Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan"

Transkript

1 KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan

2 Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt til offentlig høring fra den 5. maj 2014 til og med 30. juni 2014 og planen blev endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 4. september Der indkom 1 høringssvar i den offentlige høringsperiode fra Danmarks Naturfredningsforening. Høringssvaret kan ses i hvidbogen, der er vedhæftet som bilag 8.2. Adressen er: Stevns Kommune Postboks Store Heddinge eller Yderligere oplysninger kan fås hos: kommuneplanlægger Lilian Schmidt, PLAN, telf.: eller hos koordinator Birgitte Nielsen, telf.: Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 5 2. Klima generelt side 6 3. Klimatilpasningsplan side 7 4. Generelle udfordringer på Stevns side Øvrige forhold side miljøvurdering side retsvirkning side Fremtidige bestemmelser side Hovedstruktur side retningslinjer side redegørelse side rammer side Vedtagelsespåtegning side Bilag 8.1 Screening 8.2 Hvidbog Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 3

4 4 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

5 1. INDLEDNING Indledning Det er kommunalbestyrelsen der har ansvaret for kommuneplanlægningen, som bl.a. skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommune. Kommuneplanen revideres normalt hvert fjerde år, men kan ændres i den mellemliggende periode, f.eks. hvis kommunen ønsker at fremme et større anlæg eller byggeri, som ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Dette kan ske med et kommuneplantillæg. Forslag til kommuneplantillæg skal fremlægges til offentlig høring i minimum 8 uger efter kommunalbestyrelsen har vedtaget dem. Omfatter kommuneplantillægget væsentlige ændringer af kommuneplanen, skal kommunen afholde en foroffentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer og kommentarer til brug i planlægningsarbejdet. I forbindelse med udarbejdelsen af Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan har der været afholdt en foroffentlighedsfase i dette tilfælde et borgermøde. Borgermødet blev afholdt tirsdag den 28. maj Her havde alle borgere mulighed for at bidrage med viden, ideer og forslag til den kommende udarbejdelse af Klimatilpasningsplanen. For at indarbejde Klimatilpasningsplanen i kommuneplanen udarbejdes dette kommuneplantillæg til Stevns Kommuneplan 13. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 5

6 2. KLIMA GENERELT Klima Generelt I dag ser vi tydelige tegn på, at klimaet forandrer sig: både gennemsnitstemperaturen og vandstanden stiger, samt nedbørsmønstret ændrer sig. Ifølge statistikken forekommer der kun 100-årsregn én gang inden for en 100-års periode, men visse områder i Norden har imidlertid oplevet flere tilfælde af 100-års-regn i løbet af de sidste 10 år. Skybrud, hvor det har regnet mellem mm på en time og resulteret i oversvømmede bygninger, bortskyllede veje og andre store materielle skader. Mange områder af Danmark er specielt gennem de sidste 10 år blevet udsat for store mængder regn på kort tid. Det har betydet store oversvømmelser og massive ødelæggelser. Vandstanden i havet stiger som følge af den stigende temperatur, da der sker en øget afsmeltning af indlandsisen. Dette medfører at de lavtliggende områder vil blive oversvømmet. Stigningen er nu ca. 2 mm om året. Men stigningen vil øges, og der forventes en samlet stigning på op mod 1 meter de næste 100 år. Mange løsninger til forbygge af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammentænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer mm. Endvidere vil det ofte være gavnligt at indtænke rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag o.a. Dette stiller store krav til planlægningen og samarbejdet på tværs i kommunen. 6 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

7 3. KLIMATILPASNINGSPLAN Klimatilpasningsplan Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud har medført, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener og økonomiske tab tilfølge. Regeringen har derfor igangsat en national indsats for klimatilpasning. Som et led i dette skal alle kommuner udarbejde en klimatilpasningsplan, som har fokus på de vandrelaterede problemstillinger der opstår som følge af de igangværende klimaændringer. Formålet med at udarbejde en klimatilpasningsplan er blandt andet at analysere og håndtere hele vandkredsløbet på én gang. Herudover skal planen medvirke til at kvalificere den fysiske planlægning, således at de øgede vandmængder fx indtænkes som en mulighed for at skabe kvalitet. Det kan blandt andet ske ved at skabe byrum, hvor vand er et aktiv, ligesom oversvømmelser kan skabe nye spændende naturområder. Klimatilpasningsplanen handler om, hvordan vi forebygger skader og gener fra de kraftige skybrud. Planen har også fokus på, hvordan vi i højere grad kan fremme, at hverdagsregnen bliver håndteret på overfladen i stedet for at belaste kloakken. Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt, men meget kraftigt regnvejr. DMI definerer det som mere end 15 mm nedbør på 30 minutter. I forbindelse med skybruddet den 2. juli 2011 faldt der i København op mod 100 mm på 1 time. Kortlægningen er en vigtig hjørnesten i kommunens videre arbejde med klimatilpasningen, og har allerede nu givet et billede af, hvor problemer vil opstå. Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Stevns Forsyning, Stevns Brandvæsen og Stevns Kommune (Plan, Natur & Miljø). Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan giver mulighed for at fremtidssikre kommunen og få mindst mulige skader ved stormflod eller skybrud. Klimatilpasningsplanen er baseret på den viden og de forudsigelser, som har været tilgængelige medio Disse oplysninger er opsamlet i kommunens Klimastrategi som ligger til grund for Klimatilpasningsplanen. Det forventede klima i Stevns Kommune indenfor de kommende hundrede år kan kortfattet beskrives som følger: Mere regn Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Højere havvandstand Havvandstanden forventes at stige mellem 0,3 og 1,0 m over de næste 100 år. Ændret vandføring i vandløb Vandføringen i vandløb forventes at ændres, så der kommer mere vand i vinterperioden og mindre om sommeren. Der vil være større sandsynlighed for sommerudtørring samt for oversvømmelser i forbindelse med de våde perioder (både sommer og vinter). Ændret grundvandstand De ændrede nedbørs- og fordampningsforhold vil påvirke grundvandsstanden. Lokalt kan der ske en stigning, som kan medføre afvandings- og dyrkningsproblemer. Mildere vintre Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Varmere somre Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 7

8 Mere vind Vi kan forvente flere kraftige storme. Klimatilpasningsplanen udpeger en række indsatsområder i kommunen; nogle store og omfattende, mens andre er mere enkle tiltag og forundersøgelser. Stevns Kommune baserer al fremadrettet klimatilpasning på statens udmeldinger og anbefalinger. 8 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

9 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 9

10 4. GENERELLE UDFORDRIN- GER PÅ STEVNS Generelle udfordringer på Stevns Stevns Kommune ønsker, at kommunens borgere skal føle sig trygge i forhold til de forestående ændringer i klimaet. En enig Kommunalbestyrelse i Stevns Kommune godkendte i februar 2013 en strategi, der har udgjort grundlaget for kommunens arbejde med en klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen skal nu indarbejdes i kommunens fremtidige planlægning, derfor udarbejdes dette kommuneplantillæg, således at klimatilpasningsplanen bliver indarbejdet i kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen har altså status som et tillæg til Kommuneplan Det er afgørende for Stevns Kommune, at arbejdet med klimatilpasning udføres i samarbejde med Stevns Forsyning, samt at informere og inddrage lokale borgere, institutioner og foreninger om klimaforandringer, -tilpasninger og -initiativer. Det er endvidere væsentligt at synliggøre ansvarsforhold relateret til klimatilpasning, beredskab mm. Hvad er kommunens hhv. forsyningens opgave og ansvar og hvilke dele er borgernes eget ansvar. Kommunens ansvar Stevns Kommune har ansvar for alle fælles anlæg, offentlige arealer, kommunale veje, kommunale institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Brandvæsenet, Politiet og Stevns Redningsberedskab har ansvaret for at pumpe vand væk fra kritiske offentlige steder, omlægge trafikken og tage hånd om vitale dele af den kommunale service. Brandvæsen er ydermere ansvarlig for at yde en forsvarlig akut indsats, hvis uheldet eller hændelsen er til fare for mennesker, samfundsmæssige værdier eller miljøet. Der vil ofte være behov for en prioritering af indsatserne, således at situationer, hvor mennesker er i fare, har førsteprioritet. Grundejerens ansvar En grundejer/ husejer, virksomhedsejer m.fl. har selv ansvaret for den del af kloaksystemet, der ligger på egen matrikel. Det gælder, hvad enten der er tale om fælleskloakering, hvor spildevand og regnvand håndteres i ét rør, eller der er tale om separatkloakering, hvor regnvand og spildevand holdes adskilt i to rør. 10 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Forsyningens ansvar Stevns Forsyning har ansvar for afledning af den del af regnvandet, som ledes til forsyningens ledningsnet og som ledningsnettet har kapacitet til. Forsyningen har altså eksempelvis ikke ansvaret for vand i kældre, det er ejerens eget ansvar. Det gælder såvel spildevand som regnvand. Stevns Forsynings kloaksystem skal have en kapacitet, så det lever op til det serviceniveau, der er fastsat i kommunens spildevandsplan. Klimatilpasningen af kloaksystemet drejer sig om, hvordan regnvandet skal håndteres, når regnen er kraftigere end hvad Stevns Forsyning er forpligtet til at håndtere ifølge spildevandsplanen. Det er ikke muligt at udbygge kloaksystemet, så det kan klare en hvilken som helst regn. Det vil kræve meget store rør og bassiner og være en al for dyr investering. Ved at indtænke klimaforandringerne i kommuneplanlægningen og planlægge uden om de oversvømmelsestruede områder, vil Stevns Kommune kunne forebygge fremtidige tab og skader uden de store investeringer. Prioritering af indsats Prioriteringen af klimatilpasningen i Stevns Kommune er baseret på analyser af de udførte oversvømmelsesberegninger, den udarbejdede risikokortlægning, viden om tidligere hændelser, idefase og allerede planlagte kloakeringstiltag. Der har allerede inden analyser og kortlægning været områder, som lokalt kendes som særligt udsatte. Disse områder har f.eks. tidligere været ramt af oversvømmelser. Prioriteringsmæssigt skal den kommunale planlægning afspejle viden om alle disse forhold, sådan at sammensætningen og rækkefølgen af handleplanen vitterligt giver mening på lang sigt og ikke blot fungerer som hensigtserklæring for den kommunale indsats. Det udarbejdede materiale giver et kvalificeret grundlag for at vurdere omfanget af og behovet for at udpege undersøgelsesområder eller igangsætte delprojekter. I Klimatilpasningsplanens afsnit 7. udpegning på baggrund af kortlægning fremgår alle de oversvømmelsestruede områder. Områderne er udpeget på baggrund af risikokortlægningen, område for område.

11 Handleplan Prioriteringen implementeres gennem en handleplan, Klimatilpasningsplanens afsnit 8, Handlplan. Handleplanen vil som udgangspunkt fungere som en køreplan for klimatilpasningsaktiviteterne, men samtidig være et dynamisk værktøj, som kan tilpasses og ændres efter behov. Det kan være i forbindelse med, at der opstår nye muligheder for at fremme nogle af projekterne, eller hvis der opstår behov for at gennemføre nogle nye ideer og initiativer her og nu eller der sker oversvømmelser, som kræver en hurtig løsning. Handleplanens første 4 år definerer helt konkrete initiativer. For de efterfølgende år indeholder planen prioriterede områdeindsatser. Fra og med den kommende kommuneplan vil nye tiltag i klimatilpasningsplanen blive en del af kommuneplanen. Stevns Kommunes generelle problemstillinger kan oplistes som følger: Byområder De ændrede nedbørsforhold vil medføre et øget pres på byernes kloaksystemer og betyde, at allerede eksisterende afvandingsproblemer øges. De udførte analyser af kloaksystemerne har vist, at der allerede i dag er kapacitetsmæssige problemer i flere af byområderne, fordi kloaknettet ikke er dimensioneret til ekstremhændelser. Efterhånden som nedbøren bliver kraftigere, vil disse problemer øges, hvis der ikke gøres noget aktivt for at forhindre det. Enten ved at forbedre kapaciteten, eller ved at reducere den vandmængde, der skal ledes bort gennem kloakken. Med baggrund i de samfundsøkonomiske analyser (læs yderligere i Klimatilpasningsplanen) er det vurderet, at nutidsværdien af skader ved skybrud i byerne (hvis der ikke gøres noget) vil være ca. 195 mio. kr. over de næste 100 år. Det er reduktionen i dette skadesbeløb, som udgør gevinsten ved at gennemføre skybrudstiltag, og som skal sammenlignes med tiltagsomkostningerne. For Stevns Kommune kan det ikke svare sig at tilpasse til store hændelser, fordi skadesomkostningerne ikke er store nok i kommunens byer til at betale for udgifttunge løsninger, modsat fx større og mere tætbefolkede byer som København. Det åbne land I takt med stigende grundvand og øget vinternedbør vil der i fremtiden opstå flere udfordringer i forbindelse med arealudnyttelse i lavninger og ådale. Arealerne vil naturligt komme til at fungere som bassiner. De ændrede nedbørsforhold vil medføre, at sandsynlighed for vandløbsoversvømmelser øges, både i sommer og vinterperioden. Kysten Store dele af Stevns berøres ikke af den stigende havvandstand grundet klinten. Men der er en øget sandsynlighed for oversvømmelser af særligt byområder der ikke skærmes af klinten, fx kystområdet ved Strøby Egede. Vandstandsstigningen i Danmark har gennem de seneste 20 år været ca. 3 mm/år. For Stevns gør det sig gældende, at området fortsat hæver sig siden sidste istid med godt 1 mm/år. Der er for Stevns Kommune observeret følgende ændringer i vandstand knap 2 mm pr. år over de seneste 20 år eller knap 8 cm over de seneste 100 år (Forskel i DNN fra 1891 og DVR90 er 7,7 cm på Stevns) Målingerne kommer fra målestation ved Udløb fra Tyggevælde Å. Målingerne er fra: samt Sommerhusområder Kommunens sommerhusområde ved Strøby Ladeplads ligger på et lavbundsareal. Den stigende havvandstand vil øge grundvandsindtrængningen. Stormflodsoversvømmelser Med baggrund i de samfundsøkonomiske analyser (læs yderligere i Klimatilpasningsplanen) er det vurderet, at nutidsværdien af skader ved stormflodsoversvømmelser over hele kommunen (hvis der ikke gøres noget) vil være ca. 465 mio. kr. over de næste 100 år. Tendensen for stormflod er entydig, nemlig at stormfloder kan have enorme konsekvenser, og det derfor godt kan betale sig at sikre til et højt niveau. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 11

12 Registrering og kortlægning Læs yderligere om hvordan registreringer og kortlægning er blevet gennemført i Klimatilpasningsplanens afsnit 3, Udført kortlægning. I det omfang konkrete indsatser skulle få betydning udover kommunegrænsen vil Stevns Kommune optage dialog med den pågældende nabokommune. 12 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

13 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 13

14 5. ØVRIGE FORHOLD Øvrige forhold Sektorplaner Klimatilpasningsplanen er en sektorplan under Kommuneplan 13 i lighed med kommunens øvrige sektorplaner. I figuren nedenfor, ses en oversigt over de planer, hvor Klimatilpasningsplanen indgår, eller som har betydning for, hvordan Klimatilpasningsplanen kan udformes. Med dette kommuneplan tillæg bliver klimaforandringerne indarbejdet i kommuneplanlægningen og således forbygget. Det skal sikre fremtidige tab og skader uden de store investeringer. Vandplaner Vandplanerne som var i høring indtil den 22. december 2013, er ikke klimasikret, men staten har meddelt at kommende vandplaner vil inddrage klimaforandringer i de fremtidige tiltag og virkemidler. 5.1 Miljøvurdering Ifølge Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer er nærværende kommuneplantillæg nr. 1 - Klimatilpasningsplan, blevet screenet. Se bilag 8.1. Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Indsatsplaner Grundvand Kommuneplan Vandforsyningsplan Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke medfører en væsentlig påvirkning af et internationalt Beskyttelsesområde. Vandløbs regulativer Klimatilpasningsplan Spildevandsplan Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke kan få væsentligt indvirkning på miljøet, idet der henvises til de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Vandhandleplan Beredskabsplan Screeningen er udsendt i ekstern høring til Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Østdansk Landboforening og Gefion. Sektorplaner, som spildevandsplan og vandhandleplan skal klimatilpasses. Det er muligt med den nuværende lovgivning at forsyningen kan søge forsyningssekretariatet (Forsyningssekretariatet fastsætter individuelle prislofter for vandselskaber og spildevandsselskaber) om tilladelse til takstforhøjelse til anlæggelse af klimatilpasset anlæg, der er billigere end traditionelle løsninger såsom rørbassiner, større kloakker m.v. Der skal arbejdes med løsninger, som ikke bare sikrer kloaksystemets daglige funktion, men i ligeså høj grad tilgodeser forholdene ved ekstreme hændelser og forsøger at imødekomme truslen med en hensigtsmæssig planlægning og udformning af anlæg. F.eks. kan der i forbindelse med regnvandsbassiner arbejdes med omkringliggende rekreative arealer, som er designet til at blive oversvømmet ved ekstreme hændelser, således at skaderne på mere værdifulde områder minimeres. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af screeningen og de indkomne svar besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. 5.2 Retsvirkning Kommunalbestyrelsen er ifølge Planloven forpligtet til at virke for Kommuneplanens gennemførelse. Kommunens bygge- og anlægsvirksomhed må ikke stride mod planen. Kommuneplanen får først bindende virkning for kommunens borgere og/eller grundejere gennem udarbejdelse af en lokalplan. 14 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

15 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 15

16 6. FREMTIDIGE BESTEMMELSER Fremtidige bestemmelser Dette Kommuneplantillæg indarbejder Klimatilpasningsplanen i Kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen skal være en del af kommuneplanen for at sikre en åben debat med borgerne, hvilket kommunerne har udviklet igennem deres kommuneplanarbejde. Dette er med til at skabe en helhed og synergi i de planlægningsmæssige løsninger ved at samtænke klimatilpasning med byudviklingen, rekreationen, naturen og dermed skabe flere værdier på én gang. Herudover bliver klimatilpasningsplanen samtidigt koblet til kommunens løbende planprocesser med en grundlæggende stillingtagen i hver byrådsperiode, samt til samspillet med statens og regionernes planlægning såsom vand- og naturplaner og regionale udviklingsplaner. Ved at indarbejde klimatilpasningsplanen i kommuneplanen udnyttes også planlovens virkemidler, herunder ved administration af sektorlovgivningen og ved brug af de nye muligheder for klimalokalplaner. Klimalokalplaner: Ændringen af planloven, der trådte i kraft den 1. juli 2012, giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Kilde: Planlovens 15 stk. 1. Udvidelsen af de planlægningsmæssige begrundelser supplerer de hidtidige muligheder for at begrunde lokalplanbestemmelser med arkitektoniske eller funktionelle hensyn. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes under afsnittet 5.5 Oversvømmelse i Kommuneplan 13. Afsnittet skal indeholde en Redegørelse som danner baggrund for bl.a. udpegninger og rækkefølge med et værdikort og et kort over de potentielle risikoområder. Redegørelsen skal ligeledes indeholde Retningslinjer med tilhørende kort som viser de udpegede risikoområder. I Hovedstrukturen skal der også indarbejdes et afsnit. Afsnittet indarbejdes som et nyt afsnit i kommuneplanen under afsnit 4 Bæredygtighed. Afsnittet skal udtrykke visioner og mål for klimatilpasning sammen med et sandsynlighedskort. Herudover indarbejdes der et særskilt afsnit om de generelle rammer i Kommuneplanens Rammer. Nedenfor ses de omtalte afsnit som skal udgør afsnittene i kommuneplanen. Mens de konkrete indsatser fremgår af selve klimatilpasningsplanen. 6.1 Hovedstruktur Nedenstående afsnit udgør punkt 4.1 i Stevns Kommuneplan Klimatilpasning Inden for de sidste par år har Danmark været ramt af en række usædvanligt store regnhændelser med store oversvømmelser og betydelige skader til følge. Ændrede klimatiske forhold betyder, at nedbørsmønstret fremover ændrer sig, bl.a. med mere voldsomme regnhændelser, der optræder med større hyppighed. Der er af flere forskellige aktører blevet opstillet forskellige klimascenarier for, hvordan ændringerne forventes at blive. Generelt forudses det, at den samlede årlige nedbørsmængde vil stige, og at somrene vil blive mere tørre og vintrene vådere. I sommermånederne vil en del af nedbøren falde som meget kraftige skybrud med store vandmængder til følge. De ændrede og mere intense regnvejrshændelser, der forventes som følge af klimaændringerne, betyder at de eksisterende afløbssystemer i Danmark er dimensioneret til en nedbørsstatistik, som ikke længere er den faktiske forekommende. Det er derfor nødvendigt at der tænkes i anderledes løsninger til opmagasinering af vand eller opgradering af de eksisterende afløbssystemer. Denne opgradering eller ændring af systemerne er en del af det, der kaldes for klimatilpasning. Regeringen og Kommunernes Landsforening har en aftale om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan i 2013, der har fokus på de vandrelaterede problemstillinger, der opstår som følge af de i gangværende klimaændringer. Stevns Kommune ønsker, at kommunens borgere skal føle sig trygge i forhold til de forestående ændringer i klimaet. Stevns Kommunes klimatilpasningsplan er ud- 16 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1

17 arbejdet i et tæt samarbejde mellem Stevns Forsyning, Stevns Brandvæsen og Stevns Kommune (Plan, Natur & Miljø). Mange løsninger til reduktion af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammentænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer mm. Endvidere vil det ofte være muligt at implementere rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag o.a. Dette stiller store krav til planlægningen og samarbejdet på tværs i kommunen, men det åbner også op for nye muligheder. Kortlægningen af kommunen har været en vigtig hjørnesten i kommunens arbejde med klimatilpasningen, og giver allerede nu et billede af, hvor der kan blive problemer. Med Stevns Kommunes klimatilpasningsplan er der mulighed for at kunne fremtidssikre kommunen og få mindst mulige skader ved stormflod eller skybrud. Arbejdet startede i 2012 med at udarbejde en Klimatilpasningsstrategi. Herefter begyndte arbejdet med Klimatilpasningsplanen i I Klimatilpasningsplanen indgår følgende: 1. En kortlægning/ beregning af alle oversvømmelseshændelser for hele kommunen. Først er der udarbejdet et oversvømmelseskort. Kortet viser hvor er kan ske oversvømmelser pga. havvandsstigninger, øget nedbør og hyppigere voldsomme regnhændelser. 2. En kortlægning/ beregning af sandsynligheden for oversvømmelserne fra havet, den øgede nedbør og de hyppigere voldsomme regnhændelser. 3. Beregning/ kortlægning af skadesomkostningsværdi for alle områder i Stevns Kommune som evt. kan rammes af oversvømmelse. Prissætning af bygninger, landskabselementer og landbrugsarealer resulterer i et værdikort, som viser skadeomkostningerne pr. år pr. hektar. 4. Beregning og kortlægning af risiko findes ved at gange sandsynligheden for oversvømmelse med skadeomkostningsværdien i tilfælde af en oversvømmelse. Dette udmønter sig i et risikokort, som viser risiko i kr. pr. år pr. hektar. Dette kort danner grundlag for prioriteringen af indsatserne. Der har været afholdt et borgermøde for at alle borgere havde mulighed for at bidrage med viden, ideer og forslag til den kommende udarbejdelse af Klimatilpasningsplanen. 5. Udarbejdelse af handleplan for klimatilpasning. Handleplanen skal konkretiserer den planlagte indsats som er opdelt i tre tidsperioder: en 4 års-plan for en 8 års-plan for en plan for perioden efter Indsatserne konkretiseres med initiativer og projekter med tilhørende beskrivelser af fx indhold, forventede effekter, informationsbehov, samarbejdspartnere, økonomi og finansiering. 6. Den kommunale bedredskabplan, som kommunerne skal udarbejde jf. beredskabsloven, fastsætter et serviceniveau for kommunens drift ved utilsigtede hændelser. Beredskabsplanen beskriver de indsatsstiltag der iværksættes i de risikoområder, hvor det vælges at klimasikre. Se yderligere i Klimatilpasningsplanen. Indholdet af klimatilpasningsplanen kan få indflydelse på bestemmelserne i de fremtidige lokalplaner, se rammerne. På hovedstrukturkort 4.1a viser den årlige sandsynlighed for oversvømmelse. Som det fremgår af kortet er der 9 lokaliteter i Stevns Kommune som bliver oversvømmet 35 gange på ét år. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 17

18 18 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Hovedstrukturkort 4.1a, sandsynlighedskort 2013

19 6.2 Retningslinjer Retningslinjerne indgår i afsnittet 5.5 Oversvømmelse, i Stevns Kommuneplan 13. Mål Stevns Kommune vil: Sikre at klimatilpasningsplanen kvalificerer den fysiske planlægning, så de øgede vandmængder ikke kun bliver en trussel, men også en mulighed for at skabe kvalitet. Retningslinjer Retn Sandsynlighedskort 2013 er anført på retningslinjekortet 5.5.1a og sandsynlighedskort 2110 er anført på retningslinjekort b. Risikokort 2013 er anført på retningslinjekort 5.5.1c og risikokortet 2110 er anført på retningslinjekort 5.5.1d. Risikokortet med de udpegede risikoområder er anført på retningslinjekort 5.5.1e og risikokortet med de prioriterede potentielle risikoområder er anført på retningslinjekort 5.5.1f. Retn Stevns Kommune fastsætter et differentieret serviceniveau. I fælleskloakerede områder tillades det, at afledningssystemet i gennemsnit hvert 10. år ikke kan håndtere en regnhændelse så der opstår oversvømmelse. For områder der er separatkloakerede er serviceniveauet sat til hvert 5 år. Der kan anlægges større vandveje, afledningsmuligheder, bassiner end svarende til 20 års hændelser, hvis muligheder eller samfundsøkonomi taler for det Åbne land: Mulighed for private løsninger som eksempelvis diger Beredskabsplaner skal tilpasses dette så de støtter op om serviceniveauet. Omfatter nyanlæg og tilstræbes også ved større renoveringer af eksisterende bygninger, veje mm. Retn Regnvandssystemer og beredskabsplaner skal opgraderes i takt med at kommunen udfører de prioriterede handlingstiltag i klimatilpasningsplanen. (Dette indarbejdes ligeledes i kommunens spildevandsplan). Retn Ubebyggede arealer, som ikke kan aflede vand via de ordinære afledningskanaler, undersøges for om de kan indrettes kotemæssigt således, at de kan anvendes til opmagasinering af overskydende regnvand. Der kunne f.eks. være tale om udpegede uudnyttede rammerområder. Uudnyttede rammeområder er områder som der er planlagt for, men som ikke er udnyttet. Stevns Kommune vil på sigt gennemgå de risikoområder som endnu ligger i udnyttede udlæg til bolig- eller erhvervsformål i Kommuneplan 13, og gennemgået og vurdere disse udlæg på ny. Retn Indretningen af grønne områder skal gøres således, at der åbnes mulighed for, at de kan fungere som bufferzone til vandopstuvning ved ekstrem regn. Retn Overfladevand skal ved etablering af nye eller omdannelsen af eksisterende byområder, stier, veje, tekniske anlæg mf. vurderes og hvis muligt indtænkes som et synligt rekreativt element. Retn Inden for områderne angivet på retningslinjekort kort 5.1.1c (de udpegede prioriterede risikoområder) skal sokkelkoter, terrænkoter og landskabelig indretning fastsættes under hensyntagen til risikoen for oversvømmelse. Hertil kan det blive nødvendigt at justere havvandstanden (ved stormflod) med fx sluser, diger, afledning eller pumpning. Desuden skal konsekvenserne overvejes når der bygges i nærheden af havet. Retn Inden for områderne angivet på retningslinjekort kort 5.1.1c (de udpegede prioriterede risikoområder) kan der stilles krav til en beplantning som kan tåle periodevis oversvømmelse. Retn På ubebyggede arealer skal befæstelse holdes på et minimum, således at man mindsker behovet for organiseret afledning af overfladevand. Ved udarbejdelsen af lokalplaner er det muligt at stille krav om maksimalt befæstet areal eller brug af fx græsarmering (biofaktor). Retn overfladevand fra tage og befæstede arealer skal så vidt muligt nedsives, der skal dog tages hensyn til lokale jordbundsforhold, grundvandsstand og grundvandsinteresser, samt bestemmelser i spildevandsplanen. Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 19

20 20 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Retningslinjekort 5.5.1a, sandsynlighedskort 2013

21 Retningslinjekort 5.5.1b, sandsynlighedskort 2110 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 21

22 22 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Retningslinjekort 5.5.1c, risikokort 2013

23 Retningslinjekort 5.5.1d, risikokort 2110 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 23

24 24 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 Retningslinjekort 5.5.1e, Risikokort med de udpegede risikoområder

25 Retningslinjekort 5.5.1f, Risikokort med de prioriterede potentielle risikoområder Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 1 25

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE Kommuneplantillæg nr. 5 Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune Forord Denne plan integrerer Ærø Kommunes Klimatilpasningsplan, i Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune. - En vejledning, der fortæller,

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST

Læs mere

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Kommuneplantillæg nr. 4 Klimatilpasning FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Forslag juni 2014 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion. NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag

Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 28. april 2014 Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg H.029 med klimatilpasningsplan med sammenfattende redegørelse

Miljøvurdering af kommuneplantillæg H.029 med klimatilpasningsplan med sammenfattende redegørelse Click here to enter text. Miljørapport med miljø vur deri ng af kommuneplantillæg om udpegni ng af omr åder til fælles biogasanlæg «ed ocaddressci vilcode» Miljøvurdering af kommuneplantillæg H.029 med

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 AUGUST 2016 KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 KLIMATILPASNINGSPLAN 2016 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af to dele; et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1/13 Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planforslaget til Klimatilpasningsplanen og den tilhørende Indsatsplan 2014-2018 er omfattet

Læs mere

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Klimatilpasning. Louise Grøndahl Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning Strategi for klimatilpasning 2012-2016 Forslag Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki...

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING SPILDEVANDSPLAN Tillæg 6 til Spildevandsplan 2012- Alminde FORSLAG I HØRING FRA 22. OKTOBER TIL 19. DECEMBER Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3 1.2 Tillæg 6 i forhold

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere