommende udarbejdelse af Klimatilpasningsplanen. For at indarbejde Klimatilpasningsplanen i kommuneplanen udarbejdes dette kommuneplantillæg til Stevns Kommuneplan 13. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 5

6 2. KLIMA GENERELT Klima Generelt I dag ser vi tydelige tegn på, at klimaet forandrer sig: både gennemsnitstemperaturen og vandstanden stiger, samt nedbørsmønstret ændrer sig. Ifølge statistikken forekommer der kun 100-årsregn én gang inden for en 100-års periode, men visse områder i Norden har imidlertid oplevet flere tilfælde af 100-års-regn i løbet af de sidste 10 år. Skybrud, hvor det har regnet mellem mm på en time og resulteret i oversvømmede bygninger, bortskyllede veje og andre store materielle skader. Mange områder af Danmark er specielt gennem de sidste 10 år blevet udsat for store mængder regn på kort tid. Det har betydet store oversvømmelser og massive ødelæggelser. Vandstanden i havet stiger som følge af den stigende temperatur, da der sker en øget afsmeltning af indlandsisen. Dette medfører at de lavtliggende områder vil blive oversvømmet. Stigningen er nu ca. 2 mm om året. Men stigningen vil øges, og der forventes en samlet stigning på op mod 1 meter de næste 100 år. Mange løsninger til forbygge af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammentænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer mm. Endvidere vil det ofte være gavnligt at indtænke rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag o.a. Dette stiller store krav til planlægningen og samarbejdet på tværs i kommunen. 6 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

7 3. KLIMATILPASNINGSPLAN Klimatilpasningsplan Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud har medført, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener og økonomiske tab tilfølge. Regeringen har derfor igangsat en national indsats for klimatilpasning. Som et led i dette skal alle kommuner udarbejde en klimatilpasningsplan, som har fokus på de vandrelaterede problemstillinger der opstår som følge af de igangværende klimaændringer. Formålet med at udarbejde en klimatilpasningsplan er blandt andet at analysere og håndtere hele vandkredsløbet på én gang. Herudover skal planen medvirke til at kvalificere den fysiske planlægning, således at de øgede vandmængder fx indtænkes som en mulighed for at skabe kvalitet. Det kan blandt andet ske ved at skabe byrum, hvor vand er et aktiv, ligesom oversvømmelser kan skabe nye spændende naturområder. Klimatilpasningsplanen handler om, hvordan vi forebygger skader og gener fra de kraftige skybrud. Planen har også fokus på, hvordan vi i højere grad kan fremme, at hverdagsregnen bliver håndteret på overfladen i stedet for at belaste kloakken. Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt, men meget kraftigt regnvejr. DMI definerer det som mere end 15 mm nedbør på 30 minutter. I forbindelse med skybruddet den 2. juli 2011 faldt der i København op mod 100 mm på 1 time. Kortlægningen er en vigtig hjørnesten i kommunens videre arbejde med klimatilpasningen, og har allerede nu givet et billede af, hvor problemer vil opstå. Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Stevns Forsyning, Stevns Brandvæsen og Stevns Kommune (Plan, Natur & Miljø). Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan giver mulighed for at fremtidssikre kommunen og få mindst mulige skader ved stormflod eller skybrud. Klimatilpasningsplanen er baseret på den viden og de forudsigelser, som har været tilgængelige medio Disse oplysninger er opsamlet i kommunens Klimastrategi som ligger til grund for Klimatilpasningsplanen. Det forventede klima i Stevns Kommune indenfor de kommende hundrede år kan kortfattet beskrives som følger: Mere regn Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Højere havvandstand Havvandstanden forventes at stige mellem 0,3 og 1,0 m over de næste 100 år. Ændret vandføring i vandløb Vandføringen i vandløb forventes at ændres, så der kommer mere vand i vinterperioden og mindre om sommeren. Der vil være større sandsynlighed for sommerudtørring samt for oversvømmelser i forbindelse med de våde perioder (både sommer og vinter). Ændret grundvandstand De ændrede nedbørs- og fordampningsforhold vil påvirke grundvandsstanden. Lokalt kan der ske en stigning, som kan medføre afvandings- og dyrkningsproblemer. Mildere vintre Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Varmere somre Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 7

8 Mere vind Vi kan forvente flere kraftige storme. Klimatilpasningsplanen udpeger en række indsatsområder i kommunen; nogle store og omfattende, mens andre er mere enkle tiltag og forundersøgelser. Stevns Kommune baserer al fremadrettet klimatilpasning på statens udmeldinger og anbefalinger. 8 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

9 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 9

10 4. GENERELLE UDFORDRIN- GER PÅ STEVNS Generelle udfordringer på Stevns Stevns Kommune ønsker, at kommunens borgere skal føle sig trygge i forhold til de forestående ændringer i klimaet. En enig Kommunalbestyrelse i Stevns Kommune godkendte i februar 2013 en strategi, der har udgjort grundlaget for kommunens arbejde med en klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen skal nu indarbejdes i kommunens fremtidige planlægning, derfor udarbejdes dette kommuneplantillæg, således at klimatilpasningsplanen bliver indarbejdet i kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen har altså status som et tillæg til Kommuneplan Det er afgørende for Stevns Kommune, at arbejdet med klimatilpasning udføres i samarbejde med Stevns Forsyning, samt at informere og inddrage lokale borgere, institutioner og foreninger om klimaforandringer, -tilpasninger og -initiativer. Det er endvidere væsentligt at synliggøre ansvarsforhold relateret til klimatilpasning, beredskab mm. Hvad er kommunens hhv. forsyningens opgave og ansvar og hvilke dele er borgernes eget ansvar. Kommunens ansvar Stevns Kommune har ansvar for alle fælles anlæg, offentlige arealer, kommunale veje, kommunale institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Brandvæsenet, Politiet og Stevns Redningsberedskab har ansvaret for at pumpe vand væk fra kritiske offentlige steder, omlægge trafikken og tage hånd om vitale dele af den kommunale service. Brandvæsen er ydermere ansvarlig for at yde en forsvarlig akut indsats, hvis uheldet eller hændelsen er til fare for mennesker, samfundsmæssige værdier eller miljøet. Der vil ofte være behov for en prioritering af indsatserne, således at situationer, hvor mennesker er i fare, har førsteprioritet. Grundejerens ansvar En grundejer/ husejer, virksomhedsejer m.fl. har selv ansvaret for den del af kloaksystemet, der ligger på egen matrikel. Det gælder, hvad enten der er tale om fælleskloakering, hvor spildevand og regnvand håndteres i ét rør, eller der er tale om separatkloakering, hvor regnvand og spildevand holdes adskilt i to rør. 10 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Forsyningens ansvar Stevns Forsyning har ansvar for afledning af den del af regnvandet, som ledes til forsyningens ledningsnet og som ledningsnettet har kapacitet til. Forsyningen har altså eksempelvis ikke ansvaret for vand i kældre, det er ejerens eget ansvar. Det gælder såvel spildevand som regnvand. Stevns Forsynings kloaksystem skal have en kapacitet, så det lever op til det serviceniveau, der er fastsat i kommunens spildevandsplan. Klimatilpasningen af kloaksystemet drejer sig om, hvordan regnvandet skal håndteres, når regnen er kraftigere end hvad Stevns Forsyning er forpligtet til at håndtere ifølge spildevandsplanen. Det er ikke muligt at udbygge kloaksystemet, så det kan klare en hvilken som helst regn. Det vil kræve meget store rør og bassiner og være en al for dyr investering. Ved at indtænke klimaforandringerne i kommuneplanlægningen og planlægge uden om de oversvømmelsestruede områder, vil Stevns Kommune kunne forebygge fremtidige tab og skader uden de store investeringer. Prioritering af indsats Prioriteringen af klimatilpasningen i Stevns Kommune er baseret på analyser af de udførte oversvømmelsesberegninger, den udarbejdede risikokortlægning, viden om tidligere hændelser, idefase og allerede planlagte kloakeringstiltag. Der har allerede inden analyser og kortlægning været områder, som lokalt kendes som særligt udsatte. Disse områder har f.eks. tidligere været ramt af oversvømmelser. Prioriteringsmæssigt skal den kommunale planlægning afspejle viden om alle disse forhold, sådan at sammensætningen og rækkefølgen af handleplanen vitterligt giver mening på lang sigt og ikke blot fungerer som hensigtserklæring for den kommunale indsats. Det udarbejdede materiale giver et kvalificeret grundlag for at vurdere omfanget af og behovet for at udpege undersøgelsesområder eller igangsætte delprojekter. I Klimatilpasningsplanens afsnit 7. udpegning på baggrund af kortlægning fremgår alle de oversvømmelsestruede områder. Områderne er udpeget på baggrund af risikokortlægningen, område for område.

11 Handleplan Prioriteringen implementeres gennem en handleplan, Klimatilpasningsplanens afsnit 8, Handlplan. Handleplanen vil som udgangspunkt fungere som en køreplan for klimatilpasningsaktiviteterne, men samtidig være et dynamisk værktøj, som kan tilpasses og ændres efter behov. Det kan være i forbindelse med, at der opstår nye muligheder for at fremme nogle af projekterne, eller hvis der opstår behov for at gennemføre nogle nye ideer og initiativer her og nu eller der sker oversvømmelser, som kræver en hurtig løsning. Handleplanens første 4 år definerer helt konkrete initiativer. For de efterfølgende år indeholder planen prioriterede områdeindsatser. Fra og med den kommende kommuneplan vil nye tiltag i klimatilpasningsplanen blive en del af kommuneplanen. Stevns Kommunes generelle problemstillinger kan oplistes som følger: Byområder De ændrede nedbørsforhold vil medføre et øget pres på byernes kloaksystemer og betyde, at allerede eksisterende afvandingsproblemer øges. De udførte analyser af kloaksystemerne har vist, at der allerede i dag er kapacitetsmæssige problemer i flere af byområderne, fordi kloaknettet ikke er dimensioneret til ekstremhændelser. Efterhånden som nedbøren bliver kraftigere, vil disse problemer øges, hvis der ikke gøres noget aktivt for at forhindre det. Enten ved at forbedre kapaciteten, eller ved at reducere den vandmængde, der skal ledes bort gennem kloakken. Med baggrund i de samfundsøkonomiske analyser (læs yderligere i Klimatilpasningsplanen) er det vurderet, at nutidsværdien af skader ved skybrud i byerne (hvis der ikke gøres noget) vil være ca. 195 mio. kr. over de næste 100 år. Det er reduktionen i dette skadesbeløb, som udgør gevinsten ved at gennemføre skybrudstiltag, og som skal sammenlignes med tiltagsomkostningerne. For Stevns Kommune kan det ikke svare sig at tilpasse til store hændelser, fordi skadesomkostningerne ikke er store nok i kommunens byer til at betale for udgifttunge løsninger, modsat fx større og mere tætbefolkede byer som København. Det åbne land I takt med stigende grundvand og øget vinternedbør vil der i fremtiden opstå flere udfordringer i forbindelse med arealudnyttelse i lavninger og ådale. Arealerne vil naturligt komme til at fungere som bassiner. De ændrede nedbørsforhold vil medføre, at sandsynlighed for vandløbsoversvømmelser øges, både i sommer og vinterperioden. Kysten Store dele af Stevns berøres ikke af den stigende havvandstand grundet klinten. Men der er en øget sandsynlighed for oversvømmelser af særligt byområder der ikke skærmes af klinten, fx kystområdet ved Strøby Egede. Vandstandsstigningen i Danmark har gennem de seneste 20 år været ca. 3 mm/år. For Stevns gør det sig gældende, at området fortsat hæver sig siden sidste istid med godt 1 mm/år. Der er for Stevns Kommune observeret følgende ændringer i vandstand knap 2 mm pr. år over de seneste 20 år eller knap 8 cm over de seneste 100 år (Forskel i DNN fra 1891 og DVR90 er 7,7 cm på Stevns) Målingerne kommer fra målestation ved Udløb fra Tyggevælde Å. Målingerne er fra: samt Sommerhusområder Kommunens sommerhusområde ved Strøby Ladeplads ligger på et lavbundsareal. Den stigende havvandstand vil øge grundvandsindtrængningen. Stormflodsoversvømmelser Med baggrund i de samfundsøkonomiske analyser (læs yderligere i Klimatilpasningsplanen) er det vurderet, at nutidsværdien af skader ved stormflodsoversvømmelser over hele kommunen (hvis der ikke gøres noget) vil være ca. 465 mio. kr. over de næste 100 år. Tendensen for stormflod er entydig, nemlig at stormfloder kan have enorme konsekvenser, og det derfor godt kan betale sig at sikre til et højt niveau. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 11

12 Registrering og kortlægning Læs yderligere om hvordan registreringer og kortlægning er blevet gennemført i Klimatilpasningsplanens afsnit 3, Udført kortlægning. I det omfang konkrete indsatser skulle få betydning udover kommunegrænsen vil Stevns Kommune optage dialog med den pågældende nabokommune. 12 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

13 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 13

14 5. ØVRIGE FORHOLD Øvrige forhold Sektorplaner Klimatilpasningsplanen er en sektorplan under Kommuneplan 13 i lighed med kommunens øvrige sektorplaner. I figuren nedenfor, ses en oversigt over de planer, hvor Klimatilpasningsplanen indgår, eller som har betydning for, hvordan Klimatilpasningsplanen kan udformes. Med dette kommuneplan tillæg bliver klimaforandringerne indarbejdet i kommuneplanlægningen og således forbygget. Det skal sikre fremtidige tab og skader uden de store investeringer. Vandplaner Vandplanerne som var i høring indtil den 22. december 2013, er ikke klimasikret, men staten har meddelt at kommende vandplaner vil inddrage klimaforandringer i de fremtidige tiltag og virkemidler. 5.1 Miljøvurdering Ifølge Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer er nærværende kommuneplantillæg nr. 1 - Klimatilpasningsplan, blevet screenet. Se bilag 8.1. Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Indsatsplaner Grundvand Kommuneplan Vandforsyningsplan Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke medfører en væsentlig påvirkning af et internationalt Beskyttelsesområde. Vandløbs regulativer Klimatilpasningsplan Spildevandsplan Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke kan få væsentligt indvirkning på miljøet, idet der henvises til de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Vandhandleplan Beredskabsplan Screeningen er udsendt i ekstern høring til Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Østdansk Landboforening og Gefion. Sektorplaner, som spildevandsplan og vandhandleplan skal klimatilpasses. Det er muligt med den nuværende lovgivning at forsyningen kan søge forsyningssekretariatet (Forsyningssekretariatet fastsætter individuelle prislofter for vandselskaber og spildevandsselskaber) om tilladelse til takstforhøjelse til anlæggelse af klimatilpasset anlæg, der er billigere end traditionelle løsninger såsom rørbassiner, større kloakker m.v. Der skal arbejdes med løsninger, som ikke bare sikrer kloaksystemets daglige funktion, men i ligeså høj grad tilgodeser forholdene ved ekstreme hændelser og forsøger at imødekomme truslen med en hensigtsmæssig planlægning og udformning af anlæg. F.eks. kan der i forbindelse med regnvandsbassiner arbejdes med omkringliggende rekreative arealer, som er designet til at blive oversvømmet ved ekstreme hændelser, således at skaderne på mere værdifulde områder minimeres. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af screeningen og de indkomne svar besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. 5.2 Retsvirkning Kommunalbestyrelsen er ifølge Planloven forpligtet til at virke for Kommuneplanens gennemførelse. Kommunens bygge- og anlægsvirksomhed må ikke stride mod planen. Kommuneplanen får først bindende virkning for kommunens borgere og/eller grundejere gennem udarbejdelse af en lokalplan. 14 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

15 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 15

16 6. FREMTIDIGE BESTEMMELSER Fremtidige bestemmelser Dette Kommuneplantillæg indarbejder Klimatilpasningsplanen i Kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen skal være en del af kommuneplanen for at sikre en åben debat med borgerne, hvilket kommunerne har udviklet igennem deres kommuneplanarbejde. Dette er med til at skabe en helhed og synergi i de planlægningsmæssige løsninger ved at samtænke klimatilpasning med byudviklingen, rekreationen, naturen og dermed skabe flere værdier på én gang. Herudover bliver klimatilpasningsplanen samtidigt koblet til kommunens løbende planprocesser med en grundlæggende stillingtagen i hver byrådsperiode, samt til samspillet med statens og regionernes planlægning såsom vand- og naturplaner og regionale udviklingsplaner. Ved at indarbejde klimatilpasningsplanen i kommuneplanen udnyttes også planlovens virkemidler, herunder ved administration af sektorlovgivningen og ved brug af de nye muligheder for klimalokalplaner. Klimalokalplaner: Ændringen af planloven, der trådte i kraft den 1. juli 2012, giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Kilde: Planlovens 15 stk. 1. Udvidelsen af de planlægningsmæssige begrundelser supplerer de hidtidige muligheder for at begrunde lokalplanbestemmelser med arkitektoniske eller funktionelle hensyn. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes under afsnittet 5.5 Oversvømmelse i Kommuneplan 13. Afsnittet skal indeholde en Redegørelse som danner baggrund for bl.a. udpegninger og rækkefølge med et værdikort og et kort over de potentielle risikoområder. Redegørelsen skal ligeledes indeholde Retningslinjer med tilhørende kort som viser de udpegede risikoområder. I Hovedstrukturen skal der også indarbejdes et afsnit. Afsnittet indarbejdes som et nyt afsnit i kommuneplanen under afsnit 4 Bæredygtighed. Afsnittet skal udtrykke visioner og mål for klimatilpasning sammen med et sandsynlighedskort. Herudover indarbejdes der et særskilt afsnit om de generelle rammer i Kommuneplanens Rammer. Nedenfor ses de omtalte afsnit som skal udgør afsnittene i kommuneplanen. Mens de konkrete indsatser fremgår af selve klimatilpasningsplanen. 6.1 Hovedstruktur Nedenstående afsnit udgør punkt 4.1 i Stevns Kommuneplan Klimatilpasning Inden for de sidste par år har Danmark været ramt af en række usædvanligt store regnhændelser med store oversvømmelser og betydelige skader til følge. Ændrede klimatiske forhold betyder, at nedbørsmønstret fremover ændrer sig, bl.a. med mere voldsomme regnhændelser, der optræder med større hyppighed. Der er af flere forskellige aktører blevet opstillet forskellige klimascenarier for, hvordan ændringerne forventes at blive. Generelt forudses det, at den samlede årlige nedbørsmængde vil stige, og at somrene vil blive mere tørre og vintrene vådere. I sommermånederne vil en del af nedbøren falde som meget kraftige skybrud med store vandmængder til følge. De ændrede og mere intense regnvejrshændelser, der forventes som følge af klimaændringerne, betyder at de eksisterende afløbssystemer i Danmark er dimensioneret til en nedbørsstatistik, som ikke længere er den faktiske forekommende. Det er derfor nødvendigt at der tænkes i anderledes løsninger til opmagasinering af vand eller opgradering af de eksisterende afløbssystemer. Denne opgradering eller ændring af systemerne er en del af det, der kaldes for klimatilpasning. Regeringen og Kommunernes Landsforening har en aftale om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan i 2013, der har fokus på de vandrelaterede problemstillinger, der opstår som følge af de i gangværende klimaændringer. Stevns Kommune ønsker, at kommunens borgere skal føle sig trygge i forhold til de forestående ændringer i klimaet. Stevns Kommunes klimatilpasningsplan er ud- 16 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

17 arbejdet i et tæt samarbejde mellem Stevns Forsyning, Stevns Brandvæsen og Stevns Kommune (Plan, Natur & Miljø). Mange løsninger til reduktion af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammentænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer mm. Endvidere vil det ofte være muligt at implementere rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag o.a. Dette stiller store krav til planlægningen og samarbejdet på tværs i kommunen, men det åbner også op for nye muligheder. Kortlægningen af kommunen har været en vigtig hjørnesten i kommunens arbejde med klimatilpasningen, og giver allerede nu et billede af, hvor der kan blive problemer. Med Stevns Kommunes klimatilpasningsplan er der mulighed for at kunne fremtidssikre kommunen og få mindst mulige skader ved stormflod eller skybrud. Arbejdet startede i 2012 med at udarbejde en Klimatilpasningsstrategi. Herefter begyndte arbejdet med Klimatilpasningsplanen i I Klimatilpasningsplanen indgår følgende: 1. En kortlægning/ beregning af alle oversvømmelseshændelser for hele kommunen. Først er der udarbejdet et oversvømmelseskort. Kortet viser hvor er kan ske oversvømmelser pga. havvandsstigninger, øget nedbør og hyppigere voldsomme regnhændelser. 2. En kortlægning/ beregning af sandsynligheden for oversvømmelserne fra havet, den øgede nedbør og de hyppigere voldsomme regnhændelser. 3. Beregning/ kortlægning af skadesomkostningsværdi for alle områder i Stevns Kommune som evt. kan rammes af oversvømmelse. Prissætning af bygninger, landskabselementer og landbrugsarealer resulterer i et værdikort, som viser skadeomkostningerne pr. år pr. hektar. 4. Beregning og kortlægning af risiko findes ved at gange sandsynligheden for oversvømmelse med skadeomkostningsværdien i tilfælde af en oversvømmelse. Dette udmønter sig i et risikokort, som viser risiko i kr. pr. år pr. hektar. Dette kort danner grundlag for prioriteringen af indsatserne. Der har været afholdt et borgermøde for at alle borgere havde mulighed for at bidrage med viden, ideer og forslag til den kommende udarbejdelse af Klimatilpasningsplanen. 5. Udarbejdelse af handleplan for klimatilpasning. Handleplanen skal konkretiserer den planlagte indsats som er opdelt i tre tidsperioder: en 4 års-plan for en 8 års-plan for en plan for perioden efter Indsatserne konkretiseres med initiativer og projekter med tilhørende beskrivelser af fx indhold, forventede effekter, informationsbehov, samarbejdspartnere, økonomi og finansiering. 6. Den kommunale bedredskabplan, som kommunerne skal udarbejde jf. beredskabsloven, fastsætter et serviceniveau for kommunens drift ved utilsigtede hændelser. Beredskabsplanen beskriver de indsatsstiltag der iværksættes i de risikoområder, hvor det vælges at klimasikre. Se yderligere i Klimatilpasningsplanen. Indholdet af klimatilpasningsplanen kan få indflydelse på bestemmelserne i de fremtidige lokalplaner, se rammerne. På hovedstrukturkort 4.1a viser den årlige sandsynlighed for oversvømmelse. Som det fremgår af kortet er der 9 lokaliteter i Stevns Kommune som bliver oversvømmet 35 gange på ét år. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 17

18 18 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Hovedstrukturkort 4.1a, sandsynlighedskort 2013

19 6.2 Retningslinjer Retningslinjerne indgår i afsnittet 5.5 Oversvømmelse, i Stevns Kommuneplan 13. Mål Stevns Kommune vil: Sikre at klimatilpasningsplanen kvalificerer den fysiske planlægning, så de øgede vandmængder ikke kun bliver en trussel, men også en mulighed for at skabe kvalitet. Retningslinjer Retn Sandsynlighedskort 2013 er anført på retningslinjekortet 5.5.1a og sandsynlighedskort 2110 er anført på retningslinjekort b. Risikokort 2013 er anført på retningslinjekort 5.5.1c og risikokortet 2110 er anført på retningslinjekort 5.5.1d. Risikokortet med de udpegede risikoområder er anført på retningslinjekort 5.5.1e og risikokortet med de prioriterede potentielle risikoområder er anført på retningslinjekort 5.5.1f. Retn Stevns Kommune fastsætter et differentieret serviceniveau. I fælleskloakerede områder tillades det, at afledningssystemet i gennemsnit hvert 10. år ikke kan håndtere en regnhændelse så der opstår oversvømmelse. For områder der er separatkloakerede er serviceniveauet sat til hvert 5 år. Der kan anlægges større vandveje, afledningsmuligheder, bassiner end svarende til 20 års hændelser, hvis muligheder eller samfundsøkonomi taler for det Åbne land: Mulighed for private løsninger som eksempelvis diger Beredskabsplaner skal tilpasses dette så de støtter op om serviceniveauet. Omfatter nyanlæg og tilstræbes også ved større renoveringer af eksisterende bygninger, veje mm. Retn Regnvandssystemer og beredskabsplaner skal opgraderes i takt med at kommunen udfører de prioriterede handlingstiltag i klimatilpasningsplanen. (Dette indarbejdes ligeledes i kommunens spildevandsplan). Retn Ubebyggede arealer, som ikke kan aflede vand via de ordinære afledningskanaler, undersøges for om de kan indrettes kotemæssigt således, at de kan anvendes til opmagasinering af overskydende regnvand. Der kunne f.eks. være tale om udpegede uudnyttede rammerområder. Uudnyttede rammeområder er områder som der er planlagt for, men som ikke er udnyttet. Stevns Kommune vil på sigt gennemgå de risikoområder som endnu ligger i udnyttede udlæg til bolig- eller erhvervsformål i Kommuneplan 13, og gennemgået og vurdere disse udlæg på ny. Retn Indretningen af grønne områder skal gøres således, at der åbnes mulighed for, at de kan fungere som bufferzone til vandopstuvning ved ekstrem regn. Retn Overfladevand skal ved etablering af nye eller omdannelsen af eksisterende byområder, stier, veje, tekniske anlæg mf. vurderes og hvis muligt indtænkes som et synligt rekreativt element. Retn Inden for områderne angivet på retningslinjekort kort 5.1.1c (de udpegede prioriterede risikoområder) skal sokkelkoter, terrænkoter og landskabelig indretning fastsættes under hensyntagen til risikoen for oversvømmelse. Hertil kan det blive nødvendigt at justere havvandstanden (ved stormflod) med fx sluser, diger, afledning eller pumpning. Desuden skal konsekvenserne overvejes når der bygges i nærheden af havet. Retn Inden for områderne angivet på retningslinjekort kort 5.1.1c (de udpegede prioriterede risikoområder) kan der stilles krav til en beplantning som kan tåle periodevis oversvømmelse. Retn På ubebyggede arealer skal befæstelse holdes på et minimum, således at man mindsker behovet for organiseret afledning af overfladevand. Ved udarbejdelsen af lokalplaner er det muligt at stille krav om maksimalt befæstet areal eller brug af fx græsarmering (biofaktor). Retn overfladevand fra tage og befæstede arealer skal så vidt muligt nedsives, der skal dog tages hensyn til lokale jordbundsforhold, grundvandsstand og grundvandsinteresser, samt bestemmelser i spildevandsplanen. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 19

20 20 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Retningslinjekort 5.5.1a, sandsynlighedskort 2013

21 Retningslinjekort 5.5.1b, sandsynlighedskort 2110 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 21

22 22 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Retningslinjekort 5.5.1c, risikokort 2013

23 Retningslinjekort 5.5.1d, risikokort 2110 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 23

24 24 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Retningslinjekort 5.5.1e, Risikokort med de udpegede risikoområder

25 Retningslinjekort 5.5.1f, Risikokort med de prioriterede potentielle risikoområder Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 25