Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan"

Transkript

1 KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan

2 Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt til offentlig høring fra den 5. maj 2014 til og med 30. juni 2014 og planen blev endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 4. september Der indkom 1 høringssvar i den offentlige høringsperiode fra Danmarks Naturfredningsforening. Høringssvaret kan ses i hvidbogen, der er vedhæftet som bilag 8.2. Adressen er: Stevns Kommune Postboks Store Heddinge eller Yderligere oplysninger kan fås hos: kommuneplanlægger Lilian Schmidt, PLAN, telf.: eller hos koordinator Birgitte Nielsen, telf.: Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 5 2. Klima generelt side 6 3. Klimatilpasningsplan side 7 4. Generelle udfordringer på Stevns side Øvrige forhold side miljøvurdering side retsvirkning side Fremtidige bestemmelser side Hovedstruktur side retningslinjer side redegørelse side rammer side Vedtagelsespåtegning side Bilag 8.1 Screening 8.2 Hvidbog Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 3

4 4 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

5 1. INDLEDNING Indledning Det er kommunalbestyrelsen der har ansvaret for kommuneplanlægningen, som bl.a. skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommune. Kommuneplanen revideres normalt hvert fjerde år, men kan ændres i den mellemliggende periode, f.eks. hvis kommunen ønsker at fremme et større anlæg eller byggeri, som ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Dette kan ske med et kommuneplantillæg. Forslag til kommuneplantillæg skal fremlægges til offentlig høring i minimum 8 uger efter kommunalbestyrelsen har vedtaget dem. Omfatter kommuneplantillægget væsentlige ændringer af kommuneplanen, skal kommunen afholde en foroffentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer og kommentarer til brug i planlægningsarbejdet. I forbindelse med udarbejdelsen af Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan har der været afholdt en foroffentlighedsfase i dette tilfælde et borgermøde. Borgermødet blev afholdt tirsdag den 28. maj Her havde alle borgere mulighed for at bidrage med viden, ideer og forslag til den kommende udarbejdelse af Klimatilpasningsplanen. For at indarbejde Klimatilpasningsplanen i kommuneplanen udarbejdes dette kommuneplantillæg til Stevns Kommuneplan 13. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 5

6 2. KLIMA GENERELT Klima Generelt I dag ser vi tydelige tegn på, at klimaet forandrer sig: både gennemsnitstemperaturen og vandstanden stiger, samt nedbørsmønstret ændrer sig. Ifølge statistikken forekommer der kun 100-årsregn én gang inden for en 100-års periode, men visse områder i Norden har imidlertid oplevet flere tilfælde af 100-års-regn i løbet af de sidste 10 år. Skybrud, hvor det har regnet mellem mm på en time og resulteret i oversvømmede bygninger, bortskyllede veje og andre store materielle skader. Mange områder af Danmark er specielt gennem de sidste 10 år blevet udsat for store mængder regn på kort tid. Det har betydet store oversvømmelser og massive ødelæggelser. Vandstanden i havet stiger som følge af den stigende temperatur, da der sker en øget afsmeltning af indlandsisen. Dette medfører at de lavtliggende områder vil blive oversvømmet. Stigningen er nu ca. 2 mm om året. Men stigningen vil øges, og der forventes en samlet stigning på op mod 1 meter de næste 100 år. Mange løsninger til forbygge af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammentænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer mm. Endvidere vil det ofte være gavnligt at indtænke rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag o.a. Dette stiller store krav til planlægningen og samarbejdet på tværs i kommunen. 6 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

7 3. KLIMATILPASNINGSPLAN Klimatilpasningsplan Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud har medført, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener og økonomiske tab tilfølge. Regeringen har derfor igangsat en national indsats for klimatilpasning. Som et led i dette skal alle kommuner udarbejde en klimatilpasningsplan, som har fokus på de vandrelaterede problemstillinger der opstår som følge af de igangværende klimaændringer. Formålet med at udarbejde en klimatilpasningsplan er blandt andet at analysere og håndtere hele vandkredsløbet på én gang. Herudover skal planen medvirke til at kvalificere den fysiske planlægning, således at de øgede vandmængder fx indtænkes som en mulighed for at skabe kvalitet. Det kan blandt andet ske ved at skabe byrum, hvor vand er et aktiv, ligesom oversvømmelser kan skabe nye spændende naturområder. Klimatilpasningsplanen handler om, hvordan vi forebygger skader og gener fra de kraftige skybrud. Planen har også fokus på, hvordan vi i højere grad kan fremme, at hverdagsregnen bliver håndteret på overfladen i stedet for at belaste kloakken. Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt, men meget kraftigt regnvejr. DMI definerer det som mere end 15 mm nedbør på 30 minutter. I forbindelse med skybruddet den 2. juli 2011 faldt der i København op mod 100 mm på 1 time. Kortlægningen er en vigtig hjørnesten i kommunens videre arbejde med klimatilpasningen, og har allerede nu givet et billede af, hvor problemer vil opstå. Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Stevns Forsyning, Stevns Brandvæsen og Stevns Kommune (Plan, Natur & Miljø). Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan giver mulighed for at fremtidssikre kommunen og få mindst mulige skader ved stormflod eller skybrud. Klimatilpasningsplanen er baseret på den viden og de forudsigelser, som har været tilgængelige medio Disse oplysninger er opsamlet i kommunens Klimastrategi som ligger til grund for Klimatilpasningsplanen. Det forventede klima i Stevns Kommune indenfor de kommende hundrede år kan kortfattet beskrives som følger: Mere regn Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Højere havvandstand Havvandstanden forventes at stige mellem 0,3 og 1,0 m over de næste 100 år. Ændret vandføring i vandløb Vandføringen i vandløb forventes at ændres, så der kommer mere vand i vinterperioden og mindre om sommeren. Der vil være større sandsynlighed for sommerudtørring samt for oversvømmelser i forbindelse med de våde perioder (både sommer og vinter). Ændret grundvandstand De ændrede nedbørs- og fordampningsforhold vil påvirke grundvandsstanden. Lokalt kan der ske en stigning, som kan medføre afvandings- og dyrkningsproblemer. Mildere vintre Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Varmere somre Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 7

8 Mere vind Vi kan forvente flere kraftige storme. Klimatilpasningsplanen udpeger en række indsatsområder i kommunen; nogle store og omfattende, mens andre er mere enkle tiltag og forundersøgelser. Stevns Kommune baserer al fremadrettet klimatilpasning på statens udmeldinger og anbefalinger. 8 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

9 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 9

10 4. GENERELLE UDFORDRIN- GER PÅ STEVNS Generelle udfordringer på Stevns Stevns Kommune ønsker, at kommunens borgere skal føle sig trygge i forhold til de forestående ændringer i klimaet. En enig Kommunalbestyrelse i Stevns Kommune godkendte i februar 2013 en strategi, der har udgjort grundlaget for kommunens arbejde med en klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen skal nu indarbejdes i kommunens fremtidige planlægning, derfor udarbejdes dette kommuneplantillæg, således at klimatilpasningsplanen bliver indarbejdet i kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen har altså status som et tillæg til Kommuneplan Det er afgørende for Stevns Kommune, at arbejdet med klimatilpasning udføres i samarbejde med Stevns Forsyning, samt at informere og inddrage lokale borgere, institutioner og foreninger om klimaforandringer, -tilpasninger og -initiativer. Det er endvidere væsentligt at synliggøre ansvarsforhold relateret til klimatilpasning, beredskab mm. Hvad er kommunens hhv. forsyningens opgave og ansvar og hvilke dele er borgernes eget ansvar. Kommunens ansvar Stevns Kommune har ansvar for alle fælles anlæg, offentlige arealer, kommunale veje, kommunale institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Brandvæsenet, Politiet og Stevns Redningsberedskab har ansvaret for at pumpe vand væk fra kritiske offentlige steder, omlægge trafikken og tage hånd om vitale dele af den kommunale service. Brandvæsen er ydermere ansvarlig for at yde en forsvarlig akut indsats, hvis uheldet eller hændelsen er til fare for mennesker, samfundsmæssige værdier eller miljøet. Der vil ofte være behov for en prioritering af indsatserne, således at situationer, hvor mennesker er i fare, har førsteprioritet. Grundejerens ansvar En grundejer/ husejer, virksomhedsejer m.fl. har selv ansvaret for den del af kloaksystemet, der ligger på egen matrikel. Det gælder, hvad enten der er tale om fælleskloakering, hvor spildevand og regnvand håndteres i ét rør, eller der er tale om separatkloakering, hvor regnvand og spildevand holdes adskilt i to rør. 10 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Forsyningens ansvar Stevns Forsyning har ansvar for afledning af den del af regnvandet, som ledes til forsyningens ledningsnet og som ledningsnettet har kapacitet til. Forsyningen har altså eksempelvis ikke ansvaret for vand i kældre, det er ejerens eget ansvar. Det gælder såvel spildevand som regnvand. Stevns Forsynings kloaksystem skal have en kapacitet, så det lever op til det serviceniveau, der er fastsat i kommunens spildevandsplan. Klimatilpasningen af kloaksystemet drejer sig om, hvordan regnvandet skal håndteres, når regnen er kraftigere end hvad Stevns Forsyning er forpligtet til at håndtere ifølge spildevandsplanen. Det er ikke muligt at udbygge kloaksystemet, så det kan klare en hvilken som helst regn. Det vil kræve meget store rør og bassiner og være en al for dyr investering. Ved at indtænke klimaforandringerne i kommuneplanlægningen og planlægge uden om de oversvømmelsestruede områder, vil Stevns Kommune kunne forebygge fremtidige tab og skader uden de store investeringer. Prioritering af indsats Prioriteringen af klimatilpasningen i Stevns Kommune er baseret på analyser af de udførte oversvømmelsesberegninger, den udarbejdede risikokortlægning, viden om tidligere hændelser, idefase og allerede planlagte kloakeringstiltag. Der har allerede inden analyser og kortlægning været områder, som lokalt kendes som særligt udsatte. Disse områder har f.eks. tidligere været ramt af oversvømmelser. Prioriteringsmæssigt skal den kommunale planlægning afspejle viden om alle disse forhold, sådan at sammensætningen og rækkefølgen af handleplanen vitterligt giver mening på lang sigt og ikke blot fungerer som hensigtserklæring for den kommunale indsats. Det udarbejdede materiale giver et kvalificeret grundlag for at vurdere omfanget af og behovet for at udpege undersøgelsesområder eller igangsætte delprojekter. I Klimatilpasningsplanens afsnit 7. udpegning på baggrund af kortlægning fremgår alle de oversvømmelsestruede områder. Områderne er udpeget på baggrund af risikokortlægningen, område for område.

11 Handleplan Prioriteringen implementeres gennem en handleplan, Klimatilpasningsplanens afsnit 8, Handlplan. Handleplanen vil som udgangspunkt fungere som en køreplan for klimatilpasningsaktiviteterne, men samtidig være et dynamisk værktøj, som kan tilpasses og ændres efter behov. Det kan være i forbindelse med, at der opstår nye muligheder for at fremme nogle af projekterne, eller hvis der opstår behov for at gennemføre nogle nye ideer og initiativer her og nu eller der sker oversvømmelser, som kræver en hurtig løsning. Handleplanens første 4 år definerer helt konkrete initiativer. For de efterfølgende år indeholder planen prioriterede områdeindsatser. Fra og med den kommende kommuneplan vil nye tiltag i klimatilpasningsplanen blive en del af kommuneplanen. Stevns Kommunes generelle problemstillinger kan oplistes som følger: Byområder De ændrede nedbørsforhold vil medføre et øget pres på byernes kloaksystemer og betyde, at allerede eksisterende afvandingsproblemer øges. De udførte analyser af kloaksystemerne har vist, at der allerede i dag er kapacitetsmæssige problemer i flere af byområderne, fordi kloaknettet ikke er dimensioneret til ekstremhændelser. Efterhånden som nedbøren bliver kraftigere, vil disse problemer øges, hvis der ikke gøres noget aktivt for at forhindre det. Enten ved at forbedre kapaciteten, eller ved at reducere den vandmængde, der skal ledes bort gennem kloakken. Med baggrund i de samfundsøkonomiske analyser (læs yderligere i Klimatilpasningsplanen) er det vurderet, at nutidsværdien af skader ved skybrud i byerne (hvis der ikke gøres noget) vil være ca. 195 mio. kr. over de næste 100 år. Det er reduktionen i dette skadesbeløb, som udgør gevinsten ved at gennemføre skybrudstiltag, og som skal sammenlignes med tiltagsomkostningerne. For Stevns Kommune kan det ikke svare sig at tilpasse til store hændelser, fordi skadesomkostningerne ikke er store nok i kommunens byer til at betale for udgifttunge løsninger, modsat fx større og mere tætbefolkede byer som København. Det åbne land I takt med stigende grundvand og øget vinternedbør vil der i fremtiden opstå flere udfordringer i forbindelse med arealudnyttelse i lavninger og ådale. Arealerne vil naturligt komme til at fungere som bassiner. De ændrede nedbørsforhold vil medføre, at sandsynlighed for vandløbsoversvømmelser øges, både i sommer og vinterperioden. Kysten Store dele af Stevns berøres ikke af den stigende havvandstand grundet klinten. Men der er en øget sandsynlighed for oversvømmelser af særligt byområder der ikke skærmes af klinten, fx kystområdet ved Strøby Egede. Vandstandsstigningen i Danmark har gennem de seneste 20 år været ca. 3 mm/år. For Stevns gør det sig gældende, at området fortsat hæver sig siden sidste istid med godt 1 mm/år. Der er for Stevns Kommune observeret følgende ændringer i vandstand knap 2 mm pr. år over de seneste 20 år eller knap 8 cm over de seneste 100 år (Forskel i DNN fra 1891 og DVR90 er 7,7 cm på Stevns) Målingerne kommer fra målestation ved Udløb fra Tyggevælde Å. Målingerne er fra: samt Sommerhusområder Kommunens sommerhusområde ved Strøby Ladeplads ligger på et lavbundsareal. Den stigende havvandstand vil øge grundvandsindtrængningen. Stormflodsoversvømmelser Med baggrund i de samfundsøkonomiske analyser (læs yderligere i Klimatilpasningsplanen) er det vurderet, at nutidsværdien af skader ved stormflodsoversvømmelser over hele kommunen (hvis der ikke gøres noget) vil være ca. 465 mio. kr. over de næste 100 år. Tendensen for stormflod er entydig, nemlig at stormfloder kan have enorme konsekvenser, og det derfor godt kan betale sig at sikre til et højt niveau. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 11

12 Registrering og kortlægning Læs yderligere om hvordan registreringer og kortlægning er blevet gennemført i Klimatilpasningsplanens afsnit 3, Udført kortlægning. I det omfang konkrete indsatser skulle få betydning udover kommunegrænsen vil Stevns Kommune optage dialog med den pågældende nabokommune. 12 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

13 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 13

14 5. ØVRIGE FORHOLD Øvrige forhold Sektorplaner Klimatilpasningsplanen er en sektorplan under Kommuneplan 13 i lighed med kommunens øvrige sektorplaner. I figuren nedenfor, ses en oversigt over de planer, hvor Klimatilpasningsplanen indgår, eller som har betydning for, hvordan Klimatilpasningsplanen kan udformes. Med dette kommuneplan tillæg bliver klimaforandringerne indarbejdet i kommuneplanlægningen og således forbygget. Det skal sikre fremtidige tab og skader uden de store investeringer. Vandplaner Vandplanerne som var i høring indtil den 22. december 2013, er ikke klimasikret, men staten har meddelt at kommende vandplaner vil inddrage klimaforandringer i de fremtidige tiltag og virkemidler. 5.1 Miljøvurdering Ifølge Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer er nærværende kommuneplantillæg nr. 1 - Klimatilpasningsplan, blevet screenet. Se bilag 8.1. Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Indsatsplaner Grundvand Kommuneplan Vandforsyningsplan Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke medfører en væsentlig påvirkning af et internationalt Beskyttelsesområde. Vandløbs regulativer Klimatilpasningsplan Spildevandsplan Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke kan få væsentligt indvirkning på miljøet, idet der henvises til de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Vandhandleplan Beredskabsplan Screeningen er udsendt i ekstern høring til Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Østdansk Landboforening og Gefion. Sektorplaner, som spildevandsplan og vandhandleplan skal klimatilpasses. Det er muligt med den nuværende lovgivning at forsyningen kan søge forsyningssekretariatet (Forsyningssekretariatet fastsætter individuelle prislofter for vandselskaber og spildevandsselskaber) om tilladelse til takstforhøjelse til anlæggelse af klimatilpasset anlæg, der er billigere end traditionelle løsninger såsom rørbassiner, større kloakker m.v. Der skal arbejdes med løsninger, som ikke bare sikrer kloaksystemets daglige funktion, men i ligeså høj grad tilgodeser forholdene ved ekstreme hændelser og forsøger at imødekomme truslen med en hensigtsmæssig planlægning og udformning af anlæg. F.eks. kan der i forbindelse med regnvandsbassiner arbejdes med omkringliggende rekreative arealer, som er designet til at blive oversvømmet ved ekstreme hændelser, således at skaderne på mere værdifulde områder minimeres. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af screeningen og de indkomne svar besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. 5.2 Retsvirkning Kommunalbestyrelsen er ifølge Planloven forpligtet til at virke for Kommuneplanens gennemførelse. Kommunens bygge- og anlægsvirksomhed må ikke stride mod planen. Kommuneplanen får først bindende virkning for kommunens borgere og/eller grundejere gennem udarbejdelse af en lokalplan. 14 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

15 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 15

16 6. FREMTIDIGE BESTEMMELSER Fremtidige bestemmelser Dette Kommuneplantillæg indarbejder Klimatilpasningsplanen i Kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen skal være en del af kommuneplanen for at sikre en åben debat med borgerne, hvilket kommunerne har udviklet igennem deres kommuneplanarbejde. Dette er med til at skabe en helhed og synergi i de planlægningsmæssige løsninger ved at samtænke klimatilpasning med byudviklingen, rekreationen, naturen og dermed skabe flere værdier på én gang. Herudover bliver klimatilpasningsplanen samtidigt koblet til kommunens løbende planprocesser med en grundlæggende stillingtagen i hver byrådsperiode, samt til samspillet med statens og regionernes planlægning såsom vand- og naturplaner og regionale udviklingsplaner. Ved at indarbejde klimatilpasningsplanen i kommuneplanen udnyttes også planlovens virkemidler, herunder ved administration af sektorlovgivningen og ved brug af de nye muligheder for klimalokalplaner. Klimalokalplaner: Ændringen af planloven, der trådte i kraft den 1. juli 2012, giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Kilde: Planlovens 15 stk. 1. Udvidelsen af de planlægningsmæssige begrundelser supplerer de hidtidige muligheder for at begrunde lokalplanbestemmelser med arkitektoniske eller funktionelle hensyn. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes under afsnittet 5.5 Oversvømmelse i Kommuneplan 13. Afsnittet skal indeholde en Redegørelse som danner baggrund for bl.a. udpegninger og rækkefølge med et værdikort og et kort over de potentielle risikoområder. Redegørelsen skal ligeledes indeholde Retningslinjer med tilhørende kort som viser de udpegede risikoområder. I Hovedstrukturen skal der også indarbejdes et afsnit. Afsnittet indarbejdes som et nyt afsnit i kommuneplanen under afsnit 4 Bæredygtighed. Afsnittet skal udtrykke visioner og mål for klimatilpasning sammen med et sandsynlighedskort. Herudover indarbejdes der et særskilt afsnit om de generelle rammer i Kommuneplanens Rammer. Nedenfor ses de omtalte afsnit som skal udgør afsnittene i kommuneplanen. Mens de konkrete indsatser fremgår af selve klimatilpasningsplanen. 6.1 Hovedstruktur Nedenstående afsnit udgør punkt 4.1 i Stevns Kommuneplan Klimatilpasning Inden for de sidste par år har Danmark været ramt af en række usædvanligt store regnhændelser med store oversvømmelser og betydelige skader til følge. Ændrede klimatiske forhold betyder, at nedbørsmønstret fremover ændrer sig, bl.a. med mere voldsomme regnhændelser, der optræder med større hyppighed. Der er af flere forskellige aktører blevet opstillet forskellige klimascenarier for, hvordan ændringerne forventes at blive. Generelt forudses det, at den samlede årlige nedbørsmængde vil stige, og at somrene vil blive mere tørre og vintrene vådere. I sommermånederne vil en del af nedbøren falde som meget kraftige skybrud med store vandmængder til følge. De ændrede og mere intense regnvejrshændelser, der forventes som følge af klimaændringerne, betyder at de eksisterende afløbssystemer i Danmark er dimensioneret til en nedbørsstatistik, som ikke længere er den faktiske forekommende. Det er derfor nødvendigt at der tænkes i anderledes løsninger til opmagasinering af vand eller opgradering af de eksisterende afløbssystemer. Denne opgradering eller ændring af systemerne er en del af det, der kaldes for klimatilpasning. Regeringen og Kommunernes Landsforening har en aftale om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan i 2013, der har fokus på de vandrelaterede problemstillinger, der opstår som følge af de i gangværende klimaændringer. Stevns Kommune ønsker, at kommunens borgere skal føle sig trygge i forhold til de forestående ændringer i klimaet. Stevns Kommunes klimatilpasningsplan er ud- 16 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

17 arbejdet i et tæt samarbejde mellem Stevns Forsyning, Stevns Brandvæsen og Stevns Kommune (Plan, Natur & Miljø). Mange løsninger til reduktion af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammentænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer mm. Endvidere vil det ofte være muligt at implementere rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag o.a. Dette stiller store krav til planlægningen og samarbejdet på tværs i kommunen, men det åbner også op for nye muligheder. Kortlægningen af kommunen har været en vigtig hjørnesten i kommunens arbejde med klimatilpasningen, og giver allerede nu et billede af, hvor der kan blive problemer. Med Stevns Kommunes klimatilpasningsplan er der mulighed for at kunne fremtidssikre kommunen og få mindst mulige skader ved stormflod eller skybrud. Arbejdet startede i 2012 med at udarbejde en Klimatilpasningsstrategi. Herefter begyndte arbejdet med Klimatilpasningsplanen i I Klimatilpasningsplanen indgår følgende: 1. En kortlægning/ beregning af alle oversvømmelseshændelser for hele kommunen. Først er der udarbejdet et oversvømmelseskort. Kortet viser hvor er kan ske oversvømmelser pga. havvandsstigninger, øget nedbør og hyppigere voldsomme regnhændelser. 2. En kortlægning/ beregning af sandsynligheden for oversvømmelserne fra havet, den øgede nedbør og de hyppigere voldsomme regnhændelser. 3. Beregning/ kortlægning af skadesomkostningsværdi for alle områder i Stevns Kommune som evt. kan rammes af oversvømmelse. Prissætning af bygninger, landskabselementer og landbrugsarealer resulterer i et værdikort, som viser skadeomkostningerne pr. år pr. hektar. 4. Beregning og kortlægning af risiko findes ved at gange sandsynligheden for oversvømmelse med skadeomkostningsværdien i tilfælde af en oversvømmelse. Dette udmønter sig i et risikokort, som viser risiko i kr. pr. år pr. hektar. Dette kort danner grundlag for prioriteringen af indsatserne. Der har været afholdt et borgermøde for at alle borgere havde mulighed for at bidrage med viden, ideer og forslag til den kommende udarbejdelse af Klimatilpasningsplanen. 5. Udarbejdelse af handleplan for klimatilpasning. Handleplanen skal konkretiserer den planlagte indsats som er opdelt i tre tidsperioder: en 4 års-plan for en 8 års-plan for en plan for perioden efter Indsatserne konkretiseres med initiativer og projekter med tilhørende beskrivelser af fx indhold, forventede effekter, informationsbehov, samarbejdspartnere, økonomi og finansiering. 6. Den kommunale bedredskabplan, som kommunerne skal udarbejde jf. beredskabsloven, fastsætter et serviceniveau for kommunens drift ved utilsigtede hændelser. Beredskabsplanen beskriver de indsatsstiltag der iværksættes i de risikoområder, hvor det vælges at klimasikre. Se yderligere i Klimatilpasningsplanen. Indholdet af klimatilpasningsplanen kan få indflydelse på bestemmelserne i de fremtidige lokalplaner, se rammerne. På hovedstrukturkort 4.1a viser den årlige sandsynlighed for oversvømmelse. Som det fremgår af kortet er der 9 lokaliteter i Stevns Kommune som bliver oversvømmet 35 gange på ét år. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 17

18 18 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Hovedstrukturkort 4.1a, sandsynlighedskort 2013

19 6.2 Retningslinjer Retningslinjerne indgår i afsnittet 5.5 Oversvømmelse, i Stevns Kommuneplan 13. Mål Stevns Kommune vil: Sikre at klimatilpasningsplanen kvalificerer den fysiske planlægning, så de øgede vandmængder ikke kun bliver en trussel, men også en mulighed for at skabe kvalitet. Retningslinjer Retn Sandsynlighedskort 2013 er anført på retningslinjekortet 5.5.1a og sandsynlighedskort 2110 er anført på retningslinjekort b. Risikokort 2013 er anført på retningslinjekort 5.5.1c og risikokortet 2110 er anført på retningslinjekort 5.5.1d. Risikokortet med de udpegede risikoområder er anført på retningslinjekort 5.5.1e og risikokortet med de prioriterede potentielle risikoområder er anført på retningslinjekort 5.5.1f. Retn Stevns Kommune fastsætter et differentieret serviceniveau. I fælleskloakerede områder tillades det, at afledningssystemet i gennemsnit hvert 10. år ikke kan håndtere en regnhændelse så der opstår oversvømmelse. For områder der er separatkloakerede er serviceniveauet sat til hvert 5 år. Der kan anlægges større vandveje, afledningsmuligheder, bassiner end svarende til 20 års hændelser, hvis muligheder eller samfundsøkonomi taler for det Åbne land: Mulighed for private løsninger som eksempelvis diger Beredskabsplaner skal tilpasses dette så de støtter op om serviceniveauet. Omfatter nyanlæg og tilstræbes også ved større renoveringer af eksisterende bygninger, veje mm. Retn Regnvandssystemer og beredskabsplaner skal opgraderes i takt med at kommunen udfører de prioriterede handlingstiltag i klimatilpasningsplanen. (Dette indarbejdes ligeledes i kommunens spildevandsplan). Retn Ubebyggede arealer, som ikke kan aflede vand via de ordinære afledningskanaler, undersøges for om de kan indrettes kotemæssigt således, at de kan anvendes til opmagasinering af overskydende regnvand. Der kunne f.eks. være tale om udpegede uudnyttede rammerområder. Uudnyttede rammeområder er områder som der er planlagt for, men som ikke er udnyttet. Stevns Kommune vil på sigt gennemgå de risikoområder som endnu ligger i udnyttede udlæg til bolig- eller erhvervsformål i Kommuneplan 13, og gennemgået og vurdere disse udlæg på ny. Retn Indretningen af grønne områder skal gøres således, at der åbnes mulighed for, at de kan fungere som bufferzone til vandopstuvning ved ekstrem regn. Retn Overfladevand skal ved etablering af nye eller omdannelsen af eksisterende byområder, stier, veje, tekniske anlæg mf. vurderes og hvis muligt indtænkes som et synligt rekreativt element. Retn Inden for områderne angivet på retningslinjekort kort 5.1.1c (de udpegede prioriterede risikoområder) skal sokkelkoter, terrænkoter og landskabelig indretning fastsættes under hensyntagen til risikoen for oversvømmelse. Hertil kan det blive nødvendigt at justere havvandstanden (ved stormflod) med fx sluser, diger, afledning eller pumpning. Desuden skal konsekvenserne overvejes når der bygges i nærheden af havet. Retn Inden for områderne angivet på retningslinjekort kort 5.1.1c (de udpegede prioriterede risikoområder) kan der stilles krav til en beplantning som kan tåle periodevis oversvømmelse. Retn På ubebyggede arealer skal befæstelse holdes på et minimum, således at man mindsker behovet for organiseret afledning af overfladevand. Ved udarbejdelsen af lokalplaner er det muligt at stille krav om maksimalt befæstet areal eller brug af fx græsarmering (biofaktor). Retn overfladevand fra tage og befæstede arealer skal så vidt muligt nedsives, der skal dog tages hensyn til lokale jordbundsforhold, grundvandsstand og grundvandsinteresser, samt bestemmelser i spildevandsplanen. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 19

20 20 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Retningslinjekort 5.5.1a, sandsynlighedskort 2013

21 Retningslinjekort 5.5.1b, sandsynlighedskort 2110 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 21

22 22 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Retningslinjekort 5.5.1c, risikokort 2013

23 Retningslinjekort 5.5.1d, risikokort 2110 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 23

24 24 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Retningslinjekort 5.5.1e, Risikokort med de udpegede risikoområder

25 Retningslinjekort 5.5.1f, Risikokort med de prioriterede potentielle risikoområder Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 25

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Netværket bag skabelonen har været uundværlig for resultatet. Bidragyderne kommer fra følgende

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo.

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo. Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg 1 Klimatilpasning nu er det op til kommunerne!.. Vi er kommet meget hurtigt

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Dokument nr.: 727-2013-121816 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for klimatilpasningsplanen side 3 1.1 Klimaforandringer 1.2 Om klimatilpasningsplanen

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Den klimaberedte kommune

Den klimaberedte kommune Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler

Læs mere

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning.

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning. Statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt grundejerforeninger og andre foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold Offentliggørelse af Forslag til Tillæg

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Kommuneplantillæg Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 30. april 2014 vedtaget kommuneplantillæg nr. 5 med

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI

VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI Maj 2013 INDHOLD Forord 3 Vand en ressource - ikke et problem 4 Regnen falder - vandet stiger 6 Udfordringer og løsninger 12 Klimatilpassede byer 14 Vandet på landet 18

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD 25. JUNI 2014 TITEL Kommuneplan 13, Tillæg nr. 13-09 Klimatilpasningsplan UDARBEJDET AF Skanderborg

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 1 Klimatilpasning

Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 1 Klimatilpasning Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 1 Klimatilpasning Maj 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget.... 2 Kommuneplan 2013-2025... 2 Kommunal

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.029 Klimatilpasningsplan K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 12. maj 2014 et kommuneplantillæg

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere