Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark"

Transkript

1 Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen. Jeg håber, at det her bliver starten på en tradition med en årlig tale om status og perspektiver for dansk udenrigspolitik. Man skal passe på med løfter i politik, men jeg lover gerne at komme tilbage næste år og året efter og året efter igen - og jeg vil arbejde hårdt på, at det bliver som taler, ikke som tilhører *** Det er jo næsten umuligt at åbne munden som udenrigsminister i disse uger uden at tale om Ukraine. Men tillad mig i dag at starte et lidt andet sted og med et lidt bredere og mere strategisk perspektiv. Et perspektiv, 1

2 som jeg allerede nu kan afsløre vil føre til den konklusion, at dansk udenrigspolitik i de kommende år bør fokusere på følgende fire områder: Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt Danmark skal sikre et stærkt Rigsfællesskab i et nyt Arktis Danmark skal bidrage aktivt til fred og stabilitet og modgå internationale kriser. Og Danmark skal påvirke de nye vækstøkonomier med vores specialer Mine damer og herrer. Hvis vi kaster et blik ud af vinduet på den verden vi oplever lige nu, må vi først og fremmest konstatere, at der er tale om en verden i bevægelse, og at den bevæger sig hurtigere end nogensinde før. På få år har globaliseringen og den teknologiske udvikling ændret vores verden markant. For bare 25 år siden stod Muren stadig og ingen af os havde en mailkonto eller været på internettet. I dag kan mange af os knap huske den kolde krig, internettet er en bærende søjle i samfundsudviklingen, og den globale middelklasse er vokset massivt. Der er kommet to milliarder flere mennesker og cirka en milliard er løftet ud af fattigdom som middelklasse og har fået deres første bil, bolig og bøf. På bare 25 år. 2

3 Det er en fantastisk bedrift, men jo også en udvikling der har skabt udfordringer, ikke mindst for klimaet og trækket på vores ressourcer. Det har været en vild udvikling men ikke hvis vi ser på det, der ligger foran os. Over de næste 20 år vil verdensøkonomien blive fordoblet, og den globale middelklasse vil vokse med 3 milliarder nye medlemmer. Det der har taget tusind år at skabe af produktion, forbrug og velfærd vil blive fordoblet på bare 20 år. Langt den største del af denne vækst vil ske udenfor EU. Nye magtcentre og økonomier vil buldre frem og det er en udvikling, der vil skabe udfordringer også geopolitisk for Europa, pres på klimaet og vores ressourcer, desperation for de mange, der ikke rider med på bølgen, samt grænseoverskridende problemer og trusler. Men det er også en udvikling, der vil skabe uanede muligheder. Vi får en helt ny verden om en generation, og dansk udenrigspolitik må handle om at begrænse udfordringerne og udnytte potentialerne i denne nye verden. 3

4 For at gøre det, skal vi gøre vores mål og midler klare og tænke nyt i forhold til, hvordan vi fremmer vores interesser. Vi skal prioritere og fokusere. Men vi skal også fastholde et aktivt engagement i konstanterne i dansk udenrigspolitik samarbejdet med de nordiske lande, engagementet i EU, FN, NATO og de øvrige multilaterale fora, samt det tætte transatlantiske samarbejde med USA for at nævne nogle af de vigtigste. *** Målet med dansk udenrigspolitik er helt grundlæggende at fremme danske interesser. Det gælder sikkerhedspolitiske, europapolitiske, handelspolitiske, økonomiske og udviklingspolitiske. Det gælder også danske virksomheders interesser og danske borgeres interesser ude i verden. Lad mig på den baggrund forsøge at opstille tre brede mål for de kommende års danske udenrigspolitik: For det første: Vores udenrigspolitik skal fremme en sikker og tryg verden. Det giver befolkningerne rundt omkring et bedre liv, og det giver et mindre pres på Europa og Danmark. Et hovedmål for Danmark er at gøre verden sikrere. Det skal vi arbejde på bilateralt, gennem multilaterale organi- 4

5 sationer som EU, FN og NATO, samt i vores nordiske, europæiske og transatlantiske alliancer. Vi skal også gøre verden tryggere gennem at arbejde for fred, stabilitet, menneskerettigheder og respekt for de aftalte globale spilleregler. Desuden skal vi sikre, at de næste 20 års vækst skal være helt anderledes ressourceeffektiv og klimavenlig. Det er også sikkerhedspolitik og et must for dansk udenrigspolitik. For det andet: Vores udenrigspolitik skal fremme grundlæggende danske værdier som demokrati, rettigheder og retsorden. Det er og vil altid være en ledetråd. Det skal vi gøre ved aktivt at opbygge og understøtte en multilateral verdens- og retsorden, beskytte individer mod krænkelser af deres rettigheder, samt ved at bekæmpe fattigdom. Danmarks fremragende udviklingspolitik spiller en afgørende rolle her. Desuden må vi - i en verden hvor vores værdier i stigende grad er under pres - altid overveje, hvordan vi bedst kæmper for dem. Det er oftere ved praktisk samarbejde og påvirkning end ved at stå og råbe i en megafon. For det tredje: Vores udenrigspolitik skal fremme danske økonomiske interesser i den nye verdensorden. For en lille åben økonomi som vores er eksport, innovation og aktiv deltagelse i den globale økonomi en forudsætning for at kunne bevare vores velfærd og et højt velstandsniveau. Og økonomisk diplomati er en væsentlig udenrigspolitisk opgave. 5

6 Disse tre mål kunne man måske også have stillet op for 30 eller 50 år siden. Men i den nye verdensorden stiller arbejdet for de tre mål nye krav til vores udenrigspolitiske instrumenter. Det stiller også krav om, at vi fokuserer vores indsats. Danmark kan eller skal ikke være alle steder. Til gengæld skal vi gøre en indsats og sætte vores klare fingeraftryk, der hvor vi kan, hvor vi har interesser, og hvor vi har en særlig ekspertise. *** For at gøre det vil jeg som nævnt foreslå, at de kommende års udenrigspolitik fokuserer på fire områder: Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt Danmark skal sikre et stærkt Rigsfællesskab i et nyt Arktis Danmark skal bidrage aktivt til fred og stabilitet og modgå internationale kriser. Og Danmark skal påvirke de nye vækstøkonomier med vores specialer Lad mig starte med EU og Europa. Her er det der optager os allermest i øjeblikket naturligvis Ukraine. 6

7 Inden jeg går i dybden med det, vil jeg gerne dele en lille historie med netop jer. For er der en ting, vi deler her i salen, så er det ønsket om, at det udenrigspolitiske er mere fremtrædende og nærværende for endnu flere danskere: Min særlige rådgiver talte med en af TV-avisens værter forleden, der kunne fortælle, at indslagene fra Ukraine er de første udenrigspolitiske indslag i tv-nyhedsudsendelser i meget lang tid, hvor seertallene ikke falder markant under indslaget, fordi folk zapper væk. Ja, der har sågar været nyhedshistorier om Ukraine, der kunne trække flere seere i søndagstv-avisen end den foregående DR-familie-tv-serie. Danskerne er meget engagerede i det, der foregår i Ukraine. Og det forstår jeg godt, for det tager kun to timer at flyve fra Kastrup til Kiev. Jeg havde bestemt helst været krisen foruden. Men jeg tror måske naivt i disse børnecheck-tider - at danskernes interesse for Ukraine-krisen er et tegn på, at flere og flere forstår, hvor tæt på os konflikterne kan komme og hvor afgørende en rolle EU og dermed vi spiller i denne konflikt. Da Muren faldt troede vi, at vi nu var på vej ind i en periode i Europas historie uden krig, blodsudgydelser og menneskelige rædsler. Balkankrigene modbeviste hurtigt dette. Vi lærte, blev klogere og udviklede vores 7

8 europæiske værktøjskasse. Vi udvidede mod øst og lavede partnerskaber - også med Rusland. Ukraines kamp for selvbestemmelse og Ruslands uacceptable fremfærd har været et nyt wake-up call for EU, Europa og europæisk sikkerhedspolitik. Krisen medfører, at vi må overveje, hvordan vi fremover skal forholde os til både vores strategiske partnere og østlige naboer. Det er åbenlyst, at krisen stiller en række centrale spørgsmål ved sikkerheden i vores nærområde, som vi bliver nødt til at forholde sig til. For en måned stod jeg sammen med Carl Bildt på Maidan-pladsen i Kiev. Og der forstår man meget direkte relevansen af og ønsket om et stærkt europæisk fællesskab. Blomster-alterne for de døde er prydet med lys og børnetegner og ukrainske flag, men også ofte med EU-flag. Det er mennesker lige ved vores grænser, der kæmper for de værdier og goder, som vi i EU kender og tager for givet: Et Europa, hvor frihed og velstand går hånd i hånd. Deres drømme handler ikke kun om at opnå grundlæggende frihedsrettigheder, men også om at få et job, bedre livsbetingelser, økonomisk fremgang og lige adgang til uddannelser. Det er i min 8

9 optik et udenrigspolitisk imperativ, at vi skal understøtte deres kamp for frihed og demokrati politisk og økonomisk. Det har vi gjort i de seneste måneder, og det fortsætter vi med. Det handler ikke om at stå sammen imod Rusland, men sammen om vores værdier, for Ukraine og Ukraines befolkning, for modernisering og reform, for international ret og for fred og stabilitet i Europa. EU har reageret hurtigt og klogt på krisen og står nu mere samlet. Der har samtidig været et tæt samarbejde mellem EU og USA om vores reaktion på krisen. Og vi har også arbejdet tæt sammen i regi af NATO. Danmark har ført en meget aktiv politik med både en fast hånd med fordømmelse og sanktioner over for Rusland. Men også med en udstrakt hånd og tilbud, om at genoptage dialogen og samarbejdet, hvis Rusland stopper krænkelserne af ukrainsk og international ret. Vi har ført politikken gennem EU, NATO, OSCE og andre fora. Vi har været hurtigt ude med klare budskaber og arbejdet for målrettede sanktioner. Vi har sendt observatører afsted gennem OSCE og tilbudt jagerfly til Baltikum gennem NATO for at udvise solidaritet med de medlemmer, der er mest påvirkede af krisen. Vi lever op til vores forpligtelser i nærområdet og vi styrker vores bilaterale Naboskabs-støtte med fokus på frie valg, retssektor og bedre forhold for 9

10 NGO ere. Og vi er klar til at støtte Ukraine med at blive mindre afhængig af russisk energi. Alle disse indsatser har været vigtige. Og for mig er der ingen tvivl om, at EU har spillet og spiller den vigtigste rolle. Og dette bringer mig til mit første fokusområde EU. Danmark formulerer vores udenrigspolitik nationalt og ud fra danske interesser. Men en meget stor del af den udøver vi sammen med og gennem EU. Denne tendens vil blive styrket. Og hvis Danmark skal have en chance for at få indflydelse i den nye verden med nye og store magtcentre, kan det bedst ske ved at EU taler med én stemme. Regeringens klare vision er derfor, at vi skal være så tæt på kernen i EU, som vores forbehold tillader det. Vi skal bytte illusionsnummeret om formel selvbestemmelse ud med den reelle mulighed for medbestemmelse. At være tæt på kernen handler om at påvirke EU s stemme i verden, men det handler også om at få indflydelse på de beslutninger, som uundgåeligt påvirker danske borgere og virksomheder. Det handler om, at Danmark 10

11 skal blive ved med at spille en aktiv rolle på de områder, som vi prioriterer og hvor vi har noget at byde på: Det indre marked, finansiel regulering, vores velfærdsmodel, grøn omstilling og den fælles udenrigspolitik. For eksempel lykkedes det efter en ihærdig dansk indsats at få resultater på klima- og energipolitikken på EU-topmødet i sidste måned, som var mere ambitiøse end der var lagt op til. Jeg vil ikke her gå mere i dybden med EU. Men nøjes med at sige, at når vi er på den anden side af den vigtige patentafstemning og fornyelsen af EU s institutioner, som er mine umiddelbare europapolitiske prioriteter i den kommende tid, så skal Danmark levere et solidt indspil til, hvad det er for et EU, vi skal udvikle de kommende år, og hvad EU skal prioritere under den nye Kommission. Arktis er et andet af vores nærområder, som ligger mig meget på sinde, og som også vil opleve store forandringer de kommende 20 år. Arktis er i stigende grad skueplads for globale politiske og økonomiske kræfter. Og den økonomiske udvikling og klimaforandringerne indebærer nye muligheder og nye udfordringer for de arktiske folk. Det er i vores interesse at sikre, at udviklingen foregår fredeligt, bæredygtigt og i samarbejde. 11

12 Danmark har og skal spille en særlig rolle der i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne. De forskellige dele af Rigsfællesskabet skal understøtte hinanden i deres politiske og økonomiske mål. Vi skal have fokus på ressourcer og miljø og klima. Men også på økonomisk udvikling, som kommer de arktiske folk til gode. Jeg vil gerne være med til at formulere en positiv politisk-økonomisk dagsorden for Danmarks og Rigsfællesskabets arbejde i Arktis de kommende år. Jeg vil også gerne engagere EU mere i den arktiske dagsorden. Og så vil jeg gerne intensivere samarbejdet i Arktisk Råd om konkrete områder indenfor miljø og klima, hvor vi kan fremme beskyttelsesniveauet og samarbejdet. Arktis Råd er også et forum, hvor det er vigtigt at engagere Rusland uanset de konflikter, vi har andre steder. Et tredje fokusområde for mig er Danmarks bidrag til stabilitet i verdens brændpunkter og til kriseløsning. Danmark har de seneste mange år vundet respekt og international anerkendelse for vores militære, civile, økonomiske og humanitære bidrag i internationale kriser. Vores soldater er blandt verdens dygtigste og mest vellidte. Vores indsatser hviler for det meste 12

13 på en bred politisk forankring. Og så kan vi det, der i disse år efterspørges mere og mere rundt omkring, nemlig sammentænke vores indsatser. Vi skal prioritere deltagelse i internationale operationer og bidrag til kriser dér, hvor vi kan bruge alle vores værktøjer militære, politiske, civile, udviklingsmæssige, humanitære og økonomiske. Det kræver mere end bare overvejende militære indsatser at skabe og vinde freden. Og jo før man tænker freden ind, desto større chance er der for at vinde den. Det er det, der er Danmarks ekspertise, og det er det vi skal fokusere på. Vi skal bidrage i alle regioner. Men selvfølgelig særligt i vores udvidede nærområde f.eks. Mali, Syrien og på Afrikas Horn. Den ustabilitet der udgår fra disse regioner påvirker direkte Europa og Danmark. Skrøbelige stater og konflikter giver grobund for radikalisering og terrorisme, pirateri, flygtningestrømme, organiseret kriminalitet, overgreb, menneskelig lidelse, undertrykkelse af rettigheder, dårligere klima og manglende økonomiske muligheder. Det rammer også danske interesser og overfor disse trusler skal vi bruge alle instrumenter i værktøjskassen. 13

14 Vores indsatser i Mali og Sahel-regionen og Danmarks store bidrag til bekæmpelse af pirater ud for Afrikas Horn og fortsatte engagement i Somalia er gode eksempler på sådanne sammentænkte indsatser. Det gælder også vores indsats i Syrien, hvor Danmark står i spidsen for den mission, der skal bringe Assad-regimets kemiske våben ud af landet. Vi giver betydelig humanitær støtte. Og så bidrager vi til en betydelig civil stabiliseringsindsats i de moderate oppositionskontrollerede områder. Fokus er her på støtte til retssektor, politi og levering af basale serviceydelser til den nødstedte befolkning. De danske stabiliseringsindsatser bliver samlet i regeringens nye stabiliseringsprogram for Syrien på 100 millioner kroner, som vil blive lanceret i foråret. I Afghanistan vil Danmark fortsat yde et stort bidrag. Vi render ikke af pladsen. Landet er i gang med et vigtigt præsidentvalg og skal i langt højere grad end tidligere stå på egne ben. I løbet af de kommende måneder vil vi begynde forhandlingerne om et nyt dansk Afghanistan-program for perioden Det vil også afspejle en markant ny fase, hvor afghanerne overtager førersædet, når det gælder landets sikkerhed og udvikling. 14

15 Endeligt vil jeg som det fjerde nævne opprioritering af samarbejdet med myndighederne i de nye vækstøkonomier. Handelssamarbejdet med disse lande er væsentligt, men vi skal også blive bedre til at samarbejde politisk. Vi skal engagere os langt mere med de nye magtcentre i verden med afsæt i, at vi er en stormagt når det gælder soft power og kreative løsninger. De nye vækstøkonomier står overfor en lang række strategiske valg og skal man sige det kort, er det ikke ligegyldigt hvilken vækst de vælger. Vi har en uomtvistelig interesse i at påvirke dem til en vækst, der er mere bæredygtig både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Det vil være en forudsætning for, at vi når vores udenrigspolitiske mål en sikker og stabil verden, en demokratisk verden og fremme af danske økonomiske interesser. Danmarks årelange erfaring med at regulere og lovgive os frem til politiske mål inden for sundhed, velfærd, grøn energi, uddannelse og fødevareproduktion har givet os en ekspertise, som mange andre lande gerne vil inspireres af. Hvis vi forærer disse erfaringer til de nye vækstøkonomier, vinder vi udenrigspolitisk indflydelse og kan bane vejen for eksport af danske produkter og løsninger, fordi vores virksomheder af samme grund hører til blandt de dygtigste i verden på de selvsamme områder. 15

16 Der er allerede mange gode eksempler på myndighedssamarbejde: - Samarbejdet med Kina vokser både i bredden og i dybden med det strategiske partnerskab fra 2008 som fundament. Det skal vi genbekræfte under det kommende statsbesøg. Et glimrende eksempel på samarbejdet er det dybe samarbejde om formulering af energipolitik, som vi har lanceret med Kina, og som jeg som klima- og energiminister var meget involveret i. Det center, som Kina og Danmark samarbejder om, føder i dag direkte ind i den næste kinesiske 5-års plan. - Det danske 3GF-initiativ hvor vi faciliterer offentligt-privat partnerskab indenfor grøn omstilling. - Det danske vækstinitiativ i Afrika, Opportunity Africa, hvor vi vil styrke myndighedssamarbejdet mellem Afrika og Norden om grøn og inklusiv vækst. Det er den type påvirkning og politisk samarbejde, som jeg vil have meget mere af med udvalgte vækstøkonomier, og som vil bidrage aktivt til at nå vores mål. Derudover vil netop en satsning på Danmarks indenrigspolitiske styrker i udenrigspolitikken kunne skabe en ny forankring af udenrigspolitikken i det danske samfund. Vi kan skabe nye alliancer med erhvervsliv, med civilsamfund, med andre aktører og det er lige det, der er brug for. 16

17 *** Dansk udenrigspolitik trækker lange tråde tilbage i historien. I år flettes mange af disse tråde sammen. For 150 år siden tabte vi slaget om Dybbøl til vores tyske naboer. Det havde vi lært af for 100 år siden, da 1. verdenskrig brød ud, og vi holdt os neutrale. For 25 år siden ændrede vores betingelser i Europa sig fundamentalt, da Muren faldt. Og for 10 år siden kunne vi byde de nye EU-medlemmer fra central- og øst-europa velkommen efter et langt sejt træk fra blandt andet Danmark. Alt dette minder os om, at vores samfund, vores hverdag og vores betingelser formes af begivenheder udenfor vores grænser. Og at det derfor er i vores interesse at påvirke verden omkring os aktivt. Danmark er en stærk udenrigspolitisk aktør på grund af vores værdier, vores samfundsmodel, vores engagement, vores virksomheder og civilsamfund, samt vores alliancer de europæiske, nordiske, transatlantiske og så de nye, som vi skal skabe. Det skal vi bruge til at sætte markante danske fingeraftryk ikke mindst i vores nærområde og vores alliancer. Mit fokus er et Danmark i kernen af Europa, et styrket samarbejdet med vækstøkonomierne, et stærkt engagement i det arktiske, og så de vigtige 17

18 indsatser, når de internationale kriser brænder på og vi kan bidrage til fred og stabilitet. Danmark kan noget, og der bliver lyttet til os, når vi er troværdige, når vi taler ud fra vores ekspertiser, når vi fungerer som aktiv og konstruktiv brobygger og kompromis-mager, og når vi kombinerer danske interesser med globalt udsyn. Det er vores soft power, når den er bedst, og den skal vi bruge endnu mere og på nye måder de kommende år. Det er i Danmark og danskernes interesse fordi det er med til at gøre Danmark stærkere, rigere og sikrere. Men det er også i omverdenens interesse, fordi vi kan være med til at sikre, at den nye verden vi vil se om 20 år bliver et endnu mere sikkert, retfærdigt, behageligt og smukt sted at leve. Tak for ordet. 18

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Tak til de rigtig mange, der har deltaget aktivt i debatten! Vi glæder os til at fortsætte den.

Tak til de rigtig mange, der har deltaget aktivt i debatten! Vi glæder os til at fortsætte den. Over de kommende 20 år vil verdensøkonomien blive fordoblet. Millioner vil arbejde sig ud af ekstrem fattigdom, og den globale middelklasse vil vokse med 3 milliarder mennesker. Væksten vil fortsætte forskydningen

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden,

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden, Tale af udviklingsminister Søren Pind til debatarrangement om dansk-svensk udviklingspolitik i forandring, Stockholm den 3. marts 2011 Kun det talte ord gælder Det er en fornøjelse for mig at være her

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres 19. august, 2012 Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres I stedet for at ofre danske soldaters liv på umulige opgaver bør Danmark føre en ny udenrigspolitik. En udenrigspolitik,

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

1. Hvad ser Udviklingspolitisk Råd som de vigtigste erfaringer fra Danmarks samtænkte bidrag til internationale stabiliseringsindsatser de seneste år?

1. Hvad ser Udviklingspolitisk Råd som de vigtigste erfaringer fra Danmarks samtænkte bidrag til internationale stabiliseringsindsatser de seneste år? 46.H.1-6. SSP Stabiliserings- og sikkerhedspolitik 3 Til drøftelse Strategisk drøftelse af udkast til Politik for Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser N/A (godkendes af den interministerielle samtænkningsstyregruppe)

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

systems for industrial heat treatment

systems for industrial heat treatment Vision Fornax A/S vil være den foretrukne samarbejdspartner indenfor videnbaserede, kundespecifikke løsninger til industriel varmebehandling. Fornax A/S vil være kendt som en loyal og professionel samarbejdspartner,

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere