Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark"

Transkript

1 Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen. Jeg håber, at det her bliver starten på en tradition med en årlig tale om status og perspektiver for dansk udenrigspolitik. Man skal passe på med løfter i politik, men jeg lover gerne at komme tilbage næste år og året efter og året efter igen - og jeg vil arbejde hårdt på, at det bliver som taler, ikke som tilhører *** Det er jo næsten umuligt at åbne munden som udenrigsminister i disse uger uden at tale om Ukraine. Men tillad mig i dag at starte et lidt andet sted og med et lidt bredere og mere strategisk perspektiv. Et perspektiv, 1

2 som jeg allerede nu kan afsløre vil føre til den konklusion, at dansk udenrigspolitik i de kommende år bør fokusere på følgende fire områder: Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt Danmark skal sikre et stærkt Rigsfællesskab i et nyt Arktis Danmark skal bidrage aktivt til fred og stabilitet og modgå internationale kriser. Og Danmark skal påvirke de nye vækstøkonomier med vores specialer Mine damer og herrer. Hvis vi kaster et blik ud af vinduet på den verden vi oplever lige nu, må vi først og fremmest konstatere, at der er tale om en verden i bevægelse, og at den bevæger sig hurtigere end nogensinde før. På få år har globaliseringen og den teknologiske udvikling ændret vores verden markant. For bare 25 år siden stod Muren stadig og ingen af os havde en mailkonto eller været på internettet. I dag kan mange af os knap huske den kolde krig, internettet er en bærende søjle i samfundsudviklingen, og den globale middelklasse er vokset massivt. Der er kommet to milliarder flere mennesker og cirka en milliard er løftet ud af fattigdom som middelklasse og har fået deres første bil, bolig og bøf. På bare 25 år. 2

3 Det er en fantastisk bedrift, men jo også en udvikling der har skabt udfordringer, ikke mindst for klimaet og trækket på vores ressourcer. Det har været en vild udvikling men ikke hvis vi ser på det, der ligger foran os. Over de næste 20 år vil verdensøkonomien blive fordoblet, og den globale middelklasse vil vokse med 3 milliarder nye medlemmer. Det der har taget tusind år at skabe af produktion, forbrug og velfærd vil blive fordoblet på bare 20 år. Langt den største del af denne vækst vil ske udenfor EU. Nye magtcentre og økonomier vil buldre frem og det er en udvikling, der vil skabe udfordringer også geopolitisk for Europa, pres på klimaet og vores ressourcer, desperation for de mange, der ikke rider med på bølgen, samt grænseoverskridende problemer og trusler. Men det er også en udvikling, der vil skabe uanede muligheder. Vi får en helt ny verden om en generation, og dansk udenrigspolitik må handle om at begrænse udfordringerne og udnytte potentialerne i denne nye verden. 3

4 For at gøre det, skal vi gøre vores mål og midler klare og tænke nyt i forhold til, hvordan vi fremmer vores interesser. Vi skal prioritere og fokusere. Men vi skal også fastholde et aktivt engagement i konstanterne i dansk udenrigspolitik samarbejdet med de nordiske lande, engagementet i EU, FN, NATO og de øvrige multilaterale fora, samt det tætte transatlantiske samarbejde med USA for at nævne nogle af de vigtigste. *** Målet med dansk udenrigspolitik er helt grundlæggende at fremme danske interesser. Det gælder sikkerhedspolitiske, europapolitiske, handelspolitiske, økonomiske og udviklingspolitiske. Det gælder også danske virksomheders interesser og danske borgeres interesser ude i verden. Lad mig på den baggrund forsøge at opstille tre brede mål for de kommende års danske udenrigspolitik: For det første: Vores udenrigspolitik skal fremme en sikker og tryg verden. Det giver befolkningerne rundt omkring et bedre liv, og det giver et mindre pres på Europa og Danmark. Et hovedmål for Danmark er at gøre verden sikrere. Det skal vi arbejde på bilateralt, gennem multilaterale organi- 4

5 sationer som EU, FN og NATO, samt i vores nordiske, europæiske og transatlantiske alliancer. Vi skal også gøre verden tryggere gennem at arbejde for fred, stabilitet, menneskerettigheder og respekt for de aftalte globale spilleregler. Desuden skal vi sikre, at de næste 20 års vækst skal være helt anderledes ressourceeffektiv og klimavenlig. Det er også sikkerhedspolitik og et must for dansk udenrigspolitik. For det andet: Vores udenrigspolitik skal fremme grundlæggende danske værdier som demokrati, rettigheder og retsorden. Det er og vil altid være en ledetråd. Det skal vi gøre ved aktivt at opbygge og understøtte en multilateral verdens- og retsorden, beskytte individer mod krænkelser af deres rettigheder, samt ved at bekæmpe fattigdom. Danmarks fremragende udviklingspolitik spiller en afgørende rolle her. Desuden må vi - i en verden hvor vores værdier i stigende grad er under pres - altid overveje, hvordan vi bedst kæmper for dem. Det er oftere ved praktisk samarbejde og påvirkning end ved at stå og råbe i en megafon. For det tredje: Vores udenrigspolitik skal fremme danske økonomiske interesser i den nye verdensorden. For en lille åben økonomi som vores er eksport, innovation og aktiv deltagelse i den globale økonomi en forudsætning for at kunne bevare vores velfærd og et højt velstandsniveau. Og økonomisk diplomati er en væsentlig udenrigspolitisk opgave. 5

6 Disse tre mål kunne man måske også have stillet op for 30 eller 50 år siden. Men i den nye verdensorden stiller arbejdet for de tre mål nye krav til vores udenrigspolitiske instrumenter. Det stiller også krav om, at vi fokuserer vores indsats. Danmark kan eller skal ikke være alle steder. Til gengæld skal vi gøre en indsats og sætte vores klare fingeraftryk, der hvor vi kan, hvor vi har interesser, og hvor vi har en særlig ekspertise. *** For at gøre det vil jeg som nævnt foreslå, at de kommende års udenrigspolitik fokuserer på fire områder: Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt Danmark skal sikre et stærkt Rigsfællesskab i et nyt Arktis Danmark skal bidrage aktivt til fred og stabilitet og modgå internationale kriser. Og Danmark skal påvirke de nye vækstøkonomier med vores specialer Lad mig starte med EU og Europa. Her er det der optager os allermest i øjeblikket naturligvis Ukraine. 6

7 Inden jeg går i dybden med det, vil jeg gerne dele en lille historie med netop jer. For er der en ting, vi deler her i salen, så er det ønsket om, at det udenrigspolitiske er mere fremtrædende og nærværende for endnu flere danskere: Min særlige rådgiver talte med en af TV-avisens værter forleden, der kunne fortælle, at indslagene fra Ukraine er de første udenrigspolitiske indslag i tv-nyhedsudsendelser i meget lang tid, hvor seertallene ikke falder markant under indslaget, fordi folk zapper væk. Ja, der har sågar været nyhedshistorier om Ukraine, der kunne trække flere seere i søndagstv-avisen end den foregående DR-familie-tv-serie. Danskerne er meget engagerede i det, der foregår i Ukraine. Og det forstår jeg godt, for det tager kun to timer at flyve fra Kastrup til Kiev. Jeg havde bestemt helst været krisen foruden. Men jeg tror måske naivt i disse børnecheck-tider - at danskernes interesse for Ukraine-krisen er et tegn på, at flere og flere forstår, hvor tæt på os konflikterne kan komme og hvor afgørende en rolle EU og dermed vi spiller i denne konflikt. Da Muren faldt troede vi, at vi nu var på vej ind i en periode i Europas historie uden krig, blodsudgydelser og menneskelige rædsler. Balkankrigene modbeviste hurtigt dette. Vi lærte, blev klogere og udviklede vores 7

8 europæiske værktøjskasse. Vi udvidede mod øst og lavede partnerskaber - også med Rusland. Ukraines kamp for selvbestemmelse og Ruslands uacceptable fremfærd har været et nyt wake-up call for EU, Europa og europæisk sikkerhedspolitik. Krisen medfører, at vi må overveje, hvordan vi fremover skal forholde os til både vores strategiske partnere og østlige naboer. Det er åbenlyst, at krisen stiller en række centrale spørgsmål ved sikkerheden i vores nærområde, som vi bliver nødt til at forholde sig til. For en måned stod jeg sammen med Carl Bildt på Maidan-pladsen i Kiev. Og der forstår man meget direkte relevansen af og ønsket om et stærkt europæisk fællesskab. Blomster-alterne for de døde er prydet med lys og børnetegner og ukrainske flag, men også ofte med EU-flag. Det er mennesker lige ved vores grænser, der kæmper for de værdier og goder, som vi i EU kender og tager for givet: Et Europa, hvor frihed og velstand går hånd i hånd. Deres drømme handler ikke kun om at opnå grundlæggende frihedsrettigheder, men også om at få et job, bedre livsbetingelser, økonomisk fremgang og lige adgang til uddannelser. Det er i min 8

9 optik et udenrigspolitisk imperativ, at vi skal understøtte deres kamp for frihed og demokrati politisk og økonomisk. Det har vi gjort i de seneste måneder, og det fortsætter vi med. Det handler ikke om at stå sammen imod Rusland, men sammen om vores værdier, for Ukraine og Ukraines befolkning, for modernisering og reform, for international ret og for fred og stabilitet i Europa. EU har reageret hurtigt og klogt på krisen og står nu mere samlet. Der har samtidig været et tæt samarbejde mellem EU og USA om vores reaktion på krisen. Og vi har også arbejdet tæt sammen i regi af NATO. Danmark har ført en meget aktiv politik med både en fast hånd med fordømmelse og sanktioner over for Rusland. Men også med en udstrakt hånd og tilbud, om at genoptage dialogen og samarbejdet, hvis Rusland stopper krænkelserne af ukrainsk og international ret. Vi har ført politikken gennem EU, NATO, OSCE og andre fora. Vi har været hurtigt ude med klare budskaber og arbejdet for målrettede sanktioner. Vi har sendt observatører afsted gennem OSCE og tilbudt jagerfly til Baltikum gennem NATO for at udvise solidaritet med de medlemmer, der er mest påvirkede af krisen. Vi lever op til vores forpligtelser i nærområdet og vi styrker vores bilaterale Naboskabs-støtte med fokus på frie valg, retssektor og bedre forhold for 9

10 NGO ere. Og vi er klar til at støtte Ukraine med at blive mindre afhængig af russisk energi. Alle disse indsatser har været vigtige. Og for mig er der ingen tvivl om, at EU har spillet og spiller den vigtigste rolle. Og dette bringer mig til mit første fokusområde EU. Danmark formulerer vores udenrigspolitik nationalt og ud fra danske interesser. Men en meget stor del af den udøver vi sammen med og gennem EU. Denne tendens vil blive styrket. Og hvis Danmark skal have en chance for at få indflydelse i den nye verden med nye og store magtcentre, kan det bedst ske ved at EU taler med én stemme. Regeringens klare vision er derfor, at vi skal være så tæt på kernen i EU, som vores forbehold tillader det. Vi skal bytte illusionsnummeret om formel selvbestemmelse ud med den reelle mulighed for medbestemmelse. At være tæt på kernen handler om at påvirke EU s stemme i verden, men det handler også om at få indflydelse på de beslutninger, som uundgåeligt påvirker danske borgere og virksomheder. Det handler om, at Danmark 10

11 skal blive ved med at spille en aktiv rolle på de områder, som vi prioriterer og hvor vi har noget at byde på: Det indre marked, finansiel regulering, vores velfærdsmodel, grøn omstilling og den fælles udenrigspolitik. For eksempel lykkedes det efter en ihærdig dansk indsats at få resultater på klima- og energipolitikken på EU-topmødet i sidste måned, som var mere ambitiøse end der var lagt op til. Jeg vil ikke her gå mere i dybden med EU. Men nøjes med at sige, at når vi er på den anden side af den vigtige patentafstemning og fornyelsen af EU s institutioner, som er mine umiddelbare europapolitiske prioriteter i den kommende tid, så skal Danmark levere et solidt indspil til, hvad det er for et EU, vi skal udvikle de kommende år, og hvad EU skal prioritere under den nye Kommission. Arktis er et andet af vores nærområder, som ligger mig meget på sinde, og som også vil opleve store forandringer de kommende 20 år. Arktis er i stigende grad skueplads for globale politiske og økonomiske kræfter. Og den økonomiske udvikling og klimaforandringerne indebærer nye muligheder og nye udfordringer for de arktiske folk. Det er i vores interesse at sikre, at udviklingen foregår fredeligt, bæredygtigt og i samarbejde. 11

12 Danmark har og skal spille en særlig rolle der i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne. De forskellige dele af Rigsfællesskabet skal understøtte hinanden i deres politiske og økonomiske mål. Vi skal have fokus på ressourcer og miljø og klima. Men også på økonomisk udvikling, som kommer de arktiske folk til gode. Jeg vil gerne være med til at formulere en positiv politisk-økonomisk dagsorden for Danmarks og Rigsfællesskabets arbejde i Arktis de kommende år. Jeg vil også gerne engagere EU mere i den arktiske dagsorden. Og så vil jeg gerne intensivere samarbejdet i Arktisk Råd om konkrete områder indenfor miljø og klima, hvor vi kan fremme beskyttelsesniveauet og samarbejdet. Arktis Råd er også et forum, hvor det er vigtigt at engagere Rusland uanset de konflikter, vi har andre steder. Et tredje fokusområde for mig er Danmarks bidrag til stabilitet i verdens brændpunkter og til kriseløsning. Danmark har de seneste mange år vundet respekt og international anerkendelse for vores militære, civile, økonomiske og humanitære bidrag i internationale kriser. Vores soldater er blandt verdens dygtigste og mest vellidte. Vores indsatser hviler for det meste 12

13 på en bred politisk forankring. Og så kan vi det, der i disse år efterspørges mere og mere rundt omkring, nemlig sammentænke vores indsatser. Vi skal prioritere deltagelse i internationale operationer og bidrag til kriser dér, hvor vi kan bruge alle vores værktøjer militære, politiske, civile, udviklingsmæssige, humanitære og økonomiske. Det kræver mere end bare overvejende militære indsatser at skabe og vinde freden. Og jo før man tænker freden ind, desto større chance er der for at vinde den. Det er det, der er Danmarks ekspertise, og det er det vi skal fokusere på. Vi skal bidrage i alle regioner. Men selvfølgelig særligt i vores udvidede nærområde f.eks. Mali, Syrien og på Afrikas Horn. Den ustabilitet der udgår fra disse regioner påvirker direkte Europa og Danmark. Skrøbelige stater og konflikter giver grobund for radikalisering og terrorisme, pirateri, flygtningestrømme, organiseret kriminalitet, overgreb, menneskelig lidelse, undertrykkelse af rettigheder, dårligere klima og manglende økonomiske muligheder. Det rammer også danske interesser og overfor disse trusler skal vi bruge alle instrumenter i værktøjskassen. 13

14 Vores indsatser i Mali og Sahel-regionen og Danmarks store bidrag til bekæmpelse af pirater ud for Afrikas Horn og fortsatte engagement i Somalia er gode eksempler på sådanne sammentænkte indsatser. Det gælder også vores indsats i Syrien, hvor Danmark står i spidsen for den mission, der skal bringe Assad-regimets kemiske våben ud af landet. Vi giver betydelig humanitær støtte. Og så bidrager vi til en betydelig civil stabiliseringsindsats i de moderate oppositionskontrollerede områder. Fokus er her på støtte til retssektor, politi og levering af basale serviceydelser til den nødstedte befolkning. De danske stabiliseringsindsatser bliver samlet i regeringens nye stabiliseringsprogram for Syrien på 100 millioner kroner, som vil blive lanceret i foråret. I Afghanistan vil Danmark fortsat yde et stort bidrag. Vi render ikke af pladsen. Landet er i gang med et vigtigt præsidentvalg og skal i langt højere grad end tidligere stå på egne ben. I løbet af de kommende måneder vil vi begynde forhandlingerne om et nyt dansk Afghanistan-program for perioden Det vil også afspejle en markant ny fase, hvor afghanerne overtager førersædet, når det gælder landets sikkerhed og udvikling. 14

15 Endeligt vil jeg som det fjerde nævne opprioritering af samarbejdet med myndighederne i de nye vækstøkonomier. Handelssamarbejdet med disse lande er væsentligt, men vi skal også blive bedre til at samarbejde politisk. Vi skal engagere os langt mere med de nye magtcentre i verden med afsæt i, at vi er en stormagt når det gælder soft power og kreative løsninger. De nye vækstøkonomier står overfor en lang række strategiske valg og skal man sige det kort, er det ikke ligegyldigt hvilken vækst de vælger. Vi har en uomtvistelig interesse i at påvirke dem til en vækst, der er mere bæredygtig både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Det vil være en forudsætning for, at vi når vores udenrigspolitiske mål en sikker og stabil verden, en demokratisk verden og fremme af danske økonomiske interesser. Danmarks årelange erfaring med at regulere og lovgive os frem til politiske mål inden for sundhed, velfærd, grøn energi, uddannelse og fødevareproduktion har givet os en ekspertise, som mange andre lande gerne vil inspireres af. Hvis vi forærer disse erfaringer til de nye vækstøkonomier, vinder vi udenrigspolitisk indflydelse og kan bane vejen for eksport af danske produkter og løsninger, fordi vores virksomheder af samme grund hører til blandt de dygtigste i verden på de selvsamme områder. 15

16 Der er allerede mange gode eksempler på myndighedssamarbejde: - Samarbejdet med Kina vokser både i bredden og i dybden med det strategiske partnerskab fra 2008 som fundament. Det skal vi genbekræfte under det kommende statsbesøg. Et glimrende eksempel på samarbejdet er det dybe samarbejde om formulering af energipolitik, som vi har lanceret med Kina, og som jeg som klima- og energiminister var meget involveret i. Det center, som Kina og Danmark samarbejder om, føder i dag direkte ind i den næste kinesiske 5-års plan. - Det danske 3GF-initiativ hvor vi faciliterer offentligt-privat partnerskab indenfor grøn omstilling. - Det danske vækstinitiativ i Afrika, Opportunity Africa, hvor vi vil styrke myndighedssamarbejdet mellem Afrika og Norden om grøn og inklusiv vækst. Det er den type påvirkning og politisk samarbejde, som jeg vil have meget mere af med udvalgte vækstøkonomier, og som vil bidrage aktivt til at nå vores mål. Derudover vil netop en satsning på Danmarks indenrigspolitiske styrker i udenrigspolitikken kunne skabe en ny forankring af udenrigspolitikken i det danske samfund. Vi kan skabe nye alliancer med erhvervsliv, med civilsamfund, med andre aktører og det er lige det, der er brug for. 16

17 *** Dansk udenrigspolitik trækker lange tråde tilbage i historien. I år flettes mange af disse tråde sammen. For 150 år siden tabte vi slaget om Dybbøl til vores tyske naboer. Det havde vi lært af for 100 år siden, da 1. verdenskrig brød ud, og vi holdt os neutrale. For 25 år siden ændrede vores betingelser i Europa sig fundamentalt, da Muren faldt. Og for 10 år siden kunne vi byde de nye EU-medlemmer fra central- og øst-europa velkommen efter et langt sejt træk fra blandt andet Danmark. Alt dette minder os om, at vores samfund, vores hverdag og vores betingelser formes af begivenheder udenfor vores grænser. Og at det derfor er i vores interesse at påvirke verden omkring os aktivt. Danmark er en stærk udenrigspolitisk aktør på grund af vores værdier, vores samfundsmodel, vores engagement, vores virksomheder og civilsamfund, samt vores alliancer de europæiske, nordiske, transatlantiske og så de nye, som vi skal skabe. Det skal vi bruge til at sætte markante danske fingeraftryk ikke mindst i vores nærområde og vores alliancer. Mit fokus er et Danmark i kernen af Europa, et styrket samarbejdet med vækstøkonomierne, et stærkt engagement i det arktiske, og så de vigtige 17

18 indsatser, når de internationale kriser brænder på og vi kan bidrage til fred og stabilitet. Danmark kan noget, og der bliver lyttet til os, når vi er troværdige, når vi taler ud fra vores ekspertiser, når vi fungerer som aktiv og konstruktiv brobygger og kompromis-mager, og når vi kombinerer danske interesser med globalt udsyn. Det er vores soft power, når den er bedst, og den skal vi bruge endnu mere og på nye måder de kommende år. Det er i Danmark og danskernes interesse fordi det er med til at gøre Danmark stærkere, rigere og sikrere. Men det er også i omverdenens interesse, fordi vi kan være med til at sikre, at den nye verden vi vil se om 20 år bliver et endnu mere sikkert, retfærdigt, behageligt og smukt sted at leve. Tak for ordet. 18

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Tak til de rigtig mange, der har deltaget aktivt i debatten! Vi glæder os til at fortsætte den.

Tak til de rigtig mange, der har deltaget aktivt i debatten! Vi glæder os til at fortsætte den. Over de kommende 20 år vil verdensøkonomien blive fordoblet. Millioner vil arbejde sig ud af ekstrem fattigdom, og den globale middelklasse vil vokse med 3 milliarder mennesker. Væksten vil fortsætte forskydningen

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Regeringen 2003 Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring, 2003 Publikationen kan bestilles hos:

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 1 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Bratislavaerklæringen

Bratislavaerklæringen Bratislava, den 16. september 2016 Bratislavaerklæringen I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.30 Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2015 JOIN (2015) 0006 Offentligt

Europaudvalget 2015 JOIN (2015) 0006 Offentligt Europaudvalget 2015 JOIN (2015) 0006 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 4.3.2015 JOIN(2015) 6 final

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-133 Center for Europa og Nordamerika Den 5. februar 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Havnen som arbejdsplads

Havnen som arbejdsplads Havnen som arbejdsplads Danske Havnes kampagne Havnen forretning, liv og bæredygtighed Ajs Dam Firstline Communication A/S Firstline Communication A/S Udfordring Vi vil gerne have Vækst og udvikling

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. For tre måneder siden fik Danmark en ny regering. En regering, som er trådt til i en krisetid. Og som

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere